Finansudvalget 2015
KOM (2015) 0209
Offentligt
1534728_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.5.2015
COM(2015) 209 final
Embargo vista
Henstilling med henblik på
RÅDETS AFGØRELSE
om en bod, der pålægges Spanien, for manipulation af underskudsdata i den
selvstyrende region Valencia
DA
DA
kom (2015) 0209 - Ingen titel
1534728_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
B
AGGRUND FOR HENSTILLINGEN
I henhold til artikel 126, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Dataene
vedrørende offentligt underskud og offentlig gæld, som er relevante for anvendelsen af artikel
121 og 126 i TEUF eller for anvendelsen af protokollen om proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaterne, er særdeles vigtige
input for samordningen af de økonomiske politikker i Unionen.
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en
effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet
1
er der fastlagt en række
sanktioner med henblik på at styrke håndhævelsen af budgetovervågningen i euroområdet.
For at forhindre en forsætligt eller som følge af grov uagtsomhed misvisende fremstilling af
data vedrørende offentligt underskud og offentlig gæld kan Rådet således i henhold til artikel
8, stk. 1, i nævnte forordning og efter henstilling fra Kommissionen vedtage at pålægge den
pågældende medlemsstat en bod.
I henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1173/2011 har Kommissionen beføjelse til
at foretage alle fornødne undersøgelser, hvis den finder, at der foreligger alvorlige
indikationer på, at der er tale om forhold, der kan udgøre en misvisende fremstilling af data
vedrørende offentligt underskud og offentlig gæld. Den 11. juli 2014 indledte Kommissionen
en undersøgelse vedrørende manipulation af statistikker i Spanien, jf. forordning (EU) nr.
1173/2011.
De foreløbige resultater af undersøgelsen vedrørende manipulation af statistikker i Spanien, jf.
forordning (EU) nr. 1173/2011, blev sendt til Spanien med henblik på bemærkninger den 19.
februar 2015, jf. artikel 6 i Kommissionens delegerede afgørelse 2012/678/EU.
Kommissionen opfordrede Spanien til at fremsende skriftlige bemærkninger til de foreløbige
undersøgelsesresultater senest den 19. marts 2015. Spanien fremlagde sine skriftlige
bemærkninger den 24. marts 2015.
Den [xx.] maj 2015 vedtog Kommissionen sin rapport om undersøgelsen vedrørende
manipulation af statistikker i Spanien som omhandlet i forordning (EU) nr. 1173/2011
2
(rapporten) under hensyntagen til Spaniens bemærkninger.
Det konkluderes i rapporten, at en enhed inden for sektoren offentlig forvaltning og service i
Kongeriget Spanien, nemlig den selvstyrende region Valencias revisionskontor (IGGV), har
udvist grov uagtsomhed i forbindelse med manglende registrering af sundhedsudgifter og
manglende overholdelse af optjeningsprincippet i nationalregnskaberne (ENS 95), hvilket
førte til ukorrekt indberetning af data for Spaniens offentlige underskud til Eurostat i marts
2012. Herudover blev det fastslået, at den manglende registrering af udgifter ikke blev
korrigeret, til trods for at der i beretningerne fra den regionale revisionsret forelå offentligt
tilgængelige oplysninger om problemet og dets omfang.
De i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1173/2011 beskrevne forudsætninger for en
henstilling til Rådet om at pålægge medlemsstaten en bod er til stede for så vidt angår den
misvisende fremstilling af underskudsdata, der fandt sted, da Spanien indberettede ukorrekte
data til Eurostat i marts 2012, dvs. efter forordningens ikrafttrædelse den 13. december 2011.
I medfør af forordningens artikel 8, stk. 2, må boden ikke overstige et beløb svarende til 0,2 %
af den pågældende medlemsstats seneste bruttonationalprodukt (BNP).
1
2
EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
[…].
DA
2
DA
kom (2015) 0209 - Ingen titel
1534728_0003.png
2.
B
EREGNING AF BODEN
I henhold til artikel 14 i Kommissionens delegerede afgørelse 2012/678/EU af 29. juni 2012
om undersøgelser og bod i forbindelse med manipulation af statistikker som omhandlet i
forordning (EU) nr. 1173/2011
3
skal Kommissionen sikre, at boden, som Kommissionen
henstiller til Rådet at pålægge, er effektiv, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning. Boden beregnes ved hjælp af en totrinsmetode. Først bestemmer
Kommissionen referencebeløbet. Derefter kan den op- eller nedjustere dette referencebeløb
for at tage højde for sagens særlige omstændigheder.
I henhold til artikel 14, stk. 2, i Kommissionens delegerede afgørelse 2012/678/EU udgør
referencebeløbet for den bod, der skal pålægges, 5 % af den største virkning af den
misvisende fremstilling af Spaniens offentlige underskud for de relevante år, som er omfattet
af indberetningen som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
(EDP). Kongeriget Spaniens EDP-indberetning for april 2012 var blevet ændret med et beløb
på 1,893 mia. EUR svarende til ikke-betalte udgifter (først og fremmest sundhedsudgifter).
Referencebeløbet er derfor 94,65 mio. EUR.
Under hensyn til kriterierne i artikel 14, stk. 3, litra a, i Kommissionens delegerede afgørelse
2012/678/EU konkluderes det i rapporten, at den misvisende fremstilling af data ikke havde
nogen betydelig virkning for styrkelsen af den økonomiske styring i Unionen, hvilket skyldes
den begrænsede virkning for Kongeriget Spaniens underskud som helhed. Idet der endvidere
tages hensyn til, at de korrekte tal blev indberettet kort efter offentliggørelsen af de ukorrekte
underskudsdata for Spanien i april 2012, således at underskudsdataene for Spanien kunne
korrigeres allerede i 2012, finder Kommissionen, at Kongeriget Spanien, de konkrete
omstændigheder taget i betragtning,
kan indrømmes en reduktion af boden
på dette
grundlag.
Under hensyn til kriterierne i artikel 14, stk. 3, litra b), i Kommissionens delegerede afgørelse
2012/678/EU anføres det i rapporten, at den misvisende fremstilling var resultatet af grov
uagtsomhed. Det fremgår ikke af rapporten, at den misvisende fremstilling var en forsætlig
handling, og der foretages derfor ikke under de konkrete omstændigheder nogen justering på
dette grundlag.
Under hensyn til kriterierne i artikel 14, stk. 3, litra c), i Kommissionens delegerede afgørelse
2012/678/EU konkluderes det i rapporten, at den misvisende fremstilling af data hovedsagelig
skyldtes en enkelt enhed, der handlede på egen hånd, inden for sektoren offentlig forvaltning
og service i Kongeriget Spanien (jf. især afsnit 3 i rapporten). Kommissionen finder, at
Kongeriget Spanien under de konkrete omstændigheder
kan indrømmes en reduktion af
boden
på dette grundlag.
Selv om det i rapporten også konkluderes, at oplysningerne om problemet og dets omfang var
offentligt tilgængelige i en række år i beretningerne fra den regionale revisionsret, er der ikke
taget hensyn til denne omstændighed med henblik på en opjustering af boden, eftersom der i
størsteparten af den undersøgte periode, dvs. indtil ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr.
1173/2011 den 13. december 2011, ikke var fastsat sanktioner for medlemsstaternes
misvisende fremstilling af data vedrørende offentligt underskud og offentlig gæld.
Under hensyn til kriterierne i artikel 14, stk. 3, litra d), i Kommissionens delegerede afgørelse
2012/678/EU er referencebeløbet som udgangspunkt det højeste identificerede niveau, ganget
med antallet af år i den fireårige periode siden sidste indberetning, hvori den relevante
misvisende fremstilling forekom. Det fremgik af undersøgelsen, at dataene for Spaniens
offentlige underskud har været misvisende igennem en længere årrække helt tilbage til 1988
3
EUT L 306 af 6.11.2012, s. 21.
DA
3
DA
kom (2015) 0209 - Ingen titel
(jf. især afsnit 2.3 og 3 i rapporten). Men da forordning (EU) nr. 1173/2011 først trådte i kraft
den 13. december 2011 og der ikke var fastsat sanktioner for misvisende fremstilling af data
vedrørende offentligt underskud og offentlig gæld før denne dato, foretages der ikke under de
konkrete omstændigheder nogen justering på dette grundlag.
Under hensyn til kriterierne i artikel 14, stk. 3, litra e), i Kommissionens delegerede afgørelse
2012/678/EU konkluderes det i rapporten, at de spanske statistikmyndigheder og samtlige
berørte enheder udviste en høj grad af samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen, idet
de leverede de nødvendige oplysninger til undersøgelsen, som Kommissionen anmodede om
(jf. især afsnit 3 i rapporten). Kommissionen finder, at Kongeriget Spanien under de konkrete
omstændigheder
kan indrømmes en reduktion af boden
på dette grundlag. I den henseende
har Kommission til en vis grad taget hensyn til praksis på konkurrenceområdet, hvor bøder
kan reduceres med indtil 50 % som følge af samarbejde med Kommissionen i forbindelse med
en undersøgelse.
Alt taget i betragtning henstiller Kommissionen under hensyntagen til Kongeriget Spaniens
samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen og de øvrige formildende omstændigheder i
den konkrete sag, jf. ovenfor, til Rådet, at Spanien pålægges en bod på 18,93 mio. EUR
svarende til 20 % af referencebeløbet.
I henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1173/2011 må den samlede bod ikke
overstige et beløb svarende til 0,2 % af Kongeriget Spaniens seneste bruttonationalprodukt
(BNP). Den anbefalede bod overstiger ikke 0,2 % af Spaniens BNP i 2014.
3.
K
ONKLUSION OG HENSTILLING
Det konkluderes endeligt i Kommissionens rapport, at en enhed (IGGV) inden for sektoren
offentlig forvaltning og service i Kongeriget Spanien har udvist grov uagtsomhed i
forbindelse med manglende registrering af sundhedsudgifter (og manglende overholdelse af
optjeningsprincippet) i nationalregnskaberne (ENS 95), hvilket førte til ukorrekt indberetning
af underskudsdata til Eurostat i 2012, dvs. efter ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr.
1173/2011. På grundlag af disse konklusioner henstiller Kommissionen til Rådet, at
Kongeriget Spanien pålægges en bod på 18,93 mio. EUR.
DA
4
DA
kom (2015) 0209 - Ingen titel
1534728_0005.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS AFGØRELSE
om en bod, der pålægges Spanien, for manipulation af underskudsdata i den
selvstyrende region Valencia
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16.
november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet
4
, særlig
artikel 8, stk. 1,
under henvisning til Kommissionens delegerede afgørelse 2012/678/EU af 29. juni 2012 om
undersøgelser og bod i forbindelse med manipulation af statistikker som omhandlet i
forordning (EU) nr. 1173/2011
5
,
under henvisning til Kommissionens rapport om undersøgelsen vedrørende manipulation af
statistikker i Spanien som omhandlet i forordning (EU) nr. 1173/2011, der blev vedtaget den
[xx.] maj 2015
6
,
under henvisning til henstilling fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til artikel 126, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.
Dataene vedrørende offentligt underskud og offentlig gæld, som er relevante for
anvendelsen af artikel 121 og 126 i TEUF eller for anvendelsen af protokollen om
proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som
bilag til traktaterne, er særdeles vigtige input for samordningen af de økonomiske
politikker i Unionen.
For at styrke håndhævelsen af budgetovervågningen i euroområdet og forhindre en
forsætligt eller som følge af grov uagtsomhed misvisende fremstilling af data
vedrørende offentligt underskud og offentlig gæld kan Rådet efter henstilling fra
Kommissionen vedtage at pålægge den pågældende medlemsstat en bod.
Den 11. juli 2014 indledte Kommissionen en undersøgelse vedrørende manipulation af
statistikker i Spanien som omhandlet i forordning (EU) nr. 1173/2011. De foreløbige
resultater af undersøgelsen blev sendt til Spanien med henblik på bemærkninger den
19. februar 2015, jf. Kommissionens delegerede afgørelse 2012/678/EU. Spanien
fremlagde sine skriftlige bemærkninger til de foreløbige undersøgelsesresultater den
24. marts 2015.
(2)
(3)
4
5
6
EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
EUT L 306 af 6.11.2012, s. 21.
[…].
DA
5
DA
kom (2015) 0209 - Ingen titel
1534728_0006.png
(4)
Den [xx.] maj 2015 vedtog Kommissionen en rapport om undersøgelsen vedrørende
manipulation af statistikker i Spanien som omhandlet i forordning (EU) nr. 1173/2011
under hensyntagen til Spaniens bemærkninger.
Kommissionen konkluderer i sin rapport, at en enhed inden for sektoren offentlig
forvaltning og service i Spanien, nemlig den selvstyrende region Valencias
revisionskontor, har udvist grov uagtsomhed i forbindelse med manglende registrering
af sundhedsudgifter og manglende overholdelse af optjeningsprincippet i
nationalregnskaberne, hvilket førte til ukorrekt indberetning af data for Spaniens
offentlige underskud til Kommissionen (Eurostat) i marts 2012. Resultaterne af
Kommissionens undersøgelse berettiger til at konkludere, at der som følge af grov
uagtsomhed skete en misvisende fremstilling af underskudsdata, da Spanien
indberettede de ukorrekte tal til Eurostat i marts 2012. Disse forhold berettiger, at der
pålægges en bod.
Boden må ikke overstige et beløb svarende til 0,2 % af Spaniens bruttonationalprodukt
i 2014.
Referencebeløbet for den bod, der skal pålægges, bør udgøre 5 % af den største
virkning af den misvisende fremstilling af Spaniens offentlige underskud for de
relevante år, som er omfattet af indberetningen som led i proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud. Kongeriget Spaniens EDP-indberetning for april
2012 var blevet ændret med et beløb på 1,893 mia. EUR. Referencebeløbet bør derfor
fastsættes til 94,65 mio. EUR.
Under hensyn til kriterierne i artikel 14, stk. 3, litra a, i Kommissionens delegerede
afgørelse 2012/678/EU konkluderes det i Kommissionens rapport, at den misvisende
fremstilling af data ikke havde nogen betydelig virkning for styrkelsen af den
økonomiske styring i Unionen, hvilket skyldes den begrænsede virkning for
Kongeriget Spaniens underskud som helhed. Herudover konkluderes det, at de
korrekte tal blev indberettet kort efter offentliggørelsen af de ukorrekte
underskudsdata for Spanien i april 2012, således at underskudsdataene for Spanien
kunne korrigeres allerede i 2012. Disse forhold berettiger, at boden reduceres.
Under hensyn til kriterierne i artikel 14, stk. 3, litra b), i Kommissionens delegerede
afgørelse 2012/678/EU konkluderes det i Kommissionens rapport, at den misvisende
fremstilling var resultatet af grov uagtsomhed. Der bør ikke foretages nogen justering
af boden i den henseende.
Under hensyn til kriterierne i artikel 14, stk. 3, litra c), i Kommissionens delegerede
afgørelse 2012/678/EU konkluderes det i Kommissionens rapport, at den misvisende
fremstilling af data hovedsagelig skyldtes en enkelt enhed, der handlede på egen hånd,
inden for sektoren offentlig forvaltning og service i Spanien. Disse forhold berettiger,
at boden reduceres.
Under hensyn til kriterierne i artikel 14, stk. 3, litra d), i Kommissionens delegerede
afgørelse 2012/678/EU konkluderes det i Kommissionens rapport, at de af
medlemsstatens relevante handlinger, som kan lægges til grund for en bod, fandt sted i
perioden fra den 13. december 2011, da forordning (EU) nr. 1173/2011 trådte i kraft,
frem til indledningen af undersøgelsen. Det konkluderes også, at de ukorrekt
indberettede underskudsdata blev korrigeret i forbindelse med EDP-indberetningen for
oktober 2012. Der bør ikke foretages nogen justering af boden på grund af varigheden
af den misvisende fremstilling.
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
DA
6
DA
kom (2015) 0209 - Ingen titel
(12)
Under hensyn til kriterierne i artikel 14, stk. 3, litra e), i Kommissionens delegerede
afgørelse 2012/678/EU konkluderes det i Kommissionens rapport, at de spanske
statistikmyndigheder og samtlige berørte enheder udviste en høj grad af
samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen. Disse forhold berettiger, at boden
reduceres.
I betragtning af disse omstændigheder bør den bod, der skal pålægges Spanien,
fastsættes til 18,93 mio. EUR —
(13)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Spanien pålægges en bod på 18,93 mio. EUR for misvisende fremstilling af data for det
offentlige underskud som følge af grov uagtsomhed, jf. Europa-Kommissionens rapport om
undersøgelsen vedrørende manipulation af statistikker i Spanien som omhandlet i forordning
(EU) nr. 1173/2011.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Spanien.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
[…]
Formand
DA
7
DA