Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0337
Offentligt
1547881_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.7.2015
COM(2015) 337 final
2015/148 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive
emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2015) 135 final}
{SWD(2015) 136 final}
DA
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Formålene med forslaget
For at modvirke klimaforandringer på en effektiv måde og nå EU's langsigtede mål om
nedbringelse af kulstofemissionerne med mindst 80 % frem til 2050 er det nødvendigt med en
vedvarende udvikling hen imod en lavemissionsøkonomi med nye muligheder for vækst og
arbejdspladser. Som et vigtigt led i denne indsats fastlagde Rådet for Den Europæiske Union i
oktober 2014 de politiske rammer for klima- og energipolitikken frem til 2030.
Gennemførelsen af rammerne for klima- og energipolitikken frem til 2030 er et vigtigt
element i bestræbelserne på at skabe en robust energiunion med en fremadrettet klimapolitik,
hvilket er en overordnet prioritet for Kommissionen i de kommende år. Samtidig med aftalen
om 2030-rammerne og dens gennemførelse ved hjælp af dette forslag har EU taget et vigtigt
skridt i retning af en stærk international klimaaftale, som skal vedtages i Paris i
december 2015.
Et centralt punkt i 2030-rammen er et bindende mål om at nedbringe EU's samlede
drivhusgasemissioner med mindst 40 % frem til 2030 i forhold til 1990-niveauet. Hvis dette
mål skal nås omkostningseffektivt, skal de sektorer, der er omfattet af EU's
emissionshandelssystem (EU ETS) mindske deres emissioner med 43 % i forhold til 2005,
medens de andre sektorer skal mindske deres emissioner med 30 % i forhold til 2005. Det
Europæiske Råd skitserede de vigtigste principper for at opnå reduktionen i EU ETS
1
. Med
nærværende forslag opstilles de lovrammer, der er nødvendige for at omsætte de principper,
der blev fastlagt af Det europæiske Råd, og som har følgende tre hovedområder:
1) Forslaget omsætter emissionsreduktionen på 43 % af drivhusgasserne frem til 2030 i ETS
til et emissionsloft, som falder med 2,2 % årligt fra 2021 og fremefter, svarende til en ekstra
reduktion på ca. 556 mio. ton kuldioxid i perioden 2021-2030 i forhold til den nuværende
årlige reduktion på 1,74 %.
2) Forslaget bygger på de positive erfaringer, der er gjort med de harmoniserede regler siden
2013 ved at videreudvikle forudsigelige, robuste og retfærdige regler for gratis tildeling af
kvoter til industrien for at modvirke den potentielle risiko for carbon leakage på passende vis.
De foreslåede regler tager sigte på at beskytte konkurrenceevnen på de internationale
markeder for EU’s energiintensive industrier under den
gradvise overgang til en
lavemissionsøkonomi, så længe der ikke gøres en tilsvarende indsats i andre store økonomier,
og på at opretholde incitamenter til langsigtede investeringer i lavemissionsteknologier. I
betragtning af, at Det Europæiske Råd har besluttet, at andelen af auktionerede kvoter ikke
skal reduceres, er antallet af gratis kvoter til industrien begrænset, hvilket kræver målrettede
regler. Denne målretning kan hovedsagelig opnås på tre måder: En
hyppigere tilpasning af de
gratis tildelinger på grundlag af produktionsdata
vil sikre, at virksomheder og sektorer i
vækst støttes. En
opdatering af benchmarkværdier,
der anvendes til at beregne den gratis
tildeling, vil afspejle virksomheders teknologiske kapacitet og fremskridt i det foregående årti.
Bedre målretning af listen over sektorer,
der modtager den største andel af gratis tildelinger,
mod de sektorer, der er mest udsat for en potentiel risiko for carbon leakage. Reglerne
vedrørende carbon leakage handler hovedsageligt om godtgørelse for de direkte
kulstofomkostninger, hvorimod forslaget også handler om indirekte kulstofomkostninger.
1
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/145397.pdf.
DA
2
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0003.png
Med tanke på medlemsstaternes forskellige energimiks bør indtægterne fra EU ETS anvendes
til at kompensere indirekte kulstofomkostninger i overensstemmelse med statsstøttereglerne.
Medlemsstaterne bør delvist kompensere visse anlæg i sektorer eller delsektorer, hvor det er
konstateret, at de er udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, for så vidt angår
omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner, der videregives i elpriserne, hvis
denne støtte er nødvendig og forholdsmæssig, og incitamentet til at spare energi og fremme en
forskydning i efterspørgslen fra "grå" til "grøn" elektricitet bevares.
Protokollen og de tilknyttede afgørelser, der vedtages af partskonferencen i Paris, skal
fremme en dynamisk mobilisering af klimafinansiering, teknologioverførsel og
kapacitetsopbygning for alle dertil berettigede parter, navnlig dem der har mindst kapacitet.
Den offentlige sektors klimafinansiering vil fortsat spille en vigtig rolle for mobiliseringen af
ressourcer efter 2020. Derfor bør auktionsindtægter også anvendes til at finansiere
foranstaltninger i sårbare tredjelande, herunder tilpasning til klimaforandringerne. Den
klimafinansiering, der skal mobiliseres, vil også afhænge af ambitionerne og kvaliteten af
parternes tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) og de efterfølgende investeringsplaner
og nationale planlægningsprocesser vedrørende klimatilpasninger.
Indtægter fra EU ETS bør også anvendes til at fremme praktiske færdigheder og omfordeling
af arbejdskraft, der er berørt af overgangen, til job i en mere kulstoffattig økonomi, i tæt
samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
3) Forslaget indeholder en række finansieringsmekanismer, som skal støtte økonomiske
aktører i energisektoren og industrien i forbindelse med de innovations- og
investeringsudfordringer, de står over for ved overgangen til en lavemissionsøkonomi.
Nærmere bestemt supplerer forslaget eksisterende støtte til demonstration af innovative
teknologier og udvider støtten til at dække banebrydende innovation inden for industrien.
Gratis tildeling af kvoter vil fortsat være til rådighed for at modernisere energisektoren i
lavindkomstmedlemsstater, og der er oprettet en særlig fond til fremme af investeringer i
modernisering af energisystemer og forbedring af energieffektiviteten for at bidrage til
emissionsreduktioner. Denne yderligere støtte bygger på eksisterende erfaringer fra
samarbejdet mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i forbindelse
med EU ETS og, hvor det er relevant, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
(EFSI).
Dette forslag indeholder også en tilpasning af direktivet og alle de beføjelser, der tidligere er
delegeret til Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol, til ordningen med
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til Lissabontraktaten
2
. I
lyset af EU’s engagement i bedre regulering opretholdes delegationer og
gennemførelsesretsakter kun, hvis de er afgørende for, at EU ETS fungerer effektivt.
Dette forslag vedrører ikke spørgsmål vedrørende dækningen af luftfarten i EU ETS.
Tilpasninger af direktivets anvendelse på luftfartsaktiviteter bør få virkning efter indgåelse af
en international aftale på ICAO-mødet i 2016 om en global markedsbaseret foranstaltning, der
skal gennemføres frem til 2020.
Overensstemmelse med eksisterende politiske bestemmelser på området
Med hensyn til overensstemmelsen med andre politikker på området klimaindsats er
politikkerne for vedvarende energi og energieffektivitet de mest relevante. Begge disse
politikker støtter fuldt ud den miljømæssige effektivitet af EU ETS, og synergieffekterne
mellem politikkerne og EU ETS er blevet styrket gennem den nyligt aftalte
markedsstabilitetsreserve. Som det fremgår af konsekvensanalysen, der ledsager klima- og
2
Forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011.
DA
3
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
energirammen for 2030, forudsætter en omkostningseffektiv måde at nå de overordnede
emissionsreduktionsmål på 40 % i forhold til 1990 et væsentligt bidrag fra vedvarende
energikilder og energieffektivitetsforanstaltninger.
Med hensyn til sammenhængen med den internationale klimapolitik er det vigtigt at bemærke,
at EU ETS effektivt har fastsat en pris for kulstof og i vidt omfang anvendes som model for
emissionshandelsordninger verden over, der har gavn af de erfaringer, der er gjort i EU.
Overensstemmelse med andre EU-politikker
Forslaget indeholder bestemmelser om gennemførelsen af en del af klima- og
energipolitikrammen frem til 2030 som et vigtigt element i opbygningen af en robust
energiunion med en fremadrettet klimapolitik.
Dekarbonisering kræver tilpasninger. EU’s politikker og midler understøtter aktivt disse
tilpasninger. Ud over de foranstaltninger, som er direkte forbundet med EU ETS, yder EU-
instrumenter som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Horisont 2020 og de
europæiske struktur- og investeringsfonde også potentielt midler til investeringer i
lavemissionsinnovation, hvilket medfører, at der kan synes at være risiko for
dobbeltfinansiering. Stigningen i vedvarende energi og ressourceeffektivitet såvel som F&U
er prioriterede områder for den europæiske fond for strategiske investeringer, som vil
generere 315 mia. EUR i yderligere investeringer i EU i de næste tre år. Fondene arbejder
udelukkende gennem finansielle instrumenter, dvs. lån til eksisterende projekter, der er klar til
at starte inden tre år, og vil have et bredere anvendelsesområde, der dækker mange forskellige
sektorer, f.eks. digital økonomi og uddannelse. EU ETS er udformet i overensstemmelse med
statsstøttereglerne, så det sikres, at de offentlige udgifter virker efter hensigten og
markedsforvridning undgås. EU’s beskæftigelses-,
samfunds- og uddannelsespolitikker
ledsager jobudviklingen i en lavemissionsøkonomi, herunder gennem Den Europæiske
Socialfond.
2.
RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITET
Retsgrundlag
Artikel 191 til 193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) stadfæster
og beskriver EU’s kompetencer på området klimaforandringer. Retsgrundlaget for dette
forslag er artikel 192 i TEUF.
Nærhedsprincippet (for ikke-eksklusive kompetencer)
Direktivet om EU’s emissionshandelsordning er et eksisterende politikinstrument, der
fortsætter efter 2020. I overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan målene med forslaget om ændring af dette
instrument kun nås ved hjælp af et forslag fra Kommissionen på EU-niveau.
Klimaforandringer er et grænseoverskridende problem, så der er behov for samordning af
klimaindsatsen på europæisk plan og, hvor det er muligt, på verdensplan. Mere specifikt vil en
indsats på EU-plan være mest effektiv til at tilvejebringe reformer af kulstofmarkedet efter
2020, tilskynde industrien til at investere i lavemissionsteknologier og samtidig opretholde
den internationale konkurrenceevne og EU’s indre marked.
Målene for dette direktiv kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved ensidig handling fra
medlemsstaternes side og kan derfor på grund af direktivets omfang og virkninger, bedre nås
ved en indsats på EU-niveau.
DA
4
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
Proportionalitet
Som anført i konsekvensanalysen er forslaget i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, fordi det ikke går længere end nødvendigt for at opfylde
målsætningerne om at gennemføre EU’s
reduktionsmål for drivhusgasemissionerne for 2030
på en omkostningseffektiv måde og samtidig sikre et velfungerende indre marked.
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Målene med dette forslag kan bedst nås ved hjælp af et direktiv. Dette er det mest
hensigtsmæssige juridiske instrument til at foretage ændringer af det eksisterende direktiv om
EU’s emissionshandelsordning (direktiv 2003/87/EF).
Et direktiv kræver, at medlemsstaterne når målene og gennemfører foranstaltningerne i deres
nationale materielle og processuelle retssystemer. Denne metode giver medlemsstaterne mere
frihed, når de skal gennemføre en EU-foranstaltning end en forordning, da medlemsstaterne
stadig kan vælge de bedst egnede midler til at gennemføre direktivets foranstaltninger.
Medlemsstaterne får på denne måde mulighed for at sikre, at de ændrede regler er i
overensstemmelse med deres eksisterende materielle og processuelle regler, som gennemfører
EU ETS, navnlig for så vidt angår reguleringen af tilladelser for anlæg samt
håndhævelsesforanstaltninger og sanktioner.
Endelig er valget af et direktiv som det egnede instrument også i tråd med princippet om, at
der bør være mindst mulig indgriben, så længe målene nås.
3.
RESULTATERNE
AF
DE
EFTERFØLGENDE
EVALUERINGER,
HØRINGER
AF
INTERESSEREDE
PARTER
OG
KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer og kvalitetskontrol af eksisterende lovgivning
De foreløbige resultater af en evaluering af det nuværende ETS-direktiv for så vidt angår
relevans, effektivitet, virkning, EU-merværdi og overensstemmelse med andre EU-politikker
tyder på, at EU ETS som et politisk redskab, der kombinerer miljølovgivning med et
markedsinstrument, fungerer i praksis og når sine mål. Det har stor betydning for opfyldelsen
af EU’s klimamål, da det er en omkostningseffektiv metode
til at mindske emissioner.
Emissionerne i de omfattede sektorer er faldet støt, og selv om ikke alle emissionsreduktioner
kan tilskrives EU ETS alene, er det påvist, at systemet bidrager effektivt til at nedbringe
emissionerne.
EU’s emissionshandelsordning
letter internalisering af CO
2
-omkostningerne. Det spiller en
rolle ved investeringsbeslutninger, også selv om CO
2
-omkostninger med den nuværende lave
kulstofpris ofte er medtaget i den generelle ramme for energiomkostninger. Mindre
forbedringer med hensyn til drivhusgaseffektivitet er blevet almindelig praksis, men større
investeringer i drivhusgaseffektivitet er fortsat en undtagelse.
Dertil kommer, at EU-ETS har en klar merværdi for EU, da forskellige systemer eller andre
klimapolitikker på medlemsstatsniveau ville føre til et opsplittet og bekostelig situation for de
regulerede enheder, samt forskellige ambitionsniveauer og kulstofpriser i hele EU, hvilket
også fører til administrativ kompleksitet. EU ETS med en EU-dækkende kulstofpris og en
harmoniseret infrastruktur drager fordel af de synergieffekter, som EU-foranstaltninger kan
medføre.
Gennemførelsen af emissionsreduktionsmålet for 2030 og fastsættelse af et loft for
emissionsniveauet, der kan føre til en reduktion på 43 % i forhold til 2005, kræver dog
ændringer af de eksisterende rammer. Det omfatter primært ændringen af den årlige lineære
DA
5
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0006.png
reduktionsfaktor for loftet i EU ETS fra 2021 og fremefter, gratis tildeling og carbon leakage,
andelen af kvoter, der skal bortauktioneres, samt finansieringsmekanismer til fremme af lave
emissioner.
Høring af interessenter
På forskellige trin i udviklingen af dette forslag er medlemsstaterne, repræsentanter for
erhvervslivet, ngo'er, forskningsinstitutioner og akademiske institutioner, fagforeninger og
borgerne blevet involveret. Som supplement til den offentlige høring for 2030-rammen blev
der gennemført en omfattende opfølgende høring af interessenter om forskellige tekniske
aspekter af carbon leakage-bestemmelserne for perioden efter 2020 samt aspekter vedrørende
innovationsstøtte. Kommissionen har fået nyttige indsigter fra den skriftlige høring, som var
åben for bidrag fra maj til juli 2014
3
og tre interessentmøder indkaldt i juni, juli og september
2014
4
med fokus på carbon leakage. Resultaterne af denne høring er offentligt tilgængelige på
følgende websted:
http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/cap/leakage/documentation_en.htm
Dette blev efterfulgt af en onlinehøring, der var åben for bidrag fra december 2014 til marts
2015, og hovedsageligt var fokuseret på andre aspekter i forbindelse med EU ETS såsom
fortsatte gratis tildelinger til energisektoren, erfaringerne fra NER300, der er relevante for den
kommende innovationsfond og dens udvidelse til industrielle innovationsprojekter,
forvaltningsstrukturen for moderniseringsfonden, erfaring med valgfri udelukkelse af små
emittenter fra ETS i fase 3, gebyrer for EU-registret og den generelle evaluering af EU ETS.
Kommissionen modtog over 500 bidrag fra en bred vifte af interessenter. Resultaterne af
denne anden høring er beskrevet i afsnit 1.3.2. og bilag 3 til konsekvensanalysen, der ledsager
dette forslag
5
, og der er taget hensyn til dem i det nuværende forslag i det omfang, det er
muligt.
Generelt viste de offentlige høringer, at der er bred tilslutning til EU ETS som et politisk
instrument.
Hvad angår gratis tildeling og modvirkning af risikoen for carbon leakage, er der et antal
interessenter fra sektoren, som går ind for begrænsede ændringer af det nuværende system,
medens andre interessenter, herunder medlemsstaterne og civilsamfundet, mener, at en mere
målrettet eller yderligere harmonisering er nødvendig. Under hensyntagen til disse
bemærkninger fastsætter forslaget begrænsede ændringer af de eksisterende regler, men en
mere målrettet tilgang til gratistildeling, opdatering af benchmarkværdier baseret på
teknologiske fremskridt over tid og samtidig sikring af en passende beskyttelse af industriens
internationale konkurrenceevne. Parallelt hermed giver forslaget mulighed for en bedre
tilpasning af den gratis tildeling til de aktuelle produktionsniveauer ved hjælp af en hyppigere
beregning af individuelle tildelinger.
Med hensyn til innovationsfonden var energisektoren og industrien generelt positive over for
fortsat støtte til lavemissionsinnovation og udvidelsen i forslaget af anvendelsesområdet til
også at omfatte industrien. Der var delte meninger om, hvordan risikodelingstilgangen kunne
skræddersys til industrien eller CO
2
-opsamling og -lagring (CCS) for at forbedre
effektiviteten i forhold til den nuværende NER300-mekanisme. Forslaget løser problemerne
ved at tillade støtte på et tidligere stadium i projektets livscyklus og en højere støttesats.
3
4
5
Et resumé af resultaterne og de individuelle bidrag kan findes på GD Klimas websted
http://ec.europa.eu/clima/consultations/articles/0023_en.htm.
Mødereferater
og
præsentationen
kan
findes
på
GD
Klimas
websted:
http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/cap/leakage/documentation_en.htm
SEC(2015)XXX.
DA
6
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0007.png
Hvad angår moderniseringsfonden, var der i et vist omfang også delte meninger om den mest
hensigtsmæssige forvaltningsstruktur. Nogle interessenter støtter en central rolle for de
støttemodtagende medlemsstater i forvaltningen af fonden, mens andre ønsker en stærkere
rolle til alle medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank. Forslaget
skaber en rimelig balance mellem behovet for at sikre effektiv finansiering af projekter i de
støttemodtagende medlemsstater på den ene side, og at sikre, at alle medlemsstaternes
interesser og ekspertise fra EIB samles for at modernisere energisystemerne på den anden
side.
Med hensyn til fakultative gratiskvoter til energisektoren støttede markedsdeltagerne generelt
strømlinede og forenklede regler samt harmoniserede retningslinjer for rapportering for at
forbedre gennemsigtigheden af ordningen. Dette behov for øget gennemsigtighed og klarere
regler er behørigt afspejlet i forslaget, navnlig ved at give Kommissionen mulighed for at
offentliggøre oplysninger om investeringer, der modtages fra medlemsstaterne.
•
Ekspertbistand
For så vidt angår ekstern ekspertise, støtter Kommissionen sig på den stigende mængde af
fagfællevurderet empirisk forskning i EU ETS. Der er desuden indhentet ekspertise fra en
undersøgelse om evaluering af ETS, der blev sat iværksat i 2014 og gennemført af et
konsortium under ledelse af ICF International
6
. Herudover blev der i 2014 bestilt en
undersøgelse
7
, der skulle vurdere problemet med omkostninger, som industrisektorer
videregiver til deres kunder i næste led, og bestemme de faktorer, der påvirker mulighederne
for at videregive omkostninger, samt kvantificere disse for store energiintensive
industrisektorer. En anden undersøgelse
8
blev iværksat for at evaluere de erfaringer, der er
gjort med den harmoniserede benchmarkbaserede tildelingsproces, og navnlig til vurdering af,
om de pågældende benchmark når de tilsigtede mål. I 2013 blev der bestilt en undersøgelse
9
for at vurdere dokumentationen vedrørende carbon leakage i perioden 2005-2012 for ti store
energiintensive industrisektorer. Resultaterne af disse undersøgelser er behandlet i
konsekvensanalysen, der ledsager forslaget.
Verificerede data fra medlemsstaterne for at bestemme den gratis tildeling i fase 3 blev også
benyttet i konsekvensanalysen.
•
Konsekvensanalyse
Direktivforslaget ledsages af en konsekvensanalyse, der stort set bygger på resultaterne af den
omfattende konsekvensanalyse for 2030-rammen
10
, med fokus på bestemte ETS-specifikke
metodologiske elementer, der ikke tidligere er vurderet.
En sammenfatning af konsekvensanalysen, et resumé og en positiv udtalelse fra udvalget for
konsekvensanalyse vil blive gjort offentligt tilgængelige. Konsekvensanalysen blev udført for
en række aspekter, om hvilke Det Europæiske Råd gav strategisk vejledning i sine
konklusioner vedrørende 2030-rammen. Dette omfatter at modvirke den potentielle risiko for
carbon leakage, etablering af en moderniseringsfond og en innovationsfond, fakultative
gratiskvoter til modernisering af elsektoren i lavindkomstmedlemsstater samt aspekter, der
6
7
8
9
10
ICF International, Umweltbundesamt, SQ Consult, Ecologic Institut, Vivid Economics and ZEW
–
on-
going work.
'Study on different pass-through factors to assess the impact of the EU ETS carbon cost'
–
on-going
work.
'Assessment of the first years of the functioning of the new allocation system based on benchmarks'
–
on-going work.
Carbon Leakage and Competitiveness Assessment, Ecorys, 2014
(http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/cap/leakage/docs/cl_evidence_factsheets_en.pdf ).
SWD(2014) 15 final.
DA
7
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
udspringer af erfaringerne siden 2013, såsom gyldigheden af emissionskvoter, sikring af et
robust og sikkert register og videreførelsen af valgfri udelukkelse af små emittenter.
Hvad angår modvirkning af den potentielle risiko for carbon leakage, blev en række
muligheder overvejet vedrørende opdatering af benchmarkværdier, tilpasning af
produktionsniveau, klassificering af sektorer i carbon leakage-grupper og kompensation af
indirekte omkostninger. I forbindelse med innovationsfonden blev der fokuseret på, hvordan
projekter screenes og udvælges, og måden, hvorpå finansiel støtte ydes. For
moderniseringsfonden blev de forskellige forvaltningsmodeller overvejet. Med hensyn til de
fakultative gratiskvoter til energisektoren arbejdes der på at forbedre modaliteterne og øge
gennemsigtigheden i forhold til den nuværende praksis.
For så vidt angår virkninger, fastlægges miljøambitionerne med EU ETS via emissionsloftet,
og den foreslåede ændring af den lineære reduktionsfaktor sikrer, at det vedtagne overordnede
mål om en nedbringelse på 43 % sammenlignet med 2005 for EU ETS-sektorer nås. Det
forhold, at det bidrag, som EU ETS skal yde til EU’s samlede reduktionsmål for 2030,
allerede er fastlagt, bidrager til, at den overordnede virkning er uafhængig af de vurderede
politikvalg.
Virksomheder, der er omfattet af EU ETS, er direkte berørt. Sektorspecifikke virkninger i
vigtige industrisektorer, der er omfattet af EU ETS, varierer til en vis grad, afhængigt af de
forskellige løsningsmodeller. Politiske løsningsmodeller, som mindsker omkostningerne og
virkningerne for visse industrisektorer, giver typisk højere omkostninger og virkninger for
andre industrisektorer, idet det samlede antal kvoter, der er til rådighed gratis, er begrænset.
Forslaget skaber også muligheder for producenter af vedvarende energi og producenter af
udstyr til lavemissionsteknologier. Navnlig yderligere finansiering til innovative teknologier
vil skabe nye forretningsmuligheder.
•
Lovmæssig egnethed og forenkling
I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til bedre regulering, er forslaget
udarbejdet på en integreret måde med udgangspunkt i fuld gennemsigtighed og løbende
dialog med interessenter, lydhørhed over for eksternt feedback og under hensyntagen til
ekstern kontrol for at sikre, at forslaget rammer den rette balance (se også afsnittet om
indsamling og brug af ekspertise).
Størstedelen af anlæggene under EU ETS er inden for energiintensive industrier med
markedsstrukturer, der er præget af store virksomheder, men forslaget omfatter også små
emittenter, som kan være ejet af SMV eller mikrovirksomheder: Ud over de eksisterende
regler, som letter den administrative byrde og omkostningerne ved overvågning og
rapportering af emissioner, har anlæg med lave emissioner også fordel af den foreslåede
videreførelse af medlemsstaternes muligheder for at udelukke dem fra EU ETS, hvis de er
underlagt nationale foranstaltninger, der medfører et tilsvarende bidrag til
emissionsreduktioner.
•
Grundlæggende rettigheder
Forslaget overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det bidrager navnlig til
målsætningen om et højt niveau for miljøbeskyttelse i overensstemmelse med princippet om
DA
8
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0009.png
bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder
11
.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
EU ETS genererer betydelige indtægter til medlemsstaternes budgetter. Forslaget berører
hovedsageligt de nationale budgetter og myndigheder af denne grund. Den sikre drift af EU-
registret finansieres over Unionens budget. Der er også en lille og begrænset virkning for EU-
budgettet, som dog fuldt ud er omfattet af den nuværende flerårige finansielle ramme for
2014-2020.
5.
ANDRE PUNKTER
Gennemførelsesplaner og overvågning, evaluering og rapportering
Levering af energi- og klimarammen for 2030 vil indgå i den integrerede forvaltning og
overvågning af energiunionen.
Artikel 10, stk. 5, i det eksisterende direktiv pålægger Kommissionen at overvåge det
europæiske kulstofmarkeds funktion og hvert år forelægge en rapport herom for Europa-
Parlamentet og Rådet. Som led i denne overvågningsproces vil Kommissionen også fortsætte
sin dialog med alle relevante interessenter.
Når det foreslåede direktiv er vedtaget, vil Kommissionen fortsat overvåge de retlige rammer,
der gennemfører forpligtelser under EU ETS i medlemsstaterne, og gennemførelsen af
specifikke forpligtelser. Med henblik herpå fastsætter artikel 21, at medlemsstaterne hvert år
forelægger Kommissionen en rapport om anvendelsen af direktivet.
Forslaget ændrer ikke nogen af de ovennævnte indberetningskrav. Der åbnes dog mulighed
for yderligere specifikke krav om rapportering for medlemsstaterne, for eksempel om gratis
tildeling af kvoter til energisektoren og de midler, der tildeles gennem moderniseringsfonden
til at modernisere energisystemerne i lavindkomstmedlemsstaterne. Disse krav har til formål
at forbedre og sikre gennemsigtighed i gennemførelsen af de støttede investeringer.
Endelig vil der blive foretaget en efterfølgende evaluering, når de foranstaltninger, der er
indeholdt i forslaget, gennemføres fuldt ud i medlemsstaterne og har været i gang i en længere
periode.
Forklarende dokumenter
Direktivforslaget fastsætter specifikke foranstaltninger om ændring af de eksisterende
retningslinjer for EU ETS. Direktivforslaget indeholder en række retlige forpligtelser. En
effektiv gennemførelse vil derfor kræve, at der foretages specifikke og målrettede ændringer
af de relevante nationale bestemmelser. For at Kommissionen kan overvåge den korrekte
gennemførelse, kan det dog i nogle tilfælde være, at det ikke er nok, at medlemsstaterne
fremsender teksten til de ændrede nationale gennemførelsesbestemmelser. I givet fald kan
forslaget derfor nødvendiggøre forklarende dokumenter om gennemførelsen af direktivet i
national ret.
Nærmere redegørelse for forslagets bestemmelser
De vigtigste elementer i EU’s ETS-direktiv,
som ændres ved forslaget, er følgende:
11
EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391.
DA
9
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
Den lineære reduktionsfaktor (art. 9)
Den lineære reduktionsfaktor ændres til 2,2 % fra 2021 og fremefter. Det sikrer, at den
samlede mængde kvoter (loftet) vil falde i et større årligt tempo, hvilket fører til en generel
emissionsreduktion i sektorer omfattet af EU ETS på 43 % i 2030.
Andel af auktionerede kvoter (art. 10)
I overensstemmelse med retningslinjerne fra Det Europæiske Råd i oktober 2014 om, at
andelen af bortauktionerede kvoter ikke bør falde, fastlægger forslaget den relevante andel i
procent, under hensyntagen til de forskellige faktorer, som bestemmer denne andel i perioden
2013 til 2020. Med hensyn til fordelingen vil 10
% af EU’s ETS-kvoter,
der bortauktioneres
af medlemsstaterne, fortsat blive fordelt til fordel for visse lavindkomstmedlemsstater for at
fremme solidaritet, vækst og sammenkoblinger, mens resten af kvoterne fordeles blandt alle
medlemsstater.
Gratis kvoter og bestemmelserne om carbon leakage (art. 10a og 10b)
Forslaget fastsætter, at benchmarkværdierne for bestemmelse af den gratis tildeling til
industrien opdateres for at afspejle det teknologiske fremskridt over tid i de relevante sektorer.
Til dette formål vil der blive anvendt en normalsats med mulighed for at anvende en ændret
sats, hvis den faktiske sats for teknologisk fremskridt i en sektor viser sig at afvige væsentligt
fra normalsatsen.
Sektorer, der anses for at være udsat for en risiko for carbon leakage vil fortsat modtage en
højere kvote end andre, som har bedre muligheder for at videregive de relevante
omkostninger i produktpriserne. Den reviderede metode til at identificere de sektorer og
delsektorer med en betydelig risiko for carbon leakage, er baseret på to kombinerede kriterier:
emissionsintensitet og handelsintensitet.
Tildelingen af gratis kvoter vil desuden være mere på linje med sektorernes faktiske
produktionsniveau. Med dette mål for øje vil de gratis tildelinger regelmæssigt blive ajourført,
samtidig med at incitamenterne til at innovere bibeholdes fuldt ud, og de administrative
byrder og omkostninger for medlemsstaterne, driftslederne og Kommissionen forbliver
rimelige.
Tildelinger til nytilkomne og betydelige produktionsstigninger vil blive leveret fra en
øremærket reserve. Reserven til nytilkomne oprettes med 250 mio. ikke-tildelte kvoter fra
markedsstabilitetsreserven og suppleres med kvoter, der forbliver uudnyttet på grund af
lukning af anlæg eller væsentlige ændringer i produktionen i perioden fra 2021 og fremefter.
Kvoter, der ikke tildeles gratis fra industriens andel frem til 2020, og som ikke overføres til
markedsstabilitetsreserven, vil også indgå i reserven til nytilkomne.
Indirekte kulstofomkostninger (art. 10a, stk. 6)
For så vidt angår indirekte kulstofomkostninger, der opstår som følge af omkostninger, der er
indregnet i prisen på elektricitet, lægger forslaget op til, at medlemsstaterne bør give
kompensation i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte, og at provenuet fra auktioner
bør anvendes hertil.
Anlæg med små emissionsmængder (små emittenter) (art. 27 og art. 11, stk. 1)
For anlæg med lave emissioner, er det i betragtning af deres forholdsmæssigt højere
administrative omkostninger under EU ETS hensigtsmæssigt, at der fortsat gives mulighed for
at udelukke sådanne anlæg fra ordningen. Forslaget lægger således op til, at anlæg, som er
udelukket i dag, fortsat vil være udelukket, forudsat at de yder et tilsvarende bidrag til
emissionsreduktionerne. Medlemsstaterne kan også udelukke yderligere anlæg fra 2021.
DA
10
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
Innovationsstøtte (art. 10a, stk. 8)
Den nuværende EU-dækkende støtte til innovation suppleres ved at afsætte 400 mio. kvoter til
formålet. Yderligere 50 mio. kvoter lægges til denne mængde fra de kvoter, der forbliver
uudnyttet i 2013 til 2020, og som ellers ville blive placeret i markedsstabilitetsreserven i
2020. I øjeblikket er innovationsstøtten begrænset til kulstofopsamling og -lagring og
vedvarende energi-projekter, men forslaget udvider støtten til også at omfatte industrien for at
fremme incitamenter til lavemissionsinnovation.
Modernisering af energisystemerne i lavindkomstmedlemsstater (art. 10c og 10d)
Forslaget indeholder to foranstaltninger, som skal understøtte moderniseringen af
energisystemer i lavindkomstmedlemsstater og fuldt udnytte energisektorens potentiale til at
bidrage til omkostningseffektive emissionsreduktioner: videreførelse af den gratis tildeling til
energisektoren og oprettelse af en moderniseringsfond.
Som det ofte påpeges af interessenter, er der en alvorlig hindring for at vurdere effektiviteten
af de midlertidige gratis tildelinger til energisektoren i visse medlemsstater, idet der er mangel
på gennemsigtighed med hensyn til de gældende regler samt gennemførelsen af investeringer.
Forslaget skaber større gennemsigtighed ved at forpligte medlemsstaterne til at vælge
investeringer over en vis beløbsgrænse på grundlag af et udbud. Forslaget fastsætter endvidere
klare krav om offentliggørelse for medlemsstaterne og giver Kommissionen mulighed for at
offentliggøre vigtige oplysninger om investeringer.
Moderniseringsfonden oprettes med 2 % af den samlede kvotemængde. Disse kvoter
bortauktioneres i henhold til de regler, der er fastsat i EU ETS-forordningen om
kvoteauktioner for at fremskaffe de nødvendige midler til projekter, der skal gennemføres.
Midlerne vil blive fordelt mellem de hertil berettigede medlemsstater i henhold til en på
forhånd fastsat fordelingsnøgle, jf. bilaget til forslaget. Der vil blive lagt særlig vægt på
finansieringen af mindre projekter.
Kvoternes gyldighed (art. 13)
For at mindske de administrative omkostninger indeholder forslaget bestemmelser om, at
kvoter, der er udstedt for en handelsperiode, forbliver gyldige i senere perioder.
Overgang til et
("lissabonisering")
system
med
delegerede
retsakter
og
gennemførelsesretsakter
Vigtig gennemførelseslovgivning, herunder en forordning om auktionering, en forordning om
EU-registret samt afgørelser om reglerne for gratis tildeling og carbon leakage, er vedtaget.
For at tilpasse direktivet til bestemmelserne i Lissabontraktaten tillægger forslaget
Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter efter
den relevante procedure, hvis disse beføjelser tidligere er tildelt Kommissionen.
DA
11
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0012.png
2015/148 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive
emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
Under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen
12
,
efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
13
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
14
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF
15
indførte en ordning for handel
med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen med henblik på at fremme
nedbringelsen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk
efficient måde.
Det Europæiske Råd i oktober 2014 forpligtede sig til at reducere de samlede
drivhusgasemissioner med mindst 40 % under 1990-niveauerne frem til 2030. Alle
økonomiske sektorer bør bidrage til at nå disse emissionsreduktioner, og målet nås på
den mest omkostningseffektive måde gennem EU’s emissionshandelsordning (EU
ETS) med en reduktion på 43 % under 2005-niveauerne frem til 2030. Dette blev
bekræftet i den tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse af Unionen og dens
medlemsstater, som blev
fremsendt til sekretariatet for FN’s rammekonvention om
klimaændringer den 6. marts 2015
16
.
Det Europæiske Råd bekræftede, at et velfungerende og reformeret EU ETS med et
instrument til at stabilisere markedet vil være det vigtigste europæiske instrument til at
nå dette mål med den årlige reduktionsfaktor på 2,2 % fra 2021 og fremefter, ingen
udløb af gratis kvoter, idet de eksisterende foranstaltninger bibeholdes efter 2020 for
at forebygge risikoen for carbon leakage som følge af klimapolitikken, så længe der
EUT C
[…]
af
[…],
s.
[…].
EUT C
[…]
af
[…],
s.
[…].
EUT C
[…]
af
[…],
s.
[…].
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275
af 25.10.2003, s. 32).
http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx.
(2)
(3)
12
13
14
15
16
DA
12
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0013.png
ikke iværksættes en tilsvarende indsats i andre større økonomier, og uden at mindske
andelen af kvoter, der bortauktioneres. Andelen af auktionerede kvoter bør udtrykkes
som en procentuel værdi i lovgivningen for at styrke sikkerheden ved planlægning af
investeringer, for at øge gennemsigtigheden og for at gøre ordningen i sin helhed mere
enkel og mere forståelig.
(4)
Det er en af Unionens vigtigste prioriteter at skabe en robust energiunion, der
garanterer sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og økonomisk overkommelig energi
til EU's borgere. At nå dette mål kræver en vedvarende ambitiøs klimaindsats med EU
ETS som hjørnestenen i EU’s
klimapolitik og fremskridt med andre af energiunionens
aspekter
17
. Gennemførelsen af 2030-rammens ambitiøse mål bidrager til at generere en
hensigtsmæssig kulstofpris og til fortsat at stimulere omkostningseffektiv reduktion af
drivhusgasemissionerne.
Ifølge artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal
EU’s politik være baseret på princippet om, at forureneren betaler, og på dette
grundlag er det i direktiv 2003/87/EF fastsat, at der skal ske en overgang til fuld
auktionering over tid. Undgåelse af carbon leakage er begrundelsen for at udsætte fuld
overgang til auktionering, og målrettet gratistildeling af kvoter til industrien er
berettiget for at imødegå den reelle risiko for stigninger i drivhusgasemissioner i
tredjelande, hvor industrien ikke er underkastet tilsvarende kulstofbegrænsninger, så
længe der ikke indføres sammenlignelige klimapolitiske foranstaltninger i andre større
økonomier.
Auktionering af kvoter forbliver den generelle regel, med gratis tildeling som en
undtagelse. Følgelig, og som bekræftet af Det Europæiske Råd, bør den andel af
kvoter, der skal auktioneres, og som var 57 % i perioden 2013-2020, ikke nedsættes.
Kommissionens konsekvensanalyse
18
indeholder nærmere oplysninger om den
auktionerede andel og præciserer, at denne andel på 57 % består af de kvoter, der
auktioneres på vegne af medlemsstaterne, herunder kvoter øremærket til nytilkomne,
men ikke tildelt, kvoter til modernisering af elproduktion i visse medlemsstater og
kvoter, der skal auktioneres på et senere tidspunkt på grund af deres placering i den
markedsstabilitetsreserve, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
(EU) 2015/...
19
.
For at bevare de miljømæssige fordele af emissionsreduktioner i EU, medens
foranstaltninger i andre lande ikke giver tilsvarende incitamenter for industrien til at
nedbringe emissionerne, bør der fortsat ske gratis tildelinger til anlæg i sektorer og
delsektorer, der er udsat for en reel risiko for carbon leakage. Erfaringerne fra
anvendelsen af EU ETS bekræfter, at sektorer og delsektorer er udsat for en risiko for
carbon leakage i forskellig grad, og at tildeling af gratis kvoter har forhindret carbon
leakage. Nogle sektorer og delsektorer må anses for at have en stor risiko for carbon
leakage, hvorimod andre er i stand til at videregive en betydelig del af omkostningerne
til kvoter til dækning af deres emissioner i produktpriserne uden at miste
markedsandele, og kun skal oppebære den resterende del af omkostningerne, således
at de har en lille risiko for carbon leakage. Kommissionen bør fastlægge og
differentiere de relevante sektorer på grundlag af deres handels- og emissionsintensitet
COM(2015)80, En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik
for klimaforandringer.
SEC(2015)XX.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/... om oprettelse og virkemåde af en
markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L [...] af [...], s. [...]).
(5)
(6)
(7)
17
18
19
DA
13
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
med sigte på en bedre identifikation af sektorer, hvor der er en reel risiko for carbon
leakage. Ved overskridelse af en tærskel, som er fastsat på dette grundlag, og som
fastlægges under hensyntagen til de respektive sektorers og delsektorers mulighed for
at videregive omkostninger i produktpriserne, bør en sektor eller delsektor anses for at
være udsat for en risiko for carbon leakage. Andre sektorer bør anses for at have en
lille eller ingen risiko for carbon leakage. At tage hensyn til mulighederne for sektorer
og delsektorer uden for elproduktion til at videregive omkostninger i produktpriserne
burde også mindske ekstraordinære gevinster.
(8)
For at afspejle de teknologiske fremskridt i de berørte sektorer og tilpasse dem til den
relevante tildelingsperiode bør benchmarkværdierne for gratis tildelinger til anlæg,
som er fastsat på grundlag af data fra årene 2007-8, ajourføres i overensstemmelse
med den konstaterede gennemsnitlige forbedring. Af hensyn til forudsigeligheden bør
dette ske ved at anvende en faktor, som repræsenterer den bedste vurdering af
fremskridtet på tværs af sektorer, som derefter bør anvende pålidelige, objektive og
verificerede data fra anlæg, således at sektorer, hvis forbedringsrate afviger betydeligt
fra denne faktor, får en benchmarkværdi, som ligger tættere på deres faktiske
forbedringsrate. Hvis oplysningerne viser, at der i forbindelse med faktorreduktionen
er en forskel på mere end 0,5 % højere eller lavere pr. år i den relevante periode i
forhold til 2007-8-værdien, bør den tilhørende benchmarkværdi justeres med denne
procentsats. For at sikre lige vilkår for produktionen af aromater, hydrogen og
syntesegas i raffinaderier og kemiske anlæg bør benchmarkværdien for aromater,
hydrogen og syntesegas fortsat være tilpasset til raffinaderibenchmarket.
Medlemsstaterne bør, i overensstemmelse med statsstøttereglerne, delvis kompensere
visse anlæg i sektorer eller delsektorer, hvor det er konstateret, at de er udsat for en
betydelig risiko for carbon leakage som følge af omkostninger i forbindelse med
drivhusgasemissioner, der videregives i elpriserne. Protokollen og de tilknyttede
afgørelser, der vedtages af partskonferencen i Paris, vil skulle fremme en dynamisk
mobilisering af klimafinansiering, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning for
dertil berettigede parter, navnlig dem der har mindst kapacitet. Den offentlige sektors
klimafinansiering vil fortsat spille en vigtig rolle for mobiliseringen af ressourcer efter
2020. Derfor bør auktionsindtægter også anvendes til at finansiere foranstaltninger i
sårbare tredjelande, herunder tilpasning til klimaforandringerne. Den
klimafinansiering, der skal mobiliseres, vil også afhænge af ambitionerne og kvaliteten
af de foreslåede tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC), de efterfølgende
investeringsplaner og de nationale planlægningsprocesser vedrørende tilpasning til
klimaforandringer. Medlemsstaterne bør ligeledes anvende auktionsindtægterne til at
fremme færdigheder og omfordeling af arbejdskraft, der er berørt af overgangen til job
i en mere kulstoffattig økonomi.
Dette direktivs vigtigste langsigtede incitament for så vidt angår opsamling og lagring
af CO
2
(CCS), nye teknologier til vedvarende energikilder og banebrydende
innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer er det prissignal, som
direktivet tilvejebringer samt at der ikke skal afleveres kvoter for CO
2
-emissioner, som
lagres permanent eller undgås. For at supplere de ressourcer, der allerede anvendes til
at fremskynde demonstration af kommercielle CCS-faciliteter og innovative
teknologier for vedvarende energi, bør EU ETS-kvoter desuden anvendes til at yde
garanteret belønning for udbredelsen af CCS-faciliteter, nye teknologier for
vedvarende energi og industriel innovation inden for lavemissionsteknologier og -
processer i Unionen for CO
2
, der oplagres eller undgås i tilstrækkeligt omfang,
forudsat, at der foreligger en aftale om videndeling. Størstedelen af denne støtte bør
(9)
(10)
DA
14
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
afhænge af dokumenteret undgåelse af drivhusgasemissioner, hvorimod anden støtte
kan gives, når forud fastsatte milepæle er nået, under hensyntagen til den anvendte
teknologi. Den maksimale støtteandel for projektudgifter kan variere alt efter
projektkategori.
(11)
Der bør oprettes en moderniseringsfond med 2
% af EU’s ETS-kvoter,
som sælges på
auktion i overensstemmelse med regler og bestemmelser for auktioner, der
gennemføres på den fælles auktionsplatform, jf. forordning 1031/2010. Medlemsstater,
som i 2013 havde et BNP pr. indbygger til en markedskurs på under 60 % af EU-
gennemsnittet bør være berettiget til midler fra moderniseringsfonden og frem til 2030
fravige princippet om fuld auktionering til elproduktion ved hjælp af muligheden for
gratis tildeling for på en gennemsigtig måde at fremme realinvesteringer til
modernisering af energisektoren, samtidig med at forvridninger af det indre
energimarked undgås. Bestemmelserne om moderniseringsfonden bør udgøre en
sammenhængende, omfattende og gennemsigtig ramme, som sikrer den mest effektive
gennemførelse, under hensyntagen til behovet for let adgang for alle deltagere.
Forvaltningsstrukturen bør stå i rimeligt forhold til formålet om at sikre en korrekt
anvendelse af midlerne. Forvaltningsstrukturen bør bestå af en bestyrelse og en
direktion, og der bør tages behørigt hensyn til EIB’s ekspertise i beslutningsprocessen,
medmindre støtten ydes til små projekter via lån fra nationale erhvervsfremmende
banker eller gennem tilskud under et nationalt program, der har samme mål som
moderniseringsfonden. Investeringer, der finansieres af fonden, bør foreslås af
medlemsstaterne. For at sikre, at investeringsbehovet i lavindkomstmedlemsstater
opfyldes i tilstrækkelig grad, bør fordelingen af midler tage ligeligt hensyn til
verificerede emissioner og BNP-kriterier. Den finansielle støtte fra
moderniseringsfonden kan ydes på forskellige måder.
Det Europæiske Råd bekræftede, at modaliteterne bør forbedres, herunder også
gennemsigtigheden for de fakultative gratiskvoter til modernisering af energisektoren i
visse medlemsstater. Investeringer til en værdi af 10 mio. EUR eller derover bør
udvælges af den relevante medlemsstat ved hjælp af udbudsprocedure på basis af klare
og gennemsigtige regler for at garantere, at den gratis tildeling anvendes til at fremme
realinvesteringer i modernisering af energisektoren i overensstemmelse med
energiunionens mål. Investeringer til en værdi af under 10 mio. EUR bør også være
berettiget til midler fra den gratis tildeling. Den berørte medlemsstat bør udvælge
sådanne investeringer på grundlag af klare og gennemsigtige kriterier. Resultaterne af
denne udvælgelsesproces bør være genstand for en offentlig høring. Offentligheden
bør være behørigt informeret på tidspunktet for udvælgelsen af investeringsprojekter
samt deres gennemførelse.
EU ETS-midler bør ses i sammenhæng med andre EU-støtteprogrammer, herunder de
europæiske struktur- og investeringsfonde, for at sikre, at offentlige midler anvendes
på en effektiv måde.
De nuværende bestemmelser, som gælder for små anlæg, der udelukkes fra EU ETS,
gør det muligt for udelukkede anlæg fortsat at være det, og det bør være muligt for
medlemsstaterne at ajourføre deres liste over udelukkede anlæg, og for medlemsstater,
som i øjeblikket ikke udnytter denne mulighed, at gøre dette ved begyndelsen af hver
kvoteperiode.
Det Europæiske Råds møde i oktober 2014 nåede til enighed om, at 10 % af de EU
ETS-kvoter, som medlemsstaterne auktionerer, skal fordeles mellem visse
medlemsstater for at skabe solidaritet, vækst og sammenkoblinger, mens resten af
(12)
(13)
(14)
(15)
DA
15
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0016.png
kvoterne fordeles mellem alle medlemsstaterne i form af andele, som er identiske med
de gældende andele i 2013-20, også for medlemsstater, der tiltrådte Unionen i denne
periode. Medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 90 % af EU-gennemsnittet
i 2013 bør nyde godt af denne solidaritet, og det relevante bilag til dette direktiv bør
ajourføres i overensstemmelse hermed. Undtagelsen fra at bidrage til denne fordeling i
2013-20 for visse medlemsstater med en gennemsnitsindkomst pr. indbygger mere end
20 % højere end EU-gennemsnittet bør udløbe.
(16)
Afgørelse (EU) 2015/... indfører en markedsstabilitetsreserve for EU ETS for at gøre
auktionsudbuddet mere fleksibelt og gøre systemet mere robust. Denne afgørelse
indeholder også bestemmelser om, at kvoter, der ikke er tildelt nytilkomne anlæg frem
til 2020 og ikke er tildelt som følge af aktivitetsophør og delvist ophør, skal placeres i
markedsstabilitetsreserven.
Med sigte på at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der
udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i retsakten, bør beføjelsen
til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår
artikel 3d, stk. 3, artikel 10, stk. 4, artikel 10a, stk. 1, og 8, artikel 10b, artikel 10d,
artikel 14, stk. 1, artikel 15, artikel 19, stk. 3, artikel 22, artikel 24, artikel 24a og
artikel 25a i direktiv 2003/87/EF. For at reducere delegationerne til et minimum udgår
de eksisterende beføjelser for så vidt angår driften af den særlige reserve, for tildeling
af mængder af internationale kreditter, der kan udveksles, og indførsel af yderligere
standarder for, hvad der kan udveksles, samt yderligere regler om dobbelttælling i
artikel 3f, stk. 9, artikel 11a, stk. 9, og artikel 11b, stk. 7, i direktiv 2003/87/EF.
Retsakter vedtaget i henhold til disse bestemmelser finder fortsat anvendelse. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør ved
forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sikre en samtidig, rettidig og
hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og
Rådet. For så vidt angår delegationen i henhold til artikel 10, stk. 4, i direktiv
2003/87/EF kan de medlemsstater, som ikke anvender den fælles platform for
auktioner, fortsat undlade at gøre det.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 10a, stk. 2, tredje
afsnit, og artikel 16, stk. 12, i direktiv 2003/87/EF bør gennemførelsesbeføjelserne
overdrages til Kommissionen. Disse nødvendige gennemførelsesbeføjelser bør udøves
i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/2011
20
. For at reducere gennemførelsesretsakter mest muligt bør den
eksisterende hjemmel i artikel 11a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF vedrørende yderligere
specificering af mængder af internationale kreditter til udveksling udgå. Retsakter, der
er vedtaget i henhold til denne bestemmelse, finder fortsat anvendelse.
I overensstemmelse med medlemsstaternes og Kommissionens fælles politiske
erklæring af 28. september 2011 om forklarende dokumenter
21
har medlemsstaterne
forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af
gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs elementer og de tilsvarende dele i de nationale
Forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af
28.2.2011, s. 13).
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(17)
(18)
(19)
20
21
DA
16
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiver, at
fremsendelsen af sådanne dokumenter i givet fald er begrundet.
(20)
Dette direktiv har til formål at bidrage til målet om et højt niveau for miljøbeskyttelse i
overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling på den økonomisk mest
efficiente måde og samtidig sikre anlæg, tilstrækkelig tid til at tilpasse sig samt indføre
en mere gunstig behandling af specielt berørte i rimeligt omfang i den udstrækning,
det er foreneligt med de andre målsætninger i dette direktiv.
I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som
anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne,
men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan
derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der
er nødvendigt for at nå disse mål
—
(21)
(22)
VEDTAGET FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring af direktiv 2003/87/EF
I direktiv 2003/87/EF foretages følgende ændringer:
(1)
Artikel 3d, stk. 3, andet afsnit, affattes således:
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 23."
(2)
(3)
(4)
Artikel 3f, stk. 9, udgår.
Artikel 9, andet og tredje afsnit, affattes således:
"Fra 2021 er den lineære faktor 2,2 %."
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 tilføjes følgende tre nye afsnit:
"Fra og med 2021 er den andel af kvoter, der skal auktioneres af medlemsstaterne,
57 %.
2 % af den samlede mængde kvoter, mellem 2021 og 2030 bortauktioneres for at
oprette en fond, der har til formål at forbedre energieffektiviteten og modernisere
energisystemerne i visse medlemsstater, jf. dette direktivs artikel 10d
("moderniseringsfonden").
Den samlede resterende mængde af kvoter, der skal auktioneres af medlemsstaterne,
fordeles i overensstemmelse med stk. 2."
b) I stk. 2, litra b), foretages følgende ændringer:
i) i litra a) erstattes "88 %" med "90 %".
ii) litra b) affattes således:
"b) 10 % af den samlede mængde kvoter, der skal auktioneres, fordeles til
visse medlemsstater for at skabe solidaritet og vækst i Fællesskabet, hvorved
DA
17
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
den kvotemængde, som de pågældende medlemsstater auktionerer i medfør af
litra a), øges med de procentsatser, der er anført i bilag IIa." og
iii) litra c) udgår
iv) tredje afsnit, affattes således:
"Om nødvendigt tilpasses den procentsats, der er omhandlet i litra b),
forholdsmæssigt for at sikre, at fordelingen udgør 10 %."
c) I stk. 3 indsættes følgende som litra j), k) og l):
"j)
til at finansiere økonomiske foranstaltninger til fordel for sektorer eller
delsektorer, der er udsat for en reel risiko for carbon leakage på grund af betydelige
indirekte omkostninger, som faktisk skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der
videregives i elpriserne, forudsat at disse foranstaltninger opfylder betingelserne i
artikel 10a, stk. 6
k)
til klimafinansieringstiltag i sårbare tredjelande, herunder tilpasning til
virkningerne af klimaændringerne
l)
til at fremme færdigheder og omfordeling af arbejdskraft, der er berørt af
overgangen til job i en mere kulstoffattig økonomi i tæt samarbejde med
arbejdsmarkedets parter."
d) Stk. 4, tredje afsnit, affattes således:
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 23.".
(5)
I artikel 10a foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 23. Denne retsakt skal også omfatte
bestemmelser vedrørende supplerende tildeling fra reserven for nytilkomne til
store produktionstilvækster ved at anvende de samme tærskler og
tildelingstilpasninger, som gælder for delvis driftsophør."
b) I stk. 2 indsættes et nyt tredje afsnit som følger:
"Benchmarkværdierne for gratis tildeling skal justeres for at undgå ekstraordinære
gevinster og afspejle det teknologiske fremskridt i perioden mellem 2007-8 og hver
efterfølgende periode, hvor gratis tildelinger fastsættes i overensstemmelse med
artikel 11, stk. 1. Ved justeringen begrænses de benchmarkværdier, der er fastsat i
den retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 10a med 1 % af den værdi, som blev
fastsat på grundlag af data for 2007-8 for hvert år mellem 2008 og midten af den
relevante periode med gratis tildeling, bortset fra i følgende tilfælde:
i) Kommissionen fastslår på grundlag af de oplysninger, der fremlægges i
henhold til artikel 11, om værdierne for hvert benchmark, beregnet efter
principperne i artikel 10a, afviger fra den årlige nedsættelse, der er nævnt i det
foregående, med mere end 0,5 % højere eller lavere om året i forhold til 2007-
8-værdierne. Hvis det er tilfældet, justeres benchmarkværdien enten 0,5 %
eller 1,5 % for hvert år mellem 2008 og midten af den periode, for hvilken den
gratis tildeling indrømmes
ii) Som en undtagelse for så vidt angår benchmarkværdier for aromater,
hydrogen og syntesegas, justeres disse benchmarkværdier med den samme
DA
18
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
procentsats som procentsatsen for raffinaderibenchmarks for at sikre lige
konkurrencevilkår for producenterne af disse produkter.
Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt
overensstemmelse med artikel 22a."
c) Stk. 5 affattes således:
"For at overholde den auktioneringsandel, der er fastsat i artikel 10, skal for så vidt
angår summen af gratis tildelinger i hvert år, hvor summen af gratis tildelinger ikke
når op på det maksimale niveau, der svarer til en medlemsstats auktioneringsandel,
de resterende kvoter op til dette niveau anvendes til at forhindre eller begrænse
reduktionen af gratis tildelinger, således at medlemsstatens auktioneringsandel
overholdes i senere år. Hvis det maksimale niveau ikke desto mindre er nået, justeres
de gratis tildelinger i overensstemmelse hermed. En sådan justering skal foretages på
en ensartet måde."
d) Stk. 6, første afsnit, affattes således:
"Medlemsstaterne bør vedtage finansielle foranstaltninger til fordel for sektorer eller
delsektorer, der er udsat for en reel risiko for carbon leakage på grund af betydelige
indirekte omkostninger, som faktisk skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der
videregives i elpriserne, under hensyntagen til eventuelle virkninger på det indre
marked. Sådanne finansielle foranstaltninger, som delvis skal kompensere
omkostningerne, skal være i overensstemmelse med statsstøttereglerne. "
e) I stk. 7 foretages følgende ændringer:
i) Første afsnit, første og andet punktum affattes således:
"Kvoter fra den maksimale kvotemængde, der er omhandlet i artikel 10a,
stk. 5, i dette direktiv, som ikke tildeles gratis indtil 2020, sættes til side til
nytilkomne og betydelig produktionstilvækst, sammen med 250 mio. kvoter,
der overføres til markedsstabilitetsreserven i henhold til artikel 1, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/...(*).
Fra 2021, lægges kvoter, der ikke er tildelt anlæg på grund af anvendelsen af
stk. 19 og 20, til reserven."
___
(*) [indsæt
fuld titel og EUT-henvisning]."
ii) Femte afsnit udgår.
f) Stk. 8, første, andet og tredje afsnit, affattes således:
"400 mio. kvoter stilles til rådighed til støtte for innovation inden for
lavemissionsteknologier og -processer i de industrisektorer, der er opført i bilag I, og
som hjælp til at fremme opførelsen og driften af kommercielle
demonstrationsprojekter vedrørende miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk
lagring (CCS) af CO
2
samt demonstrationsprojekter inden for innovative teknologier
for vedvarende energi på EU’s område.
Kvoterne stilles til rådighed til innovation inden for industrielle
lavemissionsteknologier og -processer og til støtte til demonstrationsprojekter med
sigte på udvikling af en bred vifte af teknologi til kulstofopsamling og -lagring og
innovativ teknologi vedrørende vedvarende energi, som endnu ikke er kommercielt
rentable, med en ligelig geografisk fordeling. Med henblik på at fremme innovative
med
henblik
herpå
i
DA
19
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
projekter kan op til 60 % af de relevante omkostninger for projekter støttes, hvoraf
op til 40 % ikke behøver at afhænge af dokumenteret undgåelse af
drivhusgasemissioner, forudsat at de forud fastlagte milepæle nås, under hensyntagen
til den anvendte teknologi.
Derudover skal 50 mio. ikke-tildelte kvoter fra den markedsstabilitetsreserve, der er
oprettet ved afgørelse (EU) 2015/..., supplere eventuelle eksisterende ressourcer, som
forbliver under dette stykke, til projekter, der er omhandlet i det foregående, med
projekter i alle medlemsstater, herunder også mindre projekter, inden 2021.
Projekterne udvælges på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 23."
g) Stk. 9 og 10 udgår.
h) I stk. 11 udgår udtrykket "med henblik på at bringe den ned på nul i 2027".
i) Stk. 12 til 18 udgår.
(6)
Artikel 10b og 10c affattes således:
"Artikel 10b
Foranstaltninger til støtte for visse energiintensive industrisektorer i tilfælde af carbon
leakage
1.
Sektorer og delsektorer anses for at være udsat for risiko for carbon leakage, hvis det
produkt, der fremkommer ved at gange deres handelsintensitet med tredjelande,
defineret som forholdet mellem den samlede værdi af eksporten til tredjelande plus
værdien af importen fra tredjelande og den samlede markedsstørrelse for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (årlig omsætning plus samlet import fra
tredjelande), med deres emissionsintensitet, målt i kg CO
2
og divideret med deres
bruttoværditilvækst (i EUR), overstiger 0,2. Sådanne sektorer og delsektorer skal
tildeles gratis kvoter for perioden frem til 2030 på 100 % af den mængde, der er
fastlagt i overensstemmelse med foranstaltningerne vedtaget i henhold til artikel 10a.
Sektorer og delsektorer, hvor produktet, der fremkommer ved at multiplicere deres
handelsintensitet med tredjelande med deres emissionsintensitet, overstiger 0,18, kan
omfattes af den i stk. 1 omhandlede gruppe på basis af en kvalitativ vurdering baseret
på følgende kriterier:
a)
b)
c)
3.
hvorvidt de enkelte anlæg i den berørte sektor eller delsektor kan reducere
emissionsniveauerne eller elforbruget
nuværende og fremtidige markedskendetegn
fortjenstmargenerne som en mulig indikator for langsigtede investeringer eller
beslutninger om flytning.
2.
Andre sektorer og delsektorer anses for at være i stand til at videregive en større del
af kvoteomkostningerne i produktpriserne og vil få tildelt gratis kvoter i perioden
frem til 2030 svarende til 30 % af den mængde, der er fastlagt i overensstemmelse
med foranstaltningerne vedtaget i henhold til artikel 10a.
Senest den 31. december 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i henhold
til artikel 23 for de foregående stykker for aktiviteter på et 4-cifret niveau (NACE- 4-
kode) for så vidt angår stk. 1, baseret på data for de seneste tre kalenderår, som der
foreligger data for.
4.
DA
20
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
Artikel 10c
Mulighed for midlertidige gratistildelinger til modernisering af energisektoren
1.
Som undtagelse fra artikel 10a, stk. 1 til 5, kan medlemsstater, der i 2013 havde et
BNP pr. indbygger i EUR i markedspriser på under 60 % af EU-gennemsnittet,
midlertidigt tildele gratiskvoter til anlæg for elproduktion med sigte på
modernisering af energisektoren.
Den pågældende medlemsstat skal arrangere en udbudsprocedure for projekter med
en samlet investering på over 10 mio. EUR med henblik på at udvælge de
investeringer, der skal finansieres med gratis tildeling. Dette udbud skal:
a)
b)
overholde
principperne
om
gennemsigtighed,
ligebehandling og forsvarlig økonomisk forvaltning
ikke-diskrimination,
2.
sikre, at kun projekter, der bidrager til en diversificering af deres energimix og
forsyningskilder, den nødvendige omstrukturering, genopretning af miljøet og
modernisering af infrastrukturen, rene teknologier og modernisering af
energiproduktionen, transmissions- og distributionssektorerne, er berettigede til
at byde
fastsætte klare, objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier for
rangordningen af projekter for at sikre, at der bliver udvalgt projekter, som:
i) på grundlag af en cost-benefit-analyse sikrer en positiv nettogevinst, når det
gælder emissionsreduktion, og når forud fastsatte betydelige CO
2
-reduktioner
ii) er af supplerende art, klart modsvares af udskiftnings- og
moderniseringsbehov og ikke giver en markedsstyret stigning i
energiefterspørgslen
iii) giver mest værdi for pengene.
c)
Senest den 30. juni 2019 skal en medlemsstat, der agter at gøre brug af fakultative
gratiskvoter, offentliggøre en detaljeret national ramme med udbudsproceduren og
udvælgelseskriterier, så offentligheden har mulighed for at fremsætte bemærkninger.
Når investeringer til en værdi af under 10 mio. EUR støttes med gratis tildeling, skal
medlemsstaterne udvælge projekterne på grundlag af objektive og gennemsigtige
kriterier. Resultatet af udvælgelsen offentliggøres, så offentligheden har mulighed for
at fremsætte bemærkninger. På dette grundlag udarbejder den pågældende
medlemsstat en liste over investeringer og forelægger den for Kommissionen senest
den 30. juni 2019.
3.
Værdien af de påtænkte investeringer skal mindst svare til markedsværdien af den
gratis tildeling af kvoter, men under hensyntagen til behovet for at begrænse hermed
direkte forbundne prisstigninger. Markedsværdien er den gennemsnitlige pris for
kvoter på den fælles auktionsplatform i det foregående kalenderår.
Midlertidige gratistildelinger fratrækkes den kvotemængde, som den pågældende
medlemsstat ellers ville have auktioneret. Den samlede gratis tildeling må ikke
udgøre mere end 40 % af de kvoter, som den pågældende medlemsstat modtager i
perioden 2021-30 i medfør af artikel 10, stk. 2, litra a), fordelt på lige store årlige
mængder i perioden fra 2021-30.
Tildelinger til driftsledere foretages, når det konstateres, at en investering, der er
udvalgt i henhold til reglerne for udbudsprocedurer, er gennemført.
4.
5.
DA
21
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
6.
Medlemsstaterne skal forlange, at elproducenter og netdriftsledere, der modtager
kvoter, hvert år inden den 28. februar aflægger beretning om gennemførelsen af de
udvalgte investeringer. Medlemsstaterne skal aflægge rapport herom til
Kommissionen, og Kommissionen skal offentliggøre rapporterne."
Som artikel 10d indsættes:
"Artikel 10d
Moderniseringsfonden
(7)
1.
Der etableres en fond for perioden 2021-2030, som skal støtte investeringer i
modernisering af energisystemer og forbedring af energieffektiviteten i
medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 60 % af EU-gennemsnittet i 2013,
og denne fond finansieres som fastsat i artikel 10.
De investeringer, der støttes, skal være i overensstemmelse med dette direktivs mål
og målene for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.
2.
Fonden skal også finansiere mindre investeringer i modernisering af energisystemer
og energieffektivitet. Med henblik herpå udarbejder fondens bestyrelse retningslinjer
og udvælgelseskriterier specifikt for sådanne projekter.
Midlerne fordeles på grundlag af en kombination af en andel på 50 % af verificerede
emissioner og en andel på 50 % af BNP-kriterier, hvilket giver den fordeling, der er
fastsat i bilag IIb.
Fonden forvaltes af en bestyrelse og et direktion, der er sammensat af repræsentanter
fra de støttemodtagende medlemsstater, Kommissionen, EIB og tre repræsentanter,
der vælges af de øvrige medlemsstater for en periode på 5 år. Bestyrelsen er
ansvarlig for at fastlægge en investeringspolitik på EU-niveau, passende
finansieringsinstrumenter og kriterier for udvælgelse af investeringer. Direktionen er
ansvarlig for den daglige forvaltning af fonden.
Bestyrelsen vælger en repræsentant fra Kommissionen som formand. Bestyrelsen
tilstræber at træffe beslutninger ved konsensus. Hvis bestyrelsen ikke er i stand til at
træffe afgørelse ved konsensus inden for en frist fastsat af formanden, træffer den
afgørelsen med simpelt flertal.
Direktionen sammensættes af repræsentanter udpeget af bestyrelsen. Direktionens
afgørelser træffes med simpelt flertal.
Hvis EIB anbefaler ikke at finansiere en investering og begrunder denne anbefaling,
vedtages en afgørelse kun, hvis et flertal på to tredjedele af alle medlemmerne
stemmer for. Den medlemsstat, hvor investeringen vil finde sted, og EIB har ikke ret
til at afgive stemme i denne sag. For små projekter finder de to foregående
punktummer ikke anvendelse, hvis disse projekter finansieres via lån ydet af en
national støttebank eller via tilskud, der bidrager til gennemførelsen af et nationalt
program rettet mod specifikke mål, som er i overensstemmelse med målene for
moderniseringsfonden, forudsat at højst 10 % af medlemsstaternes andel, jf. bilag
IIb, anvendes under programmet.
3.
4.
5.
De medlemsstater, der modtager støtte, skal årligt aflægge rapport til direktionen om
de investeringer, der finansieres af fonden. Rapporten offentliggøres og skal omfatte:
(a)
oplysninger om de finansierede investeringer for hver støttemodtagende
medlemsstat
DA
22
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
(b)
6.
en vurdering af den merværdi, der skabes i form af energieffektivitet eller
modernisering af energisystemet gennem investeringer.
Hvert år skal direktionen aflægge rapport til Kommissionen om erfaringerne med
evaluering og udvælgelse af investeringer. Kommissionen reviderer det grundlag,
hvorpå projekter udvælges, senest den 31. december 2024 og fremsætter i givet fald
forslag til direktionen.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at gennemføre denne artikel."
I artikel 11, stk. 1, indsættes som andet afsnit:
"En liste over anlæg, der er omfattet af dette direktiv, for de fem år fra den 1. januar
2021 skal være indsendt senest den 30. september 2018, og lister for de efterfølgende
fem år forelægges hvert femte år derefter. Hver liste skal indeholde oplysninger om
produktion, overførsler af varme og gasser, elproduktion og emissioner på
delanlægsniveau i løbet af de fem år, der går forud for indgivelsen af listen. Gratis
tildelinger gives kun til anlæg, for hvilke sådanne oplysninger foreligger."
7.
(8)
(9)
(10)
(11)
Artikel 11a, stk. 8 og 9, udgår.
Artikel 11b, stk. 7, udgår.
Artikel 13 affattes således:
"Artikel 13
Kvoternes gyldighed
Kvoter, som udstedes fra den 1. januar 2013, gælder på ubestemt tid. Kvoter udstedt
fra 1. januar 2021 og fremefter skal indeholde en angivelse, der viser, i hvilken
tiårsperiode fra den 1. januar 2021 de blev udstedt, og være gyldige for emissioner
fra det første år af denne periode."
(12)
Artikel 14, stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 23.".
(13)
Artikel 15, femte afsnit, affattes således:
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 23.".
(14)
"12.
Artikel 16, stk. 12, affattes således:
Der fastsættes i givet fald nærmere regler for de procedurer, der er omhandlet i denne
artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med den
procedure, der er omhandlet i artikel 22a.".
Artikel 19, stk. 3, tredje punktum, affattes således:
"Det skal ligeledes indeholde bestemmelser til at gennemføre regler om gensidig
anerkendelse af kvoter i aftaler om sammenkobling af emissionshandelsordninger.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 23.".
(15)
(16)
Artikel 22, stk. 2, andet afsnit, affattes således:
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 23."
DA
23
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
(17)
Som artikel 22a indsættes:
"Artikel
22a
Udvalgsprocedure
1.
Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 beslutning
93/389/EØF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU)
nr. 182/2011.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 forordning (EU) nr. 182/2011.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til
gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU)
nr. 182/2011 anvendes."
2.
(18)
Artikel 23 affattes således:
"Artikel 23
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.
2.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3d, stk. 3, artikel 10, stk. 4,
artikel 10a, stk. 1 og 8, artikel 10b, artikel 10d, artikel 14, stk. 1, artikel 15,
artikel 19, stk. 3, artikel 22, artikel 24, artikel 24a og artikel 25a, tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode fra den (*).
Den i stk. 2 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør.
Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til de foregående stykker træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på
to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.".
I artikel 24 foretages følgende ændringer:
a) stk. 1 affattes således:
"Fra 2008 kan medlemsstaterne anvende handel med emissionskvoter i
overensstemmelse med dette direktiv på aktiviteter og drivhusgasser, der ikke er
anført i bilag I, idet der skal tages hensyn til alle relevante kriterier, herunder navnlig
virkningerne
for
det
indre
marked,
mulig
konkurrenceforvridning,
fællesskabsordningens miljømæssige integritet og pålideligheden af det planlagte
overvågnings- og rapporteringssystem, forudsat at inddragelse af sådanne aktiviteter
og drivhusgasser godkendes af Kommissionen.
(*) dato for ikrafttræden af den grundlæggende lovgivningsmæssige retsakt.
3.
4.
5.
(19)
DA
24
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
I overensstemmelse med de delegerede retsakter, som Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage i overensstemmelse med artikel 23, hvis inddragelsen
vedrører aktiviteter og drivhusgasser, der ikke er anført i bilag I."
b) stk. 3, andet afsnit, affattes således:
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for en sådan
forordning om overvågning og rapportering af emissioner og aktivitetsdata i henhold
til artikel 23.".
(20)
I artikel 24a foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med retsakter, der er vedtaget i
medfør af artikel 11b, stk. 7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en
delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23."
b) Stk. 2 udgår.
(21)
(22)
Artikel 25, stk. 2, udgår.
Artikel 25a, stk. 1, affattes således:
"Hvis et tredjeland træffer foranstaltninger til at mindske klimapåvirkningen fra
flyvninger, der afgår fra det pågældende tredjeland og ankommer til Fællesskabet,
overvejer Kommissionen, efter at have ført samråd med det pågældende tredjeland
og med medlemsstaterne i det udvalg, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, hvilke
muligheder der er for at skabe optimalt samspil mellem fællesskabsordningen og det
pågældende lands foranstaltninger.
Kommissionen kan om nødvendigt vedtage ændringer med henblik på, at flyvninger
fra det pågældende tredjeland udelukkes fra luftfartsaktiviteterne i bilag I, eller med
henblik på andre ændringer af de i bilag I opførte luftfartsaktiviteter, som kræves ved
en aftale i henhold til afsnit 4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage
sådanne ændringer i overensstemmelse med artikel 23."
(23)
(24)
(25)
Bilag IIa ændres i overensstemmelse med bilag I til dette direktiv.
Bilag IIb ændres i overensstemmelse med bilag II til dette direktiv.
Bilag IV ændres i overensstemmelse med bilag III til nærværende direktiv.
Artikel 2
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2018. De tilsender straks
Kommissionen disse love og bestemmelser.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
DA
25
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
Artikel 3
Overgangsbestemmelse
Når de opfylder deres forpligtelse som fastsat i artikel 2, stk. 1, første afsnit, i dette direktiv,
skal medlemsstaterne sikre, at deres nationale lovgivning til gennemførelse af artikel 10,
artikel 10a, stk. 5 til 7, artikel 10a, stk. 8, første og andet afsnit, artikel 10a, stk. 12 til 18,
artikel 10c og artikel 11a, stk. 8 og 9, og bilag IIa og bilag IIb til direktiv 2003/87/EF som
senest ændret ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/..., fortsat anvendes indtil den
31. december 2020.
Artikel 4
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 5
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
26
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0027.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2003/87/EF for at fremme omkostningseffektive emissionsreduktioner og
lavemissionsinvesteringer
1.2.
Berørt (e) politikområde (r) inden for ABM/ABB-strukturen
22
Politikområde: Klimaindsats
ABB-aktivitet: Klimaindsats på EU-plan og internationalt plan (ABB 34 02)
Politikområde: Energi (ABB 32 02)
1.3.
Forslagets/initiativets art
Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører
en ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
23
Forslaget/initiativet vedrører en
forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører
omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Mål
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
Dette forslag er det første stykke lovgivning til gennemførelse af klima- og
energipakken for 2030, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014, for
at opfylde Europa 2030-strategiens mål for nedbringelse af drivhusgasemissioner på
mindst 40 % i forhold til 1990 på hjemmemarkedet på en omkostningseffektiv måde
og bidrage til en begrænsning af den globale opvarmning.
Dette forslag er en del af Kommissionens ti politiske prioriteter, og et vigtigt element
i den strategiske ramme for energiunionen.
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr. 1
Revidere EU ETS-direktivet for at sikre, at emissionerne i EU ETS reduceres med
43 % i forhold til 2005-niveauet frem til 2030.
Specifikt mål nr. 2
Fremme lavemissionsinnovation til industrielle sektorer og indføre passende
bestemmelser vedrørende den potentielle risiko for carbon leakage i mangel af
sammenlignelige klimapolitiske foranstaltninger i andre større økonomier.
Specifikt mål nr. 3
22
23
ABM: Aktivitetsbaseret forvaltning ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).
Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i finansforordningen.
DA
27
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0028.png
Gennemføre yderligere ETS-relaterede aspekter af 2030-rammen for klima- og
energipolitikken.
Berørte ABM/ABB-aktiviteter:
Klimaindsats/Klimaindsats på EU-plan og internationalt plan
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
EU ETS-direktivet er og fortsætter med at være i kraft efter 2020. Det foreliggende
initiativ:
- ændrer det årlige emissionsreduktionsniveau, således at den samlede kvotemængde
i Unionen, som udstedes hvert år begyndende i 2021, mindskes med en større lineær
faktor på 2,2 %.
- garanterer, at gratis tildeling til industrien fortsætter efter 2020 for at håndtere den
potentielle risiko for carbon leakage, så længe tilsvarende klimapolitiske tiltag ikke
iværksættes i andre større økonomier.
- bibeholder innovationsfonden med en øget indsats for hurtigt at indføre nye
lavemissionsteknologier på markedet, som gør det muligt for EU at nå sine
langsigtede dekarboniseringsmål.
- opretter moderniseringsfonden og fakultative gratiskvoter til energisektoren med
sigte
på
at
bidrage
til
moderniseringen
af
energisystemerne
i
lavindkomstmedlemsstater.
1.4.4.
Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Indikator nr. 1: Reduktionsniveauet for drivhusgasemissioner i EU.
Indikator nr. 2: Emissionsniveau for sektorer omfattet af EU ETS.
1.5.
1.5.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv, og Kommissionen skal udarbejde de relevante
gennemførelsesforanstaltninger for perioden efter 2020.
1.5.2.
Merværdien ved en indsats fra EU’s side
EU ETS-direktivet er og fortsætter med at være i kraft efter 2020. Klimaforandringer
er et grænseoverskridende problem. Da målene for den påtænkte handling ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne individuelt, er det nødvendigt
med koordinering af klimaindsatsen på europæisk niveau og, hvor det er muligt, på
globalt niveau, og EU’s foranstaltninger er berettigede
ud fra nærhedsprincippet.
Endvidere har mange af politikområderne betydning for det indre marked, og mange
af de krævede investeringer har en vigtig europæisk dimension. Derfor kan målene
bedre nås med en EU-ramme for tiltag.
DA
28
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0029.png
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Kommissionen har høstet værdifulde erfaringer i de 10 år, hvor EU ETS har
fungeret. Erfaringen viser, at der stadig er potentiale for forbedring af effektiviteten
takket være en øget indsats inden for forskning, udvikling og innovation. Øgede
investeringer bør bidrage til at modernisere energisystemet (moderniseringsfonden) i
lavindkomstmedlemsstater.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Der skal opnås synergivirkninger ved brug af Kommissionens eksisterende ekspertise
inden for forvaltning af finansielle ressourcer og erfaringerne med de eksisterende
finansielle EU-EIB-instrumenter.
DA
29
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0030.png
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
Forslag/initiativ af
begrænset varighed
–
Forslag/initiativ gældende fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
–
Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
Forslag/initiativ
af ubegrænset varighed
–
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
–
Derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
24
Direkte forvaltning
ved Kommissionen
–
i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–
i gennemførelsesorganer
Delt forvaltning
i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning
ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–
internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–
EIB
og Den Europæiske Investeringsfond
–
de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–
offentligretlige organer
–
privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver,
i det omfang at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–
privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, og som
har fået overdraget gennemførelsen af et offentligt-privat partnerskab, og som
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger
inden for FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er identificeret i den
relevante basisretsakt.
–
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet »Bemærkninger«.
Bemærkninger
Forvaltningen af EU ETS-kvoter sker gennem lovgivning, som Kommissionens tjenestegrene
har ansvaret for.
Moderniseringsfonden er underlagt en bestyrelse og en direktion, der består af repræsentanter
fra medlemsstaterne, Kommissionen og EIB. Formandskabet for styringsudvalget varetages af
Kommissionen.
24
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.
DA
30
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0031.png
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Moderniseringsfonden: I overensstemmelse med artikel 10d i direktiv 2003/87/EF, jf.
Kommissionens forslag, aflægger de støttemodtagende medlemsstater årligt rapport
til direktionen om de investeringer, der finansieres af fondene. Direktionen
rapporterer til Kommissionen om erfaringerne med evaluering og udvælgelse af
investeringer inden for seks måneder efter afslutningen af udvælgelsesproceduren.
I forbindelse med artikel 10c er medlemsstaterne berettigede til at anvende
fakultative gratiskvoter, der skal fremme investeringer i modernisering af
energisektoren og aflægger rapport om disse investeringer til Kommissionen.
I overensstemmelse med artikel 21 direktiv 2003/87/EF, således som den anvendes
nu, skal medlemsstaterne hvert år forelægge Kommissionen en rapport om
anvendelsen af dette direktiv. Kommissionen offentliggør en rapport om anvendelsen
af dette direktiv, inden for tre måneder efter modtagelsen af rapporterne fra
medlemsstaterne.
Endelig fremlægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om
det europæiske kvotemarkeds funktion i overensstemmelse med artikel 10, stk. 5.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem
Konstaterede risici
EU ETS er det vigtigste politiske
værktøj til at nå EU’s emissionsreduktioner fra ca.
halvdelen af økonomien. Siden 2013 har Kommissionen til opgave at føre et EU-
register, dvs. en onlinedatabase, der giver en nøjagtig bogføring af alle
kvotetransaktioner, og drive en fælles auktionsplatform til auktionering af
medlemsstaternes kvoter og den relevante støtteinfrastruktur for begge dele. EU-
registret, hvor EU ETS-kvoterne er opført, har en risiko for svigagtige cyberangreb,
som kan føre til tyveri eller misbrug af kvoter med betydelige finansielle tab (op til
flere mia. EUR), juridiske tvister og en betydelig indvirkning på Kommissionens
omdømme og troværdighed. Risikoen er omfattende og involverer ud over GD
CLIMA også GD DIGIT, HR-DS, BUDG og LS. Afbødende foranstaltninger er
blevet iværksat. Den finansielle risiko vil stige i takt med stigninger i værdien af
kvotemarkedet. Fordelingen af gratis kvoter til en meget højt samlet værdi kræver
også strenge regler for, hvordan disse kvoter kan fordeles, og en garanti for
overholdelsen af de gældende regler. Dette indebærer forvaltnings- og
kontrolsystemer i medlemsstaterne og i Kommissionen.
2.2.2.
Oplysninger om det indførte interne kontrolsystem
En styregruppe på højt niveau med deltagelse af det ansvarlige generaldirektorat og
tilknyttede GD'er har eksisteret siden 2011. En fuldstændig risikovurdering er blevet
gennemført i 2014, og denne har identificeret nye IT-sikkerhedsforanstaltninger, der
er gennemført fra og med 2015. Som følge af de henstillinger, der er fremsat af den
interne revisionstjeneste i sin revisionsberetning om EU ETS-registret (IT-
sikkerhed), er der iværksat foranstaltninger til yderligere at forbedre sikkerheden i
DA
31
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0032.png
registret samt foranstaltninger vedrørende forvaltning, kvalitetssikring og prøvning.
Yderligere afhjælpende foranstaltninger er under gennemførelse siden 2014. Dette er
en løbende proces.
2.2.3.
Vurdering af omkostninger og fordele ved kontrol og evaluering af den forventede
fejlrisiko
Fejlrisikoen er ikke relevant.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Som reaktion på de specifikke risici for svig for EU ETS har GD CLIMA styrket
Kommissionens retningslinjer for faglig etik og integritet med en særlig "kodeks for
etik og adfærd med hensyn til insiderhandel, svig og offentliggørelse af følsomme
oplysninger" samt specifikke uddannelsesforløb og oplysningsinitiativer. Derudover
er der udarbejdet en politik for klassificering af følsomme EU ETS-oplysninger og
de tilhørende håndteringsinstrukser med 3 følsomhedsniveauer. De tilhørende tre
ETS mærkninger er godkendt af GD HR-DS (som opført i sikkerhedsmeddelelse 1,
revision 10). GD HR-DS mener, at denne mærkningspolitik bør tjene som et
eksempel for andre GD'er. Passende kurser for nyansatte organiseres regelmæssigt.
GD CLIMA har planer om at udvide denne politik til brugere i medlemsstaterne.
DA
32
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0033.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING
Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Antal
Udgiftens art
fra EFTA-
lande
26
fra
kandidat-
lande
27
Bidrag
fra tredje-
lande
iht.
finansforordningens
artikel 21, stk. 2,
litra b)
OB/IOB
25
2
2
34 01 04 01
34 02 01
IOB
OB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
Nye budgetposter, som der er søgt om: Ikke relevant.
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Antal[…][Betegnelse…]
Udgiftens art
fra EFTA-
lande
fra
kandidat-
lande
Bidrag
fra tredje-
lande
iht.
finansforordningens
artikel 21, stk. 2,
litra b)
OB/IOB
[XX.YY.YY.YY]
JA/NEJ
JA/NEJ
JA/NEJ
JA/NEJ
25
26
27
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA
33
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0034.png
3.2.
3.2.1.
Anslåede virkninger for udgifterne
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
Mio. EUR (3 decimaler)
GD: Klima
Forpligtelser
(1)
(2)
(1a)
(2 a)
=1
+ 1a
+3
=2
+ 2A
+3
(4)
(5)
2018
28
0,750
0,250
0,27
0,27
0,27
2019
Ikke
relevant
0,500
0,27
0,27
0,27
2020
Ikke
relevant
Ikke
relevant
0,27
0,27
0,27
2021 og
følgende år
Ikke relevant
Ikke relevant
0,27
0,27
0,27
0,750
0,750
2,7
2,7
2,7
I ALT
Konto 34 02 01
Betalinger
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser
Konto 34 01 04 01
Bevillinger I ALT
for GD CLIMA
Betalinger
Forpligtelser
0,27
0,27
0,27
0,27
2,7
Aktionsbevillinger I ALT
Betalinger
Administrationsbevillinger
finansieret
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
over
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 2
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
=6+4
1,020
0,520
0,27
0,770
0,27
0,27
0,27
0,27
3,450
3,450
=6+5
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:
28
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
DA
34
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0035.png
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5
"Administration"
Mio. EUR (3 decimaler)
2018
29
2019
0,4
0,539
2020
0,4
0,539
2021 og
følgende år
0,792
0,404
I ALT
6,744
4,445
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
0,4
0,539
Bevillinger
I ALT GD CLIMA
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i
betalinger i alt)
alt
=
0,939
0,939
0,939
1,196
11,189
Mio. EUR (3 decimaler)
2018
30
2019
1,209
1,209
2020
1,209
1,209
2021
1,466
1,466
I ALT
14,639
14,639
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
1,959
1,959
29
30
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
DA
35
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0036.png
3.2.2.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–
(Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes driftsbevillinger.
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger
31
som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Der
angives
mål og
resultater
NEJ
Type
32
Gnsntl.
omkost-
ninger
2018
2019
2020
2021 og følgende år
I ALT
Omkost-
ninger
Omkost-
ninger
Omkos
tninger
Omkost-
ninger
Samlede
resultater
(antal)
Samlede
omkost-
ninger
NEJ
NEJ
SPECIFIKT MÅL NR. 1
33
- Resultat
Antal
undersøgelser
0,250
1
0,250
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
Subtotal for specifikt mål nr. 1
SPECIFIKT MÅL NR. 2...
- Resultat
Antal
undersøgelser
0,250
1
0,250
1
0,250
—
—
—
—
—
—
—
—
NEJ
—
—
—
—
—
—
—
—
Subtotal for specifikt mål nr. 2
SPECIFIKT MÅL NR. 3...
- Resultat
Antal
undersøgelser
0,250
1
0,250
1
0,250
—
—
—
—
—
—
—
—
Subtotal for specifikt mål nr. 3
SAMLEDE OMKOSTNINGER
1
3
0,250
0,750
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
31
32
33
Artikel 22 Life 2014-2020, forordning (EF) nr. 1293/2013, offentliggjort i EUT L 347/185 af 20. december 2013.
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. Antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål..."
DA
36
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0037.png
3.2.3.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
3.2.3.1. Sammendrag
Mio. EUR (3 decimaler)
2018
34
2019
2020
2021 og
følgende
år
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 5 i
den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5 i
den flerårige finansielle
ramme
0,4
0,4
0,4
0,792
6,744
0,539
0,539
0,539
0,404
5,195
0,939
0,939
0,939
1,196
11,939
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
35
i den flerårige finansielle
ramme
-
-
-
-
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter
af administrativ art
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle
ramme
-
0,270
0,270
0,270
0,270
2,7
0,270
0,270
0,270
0,270
2,7
I ALT
1,209
1,209
1,209
1,466
14,639
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
34
35
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU’s programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
37
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0038.png
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i fuldtidsækvivalenter
2018
34 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationerne)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (Direkte forskning)
34 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede
bevillingsramme)
34 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og UED i
delegationerne)
34
01 04
01
37
- i hovedsædet
- i delegationerne
XX
01 05 02 (KA, UNE, V
—
indirekte
forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V
–
direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
3
3
3
6
36
2019
2020
2021 og
følgende
år
6
3
3
3
XX
angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller
interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i
forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Dataindsamling, beregning af den industrielle tildelinger og forberedelse af
Kommissionens afgørelser, overvågning og evaluering af de nationale planer fra
medlemsstaterne, offentliggørelse af rapporter, forvaltning af moderniseringen fond.
Eksternt personale
36
37
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA
38
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0039.png
3.2.4.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–
Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.
–
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme.
–
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
flerårige finansielle ramme revideres.
Da de interne omfordelingsmuligheder inden for GD CLIMA er udtømt, bør der foretages tilpasninger
inden for udgiftsområde 2 og 5 i den flerårige finansielle ramme inden for rammerne af de lofter, idet
der skal udføres yderligere nye opgaver for at kunne opfylde de krav, som følger af de nye
bestemmelser i dette initiativ: Supplerende budget bør tildeles under udgiftsområde 2 og 5 fra 2018
for at dække personale, møder og tjenesterejser, der er nødvendige for at foretage to dataindsamlinger
pr. handelsperiode (i stedet for en aktuelt), og forvaltningen af innovationsfonden og
moderniseringsfonden. Jf. tabellerne i punkt 3.2.3. Vi kan ikke foregribe budgetmyndighedens
beslutninger om den næste flerårige finansielle ramme, men eftersom initiativet er planlagt ud over
2027, mener vi, at det samme beløb bør være omprogrammeret i den næste flerårige finansielle
ramme.
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
–
Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand.
–
Forslaget/initiativet samfinansieres som anslået nedenfor:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
År
N
Angiv
organ,
deltager
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
som
i
År
N+1
År
N+2
År
N+3
I alt
DA
39
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0040.png
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
–
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–
–
på egne indtægter
for diverse indtægter
Mio. EUR (3 decimaler)
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger
38
Indtægtspost på budgettet:
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel………….
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
38
Med hensyn til EU’s traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto,
dvs.
bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.
DA
40
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0041.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.7.2015
COM(2015) 337 final
ANNEXES 1 to 3
BILAG
til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive
emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer
{SWD(2015) 135 final}
{SWD(2015) 136 final}
DA
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0042.png
BILAG
til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive
emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer
Bilag I
Bilag IIa til direktiv 2003/87/EF affattes således:
"BILAG IIa
Stigninger i den andel af kvoter, som medlemsstaterne skal sælge på auktion i medfør af
artikel 10, stk. 2, litra a), af hensyn til solidariteten og væksten, for at reducere emissionerne
og for at tilpasse sig klimaforandringer
Medlemsstatens andel
Bulgarien
Tjekkiet
Estland
Grækenland
Spanien
Cypern
Letland
Litauen
Ungarn
Μalta
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
53 %
31 %
42 %
17 %
13 %
20 %
56 %
46 %
28 %
23 %
39 %
16 %
53 %
20 %
41 %"
DA
2
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0043.png
Bilag II
Bilag IIb til direktiv 2003/87/EF affattes således:
"BILAG IIb
Fordeling af midler fra moderniseringsfonden indtil 31. december 2030
Andel af
moderniseringsfonden
Bulgarien
Tjekkiet
Estland
Kroatien
Letland
Litauen
Ungarn
Polen
Rumænien
Slovakiet
5,84 %
15,59 %
2,78 %
3,14 %
1,44 %
2,57 %
7,12 %
43,41 %
11,98 %
6,13 %"
DA
3
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1547881_0044.png
Bilag III
I Bilag IV, del A, til direktiv 2003/87/EF affattes afsnittet under den fjerde overskrift
"Overvågning af emissioner af andre drivhusgasser" således:
Der anvendes standardiserede eller anerkendte metoder, som udvikles af Kommissionen i
samarbejde med samtlige relevante interessenter og vedtages efter proceduren i artikel 14,
stk. 1."
DA
4
DA