Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0543 Bilag 1
Offentligt
1670777_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Kulturministeriet, 3. oktober 2016
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk år
for kulturarven 2018
KOM (2016) 543
Notatet fremsendes også til Folketingets Kulturudvalg.
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM (2016) 543 af 31. august 2016 fremlagt forslag til
Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse om et europæisk år for kulturarv. Ifølge
forslaget lægges der op til at udpege 2018 til ”et europæisk år for kulturarv”.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art, 167 om kultur og er oversendt til
Rådet den 5. september 2016 i dansk sprogversion.
Det foreslås, at formålet med kulturarvsåret er at synliggøre og sætte fokus på
kulturarven som en fælles ressource for alle europæere.
Ifølge forslaget lægges der op til, at der under kulturarvsåret i 2018 iværksættes en
række aktiviteter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder
konferencer, arrangementer og debatskabede initiativer, som gør opmærksom på
betydningen og værdien af kulturarven, oplysnings- og uddannelseskampagner og
udveksling af erfaringer og god praksis inden for forvaltning og formidling af
kulturarven.
Det foreslås endvidere, at hver medlemsstat udpeger en national koordinator, som
skal være ansvarlig for at koordinere medlemsstatens deltagelse i det europæiske år.
Regeringen bakker op om forslagets formål om at sætte fokus på den fælles
europæiske kulturarv og vil arbejde for, at den nationale gennemførelse af
kulturarvsåret kan tilrettelægges under hensyntagen til nationale prioriteringer.
Forslagets foreslås at have et budget på 4 mio. € (svarende til ca. 30 mio. kr.) til den
europæiske gennemførelse af projektet, som foreslås at komme fra programmet Et
Kreativt Europa. Hertil kommer udgifter til nationale initiativer i forbindelse med
året. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
2. Baggrund
Forslaget skal bl.a. ses med baggrund i Rådets konklusioner om deltagerorienteret
forvaltning af kulturarven, der blev vedtaget den 25. november 2014, hvor
Kommissionen blev opfordret til at foreslå et ”europæisk år for kulturarv”.
Endvidere har Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. september 2015 –
På vej
mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa
– fremsat en opfordring til
Dok. nr. 16/02431-3
 kom (2016) 0543 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afgørelse om et europæisk år for kulturarven 2018
Side 2
Kommissionen om ”helst allerede i 2018 at oprette et europæisk år for
kulturarven”.
3. Formål og indhold
Forslagets formål er at synliggøre og sætte fokus på kulturarven som en fælles
ressource for alle europæere. Formålet er endvidere at bidrage til sikring, god
forvaltning og formidling af den fælles europæiske kulturarv.
Forslaget retter sig navnlig mod tre overordnede målsætninger:
- at fremme den europæisk kulturarvs rolle som et afgørende element i
fremme af kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog. Målet skal bl.a.
nås gennem foranstaltninger til publikumsudvikling og uddannelse i
kulturarv,
- at forbedre den europæiske kulturarvs bidrag til økonomien og samfundet,
herunder via bæredygtig turisme og kulturelle og kreative industrier,
- at bidrage til at fremme kulturarv som et vigtigt element i samarbejde med
lande uden for EU.
Forslaget har derudover en lang række specifikke mål, herunder bl.a.:
at fremme innovative modeller for styring og forvaltning af kulturarven,
at fremme debat-, forsknings- og innovationsaktiviteter og udveksling af god
praksis i forbindelse med bevaring og beskyttelse af kulturarven,
at fremme løsninger for adgang til kulturarven for personer med handicap,
at tilskynde til lokale udviklingsstrategier med fokus på kulturarvens
potentiale,
at øge opmærksomheden på den europæiske kulturarvs betydning gennem
uddannelse og livslang læring og
at tilskynde til styrkelse af initiativer til forebyggelse af ulovlig handel med
kulturgoder.
Der er med andre ord en stor bredde i forlagets målsætninger, hvilket efterlader
mulighed for, at de enkelte medlemslande i deres bidrag til året lægger vægten på
det eller de områder, der har størst relevans for og er i fokus i det pågældende
medlemsland.
Det konkrete indhold af året er beskrevet som konferencer, arrangementer og
debatskabede initiativer, som gør opmærksom på betydningen og værdien af
kulturarv, oplysnings- og uddannelseskampagner og udveksling af erfaringer og
god praksis inden for forvaltning og formidling af kulturarven.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det fremlagte forslag til
kulturarvsår.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslagets mål om at fremme den fælles europæiske
kulturarv, via eksempelvis udveksling af erfaring og god praksis, ikke vil kunne
opfyldes i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne alene. Regeringen er enig i, at
 kom (2016) 0543 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afgørelse om et europæisk år for kulturarven 2018
1670777_0003.png
Side 3
målsætningerne med et kulturarvsår, som skal sætte fokus på den fælles
europæiske kulturarv, og sikre erfaringsudveksling og synlighed omkring
kulturarven både indadtil og udadtil overfor lande uden for Europa, ikke kan
indfries af medlemslandene alene. De ønskede målsætninger kan således bedst
opnås gennem samarbejde mellem de individuelle medlemsstater og på europæisk
plan.
6. Gældende dansk ret
Forslaget om et europæisk kulturarvsår berører ikke gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget lægger op til et budget på i alt 4 mio. € (svarende til ca. 30 mio. kr.), som
ifølge Kommissionen vil komme fra budgetlinjer under programmet Et Kreativt
Europa og gå til den europæiske gennemførelse af året. Danmark betaler ca. 2 pct.
af EU’s udgifter svarende til en statslig udgift på ca. 600.000. kr,
Herudover forventes medlemslandene selv at afholde udgifter til nationale
foranstaltninger i forbindelse med kulturarvsåret. Fra dansk side vil man benytte
året til at fremhæve de danske kulturarvsinstitutioners forvaltning, forskning og
formidling og andre aktiviteter med fokus på kulturarven som et fælles europæisk
anliggende. Dette bliver afholdt inden for Kulturministeriets økonomiske rammer.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål.
Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
Derudover er forslaget sendt i høring i en bredere kreds af relevante institutioner,
organisationer og kulturarvsaktører med frist den 14. oktober 2016.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlingerne om forslaget er netop begyndt. Medlemsstaterne har generelt
modtaget forslaget positivt.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen bakker overordnet op om forslagets formål om at synliggøre den fælles
europæiske kulturarv i 2018. Regeringen vil arbejde for, at gennemførelsen af
kulturarvsåret indeholder fornødent rum til, at året kan tilrettelægges under
hensyntagen til nationale prioriteringer. Endvidere bør gennemførelsen af året ske
på en så ubureaukratisk og ressourcebevidst måde som muligt, således at
udgifterne til det danske bidrag kan holdes på et minimum.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.