Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0337
Offentligt
1545777_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.7.2015
SWD(2015) 136 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive
emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer
{COM(2015) 337 final}
{SWD(2015) 135 final}
DA
DA
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1545777_0002.png
1. P
ROBLEMAFGRÆNSNING
Den overordnede problemanalyse af EU’s klimapolitiske mål for 2030 og ETS blev udført i
konsekvensanalysen
1
for klima- og energirammen for 2030
2
. I oktober 2014 nåede Det
Europæiske Råd til enighed om 2030-rammen, herunder en bindende reduktion i EU på
mindst 40 % frem til 2030 i forhold til 1990, og et tilsvarende reduktionsmål for EU’s
emissionshandelssystem (ETS) på 43 % i forhold til 2005, såvel som fortsat gratis kvoter til
industrien og etablering af finansieringsordninger til sikring af EU’s overgang til en
lavemissionsøkonomi. Det problem, der skal løses, er, hvordan man skal tilpasse de
respektive bestemmelser i ETS-direktivet for tiden efter 2020 og samtidig yderligere forbedre
systemet på grundlag af de hidtidige erfaringer.
1.1. Gratis tildeling og håndtering af risikoen for carbon leakage
Der tildeles gratis kvoter til industrisektorer for at modvirke den potentielle risiko for carbon
leakage
3
i mangel af lignende klimapolitiske foranstaltninger i andre større økonomier. Det
grundlæggende problem er, hvordan man kan fastlægge fremtidige regler for tildeling af
gratis kvoter til industrien, så de ca. 6,3 mia. gratis kvoter, der er til rådighed, fordeles
optimalt på grundlag af de principper, der er fastlagt af Det Europæiske Råd.
1.2. Finansieringsmekanismer til lavemissionsprojekter
Som led i 2030-rammen besluttede Det Europæiske Råd at oprette tre
finansieringsmekanismer for lavemissionsprojekter. Den første er en innovationsfond på
400 mio. kvoter til at støtte stærkt innovative, kulstoffattige nye pionerprojekter i europæisk
industri og energi, der bygger på den eksisterende NER 300-facilitet. Derudover vil omkring
310 mio. kvoter blive anvendt til en moderniseringsfond, som skal yde støtte til EU-
medlemsstater
4
med lav indkomst med henblik på at forbedre energieffektiviteten og
modernisere energisystemerne. Endelig fortsættes muligheden for lavindkomstmedlemsstater
til at give gratis kvoter til energisektoren, med en øvre grænse på højst 40 % af deres kvoter
til auktionering inden omfordeling. I denne konsekvensanalyse gennemgås de optimale valg
for udformningen af disse finansieringsmekanismer.
1.3. Yderligere forbedringer af det nuværende regelsæt
De nuværende regler for EU ETS har været i kraft siden 2013 og er relativt nye, men det har
vist sig, at visse begrænsede ændringer bør overvejes efter 2020 for centrale aspekter af ETS
(kvoternes gyldighed, EU-registret og små emittenter).
2. M
ÅL
Den overordnede målsætning for EU’s klimapolitik og EU ETS som det vigtigste instrument
er at bidrage til at begrænse den globale gennemsnitlige temperaturstigning til højst 2 °C over
det førindustrielle niveau. Det specifikke mål er at forbedre EU ETS-reglerne efter 2020, så
de bringes i overensstemmelse med emissionsreduktionsmålet for 2030. Operationelle mål
1
Impact Assessment on A policy framework for climate and energy in the period from 2020 up to 2030,
SWD(2014) 15 final.
2
Meddelelse fra Kommissionen om en politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030.
3
En øgning af drivhusgasemissioner i tredjelande, hvor industrien ikke er underkastet lignende
kulstofbegrænsninger.
4
10 medlemsstater med et BNP pr. indbygger i markedspriser i 2013 på under 60 % af EU-gennemsnittet.
2
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
for de tre klynger (gratis tildeling, finansieringsmekanismer og yderligere forbedringer af de
nuværende regler) sigter mod at løse de problemer, der er defineret i det foregående.
3. M
ULIGE LØSNINGSMODELLER OG DERES KONSEKVENSER
3.1. Gratis tildeling og modvirkning af risikoen for carbon leakage.
Der blev udviklet flere politiske løsningsmodeller for hvert af elementerne i
gratiskvotesystemet og for kompensation af indirekte omkostninger efter de vejledende
principper i Det Europæiske Råds konklusioner.
Benchmarkværdier.
Der er forskellige muligheder for, hvordan og hvor hyppigt
benchmarkværdierne ajourføres (kvoter pr. ton produkt). I forbindelse med
konsekvensanalysen blev følgende overvejet: referencescenariet (baseret på nye data
indberettet af operatørerne), ajourføring med en enhedssats, løbende ajourføring med en fast
sats, ajourføring baseret på nye data kombineret med en ajourført fast sats, og en løbende
ajourføring på grundlag af en komplet dataindsamling.
Produktionsniveau og justeringer.
Produktionsniveauet ganges med benchmarkværdien for
at bestemme mængden af kvoter pr. anlæg. Der er forskellige muligheder for, hvor mange år
der anvendes for produktionsniveauer, hvor ofte antallet af år bør ajourføres, og for, hvordan
man kan håndtere årlige ændringer i produktionsniveauet. I konsekvensanalysen indgår
referencescenariet (produktionsniveauer fastsat én gang og de nuværende regler for
produktionsændringer), et alternativ med den historiske produktion fastlagt én gang, og
baseret på fem år (2013-17) for hele 10-årsperioden og et andet alternativ med
produktionsniveauerne for to femårsperioder (hhv. 2013-17, 2018-22). Væsentlige
produktionsstigninger og -fald håndteres ved hjælp af samme tærskler for øget og faldende
produktion. Den øgede tildeling til øget produktion stammer fra reserven for nytilkomne, som
er enten en fast mængde (referencescenariet) eller tilføres uudnyttede kvoter i løbet af
perioden. Den kan opbygges med fase 4-kvoter, eller med 250 mio. kvoter, der ikke blev
tildelt i fase 3.
Carbon leakage-grupper og kriterier.
Sektorer, der anses for at være udsat for en betydelig
risiko for carbon leakage på grund af kulstofintensiteten og kulstofhandelen, modtager flere
gratis kvoter. Der er i øjeblikket en meget begrænset differentiering mellem sektorer, idet
97 % er opført på risikolisten for carbon leakage. I konsekvensanalysen gennemgås
mulighederne for en mere målrettet tilgang baseret på differentiering af sektorer afhængigt af
deres grad af eksponering for risikoen for carbon leakage — en mindre ændring af de
nuværende kriterier, anvendelse af en ensartet faktor for alle og inddeling af sektorer i
4 grupper.
Kompensation af indirekte omkostninger.
Indirekte kulstofomkostninger er
omkostningerne ved CO
2
-emissioner i forbindelse med elproduktion, der videregives til
industrielle elkunder. I øjeblikket kan medlemsstaterne yde tilskud til visse elintensive
industrier for delvist at kompensere dem for disse indirekte omkostninger, under overholdelse
af statsstøttereglerne. I konsekvensanalysen overvejes referencescenariet (fortsættelse af den
nuværende tilgang), indførelse af en obligatorisk EU-dækkende kompensationsordning, der
finansieres af nationale auktionsindtægter eller gratis tildeling, og en kombination af en EU-
dækkende kompensationsordning, der finansieres gennem gratis tildeling plus en fakultativ
kompensation på nationalt plan.
3
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
1545777_0004.png
Mulighederne for hvert element blev screenet på baggrund af de operationelle mål, som er
knyttet til Det Europæiske Råds konklusioner, og mulighederne med de bedste resultater blev
kombineret i løsningsmodelpakker:
"Referencescenarie A"
afspejler det uændrede ETS-direktiv, men svarer ikke til Det
Europæiske Råds konklusioner og er ikke vurderet.
"Referencescenarie B"
forudsætter, at de nuværende regler forlænges til den næste
fase, og alle pakker er vurderet i forhold til dette scenarie.
"Referencescenarie B1"
ligner meget "Referencescenarie B", med begrænsede
tilpasninger af carbon leakage-kriterierne.
Den
"enkle"
pakke er udformet med sigte på at mindske den administrative byrde og
kompleksiteten.
Den
"målrettede"
pakke er baseret på politiske løsningsmodeller, som skal sikre, at
de mest effektive anlæg ikke pålægges unødige omkostninger, og samtidig undgå
ekstraordinære gevinster.
"Enkel" og "målrettet" er forskellige tilgange til at afveje modstående hensyn i de
vejledende principper, idet de fleste løsningsmodeller i "målrettede" pakker kræver
indsamling af data.
Pakken
"begrænsede ændringer"
er en kombination af "enkel" og "målrettet".
Konsekvenser
Gratis tildeling, som skal modvirke risikoen for carbon leakage, har direkte konsekvenser for
industrielle anlæg, der er omfattet af ETS, og medlemsstaternes budgetter.
Størrelsesordenen af de økonomiske konsekvenser af reglerne om gratis tildeling er ca.
6,3 mia. kvoter, hvilket kan beløbe sig til omkring 150 mia. EUR
5
. Disse offentlige midler
skal tildeles på en optimal måde, og det skal sikres, at de ikke undergraver princippet om, at
forureneren betaler.
Overholdelsesomkostningerne for sektorerne er afhængige af kulstofprisen, niveauet for
gratis tildeling og emissionerne fra produktionen. Kulstofprisen påvirkes ikke direkte af
reglerne for gratis tildeling af kvoter, idet det samlede antal kvoter, der er til rådighed (loftet)
er fastsat på forhånd. De samlede kulstofomkostninger på makroniveau beregnes på grundlag
af emissionsreduktionsmålet på 40 % og det specifikke reduktionsmål på 43 % for ETS, som
er analyseret i konsekvensanalysen for klima- og energirammen for 2030.
Der er ikke fundet nogen væsentlige forskelle mellem løsningsmodelpakkerne for så vidt
angår de miljømæssige virkninger, fordi disse hovedsagelig afhænger af den samlede
emissionsreduktion på 43 % i 2030, der følger af loftet.
Hvad angår sociale virkninger, er forskellene mellem pakkerne ret lille og vedrører kun
fjernvarmepriser.
Med hensyn til de operationelle mål og deres forbindelse til elementerne i pakkerne kan
følgende bemærkes:
Jævnlige ajourføringer af benchmarkværdier på grundlag af en komplet
dataindsamling ("referencescenariet", "begrænsede ændringer" og "målrettet") vil give
den bedste overensstemmelse af benchmarkværdierne med den teknologiske
Beregnet med kvotepriser anslået i "EU Energy, Transport and GHG emissions Trends to 2050 – Reference
scenario 2013" (http://ec.europa.eu/clima/policies/2030/docs/eu_trends_2050_en.pdf )
5
4
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
udvikling. Ajourføringer med en fast sats ("enkel") vil give en mere krævende
benchmarkværdi for sektorer med en undergennemsnitlig teknologisk kapacitet end
for sektorer med en overgennemsnitlig teknologisk kapacitet. En mere nuanceret
tilgang, f.eks. med en ajourføring baseret på flere faste satser (f.eks. lav, middel, høj)
og/eller suppleret med dataindsamling, kan give en tættere overensstemmelse med det
opnåede teknologiske fremskridt i forskellige sektorer.
En for tæt overensstemmelse af gratis tildelinger med en sektors forhold (teknologisk
udvikling, produktion eller emissionsniveauer) kan mindske incitamentet til at
innovere.
For bedre at kunne målrette den gratis tildeling mod de anlæg, der klarer sig bedst og
er mest udsat for risikoen for carbon leakage, skal mængden af gratis kvoter bringes i
overensstemmelse med graden af risiko for carbon leakage, som de pågældende
sektorer er udsat for. "Referencescenarie"-pakkerne giver ingen målrettet tildeling, da
korrektionsfaktoren — som kan stige til ca. 35 % i 2030 — reducerer gratis tildeling
på tværs af sektorer, uanset risikoen for carbon leakage. Mulighederne i "begrænsede
ændringer" og "målrettede" pakker tackler forskelle i risikoen for carbon leakage ved
at inddele sektorerne i 4 carbon leakage-grupper og muligvis undgå
korrektionsfaktoren.
Reglerne for tilpasning til ændringer i produktionsniveauet og reserven for
nytilkomne kan forbedres (som i pakkerne "enkel", "begrænsede ændringer" og
"målrettede"), og dermed bidrage til at mindske korrektionsfaktoren og tilvejebringe
flere gratis kvoter til hurtigtvoksende virksomheder.
En mere målrettet tildeling (som med pakkerne "begrænsede ændringer" og
"målrettede") vil også mindske sandsynligheden for ekstraordinære gevinster, men
ulempen ved et fuldt målrettet tildelingssystem er så, at det er uforholdsmæssigt
kompliceret at administrere.
En mere harmoniseret kompensering af indirekte kulstofomkostninger — finansieret
af EU ETS-auktionsindtægterne for medlemsstaterne — giver større beskyttelse for
elintensive industrier, men auktionsindtægterne kan så ikke anvendes til andre formål,
f.eks. til støtte af elproduktion fra vedvarende energikilder, som kunne nedbringe
kulstofomkostningerne yderligere på langt sigt.
I betragtning af fordelene og ulemperne ved de forskellige pakker kan en kombination også
overvejes, f.eks. visse foranstaltninger fra "enkel"-pakken, der klarer sig godt med hensyn til
økonomiske incitamenter og administrativ forenkling — f.eks. benchmarkværdier baseret på
(flere) faste takster og tættere tilpasning til produktionsdata — kombineret med carbon
leakage-regler (fra pakkerne "begrænsede ændringer" og "målrettede") for bedre at målrette
de gratis kvoter mod de sektorer, som er mest udsatte for carbon leakage. Men det politiske
valg afhænger i sidste ende af, hvilken vægt beslutningstagerne tillægger de forskellige mål.
3.2. Finansieringsmekanismer til lavemissionstiltag
For
innovationsfondens
vedkommende overvejes ændringer af de nuværende NER 300-
regler for screening af projekter og risikodelingstilgangen, navnlig for industriprojekter.
For så vidt angår screeningen af projekter, er den nuværende ramme baseret på en vurdering
af støtteberettigelse på grundlag af innovationspotentiale og den tekniske og økonomiske
levedygtighed samt en udvælgelse baseret på en resultatrangliste over omkostninger pr.
5
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
enhed. Dette kan bibeholdes eller ændres for industrien ved at tilføje kriterier for
reproduktionsegnethed og prioritering af projekter baseret på innovation.
Potentielle ændringer i måden, hvorpå der ydes finansiel støtte, kunne være at øge den
maksimale støttesats og at knytte en del af støtten til de tidlige faser i projektets livscyklus
såsom milepæle i konstruktionsfasen. En mere vidtgående ændring er at erstatte det
nuværende ikke-tilbagebetalingspligtige resultatbaserede tilskud med et finansielt instrument
som f.eks. en garanti eller kapitalandele. På grundlag af disse aspekter er to pakker overvejet
nærmere:
Model 1
— ændring af de nuværende regler, med en mere skræddersyet tilgang for
industriprojekter og en forøgelse af støttesatsen. Virkningerne af en forhøjet
finansieringssats behandles i denne konsekvensanalyse, men der er brug for en mere
omfattende markedsundersøgelse i forbindelse med gennemførelseslovgivning for
vedvarende energikilder, kulstofopsamling og -lagring samt industrien.
Model 2
— ændring af de gældende regler: støtte, der ydes af en permanent finansiel
facilitet via et finansielt instrument.
Analysen af løsningsmodellerne viser, at der er modstående hensyn, som skal afvejes:
opnåelse af banebrydende innovation og samtidig målretning af støtte med sigte på en
optimal udnyttelse af begrænsede midler samt tackling af finansielle hindringer for
lavemissionsinnovation og samtidig etablering af en effektiv og enkel forvaltningsstruktur.
Model 1 ville være effektiv, når det gælder at fjerne specifikke finansielle hindringer for
lavemissionsinnovation for projektsponsorer. Den kunne føre til en lavere gearing og færre
projekter, der støttes, end hvis fortsættelsen af de nuværende regler eller model 2 vælges,
men den har det største potentiale til at fjerne de specifikke hindringer og støtte
kommercialiseringen af banebrydende innovation inden for CCS, vedvarende energikilder og
industrien. Den kunne skabe en betydelig merværdi på EU-plan, hvis man tager hensyn til, at
industrielle projekter kan reproduceres andre steder. Lignende resultater kan også nås med
først til mølle-udvælgelsesprocessen i model 2, men denne løsningsmodel ville begrænse
sammenligningen af projektforslag og vil måske skulle kombineres med supplerende midler,
hvis stærkt innovative projekter skal støttes.
For
moderniseringsfonden
vedrører
de
vigtigste
overvejede
alternativer
forvaltningsstrukturen og de forskellige roller, som medlemsstaterne, Kommissionen og EIB
kan spille for at fremme virkeliggørelsen af fondens mål.
Især to faktorer kan ændres med hensyn til medlemsstaternes og Kommissionens rolle: i
hvilket omfang støtteberettigelses-, udvælgelses- og investeringsretningslinjer er fastlagt i
Kommissionens gennemførelsesbestemmelser og sammensætningen af det styringsudvalg,
der definerer regler og retningslinjer yderligere.
Styringsudvalget kan omfatte de støtteberettigede medlemsstater, eller alle medlemsstater
(både støttegivere og -modtagere) og Kommissionen. EIB kan enten nøjes med at
gennemføre "due diligence" og have en rådgivende rolle, eller den kan fungere som forvalter
af midlerne på vegne af de støttemodtagende medlemsstater og Kommissionen. Modellerne i
det følgende afspejler forskellige kombinationer:
Model 1:
Omfattende skønsbeføjelser og stort ansvar for de støttemodtagende medlemsstater,
moderniseringsfonden skræddersyes til specifikke nationale behov. Et styringsudvalg af
støttemodtagende medlemsstater fastlægger kriterier for støtteberettigelse og projekter.
Gennemførelseslovgivningen omfatter generel vejledning, og mere detaljerede beslutninger
træffes af styringsudvalget. Kommissionen bidrager ved administrationen, EIB gennemfører
due diligence.
6
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
Model 2:
Mere samarbejde. Investeringsretningslinjerne vedtages af styringsudvalget, som
består af alle medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen bidrager ved
administrationen, EIB gennemfører due diligence. EIB har en fremtrædende rolle som
fondsforvalter og er ansvarlig over for styringsudvalget, vurderer individuelle programmer,
projekter og finansielle instrumenter samt overvåger resultatindikatorer.
Model 3:
Støttemodtagende medlemsstater udpeger en pipeline
finansieres via finansielle instrumenter, og som opfylder kriterierne
de generelle principper for udvælgelse af projekter,
gennemførelsesbestemmelserne. Kommissionen bidrager ved
gennemfører due diligence.
af projekter, der skal
for støtteberettigelse og
der er fastsat i
administrationen, EIB
Moderniseringsfonden forventes at udløse investeringer, som afhængigt af, hvilken type
projekter
der
støttes,
kunne
skabe
beskæftigelsesmuligheder,
mindske
drivhusgasemissionerne og forbedre luftkvaliteten lokalt. De tre modeller sammenlignes med
hensyn til effektivitet, sammenhæng, konkurrenceforvridning og administrativ byrde, og der
er modstående hensyn, som skal afvejes. "Effektivitet" er afgørende for at sikre, at
forvaltningsstrukturen bidrager til virkeliggørelsen af fondens mål. Model 3 har en enkel
forvaltningsstruktur, men fører eventuelt til, at der mobiliseres færre private investeringer.
Model 1 tackler de nationale prioriteter, men afspejler måske ikke fuldt ud europæiske
prioriteter. Der kan være en risiko for forvridninger af det indre energimarked og en
byrdefuld markedsopsplitning for investorer, som kan føre til en ringere effektivitet. Model 2
er en afbalanceret tilgang, der giver et maksimum af private investeringer og tager hensyn til
både nationale og europæiske prioriteter.
For fakultative
gratiskvoter, der skal fremme investeringer i modernisering af
energisektoren,
er de vigtigste vurderede aspekter timing, valg af investeringer og
rapportering, da disse i øjeblikket varierer mellem medlemsstater, der benytter denne
mulighed, hvilket påvirker mængden og timingen af kvoter, der skal auktioneres, eller har en
negativ indvirkning på operationelle mål (gennemsigtighed, enkelhed og potentiel forvridning
af energimarkedet).
Mulige ændringer kunne være at erstatte de nuværende nationale planer med en åben
konkurrence baseret på målrettede resultater (et udbud eller en budprocedure, hvor de
investeringer, der repræsenterer den bedste værdi for pengene, udvælges/prioriteres), eller
Kommissionen foretager offentliggørelse i stedet for, at medlemsstaterne aflægger beretning.
Man kunne vælge at have den samme mængde gratis kvoter pr. år i stedet for den nuværende
fremgangsmåde med et faldende udbud af gratis kvoter, der påvirker fordelingen af
investeringer i perioden og forsyningen af kvoter til markedet. Endelig kan konsekvente
regler om auktionering, hvis kvoterne ikke gratistildeles, mindske de nuværende forskelle
mellem medlemsstaterne og fastsætte en klar tidsplan for auktionering af uudnyttede kvoter.
På grundlag af disse aspekter er tre pakker overvejet nærmere:
Model 1:
En strømlinet tilgang med mere konsekvente regler og procedurer, som begrænser
forsinkelser for investeringer, og rapporter offentliggjort af Kommissionen. Dette ville
mindske forskellene mellem medlemsstaternes metoder og samtidig overholde de fleste
principper.
Model 2:
Ændringer, der fokuserer på en åben og konkurrencebaseret udvælgelse af
investeringer. En åben konkurrence mindsker den potentielle risiko for markedsforvridninger
for store investeringer, som bedømmes på grundlag af "værdi for pengene"-princippet.
Mindre investeringer vil eventuelt kunne godkendes som led i en kommende generel
7
 kom (2015) 0337 - Ingen titel
gruppefritagelse fra statsstøtteregler. Auktionering af uudnyttede kvoter kan blive forsinket i
1 eller 2 år.
Model 3:
Mest omfattende standardiseringsniveau med en fast procentdel af gratis kvoter på
årsbasis. Tilgangen er fuldt ud forudsigelig for markedet. Udvælgelse af alle støtteberettigede
investeringer gennem en åben udvælgelsesprocedure baseret på "mest værdi for pengene"-
princippet.
Der er visse afvejelser af modstående hensyn for de modeller, der overvejes: Den strømlinede
tilgang i model 1 giver begrænsede forbedringer af gennemsigtigheden og mindsker den
administrative byrde, men den ændrer ikke ved udvælgelsen af investeringer, så effektiviteten
ændrer sig ikke væsentligt. Ændring af forløbet for gratis tildeling, herunder en
konkurrencepræget udvælgelsesprocedure, kan føre til en større administrativ byrde, men har
også større potentiale for at forbedre effektiviteten og gennemsigtigheden. For alle tre
muligheder kunne det overvejes at give medlemsstaterne mulighed for at "overdrage" deres
kvoter fra gratis tildeling til moderniseringsfonden, og dermed skabe en samlet struktur for
potentielle investorer.
Tre vigtige forbindelser kan konstateres mellem finansieringsmekanismerne for
lavemissionsprojekter: Behovet for velafvejet monetarisering af kvoter for at muliggøre en
rettidig start, samtidig med at virkningerne på kulstofmarkedet (innovationsfonden og
moderniseringsfonden) minimeres, de målrettede investeringer i energieffektivitet og
modernisering af energisektoren, som ligner hinanden, understreger, at det er nødvendigt at
tage hensyn til potentiel akkumulering (moderniseringsfonden og fakultative gratiskvoter til
energisektoren), og virkningen af gennemførelsen og gennemførelsesbestemmelser for de
medlemsstater, der modtager støtte fra moderniseringsfonden, og fakultative gratiskvoter til
elsektoren.
3.3. Yderligere forbedringer af det nuværende regelsæt
Den nuværende EU ETS-struktur er forholdsvis ny, men ud fra de hidtidige erfaringer bør
visse begrænsede ændringer overvejes efter 2020.
Det kunne f.eks. være:
kvoternes gyldighed i alle ETS-faser
medlemsstaternes mulighed for at udelukke visse små anlæg fra EU ETS og lade dem
være underlagt tilsvarende foranstaltninger
bæredygtig finansiering af det EU-dækkende fælles register for EU ETS.
8