Beskæftigelsesudvalget 2015
KOM (2015) 0100
Offentligt
1506122_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.3.2015
COM(2015) 100 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Resultater af den offentlige høring om Europa 2020-strategien
for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506122_0002.png
Indledning
Europa 2020-strategien blev iværksat i 2010 som EU’s integrerede langsigtede strategi for
beskæftigelse og vækst. For at nå sit mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for
Europa bygger strategien på fem overordnede mål om beskæftigelse, forskning og udvikling,
klima og energi, uddannelse og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, som hver
medlemsstat har omsat i nationale mål. Strategien gennemføres og overvåges som led i det
europæiske semester. Den har endvidere fungeret som en overordnet ramme for en række
politikker på EU-plan og nationalt plan. Strategien har bl.a. fungeret som rettesnor for
udformningen og programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde i
perioden 2014-2020.
Efter de første års gennemførelse af strategien, halvvejs til horisonten 2020, iværksatte
Kommissionen en offentlig høring for at gøre status over opfyldelsen af strategiens mål hidtil.
Den omstændighed, at de første år af Europa 2020-strategien faldt sammen med en alvorlig
finansiel og økonomisk krise, påvirkede fremskridtene hen imod strategiens mål mærkbart.
Dette har også medført, at kortsigtede politiske hensyn ofte nødvendigvis fik forrang frem for
mere langsigtede tilgange. Resultaterne af den seneste Eurobarometer-undersøgelse om
Europa 2020-strategien
1
viser, at den overordnede kurs, som EU har lagt for at imødegå
krisen, støttes af EU-borgerne. Antallet af respondenter, der mener, at EU er på rette vej for at
overvinde krisen og imødegå udfordringerne, er næsten dobbelt så stort som det antal, der er
uenige.
I denne meddelelse redegøres der for hovedresultaterne af den offentlige høring, som blev
afholdt mellem maj og oktober 2014 for at indhente interesserede parters synspunkter om
udformningen og resultaterne af Europa 2020-strategien. Den ledsages af en opdateret rapport
om den aktuelle situation med hensyn til Europa 2020-målene
2
.
Sammenfatning
Den offentlige høring om Europa 2020-strategien blev afholdt mellem den 5. maj 2014 og den
31. oktober 2014. Formålet var at indsamle erfaringer fra interessenter for at udnytte
erfaringerne fra de første år af strategiens gennemførelse og lade disse indgå i gennemgangen.
Der blev modtaget i alt 755 bidrag fra 29 lande. Arbejdsmarkedets parter, interessegrupper og
NGO'er er den mest repræsenterede gruppe af respondenter efterfulgt af medlemsstaters
regeringer og offentlige myndigheder, borgere, tænketanke, den akademiske verden og fonde
samt virksomheder.
Den offentlige høring gav følgende hovedresultater:
– Europa 2020 anses for en relevant overordnet ramme til fremme af vækst og beskæftigelse
på EU-plan og på nationalt plan. Mål og prioriteter heri har relevans i lyset af de aktuelle og
fremtidige udfordringer.
– De fem overordnede mål udgør centrale katalysatorer for vækst og beskæftigelse og
bidrager til at målrette strategien.
– De fleste af flagskibsinitiativerne har været formålstjenlige, men de har ikke opnået
tilstrækkelig synlighed.
1
2
Standard Eurobarometer 81 fra foråret 2014 – Europa 2020-rapport.
»Smarter, greener, more inclusive? Indicators to support the Europe 2020 strategy«, 2015 edition, Eurostat.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506122_0003.png
– Det er muligt og påkrævet at forbedre strategiens gennemførelse ved at styrke samfundets
ejerskabsfølelse og engagement.
1. Baggrund for den offentlige høring om Europa 2020-strategien
I marts 2014 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om »status over Europa 2020-
strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«
3
, som tog sigte på at vurdere, hvor
EU og dens medlemsstater står mht. gennemførelsen af strategien fire år efter iværksættelsen,
og bane vej for gennemgangen af strategien.
Halvvejs til 2020-fristen er vækst- og beskæftigelsesmålene kun opfyldt til dels – især på
grund af krisens virkninger.
Krisens eftervirkninger mærkes stadig i høj grad, navnlig på
arbejdsmarkederne, hvor ledigheden fortsat er meget høj på EU-plan, og situationen varierer
betydeligt medlemsstaterne imellem. Ungdomsledigheden er fortsat høj i flere medlemsstater,
og langtidsledigheden er steget, hvilket giver anledning til nogle af de største
betænkeligheder. På det sociale område har krisen ført til, at flere udsættes for fattigdom og
social udstødelse og voksende ulighed. Situationen er især vanskelig i visse medlemsstater,
hvor alvorlige materielle afsavn er tiltaget, og andelen af husstande uden beskæftigelse er
steget. Da krisen toppede, gjorde behovet for at få de offentlige udgifter under kontrol, at
udgifter til forskning og udvikling måtte begrænses i en række medlemsstater. Nu, hvor fokus
gradvist ændres fra hasteindgreb for at afbøde krisen til opbygning af et solidt grundlag for
vækst og beskæftigelse, er det vigtigt for medlemsstaterne at prioritere vækstfremmende
udgifter såsom investering i forskning og udvikling. En række langsigtede tendenser påvirker
ligeledes fortsat væksten, f.eks. den demografiske udvikling, globaliseringen og konkurrencen
fra internationale partnere, problemerne med produktivitet og digitalisering samt presset på
ressourcer og miljøproblemer.
Krisen har også påvirket fremskridtene hen imod opfyldelsen af Europa 2020-
strategiens overordnede mål.
Krisen har haft klare negative følger for beskæftigelse og
fattigdom og har begrænset fremskridtene hen imod nogle af de andre mål, når der ses bort fra
dens gavnlige indflydelse med hensyn til reduktionen af drivhusgasemissioner. Trods krisen
har der været mere gunstige strukturelle tendenser, f.eks. med hensyn til uddannelsesniveauer,
opbygning af et mere bæredygtigt energimiks og reduktion af økonomiens CO
2
-intensitet.
Som følge heraf er EU overordnet set på rette kurs til at opfylde eller næsten opfylde sine mål
for uddannelse, klima og energi. Dette er ikke tilfældet for beskæftigelse, forskning og
udvikling samt fattigdomsbekæmpelse, hvor krisens virkninger har været mest mærkbare.
Indsatsen må opretholdes på alle områder for at konsolidere de opnåede fremskridt og gøre
yderligere fremskridt.
Europa 2020-målene er politiske tilsagn
4
.
Målenes politiske karakter er uløseligt forbundet
med denne strategi og afspejler den fremtrædende rolle, som nationale regeringer i
overensstemmelse med nærhedsprincippet bør spille i forbindelse med strategien. Dog er de
nationale mål for de fleste områders vedkommende ikke tilstrækkeligt ambitiøse, til at målene
kumulativt kan opfyldes på EU-niveau. Hvis alle medlemsstater eksempelvis opfyldte deres
individuelle nationale mål, ville de samlede investeringer i forskning og udvikling på EU-plan
udgøre 2,6 % af BNP i 2020, hvilket er under målet på 3 %, der blev fastsat af EU. Disse
forskellige grader af engagement afspejles også i de betydelige forskelle inden for EU med
hensyn til politisk indsats og ambitioner.
3
4
KOM(2014) 130 endelig.
Målene for reduktion af drivhusgasemissioner og for anvendelsen af vedvarende energi, som bygger på en
juridisk bindende ramme på EU-niveau, herunder fastsættelsen af de værdier, der skal nås på nationalt niveau,
udgør en bemærkelsesværdig undtagelse.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506122_0004.png
De blandede fremskridt med hensyn til opfyldelsen af Europa 2020-målene kan også til
dels tilskrives den tidsforskydning, med hvilke strukturreformer slår igennem i
økonomien.
Selv om der er forskelle i tempoet og kvaliteten af strukturreformerne fra
medlemsstat til medlemsstat, har de fleste medlemsstater iværksat betydelige strukturreformer
af deres arbejdsmarkeder for at gøre dem mere modstandsdygtige fremover, af markederne for
varer og tjenesteydelser for at forbedre deres funktionsmåde og effektivisere
ressourceallokeringen og af offentlige forvaltninger for at effektivisere disse. Disse reformer
kræver dog tid for at bære frugt og skabe synlige resultater, og derved får en hurtig og
gennemgribende gennemførelse afgørende betydning.
De voksende forskelle mellem medlemsstaterne og ofte også internt i medlemsstaterne
har hindret fremskridt mht. opfyldelsen af Europa 2020-målene.
Krisen har ført til et
voksende gab mellem de medlemsstater, der klarer sig bedst og dårligst, i stedet for den
tilstræbte konvergens i vores økonomier. Gabet mellem regioner internt i og mellem
medlemsstaterne er ligeledes vokset. I 2013 udgjorde forskellen mellem det højeste og det
laveste resultat for så vidt angår beskæftigelsesfrekvensen for befolkningen i alderen 20-64 år
26,9 procentpoint med beskæftigelsesfrekvenser, der varierer fra 52,9 % i Grækenland til
79,8 % i Sverige. Det kan sammenlignes med situationen i 2000, hvor 22,7 procentpoint
adskilte det laveste fra det højeste resultat, idet erhvervsfrekvenserne varierede fra 55,3 % i
Bulgarien til 78,0 % i Danmark.
EUROPA 2020-MÅLENE PÅ EU-PLAN
Forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen blandt de 20-
64-årige til mindst 75 %
Forøgelse af investeringen i F&U til 3 % af BNP
Reduktion af drivhusgasemissioner med mindst 20 %
i forhold til 1990-niveauet
Forøgelse af de vedvarende energikilders andel i det
endelige energiforbrug til 20 %
Nyeste data
68,4 % (2013)
2,02 % (2013)
17,9 % reduktion (2012)
14,1 % (2012)
Primærenergiforbrug:
11,9 %
stigning i energieffektivitet
(2013)
Endeligt energiforbrug: 12,8 %
stigning i energieffektivitet
(2013)
12,0 % (2013)
Der arbejdes på at opnå en stigning på 20 % i
energieffektivitet (målt i primærenergiforbrug og det
endelige energiforbrug)
Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet
tidligt, nedbringes til mindre end 10 %
Forøgelse af den andel af befolkningen mellem 30-34
år, der afslutter en tertiær uddannelse, til mindst 40 %
36,9 % (2013)
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506122_0005.png
Mindst 20 millioner mennesker bringes uden for
risiko for fattigdom og social udstødelse (svarende til
et mål på 96,6 mio. personer)
121,6 mio. personer er i risiko
for fattigdom eller social
udstødelse (2013)
5
Kilde: Europa-Kommissionen
På denne baggrund er et af formålene med den offentlige høring om Europa 2020-
strategien at få større viden om strategiens praktiske resultater.
Da strategien er et
partnerskab mellem EU og dens medlemsstater, afhænger dens succes i afgørende grad af de
nationale regeringers, parlamenters, lokale og regionale myndigheders, arbejdsmarkedets
parters, øvrige interessenters og civilsamfundets engagement og medvirken. Det var derfor
væsentligt at indsamle synspunkter fra alle, der medvirker til strategiens gennemførelse, og
lære af deres erfaringer og bedste praksis.
2. Nøgletal om den offentlige høring om Europa 2020-strategien
Den offentlige høring om Europa 2020-strategien blev afholdt mellem den 5. maj 2014
og den 31. oktober 2014. En række redskaber blev taget i brug for at optimere
synligheden og fremme deltagelsen.
Foruden meddelelsen fra den offentlige høring på
Kom
til orde i Europa
blev der på et særligt websted
6
tilbudt en mulighed for at udfylde et
spørgeskema eller indgive holdningstilkendegivelser, og der blev linket til de vigtigste
dokumenter vedrørende Europa 2020-strategien. Kommissionen har udarbejdet dette
spørgeskema for at indsamle synspunkter om de første år af strategiens løbetid og idéer til den
yderligere udvikling af strategien. Dette websted indeholder også en sektion, der er øremærket
til at offentliggøre de modtagne bidrag
7
.
755 respondenter deltog i den offentlige høring.
Fordelingen på lande viser en overvægt af
svar fra Belgien, hvor interessegrupper på europæisk plan er etableret. Deltagelsesprocenten
var meget lav i de central- og østeuropæiske lande. Deltagere fra tredjelande kom fra Norge,
Schweiz, Canada og USA. Deltagersammensætningen afspejler den brede vifte af
interessenter i Europa 2020-strategien. Arbejdsmarkedets parter, interessegrupper og NGO'er
udgør den mest repræsenterede gruppe (41 %) efterfulgt af medlemsstaters regeringer og
offentlige myndigheder, herunder lokale og regionale myndigheder (20 %), borgere (19 %) og
tænketanke, den akademiske verden og fonde (14 %). Virksomheder tegner sig for 6 % af
respondenterne – en forholdsvis lav andel, der opvejes af den højere andel af interessegrupper,
der repræsenterer dem.
5
Målopfyldelsen er verificeret for EU27, da der ikke findes data for Kroatien i 2008, dvs. basisåret for
beregningen af målet.
6
http://ec.europa.eu/europe2020/public-consultation/index_en.htm,
der hostes på Europa 2020- strategiens
generelle websted .
7
http://ec.europa.eu/europe2020/public-consultation/contributions/index_da.htm.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506122_0006.png
Kilde: Europa-Kommissionen
Fordelingen mellem områderne afspejler Europa 2020-strategiens bredde.
Et flertal af
deltagerne behandlede alle områder i strategien i deres svar, herunder økonomiske og
finansielle anliggender, konkurrenceevne, industri, det indre marked, beskæftigelse,
forskning, udvikling og innovation, den digitale økonomi, klima, energi og
ressourceeffektivitet, uddannelse og erhvervsuddannelse samt fattigdom og social udstødelse.
Fordelingen mellem bidrag, hvori der fokuseres på et specifikt område, er generelt
velafbalanceret.
Ud over de formelle svar på den offentlige høring har europæiske og nationale
institutioner også bidraget til drøftelserne om en gennemgang af strategien.
På det
italienske rådsformandskabs initiativ blev gennemgangen drøftet i de fleste sektorspecifikke
rådssammensætninger. Ud fra resultatet af disse drøftelser forelagde formandskabet et resumé
på samlingen i Rådet for Almindelige Anliggender i december 2014
8
. Europa-Parlamentet har
spillet en vigtig rolle siden iværksættelsen af strategien bl.a. ved at inddrage de nationale
parlamenter. En række udvekslinger af synspunkter med de nationale parlamenter om Europa
2020-strategien og dens yderligere udvikling har fundet sted i de seneste måneder.
Overvejelser i forbindelse med gennemgangen af Europa 2020-strategien har skabt stor
interesse og mobiliseret interessenter, der medvirker til strategiens gennemførelse.
Regionsudvalget, via arbejdet i sin overvågningsplatform, har tillige med Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg været særligt aktive og tilrettelagt udvekslinger af
synspunkter og drøftelser om emnerne i Europa 2020-strategien. Tilsvarende blev der holdt en
række arrangementer i medlemsstaterne med støtte fra ansvarlige for det europæiske semester
fra Kommissionen om strategien som helhed eller visse dele heraf. Disse arrangementer har
beriget dialogen med alle interesserede aktører, bygget broer mellem de forskellige netværk af
interessenter og høstet erfaringer og bedste praksis fra græsrødderne, som vil indgå i
gennemgangen af strategien.
8
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-16559-2014-INIT/da/pdf
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506122_0007.png
3. Hovedresultater fra den offentlige høring om Europa 2020-strategien
3.1 Europa 2020-strategiens anvendelsesområde og mål har stadig relevans
Støtten til en EU-strategi til fordel for vækst og beskæftigelse er overvældende.
Et stort
flertal af respondenterne (86 %) finder, at Europa har behov for en samlet og overordnet
mellemfristet strategi for vækst og beskæftigelse for de kommende år, mens et fåtal (14 %)
har blandede eller negative synspunkter. Sidstnævnte gruppe, primært individuelle borgere,
finder, at EU bør fokusere på at gennemføre eksisterende instrumenter, eller at social,
økonomisk og miljømæssig udvikling er vigtigere end væksten i sig selv, eller at
beslutningstagerne bør opgive idéen om ubegrænset vækst. Langt størstedelen af deltagerne
sætter strategien i forbindelse med deres aktivitetsområde og påskønner dens overordnede
kapacitet. Kombinationen af »intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« opfattes som
relevant.
Europa 2020-strategien tager fat på dagens og morgendagens udfordringer.
Bidragene til
den offentlige høring viser en stærk sammenhæng mellem de områder, deltagerne har udpeget
som prioriteter, og dem, der omfattes af Europa 2020-strategien.
3.2 Europa 2020-strategiens fem overordnede mål er relevante og forstærker hinanden
gensidigt
Respondenterne bifalder i meget høj grad målene som et nyttigt instrument til at
virkeliggøre strategien.
De fleste (87 %) opfatter målene som et nyttigt redskab i
gennemførelsen og overvågningen af Europa 2020-strategien, da de fungerer som
benchmarks, der medvirker til at fokusere opmærksomheden på en række centrale områder.
Nogle bidrag (10 %) anfører muligheder for at gøre det bedre, men samtidig anerkendes det,
at mål er et værdifuldt instrument. En række bidragydere understreger betydningen af at
undgå for mange mål for derigennem at holde strategien målrettet. Målene anses for unyttige
af et fåtal af respondenterne (3 %). Desuden har nogle respondenter fremhævet betydningen
af at supplere enhver kvantitativ vurdering af fremskridt mod målene med en kvalitativ
analyse. Betydningen af en kvalitativ analyse og evaluering deles af Kommissionen og er
navnlig gennemført inden for rammerne af det europæiske semester.
Der er stærk opbakning til at opretholde de nuværende fem overordnede mål uændret.
Et stort flertal af respondenterne (78 %) finder de nuværende mål tilstrækkelige. Nogle
respondenter foreslår, at der tilføjes nye mål, mens andre rejser tvivl om relevansen af målet
vedrørende videregående uddannelse, og betydningen af at tilpasse færdighederne til
arbejdsmarkedets behov for at undgå diskrepanser understreges. Det er vigtigt at erindre, at
målene er ikke udformet til at afspejle samtlige EU’s politikker eller ambitioner – de er
repræsentative målinger af den type ændringer, der anbefales i Europa 2020-strategien. Nogle
af de mål, bidragydere har foreslået, såsom vejledende mål for ressourceeffektivitet og
industriens andel af BNP, er allerede integreret i andre EU-politikker. Endelig findes der ikke
et klart hierarki mellem de mål, der munder ud af den offentlige høring. Ca. halvdelen af
respondenterne indtager det standpunkt, at målene er lige vigtige og indbyrdes afhængige, at
de forstærker hinanden gensidigt, og at de tilsammen bidrager til vækst og beskæftigelse.
3.3 Flagskibsinitiativerne har været formålstjenlige
Flagskibsinitiativerne har stort set tjent deres formål, og tiltagene på deres respektive
områder må videreføres på anden vis.
Generelt finder deltagerne, at flagskibsinitiativerne
har til formål at forbedre EU’s indsats for at nå Europa 2020-målene. Men et betydeligt antal
respondenter (32 %), også regeringer og repræsentative organisationer, gav udtryk for en
blandet vurdering: Flagskibsinitiativerne blev anset for at have opfyldt deres formål ved at
sætte skub i en række prioriterede foranstaltninger. Men deres merværdi er blevet overskygget
af manglende bevågenhed og overlappende politiske tiltag, hvilket har gjort dem overflødige.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506122_0008.png
Nogle respondenter påpeger, at flagskibsinitiativerne ikke hænger sammen med deres
respektive bredere politikområder, og andre opfatter dem som uoverskuelige på grund af
overlapninger mellem og manglende prioritering af flagskibsinitiativerne. Derfor
argumenterer nogle respondenter for, at disse nu bør erstattes af mere sammenhængende og
overordnede politiske programmer.
3.4 En forbedring af strategiens resultater og gennemførelse tillægges stor betydning
Der er plads til at forbedre Europa 2020-strategiens resultater.
Adspurgt, om Europa
2020 har gjort en forskel, svarer et flertal (60 %) bekræftende, men mange (40 %) reagerer
negativt og understreger adskillige mangler i gennemførelsen tillige med muligheder for at
afhjælpe dem.
Gennemførelsen af strategien er blevet mindre vellykket på grund af svagheder med
hensyn til bevidstgørelse, deltagelse og håndhævelse.
For det første peger bidragene til den
offentlige høring i retning af manglende viden om strategien, dels direkte når respondenterne
angiver, at de ikke kan besvare nogle spørgsmål, eller indirekte, når svarene misfortolker
indholdet af eller formålet med strategien. For det andet giver færre end halvdelen af
respondenterne (46 %) udtryk for, at de er inddraget i strategien, og tre fjerdedele (77 %)
erklærer sig villige til at blive mere inddraget i strategien. Nogle bidrag afdækker også nyttige
tips om bedste praksis, såsom kontaktudvalget, der er nedsat af den danske regering og samler
ca. 30 organisationer fra erhvervsorganisationer og fagforeninger til kommuner og ikke-
statslige organisationer. Respondenterne bifalder en styrkelse af de retshåndhævende rammer
for at sikre, at strategien giver resultater i kraft af det rette ambitionsniveau og
håndhævelsesværktøjer. Selv om over halvdelen af respondenterne (58 %) er af den
opfattelse, at det er vigtigt og hensigtsmæssigt at have nationale mål, understreger næsten en
tredjedel (28 %), at målene bør være tilstrækkeligt ambitiøse, og at EU bør øge
medlemsstaternes engagement ved at styrke sin overvågningsproces.
Respondenterne fremhæver mulighederne for at forbedre Europa 2020-strategiens
resultater.
Blandt de vigtigste muligheder, som deltagerne påpeger, er mere målrettet
kommunikation og information, øget udveksling af erfaringer og bedste praksis
medlemsstaterne imellem, inddragelse af alle relevante niveauer af interessenter, en tæt
overvågning af fremskridt og indførelse af incitamenter for at fremme tilslutning til
strategiens mål.
3.5 Sammenfatning af de væsentligste erfaringer
På grundlag af de modtagne bidrag har Kommissionen afdækket følgende styrker, svagheder,
muligheder og trusler for Europa 2020-strategien.
•
•
•
•
STYRKER
Overvældende støtte til en EU-
dækkende strategi for vækst og
beskæftigelse.
Sammenhæng mellem de områder, der
er omfattet af Europa 2020, og de
udfordringer, der skal imødegås
Relevante og gensidigt forstærkende
mål.
Der findes allerede håndgribelige
fremskridt: EU er overordnet set på
•
•
•
•
SVAGHEDER
Flagskibsinitiativerne mangler synlighed.
Der er behov for at forbedre strategiens
resultater og gennemførelse.
De relevante interessenter inddrages ikke
tilstrækkeligt.
Målene vedrørende beskæftigelse, forskning
og udvikling og fattigdomsbekæmpelse er
langt fra opfyldt.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506122_0009.png
rette kurs til at opfylde eller næsten
opfylde målene for uddannelse, klima
og energi.
•
•
•
MULIGHEDER
Aktører er villige til at spille en aktiv
rolle i strategien.
Strategien overvåges nøje via det
europæiske semester.
Tilpasning af Europa 2020 til
Kommissionens
prioriteter
(beskæftigelse, vækst og investeringer).
•
•
TRUSLER
Krisen har øget forskellene mellem og inden
for medlemsstaterne.
Målenes politiske karakter og manglende
ambitioner fra medlemsstaternes side.
Konklusion
Kommissionen vil tage resultaterne af den offentlige høring i betragtning, når det overvejes
yderligere, hvordan Europa 2020-strategien bør videreføres. Foruden resultaterne af den
offentlige høring vil Kommissionen også overveje de bidrag, der er modtaget fra Europa-
Parlamentet, Rådet, de nationale parlamenter, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget. Kommissionen vil også sikre, at ethvert forslag vil være i fuld
overensstemmelse med det igangværende arbejde med henblik på at uddybe Den Økonomiske
og Monetære Union.
I overensstemmelse med Kommissionens arbejdsprogram for 2015 vil Kommissionen
forelægge forslag til gennemgang af Europa 2020-strategien inden årets udgang.
8