Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0515
Offentligt
1558772_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.10.2015
COM(2015) 515 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om hensigtsmæssigheden af udviklingen af en europæisk vurdering af
kreditværdigheden af statsgæld
DA
DA
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0002.png
I. Indledning
Den nylige statsgældskrise i EU afslørede makroøkonomiske ubalancer og fremhævede
de risici, der er forbundet med overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger af
statsgæld. Kreditvurderinger af statsgæld har betydning, når en stats låneomkostninger
skal beregnes. Under krisen skabte den overdrevne afhængighed af kreditvurderinger
markedsforstyrrelser, som under visse omstændigheder kunne underminere den
finansielle stabilitet i EU.
Den negative virkning af overdreven afhængighed af kreditvurderinger af statsgæld kan
afbødes, hvis investorerne på det europæiske marked for statsobligationer selv vurderer
europæiske staters kreditværdighed i stedet for at stole alene og mekanisk på eksterne
kreditvurderinger. Men for at kunne foretage deres egen kreditrisikovurdering af en stat
må de have adgang til nøjagtige og relevante oplysninger.
En god bedømmelse af europæiske staters kreditværdighed gør det lettere at investere i
EU-medlemsstaternes statsobligationer. Dette bidrager til investorernes overordnede
tillid til markedet i de enkelte medlemsstater, hvilket påvirker deres
investeringsbeslutninger i retning af andre aktivklasser i de pågældende medlemsstater,
f.eks. investeringer i virksomheder og finansielle institutioner, der er etableret der. Udbud
af tilstrækkelige og nøjagtige oplysninger om europæiske staters kreditværdighed kunne
bidrage til kommissionsformand Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer som et
underliggende element til stimulering af investering.
Denne rapport beskriver de iagttagne risici ved overdreven afhængighed af
kreditvurderinger af statsobligationer (afsnit II) og de hidtidige politiske foranstaltninger
til imødegåelse heraf (afsnit III). Rapporten indeholder dernæst en analyse af, hvorvidt de
eksisterende informationskilder er fyldestgørende og tilstrækkelige til, at investorerne
kan foretage deres egen kreditrisikovurdering af suveræne stater (afsnit IV), eller
hvorvidt der er brug for et ekstra redskab – f.eks. i form af en europæisk vurdering af
kreditværdigheden af statsgæld
1
– til at supplere den eksisterende information (afsnit V
og VI).
II. Overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger på
statsobligationsmarkederne
1. Risici ved overdreven afhængighed af kreditvurderinger af statsobligationer
Den nylige statsgældskrise understregede risiciene ved overdreven afhængighed af
kreditvurderinger af stater. Krisen viste, at denne overdrevne afhængighed under visse
økonomiske omstændigheder kunne skabe såkaldte cliff effects, hvorved investorerne
indskrænker deres eksponering i visse statsobligationer og andre gældsinstrumenter,
hvilket potentielt underminerer den finansielle stabilitet. Sådanne cliff effects kan opstå
efter en nedjustering af kreditvurderingerne, især til under en vis tærskel. Dette kan få en
yderligere, likviditetsmæssig virkning på grund af behovet for at opfylde lovbestemte
1
Artikel 39b, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september
2009 om kreditvurderingsbureauer, "CRA-forordningen" (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
2
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0003.png
kapitalkrav. Dette blev tydeligt under den seneste finanskrise, da de forværrede
økonomiske prognoser lagde pres på de offentlige finanser. Dette førte til nedjusteringer
af vurderingerne af statsobligationer og udløste samtidig et frasalg af gældsinstrumenter
fra finansielle institutioners og investorers side. Disse markedsreaktioner blev forstærket
af, at der i en del lovgivning på finansområdet
2
henvises til vurderinger, samt af de
finansielle institutioners kontraktbundne overdrevne afhængighed af kreditvurderinger.
Den potentielle indvirkning af kreditvurderinger af stater rækker langt ud over de
umiddelbare virkninger for de vurderede landes statsobligationer og kan få negative
følgevirkninger på tværs af markeder og endda lande, som har betydelige økonomiske
bånd (afsmittende virkning). Disse virkninger forstærkes af de indbyrdes forbindelser
mellem kreditvurderinger af stater og vurderingerne af de enheder, der er etableret i disse
stater. Disse forbindelser skyldes de metoder, som bruges af kreditvurderingsbureauerne,
der ofte reserverer de gunstigste kreditvurderinger af et givet finansielt instrument i et
givet retsområde til staten selv (ofte benævnt "sovereign ceiling" – statsloftet). Som følge
heraf udløser nedjustering af en stats kreditværdighed nedjusteringer af andre finansielle
instrumenter i denne stat, herunder virksomhedsobligationer og finansielle institutioner.
2. Bemærkninger om kreditvurderinger af statsgæld og EU's obligationsmarkeder
Den empiriske dokumentation af EU's statsgældskrise har afdækket, at der har været en
betydelig reaktion fra spredningen i statsobligationsafkast på ændringer i både
ratingmeddelelser og ratingprognoser, især i forbindelse med negative meddelelser
3
.
Desuden er det blevet påvist, at nedjusteringer af staters kreditværdighed har betydelige
statistiske og økonomiske følgevirkninger både på tværs af lande og finansielle markeder
med den konsekvens, at kreditvurderingsbureauernes meddelelser kan udløse finansiel
ustabilitet
4
.
2
F.eks. findes der henvisninger til eksterne kreditvurderinger i den standardiserede tilgang til beregning
af kapitalkrav for banker (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338) (CRD IV) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1) (CRR)) og i
kapitalkravene for forsikringsselskaber (Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10.
oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1)
(Solvens II)) og i marginkrav til ikkecentralt clearede modparter.
António Afonso, Davide Furceri, Pedro Gomes, "Sovereign Credit Ratings and Financial Market
Linkages, Application to European Data", ECB working paper series, nr. 1347, oktober 2011, findes på:
https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpwps/ecbwp1347.pdf.
Rabah Arezki, Bertrand Candelon and Amadou N. R. Sy, "Sovereign Rating News and Financial
Markets Spillovers: Evidence from the European Debt Crisis", marts 2011, IMF working paper series,
nr. WP/11/68, findes på:
http://www.imf.org/external/pubs/ft/wp/2011/wp1168.pdf.
António Afonso,
Pedro Gomes and Abderrahim Taamouti, "Sovereign Credit Ratings, Market Volatility and Financial
Gains",
ECB
working
paper
series,
nr.
1654,
marts
2014,
findes
på:
https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpwps/ecbwp1654.pdf.
3
4
3
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0004.png
Diagram 1 viser, at kreditvurderingerne af euroområdets medlemsstater frem til 2008 var
gennemsnitligt højere end af medlemsstater uden for euroområdet. Mens den
gennemsnitlige kreditvurdering af euroområdets medlemsstater var "AA+"
5
, fik
medlemsstaterne uden for euroområdet i gennemsnit "A". Først efter den finansielle krise
i perioden 2009-2010 kunne medlemsstaterne i og uden for euroområdet konstatere en
begrænset og lignende nedgang i kreditvurderingerne på gennemsnitligt to trin. Desuden
konstaterede euroområdets medlemsstater fra primo 2011 bratte fald fra et gennemsnit på
"AA" i 2011 til "A-" i 2013. Den gennemsnitlige kreditvurdering af euroområdets
medlemsstater er nu bedre end for medlemsstater uden for euroområdet efter at have
samlet sig i 2013 på niveauet "A-".
Diagram 1:
Tendenser i kreditvurderinger af stater i EU
6
Kilde: Europa-Kommissionens egne beregninger
Diagram 2 og 3 viser udviklingen i kreditvurderingerne i en række udvalgte
medlemsstater både i og uden for euroområdet, som støtter ovenstående analyse. Før
2009 fik de udvalgte euroområdelande vurderingen "A" eller højere som vist i diagram 2.
5
For at lette præsentationen i diagram 1 blev kreditvurderinger foretaget af tre forskellige bureauer
(Standard & Poor's, Moody's og Fitch) lagt ind i samme skala fra AAA (laveste kreditrisiko) til D
(højeste kreditrisiko). Den fulde skala til diagrammet består af: AAA, AA+, AA, AA-, A+, A, A-,
BBB+, BBB, BBB-, BB+, BB, BB-, B+, B, B-, CCC+, CCC, CCC-, CC+, CC, CC-, C+, C, C- og D.
Det skal tages i betragtning ved fortolkningen af diagram 1, at de underliggende
vurderingsmetodologier er forskellige for de forskellige bureauer, der indgår i diagrammet.
Diagrammet viser et simpelt uvægtet gennemsnit af langsigtede kreditvurderinger af stater vedrørende
udenlandsk valuta for medlemsstater i og uden for euroområdet udstedt af Standard & Poor’s, Moody’s
og Fitch. Den gennemsnitlige syntetiske kreditvurdering blev opnået på grundlag af afstanden (antal
trin) fra AAA-niveau og omfatter gennemsnitlige vurderinger fra kreditvurderingsbureauer med
tilstrækkelig geografisk dækning. Vurderinger af udenlandsk valuta foretrækkes frem for vurderinger af
indenlandsk valuta i internationale sammenligninger, idet sidstnævnte omfatter den kursrisiko, som
internationale investorer er udsat for.
6
4
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0005.png
Under statsgældskrisen faldt en række medlemsstaters
7
kreditvurderinger brat i perioden
2010-2012 og steg igen moderat efter udgangen af 2013.
Diagram 2:
Tendenser i kreditvurderinger af stater i euroområdet
Kilde: Europa-Kommissionens egne beregninger
For medlemsstater uden for euroområdet sås et meget større spektrum af
kreditvurderinger før, under og efter statsgældskrisen (diagram 3). Mens nogle af
medlemsstaterne uden for euroområdet havde en forholdsvis stabil kreditvurdering
8
,
oplevede andre en nedadgående
9
eller opadgående
10
tendens.
7
IE, EL, ES, IT og PT.
PL og RO.
HR, HU og UK.
CZ.
8
9
10
5
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0006.png
Diagram 3:
Tendenser i kreditvurderinger af medlemsstater uden for
euroområdet
Kilde: Europa-Kommissionens egne beregninger
3. Afkast af statsobligationer
Afkastet af statsobligationer er en vigtig indikator for investorernes opfattelse af en stats
kreditrisikoprofil. Forud for statsgældskrisen lå afkastet af statsobligationer i
euroområdet stort set på samme niveau
11
, hvilket tyder på, at investorerne havde samme
holdning til euroområdets medlemsstaters kreditværdighed som vist i diagram 4. Under
krisen ændrede dette sig i betydelig grad. Siden 2008 har investorerne efterspurgt færre
specifikke statsobligationer
12
eller krævet højere afkast, som det ses af udviklingen i
afkastene
13
. For visse andre medlemsstater i euroområdet har der kunnet iagttages en
faldende tendens i afkastene på statsobligationer. Siden 2013 har afkastet på
statsobligationer i euroområdet gradvist udviklet sig i retning af niveauet fra før krisen.
Men der er fortsat store forskelle mellem euroområdets enkelte medlemsstater
(diagram 4).
11
Jf. diagram 4.
ES, PT, IT, IE, EL og CY.
Jf. diagram 4.
12
13
6
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0007.png
Diagram 4:
Afkast, 10-årige statsobligationer, procent
35
EL
30
25
20
15
10
5
0
2007
PT
IE
IT
BE
DE
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Kilde:
Bloomberg
III. Politiske foranstaltninger til afbødning af risici ved overdreven afhængighed af
kreditvurderinger af statsgæld
1. Styrket reguleringsmæssig kontrol med kreditvurderingsbureauer
Efter de utilstrækkelige kreditvurderinger, der blev afgivet under finanskrisen og den
efterfølgende statsgældskrise, blev der i 2009 indført nye regler for
kreditvurderingsbureauer, herunder krav om registrering og tilsyn med
kreditvurderingsbureauerne på nationalt plan. I 2011 blev registrering af og tilsyn med
kreditvurderingsbureauerne i EU samlet under Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed (ESMA).
2. Større gennemsigtighed i kreditvurderinger af statsgæld
Efter statsgældskrisen blev der vedtaget yderligere foranstaltninger i 2013 til forøgelse af
gennemsigtigheden og rettidigheden af kreditvurderinger af statsgæld, hvilket bidrog til
at mindske risikoen for markedsforstyrrelser.
Kreditvurderingsbureauerne skal bl.a. årligt offentliggøre en kalender med datoerne for
offentliggørelsen af deres kreditvurderinger af stater. Kreditvurderinger af statsgæld skal
også offentliggøres om fredagen, efter at de regulerede markeder i EU har lukket, for at
undgå markedsforstyrrelse i åbningstiden. Kreditvurderingsbureauerne skal supplere
deres kreditvurdering med en fuldstændig undersøgelsesrapport, som giver investorerne
flere oplysninger om de underliggende årsager til en given ændring i en kreditvurdering
af en stat. Desuden skal kreditvurderingsbureauerne informere den pågældende stat i
arbejdstiden – og mindst en fuld arbejdsdag før offentliggørelsen – om kreditvurderingen
og prognosen herfor. Dette giver staten i lighed med enhver anden kreditvurderet enhed
lejlighed til at påpege eventuelle faktuelle fejl over for kreditvurderingsbureauet.
7
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0008.png
Den samlede virkning af disse regler har øget gennemsigtigheden i kreditvurderingerne
af statsgæld. Investorerne får nu flere oplysninger om, hvilke underliggende årsager og
antagelser kreditvurderingsbureauerne lægger til grund for deres kreditvurderinger af
statsgæld, samt de data, de har brugt. Den yderligere information om kreditvurdering af
stater kunne lette og styrke investorernes evne til at foretage mere nøjagtige vurderinger
af kreditværdigheden af statsgæld.
Trods disse reguleringsmæssige foranstaltninger afslørede en rapport fra ESMA
14
i 2013
en række mangler i processen med kreditvurderinger af stater, som kunne udgøre en
risiko for kvaliteten, uafhængigheden og integriteten af vurderingerne og
vurderingsprocessen. I denne rapport påviste ESMA en risiko for interessekonflikter som
følge af de roller, som ledelsen og andre funktioner uden vurderingsansvar har i
vurderingsprocessen, og af involveringen af de analytikere, som vurderer stater, i
forsknings- og publikationsaktiviteter. I rapporten gjorde ESMA rede for risikoen for
brud på fortroligheden af kreditvurderingsoplysninger om stater og kontrollerne forud for
offentliggørelsen af kreditvurderingerne. Rapporten belyste også risiciene ved timingen
af offentliggørelsen af kreditvurderingerne af stater, herunder rettidig offentliggørelse af
ændringer i kreditvurderingen. Som led i tilsynsprocessen anmodede ESMA
kreditvurderingsbureauerne om at gennemføre handlingsplaner til at afhjælpe denne
situation. I sidste ende har ESMA beføjelser til at foretage tilsyn i fornødent omfang.
3. Mindskelse af den overdrevne afhængighed af eksterne kreditvurderinger
Som reaktion på risiciene ved og de negative virkninger af alene og mekanisk at stole på
kreditvurderinger (inklusive kreditvurderinger af stater) blev der på internationalt plan
gjort en indsats for at mindske den overdrevne afhængighed af kreditvurderinger med det
formål at genskabe tilliden til det finansielle system. De principper
15
, som Rådet for
Finansiel Stabilitet (FSB) har fastlagt i standarder, love og bestemmelser for mindskelse
af afhængigheden af kreditvurderingsbureauernes vurderinger, blev godkendt af G20-
lederne i november 2010 (topmødet i Seoul)
16
. Formålet med principperne er at bringe
bankers, institutionelle investorers og andre markedsdeltageres mekaniske afhængighed
af kreditvurderinger til ophør, indføre en betydelig ændring i eksisterende praksis og
etablere en stærkere intern praksis for vurdering af kreditrisici som et alternativ.
Effektiv mindskelse af overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger, herunder
af stater, kunne nedbringe risikoen for cliff effects i tilfælde af nedjusteringer af staters
14
Credit Rating Agencies: "Sovereign ratings investigation, ESMA’s assessment of governance, conflicts
of interest, resourcing adequacy and confidentiality controls", offentliggjort 2. december 2013, ref.
ESMA/2013/1775.
Principles for Reducing Reliance on CRA Ratings, Financial Stability Board, 27. oktober 2010.
G20,
"Seoul
Summit
Document",
s.
8,
content/uploads/2014/12/Seoul_Summit_Document.pdf.
findes
på:
https://g20.org/wp-
15
16
8
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0009.png
kreditværdighed. I sit svar til FSB
17
beskrev Europa-Kommissionen sine foranstaltninger
til afbødning af risiciene ved afhængigheden af kreditvurderinger. Som opfølgning herpå
vil Europa-Kommissionen rapportere om alternative foranstaltninger til vurdering af
kreditrisiko og identificere, om der er reelle alternativer, samt fastslå, om det kan lade sig
gøre for markedsdeltagerne at gennemføre dem. På grundlag af resultatet af denne
rapport kunne Kommissionen overveje at fjerne de tilbageværende henvisninger til
kreditvurderinger i EU-lovgivningen inden 2020.
Desuden støtter Kommissionen G20 Data Gaps-initiativet
18
, som sigter mod at øge
tilgængelighed og sammenlignelighed af økonomiske og finansielle data på internationalt
plan. En af anbefalingerne (R17) er at fremme rettidige, grænseoverskridende,
standardiserede statslige finansielle statistikker baseret på fælles internationalt
anerkendte standarder.
4. Bedømmelse af en europæisk vurdering af kreditværdigheden af statsgæld
Som led i de politiske foranstaltninger til at mindske den overdrevne afhængighed af
kreditvurderinger af stater er det nødvendigt for investorerne at have tilstrækkelig
information til at vurdere medlemsstaternes kreditværdighed. Denne information bør
sætte investorerne i stand til at foretage deres egen kreditrisikovurdering af stater og ikke
alene
og
mekanisk
stole
på
eksterne
kreditvurderinger
udstedt
af
kreditvurderingsbureauer.
Kommissionen indsamler, behandler og offentliggør allerede data om medlemsstaternes
økonomiske, finansielle og budgetmæssige situation og resultater i forbindelse med
overvågningen af deres økonomi- og finanspolitik. Kommissionen er blevet opfordret til
at undersøge, om denne rapportering bør suppleres med yderligere elementer eller
indikatorer, og til at udforske muligheden for at udvikle en europæisk vurdering af
kreditværdigheden. Dette kunne gøre det muligt for investorerne at foretage en upartisk
og objektiv vurdering af medlemsstaternes kreditværdighed.
Kommissionen forelægger derfor "under
hensyntagen til situationen på markedet
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om hensigtsmæssigheden af udviklingen af en
europæisk vurdering af kreditværdigheden af statsgæld"
19
. Denne rapport vil danne en
del af grundlaget for den kommende rapport fra Kommissionen om, hvorvidt en
europæisk vurdering af kreditværdigheden er hensigtsmæssig og gennemførlig. Denne
rapport skal være offentliggjort ultimo 2016
20
.
17
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: "EU action plan to reduce reliance on external
credit
ratings",
findes
på:
http://ec.europa.eu/finance/rating-agencies/docs/140512-fsb-eu-
response_en.pdf.
"IMF-FSB, The Financial Crisis and Information Gaps. Report to the G-20 Finance Ministers and
Central
Bank
Governors",
29.
oktober
2009,
findes
på:
http://www.imf.org/external/np/g20/pdf/102909.pdf.
Artikel 39b, stk. 2, første afsnit, i forordningen om kreditvurderingsbureauer.
Artikel 39b, stk. 2, andet afsnit, i forordningen om kreditvurderingsbureauer.
18
19
20
9
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0010.png
IV. Mangelanalyse af investorernes behov set i forhold til tilgængeligheden af
information
Som tidligere understreget letter adgang til tilstrækkelige og fyldestgørende oplysninger
investorernes egen vurdering af kreditværdigheden og mindsker afhængigheden af
kreditvurderinger af stater. I dette afsnit beskrives den type information, som bruges af
investorerne, og den sammenlignes med den tilgængelige information for at fastslå, om
der mangler væsentlige oplysninger.
1. Investorernes informationsbehov
A) Investortyper og deres informationsbehov
Der kan skelnes mellem store, primært institutionelle investorer og mindre investorer.
Når disse investorer søger ind på statsobligationsmarkederne, har de de samme
informationsbehov vedrørende de pågældende stater, men forskellig kapacitet til at
vurdere deres kreditrisiko.
I forbindelse med denne rapport gennemførte Kommissionen interview med et begrænset
antal store institutionelle investorer såsom banker, pensionsfonde og formueforvaltere og
nogle mindre formueforvaltere. På baggrund af disses tilbagemeldinger er de mest
relevante oplysninger, der anvendes til vurdering af staters kreditværdighed, data om
disse staters makroøkonomiske og finanspolitiske styrke og resultater. Dette omfatter
kvantitative data såsom ændring i bruttonationalproduktet (BNP), statsgældens størrelse
og forfaldsstrukturen, statens underskud, arbejdsløsheden og konkurrenceevnen. Desuden
anses kvalitative oplysninger om retsstatsprincipper og god forvaltning og den politiske
situation for at være relevante.
De store institutionelle
21
investorer, der blev interviewet, fortalte, at de vurderede
kreditværdigheden af statsgæld med henblik på investeringsbeslutninger og i
tilsynsøjemed, og at de har brug for sammenlignelige data om statsgæld på globalt plan,
ikke kun for EU, på grund af deres forretningers globale omfang og deres kunders behov.
For at indhente data, der er sammenlignelige, til at foretage deres egen
kreditrisikovurdering benytter de interviewede investorer ofte data fra private
dataudbydere, som samler information om stater fra mange forskellige offentlige og
private kilder og udbyder en automatiseret datastrøm. Ofte anvender de deres egne
analytikere, og nogle tildeler de enkelte stater deres egne interne bedømmelser. Desuden
angav nogle institutionelle investorer, at de havde et direkte samarbejde med nationale
myndigheder, f.eks. gældsforvaltningsmyndigheder og finansministerier.
På den anden side berettede de mindre investorer om, at de havde mere begrænsede
ressourcer til rådighed til at gennemføre deres egen kreditrisikovurdering eller til at
skaffe sig adgang til og at analysere data fra forskellige offentlige og private datakilder.
Mindre investorer synes at være mere afhængige af kreditvurderingsbureauernes
21
Sammensat af pensionsfonde, kreditinstitutter og formueforvaltere.
10
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0011.png
kreditvurderinger. De udfører deres egen yderligere vurdering på ad hoc-basis og ofte i
tilknytning til aktuelle begivenheder. Desuden beskrev disse mindre investorer, at
oplysningerne om vurderingen af statsgældens kreditværdighed ikke kun anvendes til
investeringer i statsobligationer, men også til andre investeringsbeslutninger og
porteføljeinvesteringer, som kunne være af relevans for små investorer.
B) Markedssituationen for beholdningerne af statsobligationer
Med hensyn til markedsvirkning tegner de indenlandske institutionelle investorer sig for
en stor andel af beholdningerne af euroområdets statsobligationer. Som vist i diagram 5
tegner
især
hjemmehørende
monetære
finansielle
institutioner
(MFI),
forsikringsselskaber og pensionskasser (KPF) samt investeringsforeninger sig for en stor
del af investeringerne i euroområdets statsobligationer.
Diagram 5:
Udstedelse og beholdninger af statsobligationer, euroområdet, mia. EUR
8 000
7 000
6 000
5 000
4 000
Monetære finansielle institutioner (MFI)
Forsikringsselskaber og pensionskasser (KPF)
Investeringsfonde
Udstedte statsobligationer i alt
3 000
2 000
1 000
0
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Kilde: ECB og egne beregninger
Som vist i diagram 6 for euroområdet i 2013 sad ikkeinstitutionelle hjemmehørende
investorer inde med 7,2 % af de samlede beholdninger af euroområdets statsobligationer.
Derfor tegner disse investorer sig kun for en lille del af investeringerne i
statsobligationer. Desuden tegner ikkehjemmehørende kreditorer sig for 57 % af
investeringerne i statsobligationer i EU. Dette omfatter både investorer fra andre
medlemsstater og fra tredjelande.
11
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0012.png
Diagram 6:
Beholdninger af statsobligationer fordelt på investortyper, 2013, procentdel af
samlet statsgæld, Den Europæiske Union
7%
13%
Ikkehjemme-
hørende kreditorer
Centralbanker
Andre MFI'er
22%
57%
Andre finansielle
institutioner
Andre
hjemmehørende
2%
Kilde: ECB, statslige finansielle statistikker, egne beregninger
2. Information, der er til rådighed for investorerne
Markedsdeltagerne har ad både offentlige og private kanaler adgang til en bred vifte af
oplysninger om statsgæld. Dette giver investorerne input til at gennemføre deres egen
kreditrisikovurdering. Information fra offentlige kilder offentliggøres af medlemsstaterne
selv, EU-institutionerne og forskellige internationale organisationer. Desuden tilbyder en
række private udbydere oplysninger til investorer. Det gælder bl.a. specialiserede
dataudbydere, brancheorganisationer og kreditvurderingsbureauer. Typen af den leverede
information, hyppigheden og de omfattede lande varierer meget afhængigt af
informationskanalen.
3. Information udsendt af Europa-Kommissionen
På EU-plan har en lang række statistikker og rapporter om den økonomiske situation og
udvikling i medlemsstaterne været offentligt tilgængelige gennem et stykke tid.
Kommissionen offentliggør på en harmoniseret og sammenlignelig måde data om
statsgæld, kvartalsvise statslige finansielle statistikker og data, der indberettes i henhold
til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Desuden offentliggør
Kommissionen økonomiske prognoser og rapporter over euroområdet, offentlige finanser
og finanspolitisk bæredygtighed. Indførelsen af de nye europæiske regler om
finanspolitisk og makroøkonomisk overvågning i forbindelse med det europæiske
semester har sammen med de skærpede krav, der ifølge det europæiske national- og
regionalregnskabssystem (ESA 2010)
22
stilles til medlemsstaterne om indberetning af
22
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske
national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).
12
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0013.png
statslige finansielle statistikker, styrket den information, som investorerne har til
rådighed til at vurdere EU's staters kreditværdighed.
A) Styrket finanspolitisk og makroøkonomisk overvågning af medlemsstaterne
På EU-plan er reglerne for stabilitets- og vækstpagten
23
(herefter benævnt pagten)
hovedhjørnestenen i EU's økonomiske styring og skal sikre, at Den Økonomiske og
Monetære Union fungerer hensigtsmæssigt. Det primære formål med pagten er at
fremme en sund finanspolitik og sikre bæredygtige offentlige finanser i medlemsstaterne.
I de seneste år er pagten blevet styrket for at afhjælpe mangler i den økonomiske styring
og budgettilsynet og for at forbedre overvågningen af alle EU-medlemsstaters
makroøkonomiske og finanspolitiske resultater i almindelighed og euroområdets
medlemsstater i særdeleshed. Efter disse initiativer har investorerne nu adgang til
yderligere information til brug for deres egen vurdering af de offentlige finansers tilstand.
Det styrkede europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker og de
seks retsakter, den såkaldte six-pack
24
, der blev vedtaget i november 2011, styrkede
stabilitets- og vækstpagten. Som led i det europæiske semester analyserer Kommissionen
nationale planer for budgetmæssige, makroøkonomiske og strukturelle reformer, og på
det grundlag vedtager Rådet målrettede anbefalinger rettet til de enkelte medlemsstater.
Desuden iværksættes et system med økonomiske sanktioner over for medlemsstater i
euroområdet i tilfælde af for store makroøkonomiske ubalancer og/eller
budgetunderskud.
I forbindelse med det europæiske semester
25
offentliggøres en række rapporter, hvori
Kommissionen gør status over den makroøkonomiske og budgetmæssige situation i alle
medlemsstater. Der er tale om følgende:
1) den årlige vækstundersøgelse (november), som angiver EU's prioriteter med
hensyn til at skabe vækst og beskæftigelse
2) rapporten om varslingsmekanismen i tilknytning til proceduren i forbindelse
med makroøkonomiske ubalancer, som på baggrund af en resultattavle med
indikatorer afdækker de medlemsstater, der kræver yderligere analyse
3) landerapporterne (februar/maj), hvori Kommissionen offentliggør en enkelt
analytisk økonomisk vurdering pr. medlemsstat af dennes økonomiske situation,
23
Pagten er fast forankret i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og består af
Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (den "forebyggende del" med hjemmel i artikel 121 i TEUF) og
Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (den "korrigerende del" med hjemmel i artikel 126 i TEUF) samt
efterfølgende ændringer heraf og relateret lovgivning.
Six-packen er et sæt med fem forordninger og ét direktiv, som trådte i kraft den 13. december 2011 og
dækker finanspolitisk overvågning og makroøkonomisk overvågning i henhold til den nye procedure i
forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.
En
oversigt
over
faserne
i
det
europæiske
semester
findes
på:
http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/the_european_semester/index_en.htm.
24
25
13
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0014.png
reformdagsorden og – når det anses for relevant på grundlag af rapporten om
varslingsmekanismen – eventuelle ubalancer. For flere medlemsstater, der er
identificeret i en resultattavle, gennemføres en tilbundsgående undersøgelse.
Denne undersøgelse omfatter en vurdering af den offentlige og/eller private
gældsætning i lyset af den fremtidige låneudvikling og -omkostning; og
4) herefter fremsættes landespecifikke henstillinger (maj) af Kommissionen, til
vedtagelse af Rådet; de yder skræddersyet politisk rådgivning til medlemsstaterne
på de områder, der prioriteres de kommende 12-18 måneder. Henstillingerne
ledsages
af
en
vurdering
af
medlemsstaternes
stabilitets-
og
konvergensprogrammer.
For euroområdet blev der indført en yderligere mekanisme. Denne reformpakke, den
såkaldte two-pack
26
, har været i kraft siden maj 2013 i alle euroområdets medlemsstater
og yderligere øget gennemsigtigheden i euroområdets medlemsstaters budgetbeslutninger
og har dermed forbedret samordningen af medlemsstaternes planer for udstedelse af
gældsinstrumenter.
For at sikre samordningen af finanspolitikken i de medlemsstater, som har euroen som
valuta, skal staterne (undtagen lande, der er omfattet af et makroøkonomisk
tilpasningsprogram) også ifølge two-packen indsende deres budgetudkast for det
følgende år til Kommissionen inden den 15. oktober hvert år
27
. Kommissionen leverer to
vurderinger af budgetudkastene: en udtalelse om hver medlemsstats budgetplan og en
overordnet vurdering af budgetsituationen og udsigterne for euroområdet som helhed.
Udtalelsen om udkastet til budgetplan for hver af euroområdets medlemsstater
udarbejdes på grundlag af vurderingen af overholdelsen af stabilitets- og vækstpagten og
bygger på Kommissionens efterårsprognose. Hvis Kommissionen mener, at en
medlemsstats udkast til budgetplan i særlig alvorlig grad ikke overholder stabilitets- og
vækstpagtens forpligtelser, kan den kræve et revideret udkast fremsendt.
Al information vedrørende det europæiske semester er offentlig. Således giver den
investorerne rettidig og regelmæssig information baseret på en fælles metodologi. Den
supplerer de oplysninger, der allerede er offentliggjort af medlemsstaternes nationale
statistiske
kontorer,
nationale
gældsforvaltningsmyndigheder
og
private
informationsudbydere.
Det europæiske semester har strømlinet de informationsstrømme, der er tilgængelige for
investorerne. Dette giver dem mulighed for at få et bedre billede af medlemsstaternes
makroøkonomiske og finanspolitiske resultater. Det giver dem også en ekstra
26
Two-packen består af to forordninger om indførelse af yderligere overvågningsprocedurer for
euroområdets medlemsstater.
Disse udkast offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering
af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i
medlemsstaterne i euroområdet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11).
27
14
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0015.png
informationskilde og rådata til gennemførelse af deres egne kreditrisikovurderinger af
staterne.
Desuden er der udviklet andre redskaber på EU-plan til vurdering af medlemsstaternes
makroprudentielle styrke. F.eks. har Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske
og Finansielle Anliggender (GD ECFIN) udarbejdet et indeks til tidlig påvisning af
finanspolitisk pres i EU-lande.
Desuden offentliggør Kommissionen hvert tredje år en rapport om befolkningsaldringen
med analyser af den økonomiske virkning af demografiske forandringer. Disse
aldringsrapporter suppleres med rapporter om den finanspolitiske bæredygtighed i
medlemsstaternes offentlige finanser set på baggrund af de finansielle, økonomiske og
finanspolitiske virkninger af de demografiske forandringer.
B) ESA 2010
ESA 2010 er med virkning fra september 2014 trådt i stedet for ENS 1995
28
. Ved ESA
2010 præciseres definitionerne og reglerne vedrørende statslige finansielle statistikker,
hvorved nøjagtigheden og sammenligneligheden af sådanne statistikker er blevet styrket.
ESA 2010 definerer og regulerer medlemsstaternes indberetning af information om
statsgæld og præciserer indberetningskravene for og behandlingen af visse specifikke
finansielle transaktioner såsom eventualforpligtelser, offentlig-private partnerskaber og
brugen af til formålet oprettede selskaber (SPV'er), som tidligere ikke altid blev
indberettet på samme måde af medlemsstaterne i forbindelse med deres statslige
finansielle statistikker. Som et resultat heraf giver de statistiske oplysninger indhentet om
statslige finansielle statistikker et samlet overblik over EU-medlemsstaternes udestående
statsgæld. Dette giver investorerne mulighed for at få nøjagtige oplysninger om
gældsætningen i hele EU.
4. Konklusion på udbud af og efterspørgsel efter oplysninger om vurderinger af
staters kreditværdighed
Af ovenstående analyse fremgår, at der findes en bred vifte af oplysninger, som
investorerne har til rådighed til deres vurdering af kreditværdigheden af statsgælden i
EU. Især offentliggør Europa-Kommissionen en lang række oplysninger om EU's
medlemsstater. På grund af de nye regler om finanspolitisk og makroøkonomisk
overvågning med medlemsstaterne er endnu flere oplysninger for nylig blevet
tilgængelige. På baggrund af interview med et udvalg af investorer som beskrevet i
afsnittet ovenfor kunne der ikke konstateres et væsentligt misforhold mellem de
offentliggjorte oplysninger og den information, som deltagerne på de finansielle
markeder bruger eller efterspørger med henblik på vurdering af kreditværdighed.
28
Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25.6.1996 om det europæiske national-
regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1).
og
15
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
V. Hensigtsmæssigheden af udviklingen
kreditværdigheden af statsgæld
af
en
europæisk
vurdering
af
En potentiel europæisk vurdering af kreditværdigheden af statsgæld kunne opfylde en
række målsætninger og en række betingelser, der må anses for hensigtsmæssige og
proportionale. Den bør bidrage til at mindske den overdrevne afhængighed af eksterne
kreditvurderinger, når statsgælden skal vurderes. Desuden bør den forbedre
markedssituationen med hensyn til de informationskilder, der er tilgængelige for dem,
der ønsker at vurdere staters kreditværdighed. For at fastslå, om en europæisk vurdering
af kreditværdigheden af statsgæld ville være hensigtsmæssig, bør man desuden overveje
det potentielle anvendelsesområde og mandat samt den potentielle økonomiske
indvirkning af et sådant system på interessenterne, herunder investorer, udstedere,
kreditvurderingsbranchen og skatteborgerne.
1. Typologi for en potentiel europæisk vurdering af kreditværdigheden af statsgæld
En europæisk vurdering af kreditværdigheden af statsgæld kunne udformes meget
forskelligt og med forskellige målsætninger. Anvendelsesområdet kan fastlægges ud fra
de oplysninger (kvantitative eller kvalitative), hvorpå vurderingen bygger, og niveauet
for og soliditeten af den vurdering, som investorerne får.
A) Vurderingens anvendelsesområde
En EU-kreditværdighedsvurdering kunne føre til, at et europæisk offentligt organ
offentliggjorde økonomiske indikatorer og undersøgelsesrapporter med en kvantitativ og
kvalitativ vurdering af EU's stater. Disse rapporter ville være en alternativ
informationskilde, dog uden en enkelt indikator som den, der benyttes af
kreditvurderingsbureauerne.
I snæver forstand kunne det defineres som et europæisk offentligt organ, som på
grundlag af et sæt kvantitative data om EU's medlemsstater foretager en vurdering af
kreditværdigheden af EU's medlemsstater og regelmæssigt offentliggør ændringerne i
disse kvantitative data. Dette ville udgøre en alternativ kilde til kvantitative oplysninger
om staters kreditværdighed sammenlignet med de eksisterende kreditvurderingsbureauer.
B) Forvaltning af en europæisk vurdering af kreditværdighed
For at en europæisk vurdering ville kunne anses af markedsdeltagerne for at være en
troværdig måling af kreditværdigheden, er det nødvendigt, at den foretages af et
troværdigt og anerkendt organ, enten en eksisterende enhed eller et nyt organ.
Opgaven kunne overlades til eksisterende EU-institutioner, -organer eller -agenturer eller
til et nyt offentligt organ, der skulle oprettes. For et eksisterende organs vedkommende
skal der ses på, om en ny opgave påvirker den effektive gennemførelse af dets nuværende
mandat. I Europa-Kommissionen foretages der allerede en stort set identisk vurdering
inden for de nuværende rammer af den økonomiske og finanspolitiske overvågning af
medlemsstaterne, som omfatter kvantitative og kvalitative vurderinger af EU's
medlemsstater.
16
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0017.png
C) Omkostninger
De forskellige muligheder, der er opstillet ovenfor for en eventuel europæisk vurdering af
kreditværdighed, ville have forskellige, men dog store konsekvenser for fastlæggelsen af
de ressourcer, som vurderingen kræver for at blive indført, og den potentielle virkning,
den vil få for markedet.
Navnlig ville oprettelsen af et nyt organ medføre store etableringsomkostninger, som bør
holdes op mod de potentielle fordele for EU's statsobligationsmarked og den europæiske
økonomi som helhed. Kommissionen har allerede tidligere beregnet de potentielle
omkostninger, som et sådant tiltag ville medføre, og konkluderet, at de medfølgende
fordele ikke står mål hermed
29
. Især da et nyt organ blot ville overlappe de oplysninger,
som de eksisterende EU-institutioner leverer om EU's stater, ville fordelene
sandsynligvis ikke opveje omkostningerne.
2. Virkning af en europæisk vurdering af kreditværdighed
A) Virkning for afhængigheden af kreditvurderinger af stater
Hvis en potentiel europæisk vurdering af kreditværdighed udgjorde et alternativ til
eksterne vurderinger, kunne det mindske afhængigheden af disse. En potentiel europæisk
vurdering af kreditværdighed bør supplere de eksisterende informationskilder og hindre,
at investorerne alene og mekanisk benytter denne.
Rådet for Finansiel Stabilitet opfordrer i sin rapport
30
om gennemførelsen af FSB's
principper om mindskelse af afhængigheden af kreditvurderinger myndighederne til at
vogte sig for fristen til kun at vedtage et mindre antal alternative foranstaltninger til
vurdering af kreditværdighed i stedet for kreditvurderingsbureauernes vurderinger, da
dette på ny kan virke procyklisk og udløse flokadfærd.
I det omfang der sker en overlapning med de eksisterende oplysninger, som stammer fra
den aktuelle makroøkonomiske overvågning af europæiske stater, kan det forventes, at
virkningen for mindskelsen af den overdrevne afhængighed af eksterne kreditvurderinger
vil være begrænset.
B) Virkning for investorerne
Virkningen af en europæisk vurdering af kreditværdighed ville være afhængig af
investortypen.
Baseret på interview med en gruppe udvalgte institutionelle investorer ville fordelene for
disse være begrænsede, da de allerede foretager en tilbundsgående vurdering af
kreditværdighed ud fra eksisterende datakilder. Det eksisterende system med
finanspolitisk og makroøkonomisk overvågning tilvejebringer allerede alle relevante
29
SEC(2011) 1354, Impact assessment, accompanying proposal for a Regulation amending Regulation
(EC) No 1060/2009 on credit rating agencies, s. 34-37.
Rådet for Finansiel Stabilitet, "Thematic Review on FSB Principles for Reducing Reliance on CRA
Ratings", findes på: http://www.financialstabilityboard.org/wp-content/uploads/r_140512.pdf.
30
17
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0018.png
oplysninger til brug for vurderingen af EU's staters kreditværdighed. En europæisk
vurdering af kreditværdighed ville blot give et yderligere input til deres
kreditrisikovurderingssystem. Desuden foretrækker de interviewede institutionelle
investorer, der investerer i det globale statsobligationsmarked, data, der er
sammenlignelige på globalt plan og ikke begrænset til et geografisk område som EU.
Denne information leveres allerede af internationale institutioner som Den Internationale
Valutafond (IMF)
31
, Verdensbanken
32
og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og
Udvikling (OECD)
33
.
På baggrund af interview med mindre investorer kunne disse under visse
omstændigheder få fordel af en europæisk vurdering af kreditværdighed, hvis den kunne
mindske byrden med at indsamle og analysere alle tilgængelige relevante oplysninger.
Selv om de nyder godt af den gennemsigtighed, som det nye system med finanspolitisk
og makroøkonomisk overvågning i EU sikrer, har de begrænset kapacitet til at behandle
disse oplysninger.
Men i den nuværende situation ville en europæisk vurdering af kreditværdighed kun
tilføre en beskeden merværdi til den eksisterende information fra den finanspolitiske og
makroøkonomiske overvågning, især sammenlignet med de omkostninger, der er
forbundet med oprettelse af en europæisk vurdering.
C) Virkning for konkurrencen i vurderingsbranchen
En ægte europæisk vurdering af kreditværdighed kunne skabe en ny offentlig konkurrent
til de eksisterende offentlige og private informationskilder. Det ville indirekte udfordre
de eksisterende kreditvurderingsbureauer og konkurrere med eksisterende private
indsamlere af information, som gøres tilgængelig for investorerne. Desuden ville det
udgøre et alternativ til noget af den økonomiske forskning i europæiske stater, som
udføres af internationale offentlige institutioner såsom IMF, Verdensbanken og OECD.
3. Konklusion på hensigtsmæssigheden af en europæisk vurdering af
kreditværdighed
En europæisk vurdering af kreditværdighed ville kun have begrænset virkning for
indsatsen for at mindske afhængigheden af vurderinger af statsgæld, da den sandsynligvis
ville overlappe eksisterende oplysninger. Desuden kunne ukorrekt forvaltning heraf
medføre risiko for overdreven afhængighed af et nyt alternativ, hvis investorerne
udelukkende anvender dette.
31
F.eks. IMF's landerapporter, der findes på:
http://www.imf.org/external/country/index.htm.
Andre
globale IMF-statistikker over økonomiske nøgletal, som kan anvendes til vurdering af staters
kreditværdighed, findes på:
http://www.imf.org/external/data.htm.
F.eks. Verdensbankens statistikker over statsgæld, der findes på:
http://data.worldbank.org/data-
catalog/international-debt-statistics.
F.eks. OECD's økonomiske prognoser, der findes på:
http://www.oecd.org/eco/economicoutlook.htm,
og OECD's undersøgelser og statistikker vedrørende offentlige finanser og statsgæld, der findes på:
http://www.oecd.org/eco/public-finance/.
32
33
18
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
1558772_0019.png
På baggrund af interview med udvalgte investorer ville en europæisk vurdering af
kreditværdighed desuden ikke i væsentlig grad forbedre informationsniveauet for de
institutionelle investorer. Disse investorer har adgang til tilstrækkelige oplysninger fra
private og offentlige kilder. Dette er blevet yderligere forbedret gennem det nye system
med finanspolitisk og makroøkonomisk overvågning af medlemsstaterne i forbindelse
med det europæiske semester. For mindre investorer, som også nyder godt af
overvågningsmekanismen, kunne en europæisk vurdering af kreditværdighed give visse
fordele ved at nedbringe informationsindsamlingsbyrden. Imidlertid er deres kapacitet til
at udnytte et sådant informationsredskab begrænsede. Endelig ville en europæisk
vurdering af kreditværdighed konkurrere med eksisterende private informationsudbydere,
herunder kreditvurderingsbureauerne.
Samlet set forekommer en europæisk vurdering af kreditværdigheden af statsgæld
hverken proportional eller hensigtsmæssig på dette trin i forhold til investorernes behov
og målsætningen om at bekæmpe den overdrevne afhængighed af eksterne
kreditvurderinger. Derfor vil Kommissionen ikke gå videre med gennemførelse og
udvikling af en sådan europæisk vurdering af kreditværdigheden af statsgæld. Imidlertid
vil Kommissionen fortsat udforske mulige alternative kilder til lettilgængelig information
for at dække mindre investorers behov som forklaret i næste afsnit.
VI. Alternative foranstaltninger
Trods Europa-Kommissionens omfangsrige formidling af økonomiske og finanspolitiske
data om europæiske medlemsstater har mindre investorer måske vanskeligt ved at
vurdere kreditværdigheden af statsgæld på grund af deres begrænsede kapacitet til at
behandle disse oplysninger. For at afhjælpe dette kunne man træffe andre
foranstaltninger med fokus på strømmen af den underliggende information, der er brug
for til at vurdere kreditværdigheden.
Kommissionen vil gøre yderligere overvejelser om følgende foranstaltninger:
1. Inkorporering af internationale standarder for gennemsigtighed
For det første kunne det overvejes, at medlemsstaterne benytter international bedste
praksis med hensyn til indberetning af statsgæld og udstedelse af gældsinstrumenter. Et
øget harmoniseringsniveau baseret på internationale standarder kunne indskrænke de
resterende forskelle i medlemsstaternes praksis for offentliggørelse. Dette kunne forbedre
det samlede informationsflow om statsgæld og udstedelse af gældsinstrumenter, som
investorerne har adgang til. Enhver foranstaltning af den art ville skulle supplere snarere
end overlappe den eksisterende retlige ramme for medlemsstaternes indberetning af
statistiske data til organer som Eurostat. Når resultaterne fra OECD Task Force on
Transparency of Debt Statistics, Debt Operations and Public Debt Policies
34
foreligger,
kunne de danne grundlag for denne analyse.
34
Hans J. Blommestein, Fatos Koc and Thomas Olofsson (eds.), (udkommer i 2015), "Recommendations
on the Transparency of Debt Statistics, Debt Operations and Public Debt Policies, OECD Publishing".
19
 kom (2015) 0515 - Ingen titel
2. Fremme af medlemsstaternes brug af bedste praksis
For det andet vil Kommissionen undersøge nærmere, hvorvidt bedste praksis hos
bestemte medlemsstater kan udbredes til alle andre medlemsstater for at forbedre
adgangen til data om national offentlig gæld. F.eks. offentliggør visse medlemsstater
særlige nationale databaser med detaljerede oplysninger om deres udestående offentlige
gæld. Disse databaser er let og frit tilgængelige for alle investorer og andre interesserede
parter.
3. Strømlining af Kommissionens offentliggørelse af data
Endelig findes der på EU-plan tilgængelig information om økonomiske resultater og
demografiske forhold, som offentliggøres af Kommissionen gennem forskellige websider
og databaser. Kommissionen kunne forsøge sig med strømlining af, hvordan og hvor
eksisterende data, der indberettes af medlemsstaterne, stilles til rådighed for
offentligheden.
20