Ligestillingsudvalget 2015
KOM (2015) 0190
Offentligt
1534730_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.5.2015
COM(2015) 190 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
Rapport om anvendelsen af Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og
levering af varer og tjenesteydelser
DA
DA
kom (2015) 0190 - Ingen titel
1534730_0002.png
Rapport om anvendelsen af Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og
levering af varer og tjenesteydelser
1. I
NDLEDNING
Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i Den Europæiske
Union. Både EU-traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder forbyder enhver
forskelsbehandling på grund af køn og kræver, at der sikres ligestilling mellem mænd og
kvinder på alle områder.
I direktiv 2004/113/EF
1
("direktivet") udvides beskyttelsen mod forskelsbehandling på
grund af køn til at omfatte mere end blot arbejdsmarkedet, således som det traditionelt er
tilfældet, nemlig til også at omfatte adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Det
sikrer, at forpligtelsen til at sikre ligebehandling opfyldes i forbindelse med de fleste
daglige økonomiske transaktioner, der påvirker EU-borgernes liv.
Kommissionen har til hensigt her i den første rapport om anvendelsen af direktivet at
gøre status over gennemførelsen af direktivet i praksis.
Den Europæiske Unions Domstol annullerede direktivets artikel 5, stk. 2, i sin dom fra
2011 i Test-Achats-sagen
2
. Denne bestemmelse tillod anvendelsen af aktuarmæssige
faktorer baseret på køn i forsikringsaftaler. Ved dommen blev medlemsstaterne pålagt at
sikre, at det blev gjort obligatorisk at anvende kønsneutrale præmier og ydelser fra den
21. december 2012. Kommissionen vedtog i 2011 en række retningslinjer vedrørende
følgerne af denne dom
3
. Denne rapport følger op på disse retningslinjer og dækker
gennemførelsen af dommen i medlemsstaterne. Den begrænser sig dog ikke kun til
finansielle tjenesteydelser, idet den også indeholder en omfattende gennemgang af
gennemførelsen af direktivet som helhed.
Alle medlemsstater har sendt Kommissionen oplysninger, der har bidraget til denne
rapport. Derudover har Kommissionen hørt nationale ligestillingsorganer og deres
europæiske net (Equinet), arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og det
europæiske net af juridiske sagkyndige på ligestillingsområdet.
2. S
TATUS MED HENSYN TIL GENNEMFØRELSEN OG TRAKTATBRUDSSAGER
Direktiv 2004/113/EF er blevet gennemført i national lovgivning i alle 28 medlemsstater.
Kommissionen har kontrolleret, at de nationale gennemførelsesbestemmelser er i
overensstemmelse med direktivet. Evalueringen af den nationale lovgivning og
erfaringerne med gennemførelsen heraf i praksis viser, at der stadig er problemer i
forbindelse med gennemførelsen af direktivet, navnlig i forbindelse med undtagelsen i
artikel 4, stk. 5, som på visse betingelser tillader levering af varer og tjenesteydelser
udelukkende eller hovedsagelig til det ene køn.
1
2
3
Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og
tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37).
Dom af 1.3.2011, sag C-236/09 (EUT C 130 af 30.4.2011, s. 4).
Meddelelse fra Kommissionen - Retningslinjer for anvendelsen af Rådets direktiv 2004/113/EF på
forsikringsområdet i lyset af Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-236/09 (Test-Achats)
(C(2011) 9497 final af 22.12.2011, EUT C 11 af 13.1.2012).
2
kom (2015) 0190 - Ingen titel
1534730_0003.png
Som følge af disse evalueringer stillede den spørgsmål til 17 medlemsstater. De
indkomne svar viste, at gennemførelsen var tilstrækkelig klar og i overensstemmelse med
direktivet, eller at lovgivningen var blevet ændret i overensstemmelse med direktivet i 11
af disse medlemsstater. Der pågår stadig en intensiv dialog med 6 medlemsstater om en
tilstrækkelig gennemførelse af direktivet
4
. Problemerne vedrører hovedsagelig den
nationale lovgivnings begrænsede anvendelsesområde, f.eks. på grund af en alt for
restriktiv fortolkning af begrebet varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for
offentligheden, og som tilbydes uden for privat- og familielivet, eller fordi beskyttelsen
kun omfatter forbrugere, der modtager tjenesteydelser. Et andet tilbagevendende problem
er de alt for omfattende muligheder for at begrunde forskelsbehandling under henvisning
til direktivets artikel 4, stk. 5, som kan føre til en ubegrundet forskelsbehandling ved
fastsættelsen af prisen for samme tjenesteydelse (f.eks. indgangspriser til diskoteker eller
sportsbegivenheder eller gebyrer ved leje af biler). Visse spørgsmål vedrører
utilstrækkelig beskyttelse på grund af graviditet og barsel i forbindelse med leveringen af
tjenesteydelser eller det forhold, at anvendelsesområdet for ret til skadeserstatning er
utilstrækkeligt, f.eks. som følge af manglende ret til erstatning for immaterielle skader.
Kommissionen har modtaget en række klager fra borgere, hvoraf de fleste vedrører
enkelttilfælde af angivelig forskelsbehandling i forbindelse med transaktioner mellem
private parter uden inddragelse af medlemsstaterne. Disse sager vedrører ikke en
ukorrekt gennemførelse eller anvendelse af direktivet i en medlemsstat. I disse situationer
er det kun de retsmidler, der er fastsat i den nationale lovgivning eller opnået ved de
nationale domstole, der er til rådighed. Der er ikke indledt traktatbrudssager som følge af
medlemsstaternes ukorrekte gennemførelse eller implementering af direktivet.
3. D
IREKTIVETS ANVENDELSESOMRÅDE
Som fastsat i direktivets artikel 3 finder direktivet anvendelse på alle personer, som
leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden, og som tilbydes
uden for privat- og familielivet. Det omfatter både den offentlige og den private sektor,
herunder offentlige organer.
3.1
Begrebet tjenesteydelser
Som påpeget i direktivets betragtning 11 skal tjenesteydelser forstås som den form for
tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 57 i TEUF. Ifølge den bestemmelse og
Domstolens relevante praksis skal leveringen af en tjenesteydelse udgøre økonomisk
virksomhed, dvs. normalt ske mod betaling.
Hvorvidt virksomheden er af økonomisk art eller ej, afhænger ikke af leverandørens
nationale retlige stilling eller den pågældende tjenesteydelse. Domstolen har således
f.eks. fastslået, at virksomhed udøvet af medlemmer af religiøse fællesskaber eller
fællesskaber baseret på en bestemt livsanskuelse
5
kan udgøre økonomisk virksomhed,
således som det også kan være tilfældet med amatørsportsforeningers virksomhed
6
.
Det er klart fastslået i retspraksis, navnlig på området sundhedstjenester, at
tjenesteydelser ikke nødvendigvis skal betales af dem, der modtager dem
7
.
4
5
6
7
BE, DE, DK, LT, LV, PL.
Dom af 5.10.1988, sag C-196/87, Steymann, præmis 9 og 12.
Se f.eks. dom af 11.4.2000, sag C-51/96, Deliège og sag C-191/97, Pacqué, præmis 46.
Se f.eks. dom af 12.7.2001, sag C-157/99, Smits og Peerbooms, præmis 57.
3
kom (2015) 0190 - Ingen titel
1534730_0004.png
Direktivet finder derfor anvendelse på alle varer og tjenesteydelser, der leveres mod
betaling (herunder navnlig sundhedstjenester
8
), undtagen dem, der udtrykkeligt er
udelukket fra dets anvendelsesområde, dvs. uddannelsesydelser og medieindhold og
reklame. Derudover falder foranstaltninger i den offentlige sektor, der indebærer
udøvelse af offentlig myndighed (f.eks. af politiet) uden noget element af levering af en
"tjenesteydelse" uden for direktivets anvendelsesområde.
3.2
Begrebet varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige
offentligheden, og som tilbydes uden for privat- og familielivet
for
I direktivet fastsættes der bestemmelser om ligebehandling af kvinder og mænd, hvad
angår adgangen til varer og tjenesteydelser, idet det specificeres, at der er tale om varer
og tjenesteydelser, der er "tilgængelige for offentligheden" og "tilbydes uden for privat-
og familielivet (artikel 3, stk. 1). Direktivets nøjagtige anvendelsesområde kan drages i
tvivl, og dette kan navnlig spille en rolle i forbindelse med Domstolens domme.
Begrebet tjenesteydelser, der er "tilgængelige for offentligheden" og "tilbydes uden for
privat- og familielivet" vil derimod udelukke økonomisk virksomhed i relationer, der
udelukkende er omfattet af privat- og familielivets sfære, og hvor tjenesteydelserne ikke
er tilgængelige for offentligheden, fra direktivets anvendelsesområde. Det er tilfældet,
når tilbuddet om levering af varer og tjenesteydelser ikke sker i det offentlige rum (f.eks.
ved hjælp af reklame i en avis eller på et offentligt tilgængeligt websted), men varerne
eller tjenesteydelserne tilbydes til en begrænset kreds af personer (familiemedlemmer,
venner, kolleger eller andre bekendte). Dette omfatter også situationer, hvor den nære
tilknytning til den persons personlige sfære, som tilbyder varer og tjenesteydelser,
påvirker valget af aftalepartnere mere end almindelige økonomiske overvejelser
9
.
3.3
Begrebet forskelsbehandling mellem kønnene - kønsskifte
I overensstemmelse med Domstolens praksis finder anvendelsesområdet for princippet
om ligebehandling af mænd og kvinder og forbud mod forskelsbehandling på grund af
køn også anvendelse på forskelsbehandling som følge af en persons kønsskifte
10
.
Kun 5 medlemsstater
11
har udtrykkeligt medtaget kønsskifte som en konkret grund til
forskelsbehandling i deres lovgivning. De øvrige medlemsstater har ikke udtrykkeligt
medtaget kønsskifte, men anfører, at beskyttelsen mod forskelsbehandling på dette
område er afledt af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn i
overensstemmelse med Domstolens praksis. I Cypern har domstolene f.eks. allerede
fastslået, at forskelsbehandling på grund af kønsskifte er omfattet af begrebet
forskelsbehandling på grund af køn. I Irland er det blevet præciseret i forbindelse med
forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet.
8
9
10
11
Forskelsbehandling mellem kønnene i lovbestemte sociale sikringsordninger falder dog uden for
anvendelsesområdet for direktiv 79/7/EØF.
F.eks. hvis en person fremlejer et værelse i sin lejlighed. Selv sådanne tilfælde synes ikke at være
omfattet af direktivets anvendelsesområde, selv om værelset annonceres offentligt i en avis eller
på internettet.
Se dom af 30.4.1996, sag C-13/94, P mod S og Cornwall County Council, og dom af 27.4.2006,
sag C-423/04, Richards mod Secretary for Work and Pensions.
BE, CZ, SE, SK, UK.
4
kom (2015) 0190 - Ingen titel
1534730_0005.png
Hidtil har Domstolen kun afsagt domme vedrørende kønsskifte. Der findes ingen
retspraksis vedrørende kønsidentitet
12
mere generelt som værende omfattet af
beskyttelsen mod forskelsbehandling, men Kommissionen finder, at fremgangsmåden
rent sagligt ville være den samme.
3.4
Definition af chikane
I direktivets artikel 4, stk. 3, præciseres det, at chikane og sexchikane som defineret i
artikel 2, litra c) og d), udgør forskelsbehandling og er forbudt.
Der har ikke været omtalt nogen konkrete problemer med gennemførelsen af forbuddet
mod chikane på grund af køn på området lige adgang til varer og tjenesteydelser. I nogle
medlemsstater
13
har der dog været rejst spørgsmål om gennemførelsen af bestemmelsen i
praksis i situationer, hvor det er tredjemand, der chikanerer, og som ikke leverer varer og
tjenesteydelser, og om ansvar i en sådan situation. Spørgsmålet om en tjenesteyders
ansvar for tredjemands chikane kan være relevant, navnlig når kernetjenesteydelsen
består i at tilbyde en platform for kommunikation mellem kunder, i forbindelse med
hvilken der forekommer chikane, f.eks. på internettet.
Der er kun rapporteret om få klager
14
om chikane og sexchikane på området lige adgang
til varer og tjenesteydelser. Der mangler oplysninger, fordi der i nogle medlemsstater
ikke indsamles data om spørgsmålet
15
, og i andre ikke sondres mellem årsagerne til
forskelsbehandlingen
16
.
3.5
Beskyttelse af gravide og mødre
I artikel 4, stk. 1, litra a), nævnes udtrykkelig ringere behandling af kvinder på grund af
graviditet og moderskab som forskelsbehandling på grund af køn, hvilket er forbudt. Der
er ikke blevet rapporteret om særlige problemer med at gennemføre bestemmelserne om
beskyttelse af gravide og ammende kvinder. Spørgsmålet om den korrekte gennemførelse
af denne bestemmelse er imidlertid genstand for en intensiv dialog mellem de berørte
medlemsstater
17
, som hverken eksplicit har sikret beskyttelse i lovgivningen eller implicit
afleder denne beskyttelse af det generelle forbud mod forskelsbehandling på grund af
køn.
Der synes at være temmelig udbredte praktiske problemer i forbindelse med
tjenesteydernes restriktioner med hensyn til muligheden for at amme i deres lokaler. I
restauranter i nogle medlemsstater er amning forbudt i deres lokaler
18
. I andre
medlemsstater opstår der problemer med adgangen til tjenesteydelser, når der medbringes
12
13
14
15
16
17
18
For yderligere oplysninger om kønsidentitet henvises der til rapporten fra 2011 "Diskrimination
on the grounds of sex, gender identity and gender expression" fra det europæiske net af juridiske
eksperter
ligestillingsområdet.
Rapporten
kan
ses
følgende
websted
http://bookshop.europa.eu/en/trans-and-
intersex-people-pbDS3212033/
Navnlig AT.
AT med ca. 50 klager i 2012, BE med 1 eller 2 hvert år (nogle fra transpersoner), DK med 15-
20 sager, SE med 5 sager mellem 2009 og 2013. FR rapporterede om manglende særskilte og
specifikke data vedrørende adgangen til varer og tjenesteydelser.
CZ.
BG.
LT og LV.
F.eks. i DK. Der er rapporteret om lignende sager i EE og HU i restauranter og i IE i biografer og
teatre.
5
kom (2015) 0190 - Ingen titel
1534730_0006.png
en barnevogn
19
. En medlemsstat
20
har offentliggjort særlige retningslinjer vedrørende
spørgsmålet om amning, når der leveres eller anvendes en tjenesteydelse.
Der er i mindre omfang rapporteret om problemer for gravide på området finansielle
tjenesteydelser og bolig. Litauen rapporterede om afslag på kredittjenester på grund af
graviditet og det dertil knyttede tab af indtægt. Østrig har rapporteret om en klage fra en
gravid studerende, hvis lejeaftale om en studenterbolig, der blev drevet af en kirke, blev
opsagt, da hun blev gravid.
4. A
DGANG
4.1
TIL VARER ELLER TJENESTEYDELSER UDELUKKENDE FOR DET ENE
KØN ELLER PÅ FORSKELLIGE BETINGELSER FOR MÆND OG KVINDER
Artikel 4, stk. 5, og gennemførelsen heraf
I direktivets artikel 4, stk. 5, fastsættes det, at direktivet ikke udelukker
forskelsbehandling, hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først og
fremmest til personer af det ene køn er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at
opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. I direktivets betragtning 16
præciseres begrebet legitimt mål ved, at det kan være beskyttelse af ofre for kønsrelateret
vold (i tilfælde såsom oprettelse af centre til beskyttelse forbeholdt det ene køn), hensyn
til privatlivets fred og blufærdigheden, fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder
eller mænds eller kvinders interesser (f.eks. frivillige organisationer, hvor kun det ene
køn er repræsenteret), foreningsfrihed (i tilfælde af medlemskab af private klubber, hvor
kun det ene køn er repræsenteret) og tilrettelæggelse af sportsaktiviteter (for eksempel
sportsbegivenheder, som kun det ene køn har adgang til).
Den korrekte gennemførelse af denne undtagelse synes at udgøre et af hovedproblemerne
med gennemførelsen af direktivet i national lovgivning og ved fortolkningen heraf i
enkeltsager. Oplysningerne fra en række medlemsstater og interessenter
21
tyder på, at der
er visse problemer med fortolkningen og gennemførelsen på grund af artikel 4, stk. 5,
hvilket medfører manglende retssikkerhed, da der forekommer forskellige måder at
fortolke denne bestemmelse på
22
.
Som en undtagelse fra princippet om ligebehandling skal denne undtagelse fortolkes
snævert
23
. Den synes udelukkende at omfatte situationer, hvor varer og tjenesteydelser er
tilgængelige udelukkende eller hovedsagelig for det ene køn uden mulighed for at tilbyde
varer eller tjenesteydelser til den brede offentlighed. Hvis begge køn har adgang til
tjenesteydelserne eller varerne, gælder der forskellige betingelser for kvinder og mænd.
Den relative mangel på retspraksis vedrørende denne bestemmelse nævnes som et af
hovedproblemerne for i praksis fra sag til sag at vurdere berettigelsen og
forholdsmæssigheden af en undtagelse på grundlag af artikel 4, stk. 5
24
.
Problemerne synes gentagne gange at opstå i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt
kravene for, at der er tale om et legitimt mål i medfør af denne bestemmelse, er opfyldt
25
.
19
20
21
22
23
24
HU, LV.
UK.
AT, BE, DK, Equinet.
Se rapporten fra Equinet i forbindelse med ligestillingsorganer i forskellige medlemsstater.
Se navnlig dom af 30.3.2006, sag C-451/03, Servizi Ausiliari Dottori Commercialisti Srl, præmis
45.
BE, HU.
6
kom (2015) 0190 - Ingen titel
1534730_0007.png
Hvad angår f.eks. sportscentre, fitnesscentre eller skønhedssaloner udelukkende for
kvinder, synes ligestillingsorganer således at være nået frem til forskellige konklusioner
om, hvorvidt begrænsningen af adgangen til udelukkende det ene køn er tilladt eller ej
26
.
Derudover forsøger tjenesteydere, der anklages for forskelsbehandling af mænd og
kvinder på grund af køn (generelt i form af forskellige priser) at begrunde det under
henvisning til artikel 4, stk. 5, selv om tjenesteydelsen ikke udelukkende tilbydes det ene
køn. Det gælder f.eks. i sager, hvor målet er at nå et ligeligt antal medlemmer af hvert
køn. Der synes at være forskellige fortolkninger af, hvorvidt denne praksis er tilladt.
4.1.1
Tjenesteydelser til udelukkende det ene køn
Nogle af de tilfælde, hvor tjenesteydelser kun blev tilbudt det ene køn, har været forelagt
for de nationale domstole
27
. I Belgien f.eks. blev det anset for uberettiget at reservere
adgangen til et fitnesscenter udelukkende for kvinder. På lignende vis fandt en domstol i
Danmark det diskriminerende, at et hotel reserverede en etage alene til kvinder.
Selv om en tjenesteydelse principielt leveres til begge køn, har tjenesteyderne i nogle
sektorer tendens til undertiden midlertidigt at reservere adgangen til det ene køn for at
opnå et ligeligt antal medlemmer af samme køn. Det er navnlig tilfældet i diskoteker,
klubber, fitnesscentre og spacentre. Der er blevet afsagt dom i nogle af disse sager. I
Tyskland har flere domstole f.eks. fastslået, at det ikke var berettiget midlertidigt at
reservere adgangen til en klub eller til medlemskab af et fitnesscenter til kvinder, fordi
man ikke var nået op på det ønskede antal kvinder. Til forskel herfra finder det tjekkiske
ligestillingsorgan, at det kan være berettiget med forskellige priser med henblik på at
afbalancere antallet af brugere.
4.1.2
Forskelle i priserne for den samme tjenesteydelse
Blandt de mest almindeligt anførte eksempler på forskelsbehandling er fastsættelse af
forskellige priser for de samme tjenesteydelser. Denne praksis opstod navnlig i
fritidssektoren, hvor der var forskellige adgangspriser for mænd og kvinder på diskoteker
(eller fri adgang for kvinder), klubber og barer
28
, datingwebsteder på internettet
29
,
sportsbegivenheder eller spa- og saunaaktiviteter
30
. En anden hyppigt forekommende
praksis er forskellige priser baseret på køn for tjenesteydelser hos frisører
31
.
Nogle af disse forskelle i prisen har været genstand for domme for fra sag til sag at
vurdere nødvendigheden og forholdsmæssigheden heraf. I Østrig fastslog en domstol
f.eks., at ønsket om at øge antallet af fodboldsfans og fremme kvindefodbold berettigede,
at kvinder kom billigere ind. I Tyskland fastslog en domstol, at den frie benyttelse af et
datingwebsted for kvinder var begrundet i behovet for at få kvinder til at registrere sig,
hvilket ville udgøre en fordel for de mænd, der ledte efter en partner på webstedet.
25
26
27
28
29
30
31
Det er interessant at konstatere, at nogle medlemsstater, f.eks. BE og NL, har valgt at udarbejde en
udtømmende liste over de sektorer, der kan være omfattet af denne undtagelse, i deres lovgivning
eller skabt mulighed herfor.
Se rapporten fra Equinet.
En togkupé (CZ) eller en hoteletage (DK) reserveret til kvinder.
Rapporteret af AT, BE, DK, LV, PL, SI.
Rapporteret af BE, DE, DK.
Rapporteret af MT, PL, SI.
Rapporteret af SI, DK.
7
kom (2015) 0190 - Ingen titel
1534730_0008.png
Den østrigske forfatningsdomstol fastslog, at forskellige aldersgrænser for mænd og
kvinder, hvad angår adgangen for ældre til billetrabatter i offentlige transportmidler, i
tilknytning til forskellen i den lovbestemte pensionsalder for mænd og kvinder, udgør
forskelsbehandling, og at en undtagelse svarende til den, der er omhandlet i artikel 4,
stk. 5, ikke finder anvendelse på tjenesteydelser, der tilbydes begge køn.
Et andet tilbagevendende problem, der giver anledning til klager, er den handelspraksis,
hvorved det ene køn får særlige kortsigtede tilbud (f.eks. kvinders dag), ofte ved
lejligheder såsom den internationale kvindedag. Der finder i nogle medlemsstater
målrettede drøftelser sted om, hvorvidt denne type tilbud er berettigede. I Finland har
beskæftigelses- og ligestillingsudvalget i det finske parlament f.eks. foreslået, at kun
tilbud, der er målrettet det ene køn, alene i forbindelse med sjældne og særlige lejligheder
såsom mors dag eller fars dag, og kun hvis den økonomiske værdi af tilbuddet er relativ
beskeden, skal være tilladt.
4.2
Artikel 6 - Positiv særbehandling
Det fremgår af direktivets artikel 6, at princippet om ligebehandling ikke må afholde
nogen medlemsstat fra at opretholde eller vedtage særlige foranstaltninger for at
forebygge eller opveje ulemper på grund af køn for derved i praksis at sikre fuld
ligestilling mellem mænd og kvinder.
Kun visse medlemsstater har rapporteret, at de har særlige bestemmelser om positiv
særbehandling, der tillader tjenesteydere at forskelsbehandle mænd og kvinder for at
sikre balance mellem kønnene, hvad angår adgangen til varer og tjenesteydelser. I
Slovakiet kan de offentlige myndigheder eller retsinstanser f.eks. vedtage
foranstaltninger om midlertidig positiv særbehandling for at fjerne ulemper som følge af
køn, navnlig med henblik på at sikre lige muligheder i praksis
32
. I Det Forenede
Kongerige tillader en bestemmelse om positiv særbehandling, at leveringen af varer og
tjenesteydelser målrettes eller skræddersys til personer af et bestemt køn, hvis det er
godtgjort, at dette køns deltagelse eller deres anvendelse af disse varer eller
tjenesteydelser er uforholdsmæssig lav
33
.
Det skal bemærkes, at bortset fra undtagelsen i artikel 4, stk. 5, anvendes direktivets
artikel 6 også undertiden til at berettige forskellig behandling af mænd og kvinder i
forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser. Hvis artikel 4, stk. 5, fortolkes
snævert, kan positiv særbehandling være den eneste mulighed for at begrunde forskellige
betingelser for adgangen til varer og tjenesteydelser, der tilbydes begge køn. Det
vurderes dog altid fra sag til sag, om de trufne foranstaltninger er nødvendige og
forholdsmæssige.
Nogle nationale domstole har allerede truffet afgørelse om anvendelsen af artikel 6 i
forbindelse med ulige behandling af de to køn. I Østrig fastslog en underinstans f.eks., at
billigere billetter til fodboldkampe for kvinder udgjorde positiv særbehandling som
omhandlet i loven om ligestilling for at forhindre eller fjerne ulemper for kvinder
34
. Den
Europæiske Unions Domstol har endnu ikke afsagt dom om begrebet positiv
særbehandling uden for det særlige område beskæftigelse. I Griesmar-dommen
35
fastslog
32
33
34
35
SK, artikel 8a i lov om bekæmpelse af forskelsbehandling.
Artikel 158 i lov af 2010.
Leopoldstadt distriktsdomstol (31 C 649/09z-9). Se også ovenfor under 4.1 vedrørende tyske
domstole, der i sammenlignelige situationer henviser til artikel 4, stk. 5.
Dom af 29.11.2001, sag C-366/99, Griesmar.
8
kom (2015) 0190 - Ingen titel
1534730_0009.png
den dog, at gunstigere regler for beregningen af arbejdsmarkedspension for kvinder ikke
kan betragtes som positiv særbehandling af kvinder i forbindelse med de ulemper,
kvinder har som følge af, at deres beskæftigelse har været afbrudt, fordi de ikke
forebygger eller opvejer disse ulemper i kvindernes erhvervsmæssige karriere. I lyset af
denne fortolkning er det muligvis ikke let at anvende positiv særbehandling i lignende
situationer, hvor der ikke er en tydelig og direkte forbindelse mellem fortrinsbehandling
på den ene side og de ulemper, der skal forebygges eller opvejes på den anden side.
5. G
ENNEMFØRELSE AF
T
EST
-A
CHATS
-
DOMMEN
5.1
Dom
Med Test-Achats-dommen erklærede Domstolen artikel 5, stk. 2, for ugyldig, idet denne
bestemmelse tillod opretholdelse af forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med
levering af forsikringstjenesteydelser, forudsat at risikovurderingen var baseret på
relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data. Domstolen fandt, at artikel 5,
stk. 2, hvorefter de berørte medlemsstater uden tidsbegrænsning kunne opretholde en
undtagelse til reglen om kønsneutrale præmier og ydelser ("unisex-reglen"), der er fastsat
i artikel 5, stk. 1, er til hinder for virkeliggørelsen af målet om ligebehandling af mænd
og kvinder ved beregningen af præmier og ydelser, hvilket er formålet med direktivet på
forsikringsområdet. Artikel 5, stk. 2, er derfor uforenelig med artikel 21 og 23 i chartret
om grundlæggende rettigheder. Domstolen konkluderede, at fra 21. december 2012
skulle unisex-reglen finde anvendelse uden undtagelse i forbindelse med beregningen af
enkeltpersoners præmier og ydelser i nye forsikringsaftaler.
5.2
Gennemførelse af dommen
27 medlemsstater har allerede gennemført dommen i deres nationale lovgivning
36
. I alle
tilfælde er den nationale lovgivning blevet ændret
37
på en retligt bindende måde ved at
tilpasse den eksisterende lovgivning vedrørende forsikringer
38
, ligebehandling
39
eller
begge områder
40
. Nogle medlemsstater har ydet yderligere vejledning for at gøre det lette
at gennemføre ændringerne i forsikringssektoren. I Østrig f.eks. udsendte finanstilsynet et
cirkulære, hvori forsikringsselskaberne blev anmodet om at fremlægge dokumentation
for deres kønsneutrale aktuarmæssige tabeller. I Det Forenede Kongerige udsendte
Financial Services Authority (FSA) en vejledning.
De fleste medlemsstater gennemførte dommen inden for den af Domstolen fastsatte
frist
41
. I nogle få medlemsstater trådte lovgivningen i kraft senere
42
. Medlemsstaterne
synes kun at have modtaget meget få klager over forsikringsselskabers tilsidesættelse af
unisex-princippet. I Nederlandenes fastslog ligestillingsorganet dog i en nyere dom
(nr. 2014-97 fra august 2014), at et forsikringsselskab ulovligt havde forskelsbehandlet
en kvinde på grund af hendes køn ved efter en trafikulykke at beregne skadeserstatningen
på grundlag af en formodning/statistiske data om, at hun som en kvinde mellem 27 og
36
37
38
39
40
41
42
I nogle medlemsstater (f.eks. DE, FR, IT og UK) førte dommen og gennemførelsen af den til
intense drøftelser og betydelig medieomtale.
Se EIOPA-rapporten om gennemførelsen af Test-Achats-dommen, EIOPA-CCPFI-13/091,
6.2.2014.
AT, BG, DE, EE, FI, FR, GR, HR, CZ, HU, LT, LV, PL, SI.
BE, CY, DK, IE, NL, SE, UK.
ES, MT, RO, SK.
AT, BE, DK, FI, FR, GR, IE, HU, LV, NL, MT, SE, SI og UK.
CY, CZ, DE, EE, ES, LT, PL, RO, SK.
9
kom (2015) 0190 - Ingen titel
1534730_0010.png
36 år ikke ville arbejde eller kun have deltidsarbejde. Samme sag blev også behandlet af
en nederlandsk domstol. Den kom til det resultat, at det ikke er i strid med
ligestillingsprincippet at anvende aktuarmæssige statistikker med hensyn til ofres
kulturelle baggrund og køn. Sagen er nu indbragt for appelretten.
Kommissionen har påset, at alle de love, der er givet meddelelse om, er i
overensstemmelse med Test-Achats-dommen. Som følge af disse vurderinger har den
stillet spørgsmål til nogle medlemsstater. På grundlag af de indkomne svar kan
Kommissionen indlede traktatbrudssager i tilfælde af, at den nationale lovgivning ikke er
i overensstemmelse med dommen.
En medlemsstat har meddelt, at dommen er ved at blive gennemført, men at lovgivningen
endnu ikke er vedtaget
43
. Kommissionen følger nøje situationen i denne medlemsstat og
vil indlede en dialog, hvis den ikke vedtager de nødvendige gennemførelses-
bestemmelser.
Domstolens praksis finder ikke direkte anvendelse i EFTA-landene
44
. For at sikre
sammenhæng i lovgivningen blev der den 30. januar 2014 indledt en procedure med
henblik på en mulig tilpasning af bilag XVIII til EFTA-aftalen til Test-Achats-
dommen
45
.
Som fastsat i Kommissionens retningslinjer vedrørende Test-Achats-dommen, vedrører
dommen kun private forsikringsaftaler, der er omfattet af anvendelsesområdet for
direktiv 2004/113/EF. Den har ingen direkte virkninger for arbejdsmarkeds-
pensionsordninger, som er omfattet af direktiv 2006/54/EF. Ifølge artikel 9, stk. 1, litra
h), i dette direktiv er det muligt at fastsætte forskellige niveauer for ydelser til mænd og
kvinder, når dette kan begrundes ud fra aktuarmæssige beregningsfaktorer.
Nogle medlemsstater har dog alligevel besluttet også at anvende unisex-reglen på
arbejdsmarkedspensionsordninger for at sikre ligestilling på alle områder
46
. Langt de
fleste medlemsstater har dog fastsat bestemmelser om, at unisex-reglen som fastsat i
dommen kun skal gælde for private forsikringsaftaler. I disse medlemsstater er forskelle
baseret på aktuarmæssige data vedrørende forventet levetid dog stadig tilladte i
forbindelse med arbejdsmarkedspensionsordninger.
5.3
Økonomiske virkninger af dommen for forsikringsmarkedet
Dele af forsikringssektoren forventede, at Test-Achats-dommen ville få betydelig
indvirkning på priserne på forsikringer, idet man anførte, at da køn ikke længere var en
let og pålidelig risikofordelingsfaktor, ville det medføre en stigning i de samlede priser
for forsikringsprodukter.
Dommen og gennemførelsen heraf medførte nogle engangsomkostninger for
forsikringsbranchen, da de skulle udarbejde kønsneutrale aktuarmæssige tabeller, tilpasse
prisen på deres produkter og relancere dem for at gøre dem kønsneutrale. De indledende
43
44
45
46
LU.
EFTA-Domstolen skal dog tage behørigt hensyn til principperne i Domstolens relevante domme,
jf. artikel 3, stk. 2, i aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en
domstol.
Norge har allerede den 20.6.2014 vedtaget de nødvendige tilpasninger, som trådte i kraft den
1.1.2015.
BG, CY, CZ, DK, FR, LV, SE.
10
kom (2015) 0190 - Ingen titel
1534730_0011.png
omkostninger for at efterkomme dommen blev skønnet at være på ca. 14 mio. EUR i
Spanien og 7,7 mio. EUR i Nederlandene.
Hvad angår udviklingen i fastsættelsen af prisen på forsikringer, skal det fremhæves, at
der ikke findes nogen præcis dokumentation for dommens økonomiske virkninger. Af en
række årsager er det svært at fremlægge pålidelige, kvantificerbare data og oplysninger
om virkningerne ved at gå over til kønsneutrale priser.
De manglende tilgængelige data, som nogle medlemsstater og interessenter
47
har henvist
til, skyldes sandsynligvis det forhold, at Test-Achats-dommen først skulle være
gennemført pr. 21. december 2012. Tidsrummet siden da synes at være for kort til at gøre
det muligt at indsamle økonomisk dokumentation og data, der omfatter mere end de
kortsigtede virkninger.
Derudover er det meget svært at skelne mellem virkningerne af de forskellige faktorer,
der spiller ind i udviklingen på forsikringsmarkedet, og foretage et korrekt skøn over,
hvordan unisex-præmiefaktoren rent konkret påvirker udviklingen i prisen eller
produktet. På de fleste markeder skulle forsikringsselskaberne ikke blot indføre
kønsneutrale præmier, men også tilpasse sig til andre retlige og reguleringsmæssige
forandringer, der påvirker prisniveauet både på nationalt plan og EU-plan
48
.
Ud over de retlige krav kan forsikringsselskaberne også have ændret produkternes
karakteristika for at forbedre forsikringsprodukterne i forbindelse med den almindelige
produktcyklus. De kan også have foretaget ændringer i risikofaktorvurderingerne
49
,
anvendt nye kriterier til at vurdere produkterne og differentiere præmierne (f.eks.
forsikringsselskabers anvendelse af telematik - også kendt som "blackbox-teknologi" - i
forbindelse med bilforsikringer
50
) eller udviklet nye produkter for at tiltrække særlige
kundemålgrupper. I Spanien har nogle forsikringsselskaber f.eks. indført nye produkter,
der hovedsagelig er til gavn for kvinder, for derved at tiltrække kvindelige kunder. Andre
tilbyder forsikringsbeskyttelse mod tyveri af tasker i biler eller særlig bistand til gravide i
tilfælde af helbredsproblemer under kørslen. Alle disse forandringer kan have haft
indflydelse på prisen på produkterne eller den forsikringsbeskyttelse, der ydes.
På grundlag af de foreliggende oplysninger synes virkningerne af indførelsen af unisex-
princippet generelt at have været ubetydelige eller beskedne
51
. Som forventet er
præmierne unægteligt steget for kvinder (og faldet for mænd), hvad angår bestemte
forsikringer (f.eks. bilforsikringer). Ifølge Insurance Sweden er unge kvinders
bilforsikring blevet ca. 10 % dyrere, mens unge mænd, der er overrepræsenteret i
trafikulykkesstatistikkerne, har opnået en tilsvarende mindskelse af deres
forsikringspræmier. I Italien viser forskning i perioden juni 2012-januar 2013, at
præmierne for midaldrende kvindelige superbilister før december 2012 var 3 % højere
end for mænd i samme situation Situationen er ret anderledes for unge bilister: før
december 2012 betalte kvinder 18 % mindre end mænd for bilforsikringer, og efter denne
dato har stigningen i deres præmier med op til 18 % medført et fald i mændenes præmier
med 10 %. For andre produktlinjer har der været stigninger i præmierne for mænd (og
47
48
49
50
51
FR, LU, Insurance Europe, BIPAR, AAE. I nogle af svarene blev der også henvist til kravene om
systematisk overvågning af forsikringspræmier i medfør af EU's konkurrenceregler.
F.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.11.2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Insurance Europe.
Jf. EIOPA's seneste rapport om forbrugertendenser, EIOPA-BoS-13/175 rev1, 15.12.2013.
FI, CZ, PL, LT, HR.
11
kom (2015) 0190 - Ingen titel
1534730_0012.png
mindskelser for kvinder). Selv om billedet ikke synes at være det samme overalt,
forekommer virkningerne for markedet alt i alt at have været ret neutrale eller meget
begrænsede, og under alle omstændigheder synes der ikke at være tegn på ubegrundede
prisændringer.
6. B
ESKYTTELSE AF OFRE FOR FORSKELSBEHANDLING
Der er mulighed for at indbringe sager om forskelsbehandling for domstolene eller rette
henvendelse til de nationale ligestillingsorganer, som bl.a. har til opgave at yde uvildig
bistand til ofre for forskelsbehandling. Disse bestemmelser er praktisk talt identiske i EU-
retten vedrørende ligestilling og bekæmpelse af forskelsbehandling, og resultaterne i
rapporter om andre direktiver
52
i forbindelse med nøglebegreber såsom domstolsadgang,
bevisbyrderegler og kravet om effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner
gælder også her.
For at bekæmpe forskelsbehandling og sikre ligestilling har medlemsstaterne og
interessenterne erkendt, at ligestillingsorganerne er vigtige, når det drejer sig om at gå fra
"lovgivning på papiret" til "lovgivning i praksis" og at sikre, at de lovbestemte
rettigheder rent faktisk finder anvendelse i praksis. Det er årsagen til, at Kommissionen i
sin meddelelse om EU's dagsorden for retlige anliggender 2020 fremhævede den vigtige
rolle, ligestillingsorganerne kan spille, når det drejer sig om at sikre borgerne effektive
retsmidler
53
. Kommissionen vil fortsætte sit arbejde med at sikre, at
ligestillingsorganerne reelt og fuldt ud spiller denne rolle, navnlig ved at overvåge og
håndhæve gældende bestemmelser. Den vil også undersøge, hvordan det er muligt at
tydeliggøre kravene vedrørende ligestillingsorganer i medfør af direktivet, navnlig
nøglebegreberne uafhængighed og effektivitet.
Kommissionen vil fremme bedste praksis og forbedre borgernes kendskab til deres
rettigheder for at garantere en fuldstændig anvendelse af princippet om ligestilling på
tværs af EU og yderligere øge beskyttelsen af ofrene for forskelsbehandling.
7. K
ONKLUSIONER OG VIDERE FORLØB
Gennemførelsen af Test-Achats-dommen har navnlig givet forsikringssektoren store
udfordringer i forbindelse med finansielle tjenesteydelser. Alle medlemsstater har
gennemført eller er ved at gennemføre dommen. Nogle medlemsstater har valgt at gå
videre end dommen ved at anvende unisex-reglen på alle typer forsikringer og pensioner
og dermed også på erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, som er omfattet af
anvendelsesområdet for direktiv 2006/54/EF. I september 2014 fastslog Domstolen, at
differentierede ydelser på grundlag af kønsspecifikke aktuarmæssige data i medfør af
direktiv 79/7/EØF
54
er ulovlige i forbindelse med lovbestemte sociale sikringsydelser. I
lyset af de ændringer, der er sket, vil Kommissionen vurdere anvendelsen af
52
53
54
Se f.eks. rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, Fælles beretning om
anvendelsen af Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse ("direktivet om racelighed") og af Rådets
direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling
med hensyn til beskæftigelse og erhverv ("direktivet om beskæftigelseslighed") (COM(2014) 2
final af 17.1.2014).
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU's dagsorden for retlige anliggender 2020 - Øget tillid,
mobilitet og vækst i Unionen (C(2014) 144 final af 11.3.2014).
Dom af 3.9.2014, sag C-318/13 anlagt af X.
12
kom (2015) 0190 - Ingen titel
kønsdifferentierende betingelser for arbejdsmarkedspensionsordninger i medfør af
direktiv 2006/54/EF, og om der skal træffes foranstaltninger for at sikre en omfattende
anvendelse af unisex-reglen inden for alle dele af pensionssystemet, uanset om der er tale
en frivillig, erhvervstilknyttet eller lovbestemt ordning.
Hvad angår virkningerne af Test-Achats-dommen for prisniveauerne for forsikringer,
synes det at være for tidligt at drage endelige konklusioner. En vurdering på grundlag af
den beskedne dokumentation, der foreligger, viser, at virkningerne synes at være meget
begrænsede.
Hvad angår gennemførelsen af direktivet, har alle medlemsstater truffet foranstaltninger
for at gennemføre det i deres nationale lovgivning og indføre procedurer og oprette
organer med henblik på implementeringen heraf. Kommissionen finder det ikke
nødvendigt at fremsætte forslag til ændringer af direktivet på nuværende tidspunkt, men
vil først og fremmest tage fat på de resterende gennemførelsesproblemer med de berørte
medlemsstater, hovedsagelig i relation til anvendelsesområdet for undtagelsen i
direktivets artikel 4, stk. 5.
En yderligere indsats, hvad angår håndhævelsen og retspraksis på nationalt plan og EU-
plan, forventes at føre til en afklaring af nogle af de spørgsmål, der blev rejst i denne
rapport. Derefter vil hovedudfordringen for medlemsstaterne være at sikre, at deres
administrative og retlige myndigheder samt deres ligestillingsorganer i praksis yder fuld
beskyttelse af ofrene. Kommissionen vil fortsætte sine tilsynsaktiviteter og støtte
medlemsstaterne for at sikre fuld udnyttelse af direktivets potentiale.
13