Kulturudvalget 2015
KOM (2015) 0074
Offentligt
1505454_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.3.2015
COM(2015) 74 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Efterfølgende evaluering af De Europæiske Kulturhovedstæder i 2013 (Košice og
Marseille-Provence)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505454_0002.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Efterfølgende evaluering af De Europæiske Kulturhovedstæder i 2013 (Košice og
Marseille-Provence)
1.
I
NDLEDNING
Denne rapport forelægges i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
nr. 1622/2006/EF af 24. oktober 2006 om en fællesskabsaktion vedrørende Den Europæiske
Kulturhovedstad 2007-2019
1
, der foreskriver, at Kommissionen hvert år skal sørge for
udarbejdelse af en ekstern og uafhængig evalueringsrapport om resultaterne af det foregående
års aktion vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad og forelægge en rapport om denne
evaluering for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget.
Denne rapport indeholder Kommissionens holdning til de vigtigste konklusioner og
henstillinger i den eksterne evaluering af De Europæiske Kulturhovedstæder
2
i 2013, som kan
findes på følgende websted:
http://ec.europa.eu/programmes/creative-europe/actions/documents/ecoc-2013-full-report.pdf.
2.
2.1.
B
AGGRUND FOR AKTIONEN
EU-aktionen vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad (ECOC)
Det oprindelige arrangement, Europas Kulturby, blev iværksat på mellemstatsligt niveau i
1985
3
. På grundlag af erfaringerne hermed blev der med afgørelse nr. 1419/1999/EF
4
indledt
en fællesskabsaktion vedrørende ECOC i årene 2005-2019. Medlemsstaterne blev anført i
kronologisk rækkefølge med henblik på at få værtsskabet for den årlige begivenhed.
Afgørelse nr. 1419/1999/EF blev afløst af afgørelse nr. 1622/2006/EF, der bevarer princippet
om en kronologisk rækkefølge af medlemsstater, men yderligere præciserer formålene med
aktionen og indfører nye udvælgelses- og overvågningsforanstaltninger.
2.2.
Udvælgelse og overvågning af De Europæiske Kulturhovedstæder i 2013
I henhold til afgørelse nr. 1622/2006/EF fik Frankrig og Slovakiet værtsskabet for ECOC i
2013.
1
EUT L 304 af 3.11.2006, s. 1.
2
Ex-post Evaluation of 2013 European Capitals of Culture, Final Report for the European Commission",
som Kommissionen i 2013 gav ECORYS UK Ltd til opgave at udarbejde under rammekontrakt for serviceydelser
nr. EAC/50/2009 om evaluering, evalueringsrelaterede tjenester og støtte til en konsekvensanalyse.
3
Resolution vedtaget af kulturministrene, forsamlet i Rådet, den 13. juni 1985 vedrørende det årlige arrangement
»Europas kulturby« (85/C 153/02)
(http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:1985:153:0002:0003:DA:PDF).
4
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1419/1999/EF af 25. maj 1999 om en fællesskabsaktion
vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2005-2019 (EFT L 166 af 1.7.1999, s.). Denne afgørelse blev
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 649/2005/EF (EUT L 117 af 4.5.2005, s. 20).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505454_0003.png
De to ECOC i 2013 er de første, der er underlagt de udvælgelsesforanstaltninger, der er
indført ved afgørelse nr. 1622/2006/EF. I henhold til disse foranstaltninger ledes udvælgelsen
af de relevante myndigheder i de pågældende medlemsstater, sædvanligvis kulturministeriet.
Udvælgelsen foregår i to etaper: en forhåndsudvælgelse og en endelig udvælgelse ni måneder
senere. En jury med 13 medlemmer — hvoraf seks er udvalgt af den pågældende medlemsstat
og de syv øvrige af EU-institutionerne — gennemgår buddene fra kandidatbyerne på grundlag
af de kriterier, der er fastsat i afgørelse nr. 1622/2006/EF. I Slovakiet modtog man ni bud,
hvoraf fire blev indstillet i december 2007
5
. Juryen indstillede derefter Košice som Europæisk
Kulturhovedstad i september 2008. I Frankrig modtog man otte ansøgninger, og i januar 2008
blev fire byer indstillet. I september 2008 henstillede juryen endelig til, at Marseille-Provence
fik titlen.
I maj 2009 udpegede EU's ministerråd formelt de to byer som Europæiske Kulturhovedstæder
i 2013.
De nye overvågningsforanstaltninger betyder, at de to udpegede byer henholdsvis to år og otte
måneder forud for titelåret skal deltage i to formelle møder med et overvågningsudvalg
bestående af syv eksperter udpeget af EU-institutionerne. Overvågningsproceduren ender
med, at udvalget anbefaler Kommissionen at tildele De Europæiske Kulturhovedstæder en
pris på 1 500 000 mio. EUR til ære for Melina Mercouri, under forudsætning af at byerne
lever op til de kriterier, der er fastsat i afgørelse nr. 1622/2006/EF, og har fulgt henstillingerne
fra udvælgelses- og overvågningsudvalgene. De to overvågningsmøder med Košice og
Marseille-Provence blev afholdt i december 2010 og april 2012. I sin rapport fra 2012
henstillede overvågningsudvalget til, at Melina Mercouri-prisen skulle tildeles de to byer.
3.
3.1.
D
EN EKSTERNE EVALUERING
Evalueringskriterier
Evalueringen undersøger gennemførelsen af de to ECOC i 2013 i hele deres livscyklus og
overvejer, hvad det har betydet for byerne, at de har haft titlen. Den vurderer særligt, hvor
relevante, virkningsfulde og bæredygtige de to ECOC var, og overvejer konsekvenser for
ECOC-aktionen som helhed.
3.2.
Metode
Evalueringen og dens metodik er designet til at leve op til lovgrundlagets standardkrav. Selv
om de to ECOC i 2013 primært skal vurderes i forhold til de formål og kriterier, der er fastsat
i afgørelse nr. 1622/2006/EF (det gældende lovgrundlag på tidspunktet for deres officielle
udpegelse), tages der så vidt muligt højde for den skiftende politiske kontekst for denne EU-
aktion samt ændringer i lovgrundlaget
6
.
For at resultaterne kan sammenlignes med tidligere evalueringer, anvendes der en
sammenhængende tilgang til indsamling og analyse af data. De to byer blev først evalueret
individuelt på baggrund af primærdata, som enten var blevet indsamlet under feltarbejdet eller
5
Alle rapporter for de to 2013-konkurrencer er tilgængelige på følgende websted:
http://ec.europa.eu/programmes/creative-europe/actions/capitals-culture_en.htm
6
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-aktion
vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2020-2033 og om ophævelse af afgørelse nr. 1622/2006/EF
(EUT L 132, 3.5.2014, s.1).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilvejebragt af hver kulturhovedstad, såvel som gennem analyse af en række sekundære
datakilder.
Kilder til primærdata omfatter interview, der blev gennemført i løbet af to besøg i hver by, pr.
telefon og gennem en onlineundersøgelse. Formålet med disse interview var at tilvejebringe
mange forskellige perspektiver på hver kulturhovedstad, herunder fra lederteams,
beslutningstagere på lokalt og nationalt niveau og kulturelle hovedaktører, men også fra en
række samarbejdspartnere, der var involveret i gennemførelsen af ECOC, og et udvalg af
organisationer, der enten ledte eller deltog i ECOC-projekter.
De sekundære datakilder omfatter oplysninger fra de oprindelige ECOC-ansøgninger, studier
og rapporter produceret eller iværksat af ECOC, programmer for begivenheder,
reklamemateriale og websteder samt statistiske data om kultur og turisme og kvantitative data
fra ECOC om finansiering, aktiviteter, output og resultater.
4.
E
VALUERINGSRESULTATER
Evalueringen bekræfter, at mange af resultaterne fra tidligere rapporter, særligt resultaterne
vedrørende relevansen af ECOC generelt, præstationer og effektivitet, fortsat er gyldige.
Disse resultater er i videst mulige omfang blevet ajourført med nye oplysninger indsamlet i
løbet af 2013-evalueringen.
4.1.
ECOC-aktionens relevans
Erfaringerne fra 2013 forstærker resultaterne fra tidligere evalueringer om, at ECOC forbliver
højst relevant i forhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særligt artikel
167, idet den bidrager til, at medlemsstaternes kulturer blomstrer, fremhæver såvel fælles
kulturarv som kulturel mangfoldighed og øger det kulturelle samarbejde mellem
medlemsstaterne og på internationalt niveau.
4.2.
Relevansen af de to ECOC i 2013
Ifølge evalueringen sikrede de udvælgelsesforanstaltninger, som afgørelse nr. 1622/2006/EF
indfører, at begge de kommende værter for ECOC i deres ansøgninger kom med målsætninger
og tilgange, der var i overensstemmelse med lovgrundlaget. Evalueringen vurderer, at de to
ECOC gennemførte kulturelle projekter og aktiviteter, der var i overensstemmelse med ånden
i deres ansøgninger og derfor også i overensstemmelse med de strategiske og operationelle
formål med kulturhovedstadsaktionen.
Evalueringen hævder også, at ECOC-konceptet fortsat er relevant for lokale beslutningstagere
og interessenter. Erfaringerne fra 2013 viser, at ECOC-aktionen har bidraget positivt til at
udvikle udvalget af og mangfoldigheden i kulturelle tilbud i byer, forbedre udviklingen på det
sociale område, fremhæve byernes internationale profil og støtte deres økonomiske udvikling
(særligt gennem støtte til turisme og den kreative økonomi).
4.3.
Forvaltningens og ledelsens effektivitet og evne til at levere resultater
Evalueringseksperterne så på byernes evne til at levere resultater og på, hvor effektivt de
forvaltede kulturhovedstadsaktionen, herunder organisationsmodellerne, processerne for
udvælgelse og gennemførelse af kulturelle aktiviteter og arrangementer, kommunikation og
reklame samt finansieringsprocesser.
Kontoret med ansvar for gennemførelse af "Košice 2013" ("Košice ― Európske hlavné mesto
kultúry 2013, n.o.") blev etableret på et relativt sent tidspunkt i processen i form af en
almennyttig organisation, der sikrede armslængdeprincippet og i nogen grad var uafhængig af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
byrådet. Kontoret havde hovedansvaret for det kulturelle program, mens byen var
eneansvarlig for implementeringen af projekter vedrørende infrastruktur.
Evalueringen vurderer, at positiv opbakning fra alle forvaltningsniveauer (nationale, regionale
og lokale) og på tværs af politiske partier har været en vigtig succesfaktor for "Košice 2013".
Det bemærkes, at opbakningen kan skyldes, at man ud fra tidligere ECOC har en forståelse
for den profil og de fordele, som aktionen kan bibringe byen, nødvendighedens motiverende
kraft (særligt på byniveau), men også fænomener som national stolthed og Slovakiets
omdømme i Europa. Ifølge evalueringen blev det at sikre en succesfuld ECOC betragtet som
en national politisk prioritet på trods af den økonomiske afmatning. Dette tilskyndede for
eksempel landets regering til meget hurtigt at investere betydelige nationale midler og midler
fra EU's strukturfonde i aktionen og sikre, at byforvaltningen var en aktiv samarbejdspartner i
den succesfulde gennemførelse af projekterne vedrørende infrastruktur. Dog lykkedes
indsatsen for at rejse midler fra private sponsorer ikke helt; det skyldtes i hvert fald delvis, at
Slovakiet ikke har en kultur for private sponsorater og heller ikke et skattesystem, der støtter
op om sådanne sponsorater.
I Marseille blev ECOC implementeret af det særlige armslængdekontor Association
Marseille-Provence 2013. Eftersom "Marseille-Provence 2013" dækkede et af de største
områder og et af det største antal kommuner for en kulturhovedstad til dato, ville en effektiv
forvaltning og ledelse af arrangementerne altid blive en stor udfordring, særligt i en tid med
begrænsninger på de offentlige budgetter. Ifølge evalueringen var de ledelsesmæssige
foranstaltninger effektive på trods af de mange forskellige samarbejdspartnere, ikke mindst
offentlige myndigheder af forskellig politisk observans. Alle hovedinteressenterne forblev
dedikerede til projektet, de lovede midler blev rejst, og den kunstneriske frihed blev for det
meste respekteret.
Desuden behøvede og opnåede "Marseille-Provence 2013" støtte fra hovedsponsorer i form af
virksomheder. Man opnåede støtten gennem implementeringen af en klar og
sammenhængende strategi rettet mod forskellige størrelser og typer af mulige sponsorer, fra
multinationale selskaber til lokale SMV'er. Strategien var at give hver type af mulige
sponsorer en klar forståelse af niveauet for de midler, de blev foreslået at tilbyde, og de
fordele, de kunne forvente at opnå. Resultatet var, at der blev rejst 16 500 000 EUR i
sponsorater fra virksomheder. Målet var 14 000 000 EUR.
Markedsførings- og kommunikationsaktiviteter betød udfordringer af forskellig art for hver af
de to byer og blev kompliceret af, at byerne havde et begrænset markedsføringsbudget og
måtte gøre brug af forskellige turistorganisationer og offentlige organer i deres
kommunikationsindsats.
På europæisk plan er kulturhovedstadsaktionen stadig meget omkostningseffektiv
sammenholdt med andre politiske instrumenter og mekanismer i EU i betragtning af den
meget beskedne EU-finansiering, der er til rådighed fra Melina Mercouri-prisen.
De to ECOC i 2013 var de første, der formelt var underlagt de udvælgelsesforanstaltninger,
der er indført ved afgørelse nr. 1622/2006/EF. Ifølge evalueringseksperterne viser data, at den
nye procedure gav mulighed for to ansøgninger af høj kvalitet og for udvælgelsen af to
interessante, innovative ECOC. Der er desuden belæg for, at specifikke henstillinger fra
overvågningsudvalget havde positiv indflydelse på den endelige implementering af aktionen.
For "Marseille-Provence 2013" resulterede sådanne henstillinger i videreudviklingen af den
europæiske dimension i det endelige program, mens Košice fulgte henstillinger om
planlægning af eftervirkninger og behovet for at nå ud til nye publikummer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.4.
Effektivitet med hensyn til udviklingen af kulturelle aktiviteter samt kulturelt
og kunstnerisk indhold
På trods af mangel på detaljerede data om resultater og virkninger konkluderer evalueringen,
at de to ECOC i 2013 i begge byer skabte et bredere kulturelt tilbud i løbet af titelåret.
"Marseille-Provence 2013" gennemførte et bredt udvalg af aktiviteter og tiltrak et publikum,
der blev anslået til over 11 millioner mennesker, hvilket gør "Marseille-Provence 2013" til
den måske bedst besøgte kulturhovedstad til dato. "Marseille-Provence 2013" tilbød både et
større antal aktiviteter end sædvanligt og præsenterede mange nye tilgange til kultur. Mest
bemærkelsesværdigt blev havnefrontsområdet, herunder Vieux Port (hvor der blev afholdt
store friluftsarrangementer) og området mellem Fort Saint-Jean og den nuværende havn (med
nye fora) brugt på en ny måde. Herudover var ECOC første gang, man i Marseille-
Provenceområdet i bred forstand oplevede et samarbejde på kulturområdet i denne
størrelsesorden. Dette samarbejde har lagt grunden til fremtidige aktiviteter og givet vigtige
praktiske erfaringer.
Mange af de mål, Košice opstillede, var af langsigtet og ambitiøs karakter, og manglen på
tilgængelige data gjorde det mere problematisk at vurdere, hvor virkningsfulde de var.
Selvom Košices program var i en klart mindre størrelsesorden og spredt over en længere
tidsperiode, var det højst innovativt i sigte og indhold, og den eksperimenterende kunst og
kreativitet i bred forstand var stærkt repræsenteret. Košices program bidragede til mange af de
formål med ECOC, der er fastsat på EU-plan, især med hensyn til at styrke kapaciteten i og
sammenhængen mellem de kulturelle og kreative sektorer samt adgangen til og deltagelsen i
kulturlivet for et bredt udsnit af indbyggerne (for en stor del takket være investeringer i
SPOTs-programmet med blandt andet genåbning af nedlagte varmevekslerstationer og
kulturelle arrangementer i Košices yderkvarterer, andre kulturelle faciliteter og antallet af
storstilede offentlige begivenheder).
4.5.
Effektivitet med hensyn til fremme af den europæiske dimension
Den europæiske dimension af "Marseille-Provence 2013" satte især fokus på byens
beliggenhed ved Middelhavet i overensstemmelse med det overordnede tema Sharing the
South, der var omdrejningspunktet for titelåret. Marseille-Provence blev fremhævet som et
sted for møde og dialog mellem forskellige europæiske kulturer og deres naboer ved
Middelhavet. I evalueringen bemærkes det, at omtrent 80 % af projekterne inddrog Euro-
Middelhavstemaet i én eller anden form, og at den europæiske dimension derfor var en
integreret del af programmet for "Marseille-Provence 2013.
Det er evalueringseksperternes synspunkt, at Košices endelige program havde mindre fokus
på den europæiske dimension, der indgik i et antal specifikke aktiviteter, snarere end den gik
igen i hele programmet. De mest bemærkelsesværdige aspekter var blandt andet Košice
Artists in Residence-programmet og en række aktiviteter om netværksarbejde og udveksling
af god praksis (særligt i forhold til den kreative økonomi, turistudvikling og de aspekter ved
SPOTs-programmet, der drejede sig om udvikling af lokalsamfundet). Dette var en integreret
del af den bredere strategi for "Košice 2013", der havde til hensigt at løfte byens profil,
mangfoldiggøre dens kulturelle tilbud og etablere langsigtede internationale samarbejder med
mulighed for at støtte kreative industrier.
Der var også et vist samarbejde mellem de to ECOC, om end i begrænset målestok som
udtryk for de meget begrænsede forbindelser, der ellers ville være mellem de to steder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.6.
Effektivitet med hensyn til at involvere borgerne og med hensyn til rækkevidde
I Košice var der fokus på nye, store kulturbegivenheder (for eksempel på offentlige steder) og
på infrastruktur. Formålet var at få lokalbefolkningen til at gøre mere brug af byen, og
projekterne, der især fik støtte gennem SPOTs-programmet, havde succes med at
decentralisere og udbrede adgangen til kultur uden for bymidten, alt imens de støttede
udviklingen af lokalsamfundet, involvering af borgerne og interaktion med minoriteter og
marginaliserede grupper.
Evalueringen vurderer, at "Marseille-Provence 2013" hovedsageligt var en kulturel
begivenhed ledsaget af en mere generel udvikling af områdets kulturelle infrastruktur, særligt
i Marseille. Derfor var det muligvis ikke en hovedmålsætning at skabe en decideret social
effekt, selv om der har vist sig visse sociale virkninger. ECOC havde succes med at opmuntre
til en bredere deltagelse i kulturlivet gennem friluftsarrangementer, der i stort antal blev
afholdt på offentlige steder. Der var også særlige begivenheder for unge og projekter, hvor
formålet var at komme i kontakt med mennesker, der ikke normalt møder op i kulturelle fora,
eller som bor i dårligt stillede dele af området, for eksempel gennem Quartiers Créatifs
(kreative kvarterer)-projektet.
Ifølge evalueringen viser erfaringerne fra begge ECOC, at effektiv inddragelse af ikke-
traditionelle kulturelle publikummer eller dårligt stillede grupper kræver et udstrakt
forberedelsesarbejde og/eller et effektivt samarbejde med formidlende organisationer. Disse
organisationer er ofte små, uerfarne eller "amatøragtige", og det er mindre sandsynligt, at de
(med succes) ansøger om midler i programmer af denne størrelse og betydning. Erfaringerne
fra Marseille-Provence viser, at det kan være nyttigt for de kontorer, der har ansvaret for
gennemførelse af ECOC, at overveje særskilte, strømlinede finansieringsinstrumenter i form
af enten begrænsede eller målrettede udbud for "nye deltagere", mindre kulturelle aktører og
lokale grupper. Det kan også være nyttigt at tilbyde hjælp til kapacitetsopbygning og mere
konkret støtte.
4.7.
Effektivitet med hensyn til økonomisk udvikling, byudvikling og forøgelse af
turismen
Ifølge evalueringen bidrog begge ECOC med hensyn til økonomisk effekt klart til at udvikle
den kreative økonomi og tilbuddet til turister i deres respektive byer. Begge havde en positiv
indflydelse på byernes nationale og internationale profil og tiltrak et betydeligt antal ekstra
besøgende. Antallet af hotelophold og besøg af udenlandske turister blev forøget med
henholdsvis 9 og 17 % i forhold til tidligere år i Marseille, og antallet af overnatninger steg
med 10 % i Košice, som en berømt turistguide havde med i en topti over rejsemål for 2013.
Særligt Marseille-Provence skabte en betydelig mediedækning og stor opmærksomhed i den
almindelige befolkning (97 % af indbyggerne havde hørt om ECOC). Data viser også, at
negative opfattelser af Marseille — blandt byens indbyggere og nationalt — er blevet
udfordret, og at Marseille for første gang nu bliver set som et kulturelt rejsemål.
I Marseille-Provence var det hele tiden hensigten at skabe effekt i et større, subregionalt
område. Mens sådanne fordele faktisk har vist sig, var en stor del af virkningen koncentreret i
og vil uundgåeligt være koncentreret i selve byen Marseille, eftersom hovedparten af
udviklingen af ny infrastruktur og af de kulturelle begivenheder fandt sted her.
Košice 2013 havde størst effekt på selve byen, med mere begrænsede regionale virkninger,
der hovedsageligt havde fokus på forbedret regionalt samarbejde. Dette omfattede blandt
andet forbedring af byens kulturelle faciliteter på regionalt niveau, men også nogle fælles
projekter, der hovedsageligt havde fokus på kultur- og kulturarvsturisme.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.8.
Bæredygtighed
Ifølge afgørelse nr. 1622/2006/EF skal kulturhovedstadsaktionen "være bæredygtig og indgå
som en del af byens langsigtede strategi for den kulturelle og sociale udvikling". I
evalueringen bemærkes det, at de to ECOC i 2013 er bæredygtige i form af nyistandsatte
kulturelle faciliteter, forbedret kapacitet og større ekspertise i den kulturelle sektor såvel som
bedre netværksarbejde og samarbejde inden for sektoren og bedre forbindelser til andre
sektorer.
Belæggene for varige forbedringer i byens kulturelle dynamik er muligvis stærkest i Košices
tilfælde, takket være antallet af vedvarende projekter og etableringen af en ny agenda for
tilbagevendende begivenheder og festivaler. "Marseille-Provence 2013" havde dog en positiv
effekt på niveauet af (internationalt) samarbejde og netværksarbejde blandt lokale kulturelle
aktører.
Begge byer oplevede betydelige forbedringer af deres kulturelle infrastruktur, hvilket er en
væsentlig eftervirkning. På nogle måder er dette mest bemærkelsesværdigt i Košice set i lyset
af mange års underinvestering.
Byen Marseille nød i årene op til 2013 godt af massive investeringer i sin kulturelle
infrastruktur, idet titelåret stimulerede til, at faciliteterne skulle være færdige til tiden, og gav
mulighed for, at de kunne huse ECOC-begivenheder og drage fordel af ECOC-
kommunikationsaktiviteter. Særligt vil Museum of Civilisations from Europe and the
Mediterranean (MuCEM) — der åbnede i juni 2013 — ligesom andre nye fora fortsat
tiltrække besøgende og vedligeholde byens dynamik, også ud over 2013.
Selvom et hovedformål med "Marseille-Provence 2013" var at styrke samarbejdet på tværs af
Marseille-Provenceområdet, vil dette på grund af fraværet af formelle eftervirkningsstrukturer
og kulturel ekspertise i Marseille-Provence Métropole sandsynligvis foregå på uformel basis i
fremtiden. Det står dog klart, at 2013 har gjort meget for at gøre lokale interessenter mere
opmærksomme på, hvordan kulturlivet kan bidrage til udviklingen af deres lokaliteter i bred
forstand.
Erfaringerne fra 2013 viser, at planlægning af eftervirkninger skal inddrage en række
samarbejdsorganisationer, begynde på et tidligere tidspunkt og disponere over tilstrækkelige
ressourcer, hvis ECOC skal skabe flere bæredygtige langtidsvirkninger. Košices program var
en del af en langsigtet byudviklingsproces, og som et resultat heraf (støttet af henstillingerne
fra overvågningsudvalget) var planlægningen af eftervirkninger veludviklet i Košice ved
udgangen af 2013. Dette har inkluderet etableringen af tre organer for eftervirkninger (for
kulturpolitik, ledelse af den kulturelle infrastruktur og udvikling af turisme), vedtagelsen af en
ny, langsigtet strategi for kulturudvikling og en fornyet vilje fra offentlige organers side til at
værdsætte og finansiere investeringer i kultur.
Interessenter i Košice bemærkede også, at ECOC havde en gunstig indflydelse på stemningen
i byens kvarterer, idet den gjorde lokalbefolkningen mere tryg og gav lokale organisationer
mere indflydelse. ECOC spillede også en rolle i udformningen af kulturelle praksisser i
Košice ved at fremhæve vigtigheden af dialog og samarbejde, partnerskaber, mere
"modstandsdygtige" finansieringsmodeller (der hviler mindre på statslig finansiering) og ved
at intensivere interaktionen mellem kulturelle aktører, andre sektorer og lokale borgere.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505454_0009.png
5.
D
E
VIGTIGSTE HENSTILLINGER
KOMMISSIONENS KONKLUSIONER
FRA
DEN
EKSTERNE
EVALUERING
OG
Kommissionen vurderer, at evalueringsrapporten giver et rimeligt solidt grundlag for at drage
sikre konklusioner om virkninger af ECOC. Ikke alle konklusionerne kan baseres på faktuelle
data, men de tilgængelige data støttes af andre data, herunder en onlineundersøgelse og
interview. På den anden side er de fleste kvalitative data, i form af en onlineundersøgelse og
interviewresultater, begrænset til at dreje sig om dem, der var direkte involveret i og nød godt
af programmet. Nogle af de erklærede formål er også brede og vanskelige at måle, og
evalueringen er foretaget for tidligt til at vurdere eventuelle virkninger på lang sigt. Som et
resultat heraf har mange af dataene fokus på resultater snarere end på virkninger. For at få
bedre greb om sådanne virkninger ville det være nyttigt for de to byer at foretage
"langsgående" evalueringer, især for at bekræfte effektiviteten af de offentlige midler, der
blev brugt på ECOC, både økonomisk og socialt og med en bredere vifte af evalueringsdata at
støtte konklusionerne på.
Ikke desto mindre finder Kommissionen, at der i dataene og andre former for belæg, der
støtter evalueringen, er tilstrækkeligt grundlag for at dele ud af de overordnede resultater og
konklusioner, der betragtes som grundlag for et nogenlunde sandfærdigt og komplet billede af
de to ECOC i 2013, også selv om der mangler faktuelle data og andre selvstændige belæg til
støtte for meget solide konklusioner om effektivitet og virkninger.
Kommissionen konkluderer ud fra evalueringsrapporten, at ECOC-titlen forbliver højt
værdsat af dem, der modtager pengene, og at den baner vej for brede kulturelle programmer
med positive virkninger, der dog endnu ikke kan vurderes fuldt ud.
Kommissionen konkluderer også, at de programmer, som de to bærere af titlen i 2013
implementerede, var innovative og i overensstemmelse med aktionens målsætninger. De
afspejlede den europæiske dimension i ECOC-aktionen, involverede mange indbyggere, fik
kulturen ud til nye publikummer, vakte interesse hos borgere i udlandet og sandsynligvis vil
få en række eftervirkninger. Dog vil en nøjere vurdering af rækkevidden af fordelene i forhold
til udgifterne være nyttig i forhold til at bekræfte virkningerne af programmet.
Evalueringseksperternes henstillinger tager udgangspunkt i deres vurdering af de to ECOC i
2013, men vedrører gennemførelsen af ECOC-aktionen som helhed. Blandt henstillingerne
finder man blandt andet et øget fokus på andre finansieringskilder, som for eksempel EU's
strukturfonde, gennem identificeringen af god praksis og tilvejebringelsen af relevant
vejledning, en politisk dialog med medlemsstaterne for at intensivere private investeringer i
kunst og kultur, øget spredning af god praksis fra ECOC, særligt for så vidt angår
kommunikationsaktiviteter i Creative Europe-programmet og et eventuelt fremtidigt European
Culture Forum, etableringen af retningslinjer og indikatorer for byernes egne evalueringer og
offentliggørelsen af byernes egne evalueringsrapporter.
Kommissionen henstiller også til, at henstillingerne fra udvælgelses- og
overvågningudvalgene tager udgangspunkt i kriterierne i artikel 14 i afgørelse nr.
445/2014/EU, og at medlemsstaterne tilskyndes til at angive deres finansiering af de mulige
kandidatbyer, når der indkaldes ansøgninger.
Kommissionen accepterer henstillingerne fra evalueringerne og understreger i denne
sammenhæng især, at:
‒
7
den på sit websted har offentliggjort en revideret vejledning for byer, der forbereder
sig på at byde ind
7
, samt en vejledning til, hvordan EU's støtteprogrammer, herunder
http://ec.europa.eu/programmes/creative-europe/actions/documents/ecoc-candidates-guide_da.pdf
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505454_0010.png
strukturfondene, kan bruges strategisk til at udnytte kulturens potentiale til lokal,
regional og national udvikling og til at skabe spillovereffekt på økonomien i bred
forstand
8
. Begge vejledninger er meget relevante for ECOC. Især for så vidt angår
strukturfondene burde den forpligtelse til i højere grad at integrere ECOC i den
langsigtede byudvikling, der er beskrevet i afgørelse nr. 445/2014/EU, desuden
tilskynde byerne til at planlægge deres titelår mere strategisk ved at gøre det lettere at
anvende sådanne fonde
–
den har opstillet retningslinjer for byernes egne evalueringer af deres ECOC-år
9
;
disse retningslinjer er i vid udstrækning baseret på ekspertise hidrørende fra de
eksterne og uafhængige evalueringer af ECOC siden 2007 og giver byerne både et
sæt fælles indkatorer og fælles retningslinjer i form af en liste med spørgsmål, de bør
stille dem selv, når de beslutter sig for at byde ind, eller når de planlægger deres
evalueringsprocedurer. Retningslinjerne tilskynder byerne til at foretage
"langsgående" evalueringer
den vil fortsætte sin dialog med medlemsstater og interessenter om værdien af at
investere i kunst og kultur som et middel til at tilskynde til investeringer i sektoren
den har til hensigt at udnytte 30 års jubilæet for ECOC i 2015 til yderligere at øge
synligheden af denne EU-aktion, særligt som led i det næste Culture Forum i
efteråret 2015. Dette vil hjælpe til at belyse og sprede eksempler på god praksis fra
ECOC, herunder brugen af EU-strukturfonde eller private investeringer.
–
–
Kommissionen vil også forberede en intern handlingsplan, der beskæftiger sig med
henstillingerne i evalueringsrapporten. Der vil blive fulgt op på denne handlingsplan i 2016.
Endelig har Kommissionen til hensigt at udvikle tilgangen til evaluering af ECOC for at sikre
flere og bedre data og for bedre at kunne måle effektiviteten og virkningerne af denne EU-
aktion.
8
http://ec.europa.eu/culture/policy/strategic-framework/documents/structural-funds-
handbook_en.pdf
9
http://ec.europa.eu/programmes/creative-europe/actions/documents/ecoc/city-own-guide_en.pdf