kom (2015) 0591 - Ingen titel

Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0591
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.11.2015

COM(2015) 591 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Rapport om funktion og virkning af forordning (EU) nr. 1029/2012 om indførelse af

hastende autonome handelspræferencer for Pakistan

kom (2015) 0591 - Ingen titel

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Rapport om funktion og virkning af forordning (EU) nr. 1029/2012 om indførelse af

hastende autonome handelspræferencer for Pakistan

1. Indledning

Som led i EU's reaktion på de ødelæggende oversvømmelser fra juli til september 2010, som

berørte store områder i Pakistan, besluttede Det Europæiske Råd i en erklæring om Pakistan,

der var knyttet til dets konklusioner af 16. september 2010, at give ministrene til opgave

meget hurtigt at blive enige om en omfattende pakke af foranstaltninger på kort, mellemlang

og lang sigt for at støtte Pakistans bestræbelser på genopretning og fremtidig udvikling,

herunder bl.a. en række ambitiøse handelsforanstaltninger, som er afgørende for økonomisk

genopretning og vækst.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1029/2012 af 25. oktober 2012 om

indførelse af hastende autonome handelspræferencer for Pakistan (i det følgende benævnt

"forordningen") indførte handelspræferencer for Pakistan for 75 produkter. Under

handelspræferencerne kunne 49 produkter importeres til EU uden told eller mængdemæssige

begrænsninger (de produkter, der fremgår af forordningens bilag I), og 26 produkter kunne

importeres uden told med mængdemæssige begrænsninger, dvs. toldkontingenter (de

produkter, der fremgår af forordningens bilag II).

2. Metodik

Analysen af virkningerne på handelen er primært baseret på en undersøgelse af udviklingen i

importen fra Pakistan til EU af de produkter, der er omfattet af de autonome

handelspræferencer. Præferencerne gjaldt fra 15. november 2012 til 31. december 2013, men

analysen fokuserer på kalenderåret 2013, som sammenlignes med den gennemsnitlige import i

de tre foregående år (2010, 2011 og 2012). På grund af tilgængelighed af data og for at gøre

det nemmere at sammenligne data bygger EU-data på 27 medlemsstater (EU-27), eftersom

Kroatien tiltrådte den 1. juli 2013. Ligeledes af hensyn til dataenes tilgængelighed,

pålidelighed og sammenlignelighed er analysen baseret på værdimæssige frem for

mængdemæssige mål. Den primære kilde til data om EU's import fra Pakistan er Eurostat

(COMEXT). Analysen af virkningerne på EU's økonomi og beskæftigelse bygger

hovedsagelig på en undersøgelse af produktions- og beskæftigelsesdata bl.a. baseret på

Eurostat Prodcom-data (NACE Rev 2.0). Analysen er også især fokuseret på tekstilvarer og

beklædning, da disse to sektorer stod for de fleste af de produkter, der var omfattet af de

autonome handelspræferencer.

Efterfølgende omtales autonome handelspræferencer som "AHP", og de produkter, der er

omfattet af forordningen, benævnes enten "AHP-positioner" eller "AHP-produkter" eller også

"bilag I-produkter" og "bilag II-produkter". I tabellerne, men også i nedenstående tekst,

henvises der hovedsagelig til et produkts kode i den kombinerede nomenklatur (KN-kode). De

produktbeskrivelser, der er knyttet til KN-koderne, findes i forordningens respektive bilag.

-2-

kom (2015) 0591 - Ingen titel

3. Forordningens funktion

–

forvaltning af toldkontingenter

Bilag II-produkter var underlagt toldkontingenter, som i henhold til forordningens artikel 3

blev forvaltet i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr.

2454/93. Tabel 10 i bilaget viser udnyttelsen af toldkontingenterne. I 2013 var der syv

varepositioner, som udfyldte eller næsten udfyldte de tildelte toldkontingenter: 22071000,

41079210, 61033200, 61099020, 61159500, 62046231 og 64039993. For de syv

varepositioner, med undtagelse af 22071000, oversteg den samlede import toldkontingentet,

men den overskydende import (dvs. uden for toldkontingentet) blev indført i EU med enten

MFN- eller GSP-told. Toldfri import under en vareposition, 64039993, har tilsyneladende

oversteget det tildelte toldkontingent en lille smule med 1,5 tons eller 0,06 % af det

pågældende toldkontingent

. Den gennemsnitlige vægtede udnyttelse af toldkontingentet var

11,3 % i 2012 (15. november til 31. december) og 76,8 % i 2013.

4. Forordningens virkning

4.1 Virkning på handelen

Generelt er Pakistan nr. 47 blandt EU's handelspartnere, hvad angår den samlede handel, og

nr. 44 for import og 51 for eksport. Figur 1 viser udviklingen i bilateral handel de seneste ti år,

hvor den samlede bilaterale handel alt i alt har udviklet sig positivt. I denne periode havde EU

et lille handelsoverskud fra 2005 til 2009, som blev til et underskud fra 2010.

Tabel 1 viser importen fra Pakistan til EU-27 fordelt på den samlede import, AHP-produkter

og alle andre produkter (dvs. samlet import minus AHP-produkter). EU's import af AHP-

produkter fra Pakistan beløb sig til 1,5 mia. EUR i 2013 og steg med 348 mio. EUR eller

31,5 % i 2013 i forhold til gennemsnittet for 2010-12. Eftersom EU's import af AHP-

Det skønnes at repræsentere en værdi på 16 000 EUR og 1 300 EUR i told, der burde have været opkrævet.

-3-

kom (2015) 0591 - Ingen titel

produkter udgjorde ca. 33 % af den samlede import fra Pakistan, kan man sige, at AHP-

importen bidrog betydeligt til stigningen på 9,4 % i den samlede import fra Pakistan i 2013

(importen af alle andre produkter end AHP-produkter steg kun med 1,1 %).

EU's samlede import af AHP-produkter fra Pakistan var næsten ligeligt fordelt på bilag I- og

bilag II-produkter. Gennemsnitligt steg importen af bilag II-produkter lidt mere (34 %) end

bilag I-produkter (29 %), hvilket hovedsagelig skyldtes en betydelig stigning i import af et

bestemt bilag II-produkt (22071000 ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret). Eksklusive dette

produkt steg importen af bilag II-produkter med 25 % i gennemsnit.

Tabel 1: EU-27's import fra Pakistan (1 000 EUR)

Gennensnit

2010-12

Samlet import, alle

produkter

Import, AHP-produkter

Bilag I

Bilag II

Alle andre produkter

4 052 937

1 107 696

561 415

546 282

2 945 241

2013

Ændring i

EUR

380 647

348 546

162 373

186 173

32 101

Ændring i

9,4 %

31,5 %

28,9 %

34,1 %

1,1 %

27,3 %

13,9 %

13,5 %

32,8 %

16,3 %

16,5 %

AHP-

positioner

% af samlet

2010-12

AHP-

positioner

% af samlet

2013

4 433 584

1 456 242

723 787

732 455

2 977 342

Kilde: Beregninger på grundlag af Eurostat Comext-data.

Tabel 2 opsummerer anvendelsen af autonome handelspræferencer, dvs. import, som faktisk

nød godt af AHP og andre præferenceordninger. Det fremgår, at ca. 65 % af AHP-

positionerne i gennemsnit nød godt af de autonome handelspræferencer. Importen under AHP,

nemlig 942 mio. EUR, udgjorde 21 % af EU's samlede import fra Pakistan i 2013.

Tabel 2: EU-27's import af AHP-produkter fra Pakistan under forskellige toldordninger

(1 000 EUR)

Gennemsnit

Andel af AHP-

Andel af samlet

2013

2010-12

import 2013

Samlet import, AHP-

1 107 696

1 456 242

positioner

942 374

64,7 %

21,3 %

21 032

Under AHP

Under GSP

Under MFN

1 024 628

76 058

353 499

160 369

24,3 %

11,0 %

8,0 %

3,6 %

1 Vedrører kun AHP for 15. november til 31. december 2012

Kilde: Beregninger på grundlag af Eurostat Comext-data.

EU's import fra verden (uden for EU-27) og lande med lignende handelspræferencer (nul told

under EU's generelle toldpræferencesystem (GSP)) vises i tabel 3. Det tyder på, at importen

fra Pakistan under AHP-positionerne i gennemsnit har klaret sig bedre end EU's samlede

import fra verden, men dårligere end importen fra lande med lignende handelspræferencer. En

sandsynlig forklaring på den markante stigning i importen fra toldfritagne GSP-lande

(66,2 %) er reformen af oprindelsesreglerne under GSP (der trådte i kraft den 1. januar 2011),

som indebar en betydelig lempelse af reglerne for de mindst udviklede lande, herunder for

tekstilvarer og beklædning. Bangladesh tegnede sig for størstedelen af stigningen og stod for

ca. 65 % af importen fra toldfritagne GSP-lande.

-4-

kom (2015) 0591 - Ingen titel

Tabel 3: EU-27's import fra verden og toldfritagne GSP-lande (1 000 EUR)

Gennemsnit

Pakistans

2013

Ændring

2010-2012

andel 2010-12

Verden

Samlet import

Import alle AHP-

positioner

Bilag I

Bilag II

1 530 617 750

17 431 666

11 164 767

6 266 899

1 520 363 786

18 238 834

11 0718 469

6 520 365

Toldfritagne GSP-lande

Import alle AHP-

positioner

Bilag I

Bilag II

994 127

188 428

805 699

1 652 269

333 394

1 318 875

66,2 %

76,9 %

63,7 %

-0,7 %

4,6 %

5,0 %

4,0 %

0,3 %

6,4 %

5,0 %

8,7 %

Pakistans

andel 2013

0,3 %

8,0 %

6,2 %

11,2 %

Kilde: Beregninger på grundlag af Eurostat Comext-data.

Tabel 11-13 i bilaget viser en mere detaljeret fordeling af AHP-importen (efter afsnit og de

enkelte positioner). En undersøgelse af disse tabeller sammen med ovennævnte tabeller tyder

på følgende:

•

Pakistans andel af den samlede EU-import fra verden var uændret på 0,3 %. Pakistans

andel af EU-importen af AHP-produkter steg samlet set fra 6,4 % til 8 % (se tabel 3). Før

indførelsen af de autonome handelspræferencer tegnede Pakistan sig allerede for en

betydelig andel af importen af visse produkter

–

seks produkter, som er omfattet af AHP,

udgjorde en importandel på over 50 %

(se tabel 6). I 2013 havde ti produkter omfattet af

AHP en importandel på over 50 %

•

Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret (22071000) tegnede sig for langt den største

importstigning (441 %), primært fordi dette produkt normalt ikke er omfattet af GSP og er

underlagt en MFN-told (mestbegunstigelse) på 19 EUR/hektoliter (se tabel 11 og 12 i

bilaget). Import fra Pakistan af ethanol under AHP var underlagt et toldkontingent.

Afsnittet om kemofibre (kapitel 54) viste også en betydelig stigning på 85 %, men

udgjorde kun 1,7 % af værdien af importen under AHP (se tabel 13 i bilaget).

•

Tabel 13 viser, at det største afsnit, hvad angår værdien af den samlede import under AHP,

nemlig bomuld (kapitel 52), tegnede sig for en importstigning på 28,8 %. Det bør

bemærkes, at Pakistan er EU's næststørste leverandør af bomuld og bomuldsvarer, næst

efter Tyrkiet. Beklædningsafsnittene

–

kapitel 61 og 62

–

tegner sig til sammen for ca. 34 %

af AHP-importen fra Pakistan og voksede med henholdsvis 37,4 % og 49,8 %. EU's import

af AHP-produkter under kapitel 63, andre tekstilvarer, steg med 6,8 %.

•

En undersøgelse af de enkelte varepositioner under AHP (se navnlig tabel 12 i bilaget)

viser, at de generelt fulgte tendensen i EU's import fra verden, og i de fleste tilfælde

klarede importen fra Pakistan sig bedre eller dårligere, afhængig af om importen steg eller

faldt. For 27 varepositioner steg importen med over 40 %, heraf steg 10 med over 80 %,

mens importen faldt for 18 positioner, hvoraf 12 faldt med mere end 20 %.

52082219, 52091200., 52091900, 52111200., 54078100 og 55134100.

52081219, 52081300, 52082219, 52082296, 52091200, 52091900, 52111200, 54078100, 55132100 og 55134100.

-5-

kom (2015) 0591 - Ingen titel

•

Ifølge tabel 12 var det primært produkter i kapitel 52 (bomuld)

og 61

(beklædningsgenstande af trikotage)

, som viste de største importstigninger. Samtidig stod

visse bomuldsvarer også for de største fald i importen

. Importen af de fleste produkter i

kapitel 63 (andre tekstilvarer) faldt også

•

Det skønnes, at EU har tabt toldindtægter på 84,6 mio. EUR i alt under AHP

. Top 10

inden for import under AHP, målt ved importværdi, tegnede sig for 62 % af

toldindtægtstabet.

4.2 Virkninger på produktion og arbejdspladser i EU

I dette afsnit analyseres de autonome handelspræferencers eventuelle indvirkning på EU's

økonomi, hovedsagelig målt ved EU's produktion. Analysen er baseret på Eurostat Prodcom-

data for EU's produktion i fremstillingssektoren, der skønnes at svare til AHP-produkter. På

grund af visse huller i Prodcom-dataene (f.eks. er detaljerede data for nogle medlemsstater

fortrolige), og fordi de ottecifrede KN-koder ikke altid svarer til de enkelte NACE-koder, kan

nedenstående tal kun betragtes som indikative og skulle være aggregerede.

Tabel 4 viser EU-27's produktion (værdi af solgt produktion) og beskæftigelse (samlet antal) i

fremstillingssektoren i alt i 2013 (NACE-gruppe C.10-C.32), i tekstil (NACE-gruppe C.13 og

C.20.60), beklædning (NACE-gruppe C.14) samt læder- og fodtøjsindustri (NACE-gruppe

C.15). De tre undergruppers produktionsandel i forhold til den samlede produktion i

fremstillingssektoren kan betragtes som mere begrænset, mens beskæftigelsesandelen har

større betydning.

Tabel 4: EU-27's produktion og beskæftigelse i fremstillingssektoren 2013 (tusinder)

Beskæftigelse i

Produktion i fremstillingssektoren

fremstillingssektoren

Andel af samlet

Værdi (EUR)

Antal

produktion

beskæftigelse

4 807 491 596

31 537

67 574 110

33 111 472

33 338 444

1,4 %

0,7 %

688

1 176

451

2,2 %

3,7 %

1,4 %

I alt

Tekstil

Beklædning

Læder

Kilde: Beregninger på grundlag af Eurostat Prodcom og beskæftigelsesdata.

Tabel 5 viser ændringen i EU-27's produktion og beskæftigelse i fremstilingssektoren i

forhold til året før for årene 2010-2013. Mens EU-27's produktion i de tre undergrupper steg i

2013, faldt beskæftigelsen

–

med undtagelse af sektoren "Læder". Tabel 14 i bilaget viser en

mere detaljeret fordeling af EU's produktion, der skønnes at svare til AHP-produkterne. Der

kan ikke opstilles en tilsvarende fordeling af beskæftigelsen, fordi der kun foreligger

beskæftigelsesdata på tocifret NACE-niveau.

Tabel 5: Ændring i EU-27's produktion og beskæftigelse i fremstillingssektoren 2010-2013

Produktion

Beskæftigelse

For eksempel: 52081219, 52082296, 52092200, 52092900 og 52093200.

For eksempel: 61012090, 61034200, 61099020 og 61112090.

For eksempel: 52052300, 52052400, 52081190, 52081216, 52082190, 52085100 og 52093900.

For eksempel: 63039100, 63039990 og 63049200.

Toldindtægtstabet skal fortolkes forsigtigt, eftersom det er baseret på import af AHP-produkter, som måske ikke ville have fundet sted uden

AHP.

-6-

kom (2015) 0591 - Ingen titel

2011-10

I alt

Tekstil

Beklædning

Læder

8,6 %

6,8 %

-2,1 %

17,2 %

2012-11

1,2 %

-1,3 %

1,2 %

-3,3 %

2013-12

1,2 %

1,5 %

6,0 %

8,6 %

2011-10

-0,1 %

-0,9 %

-4,4 %

2,2 %

2012-11

-1,4 %

-2,2 %

-2,9 %

1,2 %

2013-12

-1,4 %

-2,6 %

-4,5 %

0,2 %

Kilde: Eurostat Prodcom og beskæftigelsesdata.

Tabel 6 illustrerer EU-markedet (EU-27's produktion plus den samlede import fra lande uden

for EU-27 minus den samlede eksport til lande uden for EU-27), som skønnes at svare til

AHP-produkterne for de forskellige KN-afsnit, der er omfattet af forordningen, og andelen af

AHP-import fra Pakistan.

Tabel 6: EU-27-markedet for AHP-produkter og andelen af import fra Pakistan efter KN-afsnit

EU-27-markedet for AHP-produkter

AHP-import fra Pakistan som andel af

(mia. EUR)

EU-markedet

Afsnit i KN

2010

2011

2012

2013

2010

2011

2012

2013

07 Spiselige grøntsager

22 Drikkevarer, ethanol

(ethylalkohol) og eddike

41 Rå huder, skind og

læder

42 Varer af læder

52 Bomuld

54 Endeløse kemofibre

55 Korte kemofibre

61 Beklædningsgenstande

og tilbehør til

beklædningsgenstande, af

trikotage

62 Beklædningsgenstande

og tilbehør til

beklædningsgenstande,

undtagen varer af trikotage

63 Andre konfektionerede

tekstilvarer

64 Fodtøj

157

2 255

1 214

486

2 796

1 456

578

14 471

148

2 639

1 547

523

3 260

1 851

706

14 917

159

3 124

1 186

466

2 801

1 906

613

14 407

169

3 178

1 400

473

3 142

1 599

616

14 566

2,7 %

0,1 %

1,3 %

15,4 %

10,5 %

1,0 %

8,1 %

1,1 %

3,2 %

0,7 %

1,4 %

16,8 %

11,5 %

0,7 %

7,7 %

1,3 %

6,9 %

0,3 %

1,7 %

19,3 %

9,7 %

0,6 %

7,4 %

1,3 %

3,6 %

1,7 %

1,6 %

20,2 %

12,8 %

1,6 %

11,2 %

1,7 %

4 327

4 434

3 790

3 906

3,4 %

3,9 %

4,6 %

6,3 %

6 826

9 317

7 120

9 871

5 108

9 630

5 134

9 889

3,3 %

0,3 %

3,5 %

0,3 %

4,6 %

0,3 %

4,9 %

0,3 %

Kilde: Beregninger på grundlag af Eurostat Comext- og Prodcom-data.

Det er svært at isolere de eventuelle virkninger af AHP-importen fra Pakistan fra en række

andre faktorer, som kan påvirke EU's produktion, beskæftigelse og markeder, f.eks. svag

økonomisk udvikling i flere EU-medlemsstater, valutakurser, konjunkturer, forbrugertillid,

renter osv. Derfor er det vanskeligt at drage udtrykkelige konklusioner om, hvorvidt EU's

import fra Pakistan under AHP har påvirket EU's produktion og beskæftigelse, navnlig hvad

angår mere specifikke sektorer eller produkter. Ikke desto mindre kan det overvejes, om

import fra Pakistan under AHP kan have en negativ indvirkning på EU's produktion, hvis

kriterier som nedenstående er opfyldt:

•

Der var en betydelig stigning i EU's import af AHP-produkter fra Pakistan

Andelen af AHP-import fra Pakistan på EU's marked steg brat, og denne import udgør

en stor andel af EU-markedet

Væksten i EU's produktion var negativ og

Andelen af EU's produktion, som direkte vedrørte AHP-import, var stor.

-7-

kom (2015) 0591 - Ingen titel

Tabel 7 viser en oversigt over disse faktorer på tocifret KN-afsnitsniveau ("EU's AHP-

produktion" henviser til EU's produktion vedrørende AHP-produkter). En analyse af tallene i

tabel 7 fører tilsyneladende ikke til nogen entydige konklusioner, da ingen af afsnittene

opfylder alle kriterierne.

Afsnit som endeløse kemofibre (kapitel 54), korte kemofibre (kapitel 55) og

beklædningsgenstande undtagen trikotage (kapitel 62) viser noget, der ligner en betydelig

stigning i importen af AHP-produkter fra Pakistan og et fald i EU-produktionen. For kapitel

54 er markedsandelen af AHP-import imidlertid begrænset. For kapitel 55 og 62 er den

berørte andel af EU's produktion begrænset; selv om der sås en vis stigning i andelen af AHP-

import på EU-markedet i 2013 i forhold til 2012, kan den betragtes som begrænset.

For kapitel 42, varer af læder, sås en nedgang i EU's produktion og samtidig en forholdsvis

stor andel af AHP-import på EU-markedet. Stigningen i importen af AHP-produkter i kapitel

42 kan imidlertid betragtes som mindre betydelig (importen under AHP var begrænset ved et

toldkontingent).

En samlet konklusion synes at være, at AHP-importen fra Pakistan har haft en begrænset

indvirkning på EU's produktion. AHP-importen har sandsynligvis bidraget til at øge

importkonkurrencen på EU-markedet, navnlig inden for produktafsnit, hvor Pakistan allerede

var en af EU's vigtigste leverandører. Dette eventuelle bidrag til importkonkurrencen skal dog

betragtes i forhold til bidraget fra den langt større vækst i importen fra toldfritagne GSP-

lande.

Tabel 7: Ændring og andele af import, marked og produktion vedrørende AHP-produkter

Ændring

Pakistan

AHP-import

2013-12

-10,0 %

441,3 %

12,7 %

13,2 %

28,8 %

85,0 %

40,9 %

37,4 %

Andel af

Pakistan

AHP-import

på EU-

markedet

2012

6,9 %

0,3 %

1,7 %

19,3 %

9,7 %

0,6 %

7,4 %

1,3 %

Andel af

Pakistan

AHP-import

på EU-

markedet

2013

3,6 %

1,7 %

1,6 %

20,2 %

12,8 %

1,6 %

11,2 %

1,7 %

Ændring i

EU's

produktion

2013-12

8,3 %

-2,6 %

10,9 %

-8,3 %

2,7 %

-20,8 %

-3,2 %

7,2 %

9,2 %

0,8 %

3,3 %

1,8 %

0,7 %

12,5 %

Andel af EU

AHP-

produktion i

NACE-

gruppe 2013

Afsnit i KN

07 Spiselige grøntsager

22 Drikkevarer, ethanol

(ethylalkohol) og eddike

41 Rå huder, skind og læder

42 Varer af læder

52 Bomuld

54 Endeløse kemofibre

55 Korte kemofibre

61 Beklædningsgenstande og tilbehør

til beklædningsgenstande, af

trikotage

62 Beklædningsgenstande og tilbehør

til beklædningsgenstande, undtagen

varer af trikotage

63 Andre konfektionerede

tekstilvarer

64 Fodtøj

49,8 %

6,8 %

14,0 %

4,6 %

0,3 %

6,3 %

4,9 %

0,3 %

-22,9 %

-0,2 %

7,0 %

3,8 %

11,0 %

60,7 %

Kilde: Beregninger på grundlag af Eurostat Comext- og Prodcom-data.

4.3 Virkninger på arbejdspladser, fattigdom og bæredygtig udvikling i Pakistan

-8-

kom (2015) 0591 - Ingen titel

De oversvømmelser som følge af monsunregnen, som ramte Pakistan i perioden juli-

september 2010, kan betragtes som den værste naturkatastrofe i landets historie. Ifølge FN-

kilder var omkring 20 mio. mennesker og 20 % af Pakistans landområder, svarende til mindst

160,000 km2 (som Bulgarien og Slovakiet tilsammen), berørt af oversvømmelserne, der

efterlod op til 12 mio. mennesker med et hastende behov for humanitær nødhjælp.

I Preliminary Damage Needs Assessment (DNA), som blev udarbejdet af Verdensbanken,

Den Asiatiske Udviklingsbank og den pakistanske regering, blev det anslået, at

oversvømmelserne medførte direkte og indirekte skader for 10 mia. USD og vil kræve

nødhjælp og genopbygning for 8,7-10,8 mia. USD (henholdsvis 5,8 % af BNP og 4,5-5,3 %

af BNP)

. Hvis den pakistanske regering alene skulle betale udgifterne til genopbygning over

tre år, ville det udgøre ca. 8-10 % af de samlede udgifter på det føderale budget 2010-11.

Landbruget var den hårdest ramte sektor og står for hele 50 % af de anslåede

skadesomkostninger. Navnlig ris- og bomuldsproduktionen blev ramt (de hårdest ramte

provinser Sindh og Punjab står for næsten 100 % af Pakistans bomuldsproduktion). Ifølge

DNA-undersøgelsen var industrisektoren ikke direkte berørt i nævneværdig grad. Ikke desto

mindre forventedes det, at industrisektoren ville blive ret betydeligt berørt af tabene af

bomuld, sukkerrør og andre afgrøder i landbruget. Tekstilsektoren, som stod for ca. en

tredjedel af merværdien i fremstillingssektoren, ville sandsynligvis opleve en akut mangel på

råvarer som følge af tabet af 2 mio. baller bomuld.

Med hensyn til Pakistans samlede økonomi vurderede DNA-undersøgelsen, at

oversvømmelserne i 2010 ville have en markant negativ indvirkning på væksten i realt BNP,

inflationen, underskuddet på det offentlige finanser og betalingsbalancen

. Selv før

oversvømmelserne var der stigende bekymring om sundhedstilstanden af den pakistanske

økonomi, som kæmpede for at genvinde stabiliteten efter de eksterne og interne stød i

2007/2008 (se tabel 8).

Tabel 8: Økonomisk vækst i Pakistan (%, juli-juni)

Andel af

2009-10

2010-11

2011-12

BNP

2,6

3,6

3,8

BNP

21,2

0,2

2,0

3,6

Landbrug

Bomuldsegrenering

0,6

7,3

-8,5

13,8

20,4

3,4

4,5

2,6

Industri

Fremstillingsvirksomhed

13,4

1,4

2,5

2,1

58,4

3,2

3,9

4,4

Service

Kilde: Pakistan Bureau of Statistics, Pakistan Economic Survey 2014-15.

2012-13

3,7

2,7

-2,9

4,5

4,6

5,1

2013-14

4,0

2,7

-1,3

3,6

4,5

4,4

EU's primære reaktion på oversvømmelserne var at yde humanitær hjælp. EU var således den

største humanitære donor i krisen med tilsagn på over 423 mio. EUR (150 mio. EUR fra EU-

budgettet og 273 mio. EUR fra EU-medlemsstaterne). EU foreslog også en tidlig

genopretningspakke i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 16.

september 2010 for at følge op på den meget betydeligt humanitære bistand. Den pakistanske

regering meddelte imidlertid det internationale samfund, herunder EU, at den havde besluttet

selv at påtage sig det fulde ansvar for genopretning og genopbygning efter oversvømmelserne.

Ud over EU's humanitære bistand bevilgede Europa-Kommissionen 225 mio. EUR til

http://www.adb.org/sites/default/files/linked-documents/44372-01-pak-oth-02.pdf

I september 2013 indgik Pakistan et Extended Arrangement med IMF på 6,64 mia. USD for at hjælpe økonomien på fode igen, forebygge

en betalingsbalancekrise og genopbygge reserverne, mindske underskuddet på de offentlige finanser og indføre omfattende strukturelle

reformer for at sætte gang i investeringer og vækst.

-9-

kom (2015) 0591 - Ingen titel

udviklingssamarbejde som led i Idet flerårige vejledende program for Pakistan i perioden

2011-13. Fokusområderne var udvikling af landdistrikter og uddannelse. Inden for disse

programmer blev oversvømmelsernes konsekvenser taget i betragtning, når det var muligt og

berettiget, efter aftale med den pakistanske regering. I den forbindelse var sigtet med AHP at

støtte Pakistans økonomiske genopretning på mellemlang til lang sigt ved at generere øget

eksport fra Pakistan til EU. En mulig indikation af omkostningerne for EU-budgettet af denne

øgede eksport kan være tabet af toldindtægter på 84,6 mio. EUR.

Tabel 9 viser visse økonomiske og menneskelige udviklingsindikatorer for Pakistan i forhold

til Sydasien og nederste mellemindkomstlande (LMIC). Det fremgår, at selv om de fleste

indikatorer for Pakistan peger i den rigtige retning, er landet bagud i forhold til sine naboer i

Sydasien og andre LMIC. Det gælder også indekset for menneskelig udvikling (HDI) for

Pakistan, som lå på 0,537 i 2013, dvs. i den nederste ende af den menneskelige

udviklingsgruppe og under gennemsnittet på 0,88 for lande i Sydasien. Alt i alt lå Pakistan

som nummer 146 af 183 lande i HDI.

Tabel 9: Udviklingsindikatorer for Pakistan, Sydasien og nederste mellemindkomstlande (LMIC)

Pakistan

2010

BNP-vækst

(årlig i %)

BNP pr. indbygger

(faste 2005-priser

USD)

Vækst i BNP pr. indbygger

(årlig i

BNI pr. indbygger, KKP

(faste 2011-

priser internationale USD)

Handel

(% af BNP)

Udenlandske direkte investeringer,

nettoindstrømning

(% af BNP)

Befolkningsvækst

(årlig i %)

Forventet levetid ved fødsel, i alt

(år)

Læse-og skrivefærdighed, voksne i

alt

(% af befolkningen på 15 år og

opefter)

HCR-fattigdomsindeks ved 1,25

USD om dagen

(KKP) (% af

befolkningen)

HCR-fattigdomsindeks ved 2 USD

om dagen

(KKP) (% af befolkningen)

Gennemførelse af underskolen, i alt

(% af relevant aldersgruppe)

Indskrivning i underskolen

brutto)

1,6

748

-0,2

4 380,2

32,9

1,1

1,8

66,1

55,4

2013

4,4

790

2,7

4 679,9

33,1

0,6

1,7

66,6

Sydasien

2010

9,1

940

7,7

4 259,1

46,3

1,5

1,3

66,1

61,4

2013

6,6

1 077

5,2

4 866,0

50,7

1,4

1,3

66,9

2010

7,6

1 139

6,0

5 239,6

56,9

2,2

1,5

65,7

70,6

LMIC

2013

5,8

1 273

4,3

5 859,0

58,4

2,1

1,5

66,4

12,7

50,7

66,9

94,8

73,1

92,1

29,0

64,7

90,5

110,4

25,2

54,5

91,2

105,7

Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators.

Hvad angår beskæftigelse mere specifikt, giver ILO's landeprofil for Pakistan for Decent

Work (ordentligt arbejde) et grundigt overblik (i det omfang de foreliggende data tillod) over

situationen og udviklingen i Pakistan målt på de ti undersøgte Decent Work-indikatorer

. For

de fleste indikatorer, hvor der kunne foretages en vurdering, gjorde Pakistan visse fremskridt i

løbet af perioden 2001-2013 for både mænd og kvinder. Der var dog stadig undertiden

betydelige forskelle mellem kønnene, idet kvinderne var ugunstigt stillet. Tabel 15 i bilaget

viser udviklingen i antallet af beskæftigede og beskæftigelsen som andel af befolkningen

http://www.ilo.org/islamabad/whatwedo/publications/WCMS_316668/lang--en/index.htm

- 10 -

kom (2015) 0591 - Ingen titel

(andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, som er i beskæftigelse) i Pakistan og dets

provinser og tydede på en vis nedgang i beskæftigelsesprocenten. Tabel 16 i bilaget viser den

gennemsnitlige månedlige realindkomst i Pakistan og dets provinser.

Disse oplysninger illustrerer til en vis grad udviklingen inden for arbejdspladser og sociale

forhold i Pakistan, men der forelå ikke nogen specifikke data for f.eks. beskæftigelse og løn i

tekstilindustrien, hverken på nationalt niveau eller provinsniveau. Tekstilindustrien spiller

imidlertid en vigtig rolle i Pakistans økonomi. Ifølge Pakistans finansministerium tegner

tekstilindustrien sig for ca. 8 % af BNP, bidrager med 50-60 % til landets samlede

eksportindtægter, står for 46 % af den samlede fremstillingsvirksomhed og giver

beskæftigelse til 38 % af arbejdsstyrken inden for fremstillingssektoren.

Pakistans økonomi har vist modstandsdygtighed og på det seneste tegn på genopretning (se

tabel 8), selv om den stadig har betydelige udfordringer bl.a. som følge af en fortsat haltende

strømforsyning og en volatil sikkerhedssituation

. Det er dog svært at drage nogen

udtrykkelige konklusioner om AHP's virkning på vækst, arbejdspladser og fattigdom i

Pakistan. Der foreligger ikke nye og relevante data til en mere detaljeret analyse. Det spiller

dog en større rolle, at det ville være svært at isolere AHP's eventuelle virkning fra andre

eksterne og interne faktorer, der påvirker vækst, beskæftigelse og bæredygtig udvikling i

Pakistan. Ikke desto mindre, hvis der tages højde for EU's andel af Pakistans eksport til

verden, navnlig hvad angår tekstilvarer og beklædning, og den relative betydning af

tekstilindustrien for Pakistans økonomi, herunder beskæftigelsen, kan AHP potentielt have

bidraget til den økonomiske genopretning. Det kan til en vis grad understøttes af udviklingen i

EU's import fra Pakistan, samlet og fordelt på de vigtigste eksportsektorer, idet der sås en

genopretning efter finanskrisen i 2007/2008, efterfulgt af et fald eller stagnation i 2012, men

så en fornyet genopretning i 2013 (se figur 4).

På grundlag af tal i Pakistans økonomiske redegørelse (Economic Survey) 2014-15 anslås det, at terrorangreb har medført økonomiske tab

på 13 mia. USD i gennemsnit om året fra finansåret 2010-11 til finansåret 2013-14.

- 11 -

kom (2015) 0591 - Ingen titel

5. Konklusioner

De autonome handelspræferencer for Pakistan indgik i pakken af EU-foranstaltninger til at

hjælpe Pakistan med genopretningen på kort, mellemlang og lang sigt efter de altødelæggende

virkninger af det, der kan betragtes som de værste oversvømmelser i landets historie. I den

forbindelse, der er uden fortilfælde, var formålet med de autonome handelspræferencer at øge

Pakistans eksport for at bidrage til landets fremtidige økonomiske udvikling ved at tilbyde

tidsbegræset nedsættelse af tolden på vigtige importvarer fra Pakistan, og de ville kun give en

begrænset negativ effekt på EU-hjemmemarkedet.

Der er visse tegn på, at AHP opfyldte formålet om at støtte den økonomiske genopretning i

Pakistan. De foreliggende data tyder også på en begrænset indvirkning på produktionen i EU.

Importen af AHP-produkter fra Pakistan kan dog have bidraget til at øge konkurrencen på

EU-markedet, navnlig inden for visse sektorer, hvor Pakistan allerede var en af EU's vigtigste

leverandører. Den kraftigere stigning i importen af AHP-produkter fra toldfritagne GSP-lande

har sandsynligvis bidraget i større omfang til den øgede importkonkurrence. Ikke desto

mindre er det ikke muligt at drage udtrykkelige konklusioner om den potentielle virkning af

AHP på EU's økonomi eller arbejdspladser, jobskabelse, udryddelse af fattigdom og

bæredygtig udvikling i Pakistan. Det skyldes hovedsagelig, at det er svært at isolere de

potentielle virkninger af AHP fra andre vigtige faktorer som den overordnede økonomiske

situation i EU og Pakistan, konjunkturer, valutakurser, industri- og beskæftigelsespolitikker

og -programmer osv. En anden begrænsende faktor var mangelen på specifikke og relevante

data, især om beskæftigelse og løn i Pakistan.

***

- 12 -