kom (2015) 0400 - Ingen titel

Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0400
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.7.2015

COM(2015) 400 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

EN NY START FOR BESKÆFTIGELSE OG VÆKST I GRÆKENLAND

kom (2015) 0400 - Ingen titel

Indledning

Den græske befolkning har været igennem en ekstrem vanskelig tid, siden den finansielle og

økonomiske krise begyndte for seks år siden. Krisen var under opsejling, mange år før

årsagerne til den blev synlige. Svag konkurrenceevne, lav produktivitet, et ufleksibelt

arbejdsmarked og produktmarked og et meget stort offentligt underskud og en meget stor

offentlig gæld bragte Grækenlands økonomi på randen af et sammenbrud i 2010.

I denne vanskelige tid har EU hele tiden stået bag Grækenland og støttet landet som et

medlem af EU-familien. Ud over finansiel EU-bistand på meget favorable lånebetingelser

EU-midler den største kilde til udenlandske direkte investeringer i Grækenland og et meget

konkret udtryk for europæisk solidaritet og støtte. Den støtte og nødhjælp, som Grækenland i

de seneste år har fået og i de kommende år vil få fra EU, medlemsstaterne, andre

internationale parter og private investorer, beløber sig til over 400 mia. EUR

Det svarer til

over 230 % af Grækenlands BNP i 2014 eller ca. 38 000 EUR pr. græker. De EU-midler og

internationale midler, som Grækenland har modtaget til dato, overstiger allerede den

amerikanske Marshallplan for hele Europa efter anden verdenskrig.

Der blev gjort en stor indsats for at modernisere landet og gennemføre reformer og for at

udnytte EU-midlerne bedst muligt til støtte for de græske prioriteringer. Indsatsen gav pote:

De offentlige finanser og banksektoren blev stabiliseret, og der blev iværksat vigtige reformer

på områder såsom socialsikring, pensioner, sundhed og arbejdsmarkedspolitik. Grækenland

oplevede på ny økonomisk vækst og havde en realvækst i BNP på 0,8 % i 2014.

Forventningen var, at denne vækst ville blive styrket yderligere, indtil der opstod usikkerhed.

Der blev skabt ca. 100 000 nye arbejdspladser sidste år, og arbejdsløsheden var endelig

begyndt at falde. Privatforbruget begyndte for første gang i fem år at stige, og den voksende

tiltro til den økonomiske genopretning blev afspejlet i større investeringer i udstyr for første

gang siden 2008.

De faktorer, der skal være til stede for at opnå holdbar vækst, er mere eller mindre stadig til

stede. De umiddelbare hindringer, der står i vejen for en holdbar vækst, er strammere

finansieringsvilkår samt den fortsatte usikkerhed om Grækenlands økonomiske og politiske

udsigter. Hvis Grækenland atter skal kunne skabe beskæftigelse og vækst, er det nødvendigt

at fortsætte reformerne og løse de strukturelle problemer, som landet stadig står over for.

Samlet set er støtten til Grækenland fra EU og internationale partnere uden fortilfælde og kan

gøre en markant forskel i de kommende år. De beslutninger, der blev truffet på eurotopmødet

den 12. juli 2015, vidner om euroområdets vilje til at støtte Grækenland, forudsat at landet

tager de nødvendige skridt til at genoprette tilliden og troværdigheden og genfinde en

bæredygtig kurs.

Grækenland låner penge fra den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) til en rente på 1,35 %, men

kunne før krisen låne på markedet til ca. 5 %. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for de europæiske lån til

Grækenland er 32,5 år, og der skal ikke betales renter og afdrag før 2023.

Beløbet består af fire dele: 1) over 240 mia. EUR i finansiel bistand (første og andet økonomiske

tilpasningsprogram for Grækenland), 2) knap 42 mia. EUR i EU-bistand for perioden 2007-2013 bestående af

ca.

24 mia. EUR

fra

EU's

strukturfonde

Samhørighedsfonden

samt

fiskeri-

landdistriktsudviklingsfondene og ca. 17 mia. EUR i direkte betalinger til landmænd og støtteforanstaltninger

for landbrugsmarkederne, 3) over 35 mia. EUR i EU-bistand for perioden 2014-2020 bestående af

20 mia. EUR fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og over 15 mia. EUR i direkte betalinger til

landmænd og støtteforanstaltninger for landbrugsmarkederne, og 4) 100 mia. EUR fra den private sektor.

kom (2015) 0400 - Ingen titel

Formålet med denne meddelelse er at skitsere en fornyet tilgang til de omfattende midler, der

er til rådighed via EU-budgettet, med henblik på at sikre en ny start for beskæftigelse og

vækst i Grækenland. Eurotopmødet den 12. juli 2015 understregede Kommissionens hensigt

om at samarbejde med de græske myndigheder om at mobilisere op til 35 mia. EUR til

finansiering af investeringer og økonomiske aktiviteter, herunder SMV'er, i Grækenland.

Denne meddelelse vil supplere den omfattede række af reformer og tilsagn, som Grækenland

er ved at gennemføre, og som skal underbygge et stabilitetsstøtteprogram for Grækenland

inden for rammerne af traktaten om oprettelse af den europæiske stabilitetsmekanisme.

EU-midlerne har været den vigtigste kilde til finansiering af offentlige investeringer i

Grækenland under krisen. Eksempelvis blev Athens metro, det offentlige sygehus i Katerini,

Akropolismuseet og fjernvarmenettet i Kozani primært finansieret over EU-budgettet. Takket

være støtten fra Kommissionen forventes Grækenland at kunne modtage over 35 mia. EUR

fra EU-budgettet i finansieringsperioden 2014-2020. Der vil kunne tilvejebringes

20 mia. EUR fra de europæiske struktur- og investeringsfonde til jobskabelse og bæredygtig

vækst, og græske landmænd burde fortsat kunne modtage direkte betalinger på over

15 mia. EUR. De første betalinger til Grækenland fra disse EU-fonde i 2014 og 2015 udgør

allerede næsten 4,5 mia. EUR.

Hvis midlerne udnyttes fuldt ud, målrettes nøje og anvendes fornuftigt, kan de hjælpe væksten

på vej og styrke grundlaget for bæredygtig beskæftigelse, vækst og social samhørighed.

Midlerne kan skabe et stærkt grundlag for det økonomiske opsving. De vil pumpe

investeringer direkte ud i realøkonomien, skabe arbejdspladser og støtte de reformer, der skal

til for at bidrage til omstillingen af økonomien og hæve borgernes levestandard.

Kommissionens investeringsplan for Europa, herunder ikrafttrædelsen af Den Europæiske

Fond for Strategiske Investeringer, vil desuden få stor betydning i forbindelse med

mobiliseringen af private investeringer gennem anvendelse af offentlige midler.

Dette er ikke en given ting for Grækenland på nuværende tidspunkt. Stramme

finansieringsvilkår, usikkerhed om den generelle økonomiske situation, uklare prioriteringer

og uløste administrative flaskehalse står i vejen for mange aktørers investeringsplaner og sår

tvivl om myndighedernes evne til at gøre god brug af de tilgængelige EU-midler og udnytte

dem fuldt ud. Et stort antal projekter under samhørighedspolitikken er i øjeblikket i fare for

ikke at blive afsluttet. Dertil kommer, at såfremt de græske myndigheder ikke udnytter de EU-

midler, som stadig er til rådighed inden for rammerne af finansieringsperioden 2007-2013,

fuldt ud inden udgangen af 2015 – et beløb på næsten 2 mia. EUR under

samhørighedspolitikken – vil disse uudnyttede midler gå tabt. Det vil betyde, at påbegyndte

projekter, som endnu ikke er afsluttet, vil kræve yderligere nationale midler fra 2016,

medmindre de kan støttes via programmerne for 2014-2020. Hvis Grækenland skal have gavn

af EU-midler, er det desuden vigtigt, at de grundlæggende retlige krav om overholdelse af

EU-reglerne, forsvarlig økonomisk forvaltning af midlerne samt regnskabsføring opfyldes

fuldt ud.

Når tilliden vender tilbage, burde kombinationen af offentlig støtte via EU-fonde og private

initiativer åbne op for en betydelig stigning i den økonomiske aktivitet. Sammen med de

fortsatte reformer, der gør Grækenland til et attraktivt sted for indgående investeringer, bør de

bane vejen for en holdbar beskæftigelse og vækst. Kommissionen er parat til at samarbejde

med Grækenland, de øvrige medlemsstater, internationale långivere og private investorer for

at bistå denne nye start.

kom (2015) 0400 - Ingen titel

1. EU-midler til bekæmpelse af arbejdsløshed og fremme af vækst i Grækenland

1.1. Hvor mange midler er der til rådighed?

Grækenland kan få adgang til EU-midler – primært tilskud – under overholdelse af de

betingelser, der er fastsat i reglerne for EU-finansiering

. Grækenland har også adgang til EU-

programmer, som er åbne for alle medlemsstater, og hvor græske virksomheder, forskere og

borgere kan ansøge om midler til deres projekter.

For perioden 2007-2013 har Grækenland allerede modtaget 38 mia. EUR (17,5 % af det

gennemsnitlige årlige græske BNP i perioden) inden for rammerne af EU's politik for

samhørighed, landbrug, landdistrikter og fiskeri. Den samlede bevilling for

programmeringsperioden 2007-2013 udgør knap 42 mia. EUR.

Hvad angår samhørighedspolitikken kan de græske myndigheder, såfremt alle betingelserne er

opfyldt, fortsat, inden for det lovbestemte loft på 95 %, få godtgjort støtteberettigede udgifter

afholdt i forbindelse med programmer fra perioden 2007-2013. Grækenland er allerede oppe

på en udnyttelsesgrad på over 90 %, så det maksimale beløb til godtgørelse af

støtteberettigede udgifter, der kan anmodes om for programmeringsperioden 2007-2013,

udgør inden for loftet knap 820 mio. EUR. Dette beløb vil blive suppleret af endelige

afsluttende betalinger til Grækenland for perioden 2007-2013, som kan udbetales frem til

2018-2019 og udgør op til 5 % af den samlede EU-bevilling (ca. 1 mia. EUR), forudsat at

anmodningerne om endelig betaling og afslutningsdokumenterne fremsendes inden den

lovbestemte frist, som er den 31. marts. 2017. En hurtig gennemførelse på stedet vil gøre det

muligt at få fuldt udbytte af EU-midlerne inden for det maksimumbeløb, der er til rådighed

indtil den 31. december 2015, hvorefter støtteberettigelsen ophører.

For perioden 2014-2020 vil EU-midler på over 35 mia. EUR blive tilgængelige for

Grækenland gennem:



Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, der yder støtte

til SMV-investeringer, innovations- og forskningsaktiviteter, digitalisering og

foranstaltninger til forbedring af forholdene for erhvervslivet samt vigtig infrastruktur,

der tilgodeser bæredygtig transport, miljøbeskyttelse og ressourceeffektivitet, en

kulstoffattig økonomi og klimatiltag



Den Europæiske Socialfond, som finansierer aktive arbejdsmarkedspolitikker og

politikker for social inklusion, der skal give unge og langtidsledige mulighed for at få

et arbejde, en erhvervsuddannelse eller en læreplads



Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som hjælper unge med at få deres første

erhvervserfaring, en bedre uddannelse, en praktikplads eller en erhvervsuddannelse



Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, som yder hjælp i

form af bistand, mad, tøj, hygiejneartikler og andre basale fornødenheder til de mest

trængende for at afhjælpe nøden



Den Europæiske Garantifond for Landbruget, som yder direkte betalinger til

landmænd i form af indkomststøtte og foranstaltninger til støtte for vigtige

landbrugsmarkeder

En forudsætning er blandt andet, at de administrative og retlige krav er opfyldt, og at der stilles tilstrækkelig

stor national medfinansiering til rådighed (se nedenfor).

kom (2015) 0400 - Ingen titel



Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, som bidrager til at

gøre

landbrugssektoren

konkurrencedygtig

fremmer

innovative

landbrugsteknologier og bæredygtig skovforvaltning samt økonomisk udvikling og

jobskabelse i landdistrikterne

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som støtter kystsamfund med henblik på at

diversificere den lokale økonomi og hjælper overgangen til bæredygtigt fiskeri på vej.

Græske projekter vil desuden fortsat modtage støtte fra de tematiske EU-programmer, f.eks.

Connecting Europe-faciliteten (CEF) på energi- og transportområdet, Horisont 2020 i

forbindelse med forskning og innovation, programmet for virksomheders konkurrenceevne og

SMV'er og Life-programmet i forbindelse med miljø- og klimatiltag. Gennem disse fonde kan

der ydes støtte til projekter såsom integrering af havnene Igoumenitsa, Patras, Piræus og

Thessaloniki i det transeuropæiske net, jernbaneforbindelserne mellem Athen/Piræus og

Thessaloniki samt investeringer i vedvarende energi.

1.2. Får Grækenland særbehandling?

Grækenland får i øjeblikket særbehandling på grund af de helt særlige forhold i landet.

Græske programmer, som finansieres med EU-midler inden for rammerne af

programmeringsperioden 2007-2013, får tildelt en højere grad af EU-finansiering –

Grækenland skal altså bidrage med mindre medfinansiering – end mange andre lande. Det

sker ved hjælp af en forhøjelse af EU-medfinansieringen på 10 % frem til midten af 2016 – i

mange tilfælde betyder det, at EU betaler 95 % af de samlede investeringsomkostninger i

forbindelse med finansieringsperioden 2007-2013 (i modsætning til det loft på 85 %, der

ellers gælder).

På det seneste har manglen på offentlige midler gjort det vanskeligt for lokale og regionale og

også nationale myndigheder at foretage de hårdt tiltrængte investeringer. I betragtning af den

helt særlige situation i Grækenland vil Kommissionen undtagelsesvist, hvad angår

investeringer, som endnu ikke er blevet finansieret inden for programmeringsperioden 2007-

2013, fremsætte en række forslag, der kan forbedre den umiddelbare likviditet, således at

investeringerne kan gennemføres nu og hjælpe væksten og beskæftigelsen på vej. Forslagene

vil omfatte tidlig frigivelse af de sidste 5 % af de tilbageværende EU-betalinger, som normalt

holdes tilbage indtil afslutningen af programmerne, og anvendelse af en medfinansieringssats

på 100 % for perioden 2007-2013. Forudsætningen herfor er, at de græske myndigheder

indfører en mekanisme, der sikrer, at de ekstra midler, der stilles til rådighed via disse

foranstaltninger, alene går til støttemodtagerne og til aktiviteter inden for rammerne af

programmerne. Det ventes at medføre ekstra likviditet her og nu på ca. 500 mio. EUR og en

besparelse i det græske budget på ca. 2 mia. EUR, som vil kunne anvendes til at genoptage

finansieringen af investeringer til fordel for vækst og beskæftigelse. Kommissionen vil også

foreslå at øge den indledende forfinansiering til programmer i Grækenland for perioden 2014-

2020 med 7 procentpoint

. Med denne ekstra forfinansiering kan yderligere 1 mia. EUR stilles

til rådighed alene til brug til iværksættelse af de projekter, der medfinansieres under

samhørighedspolitikken i fuld overensstemmelse med artikel 81, stk. 2, i forordningen om

fælles bestemmelser. Forhøjelsen af forfinansieringen vil bidrage til at afhjælpe de

likviditetsproblemer, som i øjeblikket bremser investeringerne, og vil være med til at sikre

hurtigere resultater på stedet for så vidt angår erhvervslivet og jobskabelsen. Dette udtryk for

Dette omfatter ikke ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, hvor forfinansieringen allerede er blevet forhøjet til

30 % (se forordning (EU) nr. 2015/779 om ændring af forordning (EU) No 1304/2013).

kom (2015) 0400 - Ingen titel

helt særlig solidaritet med Grækenland kobles med vigtige foranstaltninger, der skal sikre en

forsvarlig økonomisk forvaltning og udgifternes formelle rigtighed. Alle disse

foranstaltninger gennemføres inden for de landetildelinger, der er aftalt i den nuværende

flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Europa-Kommissionen vil for at fremskynde udnyttelsen af EU-fondene og lette

myndighedernes arbejde fortsat hjælpe Grækenland med at få mest muligt ud af fondene. I

midten af marts 2015 oprettede den en fælles gruppe på højt plan sammen med de græske

myndigheder for at sætte særlig kraftigt ind på to fronter: dels hjælpe Grækenland med at

sikre, at pengene fra programmeringsperioden 2007-2013 anvendes i tide inden fristens udløb

ved udgangen af i år, dels hjælpe Grækenland med at opfylde de nødvendige krav, så landet

kan få adgang til alle de EU-fonde, som det kan søge midler fra i indeværende

programmeringsperiode (2014-2020).

I 2016 vil Kommissionen gennemgå tildelingen af samhørighedspolitikkens midler til

samtlige medlemsstater for årene 2017-2020 under hensyntagen til de seneste BNP-

statistikker. Denne gennemgang vil sandsynligvis også føre til en yderligere forhøjelse af den

EU-finansiering, der er tilgængelig til investeringer i Grækenland.

1.3. Hvad kan pengene anvendes til?

Investeringer

I perioden 2015-2017 kan Grækenland ud over EU-midler i form af tilskud få del i

Kommissionens investeringsplan for Europa, som har et budget på 315 mia. EUR. Midlerne i

den nyoprettede europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI) er ikke øremærket

bestemte lande eller sektorer, men offentlige og private investorer i Grækenland vil ligesom

investorer fra alle de andre lande kunne gøre brug af den øgede tekniske bistand, der ydes

gennem det såkaldte europæiske knudepunkt for investeringsrådgivning, og som skal hjælpe

dem med at fremlægge økonomisk levedygtige projekter af høj kvalitet. Investorerne vil også

kunne få adgang til ekstra teknisk bistand til udvikling af deres projekter. En god måde at give

hurtig adgang til EFSI-midler på vil være at etablere et partnerskab mellem institutionen for

vækst i Grækenland og EFSI.

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) støtter aktivt den græske økonomi. Den har siden

2007 ydet lånefinansiering på over 11 mia. EUR til investeringsformål. Denne finansiering

har især været rettet mod projekter på områderne energi, transport, industri, SMV'er og miljø.

Investeringsprojekterne i Grækenland kunne få større gavn af de lånemuligheder, som

tilbydes af de internationale finansielle institutioner, som Grækenland er medlem af. Den

Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) har givet Grækenland status som

transaktionsland indtil udgangen af 2020, en status, som er nødvendig, for at et land kan

modtage støtte fra EBRD. EBRD vil inden længe åbne et kontor i Grækenland og påbegynde

sine aktiviteter med et anslået årligt investeringsniveau på ca. 500 mio. EUR. EBRD har

godkendt den første række af handelsfremmende projekter til en værdi af 30 mio. EUR. Den

Internationale Finansieringsinstitution (IFC) kan muligvis på ny blive aktiv i Grækenland

gennem udvalgte, særligt effektive projekter i den finansielle sektor og på

infrastrukturområdet.

kom (2015) 0400 - Ingen titel

Bekæmpelse af arbejdsløshed, fattigdom og dårlige sociale forhold

EU-midlerne har til formål at udvikle menneskelige ressourcer gennem investeringer i

uddannelse og livslang læring. De er også med til at afbøde de negative konsekvenser af

uforudsete lokale eller sektorbestemte kriser på arbejdsmarkedet. Inden for de europæiske

struktur- og investeringsfondes samlede bevillingsramme på 20 mia. EUR til Grækenland for

perioden 2014-2020 vil Grækenland få adgang til ca. 3,9 mia. EUR til at fremme af

beskæftigelsen og mindske fattigdom og social udstødelse. De græske myndigheder anslår, at

mindst 250 000 arbejdsløse vil kunne modtage støtte, og at 180 000, som allerede er i arbejde,

kan få glæde af uddannelse. Derudover vil der være støtte til ca. 30 000 migranter og romaer,

33 000 personer, der lever i hjem uden en erhvervsindtægt, 10 000 handicappede og 80 000

andre dårligt stillede.

EU-midlerne er med til at skabe bedre arbejdspladser og mere rimelige muligheder for alle.

De går til investeringer i opbygning af færdigheder og erfaring og i uddannelse til fordel for

arbejdstagere, unge og alle jobsøgende. Helt konkret bidrager disse investeringer til at skabe

en iværksætterkultur og til at skabe arbejdspladser, til at forbedre uddannelsessystemerne og

til at modernisere den offentlige forvaltning.

Der er eksempelvis sikret børnepasningstilbud til ca. 300 000 børn, hvilket har forbedret

beskæftigelsesmulighederne for ca. 250 000 mødre. Omfattende finansiel støtte til reformen af

den offentlige arbejdsformidling (OAED) skal hjælpe jobsøgende med at finde et arbejde.

EU-midlerne går også til de mest udsatte i samfundet i form af hjælp til at få bedre adgang til

offentlige serviceydelser. Hvis midlerne anvendes effektivt, vil de kunne fremme den sociale

inklusion og være et middel til at bekæmpe fattigdom, især for de mest trængende i

Grækenland.

Over 149 000 unge grækere under 25 år (>50 %) var arbejdsløse ved årets start. EU-midlerne

til en såkaldt ungdomsgaranti skal hjælpe 45 000 unge med at opnå arbejdserfaring og få en

uddannelse. Der er afsat over 170 mio. EUR til Grækenland inden for rammerne af

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Disse midler skal hjælpe unge, der i øjeblikket ikke er i

arbejde eller under uddannelse. Over 100 000 unge forventes at få gavn af de ordninger, der

støttes via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som skal sikre lærepladser, praktikophold og

erhvervsuddannelse og fremme iværksættervirksomhed.

I perioden 2014-2020 er der desuden afsat over 280 mio. EUR til Grækenland fra Den

Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede. Disse midler vil gå til

bekæmpelse af fattigdom gennem tilvejebringelse af basale fornødenheder (såsom mad, sko

og hygiejneprodukter) og hjælp til at blive integreret i samfundet.

Forskning, innovation og uddannelse

Hvis der skal opbygges en mere videnintensiv økonomi, er det nødvendigt at styrke

samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutter og erhvervslivet. Det vil også kræve, at

der politisk fokuseres på et begrænset antal af forsknings- og innovationsprioriteter, som

udnytter Grækenlands styrker og støttes med tilstrækkelige midler. Finansieringen af

forsknings- og innovationsaktiviteter er dog fortsat lav i Grækenland, og EU-midlerne udgør

derfor et afgørende bidrag. Inden for de europæiske struktur- og investeringsfondes samlede

bevillingsramme på 20 mia. EUR til Grækenland for perioden 2014-2020 er 1,3 mia. EUR

blevet øremærket investeringer i forskning og innovation. Det skal hjælpe over 2 000 SMV'er

til at samarbejde med forskningsinstitutter og styrke deres fremtidige konkurrenceevne.

Græske organisationer koordinerer 43 store europæiske forskningsprojekter og deltager i i alt

312 projekter. Grækenland kan inden for rammerne af Horisont 2020 modtage støtte fra

kom (2015) 0400 - Ingen titel

faciliteten til politikunderstøttelse og få adgang til ekspertise til at gennemføre effektive

reformer af landets forsknings- og innovationssystemer. EU-midlerne skal også støtte

vedtagelsen af kulstoffattige teknologier i Grækenland.

EU-midlerne kan være med til at styrke målgruppernes færdigheder og

beskæftigelsesegnethed og modernisere området for uddannelse og ungdomsarbejde. Flere og

bedre færdigheder og kvalifikationer er afgørende, hvis arbejdsstyrken skal opnå de

kompetencer, som økonomien har behov for. EU-midlerne går til projekter, der har til formål

at mindske skolefrafaldet, sikre en bedre udnyttelse af mulighederne for at få en læreplads og

deltage i livslang læring og forbedre de videregående uddannelser. EU yder finansiering til

elevers, studerendes og læreres mobilitet, så de kan studere, uddanne sig og undervise i

udlandet. I 2014 støttede EU 440 mobilitetsprojekter på uddannelsesområdet i Grækenland

med ca. 36 mio. EUR, hvilket gav omkring 15 000 studerende, lærere, lærlinge og andre

deltagere mulighed for at læse og lære i et andet land. For 2015 er der fremlagt 1 200 græske

projekter, som berører op til 30 000 personer.

Grækenland kan også modtage EU-midler til opførelse eller renovering af skoler og

universiteter og vuggestuer og børnehaver. I perioden 2014-2020 vil der være ressourcer til

rådighed til fornyelse og opbygning af ny infrastruktur for videregående uddannelser

(87 mio. EUR), erhvervsuddannelser (20 mio. EUR), grund- og ungdomsuddannelser

(150 mio. EUR) samt vuggestuer og børnehaver (29 mio. EUR).

Landbrug og fiskeri

Landbrugs- og fiskerisektoren har et enormt potentiale for at forbedre landets

konkurrenceevne.

Frem til 2020 kan Grækenland få gavn af knap 20 mia. EUR til landbrugssektoren og

landdistrikter. Dette beløb omfatter ca. 4,7 mia. EUR fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne inden for de europæiske struktur- og investeringsfondes

samlede bevillingsramme på 20 mia. EUR til Grækenland i perioden 2014-2020 og ca.

15 mia. EUR i direkte betalinger, som skal være med til at styrke landmænds og producenters

indkomst. I 2013 fik over 700 000 landmænd gavn af sådanne betalinger. Der findes

indkomststøtteordninger for aktive landmænd, og unge landmænd kan få støtte til at starte

små virksomheder. EU vil også hjælpe landmænd med at blive bedre til at markedsføre deres

produkter via støtte til frugt og grøntsager, olivenolie, vin, mejeriprodukter og honning. Der er

afsat 4,7 mia. EUR til initiativer, der skal forbedre den græske landbrugssektors

konkurrenceevne og samtidig beskytte økosystemer og sikre en effektiv udnyttelse af

naturressourcerne. Sådanne initiativer giver beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne og

fremmer innovation.

I den maritime sektor og fiskerisektoren udgør de EU-midler, der er tilgængelige for

Grækenland inden for de europæiske struktur- og investeringsfondes samlede

bevillingsramme på 20 mia. EUR, knap 400 mio. EUR. De kan være med til at støtte

diversificeringen af økonomierne i kystområder og på øer og bidrage til at sikre overgangen

til bæredygtigt fiskeri. Midlerne kan også anvendes til at styrke konkurrenceevnen i SMV'er, i

fiskerisektoren, i akvakultursektoren (en af Grækenlands vigtigste sektorer, når det gælder

fødevareeksport) og i forarbejdningssektoren og til at støtte omlægningen til en kulstoffattig

økonomi. Dette omfatter en styrkelse af ressourceeffektiviteten og en bæredygtig territorial

udvikling med fokus på beskæftigelse og jobskabelse.

kom (2015) 0400 - Ingen titel

Energi, transport og miljø

Frem til 2020 afsættes der ca. 900 mio. EUR til finansiering af investeringer i energi fra de

europæiske struktur- og investeringsfonde, som har et budget på 20 mia. EUR. Energisektoren

betragtes som en af de sektorer, der har det største potentiale for at forbedre landets

konkurrenceevne. Der er knap 500 mio. EUR til rådighed til at forbedre energieffektiviteten i

offentlige bygninger, i beboelsesejendomme og i SMV'er og til at indføre højeffektiv

kraftvarmeproduktion og fjernvarme i Grækenland. Sådanne investeringer forventes at

medføre en bedre klassificering af omkring 26 000 husholdningers energiforbrug og et fald i

primærenergiforbruget i offentlige bygninger på ca. 97 047 000 kWh. Der er afsat

285 mio. EUR til intelligent energilagring og transmissionssystemer og yderligere

46 mio. EUR til intelligente elforsyningsnet. Takket være disse investeringer vil omkring

200 000 nye brugere kunne blive tilsluttet intelligente net. Der er desuden afsat 94 mio. EUR

til investeringer i vedvarende energi. Ud over midler fra EU's samhørighedspolitik finansierer

også

specifikke

energiinfrastrukturprojekter.

Foreløbig

har

græske

energiinfrastrukturprojekter, som har modtaget 8,5 mio. EUR i EU-støtte, allerede været

udvalgt siden 2014.

Inden for de europæiske struktur- og investeringsfondes samlede bevillingsramme på

20 mia. EUR til Grækenland for perioden 2014-2020 er der næsten 3 mia. EUR til støtte for

omlægning til en energieffektiv og kulstoffattig transportsektor gennem finansiering af

anlæggelsen af nye jernbane-, sporvogns og metrolinjer, fornyelse af eksisterende

jernbanelinjer og anlæggelse af nye veje. EU finansierer også transportinfrastrukturprojekter

med afgørende betydning for EU's hovedtransportnet.

Affaldshåndtering, ulovlig deponering og beskyttelse af vandressourcer er fortsat vigtige

indsatsområder for Grækenland. Frem til 2020 vil der blive afsat 2,5 mia. EUR til at forbedre

miljøbeskyttelsen og bidrage til at finansiere omlægningen til en miljøvenlig økonomi. Ud af

dette beløb er der afsat 950 mio. EUR til investeringer i affaldshåndtering. EU finansierer

også miljøprojekter gennem EU-programmer for hele EU. Siden 2014 har græske

støttemodtagere – lokale myndigheder, universiteter og NGO'er – modtaget 12 mio. EUR til

dette formål.

2. Støtte til reformer og anvendelse af EU-midler

I september 2011 oprettede Kommissionen taskforcen for Grækenland. Dens opgave var at

fastlægge og gennemføre et omfattende teknisk bistandsprogram for Grækenland med henblik

på at støtte gennemførelsen af EU/IMF-tilpasningsprogrammet og fremskynde udnyttelsen af

EU-midler.

Den store reformindsats, som Grækenland har iværksat, er blevet styret, ledsaget og optrappet

ved hjælp bistand og støtte fra taskforcen for Grækenland. Formålet med reformerne var bl.a.

at skabe en mere velfungerende offentlig forvaltning, bekæmpe korruption, hvidvaskning af

penge og svindel, forbedre sundhedsvæsenet, udforme en generel mindstelønsordning og lette

samhandelen. Den tekniske bistand var medvirkende til atter at få gang i økonomisk vigtige

motorvejsprojekter.

kom (2015) 0400 - Ingen titel

Grækenland har forbedret sin udnyttelse af strukturfondene markant – hvor landet i 2011 lå på

en 18. plads, når det gælder udnyttelse af midlerne, lå det ved udgangen af 2014 på en 6.

plads

I lyset af de kommende reformudfordringer i flere medlemsstater, herunder Grækenland, har

Kommissionen besluttet at oprette en tjeneste for bistand til strukturreformer

(strukturreformtjenesten) – en permanent, men meget fleksibel enhed, som skal yde

skræddersyet støtte til medlemsstaterne på visse politikområder

. Fra juli i år vil denne støtte

ikke kun være forbeholdt medlemsstater, der er omfattet af makroøkonomiske

bistandsprogrammer. Støtten vil få form af mere generel støtte til forberedelse og

gennemførelse af vækstfremmende administrative og strukturelle reformer, navnlig som led i

de økonomiske styringsprocesser, bl.a. gennem bistand til en effektiv og virkningsfuld

udnyttelse af EU-strukturmidlerne. Der vil blive ydet støtte på områder såsom

indtægtsforvaltning og offentlig økonomistyring, forbedring af forholdene for erhvervslivet,

arbejdsmarkedspolitikker, reformer af sundhedssystemet, udvikling af en effektiv og

serviceorienteret offentlig forvaltning, en velfungerende retsstat og bekæmpelse af korruption.

Denne nye tjeneste koordineres af næstformand i Kommissionen Valdis Dombrovskis, som

allerede koordinerer arbejdet i arbejdsgruppen på højt plan om den bedste udnyttelse af

strukturmidlerne i Grækenland med henblik på at mobilisere yderligere offentlige og private

investeringer for at få den græske økonomi tilbage på sporet, bl.a. ved hjælp af finansielle

foranstaltninger.

Hvis Grækenland anmoder om det, er Kommissionen parat til fortsat at støtte udviklingen

og/eller gennemførelsen af strukturreformer og institutionelle reformer inden for denne nye

ramme for teknisk bistand. Den nye tjeneste for teknisk bistand, som Kommissionen har

foreslået, får til opgave at styre og koordinere støtte, der tilrettelægges i samarbejde med

andre tjenestegrene i Kommissionen, andre medlemsstater og/eller internationale

organisationer.

En umiddelbar opgave bliver at hjælpe Grækenland med at maksimere landets udnyttelse af

EU-midlerne, sikre den hurtigst mulige iværksættelse af investeringer og sikre overholdelsen

af kravene til en forsvarlig økonomisk forvaltning og de relevante frister. Inden for rammerne

af de EU-fonde, der er tilgængelige i programmeringsperioden 2014-2020, er der afsat næsten

en halv milliard euro til teknisk bistand på samhørighedspolitikkens område med henblik på at

styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne og den administrative kapacitet og sikre, at EU-

midlerne anvendes effektivt og skaber resultater.

Hvor effektiv den tekniske bistand bliver, afhænger især af, at der findes en velfungerende

koordineringsstruktur i den græske forvaltning, og af, at der gøres en målrettet indsats i tæt

samarbejde med Kommissionen og dens nye strukturreformtjeneste.

Kommissionen er også i gang med på forsøgsbasis at oprette en forvaltningsfond for teknisk

bistand på 1,5 mia. EUR, som efter planen skal forvaltes af Den Europæiske Bank for

Genopbygning og Udvikling (EBRD). Formålet er at støtte forberedelsen og gennemførelsen

af vigtige projekter i Grækenland, som kunne (med)finansieres af EBRD og Den

Internationale Finansieringsinstitution (IFC).

Denne placering vedrører udnyttelsen af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (ERDF),

Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond (ESF).

Kommissionsbeslutning af 17. juni 2015.

kom (2015) 0400 - Ingen titel

3. Konklusion

Kommissionen har stået ved Grækenlands side under hele krisen, både med økonomisk støtte

og teknisk bistand. Det vil den fortsat gøre for atter at få gang i væksten og skabe de hårdt

tiltrængte arbejdspladser til gavn for den græske befolkning. Det er i den forbindelse

afgørende at nå frem til en aftale, der skaber klarhed og forudsigelighed. Den fulde

mobilisering af EU-midlerne vil få gang i opsvinget.

Det er nu vigtigt, at Grækenland hurtigt får genoprettet den finansielle stabilitet, så landet kan

få fuld gavn af den omfattende EU-støtte, der er til rådighed i form af tilskud, lån og teknisk

bistand til opbygning af en sikker fremtid. I en tid, hvor der er pres på de nationale midler,

kan denne støtte gøre en reel forskel i forbindelse med opbygning af grundlaget for

bæredygtige arbejdspladser, vækst og social samhørighed.

Grækenland skal gøre sin del. Denne meddelelse vil supplere den omfattede række af

reformer og tilsagn, som Grækenland er ved at gennemføre, og som skal underbygge et

stabilitetsstøtteprogram for Grækenland inden for rammerne af traktaten om oprettelse af den

europæiske stabilitetsmekanisme.

Disse reformer skal sammen med nye investeringer gennemføres hurtigt, for de er et vigtigt

led i genoprettelsen af en sund økonomi. Hvor effektive EU-fondene bliver, afhænger af

stabile og gunstige makroøkonomiske forhold, der bygger på en forsvarlig finans- og

økonomipolitik. Grækenland er også nødt til at rette op på nogle alvorlige svagheder i landets

forvaltning, så det kan få gavn af alle de tilgængelige midler, der er beskrevet i denne

meddelelse.

Kommissionen er parat til fortsat at yde teknisk bistand inden for rammerne af sin nye

tekniske bistandstjeneste og til at fremsætte flere forslag for EU's lovgivende institutioner om

at øge den forfinansiering, som er afsat til Grækenland.

I samarbejde med andre medlemsstater, EU-institutionerne og andre internationale partnere

kan Grækenland opbygge en lys fremtid i EU. Mange af de forudsætninger, der er nødvendige

for at genskabe væksten, er på plads – nu er tiden inde til at færdiggøre processen og sikre

Grækenland en bæredygtig fremtid.

kom (2015) 0400 - Ingen titel

Bilag

Tabel 1. Tilgængelig EU-finansiering til den græske økonomi og det græske samfund (2014-2020 i mio.

EUR)

DEL 1: De europæiske struktur- og

investeringsfonde (ESIF), YEI, FEAD og EAGF

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

(ERDF)

Samhørighedsfonden

Den Europæiske Socialfond (ESF)

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI)

Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt

Dårligst Stillede (FEAD)

Landbrug

- Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (EAFRD)

- Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EAGF)

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF)

Afsatte beløb 2014-2020

8 397

3 247

3 691

172

281

Allerede udbetalte beløb

2014 til 12. juli 2015

230

104

4 718

15 074

389

3 972

Subtotal del 1

DEL 2: Andre EU-fonde

35 969

4 483

Allerede udbetalte beløb

2014 til 12. juli 2015

Horisont 2020

Connecting Europe-faciliteten

Energiprojekter til støtte for den økonomiske genopretning

Erasmus for Alle

Virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder

Social udvikling og innovation

Told, Fiscalis og bekæmpelse af svig

Life+

Asyl- og migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed

Et Kreativt Europa

Europa for Borgerne

Sundhed for vækst og forbrugerbeskyttelse

Rettigheder, unionsborgerskab og retlige anliggender

Civilbeskyttelse

Fødevarer og foder

Globaliseringsfonden

Den Europæiske Solidaritetsfond

163,9

4,3

3,8

50,2

0,5

1,4

0,8

12,8

28,2

2,7

0,5

1,4

0,9

1,5

5,2

28,6

4,7

Subtotal del 2

UDBETALTE BELØB I ALT (2014 til 12. juli 2015)

311

4 794

kom (2015) 0400 - Ingen titel

Tabel 2. EU-finansiering til støtte for den græske økonomi og det græske samfund (2007-2013 i mio. EUR)

DEL 1: Strukturfondene, Samhørighedsfonden,

landbrugs- og fiskerifondene

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

(ERDF)

Samhørighedsfonden

Den Europæiske Socialfond (ESF)

Landbrug

- Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (EAFRD)

- Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EAGF)

Den Europæiske Fiskerifond (EFF)

Afsatte beløb 2007-2013

12 345

3 697

4 364

3 906

17 315

208

Allerede udbetalte beløb

2007 til 12. juli 2015

11 554

3 376

3 687

3 109

16 491

170

Subtotal del 1

DEL 2: Andre EU-fonde

41 835

38 387

Allerede udbetalte beløb

2007-2013

Det syvende forskningsrammeprogram

De transeuropæiske net

Energiprojekter til støtte for den økonomiske genopretning

Livslang læring og Aktive unge

Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation

Den socialpolitiske dagsorden

Told 2013 og Fiscalis 2013

Life+

Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme + sikkerhed og beskyttelse af

frihedsrettigheder

Kultur 2007-2013 og Medier 2007

Europa for Borgerne

Program for folkesundhed og forbrugerbeskyttelse

Grundlæggende rettigheder, retlige anliggender og unionsborgerskab

Civilbeskyttelse

Globaliseringsfonden

Den Europæiske Solidaritetsfond

929,3

37,1

6,0

224,4

52,4

12,0

6,3

47,3

199,9

14,9

2,1

8,3

165,0

5,7

2,9

99,1

Subtotal del 2

UDBETALTE BELØB I ALT (2007 til 12. juli 2015)

1813

40 200