Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0599
Offentligt
1588212_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.12.2015
COM(2015) 599 final
ANNEX 1
BILAG
Dokument om det europæiske program for luftfartssikkerhed
Anden udgave
til
RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Det europæiske program for luftfartssikkerhed
DA
DA
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
Indholdsfortegnelse
1.
1.1.
1.2.
1.2.1.
1.2.2.
1.2.3.
1.2.4.
1.2.5.
1.3.
1.3.1.
1.3.2.
1.4.
1.4.1.
1.4.2.
1.4.3.
1.5.
1.5.1.
1.5.2.
2.
2.1.
2.2.
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
2.2.5
2.3.
2.3.1
2.3.2
3.
3.1
3.1.1
3.1.2
3.2
EUROPÆISKE SIKKERHEDSPOLITIKKER OG -MÅL ......................................... 5
Det Europæiske Agentur for Luftfartssikkerhed .......................................................... 5
Den europæiske sikkerhedslovgivning ........................................................................ 5
Opbygningen af den europæiske sikkerhedslovgivning .............................................. 5
Forordning (EF) nr. 216/2008 og tilhørende regler ..................................................... 7
Undersøgelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart .................................... 9
Indberetning, analyse og opfølgning på begivenheder i civil luftfart .......................... 9
EU-liste over luftfartsselskaber med driftsforbud i EU ............................................. 10
Sikkerhedsansvar og -ansvarliggørelse i Den Europæiske Union ............................. 10
Beslutningsprocessen i Den Europæiske Union ........................................................ 10
Luftfartssikkerhedskompetencer og ansvar inden for EU's sikkerhedssystem .......... 11
Undersøgelse af havarier og hændelser...................................................................... 17
De gældende regler .................................................................................................... 17
Sikkerhedsanbefalinger .............................................................................................. 17
Samarbejde med andre enheder ................................................................................. 18
Håndhævelse .............................................................................................................. 18
Håndhævelse over for medlemsstaterne..................................................................... 18
Håndhævelse over for regulerede erhvervsorganisationer ......................................... 19
EU-STYRING AF SIKKERHEDSRISICI ................................................................ 20
Sikkerhedskrav til organisationer og myndigheder.................................................... 20
Sikkerhedsrisikostyring på EU-plan: procedure ved udarbejdelse og ajourføring af
EPAS .......................................................................................................................... 21
Identifikation af sikkerhedsproblemer ....................................................................... 22
Identifikation af sikkerhedsproblemer ....................................................................... 22
Fastlæggelse og programmering af sikkerhedsforanstaltninger ................................. 23
Gennemførelse og opfølgning .................................................................................... 24
Sikkerhedspræstationer .............................................................................................. 25
Aftale om sikkerhedsindsats ...................................................................................... 25
Aftale om organisationers sikkerhedspræstationer .................................................... 25
Aftale om medlemsstaternes sikkerhedspræstation på EU-plan ................................ 26
EU-SIKKERHEDSKONTROL ................................................................................. 27
Tilsyn med sikkerhed ................................................................................................. 27
Overvågning af gennemførelsen af reglerne i medlemsstaterne ................................ 27
Tilsyn med certificerede organisationer ..................................................................... 27
Indsamling, analyse og udveksling af sikkerhedsdata ............................................... 27
2
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
3.3
3.3.1
3.3.2
4.
4.1
4.1.1
4.1.2
4.2
4.3
4.3.1
4.3.2
Sikkerhedsdatabaseret målretning af tilsyn på de områder, der giver anledning til
størst bekymring, eller hvor der er størst behov ......................................................... 28
Sikkerhedsdatabaseret målretning af overvågningen af medlemsstaterne ................. 28
Sikkerhedsdatabaseret målretning af tilsynet med luftfartssektoren .......................... 29
FREMME AF SIKKERHED I EU ............................................................................ 30
Aktiviteter på EU-plan ............................................................................................... 30
Sikkerhedskommunikation ......................................................................................... 30
Det europæiske strategiske sikkerhedsinitiativ (ESSI) .............................................. 31
Internationalt samarbejde på EU-plan ........................................................................ 32
Aktiviteter på EU-plan ............................................................................................... 32
Common Training Initiative Group (CTIG) .............................................................. 33
Uddannelsesbegreb .................................................................................................... 33
Liste over forkortelser .............................................................................................................. 34
3
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
I
NDLEDNING
Dette dokument omhandler det europæiske program for luftfartssikkerhed, og der redegøres
heri detaljeret for det gældende integrerede sæt EU-bestemmelser på området samt for de
aktiviteter og procedurer, der indgår i forvaltningen af sikkerheden inden for den civile
luftfart på EU-plan.
Det europæiske program for luftfartssikkerhed er i funktionel forstand modstykket på EU-plan
til det statslige sikkerhedsprogram, der er beskrevet i bilag 19 til Chicagokonventionen.
Det er ikke hensigten, at dokumentet om det europæiske program for luftfartssikkerhed skal
erstatte dokumenterne om medlemsstaternes sikkerhedsprogrammer, men snarere supplere
dem.
Dokumentet om det europæiske program for luftfartssikkerhed beskriver, hvordan
luftfartssikkerheden forvaltes fra et EU-perspektiv. Eftersom mange regler og aktiviteter
vedrørende luftfartssikkerhed i dag henholdsvis vedtages og koordineres på EU-plan, bør
medlemsstaterne i deres egne dokumenter om statslige sikkerhedsprogrammer henvise til
dokumentet om det europæiske program for luftfartssikkerhed med henblik på at redegøre
fyldestgørende for, hvordan de forvalter luftfartssikkerheden på deres eget nationale område.
EU har fastlagt lovgivning på visse luftfartssikkerhedsområder, og uden inddragelse af EU-
dimensionen er det ikke muligt for medlemsstaterne at beskrive, hvordan de forvalter
sikkerheden nationalt. På visse områder er landenes ansvar under Chicagokonventionen
desuden overført til EU. I dokumentet om det europæiske program for luftfartssikkerhed
forklares det desuden, hvordan EU adresserer de internationale forpligtelser, der er resultatet
af denne uddelegering af ansvar.
Dokumentet om det europæiske program for luftfartssikkerhed er tilpasset til formatet og
strukturen i beskrivelsen af de statslige sikkerhedsprogrammer som beskrevet i bilag 19 til
Chicagokonventionen.
Det europæiske program for luftfartssikkerhed skal sikre, at systemet til forvaltning af
luftfartssikkerheden i Den Europæiske Union muliggør opretholdelse af det højest mulige
ensartede sikkerhedsniveau i hele EU, som til stadighed forbedres, samtidigt med at der tages
hensyn til andre relevante mål, f.eks. miljøbeskyttelse.
Ved at beskrive de procedurer, der anvendes til fælles forvaltning af sikkerheden på EU-plan,
og navnlig, hvordan Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og Det Europæiske
Luftfartssikkerhedsagentur samarbejder for at påvise sikkerhedsmangler og træffe passende
foranstaltninger til at minimere sikkerhedsrisici, bidrager dokumentet om det europæiske
program for luftfartssikkerhed til at nå de høje EU-sikkerhedsmål, som er opstillet på EU-
plan. Programmet sikrer derfor, at alle de deltagende parter er bekendt med deres ansvar, og at
alle regler og procedurer til fremme af luftfartssikkerheden er på plads, og det bidrager
således til at forebygge havarier i og uden for EU.
4
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0005.png
1. EUROPÆISKE SIKKERHEDSPOLITIKKER OG -MÅL
1.1.
Det Europæiske Agentur for Luftfartssikkerhed
Den europæiske luftfartssikkerhedspolitik er det sæt retsregler og procedurer, der er på plads i
Den Europæiske Union for at sikre et højt sikkerhedsniveau. Den fremmer harmoniserede
regler og letter fri bevægelighed for produkter, tjenesteydelser og personer inden for den
civile luftfart.
Den europæiske luftfartssikkerhedspolitik har til formål at sikre, at de regler og procedurer,
der bidrager til forvaltning af luftfartssikkerheden i Den Europæiske Union, gør det muligt at
nå det højst mulige sikkerhedsniveau generelt i hele EU og til stadighed at højne det,
samtidigt med at der tages hensyn til andre relevante mål, f.eks. miljøbeskyttelse. I indsatsen
for at nå et højt sikkerhedsniveau støttes Den Europæiske Union af medlemsstaterne, hvis
nationale
luftfartssikkerhedspolitikker
bidrager
til
at
nå
den
europæiske
luftfartssikkerhedspolitiks overordnede mål.
Luftfartssikkerhedssystemet er baseret på et tæt samarbejde mellem Europa-Kommissionen,
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende "EASA" eller "agenturet"),
medlemsstaterne og de virksomheder, der er aktive på det europæiske luftfartsmarked.
Det høje og ensartede beskyttelsesniveau for EU-borgere og de rejsende bygger hovedsageligt
på vedtagelsen af fælles sikkerhedsregler og foranstaltninger, der sikrer, at produkter,
personer og organisationer
1
i EU efterlever sådanne regler.
Dette system suppleres af grundige havari- og hændelsesundersøgelser, der gør det muligt at
påvise sikkerhedsmangler og træffe foranstaltninger til at afhjælpe disse mangler. Den
europæiske luftfartssikkerhedspolitik omfatter også brug af mere proaktive og
evidensbaserede foranstaltninger, der tage sigte på at identificere de risici, der frembyder den
største risiko, og iværksættelse af tiltag, der reducerer sådanne risici.
1.2.
1.2.1.
Den europæiske sikkerhedslovgivning
Opbygningen af den europæiske sikkerhedslovgivning
I henhold til artikel 4, stk. 2, litra g), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er
transport en delt kompetence mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Artikel
100, stk. 2, i denne traktat gør det endvidere muligt for Europa-Parlamentet og Rådet at
fastsætte egnede bestemmelser om lufttransport på forslag fra Kommissionen.
De retlige krav på luftfartssikkerhedsområdet kan derfor fastsættes på EU-plan ved vedtagelse
af EU-lovgivning.
EU-lovgivningen om civil luftfartssikkerhed består af Europa-Parlamentets og Rådets
forordninger,
som
om
nødvendigt
er
suppleret
med
Kommissionens
gennemførelsesforordninger. Der indgår i de relevante retsakter mekanismer til evaluering af
lovgivningens gennemførelse og virkning, som kan resultere i revision af denne lovgivning.
Nedenstående diagram opsummerer den gældende luftfartssikkerhedslovgivning, der er
vedtaget på EU-plan.
1
Ved organisationer forstås i dette dokument erhvervsorganisationer, der leverer luftfartsprodukter
eller -tjenester.
5
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0006.png
Diagram 1. Gældende EU-lovgivning på luftfartssikkerhedsområdet
Forordning (EU) nr. 748/2012 og (EU)
2015/640
Indledende luftdygtighed
Forordning (EU) nr. 1321/2014
Fortsat luftdygtighed
Forordning (EU) nr. 1178/2011
Flybesætning
Forordning (EU) nr. 965/2012
Forordning (EU) nr. 216/2008
Fælles regler inden for civil luftfart og
oprettelse af Det Europæiske
Luftfartssikkerhedsagentur
Flyveoperationer
Forordning (EU) nr. 452/2014
Tredjelandsoperatører
Forordning (EU) nr. 139/2014
Flyvepladser
Forordning (EU) nr. 1034/2011 og (EU)
nr. 1035/2011
ATM/ANS
Forordning (EU) nr. 1332/2011
Forebyggelse af kollisioner i luften
Forordning (EU) nr. 923/2012
Forordning (EU) nr. 996/2010
Forebyggelse og undersøgelse af
havarier og hændelser inden for
civil luftfart
SERA
Forordning (EU) 2015/340
Flyvelederlicenser og -certifikater
Forordning (EU) nr. 376/2014
Indberetning og analyse af samt opfølgning på
begivenheder inden for civil luftfart
Forordning (EU) nr. 2015/1018
Liste, der klassificerer
begivenheder
Forordning (EU) nr. 2111/2005
Fællesskabsliste over luftfartsselskaber med
driftsforbud i Fællesskabet
Forordning (EU) nr. 473/2006
Gennemførelsesbestemmelser til
fællesskabsliste
Europa-Parlamentets og Rådets forordning.
Kommissionens forordning
6
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0007.png
Nærmere oplysninger om den gældende EU-lovgivning om luftfartssikkerhed er tilgængelige
på EUR-Lex-webstedet i registeret over EU-lovgivning, kapitel
07.40.30
2
.
1.2.2.
Forordning (EF) nr. 216/2008 og tilhørende regler
1.2.2.1. Lovgivningskrav
Forordning (EF) nr. 216/2008
3
er den centrale retsakt i EU's luftfartssikkerhedssystem. Den
skal sikre, at der fastlægges og opretholdes et højt ensartet sikkerhedsniveau for den civile
luftfart i Europa og fastsætter til det formål fælles regler for civil luftfart. Med denne
forordning muliggøres også gensidig anerkendelse af certifikater, der indføres en
standardinspektionsprocedure, der skal sikre, at medlemsstaterne overholder reglerne, og Det
Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur oprettes.
Forordning (EF) nr. 216/2008 definerer "væsentlige krav", hvormed der fastsættes ambitiøse
mål og omfattende forpligtelser for myndigheder, personer og organisationer med henblik på
at nå målet med forordning (EF) nr. 216/2008. Med de væsentlige krav gennemføres de
standarder og den anbefalede praksis, der er omhandlet i bilagene til Chicagokonventionen.
Kravene vedrører luftfartsprodukter, produktdele og apparatur, operatører, der er aktive inden
for lufttransport, samt piloter og personer, produkter og organisationer, der henholdsvis indgår
i og medvirker til uddannelse og medicinsk undersøgelse, flyvepladser samt lufttrafikstyrings-
og luftfartstjenester (ATM/ANS) inden for det luftrum, som EU-traktaten finder anvendelse
på.
Som led i anvendelsen af forordning (EF) nr. 216/2008 har Europa-Kommissionen vedtaget
gennemførelsesforordninger, herunder dem, der er angivet i diagrammet i afsnit 1.2.1.
Alle disse regler gælder umiddelbart i medlemsstaterne og kræver ikke nationale
gennemførelsesforanstaltninger.
I Den Europæiske Union er det i første række medlemsstaternes ansvar, at EU-retten
anvendes. De fleste af de certificerings- og tilsynsopgaver, der er fastsat krav om ved
forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, varetages derfor på
nationalt plan af de kompetente nationale myndigheder. I visse klart definerede tilfælde er det
dog EASA, der er den kompetente myndighed, og som har beføjelse til at udstede certifikater
og træffe de tilhørende håndhævelsesforanstaltninger.
1.2.2.2. Foranstaltninger truffet af EASA
Gennemførelsen af forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesforordningerne hertil
understøttes om nødvendigt af certificeringsspecifikationer (CS), acceptable måder for
overensstemmelse (AMC) og vejledende materiale (GM).
CS'er er ikkebindende tekniske standarder, der er vedtaget af agenturet, og som angiver,
hvordan
der
sikres
efterlevelse
af
forordning (EF)
nr.
216/2008
og
http://eur-lex.europa.eu/browse/directories/legislation.html;
Transportpolitik; lufttransport; sikkerhed i
luften.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for
civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets
direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EØS-relevant tekst);
(EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1).
7
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
gennemførelsesbestemmelserne hertil, og som kan anvendes af organisationerne med henblik
på certificering.
AMC'er er ikkebindende standarder, der er vedtaget af agenturet, og som kan anvendes af
personer og organisationer for at sikre overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008
og gennemførelsesbestemmelserne hertil eller med CS'erne. Når AMC'erne er efterlevet,
anses de tilhørende krav i gennemførelsesbestemmelserne eller i CS'erne for at være opfyldt.
GM er ikkebindende materiale, der er udarbejdet af agenturet, og som bidrager til at illustrere
betydningen af et krav eller en specifikation, og det anvendes til at understøtte den praktiske
gennemførelse af forordning (EF) nr. 216/2008 med tilhørende gennemførelsesbestemmelser
samt af CS'erne og AMC'erne.
1.2.2.3. Fleksibilitetsordninger
Luftfart er en kompleks aktivitet, hvorfor reglerne ikke kan dække alle situationer, og der
kræves en vis fleksibilitet for at gøre det muligt at gennemføre aktiviteter, samtidigt med at
der opretholdes et passende sikkerhedsniveau.
Forordning (EF) nr. 216/2008 indeholder til dette formål bestemmelser, der gør det muligt for
medlemsstaterne at:
træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at tage hånd om et sikkerhedsproblem
indrømme dispensationer i tilfælde af uforudsete operationelle problemer af hastende
karakter eller operationelle behov af begrænset varighed
indrømme dispensationer fra kravene i gennemførelsesbestemmelserne til forordning
(EF) nr. 216/2008, forudsat at dette ikke medfører en forringelse af
sikkerhedsniveauet.
Afhængigt af typen af foranstaltninger, der træffes, skal EASA, Europa-Kommissionen og de
andre medlemsstater underrettes herom. I de fleste tilfælde er EASA ansvarligt for at vurdere
underretningerne og på den baggrund formulere henstillinger til Europa-Kommissionen, som
træffer endelig afgørelse med henblik på at opnå et højt ensartet sikkerhedsniveau og lette det
indre markeds funktion.
De fleksibilitetsforanstaltninger, der træffes eller foreslås af medlemsstaterne på grundlag af
fleksibilitetsbestemmelserne, evalueres ikke kun ud fra ækvivalensen af deres
sikkerhedsværdi eller sikkerhedsværdien af de betingelser, der er knyttet til dem, men også ud
fra de dispensationsbegrundelser, der anføres.
1.2.2.4. Forordning (EF) nr. 216/2008 og de tilhørende regler
De fleste retlige krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelserne hertil
er præskriptive regler, dvs. regler, der fokuserer på bestemte midler til at nå et givet mål. Den
præskriptive tilgang, som indtil videre har været en international standard, gjorde det muligt
for EU at nå frem til de nuværende gode sikkerhedspræstationer. Præskriptive regler sikrer
endvidere retssikkerhed og enkel kontrol med overholdelse.
Erfaringerne har imidlertid vist, at overholdelse af den præskriptive regulering ikke altid alene
kan garantere sikkerheden, og at den måske ikke i tilstrækkelig grad tager højde for risici, der
går på tværs af forskellige luftfartsområder. Hertil kommer, at præskriptive detaljerede regler
ikke nødvendigvis stemmer overens med behovene i visse sektorer, f.eks. de små og
mellemstore virksomheder og almindelig luftfart, da de kan anses for at være for omfattende
og komplekse. For visse dele af luftfartssektoren kan de præskriptive regler bremse
8
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0009.png
sikkerhedsforbedringer og gennemførelse af effektivitetsforbedringer på grund af deres fokus
på krav om specifikke metoder og løsninger snarere end resultater, og fordi de ikke levner
meget plads til fleksibilitet.
Den Europæiske Union er derfor på bestemte områder begyndt at vedtage retlige krav,
hvormed der fokuseres på krævede resultater, og som sikrer fleksibilitet, der virker
fremmende for resultaterne. Sådanne "resultatbaserede regler" er bl.a. blevet vedtaget for
håndtering af risiko for træthed og udformning af luftdygtighedsstandarder.
Myndigheder og organisationer har desuden mulighed for at foreslå alternative måder for
overensstemmelse, dvs. andre måder end dem, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 216/2008
og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Der kan være tale om forslag til alternativer til
eksisterende AMC’er, eller forslag om måder, hvorpå der kan sikres overensstemmelse, når
EASA ikke har vedtaget en tilhørende AMC. De giver de regulerede enheder fleksibilitet,
således at der kan findes andre måder til at nå målet med forordningen. Dette skal
demonstreres og godkendes.
Den Europæiske Union forventes i givet fald at gøre mere brug af resultatbaserede retlige
krav i fremtiden – hvad enten den vedtager ny lovgivning eller ændrer eksisterende
lovgivning.
1.2.3.
Undersøgelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart
De regler, der anvendes på undersøgelse af havarier og hændelser, er fastsat på EU-plan ved
forordning (EU) nr. 996/2010
4
. Den sikrer, at undersøgelserne vedrørende
luftfartssikkerheden i EU er præget af en høj grad af effektivitet, hensigtsmæssighed og
kvalitet. Det eneste mål er forebyggelse af fremtidige havarier og hændelser, uden at det fører
til placering af skyld eller erstatningsansvar. Den sikrer en yderligere styrkelse af samarbejdet
mellem myndigheder, der gennemfører sikkerhedsundersøgelser, gennem oprettelsen af det
europæiske net af den civile luftfarts sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder (ENCASIA) og
fastsætter bestemmelser om lagring af sikkerhedsanbefalinger og opfølgning heraf i en EU-
database.
Afsnit 1.4
indeholder flere oplysninger om undersøgelsesprocedurer vedrørende havarier og
hændelser i Den Europæiske Union.
1.2.4.
Indberetning, analyse og opfølgning på begivenheder i civil luftfart
Forordning (EU) nr. 376/2014
5
omfatter regler om indberetning og analyse af samt opfølgning
på begivenheder. Denne lovgivning fastsætter krav, der skal fremme indberetning. Den
fastsætter også forpligtelser for sektoren, for medlemsstaterne og for EASA til at indsamle
oplysninger om og analysere begivenheder med henblik på at støtte deres
sikkerhedsforvaltningsprocedurer. Den sikrer endelig, at oplysningerne beskyttes på passende
vis og udveksles mellem medlemsstaterne og EASA.
4
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og
forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF
(EØS-relevant tekst); (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om
indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning
(EF) nr. 1330/2007 (EØS-relevant tekst); (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18).
9
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0010.png
Disse regler beskrives nærmere i
afsnit 3.2.
1.2.5.
EU-liste over luftfartsselskaber med driftsforbud i EU
Forordning (EF) nr. 2111/2005
6
fastsætter regler om udarbejdelse og offentliggørelse af en
EU-liste, baseret på fælles kriterier, over luftfartsselskaber, der af sikkerhedsgrunde er
underlagt et driftsforbud i EU.
Listen over luftfartsselskaber med driftsforbud
7
, der er
vedtaget på grundlag af den nævnte forordning, er anført i Kommissionens forordning (EF)
nr. 474/2006
8
og har derfor retskraft i EU-medlemsstaterne. Denne liste opdateres løbende.
Til opdatering af listen bistås Kommissionen af "Udvalget for luftfartssikkerhed", der er
sammensat af tekniske luftfartssikkerhedseksperter fra alle EU-medlemsstaterne (samt Island,
Norge og Schweiz) og ledes af Kommissionen. Udvalget for luftfartssikkerhed vedtager sine
udtalelser med kvalificeret flertal
9
på forslag af Kommissionen.
En beslutning om at optage et luftfartsselskab på listen eller fjerne det (eller en gruppe af
luftfartsselskaber i samme stat) træffes på grundlag af de fælles sikkerhedskriterier, der er
fastsat ved forordning (EU) nr. 2111/2005. Med disse kriterier tages der f.eks. hensyn til
forekomsten af sikkerhedsmangler hos luftfartsselskabet, manglende evne eller vilje hos et
luftfartsselskab eller myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet hermed, til at træffe
foranstaltninger til afhjælpning af sikkerhedsmangler, driftsforbud, der er pålagt at
tredjelande, revisionsrapporter, der er udarbejdet af tredjelande eller internationale
organisationer (ICAO) og veldokumenterede oplysninger vedrørende havarier. Alle kriterier
er baseret på internationale luftfartssikkerhedsstandarder.
1.3.
1.3.1.
Sikkerhedsansvar og -ansvarliggørelse i Den Europæiske Union
Beslutningsprocessen i Den Europæiske Union
Artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gør det blandt andet
muligt at iværksætte foranstaltninger til forbedring af luftfartssikkerheden, der skal vedtages
af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af
Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
Lovgivning af denne art foreslås af Europa-Kommissionen, som har initiativretten, og
forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet, der ofte omtales som medlovgiverne. Europa-
Parlamentet, der vælges af EU-borgerne, og Rådet, som er sammensat af repræsentanter for
medlemsstaterne, kan ændre Kommissionens tekst i overensstemmelse med kravene i
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af
en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer
om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF
(EØS-relevant tekst); (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15).
Der
findes
yderligere
ban/index_en.htm
oplysninger
på:
http://ec.europa.eu/transport/modes/air/safety/air-
8
Kommissionens forordning (EF) nr. 474/2006 af 22. marts 2006 om opstilling af fællesskabslisten over
luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet i henhold til kapitel II i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (EØS-relevant tekst); (EUT L 84 af 23.3.2006, s. 14).
Detaljer om proceduren er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) No 182/2011 af
16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere
Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
9
10
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0011.png
traktaterne. Vedtagelse af medlovgiverne forudsætter, at der i sidste ende er enighed om den
pågældende tekst.
Når både Europa-Parlamentet og Rådet har godkendt den endelige tekst, undertegnes den af
formændene og generalsekretærerne for begge institutioner. Efter undertegnelsen
offentliggøres teksterne i Den Europæiske Unions Tidende.
Forordningerne er umiddelbart bindende i EU fra den dato, der er angivet i den udgave, der
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Retsakter, der vedtages efter ovenstående procedure, kan omfatte delegerede beføjelser og
gennemførelsesbeføjelser for Kommissionen. Kommissionen har kun sådanne beføjelser, hvis
det er fastsat i basisretsakten.
Der fastsættes oftest gennemførelsesbeføjelser, men Kommissionen skal dog forinden
forelægge udkast hertil for et udvalg, der er sammensat af repræsentanter for
medlemsstaterne. Udvalget afgiver udtalelse om Kommissionens foreslåede foranstaltninger.
Virkningen af disse udtalelser varierer afhængigt af den særlige procedure, der er angivet i
den pågældende retsakt. Ud over den kontrol, der udøves af medlemsstaterne gennem
udvalgene, kan Kommissionens gennemførelsesbeføjelser også være underlagt supplerende
kontrol fra Europa-Parlamentets og Rådets side.
Hvad angår sikkerheden i den civile luftfart, kan der være tale om tre udvalg:
"EASA-udvalget", som har kompetence til at afgive udtalelser om udkast til
gennemførelsesforordninger til forordning (EF) nr. 216/2008 og (EU) nr. 376/2014
"Udvalget for luftfartssikkerhed", som deltager i ajourføringen af listen over
luftfartsselskaber med driftsforbud i henhold til forordning (EF) nr. 2111/2005
"Udvalget for det Fælles Luftrum", som har kompetence med hensyn til ATM- og
ANS-reglerne.
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver også mulighed for at delegere
beføjelser til Kommissionen (artikel 290). Delegeringer af denne art er omhandlet i visse
senere forordninger. De er imidlertid endnu ikke blevet anvendt af Kommissionen.
1.3.2.
Luftfartssikkerhedskompetencer og ansvar inden for EU's sikkerhedssystem
1.3.2.1. Oversigt over kompetencer og ansvar inden for EU's sikkerhedssystem
Diagram 2. Kompetente myndigheder i henhold til EU-regler
Kompetenceområde
Luftdygtighed og miljø
MEDLEMSSTATER
Luftdygtighedscertificering af (individuelle)
luftfartøjer
Støjattest for luftfartøjer
EASA
Typecertificering af luftfartøjer, motorer og
propeller
Certificering af dele og apparatur
Godkendelse af konstruktionsorganisationer
Godkendelse af produktionsorganisationer i
tredjelande
Godkendelse af produktionsorganisationer,
der er placeret i en medlemsstat, på
Godkendelse af produktionsorganisationer
11
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0012.png
anmodning fra en medlemsstat
Godkendelse af
vedligeholdelsesorganisationer
Godkendelse af organisationer til
sikring af vedvarende luftdygtighed
Autorisering af certificeringspersonale
Godkendelse af uddannelsesorganisationer
for certificeringspersonale
Godkendelse af uddannelsesorganisationer
for certificeringspersonale i tredjelande
Godkendelse af
vedligeholdelsesorganisationer i tredjelande
Godkendelse af organisationer til sikring af
vedvarende luftdygtighed i tredjelande
Flyveoperationer
Certificering af erhvervsmæssige
luftfartsoperatører
Autorisering og medicinsk certificering af
piloter
Attestering af kabinebesætning
Godkendelse af
pilotuddannelsesorganisationer
Godkendelse af flyvemedicinske centre
Godkendelse af operatører i tredjelande
Flybesætning og medicin
Godkendelse af
pilotuddannelsesorganisationer i tredjelande
Godkendelse af flyvemedicinske centre i
tredjelande
Certificering af FSTD'er:
- der benyttes af uddannelsesorganisationer,
som er certificeret af EASA
- placeret i et tredjeland
- placeret i en medlemsstat på anmodning fra
en medlemsstat
Certificering af FSTD'er
Certificering af instruktører og kontrollanter
og af flyvelæger
ATM/ANS
Certificering af ATM/ANS-leverandører i
tredjelande
Certificering af paneuropæiske ATM/ANS-
leverandører
Attestering og medicinsk certificering af
flyveledere
Certificering af
flyvelederuddannelsesorganisationer
Certificering af
flyvelederuddannelsesorganisationer og
deres personale i tredjelande
Certificering af ATM/ANS-leverandører
12
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0013.png
Certificering af flyvelæger og flyvemedicinske
centre
Certificering af instruktører
Flyvepladser
Certificering af flyvepladser, deres drift og
deres sikkerhedsudstyr
Certificering af flyvepladsoperatører
Diagram 3. Indbyrdes forbindelser mellem aktørerne i EU's sikkerhedssystem
13
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0014.png
1.3.2.2. Medlemsstaterne
Medlemsstaterne deltager ikke som sådan i vedtagelse af EU-lovgivning. Under den ordinære
lovgivningsprocedure er Rådet, sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, imidlertid
medlovgiver sammen med Europa-Parlamentet (se
afsnit 1.3.1).
Medlemsstaterne (dog ikke
Rådet som sådant) deltager også i beslutningstagningen ved vedtagelse af
gennemførelsesretsakter (se
afsnit 1.3.1).
I henhold til EU-retten er medlemsstaterne ansvarlige for regulering vedrørende:
a)
Luftdygtigheden for luftfartøjer, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr.
216/2008 (f.eks. visse historiske luftfartøjer, luftfartøjer til forsøgsformål, lette
luftfartøjer m.m.)
Luftfartøjer, der anvendes til militære operationer, toldoperationer,
politioperationer, eftersøgning og redning, brandslukning, kystvagt eller lignende
aktiviteter eller tjenester
ATM/ANS, herunder systemer og komponenter, som leveres eller stilles til
rådighed af militæret
Flyvepladser, der kontrolleres og drives af militæret
Flyvepladser, der ikke opfylder mindst et af følgende kriterier:
i)
ii)
de er åbne for offentligheden
de betjener erhvervsmæssig luftransport
b)
c)
d)
e)
iii) der foregår her operationer, som benytter instrumentindflyvnings- eller
udflyvningsprocedurer, og de
a.
b.
f)
har en asfalteret landingsbane på mindst 800 meter eller mere, eller
betjener udelukkende helikoptere
Efter beslutning truffet af medlemsstaterne: flyvepladser, der opfylder alle de
kriterier, der er angivet i litra e), men er under en vis størrelse.
Hovedparten af lovgivningen om luftfartssikkerhed vedtages på EU-plan, men
medlemsstaterne har ansvaret for at sikre luftfartssikkerheden på deres område og i deres
luftrum. De fleste af de certificeringsopgaver, der er krævet i henhold til forordning (EF) nr.
216/2008 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, udføres på nationalt plan, f.eks.
godkendelse af nationale organisationer og certificering af personale. Medlemsstaterne fører
tilsyn med dette personale og disse organisationer, de gennemfører revisioner og inspektioner
og træffer foranstaltninger for at forhindre manglende overholdelse.
På visse områder udstedes certifikaterne imidlertid på EU-plan. På disse områder har
medlemsstaterne således overført deres kompetence under Chicagokonventionen til EU (se
nærmere herom i ovenstående diagram 2).
I overensstemmelse med ICAO-standarderne er medlemsstaterne også ansvarlige for at
udvikle et statsligt sikkerhedsprogram, der er afstemt efter det europæiske program for
luftfartssikkerhed,
og
som
støtter
gennemførelsen
af
den
europæiske
luftfartssikkerhedspolitik.
1.3.2.3. Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
EASA blev oprettet i 2002 for at sikre bedre ordninger på alle de områder, der er omfattet af
forordning (EF) nr. 216/2008, således at visse opgaver, der varetages på EU-plan, kan
14
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0015.png
gennemføres af et enkelt specialiseret organ på EU-plan. EASA-personalet omfatter mere end
700 luftfartseksperter og administratorer fra alle EU-medlemsstater. Hovedkvarteret ligger i
Köln (Tyskland), og der er et kontor i Bruxelles og 3 andre kontorer i Washington (USA),
Montreal (Canada) og Beijing (Kina).
EASA er uafhængigt i henseende til tekniske spørgsmål og har retlig, administrativ og
finansiel autonomi. Det har juridisk personlighed og varetager de opgaver og det ansvar, der
påhviler det i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008.
EASA's bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne og Europa-
Kommissionen, fastlægger EASA's arbejdsprogram, opstiller dets budget og fører tilsyn med
dets drift.
EASA optræder som den kompetente myndighed på de luftfartsområder, der er angivet
ovenfor i diagram 2. EASA har i den forbindelse siden 2003 været ansvarligt for
typecertificeringen af luftfartøjer i EU. Certifikater udstedt af EASA dokumenterer, at de
pågældende typer luftfartøjer opfylder EU-lovgivningens sikkerhedskrav. EASA fører tilsyn
med flytyper, som er i drift, i løbet af hele levetiden for fly, der er produceret på grundlag af
den pågældende typekonstruktion. Det kan i den forbindelse iværksætte foranstaltninger, hvis
det har påvist usikre forhold. Det udsteder til dette formål "luftdygtighedsdirektiver", der
rettes til indehaveren af typecertifikatet, og som skal følges af operatørerne i forbindelse med
vedligeholdelse af de enkelte luftfartøjer.
EASA påtager sig også de forskellige opgaver og ansvar, der er angivet ovenfor i diagram 3.
Dette omfatter bl.a. forberedelse og vedtagelse af udtalelser i tilknytning til Kommissionens
udarbejdelse af tekniske dele af gennemførelsesforordninger.
Udarbejdelsen af sådanne EASA-udtalelser sker med støtte fra rådgivende organer, der
rådgiver om indholdet af, prioriteterne for og gennemførelsen af EASA's reguleringsprogram.
Agenturet forbereder og vedtager også foranstaltninger (CS, AMC og GM) til støtte for
gennemførelsen af disse fælles tekniske regler.
Hertil kommer, at EASA gennemfører standardinspektioner i medlemsstaterne for at føre
tilsyn med medlemsstaternes gennemførelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr.
216/2008 og gennemførelsesbestemmelserne hertil (se også
afsnit 3.1.1).
Det afgiver
beretning til Kommissionen.
På Kommissionens vegne fører det også tilsyn med netforvalteren for ATM-netfunktionerne
for det fælles europæiske luftrum (SES). Det kan desuden gennemføre undersøgelser af
organisationer.
EASA har også beføjelse til at godkende tredjelandes kommercielle flyselskaber, der flyver
ind i, inden for eller ud af de 28 EU-medlemsstater og EFTA-landene (Island, Norge,
Liechtenstein og Schweiz). EASA påtager sig kun den sikkerhedsrelaterede del af
evalueringen af operatører fra tredjelande. Det er fortsat de nationale myndigheder, der
udsteder driftstilladelser. EASA koordinerer desuden EU's rampeinspektionsprogram SAFA
(Safety Assessment of Foreign Aircraft), som vedrører sikkerheden for tredjelandes
luftfartøjer, der anvender EU's lufthavne.
Mere generelt yder EASA efter behov teknisk rådgivning til Europa-Kommissionen og til
medlemsstaterne.
Det påtager sig også opgaver i forbindelse med indsamling af data, analyser og forskning med
henblik på at forbedre luftfartssikkerheden. Det støttes i den forbindelse af netværket af
luftfartssikkerhedsanalytikere (NoA), the Commercial Aviation Safety Team (ECAST), the
European Helicopter Safety Team (EHEST) og the European General Aviation Safety Team
(EGAST).
15
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0016.png
EASA er også medlem af krisekoordineringscellen for europæisk luftfart (EACC), som har
ansvaret for at koordinere forvaltningen af indsatsen over for netværkskriser inden for
luftfarten.
EASA har endelig ansvaret for forberedelse og vedtagelse af den europæiske plan for
luftfartssikkerhed (EPAS)
10
(se detaljerede oplysninger i
afsnit 2.2
om EPAS og
vedtagelsesprocessen for denne).
1.3.2.4. Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionen har ansvaret for at udarbejde forslag til EU-lovgivning inden for
rammerne af den ordinære lovgivningsprocedure (se også
afsnit 1.3.1)
og for at udarbejde og
vedtage gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, hvis det er fastsat i basisretsakten.
Når der er vedtaget EU-lovgivning, har medlemsstaterne hovedansvaret for, at den
gennemføres korrekt og rettidigt. Kommissionen kontrollerer, om medlemsstaterne
gennemfører lovgivningen korrekt (se også
afsnit 3.1.1).
Kommissionen kan i den forbindelse træffe foranstaltninger, hvis en medlemsstat mistænkes
for at overtræde EU-lovgivningen. Hvis der ikke findes en løsning i en tidlige fase, kan
Kommissionen indlede en traktatbrudsprocedure og i sidste ende indbringe medlemsstaten for
Den Europæiske Unions Domstol.
Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om det årlige EU-budget, og Kommissionen er
ansvarlig for dets gennemførelse. Kommissionen sørger i den forbindelse for, at der afsættes
tilstrækkelige midler til de aktiviteter, der gennemføres af EASA, og som er afhængige af EU-
finansiering.
Europa-Kommissionen har endelig ansvaret for at udarbejde, ajourføre og vedtage EASP-
dokumentet. Til at udarbejde EASP-dokumentet bistås Kommissionen af en arbejdsgruppe,
der er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne og EASA. Når det er relevant,
udarbejder Kommissionen, bistået af denne arbejdsgruppe, en opdatering af EASP-
dokumentet for at afspejle de ændringer, der er foretaget af sikkerhedsprogrammet. Det hører
også medlemsstaterne og EASA-bestyrelsen. Den første udgave af EASP-dokumentet blev
offentliggjort i 2011. Den anden udgave er nærværende dokument. Der kan forventes
offentliggjort en tredje udgave omkring 2019 for at afspejle de ændringer, der vil kunne være
gennemført af rammestrukturen for det statslige sikkerhedsprogram i forbindelse med
revisionen af ICAO-bilag 19, samt ændringerne i forbindelse med revisionen af forordning
(EF) nr. 216/2008, som er foreslået af Kommissionen i 2015.
1.3.2.5. Eurocontrol
Eurocontrol er ikke et EU-organ, men er oprettet på grundlag af en multilateral aftale, som en
række tredjelande også deltager i. Det yder teknisk bistand til EASA og medlemsstaterne med
henblik på at opnå sikre lufttrafikoperationer inden for det europæiske område. Eurocontrol
arbejder sammen med luftfartspartnere for at støtte gennemførelsen af det fælles europæiske
luftrum (SES).
10
“The European Plan for Aviation Safety” hed tidligere “European Aviation Safety Plan” (på dansk hele
tiden den europæiske plan for luftfartssikkerhed). Navnet er ændret for at forhindre sammenblanding
med European Aviation Safety Programme (det europæiske program for luftfartssikkerhed) (EASP) og
the European Aviation Safety Plan (den europæiske plan for luftfartssikkerhed) (EASp).
16
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
Den Europæiske Union har undertegnet og indgået en protokol om sin tiltrædelse af
Eurocontrol, men den er endnu ikke trådt i kraft. I december 2012 indgik EU og Eurocontrol
en aftale om de generelle rammer for øget samarbejde. Parterne er enige om at styrke og
konsolidere samarbejdet mellem EU og Eurocontrol med henblik på at gøre det muligt for
Eurocontrol at bistå EU med gennemførelsen af SES og tilhørende politikker i EU og uden for
EU i de stater, der ønsker at være bundet heraf.
1.4.
1.4.1.
Undersøgelse af havarier og hændelser
De gældende regler
Det forbliver medlemsstaternes ansvar at undersøge havarier og hændelser for at forbedre
luftfartssikkerheden ved at fastslå årsagerne og formulere sikkerhedsanbefalinger, der skal
forebygge gentagelser.
Forordning (EU) nr. 996/2010 fastsætter retsgrundlaget på EU-plan for undersøgelse og
forebyggelse af havarier og hændelser. Den skal sikre en høj grad af effektivitet, hurtighed og
kvalitet i EU-undersøgelserne vedrørende sikkerheden i den civile luftfart. Disse regler sikrer
bl.a., at den myndighed, der har ansvaret for at undersøge havarier og hændelser
(sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden - SIA), er uafhængig af andre nationale
luftfartsorganisationer og enhver anden part eller enhed, hvis aktiviteter kunne komme i
konflikt med den opgave, sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden har fået pålagt, eller påvirke
dens objektivitet. I henhold til reglerne skal sikkerhedsundersøgelsesmyndighedens aktiviteter
udvides til at omfatte indsamling og analyse af luftfartssikkerhedsrelaterede oplysninger,
navnlig med henblik på forebyggelse af havarier. Disse aktiviteter, undersøgelser eller
analyser af en række efterforskninger kan også munde ud i sikkerhedsanbefalinger, der skal
tages i betragtning af den pågældende modtager og eventuelt handles ud fra for at sikre
passende forebyggelse af havarier og hændelser i den civile luftfart.
1.4.2.
Sikkerhedsanbefalinger
I henhold til forordning (EU) nr. 996/2010 skal modtageren af en sikkerhedsanbefaling
informere den sikkerhedsundersøgelsesmyndighed, der udstedte anbefalingen, inden for en
frist på 90 dage fra modtagelsen af den pågældende skrivelse om de foranstaltninger, der er
truffet eller overvejes, og, i givet fald, om den tid, der er nødvendigt for at afslutte dem.
Træffes der ingen foranstaltninger, skal der gives en begrundelse herfor. Senest 60 dage efter
modtagelsen af svaret meddeler sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden modtageren om,
hvorvidt den finder svaret tilfredsstillende og giver en begrundelse, når den er uenig i
beslutningen om ikke at træffe foranstaltninger.
Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden har fastlagt procedurer til at registrere svarene på
sikkerhedsanbefalinger, den har udstedt, og enheder, der modtager sikkerhedsanbefalinger,
har implementeret procedurer til overvågning af fremskridtet med de foranstaltninger, der
træffes som opfølgning på de modtagne sikkerhedsanbefalinger. EASA har f.eks. udviklet en
procedure til at behandle sikkerhedsanbefalinger rettet til agenturet og udarbejde
statusrapporter og statistikker om behandling af sikkerhedsanbefalinger.
Der er med lovgivningen også indført krav om registrering af både sikkerhedsanbefalinger og
de tilhørende opfølgninger i en europæisk database (Safety Recommendations Information
System – SRIS). Sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne registrerer også alle
sikkerhedsanbefalinger, der modtages fra tredjelande, i den europæiske database.
17
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1.4.3.
Samarbejde med andre enheder
Forordning (EU) nr. 996/2010 udgør en yderligere styrkelse af samarbejdet mellem
sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne, idet der herved oprettes et europæisk net omfattende
den civile luftfarts sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder (ENCASIA), som består af lederne
af sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne i hver af medlemsstaterne og/eller i tilfælde af en
multimodal myndighed, lederen af dens luftfartsafdeling eller repræsentanter for denne.
ENCASIA har til formål yderligere at forbedre kvaliteten af undersøgelser, der gennemføres
af sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder, og at styrke deres uafhængighed ved at tilskynde til
høje standarder inden for undersøgelsesmetoder og uddannelse af undersøgere. ENCASIA
rådgiver bl.a. EU-institutionerne om alle aspekter vedrørende sikkerhedsundersøgelser,
fremmer udveksling af oplysninger, der er nyttige for forbedring af luftfartssikkerheden,
koordinerer og tilrettelægger
peer reviews
og uddannelsesaktiviteter og fremmer anvendelsen
af bedste praksis i forbindelse med sikkerhedsundersøgelser. ENCASIA har endelig til opgave
at analysere sikkerhedsanbefalinger, der er formuleret eller modtaget af EU-medlemsstater
med henblik på at identificere vigtige sikkerhedsanbefalinger med betydning for hele EU.
I henhold til forordning (EU) nr. 996/2010 er sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne i EU
forpligtet til - i overensstemmelse med bilag 13 til Chicagokonventionen - at opfordre EASA
og berørte medlemsstaters nationale luftfartsmyndigheder til at deltage i
sikkerhedsundersøgelser. Det er EASA's opgave at yde rådgivning og støtte til de
undersøgelsesansvarlige
eller
den
befuldmægtigede
repræsentant
for
sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden, der gennemfører eller deltager i undersøgelsen, men
uden at det berører den uafhængighed, der skal præge undersøgelsen. På lignende måde kan
EU-medlemsstaternes
nationale
luftfartsmyndigheder
også
deltage
i
sikkerhedsundersøgelserne som rådgivere. EASA og de nationale luftfartsmyndigheder yder
også støtte til den undersøgelse, de deltager i, ved at fremlægge oplysninger, der anmodes om,
og
stille
rådgivere
og
udstyr
til
rådighed
for
den
ansvarlige
sikkerhedsundersøgelsesmyndighed.
Forordningen har også til formål at fremme koordinering af undersøgelser mellem
sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder og andre myndigheder, der vil kunne blive inddraget i
aktiviteter i forbindelse med sikkerhedsundersøgelser, f.eks. retlige myndigheder, civile
luftfartsmyndigheder og eftersøgnings- og redningsorganer.
1.5.
1.5.1.
Håndhævelse
Håndhævelse over for medlemsstaterne
Mulige overtrædelser kan identificeres på en række måder og vil bl.a. fremgå af resultaterne
af standardinspektioner, der gennemføres af EASA, som bistår Kommissionen med at
overvåge gennemførelsen af lovgivningen om luftfartssikkerhed. For hver standardinspektion
udarbejder EASA en inspektionsrapport om resultaterne af inspektionen, og denne rapport
sendes til den berørte medlemsstat og til Kommissionen. Hvis der ikke i tilstrækkelig grad
tages hånd om de konstaterede tilfælde af manglende overholdelse, indberettes det til
Kommissionen, som kan indlede en overtrædelsesprocedure.
Konstaterer Kommissionen, at en medlemsstat muligvis har overtrådt EU-lovgivningen, søger
Kommissionen at løse det grundlæggende problem hurtigt sammen med den berørte
medlemsstat ved hjælp af en struktureret dialog (EU Pilot). Medlemsstaterne kan fremlægge
yderligere faktuelle eller retlige oplysninger om en potentiel overtrædelse af EU-retten, idet
det er målet at finde en løsning, der er i overensstemmelse med EU-retten, og derved undgå
en formel overtrædelsesprocedure.
18
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
Finder Kommissionen, at der er et fortsat problem med efterlevelse af EU-retten, kan den
indlede en formel overtrædelsesprocedure under artikel 258 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde.
1.5.2.
Håndhævelse over for regulerede erhvervsorganisationer
1.5.2.1. Sanktioner
I henhold til de gældende luftfartssikkerhedsforordninger skal medlemsstaterne anvende
sanktioner ved overtrædelse af disse forordninger og eventuelle gennemførelsesbestemmelser
hertil. Disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning.
I tilfælde af overtrædelser af forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelserne
hertil, og hvis agenturet er den kompetente myndighed og fører tilsyn med en organisation,
kan Kommissionen på EASA's anmodning anvende bødepålæg eller tvangsbøder over for
personer og de virksomheder, som EASA har udstedt certifikat til. Disse bøder og
tvangsbøder skal være afskrækkende og stå i et rimeligt forhold til både sagens alvor og
certifikatindehaverens økonomiske formåen, idet der tages særligt hensyn til, i hvilken grad
sikkerheden er blevet bragt i fare.
1.5.2.2. Foranstaltninger vedrørende certifikater og andre foranstaltninger
I henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 skal medlemsstaterne, Kommissionen og EASA
samarbejde med henblik på at sikre efterlevelse af forordningen og
gennemførelsesbestemmelserne hertil. Ud over at føre tilsyn med de certifikater, de udsteder,
skal medlemsstaterne også gennemføre undersøgelser, herunder rampeinspektioner, og træffe
enhver foranstaltning, der anses for at være nødvendig, herunder flyveforbud. Hvis den
kompetente myndighed har påvist manglende overholdelse hos indehavere af certifikater (den
nationale myndighed eller EASA), eller hvis den kompetente myndighed var blevet
informeret herom, vil den eventuelt skulle ændre (begrænse), suspendere eller tilbagekalde
certifikatet i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i forordning (EF) nr.
216/2008 og gennemførelsesbestemmelserne hertil.
Kommissionen kan desuden på eget initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller
EASA indlede en procedure for at afgøre, om et certifikat, der er udstedt i overensstemmelse
med forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, også reelt
opfylder kravene heri. I tilfælde af manglende overholdelse anmoder Kommissionen den
kompetente myndighed om at træffe passende korrigerende foranstaltninger, f.eks.
begrænsning eller suspension af det pågældende certifikat. Når Kommissionen udsteder en
sådan afgørelse, er de andre medlemsstater desuden ikke forpligtet til gensidigt at anerkende
hinandens certifikater. Når Kommissionen har tilstrækkelig dokumentation for, at der er
truffet passende korrigerende foranstaltninger, træffer den afgørelse om, at den gensidige
anerkendelse på ny skal være gældende.
Ud over disse foranstaltninger har medlemsstaterne indført nationale håndhævelsespolitikker
for at sikre korrekt anvendelse af lovgivningen på nationalt plan.
19
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
2. EU-STYRING AF SIKKERHEDSRISICI
Den Europæiske Union er på vej mod et mere proaktivt og datadrevet sikkerhedssystem. Det
kan ikke fungere effektivt isoleret på EU-plan, men skal anvendes i hele systemet på alle
niveauer. I ICAO-standarderne er der i kapitel 4 i bilag 19 fastsat et krav til tjenesteydere om,
at alle systemer til styring af sikkerhedsrisici skal være godkendt af det land, der har ansvaret
for den relevante certificering. I ICAO-bilag 19 kræves det endvidere, at landene udvikler et
program til sikkerhedsforvaltning, et statsligt sikkerhedsprogram, som kræver klart
formulerede politikker og mål, et middel til at styre sikkerhedsrisici og garantere sikkerhed og
endelig sikkerhedsfremmende aktiviteter.
På indeværende tidspunkt bemyndiger EU ikke medlemsstaterne til som sådan at vedtage et
statsligt sikkerhedsprogram. De relevante ICAO-standarder er imidlertid afspejlet i en række
EU-forordninger, navnlig i gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 216/2008.
2.1.
Sikkerhedskrav til organisationer og myndigheder
Fastlæggelsen af gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 216/2008 har resulteret i
vedtagelsen af to forskellige sæt krav til henholdsvis myndigheder og organisationer:
a. Krav til myndighederne, om at der tages behørigt hensyn til de otte kritiske elementer i
et sikkerhedstilsynssystem som defineret af ICAO og herved ydes støtte til
gennemførelsen af de statslige sikkerhedsprogrammer samtidigt med, at man også
fremmer virkeliggørelsen af det standardiseringsmål, der er omhandlet i forordning
(EF) nr. 216/2008. De omfatter desuden elementer, der er afgørende for at etablere et
omfattende sikkerhedsforvaltningssystem for luftfarten på EU-plan, der omfatter EU
og medlemsstaternes ansvar for forvaltningen af sikkerheden.
b. Krav til organisationer på de fleste luftfartsområder, der omfatter konsoliderede
generelle krav til (sikkerheds-) forvaltningssystemer. Vedtagelse af regler om
forvaltningssystemer til varetagelse af indledende og fortsat luftdygtighed er en
løbende proces. Kravene til organisationer har til formål at knæsætte ICAO-
standarderne på en måde, der sikrer kompatibilitet med eksisterende
forvaltningssystemer, og at tilskynde til integreret forvaltning. Kravene til
forvaltningssystemet er tilpasset til luftfartsorganisationernes størrelse, natur og
kompleksitet og passer til enhver forretningsmodel, de anvender, hvorved der sikres en
forholdsmæssig anvendelse.
For de forskellige tekniske områder er disse generelle krav til myndigheder og organisationer
desuden suppleret af mere specifikke krav (f.eks.: krav til luftfartsselskaber om monitorering
af flyvedata).
Kravene til myndigheder og organisationer er formuleret på en sådan måde, at de afspejler de
samme sikkerhedsniveauer på alle de områder, der er omfattet af forordning (EF) nr.
216/2008. Kravene til det fælles forvaltningssystem udgør én sikkerhedsforvaltningsramme
for alle godkendte organisationer under forordning (EF) nr. 216/2008.
Ud over disse krav sikres det med forordning (EU) nr. 376/2014, at organisationer og
kompetente myndigheder identificerer risici og styrer sikkerhedsrisici ved indsamling, analyse
og opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart.
20
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0021.png
2.2.
Sikkerhedsrisikostyring på EU-plan: procedure ved udarbejdelse og ajourføring
af EPAS
EPAS er det centrale element i sikkerhedsrisikostyringen på EU-plan, og den inddrager
medlemsstaterne, luftfartssektoren og EASA.
Proceduren omfatter de opgaver, som er beskrevet i nedenstående diagram.
Diagram 4. Proceduren for sikkerhedsrisikostyring på EU-plan
1.
Identifikation af
luftfartssystem
sikkerhedsproblemer
(eller
-risici),
der
påvirker
EU's
2.
Vurdering af sikkerhedsproblemer (eller -risici),
der tager sigte på at vurdere de
risici, der er forbundet med konsekvenserne af de sikkerhedsspørgsmål (eller -risici),
som er identificeret i den foregående fase
3.
Definition og programmering af sikkerhedsforanstaltninger,
idet det tilstræbes at
identificere strategier (eller afhjælpende foranstaltninger) til adressering af de
pågældende problemer (eller risici), hvis risikoniveau ikke kan godtages efter
vurderingen
4.
Implementering og opfølgning,
der skal sikre opfølgning på de godkendte strategiers
status og rapportering om disse, og
21
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0022.png
5.
Sikkerhedspræstationer,
der har til formål at gennemgå de identificerede
risikoområder og vurdere, om de tidligere identificerede risici er blevet afhjulpet og
sammenholde dem med indikatorer for sikkerhedspræstationer.
2.2.1
Identifikation af sikkerhedsproblemer
I forbindelse med identifikation af sikkerhedsproblemer gennemføres der med det europæiske
luftfartssikkerhedssystem fortsat og proaktivt scanning med henblik på at påvise
sikkerhedsproblemer, der nødvendiggør afhjælpende foranstaltninger på EU-plan og/eller
medlemsstatsplan.
Identifikation af sikkerhedsproblemer kan hidrøre fra oplysninger, som EASA har adgang til,
og fra medlemsstaters eller erhvervsorganisationers forvaltningssystemer. Dette arbejde kan
indledes fra det øjeblik, hvor de pågældende aktører identificerer sikkerhedsproblemer, som
de udsættes direkte for (bottom-up) eller på baggrund af en analyse af de vigtigste
risikoområder i luftfartssystemet (top-down).
En måde, hvorpå man kan identificere et sikkerhedsproblem, er ved systematisk analyse af
hændelsesdata, navnlig efter havarikategori (f.eks. tab af kontrol under flyvning, kollisioner i
luften etc.) eller efter luftfartsområde (erhvervsmæssig lufttransport, forretningsflyvning og
almindelig luftfart etc.).
Ved analyse af hændelsesdata kan man imidlertid kun påvise sikkerhedsproblemer, som
fremstår i forbindelse med hændelser, som er undersøgt. Med henblik på påvisning af sådanne
problemer i et videre omfang, er det nødvendigt at inddrage andre informationskilder, f.eks.
sikkerhedsanbefalinger, eksisterende sikkerhedsundersøgelser, oplysninger, der er indsamlet
via etablerede forummer (netværket af luftfartssikkerhedsanalytikere (NoA), team under det
europæiske strategiske sikkerhedsinitiativ (ESSI) og associerede samarbejds- og
analysegrupper (CAG'er), netværket for menneskelige faktorer (ENCASIA) etc.),
ekspertrådgivning, oplysninger, der er resultatet af tilsyns- og overvågningsaktiviteter eller
fremadrettede aktiviteter.
Hvad angår identificering af sikkerhedsspørgsmål og vurderingen heraf, foregår samarbejdet
med medlemsstaterne via NoA. NoA er et centralt element i forbindelse med
risikovurderingen på grund af analysen af hændelser, der er registreret i EU's centrale
database (ECR) (se også
afsnit 3.2),
og medlemsstaternes fremlæggelse af data. Dette gør det
om nødvendigt muligt at validere resultater og støtte forbindelsen mellem den indsats, der
gøres på EU-plan og på nationalt plan.
ESSI-teamene (se også
afsnit 4.1.2)
støtter risikovurderingsindsatsen ved om nødvendigt at
komme med operationelt input. CAG'erne yder endelig støtte til validering af data- og
risikovurderinger på deres relevante områder og til fastlæggelse af mulige afhjælpende
foranstaltninger.
Der findes en formular til identifikation af sikkerhedsproblemer, som letter personers,
organisationers eller myndigheders indberetning af sikkerhedsproblemer.
2.2.2
Identifikation af sikkerhedsproblemer
EASA gennemfører med støtte fra relevante aktører en vurdering af det risikoniveau, der
forbindes med konsekvenserne af hvert af de indberettede sikkerhedsproblemer.
EASA forvalter en såkaldt sikkerhedsrisikoportefølje (SRP). Porteføljen indeholder
oplysninger om de sikkerhedsproblemer, der er identificeret af EASA og eksterne aktører, en
vurdering af risikoniveauerne, oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet, samt en
22
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
evaluering af det tilbageværende risikoniveau, efter at foranstaltningerne er blevet
gennemført.
Risikoanalysen er en analyse, der udtrykkes i forventet hyppighed og omfang samt af et
sikkerhedsproblems konsekvens/-er, idet der tages udgangspunkt i alle mulige scenarier,
kombineret med en vurdering af, hvorvidt risikoen er acceptabel, kan tolereres eller er
uacceptabel.
SRP’en er et dokument, der revideres løbende, efterhånden som nye oplysninger bliver
tilgængelige. Til det formål skal EASA:
gennemgå nye tilgængelige sikkerhedsdata eller andre oplysninger for at bestemme,
om der er behov for at identificere og vurdere nye sikkerhedsproblemer, eller om der
stilles spørgsmålstegn ved eksisterende sikkerhedsproblemer
revidere og validere vurderingen af sikkerhedsproblemer
fremsætte forslag om, i hvilket omfang en risiko i forbindelse med et
sikkerhedsproblem er acceptabel
foreslå sikkerhedsforanstaltninger
overvåge
fremskridtet
sikkerhedsforanstaltninger
med
gennemførelsen
af
igangværende
foreslå indikatorer for sikkerhedspræstationer
overvåge sikkerhedspræstationer, og
validere indholdet af sikkerhedsanalyseresultaterne/EASA's materiale til fremme af
sikkerhed.
Når SRP'en er opdateret, videresendes den til høring i de rådgivende organer. I denne fase
rådgiver disse organer om, hvilke sikkerhedsrisici der kan tolereres, og hvilke der skal søges
reduceret.
2.2.3
Fastlæggelse og programmering af sikkerhedsforanstaltninger
Ikketolerable risici, der er blevet identificeret i den foregående fase, skal der tages hånd om.
Agenturet fremsætter den første anbefaling om de foranstaltninger, der skal træffes for at
afhjælpe en bestemt risiko. Ud fra en foreløbig konsekvensvurdering søges det med
anbefalingerne at identificere de løsninger, der giver den største sikkerhedsgevinst med de
lavest mulige omkostninger.
Der gennemføres en foreløbig konsekvensvurdering, når der overvejes afhjælpningsstrategier.
Agenturet afvejer den mulige konsekvens af en foranstaltning og fordelene herved, idet der
overvejes afhjælpningsmuligheder under hensyn til regulering, overvågning og fremme af
sikkerhed som mulige løsninger.
Inden gennemførelse af en strategi er det afgørende, at man fra starten af tydeligt identificerer
det resultat, der tilstræbes, og bestemmer, hvorledes effekten skal evalueres. Dette gør det
muligt at evaluere, i hvilket omfang de planlagte strategier vil være effektive i en fremtidig
fase.
Når de bedste mulige løsninger er fundet, udpeger agenturet de aktører, der er bedst egnet til
at stå i spidsen for initiativerne, og indleder en høringsfase, som skal lette bistand fra disse
aktører.
23
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
Forslag til begrænsning af risici kan omfatte reguleringstiltag, målrettede
tilsynsforanstaltninger eller projekter til fremme af sikkerhed (f.eks. udarbejdelse af
brochurer, produktion af videoer, forskningsprojekter, uddannelse eller internationale
samarbejdskampagner).
EASA og de respektive rådgivende organer (for medlemsstaterne og luftfartssektoren)
fastlægger de nødvendige foranstaltninger.
Høringsfasen afsluttes med godkendelse af en række projekter rettet mod identificerede risici,
som registreres i SRP'en og formelt indføjes i den europæiske plan for luftfartssikkerhed. De
integreres efterfølgende i de forskellige EASA-programmer, når EASA skal tage initiativet,
eller i medlemsstaternes relevante programmer og planer, når disse har kompetencen.
Der er en forventning om, at medlemsstaterne indarbejder disse foranstaltninger på nationalt
plan, og at gennemførelsen revideres under standardinspektioner med henblik på at overvåge
gennemførelsen eller for at overvåge eller dokumentere, at foranstaltningen ikke garanterer
sikkerheden inden for deres specifikke rammer.
Luftfartssikkerhedsplanen kan under hensyn til den europæiske luftfartssikkerhedspolitik
omfatte forslag om, at der nås et acceptabelt sikkerhedspræstationsniveau i EU.
Den endelige godkendelse af den europæiske plan for luftfartssikkerhed tilfalder EASA's
bestyrelse.
2.2.4
Gennemførelse og opfølgning
Når de afhjælpende foranstaltninger er registreret, godkendt og indarbejdet i de relevante
programmer og planer, begynder opfølgningsfasen.
Denne fase tager sigte på at gøre status over gennemførelsen af de strategier, der er fastlagt i
den europæiske plan for luftfartssikkerhed. Det begynder med identificeringen af
projektlederne for hver enkelt foranstaltning i denne plan. Projektlederne omfatter ikke kun
EASA-personale, men også berørte personer i landene og i luftfartssektoren, som har
forpligtet sig til at gennemføre foranstaltninger inden for rammerne af planen.
Hvad angår de foranstaltninger, som indgår i agenturets programmer og planer, anvendes den
overordnede opfølgningsmekanisme, der er etableret af afdelingen for strategi og programmer
under EASA.
Når foranstaltningerne gennemføres under ledelse af medlemsstaterne, sker rapporteringen
gennem netværket af udpegede kontaktpunkter. I så fald udsendes der en særlig
rapporteringsmodel til netværket i første kvartal af et givet år, og oplysningerne indsamles i
løbet af tredje kvartal, hvor det samlede input sammenfattes med henblik på forberedelse af
den endelige rapport.
Spørgsmål angående gennemførelsen af luftfartssikkerhedsplanen drøftes i SSP-forummet,
hvor man også behandler spørgsmål i forbindelse med statslige sikkerhedsprogrammer.
Efter høring af alle berørte parter forelægges der en endelig opsummerende statusrapport over
alle de foranstaltninger, som der er indgået forpligtelser for, for EASA's bestyrelse til
godkendelse. Denne rapport omhandler de største udfordringer, man er stødt på i et givet år,
samt de områder, hvor der er gjort betydelige fremskridt med virkeliggørelsen af målene.
2.2.5
Sikkerhedspræstationer
I denne fase evalueres det, om tidligere identificerede risici, som er registreret i SRP'en, reelt
er blevet reduceret efter gennemførelsen af de godkendte foranstaltninger. Den
24
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0025.png
tilbageværende risiko efter gennemførelsen af reduktionsstrategierne vurderes ved
gennemgang af SRP'en med forudbestemte intervaller.
Sikkerhedsrisikoporteføljen udgør også et grundlag for etablering af en række risikoområder,
der skal overvåges jævnligt ved hjælp af sikkerhedspræstationsindikatorer. Overvågning af
risikoområder ved hjælp af sådanne indikatorer afhænger af tilgængeligheden af data og den
støtte, NoA yder.
Hvis det af evalueringerne fremgår, at risiciene ikke er blevet reduceret tilstrækkeligt, kan det
være nødvendigt at genoverveje reduktionsstrategierne eller at foretage yderligere evaluering.
2.3.
2.3.1
Aftale om sikkerhedsindsats
Aftale om organisationers sikkerhedspræstationer
EASA adresserer organisationernes sikkerhedsindsats inden for rammerne af den europæiske
plan for luftfartssikkerhed. Det har imidlertid ikke lagt sig fast på mål for sikkerhedsindsats
med de organisationer, den har ansvaret for.
På medlemsstatsniveau er der indledt drøftelser om sikkerhedsindsatsen med de enkelte
landes organisationer. På indeværende tidspunkt er det imidlertid kun på ATM/ANS-området,
at man er nået til enighed om mål for sikkerhedspræstationerne.
På EU-plan er der fastlagt en såkaldt præstationsordning
11
på ATM/ANS-området med
henblik på at bidrage til bæredygtig udvikling af luftfartssektoren ved at forbedre den
overordnede effektivitet inden for luftfartstjenesterne på de fire centrale indsatsområder -
sikkerhed, miljø, kapacitet (forsinkelser) og omkostningseffektivitet.
Præstationsordningen blev introduceret i 2009 i forbindelse med det fælles europæiske
luftrum. Der skal i overensstemmelse hermed opstilles EU-præstationsmål for bestemte
referenceperioder på 3-5 år på fire centrale indsatsområder. Medlemsstaterne skal inden for
såkaldte funktionelle luftrumsblokke udarbejde præstationsplaner med bindende mål på
nationalt plan eller for enkelte blokke, som er i overensstemmelse med præstationsmålene for
hele EU.
Der blev i 2014 fastlagt EU-mål for den anden referenceperiode (RP2, for 2015-2019). Hvad
angår sikkerhed, blev der opstillet EU-mål for sikkerhedsforvaltningseffektivitet og
anvendelse af alvorlighedsklassificering baseret på metoden med et risikoanalyseværktøj.
Med henblik på indførelsen af præstationsordninger inden for det fælles luftrum bistås
Kommissionen af det uafhængige præstationsvurderingsorgan, som er oprettet ved
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/672/EU
12
.
11
12
Artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om
rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum ("rammeforordningen") (EUT L 96 af 31.3.2004,
s. 1) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 af 3. maj 2013 om oprettelse af
en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner (EØS-relevant tekst); (EUT L 128 af
9.5.2013, s. 1).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/672/EU af 24. september 2014 om en forlængelse af
den periode, som præstationsvurderingsorganet for det fælles europæiske luftrum udpeges for (EUT L
281 af 25.9.2014, s. 5).
25
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0026.png
2.3.2
Aftale om medlemsstaternes sikkerhedspræstation på EU-plan
Indtil nu har EU ikke påtvunget medlemsstaterne obligatoriske sikkerhedspræstationsmål
bortset fra dem, der er anført oven for i forbindelse med det fælles europæiske luftrum.
Inden for rammerne af luftfartssikkerhedsplanen er man imidlertid i færd med at fastlægge
egnede præstationsindikatorer. Og, som understreget i
afsnit 2.2.3
kan der i planen indgå et
acceptabelt sikkerhedspræstationsniveau, som skal nås i EU.
Hertil kommer, at visse medlemsstater selv har vedtaget nationale præstationsmål.
26
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0027.png
3. EU-SIKKERHEDSKONTROL
3.1
Tilsyn med sikkerhed
13
Tilsynet med sikkerheden i Den Europæiske Union omfatter tilsynet med de organisationer,
der er certificeret af EASA, og dem, der er godkendt af medlemsstaterne. Det omfatter også
overvågning af medlemsstaterne, der skal sikre korrekt gennemførelse af EU's
luftfartssikkerhedslovgivning.
3.1.1
Overvågning af gennemførelsen af reglerne i medlemsstaterne
Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) nr. 628/2013
14
fastlægger arbejdsmetoderne
ved standardinspektioner og ved overvågning af de kompetente medlemsstatsmyndigheders
anvendelse af den relevante sikkerhedslovgivning. Disse standardinspektioner og
opfølgningen heraf varetages af EASA (se også
afsnit 3.3.1
og
1.5.1).
3.1.2
Tilsyn med certificerede organisationer
Tilsynet med sikkerheden er den del af sikkerhedsreguleringsprocessen, der skal sikre reel
opfyldelse af sikkerhedskravene og anvendelse af de tilhørende procedurer, som EU-
lovgivningen fastsætter.
Med sikkerhedstilsynet kan man sikre, at EU's luftfartssektor opretholder et sikkerhedsniveau,
der er i overensstemmelse med EU's regler. Ansvaret hos de enkelte medlemsstater og EASA
for tilsynet med sikkerheden udgør derfor grundlaget for sikre luftfartsaktiviteter og for
gensidig anerkendelse af licenser og certifikater i EU.
Med indførelsen af krav til myndighederne omfatter dette tilsyn fortsat overvågning af
organisationernes sikkerhedspræstationer, som tager hensyn til særlige risici i forbindelse med
deres aktiviteter (se også
afsnit 3.3.2
).
3.2
Indsamling, analyse og udveksling af sikkerhedsdata
Sikkerhedsoplysninger er en vigtig ressource til påvisning af potentielle sikkerhedsrisici. En
række EU-forordninger sikrer, at der indsamles, analyseres og udveksles relevante data og
oplysninger, når dette er hensigtsmæssigt. Dette omfatter bl.a. oplysninger om hændelser
inden for civil luftfart (i 2015 var der i EU's centrale database registreret mere end
100 000 hændelser) vedrørende tredjelandes luftfartsselskaber inden for rammerne af SAFA-
systemet (i 2015 indeholdt SAFA-databasen mere end 130 000 rapporter), vedrørende
sikkerhedsanbefalinger inden for rammerne af systemet for sikkerhedsanbefalinger (i 2015
indeholdt SRIS-databasen mere end 1 200 sikkerhedsanbefalinger) samt oplysninger, der er
13
I forbindelse med dette dokument henviser "tilsyn" både til tilsyn med godkendte organisationer, som
gennemføres af de kompetente myndigheder, og til EASA's overvågning af anvendelsen af reglerne i
EU-medlemsstaterne i forbindelse med standardinspektioner.
Tilsynet med sikkerheden i EU er hovedsageligt omhandlet i forordning (EF) nr. 216/2008 og
gennemførelsesbestemmelserne hertil (se Diagram 1 for flere oplysninger om gældende lovgivning)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 628/2013 af 28. juni 2013 om Det Europæiske
Luftfartssikkerhedsagenturs arbejdsmetoder ved standardinspektioner og overvågning af anvendelsen af
bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, og om ophævelse af
Kommissionens forordning (EF) nr. 736/2006 (EØS-relevant tekst); (EUT L 179 af 29.6.2013, s. 46).
14
27
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
indsamlet, analyseret og udvekslet i forbindelse med TCO-godkendelser og med EU's liste
over fly med flyveforbud.
I EU er indsamling, analyse og udveksling af oplysninger om hændelser reguleret ved
forordning (EU) nr. 376/2014. I henhold hertil skal hver enkelt organisation, medlemsstat og
EASA etablere et system, der gør det muligt at indsamle og lagre oplysninger om de relevante
hændelser. Der foretages en analyse af hændelser, der registreres, og der gennemføres om
nødvendigt afhjælpende foranstaltninger. Alle hændelser, der er registreret, samt relevante
oplysninger om analysen heraf indsendes til EU's centrale database.
Oplysninger om hændelser, der indsendes oplysninger om til EU's centrale database, stilles til
rådighed
for
medlemsstaterne
(de
nationale
luftfartsmyndigheder
og
sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder), EASA og Kommissionen. Netværket af
luftfartssikkerhedsanalytikere (NoA), der er oprettet under forordning (EU) nr. 376/2014, skal
analysere oplysninger i EU's centrale database til støtte for den europæiske plan for
luftfartssikkerhed.
Et væsentligt aspekt ved det system, der er etableret under forordning (EU) nr. 376/2014, er
definitionen af en "åben rapporteringskultur", som har til formål at sikre, at der til stadighed er
adgang til sikkerhedsoplysninger ved at skabe en kultur præget af tiltro, hvor man kan føle sig
sikker ved rapportering af hændelser. Denne "åbne rapporteringskultur" hviler på centrale
principper, der er defineret i forordningen, herunder beskyttelse mod at blive pålagt skyld og
blive til genstand for sanktioner (medmindre der er tale om en forsætlig forseelse eller en
uacceptabel adfærd).
3.3
3.3.1
Sikkerhedsdatabaseret målretning af tilsyn på de områder, der giver anledning
til størst bekymring, eller hvor der er størst behov
Sikkerhedsdatabaseret målretning af overvågningen af medlemsstaterne
I EU gennemføres EASA’s standardinspektioner i medlemsstaterne efter en risikobaseret
tilgang. Intervallet mellem inspektionerne, undersøgelsernes rækkevidde og dybde samt
undersøgelsesteamenes størrelse og sammensætning er således skræddersyet til den specifikke
situation i hvert enkelt land og sektor.
Overvågningen gennemføres fortløbende, den adresserer hele luftfartssystemet, er
risikobaseret og tager hensyn til alle de oplysninger, der er tilgængelige for EASA. EASA
vurderer til det formål de kompetente myndigheders evne til at varetage deres tilsynsansvar.
Dette indebærer indsamling og analyse af data, gennemførelse af nødvendige inspektioner og
opfølgning på inspektionsresultater med henblik på at sikre, at passende korrektioner og
korrigerende foranstaltninger gennemføres rettidigt.
Standardiseringsaspektet i forbindelse med indsamlingen af sikkerhedsdata på EU-plan er
nødvendigt for at identificere risici og muliggøre sikkerhedsdatabaseret målretning af tilsyn
med de områder, der giver anledning til størst bekymring, eller hvor der er størst behov.
Standardiseringsstrategien tager sigte på følgende centrale områder:
Gennemførelse af fortsat overvågning:
ved forordning (EU) nr. 628/2013 er der
indført et system for ensartet anvendelse af EU's luftfartssikkerhedsregler, der bør
udvides til at omfatte alle luftfartsområder.
Risikobaseret planlægning af standardinspektioner:
i forbindelse med den fortsatte
overvågning er intervallet mellem inspektionerne, undersøgelsernes rækkevidde og
dybde samt inspektionsgruppernes størrelse og sammensætning skræddersyet til den
specifikke situation i hver enkelt stat og sektor. Dette giver en mere fleksibel og
28
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
effektiv anvendelse af ressourcerne og reducerer byrden for de stater, der kan fremvise
gode resultater, og derfor sjældnere vil skulle gøres til genstand for inspektioner.
Kontrol med overholdelsen af reglerne blandes gradvist sammen med overvågning af
systemer/procedurer, hvor der ses på den systemiske effektivitet i de kompetente
myndigheders forvaltningssystemer og staternes sikkerhedsprogrammer.
Integration af EASA-standardaktiviteter og ICAO's USOAP-program:
den
eksisterende arbejdsordning fremmer samarbejde og integration af aktiviteterne
mellem EASA og ICAO. Fortløbende dialog, udveksling af oplysninger og data,
gensidig deltagelse i hinandens inspektioner og revisioner er de redskaber, der er
identificeret til dette formål og med det mål, at både EU- og ICAO-kravene
og -standarderne kan efterleves i videst muligt omfang i én integreret proces.
Inddragelse
af
de
kompetente
myndigheders
personale
i
standardiseringsaktiviteter:
med henblik på at opnå proaktiv standardisering og
fremme et passende kvalifikationsniveau hos personalet i hele EU. Hertil kommer, at
standardiseringsmøderne udgør forummer, hvor der kan opnås enighed om en fælles
forståelse og tolkning af kravene, og hvor der kan udveksles bedste praksis og således
ydes støtte til ensartet gennemførelse af reglerne.
Styrket feedbackmekanisme på reguleringsområdet:
den eksisterende
feedbackmekanisme er ved at blive forenklet og forbedret, således at der gennemføres
systematisk evaluering af reglernes effekt, og der sikres input til
standardiseringsaktiviteterne i henseende til sikkerhedsforvaltning, fastlæggelse af
regler og sikkerhedsfremmende aktiviteter.
3.3.2
Sikkerhedsdatabaseret målretning af tilsynet med luftfartssektoren
For at støtte den fortsatte overvågning af organisationernes sikkerhedspræstationer i
overensstemmelse med kravene til myndighederne, der er fastsat ved EU-lovgivningen, er der
udviklet materiale, og herunder fastlagt definitioner og begreber vedrørende gennemførelse af
risiko- og præstationsbaseret tilsyn. Den fokuserer på identifikation af luftfartsrisici og
effektiv reduktion heraf, snarere end på kun at kontrollere, om de gældende krav er opfyldt.
En sådan databaseret målretning af tilsynet indebærer også en lempelse af kontrollen over for
det voksende antal regulerede enheder, deres størrelse og kompleksitet og medlemsstaternes
og EASA’s begrænsede ressourcer.
Et sådant tilsynssystem, der fremmer en sikkerhedsforvaltningskultur og -adfærd sætter
organisationerne i stand til at forvalte risici, der ikke er reguleret, og skaber incitamenter til
gennemførelse af sikkerhedsforvaltning i kraft af udsigten til en mulig reduktion af
tilsynsopgaverne. Denne tilgang fremmer også effektiv implementering af bestemmelserne
om forvaltningssystemet for så vidt angår gennemførelsesbestemmelserne for
organisationerne.
29
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0030.png
4. FREMME AF SIKKERHED I EU
Fremme af sikkerhed er en central del af sikkerhedsprogrammet og effektiv
sikkerhedsforvaltning. Sikkerhedsrisici kan reduceres ved at videreformidle de erfaringer, der
er gjort, videreformidle bedste praksis og forklare sikkerhedsprocedurer og -regler. I EU's
luftfartssystem er dette et led i opretholdelsen af en god sikkerhedskultur.
Fremme af sikkerheden omfatter generel eller målrettet indsats med kommunikation om og
videreformidling af sikkerhedsoplysninger til aktørerne inden for luftfarten. Arbejdet på dette
område er baseret på sikkerhedsefterretningsprocedurer, der indebærer analyse af data og
danner afsæt for foranstaltninger til reduktion af sikkerhedsrisici som omhandlet i
afsnit 3.2.
Medlemsstaterne gennemfører en række aktiviteter til fremme af sikkerhed på nationalt plan,
som er beskrevet detaljeret i medlemsstaternes sikkerhedsprogrammer.
På EU-plan koordineres de fleste sikkerhedsfremmende aktiviteter af EASA. EASA gør i den
sammenhæng en integreret programmeringsindsats, som sikrer, at der med sikkerhedsfremme
og reguleringsaktiviteter tages hånd om sikkerhedsrisici på den mest effektive måde, og
indsatsen på disse to områder supplerer i et vist omfang hinanden. EASA udarbejder i denne
forbindelse særlige EU-pakker til fremme af sikkerhed med henblik på at nå ud til en større
målgruppe med sikkerhedsfremmende produkter. Parallelt hermed styrkes aktiviteterne, hvad
angår sikkerhedspartnerskaber.
4.1
4.1.1
Aktiviteter på EU-plan
Sikkerhedskommunikation
Videreformidling af sikkerhedsinformation bidrager til at opbygge en sund sikkerhedskultur.
Sikkerhedskommunikationsprodukter i Den Europæiske Union omfatter rapporter om
sikkerhedsanalyse; meddelelser, foldere og plakater; av-materiale toolkits, manualer og
vejledninger; planer og programmer workshopper og andre sikkerhedsrelaterede
arrangementer.
4.1.1.1 Obligatorisk sikkerhedskommunikation
Forordning (EF) nr. 216/2008 fastsætter, at EASA skal offentliggøre en
årlig
sikkerhedsoversigt
15
, der informerer offentligheden om det generelle sikkerhedsniveau inden
for den civile luftfart. Denne sikkerhedsoversigt indeholder information om sikkerheden inden
for den civile luftfart – i EU og globalt.
Forordning (EU) nr. 996/2010 fastsætter, at der skal oprettes en database med
sikkerhedsanbefalinger. Denne database er tilgængelig på internettet for offentligheden
on
line
16
.
4.1.1.2 Ikkeobligatorisk sikkerhedskommunikation
EASA offentliggør
Safety Information Bulletins (SIB)
17
for at informere de berørte aktører.
SIB'erne er offentligt tilgængelige og revideres og ajourføres med jævne mellemrum. EASA
offentliggør også en opgørelse over fremskridt med opfølgningen af
sikkerhedsanbefalinger
18
.
15
16
http://easa.europa.eu/newsroom-and-events/general-publications
http://eccairs-dds.jrc.ec.europa.eu/pubsris/default.asp
30
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0031.png
4.1.1.3 Sikkerhedsworkshopper og -konferencer
EASA gennemfører sikkerhedskampagner vedrørende specifikke sikkerhedsspørgsmål, der er
opstået i forbindelse med hændelser, identificerede sikkerhedsrisici, begyndende problemer
eller sikkerhedsrevisioner.
EASA gennemfører også regelmæssigt workshopper og konferencer, der anvendes til at
videreformidle sikkerhedsinformation til berørte aktører i EU, og som giver mulighed for at
drøfte sikkerhedsspørgsmål, herunder resultaterne af inspektioner. EASA organiserer desuden
en årlig sikkerhedskonference.
Europa-Kommissionen organiserer jævnligt konferencer og seminarer om spørgsmål
vedrørende luftfartssikkerhed. Hertil kommer, at den gennemfører workshopper og aktiviteter,
der skal sikre god videreformidling og forståelse af bestemte sikkerhedsregler, f.eks. dem, der
er fastsat ved forordning (EU) nr. 376/2014 og (EU) nr. 996/2010.
4.1.1.4 On-line-information
På
EASA's website
19
og på Europa-Kommissionens websted vedrørende
den europæiske
luftfartssikkerhedspolitik
20
har offentligheden adgang til en stor mængde oplysninger og
dokumentation.
Hertil kommer, at netværk med begrænset adgang ofte anvendes til at udveksle
sikkerhedsrelaterede oplysninger mellem EASA, Kommissionen og medlemsstaterne og med
luftfartssektoren.
4.1.2
Det europæiske strategiske sikkerhedsinitiativ (ESSI)
ESSI er et luftfartssikkerhedsinitiativ, der har deltagere fra offentlige myndigheder og
luftfartssektoren. Dets vigtigste mål er at forbedre luftfartssikkerheden ved frivillig indsats for
at opnå omkostningseffektive sikkerhedsforbedringer. ESSI omfatter tre team: European
Commercial Aviation Safety Team (ECAST), European Helicopter Safety Team (EHEST) og
European General Aviation Safety Team (EGAST). Plenarmøderne i disse team afholdes med
henblik på at fastlægge retningslinjer, fordele arbejde på de forskellige team og revidere
sikkerhedsmålene. Disse sikkerhedsteam ledes af et medlem fra luftfartssektoren og et fra
EASA.
4.1.2.1 Kommerciel flyvning
ECAST beskæftiger sig med aktiviteter for store fly med faste vinger og har til opgave at
forbedre sikkerheden inden for den kommercielle flyvning i EU og for EU-borgere på globalt
plan. ECAST er et partnerskab mellem EASA, andre EU-myndigheder og luftfartssektoren.
ECAST samarbejder med US CAST og andre store sikkerhedsinitiativer på verdensplan,
navnlig ICAO's regionale luftfartssikkerhedsgrupper (RASG).
17
18
19
20
http://ad.easa.europa.eu/sib-docs/page-1
http://easa.europa.eu/easa-and-you/safety-management/accident-and-incident-investigation-
support/safety-recommendations
http://easa.europa.eu/
http://ec.europa.eu/transport/modes/air/safety/index_en.htm
31
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
4.1.2.2 Helikoptere
EHEST er et organ for helikopterproducenter, operatører, forskningsorganisationer,
myndigheder og havariefterforskere fra hele EU. EHEST arbejder tæt sammen med
International Helicopter Safety Team (IHST).
4.1.2.3 Almindelig luftfart
EGAST samler repræsentanter for den almindelige luftfart, sammenslutninger og klubber,
sektoren, EASA og andre myndigheder fra hele Europa. Det er et forum for udveksling af
bedste praksis, indsamling af data og fremme af sikkerhed. Det bygger på det arbejde, der er
gjort af dets medlemmer, og optimerer deres indsats. EGAST arbejder sammen med General
Aviation Joint Steering Committee (GA JSC), som ledes i fællesskab af FAA og Aircraft
Owners and Pilots Association’s (AOPA) Air Safety Foundation.
4.2
Internationalt samarbejde på EU-plan
Luftfartssikkerheden er i stigende omfang et område, der kræver samarbejde og en global
indsats. EU's luftfartssikkerhedspolitik har i den forbindelse en stadigt stærkere international
dimension.
Kommissionen, EASA og medlemsstaterne koordinerer nøje deres internationale aktiviteter
på luftfartssikkerhedsområdet. Formålet er at øge sikkerheden og miljøbeskyttelsen på
verdensplan, at støtte den frie bevægelighed for produkter og tjenesteydelser og at fremme
EU-sikkerhedsnormer og globale sikkerhedsnormer.
For at nå disse mål samarbejder EU med partnerlande og regionale organisationer om
reguleringsmæssige og operationelle aspekter. Det sker ved implementering af internationale
aftaler og arbejdsordninger samt ved teknisk bistand og samarbejde. Den tekniske bistand
tager sigte på at forbedre luftfartssikkerheden i udviklingslande eller -regioner; der udvikles
teknisk samarbejde og partnerskaber mellem vækstlande og mere højudviklede lande.
4.3
Aktiviteter på EU-plan
I EU omfatter uddannelsesaktiviteterne luftfartsorganisationer, der deltager i gennemførelsen
af det europæiske program for luftfartssikkerhed: medlemsstaternes civilluftfartsmyndigheder,
sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder og luftfartssektoren.
Kommissionen og agenturet skal i henhold til forordning (EU) nr. 376/2014 støtte
medlemsstaterne med passende uddannelse. Denne uddannelse skal navnlig finde sted inden
for rammerne af NoA og ECCAIRS Steering Committee.
I henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 er organisationerne og de kompetente myndigheder
ansvarlige for at opretholde et uddannelsesniveau for deres ansatte, som sætter dem i stand til
at varetage deres opgaver på tilfredsstillende vis. De kompetente myndigheder skal ligeledes
gøre det lettere for organisationerne at opfylde deres forpligtelser med hensyn til at
gennemføre et forvaltningssystem med relevant uddannelse, hvor det er muligt eller
hensigtsmæssigt.
Hertil kommer, at der er ved at blive udviklet nye uddannelsesmuligheder for at sikre, at alle
de involverede har de relevante kvalifikationer til at sikre succesfuld anvendelse af den
præstationsbaserede tilgang.
På lignende måde tilstræber EASA at opretholde et højt videns- og kompetenceniveau og
ledsage de seneste udviklingstendenser inden for luftfart på dets aktivitetsområder ved at
32
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
udvikle og tilbyde uddannelseskurser - ikke blot for dets ansatte, men også for de berørte
aktører, herunder fra medlemsstaterne og virksomheder.
Agenturet har også udviklet og driver et e-eksamenssystem på sit websted, som er baseret på
en spørgsmålsdatabase. Dette sker på frivillig basis og er rettet mod studerende i
uddannelsesinstitutioner eller selvstuderende og omfatter et system med etablerede
eksaminationscentre, der giver mulighed for at opnå et bevis.
EASA yder også bistand til partnermyndigheder til opfyldelse af deres internationale
forpligtelser (f.eks. vedrørende ICAO- og EU-regler) og gennemfører projekter inden for
rammerne af EU-samarbejdet inden for den civile luftfart i flere af verdens regioner, herunder
i nabolandene, Asien-Stillehavsregionen og Afrika.
4.3.1
Common Training Initiative Group (CTIG)
Den såkaldte Common Training Initiative Group (CTIG) er en horisontal gruppe for
repræsentanter for myndigheder, der har til formal at varetage udveksling og koordinering af
uddannelsesinitiativer, der skal kvalificere de regulerende myndigheders personale. Gruppen
har kun en vejledende funktion og giver rådgivning om godkendt bedste praksis.
CTIG’s aktiviteter fokuserer på at:
sikre fælles forståelse af den rolle, der spilles af myndighedernes inspektører,
ingeniører og andre eksperter og deres baggrund med hensyn til kvalifikationer og
erfaringer
identificere bedste praksis og nye tendenser inden for uddannelse, vidensevaluering,
kompetenceevaluering og kvalificering af myndigheders personale
identificere, udvikle, gennemføre og koordinere fælles uddannelsesaktiviteter, f.eks.
identifikation af behov, kurser og programmer
dele information om kurser af fælles
luftfartsmyndigheder og andre berørte aktører.
Uddannelsesbegreb
interesse
for
EASA,
nationale
4.3.2
EASA har lanceret det såkaldte virtuelle EASA-akademi for at sikre, at der er
uddannelsesmuligheder af høj kvalitet, navnlig for ansatte hos de nationale
luftfartsmyndigheder. I forbindelse med fleksible uddannelsestilbud, som er kombineret med
en vidtrækkende tilstedeværelse (geografisk og med hensyn til sprog), anvender EASA
kvalificerede uddannelsesudbydere, som er omhyggeligt udvalgt gennem en egnet
godkendelsesprocedure. Med denne uddannelse er der især fokus på at yde støtte til og
forbedre kvalifikationerne hos medlemsstatspersonale, der er beskæftiget med godkendelses-
og tilsynsaktiviteter.
33
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0034.png
L
ISTE OVER FORKORTELSER
AMC
ANS
ATM
CAA
CAG’er
CS
CTIG
EASA
ECAST
ECCAIRS
Acceptable Means of Compliance (acceptable måder for
overensstemmelse)
Air Navigation Services (luftfartstjenester)
Air Traffic Management (lufttrafikstyring)
Civil Aviation Authority (civil luftfartsmyndighed)
Collaboration
and
analysegrupper)
analysis
groups
(samarbejds-
og
Certification Specification (certificeringsspecifikation)
Common
Training
Initiative
uddannelsesinitiativgruppe)
European Aviation Safety
Luftfartssikkerhedsagentur)
Group
(Det
(det
fælles
Agency
Europæiske
European Commercial Aviation Safety Team (det europæiske
sikkerhedsteam for kommerciel luftfart)
European Co-ordination Centre for Accident and Incident
Reporting Systems (Det Europæiske Koordinationscenter for
Systemer for Indberetning af flyhændelser)
European Central Repository (den europæiske centrale database
for indberetninger af begivenheder)
European Free Trade
Frihandelssammenslutning)
Association
(Den
Europæiske
ECR
EFTA
EGAST
EHEST
ENCASIA
European General Aviation Safety Team
European Helicopter Safety Team
European Network of Civil Aviation Safety Investigation
Authorities
(den
civile
luftfarts
sikkerhed-
undersøgelsesmyndigheder)
European Plan for Aviation Safety (den europæiske plan for
luftfartssikkerhed)
European Strategic Safety Initiative (det europæiske strategiske
sikkerhedsinitiativ)
European Union
EPAS
ESSI
EU
34
 kom (2015) 0599 - Ingen titel
1588212_0035.png
FABs
GM
ICAO
NoA
SAFA
SES
SIA
SIB
SPI
SRP
SSP
TCO
USOAP
Functional Airspace Blocks (funktionelle luftrumsblokke)
Guidance Material (vejledende materiale)
International Civil Aviation Organization (Organisationen for
International Civil Luftfart)
Network of aviation safety
luftfartssikkerhedsanalytikere)
analysts
(netværket
af
Safety Assessment of Foreign Aircraft (sikkerhedsvurdering af
udenlandske luftfartøjer)
Single European Sky (det fælles europæiske luftrum)
Safety
Investigation
undersøgelsesmyndigheden)
Authority
(sikkerheds-
Safety Information Bulletins (sikkerhedsinformationsbulletiner)
Safety Performance Indicator (sikkerhedspræstationsindikator)
Safety Risk Portfolio (sikkerhedsrisikoporteføljen)
State Safety Programme (statsligt sikkerhedsprogram)
Third Country Operator (tredjelandsoperatør)
Universal
Safety
Oversight
Audit
Programme
(verdensomspændende program for kontrol med sikkerheden)
35