Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0599
Offentligt
1588210_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.12.2015
COM(2015) 599 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Det europæiske program for luftfartssikkerhed
DA
DA
kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588210_0002.png
1.
M
EDDELELSE FRA
K
OMMISSIONEN FRA
2011
I Kommissionens meddelelse om oprettelse af et europæisk sikkerhedsstyringssystem på
luftfartsområdet
1
, som blev offentliggjort i 2011, beskrives de sikkerhedsudfordringer, som
Den Europæiske Union og dens medlemsstater står over for, og det blev heri konkluderet, at
det var nødvendigt at udvikle en mere proaktiv og evidensbaseret tilgang. Der blev i
meddelelsen redegjort detaljeret for en række praktiske foranstaltninger til iværksættelse over
for disse udfordringer.
En række af disse foranstaltninger er blevet gennemført i de senere år, navnlig med
vedtagelsen af forordning (EU) nr. 376/2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning
på begivenheder inden for civil luftfart
2
. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk
luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 216/2008 (COM(2015) 613) bidrager yderligere til gennemførelsen af de
foranstaltninger, der blev identificeret i Kommissionens meddelelse fra 2011 med henblik på
at etablere og opretholde et højt, ensartet niveau for civil luftfartssikkerhed og
miljøbeskyttelse i Europa.
Kommissionens meddelelse om oprettelse af et europæisk sikkerhedsstyringssystem på
luftfartsområdet var ledsaget af et dokument, der beskriver det europæiske program for
luftfartssikkerhed
3
.
2.
D
EN FØRSTE UDGAVE AF DOKUMENTET OM DET EUROPÆISKE PROGRAM FOR
LUFTFARTSSIKKERHED
Det europæiske program for luftfartssikkerhed
4
omfatter et integreret sæt af EU-forordninger
samt de aktiviteter og procedurer, der indgår i den fælles forvaltning af civil luftfartssikkerhed
på EU-plan. Det er ikke en plan over aktiviteter, men det svarer på EU-plan funktionelt til det
statslige sikkerhedsprogram, der er beskrevet i bilag 19 til Chicagokonventionen.
Det forklares i dokumentet om det europæiske program for luftfartssikkerhed, hvordan
sikkerheden forvaltes i EU og i EU-medlemsstaterne, herunder gennem EU-lovgivning samt
andre politikker, anden praksis og andre foranstaltninger.
Det kan omfatte visse prospektive elementer (da visse af aktiviteterne eller reglerne kan være
på plads, men ikke fuldt ud implementeret), men dets hovedformål er ikke at udstikke en
køreplan for fremtiden. Dokumentet om det europæiske program for luftfartssikkerhed giver
et overblik over alle de regler og procedurer, der på en integreret måde bidrager til
forebyggelse af havarier og til luftfartsaktiviteternes sikkerhed i Unionen.
1
2
3
4
Meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om oprettelse af et europæisk
sikkerhedsstyringssystem på luftfartsområdet (KOM(2011) 670 endelig).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse
af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF,
Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (EØS-
relevant tekst); (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18).
The European Aviation Safety Programme, SEC/2011/1261 final.
Som defineret i artikel 2, stk. 17, i forordning (EU) nr. 376/2014 om indberetning og analyse af samt
opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart.
2
kom (2015) 0599 - Ingen titel
Det er ikke hensigten, at det europæiske program for luftfartssikkerhed skal erstatte
medlemsstaternes dokumenter om sikkerhedsprogrammer, men snarere supplere dem. Da
mange regler og aktiviteter vedrørende luftfartssikkerheden vedtages og koordineres på EU-
plan, bør medlemsstaterne i deres egne dokumenter om statslige sikkerhedsprogrammer
henvise til det europæiske program for luftfartssikkerhed for fuldt ud at redegøre for, hvordan
luftfartssikkerheden forvaltes på deres nationale områder - således som det kræves under
Chicagokonventionen. Eftersom EU har lovgivet på mange luftfartssikkerhedsområder, er det
således kun ved at inddrage EU-dimensionen, at medlemsstaterne kan beskrive, hvordan de
forvalter sikkerheden.
På visse områder er staternes ansvar under Chicagokonventionen desuden overført til EU-
niveauet. I dokumentet om det europæiske program for luftfartssikkerhed redegøres der for,
hvordan EU adresserer de internationale forpligtelser, der er resultatet af denne overførsel af
ansvar.
Ved at beskrive de processer, der anvendes til fælles forvaltning af sikkerhed på EU-plan, og
navnlig hvordan Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og EASA samarbejder med henblik
på at påvise usikre betingelser og træffe foranstaltninger til begrænsning af risici, bidrager
dokumentet om det europæiske program for luftfartssikkerhed til at skabe klarhed om, hvor de
forskellige sikkerhedsansvar ligger i EU, og der redegøres heri for, hvordan EU under ét kan
nå og opretholde et tilfredsstillende sikkerhedspræstationsniveau. Det sikrer også
gennemsigtighed for alle aktører med en interesse i sikkerhed.
Dokumentet om det europæiske program for luftfartssikkerhed er med hensyn til format og
struktur tilpasset beskrivelsen i de statslige sikkerhedsprogrammer som omhandlet i bilag 19
til Chicagokonventionen:
Dokumentets første del omhandler europæiske sikkerhedspolitikker og -mål. Den
indeholder bl.a. en beskrivelse af EU-lovgivningen om luftfart, og det forklares,
hvordan kompetencerne er fordelt på medlemsstaterne og de forskellige aktører på
EU-plan. Den beskriver endelig de mekanismer, der er på plads til håndhævelse af
EU-lovgivningen.
I dokumentets anden del fokuseres der på forvaltning af sikkerhedsrisici i EU. Den
beskriver de eksisterende krav, der er gældende for luftfartssektoren og
medlemsstaterne, og det forklares, hvordan sikkerhedsrisiciene kollektivt evalueres og
begrænses inden for EU.
I dokumentets tredje del behandles EU-dimensionen af sikkerhedsforvaltningen, og
det beskrives navnlig, hvordan sikkerhedstilsynet varetages i EU og i
medlemsstaterne.
Den fjerde del behandler endelig EU's aktiviteter inden for sikkerhedsfremme,
herunder uddannelse og internationalt samarbejde.
3.
D
ET EUROPÆISKE PROGRAM FOR LUFTFARTSSIKKERHED ER UNDER STADIG
UDVIKLING
For at sikre effektivt med hensyn til at forebygge havarier og begrænse risiciene, skal
sikkerhedsforvaltningen til stadighed tilpasses til forandringer på markedet for luftfart, den
teknologiske udvikling og fremkomsten af nye sikkerhedsrisici. Det er derfor nødvendigt at
foretage jævnlig ajourføring af det europæiske program for luftfartssikkerhed for at afspejle
3
kom (2015) 0599 - Ingen titel
udviklingen. I Kommissionens meddelelse fra 2011 anerkendtes det (foranstaltning 8 i
meddelelsen), at der var behov for, at Kommissionen regelmæssigt ajourfører programmet.
Siden offentliggørelsen af den første udgave af det europæiske program om luftfartssikkerhed
i 2011 er der gennemført flere ændringer af EU-lovgivningen, og der er således bl.a. fastsat
nye EU-regler om flyvetidsbegrænsninger, tredjelandes operatører, flyveoperationer,
ATM/ANS, flyvepladser, indberetning, analyse og opfølgning af hændelser.
Ud over tilpasningen af lovgivningen er forvaltningen af sikkerheden også ændret på andre
områder. Ét eksempel er udviklingen inden for de aktiviteter, der gennemføres af EASA i
forbindelse med standardinspektioner. Hertil kommer, at indsatsen for at fremme sikkerheden
i EU er blevet øget – navnlig efter omstruktureringen af EASA i 2014.
Det europæiske program for luftfartssikkerhed er suppleret med den europæiske plan for
luftfartssikkerhed, som identificerer de specifikke risici, der på nuværende tidspunkt berører
luftfartssikkerheden i EU, og hvormed der foreslås foranstaltninger, som skal begrænse disse
risici. Arbejdet i forbindelse med udviklingen af den europæiske plan for luftfartssikkerhed
har indtil videre hovedsageligt fundet sted inden for rammerne af EASA, men tiden er nu inde
til at give det en egentlig EU-dimension og udvide ejerskabet, navnlig gennem større
inddragelse af medlemsstaterne og luftfartssektoren. Der er derfor gennemført en revision af
procedurerne til udvikling og vedtagelse af den europæiske plan for luftfartssikkerhed med
henblik på at inkorporere de erfaringer, der er gjort i forbindelse med de første
implementeringsforløb. Eftersom det udgør et vigtigt element i sikkerhedsforvaltningen på
EU-plan, har Kommissionen fundet, at udvikling, vedtagelse og ajourføring af den
europæiske plan for luftfartssikkerhed bør beskrives mere detaljeret i dokumentet om det
europæiske program for luftfartssikkerhed.
De regler, aktiviteter og arbejdsgange, der indgår i det europæiske program for
luftfartssikkerhed, bør navnlig overvåges for at vurdere deres relevans og virkning. Denne
overvågning af sikkerhedspræstationerne bør være baseret på indikatorer, der kan omfatte
overholdelse af regler, hyppigheden af en bestemt type sikkerhedshændelser, antallet af
havarier eller dødsfald og udviklingsgraden for systemer til forvaltning af sikkerheden.
Disse indikatorer anvendes af landene til at bestemme det acceptable nationale
sikkerhedspræstationsniveau, der kræves af ICAO, og som angiver det minimumsniveau for
sikkerhedspræstationer inden for civil luftfart, som bør nås på nationalt plan. Det bestemmes
inden for rammerne af hvert enkelt statsligt sikkerhedsprogram.
Et acceptabelt niveau for sikkerhedspræstationer, der skal nås i EU, kan ligeledes blive
fastlagt i den europæiske plan for luftfartssikkerhed for at sikre bedre overvågning af
sikkerhedspræstationerne i EU's luftfartssystem og bestemme, hvilke ændringer der skal
gennemføres på de forskellige niveauer for at opnå yderligere forbedringer af sikkerheden.
Anden udgave af dokumentet om det europæiske program for luftfartssikkerhed, som
afspejler de ovennævnte ændringer og beskriver, hvordan luftfartssikkerheden på nuværende
tidspunkt forvaltes i Den Europæiske Union og medlemsstaterne, vedtages som bilag til denne
rapport.
4