kom (2015) 0505 - Ingen titel

Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0505
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.10.2015

COM(2015) 505 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om opfølgningen på dechargen for regnskabsåret 2013 (resumé)

{SWD(2015) 194 final}

{SWD(2015) 195 final}

kom (2015) 0505 - Ingen titel

ERETNING OM OPFØLGNINGEN AF ANMODNINGERNE I

UROPA

-P

ARLAMENTETS

DECHARGEBESLUTNINGER OG

ÅDETS DECHARGEHENSTILLING FOR REGNSKABSÅRET

2013

NDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Dette er Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgningen på

Europa-Parlamentets dechargebeslutninger

og Rådets henstilling

for regnskabsåret 2013, jf.

artikel 319, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 166

i finansforordningen, artikel 119, stk. 5, i finansforordningen for 9. Europæiske

Udviklingsfond (EUF) og artikel 144 i finansforordningen for 10. EUF.

Dette er den første beretning fra Kommissionen, der tiltrådte den 1. november 2014. Den nye

Kommission følger en mere målrettet dagsorden i henhold til de politiske prioriteter, som

formand Jean-Claude Juncker har opstillet, og lægger særlig vægt på princippet om forsvarlig

økonomisk forvaltning.

Kommissionen har grundigt undersøgt de betænkeligheder, som Europa-Parlamentet og Rådet

gav udtryk for i forbindelse med dechargeproceduren for 2013.

Europa-Parlamentet påpegede i sin almindelige dechargebeslutning en række problemer,

såsom behovet for forbedringer, hvad angår delt forvaltning, forenkling, resultater og andre

specifikke punkter. Disse problemer er i vid udstrækning blevet drøftet under

dechargeproceduren, særlig med ordføreren og medlemmerne af Budgetkontroludvalget.

Næstformand Kristalina Georgieva

dokumenterede i sit brev, at Kommissionen formelt har

forpligtet sig til at gennemføre en række aktioner og foranstaltninger vedrørende disse

problemer.

Rådets henstilling omhandler også centrale problemstillinger vedrørende behovet for

forbedringer, hvad angår delt forvaltning, forenkling og resultater.

Denne meddelelse tager højde for Kommissionens forpligtelse, og for så vidt som der i

mellemtiden er blevet gennemført yderligere aktioner, tegnes der et billede af den aktuelle

situation. Den ledsages af to arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der

indeholder Kommissionens svar på henholdsvis 319 dechargeanmodninger, der er specifikke

for Europa-Parlamentet, og 75 dechargeanmodninger, der er specifikke for Rådet.

Kommissionen indvilliger i at iværksætte nye foranstaltninger i forbindelse med

139 forespørgsler (heraf 115 fra Europa-Parlamentet og 24 fra Rådet). Kommissionen

vurderer desuden, at de nødvendige foranstaltninger for 218 anmodningers vedkommende

(168 fra Europa-Parlamentet og 50 fra Rådet) enten er gennemført eller pågår, omend det i

nogle tilfælde vil være nødvendigt at evaluere resultatet af foranstaltningerne. Endelig resterer

der 37 anmodninger (36 fra Europa-Parlamentet

og 1 fra Rådet

), som Kommissionen ikke

2013 decharge for det almindelige budget, Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med

Kommissionens decharge, decharge for EUF, decharge for agenturerne. Dokumentreference P8_TA-

PROV(2015)0118, P8_TA-PROV(2015)0119, P8_TA-PROV(2015)0120 og P8_TA-PROV(2015)0130

kan findes på følgende internetadresse:

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=20150429&secondRef=TOC&lan

guage=da

Dokumentreference 5303/15 ADD 1, 5303//1/15 REV 1, 5304/15, 5305/15, 5305/15 ADD1, 5306/15,

5306/15 ADD 1, 5549/15 findes på følgende internetadresse:

http://www.europarl.europa.eu/committees/da/cont/discharge-2013.html

Ares(2015)971353 af 4.3.2015.

Se punkt 2, 10, 12, 26-27, 34-35, 40, 44-45, 58, 91, 94, 103, 110, 137-138, 141, 143-144, 148, 152, 156,

169, 218, 222, 224, 268-269, 271, 282-283, 290, 294-295, 297 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens

tjenestegrene om Europa-Parlamentets dechargebeslutninger.

kom (2015) 0505 - Ingen titel

kan acceptere af årsager, der har at gøre med de bestående retlige og budgetmæssige rammer

eller Kommissionens institutionelle rolle eller beføjelser. De to vedlagte arbejdsdokumenter

fra Kommissionens tjenestegrene indeholder en detaljeret begrundelse.

ORBEDRINGER

HVAD ANGÅR DELT FORVALTNING

1.1. Forbehold i generaldirektørernes "revisionserklæring" vedrørende landbrug og

udvikling af landdistrikter, regionalpolitik og beskæftigelse og sociale anliggender

(punkt 1-4)

Forbeholdene bekræfter efter Kommissionens opfattelse, at de kontrolprocedurer, der er

indført i Kommissionen og medlemsstaterne, er velfungerende. Antallet af forbehold i de

årlige aktivitetsrapporter [21 i 2013] skyldes Kommissionens forbedrede og mere målrettede

fremgangsmåde, bl.a. fordi den fortsat fører en streng politik med hensyn til at afbryde og

suspendere betalinger og ikke på grund af en forværring af kontrolsystemerne eller mangel på

ansvarlighed. Forbehold er almindeligvis knyttet til handlingsplaner, som Kommissionen

overvåger nøje.

Kommissionen konstaterer systematisk mangler og risici, træffer foranstaltninger og

rapporterer om sine fremskridt, hvilket gør Europa-Parlamentet i stand til at overvåge

situationen og udviklingen i den økonomiske forvaltning på fast basis.

De forebyggende, opklarende og korrigerende foranstaltninger, som Kommissionen har

gennemført på grundlag af de flerårige overvågnings- og kontrolsystemer, giver rimelig

sikkerhed for, at EU-budgettet er tilstrækkeligt beskyttet mod ulovlige udgifter og risici som

følge af mangler i medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer.

1.2. Én enkelt revision og Kommissionens og medlemsstaternes ansvarlighed (punkt

44, 47)

Kommissionen har arbejdet hen imod én "enkelt revision", der er effektiv og som er

gennemgående i en stor del af beslutningen.

Kommissionens væsentligste kilder til sikkerhed for, at midlerne er blevet anvendt i

overensstemmelse med de retlige rammer og principperne om forsvarlig økonomisk

forvaltning, er i denne forbindelse resultaterne af Kommissionens eget revisionsarbejde, Den

Europæiske Revisionsrets (Revisionsretten) revisionsarbejde, rapporter fra OLAF og

oplysninger fra nationale myndigheder, i særdeleshed revisionserklæringerne og

kontrolstatistikker vedrørende fejlprocenter, som fremsendes som del af de årlige

kontrolrapporter, og de nationale systemkontroller, der indsendes året igennem.

En vigtig del af princippet om én enkelt revision er forvaltningserklæringen, som

underskrives af agenturernes eller organernes direktører/chefer, og som indebærer en

forstærket obligatorisk indberetning for medlemsstaterne. Erklæringen ledsages af en rapport

med et resumé af alle kontrol- og revisionsresultater samt de korrigerende foranstaltninger,

der er planlagt eller gennemført. Afgivelsen af en national erklæring (finansforordningens

artikel 59, stk. 1) kan udgøre endnu en vigtig del af princippet om én enkelt revision.

Hvad angår anmodningen om at fremsætte en henstilling for at fremme brugen af disse

nationale erklæringer, vil Kommissionen, samtidig med at den tilslutter sig den

Se punkt 50 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om Rådets henstilling.

kom (2015) 0505 - Ingen titel

interinstitutionelle arbejdsgruppes anbefalinger

, gerne understrege, at brugen af nationale

erklæringer bedre fremmes via andre foranstaltninger, f.eks. medtagelse af oplysninger fra

offentlige dokumenter såsom Kommissionens årlige aktivitetsrapporter, indsamling af bedste

praksis, informationssessioner i de relevante fora eller fremhævelse af fordele ved nationale

erklæringer over for finansministrene, de nationale parlamenter og de øverste

revisionsmyndigheder.

Hvad angår Europa-Parlamentets anmodning om offentliggørelse af de nationale erklæringer,

de årlige sammendrag og forvaltningserklæringerne, understreger Kommissionen, at den ikke

er berettiget til at offentliggøre disse dokumenter.

1.3. Pålideligheden af medlemsstaternes oplysninger (punkt 24-25, 49-50)

Det er Kommissionens holdning, at de årlige aktivitetsrapporters troværdighed ikke

undergraves af, at kontrollen på første niveau, som udføres af medlemsstaterne, ikke er

pålidelig. Den har et godt overblik og baserer revisionssikkerheden på en robust og solid

proces, der omfatter flere kontrolniveauer:

-på første niveau kontrolleres alle udgifter, før de anmeldes til Kommissionen

-på andet niveau kontrollerer attesteringsmyndigheden (revisoren) regnskabet, før det

indsendes til Kommissionen

-på tredje niveau revideres projekterne og de gældende procedurer

-og Kommissionens egenkontroller, som bygger på en vurdering ud fra 15 hovedkrav og

vedrører enten nationale gennemførelses- og kontrolorganer eller projekterne direkte.

For at opnå sikkerhed tager Kommissionen hensyn til resultaterne af det arbejde, der er udført

på alle disse kontrolniveauer, samt resultaterne af Revisionsrettens revisionsarbejde og

OLAF's undersøgelser.

Kontrollerne er ydermere spredt over tid, og nogle kontroller foretages, efter at udgifterne er

attesteret over for Kommissionen. Den endelige vurdering af restrisikoen og dermed

vurderingen af, hvor vellykket gennemførelsen er, foretages ved programmets afslutning.

Kommissionen anser oplysningerne i de årlige aktivitetsrapporter, den sammenfattende

rapport, meddelelsen om beskyttelse af Den Europæiske Unions budget og årsregnskaberne

for at udgøre et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere de indførte systemers

korrektionskapacitet.

Den forsigtige holdning, som Kommissionen indtager i meddelelsen om beskyttelse af Den

Europæiske Unions budget

, skal ikke tolkes således, at medlemsstaterne indberettede

upålidelige oplysninger. Kommissionens bemærkning henviser til en praksis hos nogle

attesteringsmyndigheder, hvor tal, der indberettes som finansielle korrektioner, allerede

omfatter finansielle korrektioner fra medlemsstaten og fra Kommissionen. Derfor fratrækker

Kommissionen systematisk et beløb lig med Kommissionens korrektioner fra tallene, der

indberettes af medlemsstaterne, for at undgå risikoen for dobbelttælling.

Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik og Generaldirektoratet for Beskæftigelse,

Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion er i færd med at træffe

foranstaltninger for at sikre pålideligheden af de oplysninger om finansielle korrektioner, som

medlemsstaterne indberetter. Disse foranstaltninger består af:

COM(2014) 688 final.

COM(2014) 618 final.

kom (2015) 0505 - Ingen titel



en årlig risikovurdering af oplysninger indberettet af medlemsstaterne

kontakt til attesteringsmyndighederne med henblik på at få nærmere præciseret de

indberettede oplysninger, når de indeholder uoverensstemmelser

revision på stedet med henblik på at kontrollere revisionssystemerne hos

attesteringsmyndighederne og pålideligheden af oplysningerne om finansielle

korrektioner på grundlag af risikovurderinger; disse revisioner blev udvidet i 2014

med henblik på at opnå større sikkerhed.

Hvad angår anmodningen om at iværksætte procedurer, der skal forbinde korrigerende

foranstaltninger med det oprindelige udbetalingsår, understreger Kommissionen, at det i

programmeringsperioden 2007-2013 i første omgang er medlemsstaternes ansvar at indføre

forsvarlige procedurer med henblik på at kontrollere tidspunktet for, årsagen til og beløbet for

de korrigerende foranstaltninger.

Kommissionen har hele tiden fastholdt, at det ikke er praktisk muligt at knytte korrektioner til

det oprindelige udbetalingsår.

Hvis Kommissionen på grundlag af sine vurderinger og analyser mener, at oplysninger fra en

medlemsstat ikke er korrekte, vil dette klart fremgå af den pågældende årlige aktivitetsrapport

fra dens tjenestegrene.

Hvad angår anmodningen om, at generaldirektørerne i deres årlige aktivitetsrapporter oplyser

om de fejlprocenter, som medlemsstaterne har indberettet, og de korrektioner, som

Kommissionen har foretaget, minder Kommissionen om, at generaldirektoraterne i øjeblikket

fremlægger disse oplysninger for alle operationelle programmer, for hvilke der er taget

forbehold. Fra 2014 gælder det alle operationelle programmer på ad hoc-basis.

1.4.

Den sammenfattende rapport og de årlige aktivitetsrapporter (punkt 26-27, 217-

218)

Som reaktion på Europa-Parlamentets anmodning har Kommissionen gjort nærmere rede for

beregningen af risikobeløbet i den sammenfattende rapport for 2014

, og hvilken virkning de

korrigerende foranstaltningers anslås at få.

Hvad angår anmodningen om at afgive en ordentlig "forvaltningserklæring" i den

sammenfattende rapport, understreger Kommissionen, at rammebestemmelserne for

økonomisk forvaltning (især finansforordningens artikel 66, stk. 9) har givet

generaldirektørerne omfattende beføjelser og dermed gjort dem personligt ansvarlige for den

økonomiske forvaltning. Dette er i overensstemmelse med behovet for at styrke den

økonomiske kontrol, hvilket siden 2000 har været en af hovedprioriteterne i Kommissionens

foranstaltninger til reform og forstærkning af forvaltningen. Dermed sikrer

generaldirektørernes ledelsesansvar den nødvendige kontinuitet og holdbarhed i

ansvarlighedsstrukturen.

Kommissionen minder om, at kollegiet påtager sig det politiske ansvar på basis af artikel 317

i TEUF ved årligt at vedtage den sammenfattende rapport, som udgør et resumé af de årlige

aktivitetsrapporter fra det foregående år (finansforordningens artikel 66, stk. 9). Det er

Kommissionens holdning, at de årlige aktivitetsrapporter og den sammenfattende rapport

opfylder de interne og eksterne målsætninger om ansvarlighed.

Hvad angår Europa-Parlamentets anmodning om præcisering af standardinstrukserne

vedrørende de årlige aktivitetsrapporter (mulighed for negativ erklæring,

sanktionsmekanisme), understreger Kommissionen, at de nuværende instrukser allerede gør

COM(2015) 279 final.

kom (2015) 0505 - Ingen titel

det muligt for den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede at konkludere, at han

eller hun ikke har rimelig sikkerhed for, at de eksisterende kontrolprocedurer giver den

nødvendige garanti for lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende

transaktioner.

Med hensyn til sanktionsmekanismen kan den ved delegation bemyndigede

anvisningsberettigede allerede i henhold til både finansforordningen og personalevedtægten

holdes ansvarlig i disciplinærsager, og han eller hun bærer det økonomiske ansvar i tilfælde af

ulovlige aktiviteter, svig eller korruption.

ORENKLING

Den retlige ramme for 2014-2020 fastlægger et grundlag for yderligere forenkling, idet der

indføres en række foranstaltninger såsom et nedsat antal programmer, tilpasning af

bestemmelserne mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre EU-

instrumenter, styrkelse af forenklede omkostningsscenarier eller indførelse af fælles

handlingsplaner og mindskelsen af revisionsbyrden i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet.

På området landbrug og udvikling af landdistrikter indeholder den nye retlige ramme

forenklinger såsom ordningen for mindre landbrugere samt standardomkostninger og

udbetalinger af faste beløb til udviklingen af landdistrikter. Da mange af disse elementer dog

er valgfrie for medlemsstaterne, afhænger deres reelle virkning af valg, der træffes på

nationalt plan i forbindelse med deres gennemførelse. Ydermere har visse elementer, som

Rådet og Europa-Parlamentet har indført i løbet af lovgivningsproceduren, øget

kompleksiteten i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Kommissionen har

derudover iværksat en screening med hensyn til forenkling. Resultaterne af denne screening

meddeles snart de relevante interessenter.

Hvad angår samhørighedspolitikken, er medlemsstaterne blevet tilbudt en lang række

forenklingsmuligheder, som de nu må udnytte og samtidig undgå overregulering. Tilsvarende

er reglerne for offentlige udbud og statsstøtte også for nylig blevet forenklet via forbedret

lovgivning, som skal bidrage til at mindske antallet af fejl, når den først er trådt i kraft i fuldt

omfang. Kommissionen har ydermere taget politisk initiativ til at oprette en ekspertgruppe

med henblik på at foretage en uafhængig vurdering af, i hvor høj grad medlemsstaterne har

gennemført forenklinger og indkredset yderligere muligheder for at forenkle reglerne. Den 10.

juli 2015 vedtog Kommissionen afgørelsen om oprettelsen af Højniveaugruppen af

Uafhængige Eksperter vedrørende Overvågning af Forenkling for de Europæiske Struktur- og

Investeringsfondes Støttemodtagere, som meddelt den 9. juni 2015 af Corina Creţu,

kommissær med ansvar for regionalpolitik. Gruppens formål er at vurdere, i hvor høj grad

medlemsstaterne udnytter mulighederne for at forenkle adgangen til og anvendelsen af

fondene med henblik på at reducere støttemodtagernes administrative byrde.

I 2016 påbegyndes den elektroniske administration af samhørighedspolitikken. Den

lovgivningsmæssige ramme for 2014-2020 styrker mulighederne for at anvende forenklede

omkostningsscenarier og indeholder nye, forenklede instrumenter såsom de fælles

handlingsplaner, som defineres fuldstændigt på grundlag af det output og de resultater, som

skal opnås og gennemføres via forenklede omkostningsscenarier. Angående beskæftigelse

afholder Kommissionen ydermere seminarer om forenkling i medlemsstaterne.

Kommissionen agter inden udgangen af 2015 at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en

statusrapport om den nuværende situation med hensyn til forenkling.

Forenklede omkostningsscenarier og harmonisering af reglerne imellem fondene mindsker

støttemodtagernes administrative byrde og mindsker risikoen for fejl. Dermed bidrager

forenkling til at målrette indsatsen i projekter og programmer mod at opnå resultater.

kom (2015) 0505 - Ingen titel

Kommissionen vil overvåge gennemførelsen af forenklinger på hvert politikområde og inden

udgangen af 2015 strømline disse separate tiltag via en resultattavle over administrativ

forenkling.

Kommissionen vil tage højde for denne overvågnings- og koordineringsaktivitet i sin

midtvejsevaluering af den flerårige finansielle ramme (som er fastsat til slutningen af 2016)

og den næste revision af finansforordningen.

ESULTATER

(

PUNKT

303-310)

Den nye generation af udgiftsprogrammer for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020

vil bidrage til målsætningerne i Europa 2020-strategien, da den er mere resultatorienteret.

Som tidligere nævnt står dette beskrevet i detaljer i førnævnte brev fra næstformand Kristalina

Georgieva.

I medfør af Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2013 om den "integrerede struktur for

intern kontrol" (pkt. 40)

har Kommissionen taget de nødvendige skridt for i løbet af 2015 at

oprette Den Interinstitutionelle Arbejdsgruppe om Resultatbaserede Budgetter.

Europa-Parlamentet anmoder om, at der i generaldirektørernes forvaltningsplaner er et

begrænset antal mål, som der skal rapporteres om i deres årlige aktivitetsrapporter.

Kommissionen understreger, at der i de årlige aktivitetsrapporter for 2013 blev rapporteret om

de fremskridt, der var blevet gjort hen imod de milepæle og langsigtede mål, der blev fastsat i

forvaltningsplanerne for 2013, og aktivitetsrapporterne indeholder også et resumé af de

udførte evalueringer og forvaltningsrevisioner.

Der anmodes i beslutningen om, at den næste evalueringsrapport kommer til at omfatte to

analyser, som begge vedrører effektiviteten, virkningsgraden og de resultater med hensyn til

vækst og beskæftigelse, som er blevet opnået i forbindelse med henholdsvis

investeringsplanen

og vækst- og beskæftigelsesplanen.

Med hensyn til den første analyse vil Kommissionen i medfør af aftalen mellem Europa-

Parlamentet og Rådet (5. juni 2015) fremlægge: a) en evaluering af EU-garantiens anvendelse

og funktionsmåde ledsaget af en udtalelse fra Revisionsretten og b) en rapport med en

uafhængig evaluering af forordningens anvendelse.

Med hensyn til den anden analyse påpeger Kommissionen, at evalueringsrapporten indeholder

oplysninger om den vækst- og beskæftigelsesplan, som blev vedtaget af Europa-Rådet i juni

2012, for så vidt angår foranstaltninger, der er finansieret over EU-budgettet.

To yderligere anmodninger vedrører koordinationen i Kommissionens interne organisation.

Kommissionen fastlægger i sine nye arbejdsmetoder, hvordan det sikres, at alle dens

tjenesters arbejde falder inden for hovedområderne i de politiske retningslinjer, og hvordan

den tilsigter at udvikle en mere resultatorienteret kultur i forbindelse med EU-budgettet.

Ydermere forvaltes og koordineres EU's politikker med hensyntagen til den tværgående natur

af generaldirektoraternes aktiviteter.

I denne forbindelse er der blevet oprettet et netværk af kommissærer, som skal fokusere på at

skabe et resultatorienteret EU-budget.

PECIFIKKE SPØRGSMÅL

Tilgængelig på:

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2013-

0319&language=DA&ring=A7-2013-0189

COM (2015)10 final.

kom (2015) 0505 - Ingen titel

4.1

Interessekonflikt (punkt 56)

Hvad angår Europa-Parlamentets anmodning om at undersøge de nuværende forhold

vedrørende medlemsstaternes lovgivning på dette område, minder Kommissionen om, at

forebyggelse af interessekonflikter på nationalt plan generelt hører under medlemsstaternes

kompetence, også i de tilfælde, hvor den potentielle interessekonflikt omhandler forvaltningen

af midler fra EU-budgettet.

Med hensyn til anmodningen om at fremsætte henstillinger eller foreslå retligt bindende

løsninger minder Kommissionen om, at der allerede findes retlige bestemmelser

møntet på

forebyggelse af interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af EU-budgettet under

delt forvaltning.

Især med hensyn til finansforordningens bestemmelser er det op til medlemsstaterne at træffe

de nødvendige foranstaltninger for at undgå interessekonflikter både i forvaltningen og

kontrollen.

Ydermere skal det operationelle program i henhold til forordningen om fælles bestemmelser

sikre tilstrækkelig adskillelse af funktioner, hvis forvaltningsmyndigheden også er

støttemodtageren.

På tilsvarende vis skal medlemsstaterne i henhold til reglerne for offentlige udbud sikre, at de

ordregivende myndigheder træffer passende foranstaltninger, der effektivt kan forebygge,

indkredse og udbedre de interessekonflikter, der opstår under gennemførelsen af

udbudsprocedurer, med henblik på at undgå konkurrenceforvridning og sikre ligebehandling

af alle økonomiske aktører.

4.2

Forfinansiering af førtiltrædelse (punkt 215)

Med hensyn til afregningen af ni transaktioner i forbindelse med de nationale

førtiltrædelsesprogrammer understreger Kommissionen, at disse kun blev påvirket af en fejl i

den midlertidige regnskabsprocedure. Kommissionen har konsekvent fastholdt, at denne fejl

påvirkede hverken regnskabets pålidelighed eller transaktionernes lovlighed og formelle

rigtighed.

Ydermere afspejler det pågældende punkt kun delvist Revisionsrettens konklusioner og dertil

hørende svar fra Kommissionen i Revisionsrettens årsberetning fra 2013.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvor vidt praksis i Generaldirektoratet for Udvidelse er i

overensstemmelse med artikel 88 i finansforordningen og artikel 100 i

gennemførelsesbestemmelserne hertil, understreger Kommissionen, at disse bestemmelser

specifikt omhandler fastsættelsen af udgifter, hvilket ikke fandt sted i forbindelse med nogen

af disse transaktioner. Derfor er Kommissionen ikke enig i, at artiklen ikke blev overholdt,

idet der på intet tidspunkt i forbindelse med disse transaktioner blev kommunikeret til

modtagerlandet, at Kommissionen havde fastlagt de pågældende udgifter.

Kommissionen bemærker, at den midlertidige regnskabsprocedure kun havde været gældende

i to år og blev annulleret i det tredje år. Generaldirektoratet har nu sammen med de

pågældende modtagerlande oprettet et system for at sikre, at anerkendelsen af omkostninger i

regnskabsbilagene er i fuld overensstemmelse med finansforordningen.

4.3

NTERNATIONALE

TYRINGSGRUPPE

(

PUNKT

234-235)

Finansforordningens artikel 32, stk. 3, og artikel 59, stk. 1, samt artikel 125, stk. 7, i forordningen om

fælles bestemmelser og artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU om offentlige

udbudsprocedurer.

kom (2015) 0505 - Ingen titel

I beslutningen anmodes der om en redegørelse for årsagen til, at OLAF's endelige rapport om

Den Internationale Styringsgruppe (IMG) blev lækket, og om at der træffes en afgørelse om

organisationens retlige status. Inden for fortrolighedens grænser vil Kommissionen meddele

resultaterne af sine undersøgelser af omstændighederne ved den påståede uautoriserede

lækage til Europa-Parlamentet.

For så vidt angår IMG's retlige status har Kommissionen allerede gjort det klart, at den under

hensyn til de nye faktuelle elementer i OLAF's endelige rapport ikke vil indgå yderligere

aftaler med IMG efter den særlige procedure, der gælder internationale organisationer, før

IMG's status er blevet afklaret.

Kommissionen minder om, at finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil

udgør en klar retlig ramme for støttebevilling uden forslagsindkaldelse og for tildeling af

offentlige kontrakter ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse (ved

direkte forvaltning). Retsgrundlaget indeholder bestemmelser om specifikke situationer, hvor

direkte tildeling kan anvendes, såsom humanitær bistand, bistand til civilbeskyttelse eller

krisestyring, nødsituationer, monopolsituationer, organer fastsat af lovgiveren i basisretsakten

eller specifikke foranstaltninger, der kræver en særlig type støttemodtager, mest på grund af

dennes tekniske kompetence, høje specialiseringsgrad eller administrative kompetence. Ved

offentligt udbud rapporteres antallet af derpå følgende forhandlinger i løbet af året i hver årlig

aktivitetsrapport (bilag 3, tabel 11 og 12) i henhold til artikel 53 i

gennemførelsesbestemmelserne.

Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er nogen forbindelse mellem disse specifikke situationer

og støttemodtagerens eller kontrahentens retlige status. Hvorvidt en enhed er en international

organisation eller ej, er irrelevant i de nævnte specifikke tilfælde. Det formodede privilegium,

som en enhed kan opnå gennem klassificering som international organisation, forekommer

ikke ved direkte forvaltning, men derimod kun ved det, der tidligere kaldtes delt forvaltning

og nu indirekte forvaltning.

Kommissionen anmodes i beslutningen også om at orientere Europa-Parlamentet om OLAF-

undersøgelsen, der blev indledt i 2011, og om at sende det en liste over alle de organisationer,

virksomheder, andre organer eller personer – med en præcisering af deres juridiske status –

som Kommissionen har tildelt kontrakter uden en forslagsindkaldelse.

Med hensyn til den første anmodning har Kommissionen regelmæssigt underrettet formanden

for og medlemmerne i Budgetkontroludvalget. Kommissionen minder især om, at formanden

for og medlemmerne i Budgetkontroludvalget på et møde for lukkede døre den 17. juni 2015

blev underrettet om hovedpunkterne i den rapport om opfølgningen af undersøgelsen af IMG,

som Kommissionen videregav til OLAF. Kommissionen henviser til disse oplysninger.

Med hensyn til den anden anmodning er det Kommissionens holdning, at det ville medføre en

uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde at opstille en liste over alle de kontraktmodtagere, der har

fået kontrakter efter forhandling eller via direkte tildeling, og samtidig anføre deres retlige

status, da disse oplysninger ikke er umiddelbart tilgængelige i de centrale databaser. Desuden

opføres direkte tildelinger som nævnt ovenfor klart i de årlige aktivitetsrapporter.

4.4

OLAF (

PUNKT

280-287)

Parlamentets anmodninger på dette område omhandler hovedsageligt forholdet mellem OLAF

og dets overvågningsudvalg (OLAF-SC). Kommissionen kan forsikre Europa-Parlamentet

om, at der er taget hensyn til dette.

Især hvad angår OLAF-SC's uafhængighed, jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, har

OLAF i videst muligt omfang iværksat foranstaltninger, der skal garantere OLAF-SC's og

dets budgets uafhængighed og finansielle autonomi. Kommissionen er ved at undersøge

kom (2015) 0505 - Ingen titel

muligheden for at styrke overvågningsudvalget yderligere, især med hensyn til dets

menneskelige ressourcer og budgetforvaltning inden for de gældende retlige rammer. Europa-

Parlamentet vil blive underrettet, når tiden er inde. Hvad angår anmodningen om at høre

OLAF-SC inden ændringen af medarbejdernes instrukser om undersøgelsesprocedurer og

fastlæggelsen af prioriteringerne for undersøgelsespolitikken, har OLAF også allerede hørt

OLAF-SC om dets retningslinjer for medarbejderne om undersøgelsesprocedurer og

prioriteringerne for undersøgelsespolitikken, jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, og

samarbejdsordningerne mellem OLAF og OLAF-SC. OLAF er fuldt ud indstillet på at

fortsætte med at gøre dette i fremtiden.

Med hensyn til gennemførelsen af OLAF-SC's henstillinger kan Kommissionen forsikre

Europa-Parlamentet om, at alle OLAF-SC's henstillinger er blevet nøje overvejet af OLAF, og

at der er investeret betydelige ressourcer i at gennemføre en række af dem. 2014 var det første

år, hvor OLAF-SC fulgte op på de henstillinger, som det havde fremsat i løbet af de

foregående år. Der er i øjeblikket ved at blive fastsat en procedure for, hvordan en sådan

opfølgning skal ske fremover. Både OLAF og OLAF-SC stræber efter at opnå et godt

samarbejde i denne forbindelse. Der blev taget hensyn til lovligheden af de undersøgelser,

som OLAF indledte i forbindelse med sin omstrukturering den 1. februar 2012, i OLAF-SC's

rapport 3/2014 af 20. januar 2015. OLAF indgav sine bemærkninger til OLAF-SC's rapport

den 9. februar 2015, og disse blev vedlagt rapporten, da den blev indsendt til institutionerne

den 12. februar 2015. OLAF dækker statistikkerne vedrørende undersøgelsernes varighed i

sine årsrapporter. Ydermere har OLAF's generaldirektør anmodet OLAF-SC om at afgive en

omfattende udtalelse om OLAF's statistikker. Denne udtalelse er medtaget i OLAF-SC's

arbejdsprogram for 2015.

***