Finansudvalget 2015
KOM (2015) 0274
Offentligt
1535267_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.5.2015
COM(2015) 274 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Slovakiets nationale reformprogram for 2015
og med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2015
kom (2015) 0274 - Ingen titel
1535267_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Slovakiets nationale reformprogram for 2015
og med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2015
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
2
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
3
,
som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny
strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af
de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal
gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og
konkurrenceevne.
På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling
om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske
politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om
retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Disse udgør tilsammen
de "integrerede retningslinjer", som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i
betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik
Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling om Slovakiets nationale reformprogram
for 2014 og afgav sin udtalelse om Slovakiets opdaterede stabilitetsprogram for
2014. Den 28. november 2014 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med
(2)
(3)
1
2
3
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
COM(2015) 274.
P8_TA(2015)0067, P8_TA(2015)0068 og P8_TA(2015)0069.
kom (2015) 0274 - Ingen titel
1535267_0003.png
forordning (EU) nr. 473/2013
4
sin udtalelse om Slovakiets udkast til budgetplan for
2015
5
.
(4)
Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse
6
, som
markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske
politikker 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU)
nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen
7
, hvori Slovakiet ikke blev
udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en
dybdegående undersøgelse.
Den 18. december tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at sætte skub i
investeringer, fremskynde strukturreformer og forfølge en ansvarlig
vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.
Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Slovakiet
for 2015
8
. Den analyserede Slovakiets fremskridt med hensyn til gennemførelsen af
de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.
Den 29. april 2015 afleverede Slovakiet sit nationale reformprogram for 2015 og sit
stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til to programmers indbyrdes
sammenhæng, er de blevet vurderet samtidigt.
Slovakiet er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og
vækstpagten. Regeringen planlægger i sit stabilitetsprogram for 2015 gradvis at
forbedre det samlede underskud til 2,5 % af BNP i 2015 og yderligere til 0,5 % af
BNP i 2018. Ifølge stabilitetsprogrammet vil den mellemfristede målsætning – et
strukturelt underskud på 0,5 % af BNP – kunne nås pr. 2017. Statens gæld i forhold
til BNP forventes at falde marginalt i 2015 til 53,4 % og at falde yderligere til 50,3 %
i 2018. Det makroøkonomiske scenarium, der ligger til grund for
budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der skal støtte de
planlagte mål for underskuddet fra 2016 og frem, er dog ikke tilstrækkeligt
specificerede. På grundlag af Kommissionens forårsprognose fra 2015 forventes
nettoudgiftsvæksten at ligge under benchmark i både 2015 og 2016, hvilket betyder,
at den opfylder stabilitets- og vækstpagtens krav. Rådet er derfor på baggrund af sin
vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens
forårsprognose fra 2015 af den opfattelse, at Slovakiet kan forventes at overholde
stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser.
Arbejdsmarkedet viste tegn på bedring i 2014, men arbejdsløsheden er fortsat høj.
Der er færre forhold i socialsikringssystemet, der virker hæmmende for
beskæftigelsen, og der er gjort visse fremskridt med at reducere
ungdomsarbejdsløsheden, men langtidsledigheden er fortsat et stort problem, og
beskæftigelsen blandt romaer og lavtuddannede er lav. Selv om der er taget visse
skridt til at forbedre den offentlige arbejdsformidlings arbejde, er der kun begrænset
kapacitet til at yde personlig service, især til dem, der er sværest at få ud på
arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder ligger langt under EU-
gennemsnittet
og
afspejler
det
utilstrækkelige
udbud
af
gode
børnepasningsmuligheder, der er til at betale, og den forholdsvis lange forældreorlov.
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
4
5
6
7
8
EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.
C(2014) 8814 final.
COM(2014) 902.
COM(2014) 904.
SWD(2015) 44 final/2.
kom (2015) 0274 - Ingen titel
(10)
Slovakiet har gjort visse fremskridt med hensyn til at fremme arbejdspladslæring
med en ny lov om erhvervsuddannelser, som skal træde i kraft i 2015. Der er dog
ikke gjort de store fremskridt med at forbedre lærernes vilkår, med at fremme
oprettelsen af joborienterede programmer på bachelorniveau og med at øge andelen
af romabørn, som deltager i førskoleundervisning og børnepasningsordninger. Der er
ikke truffet foranstaltninger til at sikre, at romaer i højere grad deltager i
erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Der er kun sket begrænset
fremskridt med at afhjælpe manglerne i det slovakiske forsknings- og
innovationssystem, idet der er størst behov for at gøre det videnskabelige fundament
bedre og mere relevant og at fremme samarbejdet mellem universiteter, forskning og
erhvervsliv.
De ringe erhvervsvilkår i Slovakiet gør landet mindre attraktivt både for udenlandske
og nationale investeringer. Den manglende effektivitet og kvalitet i den offentlige
forvaltning og i retssystemet er især til skade for erhvervsklimaet. Den offentlige
forvaltning lider under høj udskiftning af personale og dårlig forvaltning af de
menneskelige ressourcer. Der er hidtil kun gjort en begrænset indsats for at bekæmpe
korruption. Der er navnlig ikke taget fat på behovet for at styrke skatteforvaltningens
analyse- og revisionskapacitet. Offentlige indkøb lider under indgroede svagheder,
som har betydning for tildelingen af offentlige midler.
Selv om de seneste ændringer af skattesystemet har bidraget til at forbedre de
offentlige finanser, vil de udgifter, der følger af en aldrende befolkning, komme til at
belaste Slovakiets aktuelle og forholdsvis sunde gældsætning i fremtiden. Hvorvidt
de offentlige finanser vil være bæredygtige på længere sigt, afhænger af om
regeringen formår at gøre sundhedssektoren mere omkostningseffektiv. Generelt er
effektiviteten i det slovakiske sundhedsvæsen lav, og det fungerer dårligt
sammenlignet med resten af EU. Regeringen har vedtaget en ny strategi for
sundhedsvæsenet for 2014-2020 i håbet om at afhjælpe manglerne i det nationale
sundhedsvæsen. Strategien er ved at blive gennemført, men de fleste foranstaltninger
er endnu ikke trådt i kraft. Der er også stadig problemer med skatteopkrævningen og
skatteforvaltningen.
De ringe investeringsresultater i de senere år kan skade Slovakiets vækstmuligheder
på lidt længere sigt. Faldet i private investeringer fra 2008-2013 var særligt stort, og
ikke-finansielle selskaber tegnede sig for ca. 90 % af faldet i de samlede
investeringer som følge af færre direkte udenlandske investeringer. I 2013 var
investeringerne i kapitalgoder stadig ca. 12 % lavere end i 2008 udtrykt realt. Selv
om faldet i de offentlige investeringer var mindre, har nedgangen stadig betydelige
konsekvenser, når det gælder de store transportinfrastrukturprojekter, som er
afgørende for at kunne udnytte vækstpotentialet i Slovakiets centrale og østlige
regioner. Både de administrative og lovgivningsmæssige hindringer i forbindelse
med investeringsplanlægning, manglen på gennemsigtighed og de lange procedurer,
man skal igennem for at få byggetilladelse og tilladelse til arealudnyttelse, bremser
offentlige investeringer. EU-midler udgør en meget høj andel af de samlede
offentlige investeringer i Slovakiet sammenlignet med niveauet i andre
medlemsstater i regionen. Dårlig forvaltning af planlægningsprocedurer, dårlig
projektudformning og -udvælgelse og manglende opfyldelse af kravene i forbindelse
med miljøkonsekvensanalyser resulterer i manglende absorption af EU-midler.
Brugen af skræddersyede specifikationer i forbindelse med offentlige indkøb
begrænser konkurrencen og medfører høje endelige priser. Disse problemer kunne
løses, hvis de enheder, der er involveret i indkøb, havde større overblik og større
ekspertise. Den manglende effektivitet og kvalitet i den offentlige forvaltning og i
(11)
(12)
(13)
kom (2015) 0274 - Ingen titel
1535267_0005.png
retssystemet er særlig skadelig for erhvervsklimaet, og der er endnu ikke taget fat på
spørgsmål om f.eks. reformen af den civile retsplejelov og den ulige fordeling af
arbejdsbyrden i domstolene.
(14)
Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Slovakiets økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten
for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale
reformprogram samt de foranstaltninger, som Slovakiet har truffet som opfølgning på
de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har taget
hensyn ikke blot til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk
politik i Slovakiet, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-
regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske
styring i Den Europæiske Union ved på EU-plan at give input til kommende
nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i
henstilling 1-4 nedenfor.
På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået Slovakiets stabilitetsprogram,
og Rådets er af den opfattelse
9
, at Slovakiet overholder stabilitets- og vækstpagten.
Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af
den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet
vedtaget særlige henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta.
Slovakiet bør også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger.
Forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren, herunder ved at forbedre
forvaltningen af hospitalsbehandlingen og styrke den primære sundhedspleje. Træffe
foranstaltninger til at øge skatteopkrævningen.
Træffe yderligere foranstaltninger til at bekæmpe langtidsledighed ved at indføre
aktiveringsforanstaltninger, voksenundervisning og kvalitetsuddannelse, der er
skræddersyet til den enkelte. Forbedre kvinders incitament til at forblive på eller
vende tilbage til arbejdsmarkedet ved at forbedre børnepasningsmulighederne.
Forbedre uddannelsen af lærere og gøre undervisningsjobbet mere attraktivt for at
dæmme op for faldet i uddannelsesresultater. Øge romabørns deltagelse i den
almindelige uddannelse og i førskoleundervisning af høj kvalitet.
Sætte skub i investeringer i infrastruktur og forbedre og strømline de administrative
procedure for erhvervelse af tilladelse til arealanvendelse og byggetilladelse. Øge
konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud og forbedre tilsynsmekanismerne
ved offentlige indkøb.
(15)
(16)
HENSTILLER, at Slovakiet i 2015 og 2016 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
2.
3.
4.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
9
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.