kom (2015) 0472 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles regler for securitisering og om oprettelse af en europæisk ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012

Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0472
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.9.2015

COM(2015) 472 final

2015/0226 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fælles regler for securitisering og om oprettelse af en europæisk ramme for simpel,

transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF,

2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012

(EØS-relevant tekst)

{SWD(2015) 185 final}

{SWD(2015) 186 final}

kom (2015) 0472 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles regler for securitisering og om oprettelse af en europæisk ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012

BEGRUNDELSE

BAGGRUND FOR FORSLAGET

Begrundelse og formål

Udviklingen af et simpelt, transparent og standardiseret securitiseringsmarked er en af

hjørnestenene i kapitalmarkedsunionen (CMU) og det bidrager til Kommissionens

prioriterede mål om at støtte jobskabelse og en tilbagevenden til bæredygtig vækst

. En

ramme af høj kvalitet for EU-securitisering kan fremme integrering af EU's finansielle

markeder, bidrage til at diversificere finansieringskilderne og frigøre kapital, således at det

bliver lettere for kreditinstitutter og långivere at yde lån til husholdningerne og erhvervslivet.

Kommissionen har i sit arbejdsprogram for 2015

fastlagt målrettede aktioner med 10

prioriteter og meddelt - som led i prioriteten med henblik på at udvikle et mere udbygget og

retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag - at den ville indføre en EU-ramme

for simpel, transparent og standardiseret securitisering. I investeringsplanen for Europa, som

Kommissionen præsenterede den 26. november 2014, er oprettelsen af et bæredygtigt marked

for securitisering, hvor de fejltagelser, der blev begået inden krisen, ikke gentages, udpeget

som et af de fem områder, hvor der er behov for handling på kort sigt

Securitisering vedrører transaktioner, der gør det muligt for en långiver eller andre

eksponeringsleverende institutter — normalt et kreditinstitut — at refinansiere en række lån

eller aktiver (f.eks. realkreditlån, billån, forbrugerlån, kreditkort) ved at konvertere dem til

værdipapirer. Långiveren eller det eksponeringsleverende institut tilrettelægger en portefølje

af sine lån i forskellige risikokategorier, der er skræddersyet til investorernes

risiko/gevinstprofil. Afkastet til investorerne skabes af pengestrømmene fra de underliggende

lån. Disse markeder er ikke rettet mod detailinvestorer.

Securitisering er et vigtigt element i velfungerende kapitalmarkeder. Velstruktureret

securitisering kan blive en vigtig kanal til at diversificere finansieringskilderne og fordele

risici mere effektivt i EU's finansielle system. Dette vil give mulighed for en bredere fordeling

af risikoen i den finansielle sektor og bidrage til at frigøre kreditinstitutternes balancer for at

give mulighed for yderligere långivning til erhvervslivet. Generelt kan det øge det finansielle

systems effektivitet og give yderligere investeringsmuligheder. Securitisering kan skabe bro

mellem kreditinstitutter og kapitalmarkeder med en indirekte fordel for virksomheder og

borgere (f.eks. gennem billigere lån og erhvervsfinansiering af lån i fast ejendom og

kreditkort) og give relevante investorer eksponering mod aktivklasser, der er afkoblet fra

udstederens kreditrisiko.

Som følge af den amerikanske subprimekrise i 2007-2008 traf de offentlige myndigheder en

række foranstaltninger for at gøre securitiseringstransaktioner mere sikre og simple, samt

sikre, at der findes passende incitamenter til at styre risici — herunder gennem højere

kapitalkrav, due diligence og god forretningsskik samt krav om obligatorisk

risikotilbageholdelse for at sikre, at securitiserede produkter ikke indgås udelukkende med

henblik på salg til investorer, hvilket var en fremherskende praksis i tiden op til den

finansielle krise i 2008 (en såkaldt "originate to distribute"-model)

. Disse reformer var

kommissionsformand

Junckers

politiske

retningslinjer

på

http://ec.europa.eu/priorities/docs/pg_en.pdf.

COM(2014) 910 final.

COM(2014) 903 final.

EU’s kreditinstitutter og investeringsselskaber, der handler som investorer, har siden 2011 været

forpligtet til at kontrollere, at eksponeringsleverende banker eller organiserende institutter har bevaret

en økonomisk interesse i transaktionen svarende til mindst 5 % af de securitiserede aktiver. Denne

nødvendige for at sikre finansiel stabilitet. Som følge af disse reformer er alle securitiseringer

i EU nu nøje reguleret.

Det europæiske securitiseringsmarked har siden begyndelsen af den finansielle krise været

afdæmpet, hvilket er i modsætning til markederne i USA, som har rejst sig, og dette til trods

for, at EU's securitiseringsmarkeder i modsætning til de amerikanske klarede krisen

forholdsvis godt, og hvor det tab, der blev realiseret på instrumenter med oprindelse i EU, var

meget lavere end sammenlignet med USA. F.eks. nåede AAA-ratede amerikanske

securitiseringsinstrumenter med sikkerhed i boliglån (RMBS) en misligholdelsesrate på 16 %

(subprime) og 3 % (prime). Derimod nåede misligholdelsesraterne for europæiske RMBS

aldrig over 0,1 %. Forskellen er endnu større for BBB-ratede produkter, hvor

misligholdelsesraterne for amerikanske RMBS toppede ved 62 % og 46 % (henholdsvis

subprime og prime), mens EU's produkternes misligholdelsesrater toppede ved 0,2 %.

Securitiseringsmarkederne i USA har andre karakteristika end i EU og på enkelte nationale

delmarkeder, som hver har forskellige grader af fragmentering og effektivitet, og den stærkere

genopretning skyldes i hvert fald delvis den offentlige støtte. Næsten 80 % af de amerikanske

securitiseringsinstrumenter nyder godt af offentlige garantier fra statsstøttede virksomheder

(f.eks. Fannie Mae og Freddy Mac). Banker, som investerer i disse produkter, drager således

også fordel af lavere kapitalomkostninger i henhold til de amerikanske regler.

Dette forslag er baseret på det, der er blevet indført i EU for at imødegå de risici, der er

forbundet med yderst kompleks, ikketransparent og risikobetonet securitisering. At fokusere

på en bedre differentiering og udviklingen af simpel, transparent og standardiseret

securitisering er et naturligt skridt med henblik på at opbygge et bæredygtigt EU-marked for

securitisering, der både fremmer EU's investeringer og en passende risikostyring. Dette

forslag til forordning har således til formål:

at opbygge markederne på et mere bæredygtigt grundlag, således at simpel,

transparent og standardiseret securitisering kan virke som en effektiv

finansieringskilde til økonomien

at give mulighed for produktiv og effektiv risikooverførsel til en bred vifte af

institutionelle investorer og banker

at gøre det muligt for securitisering at fungere som en effektiv

finansieringsmekanisme for en række langsigtede investorer og banker

at beskytte investorer og håndtere systemiske risici ved at forhindre, at man

igen anvender forfejlede "originate to distribute"-modeller.

Det første skridt i opbygningen af et marked for simpel, transparent og standardiseret

securitisering er at identificere solide instrumenter baseret på klare kriterier. Det næste skridt

er at tilpasse lovgivningen for at give mulighed for en mere risikofølsom tilgang.

Det er ikke hensigten at afskaffe det, der allerede er blevet indført i EU for at imødegå de

risici, der er forbundet med yderst kompleks, ikketransparent og risikobetonet securitisering.

Dette forslag vil dog gøre det lettere at identificere simple, transparente og standardiserede

produkter. Lovgivningen bør give investorerne tillid og en høj standard for EU for at hjælpe

parterne med at evaluere de risici, der er forbundet med securitisering (både inden for og på

tværs af produkter). Den nye EU-ramme vil dog ikke fritage investorerne fra at udvise

grundig due diligence. Den tager heller ikke hensyn til kreditrisikoen ved de securitiserede

lån, og investorerne har således adgang til hele viften af investeringsmuligheder, der er

tilgang blev efterfølgende udvidet til også at omfatte forsikringssektoren og en del af

kapitalforvaltningssektorerne.

tilpasset deres risikovillighed. Begrebet "simpel, transparent og standardiseret" (STS) dækker

hele processen, hvorefter securitiseringen struktureres, og ikke den underliggende

kreditkvalitet af de pågældende aktiver. Det betyder således ikke, at visse ikke-STS-

securitiseringer, f.eks. med mindre simple strukturer, ikke kan være dannet af underliggende

eksponeringer med passende kreditkvalitetskarakteristika.

I sine konklusioner på mødet den 25. og 26. juni 2015 noterede Det Europæiske Råd sig, at

securitisering kan udgøre en effektiv mekanisme til at overføre risici fra kreditinstitutter til

ikkekreditinstitutter og dermed øge de førstnævntes kapacitet til at yde lån, men også til at

kanalisere ikkekreditinstitutfinansiering til virksomhedernes driftskapital. Det Europæiske

Råd opfordrede Kommissionen til at foreslå en ramme for STS-securitisering og bygge videre

på de talrige igangværende initiativer på europæisk og internationalt plan, og dette som en

prioritet senest ved udgangen af 2015.

I sin beslutning fra juli 2015 om CMU i den europæiske økonomi bemærkede Europa-

Parlamentet, at udviklingen af simpel, transparent og standardiseret securitisering bør

udnyttes bedre, og det glædede sig over initiativet med henblik på at etablere et bæredygtigt

og transparent securitiseringsmarked ved at udvikle specifikke lovgiviningsmæssige rammer

med en ensartet definition af securitisering af høj kvalitet kombineret med effektive metoder

til overvågning, måling og styring af risici. Dette forslag til forordning sondrer mellem

bestemmelser, der finder anvendelse på STS-securitiseringer, og dem, der finder anvendelse

på STS- og ikke-STS-securitiseringer.

Overensstemmelse med gældende bestemmelser på politikområdet

I dag er de lovgivningsmæssige rammer for securitisering i EU fastlagt i en lang række EU-

retsakter. Disse omfatter forordningen om kapitalkrav for banker

, Solvens II-direktivet

for

forsikringsselskaber samt UCITS-

og FAIF-

direktiverne for kapitalforvaltere. De gældende

retsforskrifter, navnlig om videregivelse af oplysninger og transparens, er også fastsat i

forordningen om kreditvurderingsbureauer

(CRAIII) og i prospektdirektivet

. Der findes

også elementer vedrørende den tilsynsmæssige behandling af securitisering i nogle af

Kommissionens lovgivningsmæssige forslag, som der i øjeblikket forhandles om

(bankstrukturreformen og pengemarkedsfonde).

Der findes ligeledes en række bestemmelser i forskellige delegerede retsakter. EU har allerede

taget skridt til at skabe en differentieret regulering i to delegerede retsakter, der vedrører de

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav

til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L

176 af 27.6.2013, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse

af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og

administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer

(investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative

investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.

1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om

kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal

offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af

direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).

tilsynsmæssige krav for forsikringsselskaber (under Solvens II-direktivet

) og

kreditinstitutters likviditet (gennem forordningen om likviditetsdækningsgrad

). Denne

tilgang hjælper med bedre at differentiere mellem de simple, transparente og standardiserede

produkter på den ene side og de mere ikketransparente og komplekse på den anden side. Dette

kan gøre visse securitiseringer mere attraktive ved at reducere hindringerne for adgang til

securitiseringsprocessen og ved at forbedre likviditeten og markedets dybde. Denne

differentiering vil dog ikke fritage investorerne fra at udvise due diligence. Vedtagelsen af

disse delegerede retsakter i 2014 var foreløbige skridt, som nu skal suppleres af yderligere

foranstaltninger, der bygger på EU's og internationale initiativer til harmonisering af

reguleringsmæssige standarder.

En lang række internationale og europæiske offentlige myndigheder har for nylig gjort et

betydelig politisk arbejde med hensyn til securitisering. Dette forslag er baseret på disse

initiativer.

På globalt plan

har Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) og Den Internationale

Børstilsynsorganisation (IOSCO) sammen ledet en tværsektoriel taskforce om hindringerne

for securitisering. Den har haft til hovedopgave at udarbejde kriterier til at identificere simple,

transparente og sammenlignelige securitiseringsinstrumenter. Gruppen offentliggjort et sæt

globale kriterier den 23. juli 2015

I december 2014 offentliggjorde BCBS reviderede standarder vedrørende kapitalbehandlingen

af banker, der investerer i securitisering. Komitéen vil i de kommende måneder også overveje,

om og hvordan de kriterier, som udarbejdes af BCBS-IOSCO-taskforcen for simple og

transparente securitiseringer, skal indarbejdes i de lovgivningsmæssige rammer om

kapitalkrav for securitisering.

På EU-plan

har en række offentlige myndigheder beskæftiget sig med dette spørgsmål som

en reaktion på securitiseringsmarkedernes langsomme genopretning. For eksempel iværksatte

Den Europæiske Centralbank (ECB) og Bank of England (BoE) en offentlig høring i maj

2014 om et mere velfungerende securitiseringsmarked i Den Europæiske Union.

Efter anmodning fra Kommissionen i januar 2014 afgav Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed (EBA) den 7. juli 2015 en anbefaling til Kommissionen om en ramme

for kvalificering af securitiseringer. Den foreslår kriterier til at definere simple, transparente

og standardiserede securitiseringstransaktioner, herunder et specifikt sæt elementer til

kortfristede securitiseringer inden for et ABCP-program. EBA foreslog også en mere

risikofølsom tilsynsmæssig behandling af langfristede securitiseringsinstrumenter samt af

ABCP i forbindelse med de tilpassede kapitalkrav, som blev foreslået i Basel-

securitiseringsrammen fra 2104 for at tage højde for den relativ lavere risikograd ved STS-

securitisering, samtidig med at den lovpligtige kapital holdes inden for en ramme, som

afspejler "prudential surcharge".

Endelig har Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder gransket den eksisterende

EU-ramme med hensyn til oplysningskrav og forpligtelser vedrørende due diligence,

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).

Kommissionens delegerede forordning af 10. oktober 2014, som supplerer forordning (EU)

nr. 575/2013 med hensyn til likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 1).

Findes på http://www.bis.org/bcbs/publ/d332.htm.

tilsynsindberetning og risikotilbageholdelse. Det fælles udvalg undersøgte også mulige

uoverensstemmelser i den nuværende ramme. En detaljeret rapport blev offentliggjort den 12.

maj 2015.

Overensstemmelse med andre EU-politikker

Dette forslag til securitiseringsforordning støtter investeringsplanen for Europa, som

Kommissionen fremlagde i 2014, med henblik på at fjerne de vigtigste hindringer for

investeringer. Denne nye tilgang vil bidrage til at afhjælpe den aktuelle mangel på

finansiering af realøkonomien i EU.

Dette initiativ er en del af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen (CMU), der blev

vedtaget af Europa-Kommissionen i dag. CMU er en af Kommissionens prioriteter, der har til

formål at sikre, at det finansielle system støtter beskæftigelse og vækst og hjælper med at løse

de demografiske udfordringer, som Europa står over for. Formålet er at skabe bedre

sammenhæng mellem opsparing og vækst og give flere muligheder og bedre afkast for

opsparere og investorer. Det er ligeledes hensigten at give virksomhederne flere

finansieringsmuligheder på forskellige stadier af deres udvikling og at kanalisere

investeringer derhen, hvor de kan udnyttes mest produktivt, og således øge mulighederne for

EU's virksomheder og infrastrukturprojekter.

Kommissionen offentliggjorde en grønbog om opbygning af CMU baseret på høringer fra den

18. februar til den 13. maj 2015. Størsteparten af respondenterne bekræftede de områder, der

nævnes i grønbogen, og hvor der skal gøres en indsats for at styrke EU's kapitalmarkeder

De berørte parter støttede ligeledes udviklingen af en EU-ramme for at fremme simpel og

transparent securitisering, og der blev fremført detaljerede synspunkter som led i en særskilt

høring.

En række EU-institutioner og -organer har ud over investeringsplanen for Europa og

finansielle lovgivningsmæssige initiativer taget initiativ til at genopbygge

securitiseringsmarkederne og øge tilliden i forhold til, hvordan markedet fungerer. I

samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

arbejder Kommissionen på at hjælpe med at finansiere små og mellemstore virksomheder

(SMV'er), f.eks. under Cosme-programmet og Kommissionens og EIB's fælles initiativer

gennem anvendelse af securitiseringsinstrumenter.

I anden halvdel af 2014 iværksatte ECB et program for opkøb af værdipapirer af asset-

backed-typen (ABSPP), som sigter mod yderligere at fremme transmissionen af

pengepolitikken. Sammen med andre monetære foranstaltninger (målrettede langfristede

markedsoperationer, TLTRO), programmet for opkøb af dækkede obligationer (Covered

Bonds Purchase Programme, CBPP) har opkøbsprogrammet for offentlige udstedelser (PSPP)

til hensigt at lette kreditgivning til økonomien i euroområdet. Det fremgår af de operationelle

detaljer i programmet, der blev vedtaget den 2. oktober 2014, hvilke ABS ECB kan købe.

Kriterierne afspejler hovedsagelig ECB's gældende ramme for sikkerhedsstillelse for

refinansieringsoperationer. De er stort set i overensstemmelse med de nugældende kriterier i

Kommissionens delegerede retsakter og med dette forslag.

Se [link to feedback statement to be inserted].

RETSGRUNDLAG,

NÆRHEDSPRINCIPPET

PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Dette forslag er baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF), der er retsgrundlaget for foranstaltninger med henblik på en tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds

oprettelse og funktion.

Dette retsgrundlag er også blevet anvendt af EU-lovgiveren ved vedtagelsen af

kapitalkravsforordningen (CRR) (forordning (EU) nr. 575/2013), forordningen om

kreditvurderingsbureauer (CRAIII) (forordning (EU) nr. 1060/2009) og forordning (EU)

nr. 648/2012 (om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre), hvis

bestemmelser er indeholdt i eller bliver ændret ved denne forordning.

Dette forslag ændrer ligeledes visse bestemmelser i Solvens II-direktivet og ophæver

bestemmelser i UCITS- og FAIM-direktiverne. Disse direktiver er baseret på traktatens

artikel 53 sammenholdt med artikel 62. Selv om retsgrundlaget for disse bestemmelser ikke -

som for dette forslag - er traktatens artikel 114, ville deres retsgrundlag have været artikel 114

i TEUF, hvis de var blevet vedtaget særskilt fra disse direktiver. Deres hovedmål er

etableringen og funktionen af det indre marked, navnlig ved at sikre lige konkurrencevilkår på

det indre marked for investorer og udstedere, der beskæftiger sig med securitisering.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Formålet med dette forslag er at genopbygge et bæredygtigt securitiseringsmarked, som vil

forbedre finansieringen af EU's økonomi og samtidig sikre finansiel stabilitet og

investorbeskyttelse. For at gennemføre dette marked har forslaget til formål at skabe en

reguleringsmæssig platform, som kan opbygge investorernes tillid, at skabe mere

sammenhæng og standardisering på markedet og at indføre et mere risikofølsomt regelsæt

(via ændring af CRR og den delegerede Solvens II-retsakt).

Securitiseringsprodukter er en del af EU's åbne og integrerede kapitalmarkeder. Securitisering

forbinder finansielle institutioner fra forskellige medlemsstater og tredjelande: De lån, der

securitiseres, kommer som regel fra bankerne, mens finansielle institutioner som f.eks.

forsikringsselskaber og investeringsfonde investerer i disse produkter, og dette på tværs af de

europæiske grænser, men også globalt. Securitiseringsmarkedet er derfor af international

karakter.

Medlemsstaterne kan ikke selv træffe foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at genopbygge

securitiseringsmarkederne. EU har på internationalt niveau gjort sig til fortaler for standarder

til at identificere simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS). Sådanne

standarder vil gøre det lettere for investorerne at identificere de kategorier af securitiseringer,

hvor de underliggende risici lettere og gennemsigtigt kan analyseres.

Hvis medlemsstaterne gennemfører disse internationale standarder, kan det føre til forskellige

tilgange og dermed skabe en de facto-hindring for grænseoverskridende investorer og

underminere investorernes tillid til STS-standarden. Dertil kommer, at EU på grund af de

mere risikofølsomme tilsynskrav for STS-securitisering skal definere, hvad STS-securitisering

er, da den mere risikofølsomme tilsynspraksis for banker og forsikringsselskaber ellers vil

kunne anvendes på forskellige typer af securitisering i forskellige medlemsstater. Dette vil

medføre ulige konkurrencevilkår og tilsynsarbitrage. EU-lovgivningen har for så vidt angår

den manglende konsekvens og standardisering allerede harmoniseret en række elementer

vedrørende securitisering, navnlig definitioner, regler om fremlæggelse af oplysninger, due

diligence og risikotilbageholdelse samt tilsynsmæssig behandling af regulerede enheder, der

investerer i disse produkter. Disse bestemmelser er blevet udviklet inden for rammerne af

forskellige retsakter (CRR, Solvens II, UCITS, CRA-forordningen og FAIF-direktivet),

hvilket har ført til visse uoverensstemmelser i de krav, der gælder for forskellige investorer.

En forbedring af disse bestemmelsers indbyrdes sammenhæng og yderligere standardisering

kan kun opnås på EU-plan.

Denne foranstaltning sender et klart og sammenhængende signal i hele EU om, at visse

securitiseringer har klaret sig godt under den finansielle krise, og at de kan være nyttige

investeringer for forskellige typer af professionelle investorer, for hvilke lovgivningsmæssige

hindringer (mangel på passende tilsynsmæssig behandling, inkonsekvent behandling på tværs

af finansielle sektorer) bør fjernes. Foranstaltninger på nationalt plan kan ikke på effektiv vis

skabe en mere risikofølsom behandling af securitiseringer, da den tilsynsmæssige behandling

allerede er fastsat i EU-lovgivningen, og de kan heller ikke sikre overensstemmelse og

standardisering af de bestemmelser, der i dag er omfattet af forskellige EU-retsakter, f.eks.

med hensyn til fremlæggelse af oplysninger, due diligence og risikotilbageholdelse.

Proportionalitetsprincippet

De valgte politikløsninger er at indføre kriterier for STS-securitisering, der finder anvendelse

på lang- og kortfristet (herunder ABCP) securitisering. Ansvaret for at sikre, at disse kriterier

er opfyldt, påhviler primært eksponeringsleverende og organiserende institutter, der bør sikre,

at en STS-securitisering opfylder de STS-kriterier, der er meddelt ESMA. Investorer bør

udvise due diligence før investering i STS-securitiseringer og i passende grad sætte deres lid

til STS-meddelelsen og de oplysninger, der fremlægges af det eksponeringsleverende institut,

det organiserende institut og securitiseringsenheden med særligt formål (SSPE).

Fremgangsmåden styrkes gennem tilsyn, grænseoverskridende tilsynsmæssig koordinering og

en sanktionsmekanisme. EU-rammen vil indeholde regler om transparens, due diligence og

risikotilbageholdelse.

Samtidig er markedsdeltagere ikke forpligtet til at udstede og investere i STS-securitiseringer:

Eksponeringsleverende institutter kan stadig levere ikke-STS-securitiseringer eller

securitiseringer, der er mere simple, transparente og standardiserede end krævet i STS-

kriterierne. Man har ved udarbejdelsen af STS-kriterierne forsøgt at tilpasse dem efter de

gældende kriterier i de delegerede retsakter

vedrørende likviditetsdækningsgrad (LCR) og

Solvens II og fra BCBS/IOSCO og EBA.

For så vidt angår overholdelse af STS-kravene er den mest passende mekanisme, der er blevet

identificeret, at sikre, at ansvaret fortsat påhviler eksponeringsleverende institutter og

investorer, under tilsynsmyndighedernes kontrol. Sidstnævnte er i stand til at overvåge

markedsudviklingen og kontrollere, at en transaktion opfylder alle STS-krav, samt pålægge

sanktioner, hvor det er nødvendigt. På den ene side har den finansielle krise vist, at investorer

tidligere har stolet for meget på tredjemand, f.eks. kreditvurderingsinstitutter. Denne

overdrevne tillid til tredjemand har svækket investorernes due diligence. Dette var også delvis

resultatet af, at der i lovgivningen blev henvist til tredjemand ("hardwiring"), hvilket derfor

bør undgås. Selv om tredjeparter stadig på frivillig basis kan spille en vigtig rolle, påhviler det

i henhold til dette forslag fortsat eksponeringsleverende institutter og investorer at udvise due

diligence. På den anden side, hvis tilsynsmyndighederne udøver en forudgående administrativ

kontrol og erklærer, at en securitisering opfylder de gældende STS-krav, ville det flytte

Se fodnote 16 og 17.

ansvaret over på de offentlige myndigheder, hvilket kan medføre en risiko for moral hazard,

når det er de eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter og SSPE'erne, der

bør tage ansvaret.

Endelig er EU's securitiseringsramme blevet affattet, når det har været relevant, i

overensstemmelse med de gældende definitioner og bestemmelser i EU-retten om

fremlæggelse af oplysninger, due diligence og risikotilbageholdelse. Dette vil sikre, at

markedet fortsat kan fungere på grundlag af den gældende retlige ramme, når denne ramme

ikke er ændret, således at omkostningerne ikke øges unødigt og at der ikke skabes

lovgivningsmæssige forstyrrelser. Den vil også fortsat sikre investorbeskyttelse, finansiel

stabilitet og samtidig bidrage mest muligt til finansieringen af EU's økonomi. Der er foretaget

ændringer, når det har været nødvendigt for at skabe en harmoniseret EU-ramme.

En harmonisering af den gældende lovgivningsmæssige ramme på EU-niveau kan ikke i sig

selv føre til en standardisering af alle processer og praksisser på securitiseringsmarkederne.

Derfor opfordrer forslaget markedsaktørerne til at arbejde på yderligere standardisering af

markedspraksis. Det fremgik for eksempel af den offentlige høring, at det ser lovende ud med

hensyn til yderligere standardisering af dokumentationen vedrørende securitisering foretaget

af markedsaktørerne selv, f.eks. ved Dutch Securitisation Association (DSA). Denne tilgang

kunne udvides til andre medlemsstater og aktivklasser for yderligere at standardisere

securitiseringspraksis og dermed reducere omkostningerne for alle markedsdeltagere samt

lette investeringer i securitiseringer. Kommissionen opfordrer markedsdeltagere og deres

faglige sammenslutninger til at arbejde med yderligere standardisering, og den vil overvåge

og yde bistand, hvis det er nødvendigt.

I konsekvensanalysen behandles proportionalitetsprincippet yderligere i afsnit 4.4.

Reguleringsmiddel/reguleringsform

Dette forslag tager sigte på at skabe et bæredygtigt marked for STS-securitisering. Til dette

formål indeholder forslaget de kriterier, der skal opfyldes af securitiseringer, og det fastsætter

de nødvendige tilsynsmæssige rammer og samler de gældende EU-retlige bestemmelser om

securitisering for så vidt angår risikotilbageholdelse, fremlæggelse af oplysninger og due

diligence.

STS-kriterierne bør være ensartede i hele EU. Der findes i øjeblikket tilsvarende kriterier med

et mere begrænset anvendelsesområde i to delegerede forordninger vedtaget af Kommissionen

(de delegerede LCR- og Solvens II-retsakter). Dertil kommer, at omfattende regler om

fremlæggelse af oplysninger, risikotilbageholdelse og due diligence er fastsat i en række

forskellige EU-forordninger (CRR, den delegerede Solvens II-retsakt, den delegerede CRA-

forordning og den delegerede FAIF-forordning).

Artikel 114, stk. 1, i TEUF danner retsgrundlaget for en forordning, ved hvilken der indføres

fælles bestemmelser med henblik på at opnå et mere velfungerende indre marked. Kriterierne

for STS-securitisering og harmonisering af de gældende EU-retlige bestemmelser om

securitisering for så vidt angår risikotilbageholdelse, fremlæggelse af oplysninger og due

diligence vil understøtte, at det indre marked fungerer sikkert og korrekt. Et direktiv ville ikke

føre til samme resultater, da gennemførelsen af et direktiv kan føre til divergerende

foranstaltninger på nationalt plan, hvilket kan føre til konkurrenceforvridning og

tilsynsarbitrage. Ydermere er størstedelen af EU's bestemmelser på dette område allerede

blevet vedtaget i form af forordninger.

Oprettelsen af denne retlige ramme kræver vedtagelse af en række retsakter. For det første en

securitiseringsforordning, der skaber ensartede definitioner og regler på tværs af de finansielle

sektorer og harmoniserer reglerne om risikotilbageholdelse, due diligence og fremlæggelse af

oplysninger. I samme forordning fastsættes kriterierne for STS-securitisering for alle

finansielle sektorer, godkendte aktivklasser og transaktionsstrukturer samt relevante

markedsdeltagere på tværs af sektorer. Denne forordning bør også ophæve diverse

bestemmelser i sektorbestemt lovgivning, der bliver overflødige. For det andet foreslås der

også retsakter med henblik på en mere risikofølsom tilsynsmæssig behandling af

securitisering for kreditinstitutter. For kreditinstitutter er de nuværende tilsynsbestemmelser

fastsat i CRR og for forsikringsselskaber i den delegerede Solvens II-retsakt. Et forslag om

ændring af CRR bør således vedtages, mens den delegerede Solvens II-retsakt også bør

ændres, når de retlige rammer for securitisering er vedtaget.

For så vidt angår tidsplanen for disse instrumenter udgør de forskellige retsakter en

sammenhængende pakke, da der for STS-securitisering vil være en særlig skræddersyet

tilsynsbehandling. Det er derfor vigtigt, at Kommissionen udarbejder en omfattende pakke,

der indeholder alle relevante elementer.

For at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer for securitisering i forbindelse med

forsikringsselskaber er forenelige med indholdet af denne forordning, er det nødvendigt at

foretage en række ændringer af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 (den

delegerede Solvens II-retsakt). For det første bør dens definitioner vedrørende securitisering

bringes på linje med definitionerne i dette forslag. For det andet - og på grund af den direkte

anvendelighed af kravene om risikotilbageholdelse og due diligence i nærværende forslag til

forordning - kan de tilsvarende krav fra den delegerede Solvens II-forordning ophæves efter

dette forslags ikrafttrædelse. Endelig - og i betragtning af den brede støtte i den offentlige

høring om CMU-grønbogen til, at de ikkeforanstillede trancher af STS-securitiseringen også

bør nyde godt af et tilpasset kapitalkrav i henhold til Solvens II med større risikofølsomhed -

vil Kommissionen udarbejde en ny kalibrering. Metoden vil følge et transparensprincip

baseret på kapitalkravet for de underliggende eksponeringer, forhøjet med en

ikkeneutralitetsfaktor for at tage højde for securitiseringens modelrisiko. Kapitalkravene for

de underliggende eksponeringer vil være baseret på de nuværende kalibreringer i

Kommissionens delegerede retsakt (EU) 2015/35, og ikkeneutralitetsfaktoren vil være rettet

ind i forhold til de gennemsnitsfaktorer, der fremgår af anbefalingen fra EBA af 7. juli 2015

Denne metode vil resultere i en væsentlig reduktion af kapitalkravene for STS-

securitiseringens ikkeforanstillede trancher. Der vil ligeledes blive foretaget tekniske

forbedringer af metoden til beregning af kalibreringerne for de foranstillede trancher. Disse

kalibreringsændringer vil ske som en ændring af Kommissionens delegerede retsakt (EU)

2015/35.

Kommissionen har beføjelse til allerede at vedtage disse ændringer af den delegerede Solvens

II-forordning. Da de nye kalibreringer vil skulle henvise til dette forslag og navnlig STS-

kravene, kan de nødvendige ændringer kun vedtages efter vedtagelse af dette forslag.

Kommissionen vil bestræbe sig på at sikre, at de nye kalibreringer i forsikringsbranchen og

banksektoren finder anvendelse fra samme dato.

Endelig vil dette forslag på et senere tidspunkt blive fulgt op af et forslag om ændring af den

delegerede LCR-retsakt for at bringe den i overensstemmelse med denne forordning. Navnlig

vil kriterierne for anerkendelse af securitiseringer som niveau 2B-aktiver i artikel 13 i nævnte

www.eba.europa.eu/documents/10180/983359/EBA-Op-2015-

14+Opinion+on+qualifying+securitisation.pdf.

delegerede retsakt blive ændret for at bringe dem i overensstemmelse med de generelle STS-

kriterier som fastsat i denne forordning. Der foreslås ikke på nuværende tidspunkt nogen

ændringer af disse delegerede retsakter. De følger en anden procedure og afhænger af

resultatet af de lovgivningsmæssige forhandlinger om denne pakke.

RESULTAT AF HØRINGER

KONSEKVENSANALYSER

INTERESSEREDE

PARTER

Høring af interesserede parter

Der blev afholdt en offentlig høring om en eventuel EU-ramme for simpel, transparent og

standardiseret securitisering mellem den 18. februar og den 13. maj 2015. Der er modtaget

120 svar

. Generelt viste høringen, at det bør prioriteres at udvikle en EU-ramme for simpel,

transparent og standardiseret securitisering (se resumé af svarene i bilag 10 til

konsekvensanalysen nedenfor).

Respondenterne var generelt enige om, at EU-securitiseringerne under krisen havde klaret sig

langt bedre end de amerikanske securitiseringer, og at der er behov for at ændre de nuværende

lovgivningsmæssige rammer. Dette vil kunne bidrage til genopbygningen af det europæiske

securitiseringsmarked på en bæredygtig måde og give adgang til en supplerende

finansieringskilde for EU's økonomi samt sikre finansiel stabilitet.

Inputtet fra de interesserede parter blev taget i betragtning. En række markedsdeltagere

foretrak oprettelsen af private organer til at fungere som "certificeringsorganer" eller

"kontrolorganer" i forbindelse med STS-securitiseringer. De fremførte, at den obligatoriske

anvendelse af eksterne parter kunne bidrage til at overvinde den nuværende stigmatisering af

securitiseringer og til at opbygge investorernes tillid til STS-securitiseringer. Den frivillige

deltagelse af tredjeparter med ekspertise i STS-securitisering, der bidrager til at kontrollere,

om en securitisering opfylder STS-kravene, kan hjælpe både investorer og

eksponeringsleverende institutter med at foretage deres vurdering. Som det imidlertid

understreges af flertallet af tilsynsmyndigheder i den offentlige høring, er det vigtigt, at

investorer fortsat foretager deres egen vurdering, da de i sidste ende er ansvarlige for deres

egne investeringsbeslutninger. Kommissionen mener også, at den gunstigere

tilsynsbehandling i bank- og forsikringssektoren vil give investorer et tilstrækkeligt

incitament til at investere i STS-securitiseringer.

Ekspertbistand

Kommissionen har indhøstet værdifulde erfaringer gennem sin deltagelse i drøftelserne og

udvekslingen af synspunkter til oplysning af den fælles BCBS-IOSCO-taskforce om

securitiseringsmarkeder og gennem sin deltagelse i BCBS's gennemgang af

kapitalbehandlingen. Kommissionen har også fulgt arbejdet vedrørende centrale aspekter af

securitisering i Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (ESA'er) samt hos de

enkelte medlemmer (EBA, ESMA og EIOPA). Tre offentlige høringer, som blev gennemført i

2014 af henholdsvis ECB-BoE, BCBS-IOSCO og EBA, har givet værdifulde oplysninger om

de interesserede parters synspunkter om securitiseringsmarkederne. Kommissionen har i

forbindelse med sin egen offentlige høring bygget på disse andre høringer og fokuseret på at

indsamle yderligere oplysninger om centrale spørgsmål. Kommissionen har mødtes med

offentlige myndigheder, centralbanker, repræsentanter for den private sektor og IMF.

Overordnet set bekræfter disse høringer på internationalt niveau de synspunkter, der kom til

Se følgende websted: http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/securitisation/index_en.htm

udtryk i Kommissionens egen høring, og de giver yderligere feedback om de relative fordele

ved nogle af de foreslåede politiske løsningsmodeller.

Konsekvensanalyse

Der blev med henblik på udarbejdelsen af dette forslag foretaget en konsekvensanalyse, som

blev drøftet med en tværtjenstlig styringsgruppe. Konsekvensanalysen blev forelagt Udvalget

for Forskriftskontrol den 17. juni 2015. Udvalgets møde fandt sted den 15. juli 2015.

Udvalget afgav en positiv udtalelse og opfordrede til ændringer og yderligere input på

følgende områder: det aktuelle securitiseringsmarked i de forskellige medlemsstater og de

sandsynlige virkninger af initiativet på dette niveau, beskrivelse af forbindelsen mellem de

konstaterede problemer og initiativets målsætninger samt af de mål, der realistisk set kan

opnås, og en oversigt over fordele og ulemper i konsekvensanalysens politikmuligheder.

Disse spørgsmål er blevet behandlet og indarbejdet i den endelige udgave, der findes på

Kommissionens websted.

Målrettet regulering og forenkling

Dette forslag forenkler og harmoniserer de gældende retlige bestemmelser, der finder

anvendelse på securitiseringer. Det er ikke let at give en pålidelig vurdering af den yderligere

finansiering, som en stigning i securitiseringsmarkederne kan give, da det afhænger af en lang

række faktorer, såsom makroøkonomiske betingelser og pengepolitik, aggregeret

kreditefterspørgsel eller udviklingen af alternative finansieringskilder. Alle disse kan ændre

sig gennem tiden og påvirke det endelige resultat. Hvis f.eks. situationen på

securitiseringsmarkedet blev den samme som før krisen for så vidt angår det gennemsnitlige

udstedelsesniveau, og hvis kreditinstitutterne anvendte ny gældsudstedelse til at yde ny kredit,

ville disse være i stand til at yde et yderligere kreditbeløb til den private sektor på 100-150

mia. EUR. Dette ville være ensbetydende med en stigning på 1,6 % i udlån til virksomheder

og husholdninger i EU.

Disse finansielle instrumenter er ikke passende for detailinvestorer som følge af

risikoniveauet og den iboende kompleksitet. De politikmuligheder, der vælges i dette forslag,

vil få en række positive virkninger på finansieringen af SMV'er (se bilag 6 til

konsekvensanalysen). For det første vil det bidrage til SMV-finansiering gennem to

forskellige kanaler: Udlån til SMV'er gennem SMV-ABS'er og kortfristede lån gennem enkle

og transparente ABCP-investeringsselskaber. For det andet bør initiativet give bankerne et

redskab til at overføre risici, så de ikke figurerer på deres balance. Dette betyder, at banker

bør frigøre mere kapital, som derefter kan anvendes til at yde ny kredit, herunder til SMV'er.

Endelig - ved at indføre en enkel og sammenhængende EU-ramme for securitisering og

tilskynde markedsaktørerne til yderligere at udvikle standardisering - vil initiativet mindske

de operationelle omkostninger i forbindelse med securitisering. Da disse omkostninger er

højere end gennemsnittet for securitisering af SMV-lån, bør dette fald i omkostningerne have

en særlig gavnlig virkning på omkostningerne i forbindelse med SMV-lån.

Grundlæggende rettigheder

Kun bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger (artikel 8), friheden til at oprette og

drive egen virksomhed (artikel 16) og forbrugerbeskyttelse (artikel 38) i EU's charter om

grundlæggende rettigheder er til en vis grad relevante for dette forslag. Begrænsning i

udøvelsen af disse rettigheder og friheder tillades som fastsat i chartrets artikel 52.

For dette forslag er det mål af almen interesse, som begrunder visse begrænsninger i de

grundlæggende rettigheder, målet om at sikre markedsintegritet og finansiel stabilitet.

Friheden til at oprette og drive egen virksomhed kan blive berørt af nødvendigheden af at

opfylde visse krav med hensyn til risikotilbageholdelse og due diligence for at sikre en

samordning af interesser i investeringskæden og sikre, at potentielle investorer handler på en

forsigtig måde. For så vidt angår beskyttelse af personoplysninger kan videregivelsen af visse

oplysninger om lånet være nødvendig for at sikre, at investorerne er i stand til at udvise due

diligence. Det skal dog bemærkes, at disse bestemmelser allerede findes i EU-retten. Dette

forslag forventes ikke at have indvirkning på forbrugerne, da securitisering ikke henvender sig

til disse. For alle kategorier af investorer vil STS-securitisering imidlertid muliggøre en bedre

analyse af de pågældende risici, hvilket bidrager til investorbeskyttelsen.

VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Dette forslag til lovgivning vil få begrænsede konsekvenser for EU's budget. Det vil indebære

yderligere politikudvikling inden for Kommissionen og i de tre europæiske

tilsynsmyndigheder. De europæiske tilsynsmyndigheder vil desuden få overdraget specifikke

koordineringsopgaver med henblik på at sikre en konsekvent gennemførelse af STS-rammen i

EU. En finansieringsoversigt er fremlagt i et bilag til nærværende forslag.

•

ANDRE ELEMENTER

Gennemførelsesplaner og overvågning, evaluering og rapportering

Eftersom det foreslåede instrument er en forordning, der i betydeligt omfang er baseret på

gældende EU-ret, er det ikke nødvendigt at udarbejde en gennemførelsesplan.

Forordningen omfatter overvågning og evaluering, foretaget af de europæiske

tilsynsmyndigheder og Kommissionen. For det første bør EBA i nært samarbejde med ESMA

og EIOPA offentliggøre en rapport om gennemførelsen af STS-kravene, om de

foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har truffet, og om de væsentlige risici og nye

sårbarheder, der kan være opstået under gennemførelsen, og endelig om de initiativer, som

markedsdeltagerne har truffet for at fremme standardisering på EU-securitiseringsmarkedet.

Desuden skal ESMA i nært samarbejde med de to andre europæiske tilsynsmyndigheder tre år

efter denne forordnings ikrafttræden fremlægge en rapport om anvendelsen af kravene om

transparens og om graden af securitiseringsmarkedets transparens i EU.

For det andet vil Kommissionen evaluere og rapportere om, hvorledes denne forordning

fungerer, fire år efter dens ikrafttræden og forelægge denne rapport for Europa-Parlamentet og

Rådet, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.

Forordningen vil således blive gjort til genstand for en komplet evaluering med det formål

bl.a. at undersøge, hvor effektiv den har været med hensyn til at nå sine mål.

Graden af opfyldelsen af den første målsætning (differentiere

simple, transparente og

standardiserede securitiseringsprodukter fra andre typer af securitisering)

vil blive målt i

forhold til STS-produkternes priser og udstedelsesniveauer. En stigning af begge parametre i

forhold til ikke-STS-produkter vil være et tegn på differentiering og dermed for opnåelse af

det første mål.

Det andet mål (fremme

af standardisering af procedurer og praksis på

værdipapirmarkederne, tackle reguleringsmæssige uoverensstemmelser)

vil blive målt på

grundlag af tre kriterier: 1) STS-produkternes pris og væksten i udstedelser (eftersom et fald i

driftsomkostningerne bør medføre en højere udstedelsesgrad), 2) graden af standardisering af

markedsførings- og rapporteringsmateriale, og endelig 3) feedback fra markedsdeltagere om

udviklingen i driftsomkostninger (faktuelle data om dette er eventuelt ikke offentligt

tilgængelige).

Detaljeret redegørelse for forslagets bestemmelser

Dette forslag har to hoveddele: Den første del vedrører de regler, der finder anvendelse på alle

securitiseringer, mens anden del kun fokuserer på STS-securitisering.

Den første del indeholder en række fælles regler, som gælder for alle securitiseringer,

herunder STS-securitiseringer. Den nuværende EU-lovgivning indeholder allerede visse

bestemmelser vedrørende kreditinstitutter, forvaltning af aktiver og forsikring, men de er

spredt i forskellige retsakter og er ikke altid overensstemmende. Den første del af forslaget

opstiller således bestemmelserne i én retsakt, hvorved der sikres sammenhæng og konvergens

på tværs af sektorer, mens de gældende regler strømlines og forenkles. Som følge heraf vil de

sektorspecifikke bestemmelser om samme emne blive ophævet.

Anden del indeholder de kriterier, der definerer STS-securitisering. Kommissionen har til

specifikke formål allerede i LCR- og Solvens II-forordningen fastsat kriterier svarende til dem

i dette forslag, men denne securitiseringsforordning vil skabe en generel og tværsektoriel

ordning. Revisionen af CRR og de fremtidige ændringer af den delegerede Solvens II-retsakt

vil give en mere risikofølsom tilsynsmæssig behandling for banker og forsikringsselskaber,

der investerer i STS-securitisering. Den delegerede LCR-retsakt vil også blive ændret, således

at den henviser til denne retsakt og især til rækken af STS-kriterier. Specifikke kriterier

vedrørende likviditetsaspekter af securitisering vil blive specificeret i den ændrede delegerede

retsakt.

Definitioner (artikel 2)

Definitionerne i forslaget er i vidt omfang overtaget fra CRR og sikrer, at de samme

definitioner finder anvendelse på tværs af de finansielle sektorer, herunder dem, der ikke er

omfattet af CRR.

Regler for investorers due diligence (artikel 3)

Da securitiseringer ikke altid er de mest simple og mest transparente finansielle produkter, og

da de kan indebære større risici end andre finansielle instrumenter, er institutionelle investorer

omfattet af regler om due diligence.

De gældende regler er fastsat i CRR, den delegerede Solvens II-retsakt og Kommissionens

delegerede forordning 231/2013 (FAIF-forordningen). Disse regler vil blive ophævet og

erstattet af en enkelt artikel, der for alle former for regulerede institutionelle investorer, som

udøver virksomhed i eller gennem EU, indeholder identiske og strømlinede bestemmelser om

due diligence. Investeringsinstitutter (UCITS) er endnu ikke omfattet af regler om due

diligence: Kommissionen er imidlertid bemyndiget til at vedtage sådanne regler (UCITS-

direktivets artikel 50a). Den har endnu ikke foretaget sig noget i denne henseende, da det er

hensigten, at investeringsinstitutter skal være omfattet af dette initiativ. Forslaget skaber

således en række krav for investeringsinstitutter. I forslaget er arbejdsmarkedsrelaterede

pensionskasser (IORP) også omfattet af kravene om due diligence. Disse har indtil nu ikke

været underlagt disse regler, men det ville passe godt med målet om at forbedre

risikostyringen i IORP2-forslaget og målet om at skabe en harmoniseret ramme for

institutionelle investorer.

For så vidt angår STS-securitisering bør investorerne også udvise due diligence med hensyn

til overholdelsen af de gældende STS-krav. Da STS-kravene ikke en indikator for

securitiseringens risikoprofil, er investorerne fortsat ansvarlige for at vurdere de risici, der er

forbundet med deres eksponering ved en securitiseringsposition, og hvorvidt securitiseringen

er egnet og passende i forhold til investorernes behov.

Risikotilbageholdelse (artikel 4)

Risikotilbageholdelse foretaget af eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter

eller oprindelige långivere i securitiseringer sikrer afpasning af interesser mellem sådanne

aktører og investorer.

De gældende sektorspecifikke retsakter (CRR, Solvens II-direktivet og FAIF-forordningen)

indeholder allerede risikotilbageholdelseskrav, men de anvender den såkaldte indirekte

metode: Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter eller oprindelige

långivere er ikke direkte omfattet af sådanne krav, men investor bør kontrollere, om det

eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver har

tilbageholdt risiko. Dette er imidlertid en byrde for investor, som ikke har direkte adgang til

de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre en sådan kontrol.

Nærværende forslag indeholder således et tilbageholdelseskrav for direkte risiko samt en

oplysningsforpligtelse for det eksponeringsleverende kreditinstitut, det organiserende

kreditinstitut eller den oprindelige långiver. Investorer vil således nemt kunne kontrollere, om

disse enheder har tilbageholdt risiko. Den indirekte metode vil fortsat finde fuld anvendelse

for securitiseringer, navnlig i situationer, hvor det eksponeringsleverende institut, det

organiserende institut eller den oprindelige långiver ikke er etableret i EU. Den eksisterende

metode sikrer lige konkurrencevilkår på globalt plan. Der bør i overensstemmelse med

gældende EU-lovgivning fastsættes visse undtagelser for tilfælde, hvor securitiserede

eksponeringer er fuldt ud, betingelsesløst og uigenkaldeligt garanteret af især offentlige

myndigheder. Når der gives offentlig støtte i form af garantier eller på anden måde, finder

bestemmelserne i denne forordning anvendelse med forbehold af statsstøttereglerne.

Dette forslag tager også hensyn til EBA's anbefaling om at lukke et potentielt smuthul i

gennemførelsen af reglerne om risikotilbageholdelse, hvorefter de gældende krav kunne blive

omgået ved en udvidet fortolkning af begrebet eksponeringsleverende institut. Det præciseres

således med henblik på anvendelsen af artikel 4, at en specialiseret enhed, der er oprettet

udelukkende med henblik på securitisering af eksponeringer og uden et bredt erhvervsmæssigt

formål, ikke kan betragtes som eksponeringsleverende institut. F.eks. skal enheden, der

tilbageholder den økonomiske interesse, have kapacitet til at opfylde en betalingsforpligtelse

fra ressourcer, som ikke vedrører de eksponeringer, som securitiseres.

Regler om transparens (artikel 5)

Krav til transparens vedrørende securitiseringer og de underliggende eksponeringer gør det

muligt for investorerne at forstå, vurdere og sammenligne securitiseringstransaktioner uden

kun at basere sig på tredjemand, f.eks. kreditvurderingsbureauer. De giver investorerne

mulighed for at handle som forsigtige investorer og udvise due diligence.

Forslaget sikrer, at investorer får adgang til alle relevante oplysninger om securitiseringer. Det

gælder alle typer securitiseringer og på tværs af sektorer. For at gøre det nemmere dels for

investorer at anvende oplysningerne, dels for de eksponeringsleverende institutter, de

organiserende institutter og SSPE'er at fremlægge oplysningerne, overtager forslaget de

gældende bestemmelser, herunder standardiserede indberetningsskemaer. Da disse i

øjeblikket ikke omfatter alle securitiseringssegmenter, er det nødvendigt at udvikle

supplerende skemaer (f.eks. for ABCP). I den forbindelse er der behov for at finde den rette

balance mellem omfanget af detaljer og oplysningskravenes forholdsmæssighed.

Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er bør ved hjælp af

standardiserede skemaer stille de pågældende oplysninger til rådighed for investorer på et

websted, der opfylder visse kriterier, herunder kontrol af datakvalitet og driftskontinuitet. I

praksis kunne disse oplysninger også indberettes til et datalager, som f.eks. "European

Datawarehouse", hvor de fleste af denne type oplysninger allerede er samlet med henblik på

kontrol

opfyldelsen

kriterierne

forbindelse

med

Eurosystemets

refinansieringstransaktioner. Indberetning af oplysninger vil ske ved hjælp af standardiserede

skemaer, som også kan anvendes til indberetning i henhold til denne forordning, og i

afventning af dens færdiggørelse, til webstedet for strukturerede finansielle instrumenter i

henhold CRAIII-forordningens artikel 8b. Under alle omstændigheder vil de kompetente

myndigheder være ansvarlige for at sikre, at oplysningerne afgives korrekt til investorerne, og

at webstedet er i overensstemmelse med de krævede karakteristika. ESMA bør i et udkast til

reguleringsmæssig teknisk standard - og i nært samarbejde med EBA og EIOPA - fastsætte de

krav, der skal opfyldes af det websted, hvor oplysningerne stilles til rådighed for indehavere

af securitiseringspositioner. Disse krav vil især omfatte ledelsesstruktur, herunder webstedets

uafhængighed, vilkårene for adgang til oplysninger, de interne procedurer for at sikre, at

webstedet er velfungerende, og dets operationelle robusthed og integritet samt de procedurer,

der er indført for at sikre oplysningernes kvalitet og nøjagtighed.

STS-securitisering (artikel 6-13)

Artikel 6 til 13 indeholder kravene til

simple, transparente og standardiserede ("STS")

securitiseringer.

"STS-standarden" betyder ikke, at den pågældende securitisering er risikofri, men at produktet

overholder en række kriterier, og at en agtpågivende og omhyggelig investor vil kunne

analysere den faktiske risiko.

Der vil være to typer STS-krav: én for langfristede og én for kortfristede securitiseringer

(ABCP). Kravene er imidlertid i vid udstrækning de samme. Kravene er udviklet på grundlag

af gældende krav i de delegerede retsakter om likviditetsdækningsgrad og Solvens II, EBA's

anbefaling og BCBS-IOSCO-standarden. Kravene finder anvendelse på alle finansielle

sektorer.

Kun securitiseringer, der er genstand for et egentligt salg ("true sale"), kan i henhold til dette

forslag blive kvalificeret som STS-securitiseringer. Ved en securitisering med egentligt salg

vil ejendomsretten af de underliggende eksponeringer blive overført eller effektivt tildelt en

securitiseringsenhed med særligt formål. Ved syntetiske securitiseringer vil de underliggende

eksponeringer ikke blive overført til en sådan enhed, men kreditrisikoen i forbindelse med de

underliggende eksponeringer overføres ved hjælp af en garanti eller en afledt kontrakt.

Herved indføres en yderligere modpartsrisiko og en potentiel kompleksitet, særlig for så vidt

angår kontraktens indhold. Hverken på internationalt plan (BCBS-IOSCO) eller på europæisk

plan (EBA) er der indtil videre blevet udviklet STS-kriterier for syntetisk securitisering. Der

er på nuværende tidspunkt således ikke tilstrækkelig klarhed om, hvilke syntetiske

securitiseringer der bør betragtes som STS, og på hvilke betingelser. Kommissionen vil

yderligere overveje dette spørgsmål og følge arbejdet i internationale og europæiske

institutioner på dette område. Den vil vurdere, hvorvidt nogle syntetiske securitiseringer, som

har klaret sig godt under den finansielle krise, og som er simple, transparente og

standardiserede, bør kunne opfylde STS-kravene. De yderligere input, især fra EBA, vil

kunne guide Kommissionen i sine fremtidige politiske forslag. Imidlertid er en bestemt

kategori af SMV-relaterede transaktioner, som er gennemført sammen med de offentlige

myndigheder eller offentlige garantiordninger (såkaldte "tranched cover"), blevet udvalgt og

vil blive genstand for den tilsynsmæssige STS-behandling i CRR på særlige betingelser.

STS-meddelelse og offentliggørelse (artikel 14)

Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er bør i fællesskab være

ansvarlige for overholdelsen af STS-kravene og for meddelelsen til ESMA, som offentliggør

den på sit websted. Dette vil sikre, at de eksponeringsleverende institutter, de organiserende

institutter og SSPE'erne tager ansvar for deres påstand om, at securitiseringerne er STS, og at

der er gennemsigtighed på markedet. Eksponeringsleverende institutter og organiserende

institutter skal være ansvarlige for ethvert tab eller enhver skade, der skyldes ukorrekte eller

vildledende meddelelser i henhold til de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning.

Investorer vil imidlertid stadig skulle udvise due diligence, men de kan have passende tillid til

STS-meddelelsen og de oplysninger, der fremlægges af det eksponeringsleverende institut,

det organiserende institut eller SSPE om opfyldelse af STS-kriterierne. For at lette processen

for investorer, eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er vil de

europæiske tilsynsmyndigheder udarbejde en model for STS-vurdering.

Tilsyn (artikel 15-22)

For at sikre finansiel stabilitet, opbygge investorernes tillid og fremme likviditeten er det

afgørende at have et korrekt og effektivt tilsyn med securitiseringsmarkeder. Med henblik

herpå skal medlemsstaterne i henhold til forslaget udpege kompetente myndigheder i

overensstemmelse med EU's gældende retsakter vedrørende finansielle tjenesteydelser. Som

det på nuværende tidspunkt er tilfældet i henhold til gældende bestemmelser i EU-

lovgivningen, skal medlemsstaterne udpege den myndighed, der er kompetent for den

pågældende institutionelle investor, med henblik på at kontrollere overholdelsen af artiklen

om due diligence. Denne tilsynsmyndighed bør have de beføjelser, der er tillagt den i henhold

til den relevante lovgivning om finansielle tjenesteydelser. For at føre tilsyn i henhold til

forslagets artikel 4-14, når de involverede parter er underlagt EU's lovgivning om finansielle

tjenesteydelser, bør den myndighed, der er kompetent for den relevante regulerede enhed,

udpeges af medlemsstaterne. F.eks. når den pågældende enhed er et kreditinstitut, bør den

relevante banktilsynsmyndighed udpeges af medlemsstaterne. Er kreditinstituttet et signifikant

kreditinstitut i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013, bør den fælles tilsynsmekanisme

udpeges. Er den pågældende part ikke en reguleret enhed i henhold til EU's lovgivning om

finansielle tjenesteydelser, f.eks. en SSPE, kan medlemsstaterne beslutte, hvilken myndighed

der skal være den kompetente myndighed. På denne måde er de tilsynsmæssige rammer i

dette forslag i videst muligt omfang i overensstemmelse med de gældende ordninger. For

enheder, der i øjeblikket ikke er reguleret af EU-lovgivningen, skal medlemsstaterne udpege

en eller flere kompetente myndigheder.

Medlemsstaterne bør give de kompetente myndigheder de tilsyns-, undersøgelses- og

sanktionsbeføjelser, som normalt er til rådighed under EU's lovgivning om finansielle

tjenesteydelser.

Securitiseringsmarkedet er af grænseoverskridende karakter, og det er derfor af afgørende

betydning at have et samarbejde mellem de kompetente myndigheder og de europæiske

tilsynsmyndigheder. Udveksling af oplysninger, samarbejde om tilsyn og undersøgelser samt

koordinering af beslutningstagning er et grundlæggende krav.

For at sikre, at de kompetente myndigheder har en konsekvent fortolkning og fælles forståelse

af STS-kravene, bør EBA, ESMA og EIOPA koordinere de kompetente myndigheders

arbejde på tværs af de finansielle sektorer og vurdere de praktiske spørgsmål, der måtte opstå

med hensyn til STS-securitiseringer. De kan i særdeleshed koordinere deres arbejde inden for

rammerne af Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder. En ordning med

spørgsmål og svar (Q&A) kunne lette gennemførelsen af denne forordning for

markedsdeltagere og kompetente myndigheder.

Det er i betragtning af virkningerne af STS-klassificeringen for f.eks. kapitalkravene i

forbindelse med sådanne produkter nødvendigt med en række specifikke regler. For eksempel

kunne to forsikringsselskaber fra to forskellige medlemsstater investere i den samme STS-

securitisering fra en tredje medlemsstat. Den kompetente myndighed, der fører tilsyn med det

ene forsikringsselskab, kunne komme til den konklusion, at securitiseringsinstrumentet ikke

opfylder STS-kravene, mens den kompetente myndighed, der fører tilsyn med det andet

forsikringsselskab, kunne konkludere, at det opfylder STS-kravene. En vedvarende

anvendelse af forskellige tilgange kan få negative konsekvenser for STS-metodens

troværdighed og føre til regelarbitrage.

For at sikre en troværdig tilgang til STS-securitisering er der derfor blevet indarbejdet nogle

specifikke regler i forslaget. Når en kompetent myndighed har bevis for, at de

eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er har foretaget en

materielt urigtig eller vildledende STS-meddelelse, skal den øjeblikkelig underrette ESMA,

EBA eller EIOPA og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater for at drøfte de

pågældende undersøgelsesresultater. Kan de ikke nå frem til en aftale, bør der være en

bindende mægling i overensstemmelse med ESMA-forordningen.

Ændringer af andre retsakter (artikel 23-27)

Med artikel 24-27 ændres en række artikler i andre EU-retsakter, især UCITS-direktivet,

Solvens II-direktivet, CRAIII-forordningen, FAIF-direktivet og EMIR. Disse ændringer er

nødvendige for at afspejle oprettelsen af en harmoniseret securitiseringsramme i dette forslag.

Derfor skal en række af bestemmelserne ophæves eller ændres. Indtil de (relevante

bestemmelser i) delegerede retsakter, der er udstedt på grundlag af disse direktiver og

forordninger, ophæves, vil de fortsat finde anvendelse. Dette er navnlig tilfældet for

bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 625/2014

, artikel 254-257

i den delegerede Solvens II-retsakt, artikel 50-56 i FAIF-forordningen

og bestemmelserne i

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/3

. Kommissionen vil vedtage de

nødvendige ændringer af disse delegerede retsakter på grundlag af den vedtagne

securitiseringsforordning.

Det bestemmes i ændringerne til EMIR, at OTC-derivataftaler, der er indgået af dækkede

obligationsenheder og securitiseringsenheder med særligt formål, ikke bør være omfattet af

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 625/2014 af 13. marts 2014 om supplerende regler til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige

tekniske standarder vedrørende præciseringen af kravene til investorinstitutter, organiserende institutter,

oprindelige långivere og eksponeringsleverende institutter i forbindelse med eksponeringer mod

overført kreditrisiko (EUT L 174 af 13.6.2014, s. 16).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for

drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn

(EUT

L 83 af 22.3.2013, s. 1).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/3 af 30. september 2014 om supplerende regler til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige

tekniske standarder for oplysningskrav vedrørende strukturerede finansielle instrumenter

(EUT

L 2 af

23.2.2013, s. 57).

clearingforpligtelsen, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Undtagelsen er begrundet i den

omstændighed, at modparterne i OTC-derivataftalerne er sikrede kreditorer under dækkede

obligationer og securitiseringsordninger, og der findes måske allerede en tilfredsstillende

beskyttelse mod modpartskreditrisiko. I sådanne tilfælde kunne en forpligtelse til central

clearing derfor medføre unødvendige overlapninger af risikobegrænsende teknikker og gribe

ind i aktivets struktur. Formålet med disse bestemmelser er at give de europæiske

tilsynsmyndigheder mulighed for - i forhold til udstedere af STS-securitiseringer - at definere

de situationer og forhold, som kan begrunde undtagelser fra clearing- og marginkravene i

EMIR.

Tredjelandsaspekt

Dette forslag indeholder i det væsentlige en ordning, der er åben for tredjelandes

securitiseringer. EU's institutionelle investorer kan investere i ikke-EU-securitiseringer og vil

være nødt til at udvise samme due diligence som for EU's securitiseringer, hvilket omfatter

kontrol af, om risikoen er tilbageholdt, og om det eksponeringsleverende institut, det

organiserende institut eller SSPE stiller alle relevante oplysninger til rådighed. Desuden kan

ikke-EU-securitiseringer også opfylde STS-kravene, og det eksponeringsleverende institut,

det organiserende institut eller SSPE, kan også indgive en STS-meddelelse til ESMA i

henhold til artikel 8. Der er heller ingen krav om, at de underliggende eksponeringer skal

befinde sig i EU.

2015/0226 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fælles regler for securitisering og om oprettelse af en europæisk ramme for simpel,

transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF,

2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Securitisering er en transaktion, der gør det muligt for långiver — normalt et

kreditinstitut — at refinansiere en række lån eller eksponeringer som f.eks. lån til fast

ejendom, billeasingaftaler, forbrugerlån eller kreditkort, ved at omdanne dem til

omsættelige værdipapirer. Långiveren samler og omgrupperer en portefølje af sine lån,

som han organiserer i forskellige risikokategorier for forskellige investorer, hvilket

giver investorerne adgang til investeringer i lån og andre eksponeringer, som de

normalt ikke ville have direkte adgang til. Afkastet til investorerne skabes af

pengestrømmene fra de underliggende lån.

I investeringsplanen for Europa, som blev fremlagt den 26. november 2014, meddelte

Kommissionen, at den agtede at genopbygge securitiseringsmarkeder af høj kvalitet,

uden at gentage de fejltagelser, der blev begået forud for den finansielle krise i 2008.

Udviklingen af et simpelt, transparent og standardiseret securitiseringsmarked er en af

hjørnestenene i kapitalmarkedsunionen (CMU) og bidrager til Kommissionens

prioriterede mål om at støtte jobskabelse og en tilbagevenden til bæredygtig vækst.

Den Europæiske Union ikke har til hensigt at svække den lovgivningsmæssige ramme,

der blev gennemført efter den finansielle krise for at imødegå de risici, der er

forbundet med yderst kompleks, ikketransparent og risikobetonet securitisering. Det er

vigtigt at sikre, at der vedtages regler for bedre at kunne differentiere mellem simple,

transparente og standardiserede produkter og komplekse, ikketransparente og

risikobetonede instrumenter samt anvende en mere risikofølsom tilsynsramme.

Securitisering er et vigtigt element i velfungerende finansielle markeder. En

velstruktureret securitisering er et vigtig middel til at diversificere

finansieringskilderne og allokere risici mere effektivt inden for EU's finansielle

EUT C , , s. .

(2)

(3)

(4)

system. Det vil give mulighed for en bredere fordeling af risikoen i den finansielle

sektor og bidrage til at frigøre kapacitet på de eksponeringsleverende institutters

balancer for dermed at give mulighed for yderligere långivning til økonomien.

Generelt kan det øge det finansielle systems effektivitet og give yderligere

investeringsmuligheder. Securitisering kan slå bro mellem kreditinstitutter og

kapitalmarkeder med en indirekte fordel for virksomheder og borgere (f.eks. gennem

billigere lån, virksomhedsfinansiering, realkreditlån og kreditkort).

(5)

Indførelsen af en tilsynsramme, der er mere risikofølsom over for simple, transparente

og standardiserede ("STS") securitiseringer, kræver, at man på EU-niveau klart

definerer, hvad STS-securitisering er, da den mere risikofølsomme

reguleringsmæssige behandling af kreditinstitutter og forsikringsselskaber ellers vil

kunne anvendes på forskellige typer af securitisering i forskellige medlemsstater,

hvilket vil medføre ulige konkurrencevilkår og tilsynsarbitrage.

Der bør i overensstemmelse med de gældende definitioner i den sektorspecifikke EU-

lovgivning fastsættes definitioner af alle de centrale begreber inden for securitisering.

Der er især behov for en klar og omfattende definition af securitisering, der dækker

alle transaktioner eller ordninger, hvorved kreditrisikoen i forbindelse med en

eksponering eller pulje af eksponeringer opdeles i trancher. En eksponering, der skaber

en direkte betalingsforpligtelse for en transaktion eller ordning, som anvendes til at

finansiere eller drive fysiske aktiver, bør ikke betragtes som en eksponering mod en

securitisering, selv om transaktionen eller ordningen omfatter betalingsforpligtelser

med forskellig rangorden.

Der er på både internationalt og europæisk plan allerede gjort et stort arbejde med

henblik på at identificere STS-securitisering, og i Kommissionens delegerede

forordning (EU) 2015/61

og (EU) 2015/35

, er der allerede fastsat kriterier for

simple, transparente og standardiserede securitiseringer til specifikke formål, som er

omfattet af en mere risikofølsom tilsynsmæssig behandling.

Det er vigtigt, at der på grundlag af de gældende kriterier, BCBS-IOSCO-kriterierne,

der blev vedtaget den 23. juli 2015 til identificering af simple, transparente og

sammenlignelige securitiseringer, og især EBA's anbefaling om kvalificering af

securitiseringer, der blev offentliggjort den 7. juli 2015, indføres en generel og

tværsektorielt gældende definition af STS-securitisering.

Gennemførelsen af STS-kriterier i hele EU bør ikke føre til forskellig praksis. Disse

praksisser ville kunne skabe potentielle hindringer for grænseoverskridende investorer

ved at tvinge dem til at sætte sig ind i de specifikke regler for de enkelte

medlemsstater og dermed underminere investorernes tillid til STS-kriterierne.

Det er vigtigt, at de kompetente myndigheder arbejder tæt sammen for at sikre en

fælles og ensartet forståelse af STS-kravene i hele Unionen og tage højde for

eventuelle fortolkningsproblemer. De tre europæiske tilsynsmyndigheder bør i lyset af

denne målsætning og inden for rammerne af Det Fælles Udvalg af Europæiske

Tilsynsmyndigheder koordinere deres arbejde og de kompetente myndigheders arbejde

for at sikre tværsektoriel sammenhæng og vurdere de praktiske spørgsmål, der måtte

Kommissionens delegerede forordning af 10. oktober 2014, som supplerer forordning (EU)

nr. 575/2013 med hensyn til likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 1).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

opstå med hensyn til STS-securitiseringer. I den forbindelse bør man indhente

markedsdeltagernes synspunkter og i videst muligt omfang tage disse i betragtning.

Resultatet af disse drøftelser bør offentliggøres på de europæiske tilsynsmyndigheders

websteder for at hjælpe eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter,

SSPE'er og investorer med at vurdere STS-securitiseringer inden udstedelse af eller

investering i sådanne positioner. En sådan koordinationsmekanisme vil være særlig

vigtig i perioden op til gennemførelsen af denne forordning.

(11)

Investeringer i eller eksponeringer mod securitiseringer vil ikke blot eksponere

investorer for kreditrisici i forbindelse med de underliggende lån eller eksponeringer,

men den proces, hvorved securitiseringerne struktureres, kunne også medføre andre

risici som f.eks. agency risks, modelrisici, juridiske og operationelle risici,

modpartsrisici, forvaltningsmæssige risici, likviditetsrisici, koncentrationsrisici og

risici af driftsmæssig karakter. Det er derfor vigtigt, at de institutionelle investorer er

underlagt forholdsmæssige krav om due diligence, der sikrer, at de foretager en

passende vurdering af de risici, der opstår ved alle typer securitiseringer, til gavn for

detailinvestoren. Due diligence kan således også øge tilliden til markedet og mellem

de enkelte eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og investorer.

Det er nødvendigt, at investorer også udviser passende due diligence med hensyn til

STS-securitiseringer. De kan orientere sig på baggrund af de oplysninger, som

parterne i securitiseringen stiller til rådighed, navnlig STS-meddelelsen og de

oplysninger, der knytter sig hertil, som bør give investorerne alle relevante

oplysninger om den måde, hvorpå STS-kriterierne er opfyldt. Institutionelle investorer

bør kunne have passende tillid til STS-meddelelsen og de oplysninger, som afgives af

det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en om, hvorvidt

en securitisering opfylder STS-kravene.

Det er vigtigt af afpasse de interesser, som de eksponeringsleverende institutter, de

organiserende institutter og de oprindelige långivere, der omdanner eksponeringer til

omsættelige værdipapirer, har, i forhold til investorernes interesser. Med henblik på

dette bør det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den

oprindelige långiver tilbageholde en væsentlig interesse i securitiseringens

underliggende eksponeringer. Det er derfor vigtigt for eksponeringsleverende

institutter eller organiserende institutter at tilbageholde en væsentlig økonomisk

nettoeksponering mod de pågældende underliggende risici. Generelt bør

securitiseringstransaktioner ikke struktureres på en sådan måde, at man undgår

anvendelse af tilbageholdelseskravet. Dette krav bør finde anvendelse i alle

situationer, hvor en securitisering har et økonomisk indhold, uanset hvilke retlige

strukturer eller instrumenter der anvendes. Det er ikke nødvendigt at anvende

tilbageholdelseskravet flere gange. For en given securitisering er det tilstrækkeligt, at

det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige

långiver er underlagt kravet. Når securitiseringstransaktioner omfatter andre

securitiseringspositioner som underliggende eksponeringer, bør tilbageholdelseskravet

ligeledes kun finde anvendelse på den securitisering, der ligger til grund for

investeringen. STS-meddelelsen indikerer over for investorerne, at det

eksponeringsleverende institut tilbageholder en væsentlig økonomisk nettoeksponering

mod de underliggende risici. Der bør fastsættes visse undtagelser for tilfælde, hvor

securitiserede eksponeringer er fuldt ud, betingelsesløst og uigenkaldeligt garanteret af

især offentlige myndigheder. Når der gives offentlig støtte i form af garantier eller på

anden måde, finder bestemmelserne i denne forordning anvendelse med forbehold af

statsstøttereglerne.

(12)

(13)

Investorernes mulighed for at udvise due diligence og dermed foretage en

velunderbygget vurdering af kreditværdigheden af et givent securitiseringsinstrument

afhænger af deres adgang til oplysninger om disse instrumenter. Baseret på den

gældende EU-ret er det vigtigt at etablere et omfattende system, hvor investorer har

adgang til alle de relevante oplysninger i hele transaktionernes løbetid, at reducere de

eksponeringsleverende institutters, de organiserende institutters og SSPE'ernes

rapporteringsopgaver og at lette investorernes løbende, nemme og gratis adgang til

pålidelige oplysninger om securitiseringer.

Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er bør stille alle

væsentlige og relevante oplysninger om de underliggende eksponeringers

kreditkvalitet og udvikling til rådighed i investorrapporten, herunder oplysninger, som

sætter investorerne i stand til klart at identificere underliggende låntageres

overtrædelse af kontraktvilkår og misligholdelse, gældsomlægning og eftergivelse af

gæld, henstand, tilbagekøb, betalingsfrihed, tab, omklassificeringer ("charge offs"),

inddrivelser og andre afhjælpende foranstaltninger retaleret til udviklingen i aktiverne

i puljen af underliggende eksponeringer. Investorrapporten bør ligeledes indeholde

oplysninger om de pengestrømme, der genereres af underliggende eksponeringer og af

forpligtelserne i securitiseringsudstedelsen, herunder separat oplysning om

securitiseringspositionens indtægter og udbetalinger, dvs. planlagt afdrag og rente,

førtidige afdrag, forfaldne renter, gebyrer og omkostninger samt eventuelle

oplysninger om overtrædelse af udløsningstærskler, der medfører ændringer i

prioriteringen af betalinger eller udskiftning af en modpart, samt oplysninger om

størrelsen og formen af kreditværdighedsforbedringer, der er til rådighed for hver

tranche. Selv om simple, transparente og standardiserede securitiseringer tidligere har

klaret sig godt, er overholdelsen af ethvert STS-krav ikke ensbetydende med, at

securitiseringspositionen er fri for risici, og det antyder heller ikke noget om den

underligende kreditkvalitet i securitiseringen. Det betyder derimod, at en forudseende

og påpasselig investor vil være i stand til at analysere de risici, der er forbundet med

securitiseringen. Der bør være to typer STS-krav: Et for langfristede og et for

kortfristede securitiseringer (ABCP), som i vidt omfang bør være omfattet af ensartede

krav med specifikke tilpasninger for at afspejle de strukturelle karakteristika i disse to

markedssegmenter. Disse markeder fungerer på forskellig vis, idet ABCP-programmer

er baseret på en række ABCP-transaktioner bestående af kortfristede eksponeringer,

som skal erstattes efter udløb. Desuden bør STS-kriterierne også afspejle det

organiserende instituts særlige rolle med hensyn til at yde likviditetsstøtte til ABCP-

investeringsselskaber.

Kun securitiseringer, der er genstand for et egentligt salg ("true sale"), kan i henhold

til dette forslag kvalificeres som STS-securitiseringer. Ved en securitisering med

egentligt salg vil ejerskabet af de underliggende eksponeringer blive overført eller

effektivt tildelt en udstedende enhed, som er en securitiseringsenhed med særligt

formål (SSPE). Overførsel af de underliggende eksponeringer til SSPE'en bør ikke

være underlagt strenge tilbagetagelsesklausuler ("clawback provisions") i tilfælde af

sælgers insolvens. Sådanne strenge tilbagetagelsesklausuler omfatter, men er ikke

begrænset til, bestemmelser, i henhold til hvilke salget af de underliggende

eksponeringer udelukkende kan erklæres ugyldigt af sælgerens kurator på den

baggrund, at det blev indgået inden for en bestemt periode, inden sælgeren blev

erklæret insolvent, eller bestemmelser, hvor SSPE'en udelukkende kan forhindre en

sådan ugyldiggørelse, hvis den kan bevise, at den ikke var bekendt med sælgerens

konkurs på salgstidspunktet.

(14)

(15)

(16)

Ved securitiseringer, der ikke foregår ved egentligt salg, vil de underliggende

eksponeringer ikke blive overført til en udstedende enhed, men kreditrisikoen i

forbindelse med de underliggende eksponeringer overføres ved hjælp af en

derivataftale eller garantier. Herved indføres en yderligere modpartsrisiko og en

potentiel kompleksitet, særlig for så vidt angår derivataftalens indhold. Til dato har

ingen analyse på internationalt plan eller EU-plan været tilstrækkelig til at identificere

STS-kriterier for denne type af securitiseringsinstrumenter. Det ville være gavnligt i

fremtiden at vurdere, hvorvidt bestemte syntetiske securitiseringer, som har klaret sig

godt under den finansielle krise, og som er simple, transparente og standardiserede, vil

kunne kvalificeres som STS. Kommissionen vil på dette grundlag vurdere, om

securitiseringer, som ikke foregår ved egentligt salg bør være omfattet af STS-

betegnelsen i et kommende forslag.

De underliggende eksponeringer, der er overført fra sælger til SSPE'en, bør opfylde

forudbestemte og klart definerede kriterier, som ikke giver mulighed for aktiv

porteføljeforvaltning for disse eksponeringer på et skønsmæssigt grundlag.

Udskiftning af eksponeringer, som er i strid med erklæringer og garantier

("representations and warranties"), bør i princippet ikke anses for at være aktiv

porteføljeforvaltning.

For at sikre, at investorer udviser robust due diligence, og fremme vurderingen af de

underliggende risici, er det vigtigt, at securitiseringstransaktioner er sikret ved puljer af

eksponeringer, der er homogene med hensyn til aktivtype, såsom puljer af boliglån,

puljer af kommercielle lån, leasingaftaler og kreditfaciliteter til virksomheder i samme

kategori, til finansiering af kapitaludgifter eller forretningsdrift, puljer af billån og

billeasingaftaler til låntagere eller lejere eller lånpuljer og puljer af kreditfaciliteter til

enkeltpersoner til personligt, familiemæssigt eller husholdningsmæssigt forbrug.

Det er vigtigt at forebygge gentagelse af rene "originate to distribute"-modeller. I disse

situationer yder långivere lån ved anvendelse af svage bevillingspolitikker, da de på

forhånd ved, at de dermed forbundne risici vil blive solgt til tredjemand. De

eksponeringer, som securitiseres, skal derfor indgås som led i det

eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers normale virksomhed i

henhold til bevillingsstandarder, som ikke bør være mindre strenge end dem, det

eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver anvender ved indgåelse

af tilsvarende eksponeringer, der ikke securitiseres. Oplysninger om væsentlige

ændringer i bevillingsstandarder bør være fuldt tilgængelige for potentielle investorer.

Det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver bør have

tilstrækkelig erfaring med indgåelse af eksponeringer af lignende art som dem, der er

blevet securitiseret. I tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer

er boliglån, bør puljen af lån ikke omfatte lån, som er markedsført og bevilget med den

klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne, er gjort opmærksom

på, at oplysningerne muligvis ikke er verificeret af långiver. Vurderingen af låntagers

kreditværdighed bør også, når det er relevant, opfylde de krav, der er fastsat i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU eller 2008/48/EF, eller tilsvarende krav i

tredjelande.

Ønsker eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er at

anvende STS-betegnelsen for deres securitiseringer, bør de underrette investorer,

kompetente myndigheder og ESMA om, at securitiseringen opfylder STS-kravene.

ESMA bør derefter offentliggøre den på en liste over transaktioner, der stilles til

rådighed på dens websted til orientering. Medtagelsen af en securitiseringsudstedelse i

ESMA's liste over meddelte STS-securitiseringer indebærer ikke, at ESMA eller andre

(17)

(18)

(19)

(20)

kompetente myndigheder har attesteret, at securitiseringen opfylder STS-kravene.

Ansvaret for overholdelsen af STS-kravene påhviler udelukkende de

eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter og SSPE'erne. Dette vil

sikre, at de eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter og

SSPE'erne tager ansvar for deres påstand om, at securitiseringerne er STS, og at der er

gennemsigtighed på markedet.

(21)

Opfylder en securitisering ikke længere STS-kravene, bør det eksponeringsleverende

institut, det organiserende institut og SSPE'en straks underrette ESMA. Har en

kompetent myndighed pålagt administrative sanktioner eller afhjælpende

foranstaltninger med hensyn til en securitisering, der er blevet anmeldt som STS, bør

denne kompetente myndighed straks underrette ESMA, som skal angive dette på sin

liste over STS-meddelelser, således at investorer har mulighed for at blive informeret

om sådanne sanktioner og om pålideligheden af STS-meddelelser. Det er derfor i de

eksponeringsleverende institutters, de organiserende institutters og SSPE'ernes egen

interesse at foretage velovervejede meddelelser for ikke at skade deres omdømme.

Investorer bør med hensyn til investeringer udvise deres egen due diligence, der står

mål med den faktiske risiko, men de bør kunne henholde sig til STS-meddelelserne og

oplysningerne fra det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og

SSPE'en om STS-overholdelse.

Det kan være nyttigt for investorer, eksponeringsleverende institutter, organiserende

institutter og SSPE'er at inddrage tredjeparter med henblik på at kontrollere, om en

securitisering opfylder STS-kravene, og dette kan bidrage til at øge tilliden til

markedet for STS-securitiseringer. Det er dog vigtigt, at investorer foretager deres

egen vurdering, tager ansvar for deres investeringsbeslutninger og ikke mekanisk

forlader sig på sådanne tredjeparter.

Medlemsstaterne bør udpege de kompetente myndigheder og give dem de nødvendige

tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser. Administrative sanktioner og

afhjælpende foranstaltninger bør i princippet offentliggøres. Da investorerne, de

eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter, de oprindelige långivere

og SSPE'erne kan være etableret i forskellige medlemsstater og være underlagt

forskellige sektorspecifikke kompetente myndigheders tilsyn, bør man sikre et nært

samarbejde mellem relevante kompetente myndigheder, herunder Den Europæiske

Centralbank (ECB) i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013

og med de europæiske tilsynsmyndigheder gennem gensidig bistand og udveksling af

oplysninger i forbindelse med tilsynsaktiviteterne.

Kompetente myndigheder bør nøje koordinere deres tilsyn og sikre ensartede

beslutninger, navnlig i tilfælde af overtrædelse af denne forordning. Vedrører en sådan

overtrædelse en urigtig eller vildledende meddelelse, bør den kompetente myndighed,

der har konstateret overtrædelsen, også orientere de europæiske tilsynsmyndigheder og

de relevante kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. ESMA og i givet

fald Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder bør kunne udøve deres

bindende mæglingsbeføjelser.

Denne forordning fremmer harmoniseringen af en række centrale elementer på

securitiseringsmarkedet, med forbehold af supplerende markedsdreven harmonisering

Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til

Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT

L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(22)

(23)

(24)

(25)

(26)

af processer og praksisser på værdipapirmarkederne. Af denne årsag er det vigtigt, at

markedsdeltagerne og deres faglige sammenslutninger fortsat arbejder med yderligere

at standardisere markedspraksis, særlig for så vidt angår standardisering af

dokumentation vedrørende securitiseringer. Kommissionen vil nøje overvåge og

rapportere om markedsdeltagernes standardiseringsbestræbelser.

(27)

UCITS-direktivet, Solvens II-direktivet, CRA-forordningen, FAIF-direktivet og EMIR

ændres i overensstemmelse hermed for at sikre sammenhæng mellem EU's retlige

ramme og denne forordning om bestemmelser vedrørende securitisering, idet disse

retsakters hovedformål er det indre markeds oprettelse og funktion, navnlig ved at

sikre lige vilkår på det indre marked for alle institutionelle investorer.

For så vidt angår ændringerne af forordning (EU) nr. 648/2012 bør "over-the-counter"

(OTC) derivataftaler, der er indgået af securitiseringsenheder med særligt formål ikke

være omfattet af clearingforpligtelsen, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Dette

skyldes, at modparter i OTC-derivataftaler, der indgås med securitiseringsenheder med

særligt formål, er sikrede kreditorer i securitiseringsordningen, og der normalt

forefindes en tilfredsstillende beskyttelse mod modpartskreditrisiko. Med hensyn til

ikke-centralt clearede derivater bør størrelsen af den sikkerhedsstillelse, der kræves,

også tage hensyn til securitiseringsordningens særlige struktur og den beskyttelse, som

allerede er fastlagt heri.

Der er en vis grad af substituerbarhed mellem dækkede obligationer (covered bonds)

og securitiseringer. For at forhindre forvridning eller arbitrage mellem anvendelsen af

securitiseringer og dækkede obligationer som følge af den forskelligartede behandling

af OTC-derivataftaler, der er indgået af enheder for dækkede obligationer eller

SSPE'er, bør forordning (EU) nr. 648/2012 også ændres for at undtage enheder for

dækkede obligationer fra clearingsforpligtelsen og for at sikre, at disse enheder er

omfattet af de samme bilaterale margener.

For at specificere risikotilbageholdelseskravet bør beføjelsen til at vedtage retsakter i

overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår vedtagelse af

reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastsætter de nærmere regler for

risikotilbageholdelse, måling af tilbageholdelsesniveauet, visse forbud vedrørende den

tilbageholdte risiko, tilbageholdelse på konsolideret grundlag og undtagelsen for visse

transaktioner. I betragtning af EBA's ekspertise i forbindelse med fastsættelsen af de

delegerede retsakter bør Kommissionen gøre brug af denne ekspertise ved

udarbejdelsen af de delegerede retsakter. EBA bør nøje rådføre sig med de to andre

europæiske tilsynsmyndigheder.

For at fremme investorernes kontinuerlige, nemme og gratis adgang til pålidelige

oplysninger om securitiseringer, bør samme beføjelse til at vedtage retsakter delegeres

til Kommissionen for så vidt angår vedtagelse af reguleringsmæssige tekniske

standarder for sammenlignelige oplysninger om underliggende eksponeringer og

regelmæssige investorrapporter og de krav, der skal opfyldes af det websted, hvor

oplysningerne gøres tilgængelige for indehavere af securitiseringspositioner. I

betragtning af ESMA's ekspertise i forbindelse med fastsættelsen af de delegerede

retsakter bør Kommissionen gøre brug af denne ekspertise ved udarbejdelsen af de

delegerede retsakter. ESMA bør nøje rådføre sig med de to andre europæiske

tilsynsmyndigheder.

Med henblik på at gøre det lettere for investorer, eksponeringsleverende institutter,

organiserende institutter og SSPE'er, bør samme beføjelse til at vedtage retsakter

(28)

(29)

(30)

(31)

(32)

delegeres til Kommissionen for så vidt angår vedtagelse af reguleringsmæssige

tekniske standarder vedrørende indberetningsskemaet for STS-meddelelser, der vil

give investorer og kompetente myndigheder tilstrækkelige oplysninger til vurdering af

overholdelsen af STS-kravene. I betragtning af ESMA's ekspertise i forbindelse med

fastsættelsen af de delegerede retsakter bør Kommissionen gøre brug af denne

ekspertise ved udarbejdelsen af de delegerede retsakter. ESMA bør nøje rådføre sig

med de to andre europæiske tilsynsmyndigheder.

(33)

For at fastlægge betingelserne for de kompetente myndigheders pligt til at samarbejde

og udveksle oplysninger, bør samme beføjelse til at vedtage retsakter delegeres til

Kommissionen for så vidt angår vedtagelse af reguleringsmæssige tekniske standarder,

der fastsætter, hvilke oplysninger der skal udveksles, og indholdet og omfanget af

underretningsforpligtelsen. I betragtning af ESMA's ekspertise i forbindelse med

fastsættelsen af de delegerede retsakter bør Kommissionen gøre brug af denne

ekspertise ved udarbejdelsen af de delegerede retsakter. ESMA bør nøje rådføre sig

med de to andre europæiske tilsynsmyndigheder.

Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede

retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante

dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Da målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af

medlemsstaterne i betragtning af, at securitiseringsmarkederne fungerer globalt, og at

der bør sikres lige konkurrencevilkår på det indre marked for alle institutionelle

investorer og enheder, der er involveret i securitisering, men på grund af deres omfang

og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den Europæiske

Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går

denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Denne forordning bør finde anvendelse på securitiseringer, hvis værdipapirer udstedes

på eller efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

For udestående securitiseringspositioner på datoen for denne forordnings ikrafttræden,

kan eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er anvende

STS-betegnelsen,

såfremt

securitiseringen

opfylder

STS-kravene.

Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er bør derfor

kunne indgive en STS-meddelelse i henhold til artikel 14, stk. 1, i nærværende

forordning til ESMA.

Kravene om due diligence overtages i det væsentlige fra gældende EU-ret og bør

derfor finde anvendelse på securitiseringer, der er udstedt fra den 1. januar 2011, og på

securitiseringer, som er udstedt før denne dato, hvor nye underliggende eksponeringer

er blevet tilføjet eller erstattet efter den 31. december 2014. De relevante artikler i

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 625/2014, hvormed specificeres

risikotilbageholdelseskravene for kreditinstitutter og investeringsselskaber som

defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 2), i forordning (EU) nr. 575/2013, bør fortsat

finde anvendelse, indtil det tidspunkt, hvor de reguleringsmæssige tekniske standarder

for risikotilbageholdelse anvendes i henhold til denne forordning. Af hensyn til

retssikkerheden bør kreditinstitutter eller investeringsselskaber, forsikringsselskaber,

genforsikringsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, for så vidt angår

de ved denne forordnings ikrafttræden udestående securitiseringspositioner, fortsat

være omfattet af henholdsvis artikel 405 i forordning (EU) nr. 575/2013 og kapitel 1, 2

og 3 og artikel 22 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 625/2014, artikel

(34)

(35)

(36)

(37)

(38)

254 og 255 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 og artikel 51 i

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013. For at sikre, at

eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er opfylder deres

transparensforpligtelser indtil det tidspunkt, hvor de reguleringsmæssige tekniske

standarder, som skal vedtages af Kommissionen i henhold til denne forordning, finder

anvendelse, stiller de de oplysninger, der er nævnt i bilag I til VIII til delegeret

forordning 2015/3/EU, til rådighed på det websted, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4,

i denne forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel 1

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning fastlægger en generel ramme for securitisering. Den definerer

securitisering og indfører krav om due diligence, risikotilbageholdelse og transparens

for de parter, der deltager i securitiseringer, såsom institutionelle investorer,

eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter, oprindelige långivere og

securitiseringsenheder med særligt formål. Den fastlægger desuden en ramme for

simpel, transparent og standardiseret securitisering eller STS-securitisering.

Denne forordning finder anvendelse på institutionelle investorer, som eksponeres

mod securitisering, samt eksponeringsleverende institutter, oprindelige långivere,

organiserende institutter og securitiseringsenheder med særligt formål.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

"securitisering": en transaktion eller ordning, hvorved kreditrisikoen ved en

eksponering eller en pulje af eksponeringer opdeles i trancher og er karakteriseret

ved følgende:

betalingerne i forbindelse med transaktionen eller ordningen afhænger af

udviklingen i eksponeringen eller puljen af eksponeringer

rangordningen af trancher afgør fordelingen af tabene i transaktionens eller

ordningens løbetid

"securitiseringsenhed med særligt formål" eller "SSPE": en forvaltningsenhed, en

trust eller en anden juridisk enhed end et eksponeringsleverende institut eller et

organiserende institut, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere

securitiseringer, og hvis aktiviteter er begrænset til dette formål, hvis struktur er

udformet med henblik på at adskille SSPE'ens forpligtelser fra det

eksponeringsleverende instituts, og i hvilket indehaverne af retten til

securitiseringsenheden har ubegrænset ret til at pantsætte eller sælge de hermed

forbundne rettigheder

"eksponeringsleverende institut": en enhed, der

selv eller via tilknyttede enheder direkte eller indirekte var involveret i den

oprindelige aftale, der skabte låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser

eller potentielle forpligtelser, der medførte en securitisering af risikoen, eller

overtager tredjemands eksponeringer for egen regning og derefter securitiserer

dem

"resecuritisering": en securitisering, hvor mindst en af de underliggende

eksponeringer er en securitiseringsposition

"organiserende institut": et andet kreditinstitut eller investeringsselskab som

defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 2), i forordning (EU) nr. 575/2013 end et

eksponeringsleverende institut, der etablerer og forvalter et ABCP-program eller en

anden securitiseringstransaktion eller -ordning, hvor der opkøbes eksponeringer fra

tredjemand

"tranche": et ved aftale fastlagt segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller en

pulje af eksponeringer, hvor en position i segmentet medfører risiko for et større eller

mindre kredittab end en position af samme størrelse i et andet segment, idet der ikke

tages hensyn til den kreditrisikoafdækning, som tredjemand direkte giver indehavere

af positioner i segmentet eller i andre segmenter

"ABCP-program"

(asset-backed

commercial

paper

programme):

securitiseringsprogram, hvor værdipapirerne hovedsagelig er gældsbreve med

sikkerhed i aktiver med en løbetid på et år eller derunder

"ABCP-transaktion" (asset-backed commercial paper transaction): en securitisering

inden for et ABCP-program

"traditionel securitisering": en securitisering, der indebærer, at de eksponeringer, som

securitiseres, overføres økonomisk. Dette sker ved overførsel af ejerskabet til de

securitiserede eksponeringer fra det eksponeringsleverende institut til en SSPE eller

gennem en SSPE's indirekte deltagelse. De udstedte værdipapirer repræsenterer ikke

det eksponeringsleverende instituts betalingsforpligtelser.

"syntetisk securitisering": en securitisering, hvor overførslen af risiko sker ved brug

af kreditderivater eller garantier, og hvor de securitiserede eksponeringer vedbliver

med at være det eksponeringsleverende instituts eksponeringer

"investor": en indehaver af værdipapirer hidrørende fra en securitisering

"institutionelle investorer": forsikringsselskaber som defineret i artikel 13, nr. 1), i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om

adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II);

genforsikringsselskaber som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF;

arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets

10)

11)

12)

direktiv 2003/41/EF

, jf. direktivets artikel 2, medmindre en medlemsstat har valgt

helt eller delvis at undlade at anvende nævnte direktiv på den pågældende

pensionskasse i henhold til direktivets artikel 5; en forvalter af alternative

investeringsfonde (FAIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU

, som forvalter og/eller markedsfører

AIF'er i Unionen; et administrationsselskab for institutter for kollektiv investering i

værdipapirer som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/65/EF

; et internt administreret institut for kollektiv

investering i værdipapirer, som er et investeringsselskab godkendt i henhold til

direktiv 2009/65/EF, og som ikke har udpeget et administrationsselskab, der er

godkendt til at administrere det i henhold til nævnte direktiv; eller kreditinstitutter

eller investeringsselskaber som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 2), i forordning

(EU) nr. 575/2013

13)

14)

"administrationsselskab" : en enhed som defineret i artikel 142, stk. 1, nr. 8), i

forordning (EU) nr. 575/2013

"likviditetsfacilitet": en securitiseringsposition, der udspringer af en kontraktmæssig

aftale om at stille finansiering til rådighed for at sikre rettidige pengestrømme til

investorer

"revolverende eksponering": en eksponering, hvorved tilgodehavender hos kunder

kan variere, alt efter hvor meget disse kunder vælger at låne eller betale tilbage, op til

en aftalt grænse

"revolverende securitisering": en securitisering, hvor selve securitiseringens struktur

revolverer, ved at der tilføjes eller fjernes eksponeringer i puljen af eksponeringer,

uanset om de underliggende eksponeringer revolverer eller ej

"førtidsindfrielsesbestemmelse": en kontraktbestemmelse i forbindelse med

securitisering af revolverende eksponeringer eller en revolverende securitisering,

hvorved der stilles krav om, at investorers positioner, i tilfælde af at på forhånd

fastlagte begivenheder indtræffer, indfries inden den oprindeligt anførte udløbsdato

for de udstedte værdipapirer

"first loss-tranche": den mest efterstillede tranche i en securitisering, som er den

første tranche, der påføres tab på securitiserede eksponeringer og derved beskytter

second loss-trancher og i givet fald højere rangerende trancher.

15)

16)

17)

18)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede

pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative

investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.

1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og

administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer

(investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

Kapitel 2

Bestemmelser gældende for alle securitiseringer

Artikel 3

Krav om due diligence for institutionelle investorer

En institutionel investor kontrollerer, før denne eksponeres mod en securitisering, at:

det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver yder alle sine

lån på grundlag af velfunderede og veldefinerede kriterier og klart fastsatte

procedurer for godkendelse, ændring, fornyelse og finansiering af disse lån og

har indført effektive systemer til anvendelse af disse kriterier og procedurer,

såfremt det eksponeringsleverende institut eller den oprindelig långiver ikke er

et kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr.

1) og 2), i forordning (EU) nr. 575/2013

det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den

oprindelig långiver tilbageholder en væsentlig nettoøkonomisk interesse i

overensstemmelse med denne forordnings artikel 4 og oplyser denne til den

institutionelle investor i overensstemmelse med artikel 5

det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en stiller

de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordnings artikel 5, til

rådighed i overensstemmelse med den hyppighed og de bestemmelser, der er

fastsat i artiklen.

Institutionelle investorer skal endvidere, før de eksponeres mod en securitisering,

foretage en due diligence-vurdering, som står i rimeligt forhold til de pågældende

risici, og herunder mindst vurdere følgende aspekter:

risikokarakteristikken for de individuelle securitiseringspositioner og de

underliggende eksponeringer

alle de strukturelle karakteristika ved securitiseringen, som vil kunne påvirke

udviklingen i securitiseringspositionen væsentligt, såsom den aftalemæssige

prioritering af betalinger og betalingsrelaterede udløsningstærskler,

kreditværdighedsforbedringer,

likviditetsforbedringer,

markedsværdiudløsningstærskler og transaktionsspecifikke definitioner af

misligholdelse

for så vidt angår securitiseringer, der betegnes som STS-securitiseringer, om

securitiseringen opfylder STS-kravene i artikel 7-10 eller 11-14. Institutionelle

investorer kan fæste passende lid til STS-meddelelsen i henhold til artikel 14,

stk. 1, og til det eksponeringsleverende instituts, det organiserende instituts og

SSPE'ens oplysninger vedrørende overholdelsen af STS-kravene.

indføre nedskrevne procedurer, som står i et rimeligt forhold til

securitisationspositionens risikoprofil, og som passer til deres positioner i og

uden for handelsbeholdningen, hvis det er relevant, for på løbende basis at

overvåge overholdelsen af stk. 1 og 2 samt udviklingen i

securitiseringspositionen og de underliggende eksponeringer. Hvis det er

Institutionelle investorer, som eksponeres mod en securitisering, skal som minimum:

hensigtsmæssigt, skal disse nedskrevne procedurer omfatte overvågning af

eksponeringstypen, procentdelen af lån, der er forfalden med mere end 30, 60

og 90 dage, misligholdelsesrater, forudbetalingsrater, lån under

tvangsrealisation, inddrivelsesrater, tilbagekøb, låneændringer, betalingsfrihed,

sikkerhedsstillelsestype og ejer- eller lejerforhold i forbindelse med fast

ejendom, frekvensfordelingen af kreditvurderinger eller andre målinger af

kreditværdigheden for de underliggende eksponeringer, den erhvervsmæssige

og geografiske diversificering og frekvensfordelingen af belåningsprocenten

med udsvingsbånd, der fremmer en hensigtsmæssig følsomhedsanalyse. Hvis

de underliggende eksponeringer selv er securitiseringer, overvåger de

institutionelle investorer tillige de eksponeringer, der ligger til grund for disse

securitiseringer

regelmæssigt udføre stresstest af de betalingsstrømme og værdier af

sikkerhedsstillelse, som understøtter de underliggende eksponeringer, idet

testen skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af

risikoen ved securitiseringspositionen

sikre, at der er tilstrækkelig intern rapportering til ledelsesorganet, således at

dette

bekendt

med

væsentlige

risici

hidrørende

fra

securitiseringspositionerne, og at risiciene hidrørende fra sådanne investeringer

forvaltes hensigtsmæssigt

efter anmodning kunne godtgøre over for de kompetente myndigheder, at de

for hver af deres securitisationspositioner har en grundig og indgående

forståelse af positionen og de underliggende eksponeringer og har iværksat

nedskrevne politikker og procedurer til forvaltning af risiciene herved samt til

registrering af relevante oplysninger.

Artikel 4

Risikotilbageholdelse

Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige

långiver i en securitisering skal løbende tilbageholde en væsentlig nettoøkonomisk

interesse i securitiseringen på mindst 5 %. Hvis det eksponeringsleverende institut,

det organiserende institut og den oprindelige långiver ikke indbyrdes har aftalt, hvem

der tilbageholder den væsentlige nettoøkonomiske interesse, påhviler det det

eksponeringsleverende institut at gøre dette. Tilbageholdelseskravene må ikke

bringes i anvendelse flere gange for samme securitisering. Den væsentlige

nettoøkonomiske interesse måles ved indgåelsen og bestemmes for ikke-balanceførte

poster af den notionelle værdi. Den væsentlige nettoøkonomiske interesse må ikke

opdeles mellem forskellige typer af tilbageholdere og må ikke være omfattet af

nogen kreditrisikoreduktion eller afdækning.

Med henblik på denne artikel anses en enhed ikke for at være et

eksponeringsleverende institut, hvis denne udelukkende er etableret eller drives med

henblik på securitisering af eksponeringer.

Kun i følgende tilfælde anses der for at være tale om tilbageholdelse af en væsentlig

nettoøkonomisk interesse på mindst 5 % som omhandlet i stk. 1:

tilbageholdelse af mindst 5 % af den nominelle værdi af hver af de trancher,

der er solgt eller overført til investorerne

i tilfælde af revolverende securitiseringer eller securitiseringer af revolverende

eksponeringer, tilbageholdelse af det eksponeringsleverende instituts andel på

mindst 5 % af den nominelle værdi af hver af de securitiserede eksponeringer

tilbageholdelse af tilfældigt udvalgte eksponeringer svarende til mindst 5 % af

de securitiserede eksponeringers nominelle værdi, når sådanne ikke-

securitiserede eksponeringer ellers ville være blevet securitiseret i

securitiseringen, forudsat at antallet af potentielt securitiserede eksponeringer

er på mindst 100 ved indgåelsen

tilbageholdelse af "first loss"-tranchen og, såfremt en sådan tilbageholdelse

ikke udgør 5 % af den nominelle værdi af de securitiserede eksponeringer, om

nødvendigt andre trancher med samme eller en strengere risikoprofil end de

trancher, der er overført eller solgt til investorer, og som ikke forfalder tidligere

end de trancher, der er overført eller solgt til investorer, således at

tilbageholdelsen i alt svarer til mindst 5 % af de securitiserede eksponeringers

nominelle værdi

tilbageholdelse af en ”first loss”-eksponering på mindst 5 % af hver

securitiseret eksponering i securitiseringen.

Hvis et blandet finansielt holdingselskab i Unionen som omhandlet i direktiv

2002/87/EF, et moderkreditinstitut eller et finansielt holdingselskab i Unionen eller

et af dettes datterselskaber som omhandlet i forordning (EU) nr. 575/2013 som

eksponeringsleverende eller organiserende institut securitiserer eksponeringer fra et

eller flere kreditinstitutter, investeringsselskaber eller andre finansieringsinstitutter,

der er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau, kan kravene i stk. 1 opfyldes på

grundlag af den konsoliderede situation for det tilknyttede moderkreditinstitut, det

finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab i Unionen.

Første afsnit finder kun anvendelse, hvis de kreditinstitutter, investeringsselskaber

eller finansieringsinstitutter, der har indgået de securitiserede eksponeringer,

opfylder kravene i artikel 79 i direktiv 2013/36/EU og rettidigt meddeler det

eksponeringsleverende eller organiserende institut og moderkreditinstituttet i

Unionen eller det finansielle holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab

i Unionen de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i denne

forordnings artikel 5.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, når de securitiserede eksponeringer er eksponeringer

mod nedenstående eller eksponeringer, som fuldt ud, betingelsesløst og

uigenkaldeligt er garanteret af nedenstående:

centralregeringer eller centralbanker

medlemsstaters regionale og lokale myndigheder samt offentlige enheder som

omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 575/2013

institutter, der er tillagt en risikovægt på 50 % eller derunder i henhold til tredje

del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

de multilaterale udviklingsbanker, der er opført i artikel 117 i forordning (EU)

nr. 575/2013.

Stk. 1 gælder ikke for transaktioner baseret på et klart, transparent og tilgængeligt

indeks, hvor de underliggende referenceenheder er identiske med dem, der indgår i et

indeks over enheder, der handles bredt, eller som er andre omsættelige værdipapirer

end securitiseringspositioner.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udarbejder i nært samarbejde med

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den

Europæiske

Tilsynsmyndighed

for

Forsikrings-

Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder for nærmere at præcisere kravet om risikotilbageholdelse, særlig for så

vidt angår:

de nærmere bestemmelser for tilbageholdelsen af risiko i henhold til stk. 2,

herunder opfyldelse gennem en syntetisk eller betinget form for tilbageholdelse

målingen af det i stk. 1 omhandlede tilbageholdelsesniveau

forbuddet mod afdækning eller salg af den tilbageholdte interesse

betingelserne for tilbageholdelse på konsolideret niveau i henhold til stk. 3

betingelserne for undtagelse af transaktioner baseret på et klart, transparent og

tilgængeligt indeks som omhandlet i stk. 5.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for

Kommissionen senest [six

months after entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede

reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i

forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 5

Transparenskrav

for

eksponeringsleverende

organiserende institutter og SSPE'er

institutter,

Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en i en

securitisering gør i overensstemmelse med stk. 2 som minimum følgende oplysninger

tilgængelige for indehavere af en securitiseringsposition og de i denne forordnings

artikel 15 omhandlede kompetente myndigheder:

oplysninger om de eksponeringer, der ligger til grund for securitiseringen,

kvartalsvis eller, i tilfælde af ABCP, oplysninger om de underliggende

tilgodehavender eller fordringer månedsvis

hvis det er relevant, følgende dokumenter, herunder en detaljeret beskrivelse af

prioriteringen af betalinger i securitiseringen:

det endelige udbudsdokument eller prospekt sammen med de afsluttende

transaktionsdokumenter, men ikke juridiske udtalelser og vurderinger

("legal opinions")

for en traditionel securitisering, salgsaftalen for aktivet, aftalen om

tildeling, nyordning eller overførsel samt relevante trusterklæringer

derivat- og garantiaftalerne og eventuelle relevante dokumenter

vedrørende aftaler om sikkerhedsstillelse, hvis de securitiserede

eksponeringer vedbliver med at være det eksponeringsleverende instituts

eksponeringer

aftaler med administrationsselskab og backup-administrationsselskab

samt aftaler om forvaltning og likviditetsstyring

ii)

iii)

iv)

trustdokumenter ("trust deed"), sikkerhedsdokumenter, agentaftale, aftale

med kontoførende bank, aftale om garanteret afkast, "incorporated terms"

eller "master trust framework" eller "master definitions agreement" eller

juridisk dokumentation med tilsvarende juridisk værdi

relevante aftaler mellem kreditorer, derivat-dokumentation, aftaler om

efterstillede lån, aftaler om iværksætterlån og aftaler om

likviditetsfacilitet

vi)

vii) enhver anden dokumentation, som er relevant for forståelsen af

transaktionen

hvis et prospekt ikke er udarbejdet i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF

, en sammenfatning af

transaktionen eller en oversigt over de væsentligste karakteristika ved

securitiseringen, herunder, hvis det er relevant:

ii)

iii)

iv)

oplysninger vedrørende transaktionens struktur

oplysninger vedrørende eksponeringens karakteristika, betalingsstrømme,

karakteristik af kreditforbedring og likviditetsstøtte

oplysninger vedrørende stemmerettigheder for indehavere af en

securitiseringsposition samt disses forhold til andre sikrede kreditorer

en liste over alle udløsningstærskler og hændelser i de i litra b)

omhandlede dokumenter, som kan have en væsentlig indvirkning på

udviklingen i securitiseringsinstrumentet

strukturdiagrammerne indeholdende en oversigt over transaktionen,

betalingsstrømmene og ejerforhold

i tilfælde af STS-securitiseringer, den i denne forordnings artikel 14, stk. 1,

omhandlede STS-meddelelse

kvartalsvise eller, i tilfælde

indeholdende følgende:

ii)

ABCP,

månedlige

investorrapporter

alle væsentlige og relevante data om kreditkvaliteten og udviklingen i de

underliggende eksponeringer

data om de betalingsstrømme, som de underliggende eksponeringer og

forpligtelserne i securitiseringen genererer, undtagen for ABCP, samt

oplysninger om overtrædelse af udløsningstærskler, som indebærer

ændringer i prioriteringen af betalinger eller udskiftning af modparter

oplysninger om den i henhold til artikel 4 tilbageholdte risiko samt de

oplysninger, som kræves i henhold til stk. 3

iii)

hvis det er relevant, oplysninger i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014

om markedsmisbrug

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal

offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af

direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug

(forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af

12.6.2014, s. 1).

hvis litra f) ikke finder anvendelse, enhver væsentlig hændelse såsom:

en væsentlig overtrædelse af forpligtelserne i de i litra b) omhandlede

dokumenter, herunder eventuel afhjælpning, fritagelse eller samtykke,

som der efterfølgende er blevet anvendt i forbindelse med en sådan

overtrædelse

en ændring i de strukturelle karakteristika, som i væsentlig grad kan

påvirke udviklingen i securitiseringen

en væsentlig ændring i risikokarakteristikken for securitiseringen eller de

underliggende eksponeringer

i tilfælde af STS-securitiseringer, såfremt securitiseringen ophører med at

opfylde STS-kravene eller de kompetente myndigheder har truffet

afhjælpende eller administrative foranstaltninger

enhver væsentlig ændring i transaktionsdokumenterne.

ii)

iii)

iv)

De i litra a), b), c) og d) beskrevne oplysninger gøres tilgængelige straks og senest

efter transaktionens afslutning.

De i litra a) og e) beskrevne oplysninger gøres tilgængelige på samme tidspunkt i

hvert kvartal og senest en måned efter forfaldsdagen for betaling af renter. For så vidt

angår ABCP-securitiseringer gøres de i litra a) og e) beskrevne oplysninger

tilgængelige på samme tidspunkt hver måned og senest en måned efter forfaldsdagen

for betaling af renter.

De i litra f) og g) beskrevne oplysninger gøres tilgængelige straks.

Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en i en

securitisering udpeger af deres midte den enhed, som skal opfylde oplysningskravene

i henhold til stk. 1. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og

SSPE'en sikrer, at oplysningerne er tilgængelige vederlagsfrit, rettidigt og i klar form

for indehaveren af en securitiseringsposition og de kompetente myndigheder. Den

enhed, som er udpeget til at opfylde kravene i stk.1, gør oplysningerne tilgængelige

ved hjælp af et websted og:

indfører et velfungerende system til kontrol af datakvaliteten

lever op til passende governancestandarder, og påser, at der opretholdes og

anvendes en hensigtsmæssig organisatorisk struktur, som sikrer kontinuitet og

regelmæssighed

indfører passende systemer, kontroller og procedurer, som kan sikre, at

webstedet kan opfylde sin funktion på en pålidelig og sikker måde, og som kan

identificere kilder til operationelle risici

indfører systemer, som sikrer beskyttelsen og integriteten af de modtagne

oplysninger samt en hurtig registrering af disse

sikrer, at oplysningerne er tilgængelige i mindst fem år efter securitiseringens

udløbsdato.

Den enhed, som er ansvarlig for indberetningen af oplysningerne i henhold til denne

artikel, samt det sted, hvor oplysningerne gøres tilgængelige, angives i

dokumentationen vedrørende securitiseringen.

ESMA udarbejder i nært samarbejde med EBA og EIOPA udkast til

reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:

de oplysninger, som det eksponeringsleverende institut, det organiserende

institut og SSPE'en skal stille til rådighed for at overholde deres forpligtelser i

henhold til stk. 1, litra a) og d), samt formatet heraf i form af standardiserede

indberetningsskemaer

de krav, som det i stk. 2 omhandlede websted, hvor oplysningerne skal gøres

tilgængelige for indehavere af securitiseringspositioner, skal opfylde, særlig

med hensyn til:

–

webstedets governancestruktur og de nærmere bestemmelser for adgang

til oplysninger

de interne prodecurer til sikring af, at webstedet og de lagrede

oplysninger er velfungerende og kendetegnet ved operationel robusthed

og integritet

de indførte procedurer til sikring af oplysningernes kvalitet og

nøjagtighed.

–

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for

Kommissionen senest [one

year after entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykke omhandlede

reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med proceduren i

artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Kapitel 3

Simpel, transparent og standardiseret securitisering

Artikel 6

Anvendelsen af betegnelsen "simpel, transparent og standardiseret securitisering"

Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er må kun anvende

betegnelsen "STS" eller en betegnelse, som direkte eller indirekte henviser til disse begreber, i

forbindelse med deres securitisering, hvis securitiseringen opfylder alle kravene i denne

forordnings afdeling 1 eller 2 og de har givet meddelelse til ESMA i henhold til artikel 14,

stk. 1.

FDELING

ENERELLE BESTEMMELSER FOR

STS-

SECURITISERING

Artikel 7

Simpel, transparent og standardiseret securitisering

Securitiseringer, undtagen ABCP-securitiseringer, som opfylder kravene i denne forordnings

artikel 8, 9 og 10, anses for at være "STS".

Artikel 8

Krav til simpelhed

De underliggende eksponeringer skal være erhvervet af en SSPE ved salg eller

tildeling på en måde, som kan håndhæves over for sælger eller enhver anden

tredjepart, herunder i tilfælde af sælgers insolvens. Overførslen af den underliggende

eksponering til SSPE'en må ikke være omfattet af strenge tilbagetagelsesklausuler

("clawback provisions") i tilfælde af sælgers insolvens. Såfremt overførslen af de

underliggende eksponeringer sker ved tildeling og sikres på et senere tidspunkt end

ved transaktionens afslutning, skal de hændelser, som udløser en sådan sikring, som

minimum omfatte følgende hændelser:

en alvorlig forringelse af sælgers kreditkvalitetssituation

misligholdelse fra sælgers side eller dennes insolvens, og

sælgers uafhjulpne overtrædelser af sine aftalemæssige forpligtelser.

Sælger skal tilvejebringe erklæringer og garantier ("representations and warranties")

for, at de underliggende eksponeringer, der omfattes af securitiseringen, efter dennes

bedste overbevisning ikke er behæftede eller på anden måde er i en tilstand, som må

forventes at påvirke håndhævelsen af salget eller tildelingen negativt.

De underliggende eksponeringer, som overføres fra sælger til SSPE'en, skal opfylde

på forhånd fastsatte og veldefinerede kriterier, som ikke tillader aktiv porteføljepleje

af nævnte eksponeringer på et skønsmæssigt grundlag.

Securitiseringen skal sikres ved en pulje af underliggende eksponeringer, som er

homogene med hensyn til aktivtype. De underliggende eksponeringer skal udgøre

kontraktmæssigt bindende forpligtelser, som kan håndhæves med fuld regresret over

for låntagerne og er forbundet med fastsatte periodiske betalingsstrømme, som er

betalinger vedrørende leje, hovedstol og renter, eller som er relateret til eventuelle

andre rettigheder til at modtage indkomst fra aktiver, som garanterer sådanne

betalinger. De underliggende eksponeringer må ikke omfatte værdipapirer som

defineret i direktiv 2014/65/EU.

De underliggende eksponeringer må ikke omfatte securitiseringer.

De underliggende eksponeringer skal indgås som led i det eksponeringsleverende

instituts eller den oprindelige långivers almindelige virksomhed i henhold til

bevillingsstandarder, som ikke er mindre strenge end dem, som det

eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver anvender ved indgåelse

af tilsvarende eksponeringer, som ikke securitiseres. Væsentlige ændringer i

bevillingsstandarder skal være fuldt tilgængelige for potentielle investorer. I tilfælde

af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån, må puljen af lån

ikke omfatte lån, som er markedsført og bevilget med den klausul, at låneansøgeren

eller, hvor det er relevant, mæglerne, er gjort opmærksom på, at oplysningerne

muligvis ikke er verificeret af långiveren. Vurderingen af låntagerens

kreditværdighed skal opfylde kravene i artikel 18, stk. 1-4, stk. 5, litra a), og stk. 6, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU eller artikel 8 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF eller tilsvarende krav i tredjelande. Det

eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver skal have erfaring med

indgåelse af eksponeringer af samme art som de securitiserede.

De underliggende eksponeringer må på tidspunktet for overførslen til SSPE'en ikke

omfatte misligholdte eksponeringer som omhandlet i artikel 178, stk. 1, i forordning

(EU) nr. 575/2013 eller eksponeringer mod en kreditsvag låntager eller garantistiller,

som, efter det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers bedste

overbevisning:

er erklæret insolvent eller har aftalt gældssanering eller -omlægning med sine

kreditorer, eller hvis kreditorer ved en domstol er givet ret til tvangsinddrivelse

eller erstatning som følge af den manglende betaling inden for tre år forud for

indgåelsesdatoen

findes i et officielt register over personer med negativ kredithistorik

har en kreditvurdering, som indikerer, at risikoen for, at kontraktmæssigt

aftalte betalinger ikke erlægges, er væsentligt højere end for den

gennemsnitlige låntager ved denne type lån i den relevante jusrisdiktion.

Låntagerne eller garantistillerne skal på tidspunktet for eksponeringernes overførsel

have erlagt mindst én betaling, medmindre der er tale om revolverende

securitiseringer sikret ved personlige kassekreditter, kreditkortfordringer,

tilgodehavender fra salg, lån ydet af producenter til de handlendes lagerfinansiering

("dealer floorplan finance loans") eller eksponeringer, som afvikles med et enkelt

afdrag.

Tilbagebetalingen til indehaverne af securitiseringspositionerne må ikke i væsentlig

grad afhænge af salget af aktiver, som sikrer de underliggende eksponeringer. Dette

forhindrer ikke, at sådanne aktiver efterfølgende indgår i en roll-over eller

refinansieres.

Artikel 9

Krav til standardisering

Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige

långiver skal opfylde kravet om risikotilbageholdelse i henhold til denne forordnings

artikel 4.

Rente- og valutarisici hidrørende fra securitiseringen skal begrænses, og de

foranstaltninger, der træffes med henblik herpå, offentliggøres. De underliggende

eksponeringer må ikke omfatte derivater, medmindre disse tjener til afdækning af

valuta- og renterisici. Disse derivater tegnes og dokumenteres i overensstemmelse

med almindelige standarder for international finansiering.

Alle rentebetalinger vedrørende aktiver og forpligtelser i securitiseringen, som er

bundet til en referencerente, skal baseres på almindeligt anvendte markedsrentesatser

og må ikke knyttes til komplekse formler eller derivater.

Hvis en securitisering er etableret uden en revolverende periode, eller den

revolverende periode er afsluttet, og hvis der er givet påkrav eller meddelelse om

opsigelse, må ingen betydelige kontantbeløb tilbageholdes i SSPE'en, og indtægter

fra afdrag på de underliggende eksponeringer videregives til investorerne via

sekventielle afdrag på securitiseringspositionerne i overensstemmelse med

securitiseringspositionens rangorden. Tilbagebetaling af securitiseringspositionerne

må ikke ændres i forhold til disses rangorden, og udviklingsrelaterede hændelser skal

indarbejdes i transaktioner kendetegnet ved ikke-sekventiel prioritering af betalinger,

herunder som minimum sådanne forringelser af de underliggende eksponeringers

kreditkvalitet, som bringer denne ned under en på forhånd fastlagt tærskel. Der må

ikke være bestemmelser, som kræver automatisk likvidation af de underliggende

eksponeringer til markedsværdi.

Transaktionsdokumentationen skal indeholde passende førtidsindfrielseshændelser

eller hændelser for afslutning af den revolverende periode, såfremt securitiseringen

er etableret med en revolverende periode, herunder som minimum de følgende:

en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet, som bringer

denne ned på eller under en på forhånd fastlagt tærskel

forekomst af en insolvensrelateret hændelse med hensyn

eksponeringsleverende institut eller administrationsselskabet

til

det

værdien af de underliggende eksponeringer, som SSPE'en besidder, når ned

under en på forhånd fastlagt tærskel (førtidsindfrielseshændelse)

der genereres ikke tilstrækkeligt med nye underliggende eksponeringer, som

opfylder den på forhånd fastlagte kreditkvalitet (hændelse for afslutning af den

revolverende periode).

aftalemæssige forpligtelser, opgaver og ansvar for administrationsselskabet

samt dettes forvaltningsteam, som skal have erfaring med forvaltning af de

underliggende eksponeringer og, hvis et er relevant, for trustee og udbydere af

andre accessoriske tjenesteydelser

processer og ansvar, som er nødvendige for at sikre, at misligholdelse fra

administrationsselskabets side eller dettes insolvens ikke medfører, at

varetagelsen af forvaltningsopgaven ophører

bestemmelser, der sikrer udskiftning af derivatmodparter, likviditetsstillere og

kontoførende bank i tilfælde af misligholdelse fra disses side, disses insolvens

samt andre angivne hændelser, hvis det er relevant.

Transaktionsdokumentationen skal klart angive:

Politikker, procedurer og risikostyringskontroller skal være veldokumenterede, og

der skal være indført effektive systemer.

Transaktionsdokumentationen skal formuleres klart og konsekvent og indeholde

definitioner, afhjælpende foranstaltninger og øvrige foranstaltninger relateret til

låntagernes overtrædelse af kontraktvilkår og misligholdelse fra disses side, til

gældsomlægning,

gældseftergivelse,

henstand,

betalingsfrihed,

tab,

omklassificeringer ("charge offs") og inddrivelser foruden andre afhjælpende

foranstaltninger relateret til aktivers udvikling. Nævnte dokumentation skal klart

angive prioriteringen af betalinger, udløsningstærskler, ændringer i prioriteringen af

betalinger i forbindelse med udløsende hændelser samt forpligtelsen til at rapportere

sådanne hændelser. Enhver ændring i prioriteringen af betalinger skal rapporteres,

når den finder sted.

Transaktionsdokumentationen skal indeholde klare bestemmelser, som letter den

rettidige løsning af konflikter mellem forskellige investorklasser, stemmerettigheder

skal defineres klart og tildeles obligationsindehaverne, og det ansvar, som påhviler

trustee og andre enheder med betroede opgaver over for investorerne, skal klart

identificeres.

Artikel 10

Krav til transparens

Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en skal før

investeringen give investor adgang til data vedrørende den statiske og dynamiske

historiske misligholdelses- og tabsudvikling, bl.a. data vedrørende overtrædelse af

kontraktvilkår og misligholdelse, for eksponeringer, som i alt væsentligt svarer til

dem, som securitiseres. Disse data skal omfatte en periode på mindst syv år for ikke-

detaileksponeringer og fem år for detaileksponeringer. Kriterierne for at sidestille

eksponeringer skal offentliggøres.

En stikprøve af de underliggende eksponeringer skal kontrolleres af en relevant og

uafhængig ekstern instans forud for udstedelsen af de værdipapirer, som

securitiseringen giver anledning til, idet det bl.a. ved et konfidensniveau på 95 %

undersøges, om de offentliggjorte data vedrørende de underliggende eksponeringer

er nøjagtige.

Det eksponeringsleverende institut eller det organiserende institut skal forelægge en

"liability cash flow"-model for investorerne, såvel før fastsættelsen af prisen på

securitiseringen som på løbende basis.

Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en er i

fællesskab ansvarlige for overholdelse af denne forordnings artikel 5 og skal gøre

alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), tilgængelige for

potentielle investorer forud for prisfastsættelsen. Det eksponeringsleverende institut,

det organiserende institut og SSPE'en skal gøre de oplysninger, der kræves i henhold

til artikel 5, stk. 1, litra b)-e), tilgængelige forud for prisfastsættelsen, i det mindste i

udkast eller foreløbig form, hvis dette er tilladt i henhold til artikel 3 i direktiv

2003/71/EF. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og

SSPE'en skal gøre det endelige dokument tilgængeligt for investorerne senest 15

dage efter transaktionens afslutning.

FDELING

RAV TIL

ABCP-

SECURITISERING

Artikel 11

Simple, transparente og standardiserede ABCP-securitiseringer

ABCP-securitiseringer anses for at være "STS", hvis ABCP-programmet overholder kravene i

denne forordnings artikel 13, og alle transaktioner inden for nævnte ABCP-program opfylder

kravene i artikel 12.

Artikel 12

Krav på transaktionsniveau

En transaktion inden for et ABCP-program skal opfylde kravene i afdeling 1 i dette

kapitel undtagen artikel 7, artikel 8, stk. 4 og 6, artikel 9, stk. 3, 4, 5, 6 og 8 samt

artikel 10, stk. 3. Med henblik på denne afdeling anvendes begreberne

"eksponeringsleverende institut" og "oprindelig långiver", jf. artikel 8, stk. 7, i

betydningen "sælger".

Transaktioner inden for et ABCP-program skal sikres ved en pulje af underliggende

eksponeringer, som er homogene med hensyn til aktivtype og har en vægtet

gennemsnitlig restløbetid på højst to år, og hvor ingen har en restløbetid på over tre

år. De underliggende eksponeringer må ikke omfatte lån sikret ved pant i beboelses-

eller erhvervsejendom eller boliglån med fuld garanti, som omhandlet i artikel 129,

stk. 1, litra e) i forordning (EU) nr. 575/2013. De underliggende eksponeringer skal

indeholde kontraktmæssigt bindende forpligtelser, som kan håndhæves med fuld

regresret over for låntagerne og er forbundet med fastsatte betalingsstrømme, som er

betalinger vedrørende leje, hovedstol og renter, eller som er relateret til eventuelle

andre rettigheder til at modtage indkomst fra aktiver, som garanterer sådanne

betalinger. De underliggende eksponeringer må ikke omfatte værdipapirer som

defineret i direktiv 2014/65/EU.

Alle

rentebetalinger

vedrørende

aktiver

forpligtelser

securitiseringstransaktionen, som er bundet til en referencerente, skal baseres på

almindeligt anvendte markedsrentesatser, men må ikke knyttes til komplekse formler

eller derivater.

Efter misligholdelse fra sælgers side eller en opsigelseshændelse må ingen betydelige

kontantbeløb tilbageholdes i SSPE'en, og indtægter fra afdrag på de underliggende

eksponeringer videregives til de investorer, som besidder en securitiseringsposition,

via sekventiel betaling til securitiseringspositionerne i overensstemmelse med

securitiseringspositionens rangorden. Der må ikke være bestemmelser, som kræver

automatisk likvidation af de underliggende eksponeringer til markedsværdi.

De underliggende eksponeringer skal indgås som led i sælgers almindelige

virksomhed i henhold til bevillingsstandarder, som ikke er mindre strenge end dem,

som sælger anvender ved indgåelse af tilsvarende eksponeringer, som ikke

securitiseres. Væsentlige ændringer i bevillingsstandarder skal være fuldt

tilgængelige for potentielle investorer. I tilfælde af securitiseringer, hvor de

underliggende eksponeringer er boliglån, må puljen af lån ikke omfatte lån, som er

markedsført og bevilget med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant,

mæglerne, er gjort opmærksom på, at oplysningerne muligvis ikke er verificeret af

långiveren. Sælger skal have erfaring med indgåelse af eksponeringer af samme art

som de securitiserede.

Transaktionsdokumentationen skal indeholde hændelser for afslutning af den

revolverende periode, herunder som minimum de følgende:

en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet, som bringer

denne ned på eller under en på forhånd fastlagt tærskel

forekomst af en insolvensrelateret hændelse med hensyn til sælger eller

administrationsselskabet

der genereres ikke tilstrækkeligt med nye underliggende eksponeringer, som

opfylder den på forhånd fastlagte kreditkvalitet.

aftalemæssige forpligtelser, opgaver og ansvar for det organiserende institut og

administrationsselskabet samt dettes forvaltningsteam, som skal have erfaring

Transaktionsdokumentationen skal klart angive:

med forvaltning af de underliggende eksponeringer og, hvis det er relevant, for

trustee og udbydere af andre accessoriske tjenesteydelser

processer og ansvar, som er nødvendige for at sikre, at misligholdelse fra

administrationsselskabets side eller dettes insolvens ikke medfører, at

varetagelsen af forvaltningsopgaven ophører

bestemmelser, der sikrer udskiftning af derivatmodparter og kontoførende bank

i tilfælde af misligholdelse fra disses side, disses insolvens eller andre angivne

hændelser, hvis det er relevant.

Det organiserende institut skal selv udvise due diligence og kontrollere, at

sælger lever op til sunde bevillingsstandarder, muligheder for gældsafvikling

samt inddrivelsesprocedurer, som opfylder kravene i artikel 259, stk. 3, litra i)-

m), i forordning (EU) nr. 575/2013 eller tilsvarende krav i tredjelande.

Politikker, procedurer og risikostyringskontroller skal være veldokumenterede, og

der skal være indført effektive systemer.

Artikel 13

Krav på programniveau

Alle transaktioner inden for et ABCP-program skal opfylde kravene i denne

forordnings artikel 12.

Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige

långiver skal opfylde kravet om risikotilbageholdelse i henhold til denne forordnings

artikel 4.

ABCP-programmet må ikke være en resecuritisering, og kreditforbedringen må ikke

etablere en trancheopdeling i andet lag på programniveau.

Det organiserende institut for ABCP-programmet skal være et kreditinstitut under

tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU. Det organiserende institut skal fungere som

udbyder af en likviditetsfacilitet og understøtte alle securitiseringspositioner på

transaktionsniveau inden for ABCP-programmet samt dække dels alle likviditets- og

kreditrisici og alle væsentlige udvandingsrisici for de securitiserede eksponeringer,

dels øvrige transaktionsomkostninger og omkostninger vedrørende programmet som

helhed.

De værdipapirer, der udstedes som led i et ABCP-program, må ikke indeholde call-

optioner, bestemmelser om forlængelse eller andre klausuler, som påvirker deres

endelige udløbstidspunkt.

Rente- og valutarisici, som opstår på ABCP-programniveau skal begrænses, og de

foranstaltninger, der træffes med henblik herpå, offentliggøres. Derivater må kun

anvendes på programniveau til afdækning af valuta- og renterisici. Sådanne derivater

dokumenteres i overensstemmelse med almindelige standarder for international

finansiering.

Dokumentationen vedrørende programmet skal klart angive:

det ansvar, som påhviler trustee og andre enheder med betroede opgaver over

for investorerne

bestemmelser, som letter den rettidige løsning af konflikter mellem det

organiserende institut og indehaverne af securitiseringspositioner

aftalemæssige forpligtelser, opgaver og ansvar for det organiserende institut

samt dettes forvaltningsteam, som skal have erfaring med kreditbevilling, samt

for trustee og andre udbydere af accessoriske tjenesteydelser

processer og ansvar, som er nødvendige for at sikre, at misligholdelse fra

administrationsselskabets side eller dettes insolvens ikke medfører, at

varetagelsen af forvaltningsopgaven ophører

bestemmelser vedrørende udskiftning af derivatmodparter og kontoførende

bank på ABCP-programniveau i tilfælde af misligholdelse fra disses side,

disses insolvens og andre angivne hændelser, hvis det er relevant.

at der i forbindelse med angivne hændelser samt misligholdelse fra det

organiserende instituts side eller dettes insolvens vil blive truffet afhjælpende

foranstaltninger med henblik på sikkerhedsstillelse for finansieringstilsagnet

eller udskiftning af udbyderen af likviditetsfaciliteten, hvis det er nødvendigt.

Såfremt udbyderen af likviditetsfaciliteten ikke fornyr finansieringstilsagnet

inden for 30 dage fra dets udløbsdato, skal der ske træk på likviditetsfaciliteten,

de værdipapirer, som udløber, skal tilbagebetales, og transaktionerne skal

ophøre med at købe eksponeringer og tilbagebetale de eksisterende

underliggende eksponeringer.

Politikker, procedurer og risikostyringskontroller skal være veldokumenterede, og

der skal være indført effektive systemer.

Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en er i

fællesskab ansvarlige for overholdelse på ABCP-programniveau af denne

forordnings artikel 5 og skal gøre alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel

5, stk. 1, litra a), tilgængelige for potentielle investorer forud for prisfastsættelsen.

Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en skal gøre

de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 5, stk. 1, litra b)-e), tilgængelige forud

for prisfastsættelsen, i det mindste i udkast eller foreløbig form, hvis dette er tilladt i

henhold til artikel 3 i direktiv 2003/71/EF. Det eksponeringsleverende institut, det

organiserende institut og SSPE'en skal gøre det endelige dokument tilgængeligt for

investorerne senest 15 dage efter transaktionens afslutning.

Artikel 14

STS-meddelelse og due diligence

Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er giver ved

hjælp af Indberetningsvalutaen som omhandlet i denne artikels stk. 5 i fællesskab

ESMA meddelelse om, at securitiseringen opfylder kravene i denne forordnings

artikel 7-10 eller 11-13 ("STS-meddelelse"). ESMA offentliggør STS-meddelelsen

på sit officielle websted i henhold til stk. 4. Den underretter desuden sin kompetente

myndighed. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og

SSPE'en i en securitisering udpeger af deres midte den enhed, som skal være det

første kontaktpunkt for investorer og kompetente myndigheder.

Såfremt det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver ikke er et

kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 2),

i forordning (EU) nr. 575/2013, ledsages meddelelsen i henhold til stk. 1 af følgende:

en bekræftelse fra det eksponeringsleverende institut eller den oprindelig

långiver på, at ydelsen af lån sker på grundlag af velfunderede og veldefinerede

kriterier og klart fastsatte procedurer for godkendelse, ændring, fornyelse og

finansiering af lån og at det eksponeringsleverende institut eller den oprindelig

långiver har indført effektive systemer til anvendelse af sådanne procedurer

en erklæring om, hvorvidt de i litra a) nævnte elementer er omfattet af tilsyn.

Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en giver

straks ESMA og deres kompetente myndighed meddelelse, såfremt en securitisering

ikke længere opfylder kravene i denne forordnings artikel 7-10 eller 11-13.

ESMA vedligeholder på sit officielle websted en liste over alle securitiseringer, for

hvilke de eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter og SSPE'er

har meddelt, at de opfylder kravene i denne forordnings artikel 7-10 eller 11-13.

ESMA opdaterer listen, hvis securitiseringer efter de kompetente myndigheders

beslutning eller meddelelse fra det eksponeringsleverende institut, det organiserende

institut eller SSPE'en ikke længere anses for at være STS. Såfremt den kompetente

myndighed har pålagt administrative sanktioner eller afhjælpende foranstaltninger i

henhold til artikel 17, giver den straks ESMA meddelelse herom. ESMA angiver det

straks på listen, når en kompetent myndighed har pålagt administrative sanktioner

eller afhjælpende foranstaltninger i relation til den pågældende securitisering.

ESMA udarbejder i nært samarbejde med EBA og EIOPA udkast til

reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de oplysninger, som det

eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en stiller til

rådighed for at overholde deres forpligtelser i henhold til stk. 1, samt formatet heraf i

form af standardiserede indberetningsskemaer.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for

Kommissionen senest [twelve

months after entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykke omhandlede

reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med proceduren i

artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Kapitel 4

Tilsyn

Artikel 15

Udpegning af kompetente myndigheder

Følgende kompetente myndigheder sikrer overholdelsen af forpligtelserne i denne

forordnings artikel 3 i henhold til de beføjelser, som tillægges dem ved de relevante

retsakter:

for forsikrings- og genforsikringsselskaber, den kompetente myndighed i

henhold til artikel 13, stk. 10, i direktiv 2009/138/EF

for forvaltere af alternative investeringsfonde, den kompetente ansvarlige

myndighed i henhold til artikel 44 i direktiv 2011/61/EU

for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og

investeringsinstitutters administrationsselskaber, den kompetente myndighed i

henhold til artikel 97 i direktiv 2009/65/EF

for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, den kompetente myndighed i

henhold til artikel 6, litra g), i direktiv 2003/41/EF

for kreditinstitutter eller investeringsselskaber, den kompetente myndighed i

henhold til artikel 4 i direktiv 2013/36/EU, herunder ECB i henhold til Rådets

forordning (EU) nr. 1024/2013.

De kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med organiserende institutter i

henhold til artikel 4 i direktiv 2013/36/EU, herunder ECB i henhold til Rådets

forordning (EU) nr. 1024/2013, sikrer, at organiserende institutter overholder

forpligtelserne i artikel denne forordnings 4-14.

Såfremt eksponeringsleverende institutter, oprindelige långivere og SSPE'er er

tilsynsbelagte enheder i henhold til direktiv 2013/36/EU, forordning (EU) nr.

1024/2013, direktiv 2009/138/EF, direktiv 2003/41/EF, direktiv 2011/61/EU eller

direktiv 2009/65/EF, sikrer de relevante kompetente myndigheder i henhold til disse

retsakter, herunder ECB i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013,

overholdelsen af forpligtelserne i denne forordnings artikel 4-14.

For enheder, som ikke er omfattet af de lovgivningsmæssige retsakter fra Unionen,

der er omhandlet i stk. 3, udpeger medlemsstaterne en eller flere kompetente

myndigheder til at sikre overholdelsen af denne forordnings artikel 4-14.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen, ESMA, EBA og EIOPA samt andre

medlemsstaters kompetente myndigheder om udpegningen af kompetente

myndigheder i henhold til dette stykke.

ESMA offentliggør og opdaterer på sit websted en liste over de i denne artikel

omhandlede kompetente myndigheder.

Artikel 16

De kompetente myndigheders beføjelser

Hver medlemsstat skal sikre, at den kompetente myndighed, som er udpeget i

overensstemmelse med artikel 15, stk. 2-4, har de tilsyns-, undersøgelses- og

sanktionsbeføjelser, som er nødvendige til opfyldelsen af dens opgaver i henhold til

denne forordning.

Den kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt de arrangementer, processer

og mekanismer, som eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter,

SSPE'er og oprindelige långivere gennemfører for at overholde denne forordning.

kompetente

myndigheder

sikrer,

risici

hidrørende

fra

securitiseringstransaktioner, herunder omdømmemæssige risici, evalueres og

imødegås gennem passende politikker og procedurer i de eksponeringsleverende

institutter, organiserende institutter og SSPE'er samt hos de oprindelige långivere.

Artikel 17

Administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger

Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige

sanktioner i henhold til denne forordnings artikel 19 fastsætter medlemsstaterne

bestemmelser om passende administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger

gældende, når:

et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller en oprindelig

långiver har ikke opfyldt kravene i artikel 4

et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut og en SSPE har ikke

opfyldt kravene i artikel 5

et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut og en SSPE har ikke

opfyldt kravene i denne forordnings artikel 7-10 eller 11-13.

Medlemsstaterne sikrer desuden, at de administrative sanktioner og/eller afhjælpende

foranstaltninger gennemføres effektivt.

De nævnte sanktioner og foranstaltninger skal være effektive, forholdsmæssige og

have afskrækkende virkning og som minimum omfatte følgende:

en offentlig meddelelse, hvori identiteten på den fysiske eller juridiske person

og overtrædelsens art nævnes i overensstemmelse med artikel 22

en afgørelse, hvorefter det pålægges den fysiske eller juridiske person at bringe

den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan

handlemåde

et midlertidigt forbud gældende for ethvert medlem af det

eksponeringsleverende instituts, det organiserende instituts eller SSPE'ens

ledelsesorgan eller andre fysiske personer, som gøres ansvarlige, mod at udøve

ledelsesfunktioner i sådanne virksomheder

i tilfælde af den overtrædelse, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c),

et midlertidigt forbud mod, at det eksponeringsleverende institut, det

organiserende institut og SSPE'en selv giver meddelelse om, at en

securitisering opfylder kravene i denne forordnings artikel 7-10 eller 11-13

administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller, i de

medlemsstater, som ikke har euroen som valuta, det tilsvarende beløb i national

mønt [date

of entry into force of this Regulation]

eller i tilfælde af en juridisk person, de i litra e) omhandlede administrative

maksimumbøder eller bøder på op til 10 % af den juridiske persons samlede

årsomsætning ifølge det seneste af ledelsesorganet godkendte regnskab; hvis

den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af det

moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til

direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede årsomsætning den samlede

årsomsætning, eller den tilsvarende indkomsttype i henhold til de relevante

regnskabsmæssige retsakter, ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som

det endelige moderselskabs ledelsesorgan har godkendt

administrative maksimumbøder på mindst det dobbelte af den fortjeneste, der

er opnået ved overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes, også selv om

dette overstiger maksimumsbeløbene i litra e) og f).

Såfremt de i stk. 1 omhandlede bestemmelser finder anvendelse på juridiske

personer, sikrer medlemsstaterne desuden, at de kompetente myndigheder anvender

de administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger i stk. 2 på medlemmer

af ledelsesorganet samt andre personer, som i henhold til national lovgivning er

ansvarlige for overtrædelsen.

Medlemsstaterne sikrer, at enhver afgørelse om pålæggelse af administrative

sanktioner og afhjælpende foranstaltninger som omhandlet i stk. 2 kan prøves ved en

domstol.

Artikel 18

Udøvelse af beføjelsen til at pålægge administrative sanktioner og

afhjælpende foranstaltninger

De kompetente myndigheder udøver beføjelsen til at pålægge de administrative

sanktioner og afhjælpende foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordnings

artikel 17, i overensstemmelse med nationale lovgivningsrammer:

direkte

i samarbejde med andre myndigheder

ved anmodning til de kompetente retlige myndigheder.

De kompetente myndigheder tager ved fastsættelsen af type og niveau for en

administrativ sanktion eller afhjælpende foranstaltning pålagt i henhold til denne

forordnings artikel 17 hensyn til alle relevante forhold, herunder, hvis det er relevant:

overtrædelsens væsentlighed, alvorlighed og varighed

graden af ansvar hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for

overtrædelsen

den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke med

udgangspunkt navnlig i den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning

eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst og nettoaktiver

den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller undgåede tab,

såfremt disse beløb kan beregnes

de tab for tredjeparter, som kan tilskrives overtrædelsen, såfremt disse beløb

kan beregnes

den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med den

kompetente myndighed, uden at det dog tilsidesætter kravet om tilbagebetaling

af den pågældende persons fortjeneste eller undgåede tab

overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har

begået.

Artikel 19

Fastsættelse af strafferetlige sanktioner

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om administrative

sanktioner eller afhjælpende foranstaltninger for overtrædelser, der er omfattet af

strafferetlige sanktioner i henhold til national ret.

Hvis medlemsstaterne i henhold til stk. 1 har valgt at fastsætte strafferetlige

sanktioner for en overtrædelse omfattet af denne forordnings artikel 17, stk. 1, sikrer

de, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder

har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt til de retlige, retsforfølgende

eller strafferetlige myndigheder inden for deres jurisdiktion for at indhente specifikke

oplysninger om strafferetlige efterforskninger eller straffesager, der er indledt for

overtrædelser omfattet af artikel 17, stk. 1, og til at give andre kompetente

myndigheder samt ESMA, EBA og EIOPA de samme oplysninger, således at disse

kan opfylde deres forpligtelse til at samarbejde med henblik på anvendelsen af denne

forordning.

Artikel 20

Meddelelsespligt

Medlemsstaterne giver senest [one

year after entry into force of this Regulation]

Kommissionen, ESMA, EBA, og EIOPA meddelelse om de love og administrative

bestemmelser, herunder relevante strafferetlige bestemmelser, som gennemfører dette kapitel.

Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen, ESMA, EBA, og EIOPA

eventuelle senere ændringer heraf.

Artikel 21

Samarbejde mellem kompetente myndigheder og de europæiske tilsynsmyndigheder

De kompetente myndigheder, som er omhandlet i denne forordnings artikel 15, og

ESMA, EBA og EIOPA indgår i et nært samarbejde og udveksler oplysninger med

henblik på udførelsen af deres opgaver i henhold til artikel 16-19, særlig for så vidt

angår identifikationen og afhjælpningen af overtrædelser af denne forordning.

De kompetente myndigheder kan også samarbejde med de kompetente myndigheder

i tredjelande i forbindelse med udøvelsen af deres sanktionsbeføjelser og for at lette

inddrivelsen af bøder.

Såfremt en kompetent myndighed konstaterer, at denne forordning er blevet

overtrådt, eller har grund til at antage dette, underretter den den kompetente

tilsynsmyndighed for det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut,

den oprindelig långiver, SSPE'en eller investor om sine undersøgelsesresultater på en

tilstrækkelig detaljeret måde. De berørte kompetente myndigheder koordinerer deres

tilsyn tæt og sikrer konsekvente afgørelser.

Såfremt den i stk. 3 omhandlede overtrædelse i særdeleshed vedrører en urigtig eller

vildledende meddelelse i henhold til denne forordnings artikel 14, stk. 1, underretter

den kompetente myndighed, som har konstateret nævnte overtrædelse, desuden

straks ESMA, EBA og EIOPA om sine undersøgelsesresultater.

Efter modtagelse af de i stk. 3 omhandlede oplysninger tager den kompetente

myndighed ethvert nødvendigt skridt til afhjælpning af den konstaterede

overtrædelse og underretter de øvrige berørte kompetente myndigheder, særlig de

kompetente myndigheder for det eksponeringsleverende institut, det organiserende

institut og SSPE'en samt for indehaveren af en securitiseringsposition, hvis denne

indehaver kendes. I tilfælde af uenighed mellem de kompetente myndigheder kan

sagen henvises til ESMA, og proceduren i artikel 19 og i givet fald artikel 20 i

forordning (EU) nr. 1095/2010 finder anvendelse.

ESMA udarbejder i nært samarbejde med EBA og EIOPA udkast til

reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den generelle

samarbejdsforpligtelse, de oplysninger, der skal udveksles i henhold til stk. 1, samt

underretningsforpligtelserne i henhold til stk. 3 og 4.

ESMA forelægger i et nært samarbejde med EBA og EIOPA disse udkast til

reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [twelve

months

after entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede

reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i

forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 22

Offentliggørelse af administrative sanktioner og afhjælpende

foranstaltninger

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse på

deres officielle websteder offentliggør enhver afgørelse om pålæggelse af en

administrativ sanktion eller afhjælpende foranstaltning for overtrædelse af denne

forordnings artikel 4, 5 eller 14, stk. 1, efter at modtageren af sanktionen eller

foranstaltningen er blevet underrettet om nævnte afgørelse.

Den i stk. 1 omhandlede offentliggørelse omfatter oplysninger om overtrædelsens

type og art, de ansvarlige personers identitet samt de pålagte sanktioner eller

foranstaltninger.

Hvis den kompetente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers

identitet eller de fysiske personers identitet og personoplysninger for at være

uforholdsmæssig efter en individuel vurdering, eller hvis den kompetente myndighed

anser offentliggørelsen for at udgøre en trussel mod de finansielle markeders

stabilitet eller en igangværende efterforskning, skal medlemsstaterne sikre, at de

kompetente myndigheder gør et af følgende:

udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om pålæggelse af den administrative

sanktion eller den afhjælpende foranstaltning, indtil begrundelsen for at

undlade offentliggørelse ikke længere gør sig gældende, eller

offentliggør afgørelsen om pålæggelse af den administrative sanktion eller den

afhjælpende foranstaltning, idet de i en rimelig periode undlader at oplyse

modtagerens identitet og personoplysninger, hvis det forventes, at årsagerne til

den anonyme offentliggørelse ved udgangen af nævnte periode ikke længere

gør sig gældende, og forudsat at en sådan anonym offentliggørelse sikrer en

effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger, eller

helt undlader at offentliggøre afgørelsen om pålæggelse af den administrative

sanktion eller afhjælpende foranstaltning, hvis mulighederne i litra a) og b)

anses for at være utilstrækkelige til at sikre:

ii)

at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare

forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne afgørelser

vedrørende foranstaltninger, der vurderes at være af mindre betydning.

I tilfælde af en afgørelse om anonym offentliggørelse af en sanktion eller

foranstaltning kan offentliggørelsen af de relevante oplysninger udsættes. Hvis en

afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion eller afhjælpende foranstaltning

underkastes en prøvelse ved de relevante retslige myndigheder, lægger de

kompetente myndigheder desuden straks denne oplysning, foruden efterfølgende

oplysninger om resultatet af prøvelsen, på deres officielle websted. Enhver

retsafgørelse, som annullerer en afgørelse om pålæggelse af en administrativ

sanktion eller afhjælpende foranstaltning, skal tillige offentliggøres.

De kompetente myndigheder sikrer, at enhver offentliggørelse omhandlet i stk. 1-4 er

tilgængelig på deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen.

Offentliggjorte personoplysninger er kun tilgængelige på den kompetente

myndigheds websted i den periode, der er nødvendig i henhold til de gældende

databeskyttelsesregler.

De kompetente myndigheder underretter ESMA, EBA og EIOPA om alle pålagte

administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger, herunder, hvis det er

relevant, om eventuelle prøvelser heraf samt resultatet af disse. Medlemsstaterne

sikrer, at de kompetente myndigheder modtager oplysninger og den endelige dom i

forbindelse med eventuelle strafferetlige sanktioner, der pålægges, og videregiver

disse oplysninger til ESMA, EBA eller EIOPA.

ESMA, EBA og EIOPA fører i fællesskab en central database over de administrative

sanktioner og afhjælpende foranstaltninger, der indberettes til dem. Databasen må

kun være tilgængelig for kompetente myndigheder og opdateres på grundlag af

oplysningerne fra de kompetente myndigheder, jf. stk. 6.

AFSNIT III

ÆNDRINGER

Artikel 23

Ændring af direktiv 2009/65/EF

Artikel 50a i direktiv 2009/65/EF udgår.

Artikel 24

Ændring af direktiv 2009/138/EF

I direktiv 2009/138/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 135, stk. 2 og 3, affattes således:

"2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede

retsakter, der præciserer, under hvilke omstændigheder et forholdsmæssigt

supplerende kapitalkrav kan pålægges, når kravene i artikel 3 og 4 i

[securitisation Regulation] er blevet overtrådt, jf. dog artikel 101, stk. 3.

3. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2 udarbejder

EIOPA i henhold til artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere metoderne til beregning af det

omhandlede forholdsmæssige supplerende kapitalkrav.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede

reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14

i forordning (EU) nr. 1094/2010."

Artikel 308b, stk. 11, udgår.

Artikel 25

Ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009

I forordning (EF) nr. 1060/2009 foretages følgende ændringer:

I betragtning 22 og 41, artikel 8c og i bilag II, punkt 1, erstattes "struktureret

finansielt instrument" af "securitiseringsinstrument".

I betragtning 34 og 40, artikel 8, stk. 4, artikel 8c, artikel 10, stk. 3, artikel 39,

stk. 4, samt i bilag I, afsnit A, punkt 2, femte afsnit, bilag I, afsnit B, punkt 5,

bilag II (titel og punkt 2), bilag III, del I, punkt 8, 24 og 45, samt bilag III, del

III, punkt 8, erstattes "strukturerede finansielle instrumenter" af

"securitiseringsinstrumenter".

Artikel 1, andet afsnit, affattes således:

"Denne

forordning

indeholder

også

forpligtelser

vedrørende

securitiseringsinstrumenter for udstedere og tilknyttede tredjeparter, der er

etableret i Unionen."

Artikel 3, litra l), affattes således:

"l) "securitiseringsinstrument": et finansielt instrument eller andre aktiver, som

er resultatet af en securitiseringstransaktion eller -ordning, jf. artikel 2, nr. 1), i

[this Regulation]".

Artikel 26

Ændring af direktiv 2011/61/EU

Artikel 17 i direktiv 2011/61/EU udgår.

Artikel 27

Ændring af forordning (EU) nr. 648/2012

I forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer:

I artikel 2 tilføjes følgende som nr. 30) og 31):

"30) "dækket obligation": en obligation, som opfylder kravene i artikel 129 i

forordning (EU) nr. 575/2013

31) "enhed for dækkede obligationer": en udsteder af dækkede obligationer

eller en pulje til sikring af en dækket obligation".

I artikel 4 tilføjes følgende som stk. 5 og 6:

"5. Artikel 4, stk. 1, finder ikke anvendelse på OTC-derivataftaler, som er

indgået af enheder for dækkede obligationer i forbindelse med en dækket

obligation eller af en securitiseringsenhed med særligt formål i forbindelse med

en securitisering som omhandlet i [Securitisation Regulation], forudsat at:

a) securitiseringsenheden med særligt formål udelukkende udsteder

securitiseringer, som opfylder kravene i artikel 7-10 eller 11-13 samt artikel 6 i

[Securitisation Regulation], i tilfælde af securitiseringsenheder med særligt

formål

b) OTC-derivataftalen udelukkende anvendes til afdækning af manglende

rente- eller valutamatch i den dækkede obligation eller securitisering og at

c) ordningerne i den dækkede obligation eller securitisering i tilstrækkelig grad

mindsker modpartskreditrisikoen i tilknytning til de OTC-derivataftaler, som

enheden for dækkede obligationer eller securitiseringsenheden med særligt

formål har indgået i forbindelse med den dækkede obligation eller

securitiseringen.

6. For at sikre en konsekvent anvendelse af denne artikel og under hensyn til

nødvendigheden af at forhindre regelarbitrage udarbejder de europæiske

tilsynsmyndigheder (ESA'er) udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder, som præciserer kriterierne til bestemmelse af, hvilke ordninger i

dækkede obligationer eller securitiseringer der i tilstrækkelig grad mindsker

modpartskreditrisiko som omhandlet i stk. 5.

ESA'erne forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder

for Kommissionen senest [six

months after entry into force of this

Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede

reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14

i forordning (EU) nr. 1095/2010."

Artikel 11, stk. 15, affattes således:

"15. For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESA'erne

fælles udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a) risikostyringsprocedurerne, herunder de niveauer og typen af

sikkerhedsstillelse og adskillelsesordninger, der er nødvendige for at overholde

stk. 3

b) de procedurer for modparterne og de relevante kompetente myndigheder,

der skal følges, når undtagelser anvendes i henhold til stk. 6-10

c) de anvendelige kriterier i stk. 5-10, herunder navnlig, hvad der bør betragtes

som praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af

kapitalgrundlag og tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne.

Det niveau og den type af sikkerhedsstillelse, der kræves i tilknytning til OTC-

derivataftaler, som er indgået af enheder for dækkede obligationer i forbindelse

med en dækket obligation eller af en securitiseringsenhed med særligt formål i

forbindelse med en securitisering som omhandlet i [this Regulation], og som

opfylder betingelserne i denne forordnings artikel 4, stk. 5, samt kravene i

artikel 7-10 eller 11-13 og artikel 6 i [Securitisation Regulation], fastsættes

under hensyn til eventuelle hindringer for udveksling af sikkerhedsstillelse,

som følger af gældende aftaler om sikkerhedsstillelse i den dækkede obligation

eller securitisering.

ESA'erne forelægger nævnte udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder

for Kommissionen senest [six

months after entry into force of this

Regulation].

Afhængig af modpartens juridiske status tillægges Kommissionen beføjelse til

at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i enten forordning (EU) nr.

1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 eller forordning (EU) nr.

1095/2010."

Artikel 28

Overgangsbestemmelser

Denne forordning finder anvendelse på securitiseringer, hvis værdipapirer udstedes

[date

of entry into force of this Regulation]

eller senere, jf. dog stk. 2-6.

For så vidt angår udestående securitiseringspositioner pr. [date

of entry into force of

this Regulation]

må eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og

SSPE'er kun anvende betegnelsen "STS" eller en betegnelse, som direkte eller

indirekte henviser til disse begreber, hvis kravene i denne forordnings artikel 6

overholdes.

For så vidt angår securitiseringer, hvis værdipapirer er udstedt den 1. januar 2011

eller senere, samt securitiseringer udstedt før denne dato, hvor nye underliggende

eksponeringer er tilføjet eller erstattet efter den 31. december 2014, finder denne

forordnings artikel 3 anvendelse.

For så vidt angår udestående securitiseringspositioner pr. [date

of entry into force of

this Regulation]

anvender kreditinstitutter eller investeringsselskaber som defineret i

artikel 4, nr. 1) og 2), i forordning (EU) nr. 575/2013, forsikringsselskaber som

defineret i artikel 13, nr. 1), i direktiv 2009/138/EF, genforsikringsselskaber som

defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF, samt forvaltere af alternative

investeringsfonde (FAIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv

2011/61/EU fortsat henholdsvis artikel 405 i forordning (EU) nr. 575/2013 samt

kapitel 1, 2 og 3 og artikel 22 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.

625/2014, artikel 254 og 255 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35

og artikel 51 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 i den

udgave, der var gældende [day

before date of entry into force of this Regulation].

Frem til det tidspunkt, hvor de reguleringsmæssige tekniske standarder, som

Kommissionen vedtager i henhold til denne forordnings artikel 4, stk. 6, anvendes,

anvender eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter eller den

oprindelige långiver med henblik på forpligtelserne i denne forordnings artikel 4

bestemmelserne i kapitel 1, 2 og 3 og artikel 22 i Kommissionens delegerede

forordning (EU) nr. 625/2014 på securitiseringer, hvis værdipapirer udstedes [date

entry into force of this Regulation]

eller senere.

Frem til det tidspunkt, hvor de reguleringsmæssige tekniske standarder, som

Kommissionen vedtager i henhold til denne forordnings artikel 5, stk. 3, anvendes,

gør eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er med

henblik på forpligtelserne i denne forordnings artikel 5, stk. 1, litra a) og e), de i bilag

I-VIII i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/3 anførte oplysninger

tilgængelige på det i artikel 5, stk. 2, omhandlede websted.

Artikel 29

Rapporter

Senest [two

years after entry into force of this Regulation]

og hvert tredje år

derefter offentliggør EBA i nært samarbejde med ESMA og EIOPA en rapport om

gennemførelsen af STS-kravene som omhandlet i denne forordnings artikel 6-14.

Rapporten skal desuden indeholde en vurdering af de foranstaltninger, som de

kompetente myndigheder har truffet, ligesom der rapporteres om væsentlige risici og

nye sårbarheder, der kan være indtrådt, og om markedsdeltageres tiltag til yderligere

standardisering af dokumentationen vedrørende securitisering.

Senest [three

years after entry into force of this Regulation]

offentliggør ESMA i

nært samarbejde med EBA og EIOPA en rapport om transparenskravene i denne

forordnings artikel 5 samt om graden af transparens af securitiseringsmarkedet i

Unionen.

Artikel 30

Gennemgang

Senest [four

years after entry into force of this Regulation]

forelægger Kommissionen en

rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, eventuelt

ledsaget af lovgivningsforslag.

Artikel 31

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske

Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3. Forslagets/initiativets art

1.4. Mål

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.6. Varighed og finansielle virkninger

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige

finansielle ramme

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

3,3. Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.1.

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Forslagets/initiativets betegnelse

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles regler for

securitisering og om oprettelse af en europæisk ramme for simpel og transparent

securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU og

forordning (EF) 2009/1060 og (EU) nr. 648/2012

Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.2.

1.3.

Forslagets/initiativets art

Forslaget/initiativet vedrører

en ny foranstaltning

Forslaget/initiativet vedrører

en ny foranstaltning som opfølgning på et

pilotprojekt/en forberedende foranstaltning

Forslaget/initiativet drejer sig om

en forlængelse af en eksisterende

foranstaltning

Forslaget/initiativet drejer sig om

omlægning af en foranstaltning til en ny

foranstaltning

1.4.

1.4.1.

Mål

Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet

vedrører

Dette initiativ er en af byggestenene i kapitalmarkedsunionsinitiativet. Forslaget har

til formål at:

genopbygge markederne på et mere bæredygtigt grundlag, således at simpel,

transparent og standardiseret securitisering kan virke som en effektiv

finansieringskilde til økonomien

give mulighed for effektiv risikooverførsel til en bred vifte af institutionelle

investorer og banker

tillade securitisering at fungere som en effektiv finansieringsmekanisme for

visse langsigtede investorer og banker

beskytte investorer og håndtere systemiske risici ved at undgå en genopblussen

af forfejlede "originate to distribute"-modeller.

ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting

(aktivitetsbaseret budgetlægning).

Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

1.4.2.

Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål

Dette forslag har to hovedformål:

1) at afhjælpe stigmatisering hos investorer og sikre en passende lovgivningsmæssig

behandling for simple og transparente securitiseringsprodukter

2) at mindske/fjerne urimeligt høje driftsomkostninger for udstedere og investorer.

Denne ramme bør give investorerne tillid og en høj standard for EU, for at hjælpe

parterne med at evaluere de risici, der er forbundet med securitisering (både inden for

og på tværs af produkter).

Securitisering kan blive et vigtigt middel til at diversificere finansieringskilderne og

fordele risici mere effektivt i EU's finansielle system. Dette vil give mulighed for en

bredere fordeling af risikoen i den finansielle sektor og bidrage til at frigøre

bankernes statuskonti for at give mulighed for yderligere långivning til de forskellige

kategorier af erhvervsdrivende (f.eks. ikke-finansielle virksomheder, små og

mellemstore virksomheder, enkeltpersoner). Generelt kan det øge det finansielle

systems effektivitet og give yderligere investeringsmuligheder. Securitisering kan slå

bro mellem banker og kapitalmarkeder med en indirekte fordel for virksomheder og

borgere (f.eks. gennem billigere lån, realkreditlån og kreditkort).

Berørt(e) ABM/ABB-aktivitet(er)

1.4.3.

Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Dette forslag sigter mod to centrale målsætninger:

1) at fjerne stigmatisering hos investorer og lovgivningsmæssige ulemper for simple

og transparente securitiseringsprodukter