Europaudvalget 2017
KOM (2015) 0635
Offentligt
1810075_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.10.2017
COM(2017) 637 final
2015/0288 (COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 1999/44/EF
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2017) 354 final}
DA
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Den 9. december 2015 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold
1
og et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former
for fjernsalg af varer
2
. Formålet med disse forslag er at fremme væksten gennem oprettelsen
af et ægte digitalt indre marked, som vil gavne både forbrugere og virksomheder ved at
afskaffe de største aftaleretlige hindringer for grænseoverskridende handel.
Med dette ændrede forslag foreslår Kommissionen at udvide anvendelsesområdet for forslaget
til direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg
3
og andre former for fjernsalg af varer
til også at omfatte direkte salg.
I lyset af den kraftige forretningsmæssige og tekniske udvikling som følge af digitaliseringen
ønskede Kommissionen i det oprindelige forslag hurtigt at få afskaffet hindringerne for
grænseoverskridende handel. Den fremlagde derfor som højeste prioritet et forslag, der
udelukkende vedrørte onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer. I den meddelelse, som
ledsagede forslaget, påpegede Kommissionen, at "[e]n
distributionsmodel med samtidig
online- og offlinesalg bliver stadig vigtigere, og derfor vil Kommissionen tage de nødvendige
skridt for at ensrette bestemmelserne for hhv. online- og offlinesalg af varer. Den vil sikre, at
forbrugere og virksomheder kan være trygge ved sammenhængende lovgivningsrammer
[...]."
4
For at garantere denne sammenhæng meddelte Kommissionen, at den ville forsyne
lovgiverne med data vedrørende direkte salg, som den var i færd med at indsamle i
forbindelse med Refit-gennemgangen af EU's vigtigste forbrugerlovgivning, der bl.a.
omfattede direktiv 1999/44/EF om forbrugerkøb og garantier
5
. I meddelelsen påpegede
Kommissionen endvidere, at "lovgiverne
kan anvende disse konklusioner i det videre arbejde
med forslaget om onlinesalg af varer, f.eks. ved at udvide dets anvendelsesområde
."
6
De
relevante data, som blev indsamlet af Kommissionen i forbindelse med Refit-gennemgangen,
blev videregivet til lovgiverne i august/september 2016 og efterfølgende offentliggjort i maj
2017
7
.
Under drøftelserne om forslaget i Europa-Parlamentet og i Rådet har de to institutioner
understreget behovet for sammenhængende regler for fjernsalg og direkte salg. Europa-
Parlamentets ordførere for forslaget om onlinesalg og andre former for fjernsalg fra både det
korresponderende udvalg (Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
IMCO)
og det associerede udvalg (Retsudvalget
JURI) har fremsat ændringsforslag, der udvider
det oprindelige forslags anvendelsesområde til at omfatte alle former for salg, der aftales
mellem en sælger og en forbruger. I den forbindelse anmodede IMCO Europa-Parlamentets
Forskningstjeneste om at foretage en forudgående konsekvensanalyse for at undersøge
1
2
3
4
5
6
7
COM(2015) 634 final.
COM(2015) 635 final.
I denne begrundelse skal ''onlinesalg'' forstås som "onlinesalg og andre former for fjernsalg".
COM (2015) 633 final, s.8.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171 af
7.7.1999, s. 12).
COM (2015) 633 final, s.8.
SWD(2017) 209 final. Rapporten om Refit-gennemgangen af forbruger- og markedsføringslovgivningen samt de eksternt udarbejdede baggrundsundersøgelser
kan
hentes
http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=59332&ticket=ST-25614682-
e2tNLEtewXUap6Gbcb0Wzg4NGelXRUC7OXD3BkwlM0NNPzQKuVog4GztcwvMf4lakPH7hLHq5ol9Z1Qp4vLHcpm-Jj71zxYb8yr4dh9M8XMrc8-
AOP82AjNmHaQXuUINLKghPW4zVIoMFwYYx6y0wJxqAl.
DA
2
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0003.png
konsekvenserne af ændringerne. Europa-Parlamentets konsekvensanalyse blev offentliggjort
den 14. juli 2014, og konklusionerne heri bekræfter behovet for sammenhængende regler for
alle former for salg, som vil gavne både forbrugere og virksomheder
8
.
På det uformelle møde i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 7. juli 2017 såvel som i
Gruppen vedrørende Civilretlige Spørgsmål (aftaleret) har et stort flertal af medlemsstaterne
udtrykt betænkeligheder ved den retlige fragmentering, der følger af særskilte ordninger for
henholdsvis fjernsalg og direkte salg af varer, og anført, at reglerne for salg af varer bør være
de samme uanset salgskanal. Adskillige medlemsstater har således udtrykt ønske om, at
Kommissionen fremsætter et ændret forslag med henblik på at udvide anvendelsesområdet til
også at omfatte direkte salg.
Formålet med det ændrede forslag er samtidig at gøre passende fremskridt på et af de centrale
områder i strategierne for det indre marked i overensstemmelse med Det Europæiske Råds
konklusioner: I juni 2016 opfordrede Det Europæiske Råd til at "de
forskellige strategier [...]
for det indre marked [...] færdiggøres og gennemføres senest i 2018."
9
Og i juni 2017
understregede Det Europæiske Råd, at
"der er behov for en yderligere indsats fra EU's og
dets medlemsstaters side for at nå ambitionsniveauet som afspejlet i konklusionerne fra juni
2016 for det indre marked [...] Rådet vil aflægge rapport til Det Europæiske Råds møde i juni
2018 om fremskridtene med at uddybe, gennemføre og håndhæve det indre marked i alle dets
aspekter
."
10
Dette ændrede forslag, som udvider det oprindelige forslags anvendelsesområde til også at
omfatte direkte salg, er Kommissionens reaktion på udviklingen i de interinstitutionelle
forhandlinger, og det tager hensyn til resultaterne af Refit-gennemgangen
11
samt af den
konsekvensanalyse, der blev udarbejdet af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste som
nærmere beskrevet i det arbejdsdokument, der ledsager ændringsforslaget
12
.
Forslagets begrundelse og formål
I den konsekvensanalyse, der blev udarbejdet i forbindelse med det oprindelige forslag, blev
der redegjort for de problemer, som både forbrugere og virksomheder står over for som følge
af særskilte nationale aftaleregler. Fremgangsmåden med minimumsharmonisering i direktivet
om forbrugerkøb og garantier tilskynder hverken forbrugerne til at foretage køb i andre EU-
lande eller virksomhederne til at sælge til andre EU-lande
13
. Det forhindrer forbrugerne og
virksomhederne i at høste alle fordelene ved det indre marked. Evalueringen i forbindelse
med Refit-gennemgangen bekræftede, at der er behov for ensartede regler på området, som
anvendes for både fjernsalg og direkte salg
14
.
Skønt forbrugerne, siden Kommissionen vedtog forslaget, har fået øget tillid til onlinekøb på
tværs af grænserne (som i øvrigt udgør størstedelen af den grænseoverskridende handel med
forbrugsvarer), er forbrugertilliden stadig meget lavere end ved køb i hjemlandet
15
. En af
forbrugernes største betænkeligheder i forbindelse med grænseoverskridende e-handel er
8
9
10
11
12
13
14
15
http://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/document.html?reference=EPRS_STU%282017%29603258.
EUCO 26/16, http://www.consilium.europa.eu/press-releases-pdf/2016/6/47244643506_en.pdf.
EUCO 8/17, http://www.consilium.europa.eu/press-releases-pdf/2017/6/47244661590_en.pdf.
SWD(2017) 209 final, "Report of the Fitness Check of consumer and marketing law".
SWD (2017) 354 final, "Impacts of fully harmonised rules on contracts for the sales of goods".
SWD(2017) 209 final, "Report of the Fitness Check of consumer and marketing law", s. 78.
SWD(2017) 209 final, "Report of the Fitness Check of consumer and marketing law", s. 62-65.
72,4 % af forbrugerne føler sig trygge ved at foretage køb i hjemlandet, mens 57,8 % er trygge ved at foretage grænseoverskridende køb. Jf. Consumer
Conditions Scoreboard–2017 Edition, som kan findes på http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=117250.
DA
3
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0004.png
usikkerheden omkring deres vigtigste aftalemæssige rettigheder
16
. Samtidig har den øgede
forbrugertillid ikke givet anledning til en tilsvarende stigning i faktiske køb på tværs af
grænserne
17
.
Virksomhedernes tillid til grænseoverskridende salg er endnu ikke steget. Ifølge den seneste
EU-dækkende undersøgelse (2016) anfører 58 % af alle detailhandlende i EU, at de føler sig
trygge ved at sælge over internettet. Dog føler kun 28 % sig trygge ved at sælge over
internettet til andre EU-lande, mens 30 % anfører, at de udelukkende føler sig trygge ved at
sælge til kunder i deres hjemland
18
. Den hindring for grænseoverskridende salg, som
forskellene i nationale aftaleregler udgør ifølge den konsekvensanalyse, der ledsagede det
oprindelige forslag, bekræftes af disse nye data: For de detailhandlende, der i dag sælger over
internettet, vedrører to ud af de fire største hindringer for grænseoverskridende handel
forskelle i nationale aftaleregler (38,1 %) og forskelle i nationale regler om
forbrugerbeskyttelse (37,4 %)
19
. Disse betænkeligheder giver sig udtryk i et vedvarende lavt
niveau for de detailhandlendes anvendelse af e-handel på tværs af grænserne
20
.
Forskellene i nationale aftaleregler påvirker også virksomheder og forbrugere ved direkte salg
på tværs af grænserne: Ifølge den analyse, der blev foretaget som led i Refit-gennemgangen af
EU's forbruger- og markedsføringslovgivning, betragter 42 % af de detailhandlende, som
sælger direkte, og 46 % af de detailhandlende, som beskæftiger sig med fjernsalg,
omkostningerne til efterlevelse af divergerende forbrugerbeskyttelses- og aftaleregler som
væsentlige hindringer for deres grænseoverskridende salg
21
. Den seneste Refit-gennemgang
viser desuden, at 72 % af forbrugerne betragter forskellene i deres rettigheder i forbindelse
med køb af defekte varer som en vigtig eller meget vigtig faktor, når de overvejer at foretage
et direkte køb i et andet EU-land
22
.
Det oprindelige forslag havde derfor til formål at fjerne de vigtigste aftaleretlige hindringer
for grænseoverskridende handel og således løse de problemer, som virksomheder og
forbrugere oplever på grund af komplekse retsregler, og at afskaffe de omkostninger, som
virksomhederne har som følge af forskelle i aftaleretten.
Dette ændrede forslag, som gælder for alle former for salg, har samme formål og bidrager i
endnu højere grad til målet, eftersom erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med eller
overvejer at beskæftige sig med direkte salg på tværs af grænserne, også er ramt af usikkerhed
og omkostninger som følge af forskellige nationale aftaleregler, hvilket i sidste ende fører til
mindre salg på tværs af grænserne såvel som mindre udvalg og mindre konkurrencedygtige
priser for forbrugerne. Samtidig forhindrer dette ændrede forslag, at erhvervsdrivende, der
beskæftiger sig med både fjernsalg og direkte salg i hjemlandet, påvirkes negativt på grund af
særskilte nationale aftaleregler for forskellige salgskanaler. Forslaget imødegår således
tendensen med øget salg ad flere kanaler og er i trit med markedsudviklingen for både
forbrugere og virksomheder.
16
17
18
19
20
21
22
Europa-Kommissionen, "Consumer survey identifying the main cross-border obstacles to the DSM and where they matter most", 2015.
2017-udgaven af Consumer Conditions Scoreboard.
"Survey on retailers' attitudes towards cross-border trade and consumer protection 2016", s.120.
"Survey on retailers' attitudes towards cross-border trade and consumer protection 2016", s.123-124. Disse hindringer var de to største næst efter "øget risiko for
svig og manglende betaling ved salg på tværs af grænserne" (39,7 %) og "forskelle i nationale skatteregler" (39,6 %).
"Survey on retailers' attitudes towards cross-border trade and consumer protection 2016", s.105.
SWD(2017) 209 final, "Report of the Fitness Check of consumer and marketing law", s. 100-101.
SWD(2017) 209 final, "Report of the Fitness Check of consumer and marketing law", s. 100.
DA
4
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0005.png
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
De vigtigste materielle bestemmelser i det ændrede forslag vedrører de væsentligste forskelle
i de nationale ufravigelige forbrugerregler, der følger af medlemsstaternes anvendelse af
minimumsharmoniseringsreglerne i direktivet om forbrugerkøb og garantier. Det er netop
disse væsentlige forskelle i de nationale regler, som påvirker de erhvervsdrivendes beslutning
om, hvorvidt og i hvilket omfang de skal sælge varer på tværs af grænserne. Forslaget tager
udgangspunkt i reglerne i direktivet om forbrugerkøb og garantier, som foreslås ophævet, men
det indfører en fuld harmonisering af betingelserne for varens overensstemmelse med aftalen,
hierarkiet af forbrugernes beføjelser og reglerne for udøvelse af disse beføjelser.
Forslaget supplerer gældende horisontal forbrugerbeskyttelseslovgivning, særligt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder
23
.
De to retsakter vil ikke overlappe hinanden, men i stedet supplere hinanden, idet direktiv
2011/83/EU primært indeholder bestemmelser vedrørende oplysningskrav forud for
indgåelsen af aftaler, fortrydelsesret ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for fast
forretningssted samt regler om levering af varer og risikoens overgang, mens forslaget om
aftaler om salg af varer indfører regler vedrørende varernes overensstemmelse med aftalen,
forbrugernes beføjelser i tilfælde af manglende overensstemmelse og reglerne for udøvelse af
disse beføjelser. Forslaget er også i overensstemmelse med resultatet af Refit-gennemgangen
af EU's forbruger- og markedsføringslovgivning
24
.
Forslaget suppleres desuden af sektorspecifik EU-lovgivning såsom lovgivningen om
miljøvenligt design
25
eller energimærkning
26
samt deres gennemførelsesretsakter og
delegerede retsakter, som fastlægger produktspecifikke holdbarhedskrav.
Endelig er forslaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
27
og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige
forpligtelser (Rom I)
28
, som indeholder regler for valg af værneting og lovvalg.
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget indgår i de foranstaltninger, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse om en
omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og
virksomheder
29
. Hver enkelt foranstaltning bidrager væsentligt til at stimulere den
grænseoverskridende e-handel i Europa, og kombineret set udgør de en pakke af
komplementære elementer, som skal til for at få det fulde udbytte af øget e-handel på tværs af
grænserne. Navnlig bør en fuldstændig harmonisering af de væsentligste nationale
23
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF
(EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
24
25
26
27
28
29
SWD(2017) 209 final, "Report of the Fitness Check of consumer and marketing law".
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede
produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af
mærkning og standardiserede produktoplysninger (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 1).
EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1.
EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en omfattende tilgang til
stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder (COM(2016) 320 final).
DA
5
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0006.png
aftaleretlige bestemmelser lette anvendelsen af den foreslåede forordning om geoblokering
30
,
eftersom det vil fjerne de vigtigste årsager til, at virksomheder geoblokerer.
Det ændrede forslag er i overensstemmelse med forslaget til direktiv om levering af digitalt
indhold. Begge initiativer spiller en stor rolle med hensyn til at frigive potentialet i det digitale
indre marked, og det ændrede forslag er en vigtig del af pakken, eftersom salg af varer tegner
sig for mere end 80 % af den samlede grænseoverskridende handel
31
.
I meddelelsen om midtvejsevalueringen af gennemførelsen af strategien for det digitale indre
marked
32
opfordrede Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at vedtage alle
de foreslåede foranstaltninger i betragtning af behovet for at afskaffe de tilbageværende
hindringer og således realisere et velfungerende digitalt indre marked.
2.
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Det ændrede forslag har hjemmel i artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, og dets formål er at gennemføre det indre marked og gøre det mere
velfungerende.
Som anført i første afsnit har den minimumsharmonisering, der blev indført med direktivet
om forbrugerkøb og garantier, givet anledning til særskilte forbrugeraftaleregler, fordi de
nationale ufravigelige regler går videre end de minimumsstandarder, der blev fastlagt i
direktivet
33
. Disse forskelle skaber hindringer for den grænseoverskridende handel og har
derfor en direkte indvirkning på det indre markeds gennemførelse og virkemåde og begrænser
konkurrencen. Med forslaget fjernes de hindringer for udøvelsen af grundlæggende
frihedsrettigheder, der følger af de konstaterede forskelle, navnlig hvad angår ekstra
transaktionsomkostninger ved grænseoverskridende transaktioner og forbrugernes manglende
tillid til deres rettigheder ved køb i andre EU-lande. Alle disse forhold påvirker direkte det
indre markeds gennemførelse og virkemåde og begrænser konkurrencen, og viser, at
minimumsharmoniseringen i direktivet om forbrugerkøb og garantier ikke var tilstrækkeligt
til at håndtere de aspekter ved grænseoverskridende salg af forbrugsvarer inden for Unionen,
der vedrører det indre marked.
Ved at ophæve minimumsharmoniseringen i direktivet om forbrugerkøb og garantier og
erstatte direktivet med et nyt direktiv, der sikrer en fuldstændig harmonisering og udvider
anvendelsesområdet til at omfatte både fjernsalg og direkte salg, vil der blive skabt
sammenhængende retsregler, som understøtter et velfungerende indre marked. Forslaget vil
garantere et generelt højt forbrugerbeskyttelsesniveau i EU gennem et enkelt sæt fuldt ud
harmoniserede ufravigelige regler, som opretholder og i visse tilfælde forbedrer det
30
31
32
33
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes
nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (COM(2016) 289 final).
Jf. konsekvensanalysen, som ledsager forslagene vedrørende digitalt indhold (SWD(2015) 274 final, s. 5).
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om midtvejsevalueringen af
gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked
Et forbundet digitalt indre marked for alle (COM(2017) 228 final).
Disse oplysninger beror hovedsageligt på medlemsstaternes indberetninger til Kommissionen i henhold til artikel 32 og 33 i direktiv 2011/83/EU om ændring af
Rådets direktiv 93/13/EØF og direktiv 1999/44/EF. De fulde indberetninger kan tilgås via: http://ec.europa.eu/consumers/consumer_rights/rights-
contracts/directive/notifications/index_en.htm.
DA
6
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0007.png
beskyttelsesniveau, som forbrugerne er sikret i dag i henhold til det gældende direktiv om
forbrugerkøb og garantier.
Nærhedsprincippet
Det ændrede forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union.
Målsætningen om at fjerne hindringerne i forbrugeraftalelovgivningen og således understøtte
det indre marked til fordel for virksomheder og forbrugere kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne. Reglerne om salg af varer i direktivet om forbrugerkøb og
garantier er minimumsharmoniseringsregler, og medlemsstaterne har derfor mulighed for at
gennemføre dem forskelligt. Det har medført forskellige nationale regler og dermed
transaktionsomkostninger i forbindelse med salg på tværs af grænserne. Kun en koordineret
indsats på europæisk plan, som er rettet mod at fjerne de eksisterende forskellige nationale
tilgange til EU-forbrugerlovgivningen ved hjælp af fuld harmonisering, kan bidrage til
gennemførelsen af det indre marked ved at løse dette problem.
Et initiativ på EU-niveau vil sikre, at der udvikles en sammenhængende
forbrugeraftalelovgivning, og samtidig sørge for, at alle forbrugere i EU nyder det samme
høje forbrugerbeskyttelsesniveau. Det vil skabe retssikkerhed for virksomheder, der ønsker at
sælge varer i andre medlemsstater. Dette resultat opnås alene gennem en indsats på EU-
niveau. Forslaget vil føre til en fuld harmonisering af visse centrale mangelsbeføjelser inden
for forbrugeraftaleretten samt af betingelserne for udøvelsen af disse. Dermed skabes et fælles
sæt regler, der sikrer det samme høje forbrugerbeskyttelsesniveau i hele EU, uanset om det
drejer sig om indenlandsk eller grænseoverskridende handel eller om fjernsalg eller direkte
salg, og det giver de erhvervsdrivende mulighed for at sælge til forbrugere i samtlige
medlemsstater på de samme aftalevilkår. Forslaget vil således nedbringe de erhvervsdrivendes
efterlevelsesomkostninger
væsentligt
og
samtidig
sikre
et
generelt
højt
forbrugerbeskyttelsesniveau i EU og øge forbrugernes velfærd gennem et større udvalg af
varer og lavere priser.
Som det også fremgår af den konsekvensanalyse, der blev bestilt af Europa-Parlamentet, vil
en indsats på EU-plan, og navnlig en indsats, der også omfatter direkte salg, være mere
effektiv end en indsats på nationalt plan. I alle de udtalelser, der er modtaget fra nationale
parlamenter i forbindelse med forslaget om onlinesalg og andre former for fjernsalg, blev der
udtrykt modstand mod indførelsen af særskilte regler for henholdsvis fjernsalg og direkte salg
af varer
34
.
Fremgangsmåden med en fuld harmonisering har allerede vist sig at fungere inden for EU's
forbrugerbeskyttelseslovgivning, f.eks. gennem bestemmelserne i direktiv 2011/83/EU, som
sikrer et enkelt sæt ensartede forbrugerrettigheder for alle forbrugere i Den Europæiske
Union, der fortolkes og håndhæves ensartet i samtlige medlemsstater.
Forslaget
vil
desuden
skabe
et
solidt
retsgrundlag
for
koordinerede
35
håndhævelsesforanstaltninger i henhold til forordningen om samarbejde mellem nationale
myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, og disse
34
35
Parlamenterne
i
DE,
CZ,
IE,
FR,
IT,
LU,
NL,
AT,
PT
og
RO
fremsendte
udtalelser.
Disse
kan
hentes
http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/relations/relations_other/npo/index_en.htm.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om
forbrugerbeskyttelse (EUT L 364 af 9.12.2004).
DA
7
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0008.png
håndhævelsesforanstaltninger vil i høj grad blive lettet ved hjælp af de foreslåede ensartede og
fuldt ud harmoniserede regler. Dette vil styrke håndhævelsen af EU-lovgivningen til gavn for
EU's forbrugere. Dette resultat opnås alene gennem en indsats på EU-niveau.
Proportionalitetsprincippet
Det ændrede forslag er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten om Den Europæiske Union, idet forslaget ikke går videre, end hvad der er
nødvendigt for nå målene.
Forslaget harmoniserer ikke alle aspekter af aftaler om salg af varer. Det fokuserer alene på
yderligere at harmonisere udvalgte centrale ufravigelige forbrugeraftaleretlige rettigheder på
EU-niveau, der er afgørende for grænseoverskridende transaktioner, som interesserede parter
har konstateret udgør hindringer for handelen, og som er nødvendige for at opbygge
forbrugertilliden. Desuden vil valget af et direktiv
frem for en forordning
medføre
væsentligt mindre indblanding i de nationale regler (jf. "Valg af retsakt" nedenfor).
Valg af retsakt
Valget af retsakt stiller medlemsstaterne frit til at tilpasse direktivet ind i deres nationale
lovgivning, samtidig med at det sikrer enkle og moderne regler, der fjerner aftaleretlige
hindringer, skaber lige vilkår for virksomhederne og samtidig sikrer, at forbrugerne nyder et
højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele EU.
En forordning ville kræve en langt mere detaljeret og omfattende ordning end et direktiv, idet
virkningerne heraf er umiddelbart gældende. Dette ville medføre betydeligt mere indblanding
i de nationale regler.
3.
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Høringer af interesserede parter
Høringsforløb
Forud for det oprindelige forslag blev der afholdt omfattende høringer, både offentligt
tilgængelige og af mere målrettet karakter. Kommissionen ønskede at indhente et bredt og
afbalanceret udsnit af synspunkter ved at give alle relevante parter (virksomheder, forbrugere,
nationale myndigheder, jurister og universitetsfolk) muligheden for at blive hørt
36
. Resultatet
af disse høringer kan findes i COM(2015) 635 final.
Efter at det oprindelige forslag blev vedtaget, afholdt Kommissionen yderligere høringer af
interesserede parter i forbindelse med Refit-gennemgangen, som også vedrørte direktivet om
forbrugerkøb og garantier og tog hensyn til synspunkterne vedrørende forslaget om onlinesalg
og andre former for fjernsalg af varer. De interesserede parter blev bl.a. inddraget ved hjælp
af en åben onlinehøring mellem maj og september 2016, adskillige målrettede
høringsaktiviteter arrangeret af eksterne kontrahenter som led i udarbejdelsen af
baggrundsundersøgelser mellem april 2016 og januar 2017 samt drøftelser inden for en særlig
ekspertgruppe af berørte parter bestående af de vigtigste europæiske og nationale forbruger-
36
Læs mere om høringerne på http://ec.europa.eu/justice/newsroom/contract/opinion/index_en.htm.
DA
8
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0009.png
og erhvervsorganisationer. Resultatet af disse høringer kan findes i SWD(2015) 209 final
samt
i
baggrundsundersøgelsen
vedrørende
fordelene
og
ulemperne
ved
minimumsharmoniseringen i direktivet om forbrugerkøb og garantier og ved en potentiel fuld
harmonisering og ensretning af EU-reglerne for forskellige salgskanaler
37
.
De interesserede parter har gentagne gange understreget behovet for at bevare
sammenhængen mellem forbrugeraftalereglerne for henholdsvis fjernsalg og direkte salg. I
forbindelse med høringen forud for vedtagelsen af forslagene om digitalt indhold advarede de
deltagende medlemsstater samt erhvervs- og forbrugerorganisationer mod de negative
konsekvenser af mulige forskelle i reglerne for henholdsvis fjernsalg og direkte salg af varer.
Førnævnte undersøgelse
38
, der blev foretaget som led i Refit-gennemgangen, bekræftede
ligeledes, at såvel de offentlige myndigheder som erhvervs- og forbrugerorganisationerne går
stærkt ind for ét enkelt sæt regler for fjernsalg og direkte salg til forbrugere. Det vil ifølge
dem øge gennemsigtigheden, nedbringe kompleksiteten og gøre systemet mere forståeligt for
både forbrugere og erhvervsdrivende. Det vil desuden gøre det lettere at købe og sælge på
tværs
af
grænserne,
øge
konkurrencen,
nedbringe
de
erhvervsdrivendes
efterlevelsesomkostninger og mindske priserne til fordel for forbrugerne.
Konsekvensanalyse
Der blev foretaget en konsekvensanalyse i forbindelse med det oprindelige forslag, og både
rapporten og resuméet heraf blev offentliggjort sammen med forslaget
39
.
I det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager det ændrede forslag, har
Kommissionen suppleret konsekvensanalysen med en analyse af de resultater og data, der er
indsamlet i forbindelse med Refit-gennemgangen, idet den også har taget hensyn til den
konsekvensanalyse, der blev udarbejdet af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste
40
.
Kommissionen har desuden undersøgt de seneste data, som blev offentliggjort i 2017-udgaven
af "Consumer Conditions Scoreboard", og som bygger på udvalgte repræsentative
spørgeundersøgelser af forbrugere og detailhandlende i samtlige EU-lande
41
. I
arbejdsdokumentet redegøres der udførligt for konsekvenserne af fuldt harmoniserede
aftaleregler for salg af varer for virksomhederne, forbrugerne og i sidste ende for
medlemsstaterne og EU's digitale og indre marked.
Ifølge Kommissionens undersøgelse medfører forskellene i de nationale regler, der
gennemfører direktivet om forbrugerkøb og garantier, problemer for både fjernsalg og direkte
salg. Udvalget for Forskriftskontrol afgav den 2. maj 2017 en positiv udtalelse om Refit-
gennemgangen
42
, hvori det tilslutter sig Kommissionens politikvalg i forslaget om fjernsalg af
varer og understreger, at en sammenhængende lovgivning vedrørende fjernsalg og direkte
salg samlet set vil have en positiv indvirkning på forbrugerne og virksomhederne i det indre
marked
43
.
37
38
39
40
41
42
43
http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=59332.
"Study on the costs and benefits of the minimum harmonisation under the Consumer Sales and Guarantees Directive 1999/44/EC and of potential full
harmonisation and alignment of EU rules for different sales channels", s.44.
Konsekvensanalyserapporten og resuméet findes på http://ec.europa.eu/justice/contract/digital-contract-rules/index_en.htm.
SWD (2017) 354 final, "Impacts of fully harmonised rules on contracts for the sales of goods".
2017-udgaven af Consumer Conditions Scoreboard.
2016/JUST/023, som kan findes på https://ec.europa.eu/info/publications/fitness-check-consumer-and-marketing-law_en.
Resumé af undersøgelsen af fordelene og ulemperne ved minimumsharmoniseringen i direktivet om forbrugerkøb og garantier og ved en potentiel fuld
harmonisering af udvalgte områder inden for forbrugerbeskyttelse.
DA
9
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
Grundlæggende rettigheder
Det ændrede forslag vil have en positiv indvirkning på en række rettigheder, som er beskyttet
i henhold til EU's charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 38 om
forbrugerbeskyttelse og artikel 16 om friheden til at oprette og drive egen virksomhed.
Et enkelt sæt fuldt ud harmoniserede regler for fjernsalg og direkte salg af varer vil sikre et
fuldt ud harmoniseret højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele EU i overensstemmelse med
artikel 38 i chartret om grundlæggende rettigheder ved at give forbrugerne klare og specifikke
rettigheder, når de køber varer i deres hjemland eller fra andre medlemsstater. Skønt reglerne
vil erstatte de gældende nationale regler for varer, hvilket risikerer at nedbringe niveauet af
forbrugerbeskyttelse i nogle medlemsstater på enkelte punkter, opvejes dette af en øget
forbrugerbeskyttelse på andre punkter i forhold til de gældende nationale regler.
Et enkelt sæt fuldt ud harmoniserede regler for fjernsalg og direkte salg af varer vil desuden
bidrage til at virkeliggøre målsætningen i artikel 16, idet virksomhederne vil have lettere ved
at sælge varer i EU. Dermed vil det blive lettere for dem at udvide deres forretning.
Endelig kan klare aftaleretlige rettigheder bidrage til målet i artikel 47 (adgang til effektive
retsmidler), fordi det vil øge muligheden for at udøve retten til adgang til effektive retsmidler
ved en domstol. De nye regler bør afklare, hvilke retsmidler der er adgang til i tilfælde af
tvister.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Det ændrede forslag har ingen virkninger for budgettet.
5.
ANDRE FORHOLD
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Det ændrede forslag udvider det oprindelige forslags anvendelsesområde, som var begrænset
til onlinesalg og andre former for fjernsalg, så det nu også omfatter direkte salg. Ændringerne
af det oprindelige forslag vedrører de tekniske tilpasninger, der er nødvendige for at udvide
forslagets anvendelsesområde og ophæve direktiv 1999/44/EF, dvs. fjernelsen af alle
henvisninger til "onlinesalg og andre former for fjernsalg", tilføjelsen af en bestemmelse om
ophævelse af direktiv 1999/44/EF, indførelsen af en tidsmæssig præcisering af, hvilke aftaler
der vil være omfattet af gennemførelsesforanstaltningerne i det ændrede forslag, samt
tilføjelsen af udvalgte bestemmelser fra direktiv 1999/44/EF, som er nødvendige for at
fuldende det nye direktiv efter ophævelsen af direktiv 1999/44/EF, f.eks. definitionen af
"producent". Endelig indføres der en række tekniske ændringer, som skal gøre
lovgivningsteksten mere sammenhængende og klar.
Ændringerne vedrører betragtning 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 14, 15, 16, 17, 21, 22, 23,
26, 28, 30, 34, 37, 38 og 42. Den tidligere betragtning 4 er blevet slettet, og de tidligere
betragtninger 5, 6 og 7 er blevet til henholdsvis betragtning 4, 5 og 6, mens der er indført en
ny betragtning 7. Ændringerne af lovgivningsteksten vedrører artikel 1, 2, 15 og 19, mens der
indføres en ny artikel 20 og 21. De tidligere artikler 20, 21 og 22 er blevet ændret til
henholdsvis artikel 22, 23 og 24.
DA
10
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0011.png
2015/0288 (COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 1999/44/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
44
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
For at forblive konkurrencedygtig på de globale markeder er Den Europæiske Union
nødt til at forbedre det indre markeds virkemåde og finde et svar på de mange
udfordringer, som en stadig mere teknologistyret økonomi skaber i dag. Strategien for
det digitale indre marked
45
fastlægger en omfattende ramme, der fremmer
integrationen af en digital dimension i det indre marked. Den første søjle i strategien
tackler fragmenteringen af den indbyrdes EU-handel ved at tage hånd om alle de
største hindringer for udviklingen af grænseoverskridende e-handel, som er den kanal,
der tegner sig for langt størsteparten af virksomhedernes grænseoverskridende salg af
varer til forbrugerne.
For at fremme sikre et velfungerende et ægte digitalt indre marked er der behov for at
harmonisere visse aspekter af aftaler om salg af varer med udgangspunkt i et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau.
E-handel er den primære drivkraft en af de største drivkræfter for vækst på det digitale
i det indre marked. Men e-handlens vækstpotentiale er imidlertid langtfra udnyttet til
fulde. For at styrke EU's konkurrenceevne og skabe vækst er Unionen nødt til at
handle hurtigt og tilskynde de økonomiske aktører til at frigøre det digitale indre
markeds fulde potentiale. Det digitale indre markeds fulde potentiale kan kun frigøres,
såfremt alle markedsdeltagere har let adgang til onlinesalg grænseoverskridende salg
af varer, og trygt kan gennemføre herunder e-handelstransaktioner. De aftaleretlige
regler, som ligger til grund for markedsdeltagernes transaktioner, er blandt de vigtigste
faktorer, der påvirker virksomhedernes beslutninger om, hvorvidt de skal udbyde varer
EUT C 264 af 20.7.2016, s. 57.
COM(2015) 192 final.
(2)
(3)
44
45
DA
11
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0012.png
online på tværs af grænserne. De aftaleretlige regler har desuden betydning for,
hvorvidt forbrugerne er villige til at tage denne form for køb til sig og have tillid til
den.
(4)
Selv om onlinesalg af varer tegner sig for langt størstedelen af fjernsalg i EU, bør dette
direktiv omfatte alle fjernsalgskanaler, herunder telefon- og postordresalg, med
henblik på at undgå uberettiget konkurrenceforvridning og for at skabe lige vilkår for
alle virksomheder inden for fjernsalg.
EU-reglerne for onlinesalg og andre former for fjern salg af varer er stadig
fragmenterede, selv om reglerne om oplysningskrav forud for indgåelsen af aftalen,
fortrydelsesret ved aftaler om fjernsalg og leveringsbetingelser allerede er fuldt ud
harmoniserede.
Andre
vigtige
kontraktforhold,
f.eks.
betingelser
for
overensstemmelse, beføjelser i tilfælde af mangler og reglerne for udøvelse af disse
beføjelser, er i dag underlagt minimumsharmonisering i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 1999/44/EF
46
. Medlemsstaterne har haft mulighed for at være mere
vidtgående end EU-standarderne og indføre regler, der sikrer et endnu højere
forbrugerbeskyttelsesniveau. I denne forbindelse har de tilpasset forskellige forhold i
forskelligt omfang. Dermed er der væsentlige forskelle i de nationale bestemmelser,
der gennemfører EU-lovgivningen om forbrugeraftaler direktiv 1999/44/EF, for så vidt
angår centrale forhold af købsaftalen, f.eks. fraværet eller tilstedeværelsen af et
hierarki af beføjelser, den lovbestemte garantis varighed, den omvendte bevisbyrdes
varighed eller underretningen af sælger om mangler.
De nuværende forskelle kan være til skade for virksomheder og forbrugere. I
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008
47
skal erhvervsdrivende, der retter deres virksomhed mod forbrugere i andre
medlemsstater, tage højde for de ufravigelige forbrugeraftaleretlige regler på det sted,
hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted. Da der er forskel på disse regler i
medlemsstaterne, kan virksomhederne stå over for yderligere omkostninger. Derfor vil
mange virksomheder formodentlig vælge blot at drive handel indenlands eller kun at
eksportere til en eller to medlemsstater. Dette valg, der mindsker eksponeringen for
omkostninger og risici i forbindelse med grænseoverskridende e-handel handel,
resulterer i forspildte muligheder for at udvide virksomheden og for stordriftsfordele.
Dette berører især små og mellemstore virksomheder.
Selv om forbrugerne som følge af forordning (EF) nr. 593/2008 nyder en høj grad af
beskyttelse, når de handler online eller foretager andre former for fjernkøb køb i
udlandet, har fragmenteringen desuden en negativ indvirkning på forbrugernes tillid til
e-handel grænseoverskridende transaktioner. Omend der er flere faktorer, der bidrager
til denne mistillid, er usikkerheden om de vigtigste aftalemæssige rettigheder en af de
største bekymringer for forbrugerne. Denne usikkerhed gør sig gældende, uanset om
forbrugerne er beskyttet af de ufravigelige forbrugeraftaleretlige regler i deres egen
medlemsstat, når en sælger retter sin grænseoverskridende virksomhed mod dem, eller
om forbrugerne indgår grænseoverskridende aftaler med en sælger, uden at den
pågældende sælger udøver sin erhvervsmæssige virksomhed i forbrugerens
medlemsstat.
(54)
(65)
(76)
46
47
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171 af
7.7.1999, s. 12).
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af
4.7.2008, s. 6).
DA
12
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0013.png
(7)
Skønt onlinesalg af varer tegner sig for langt størstedelen af de grænseoverskridende
salg i Unionen, har forskellene i nationale aftaleregler samme betydning for
detailhandlende, der beskæftiger sig med fjernsalg, som for detailhandlende, der
beskæftiger sig med direkte salg, og de forhindre dem i at udvide på tværs af
grænserne. Dette direktiv bør omfatte alle salgskanaler for at skabe lige
forretningsvilkår for alle virksomheder, som sælger varer til forbrugere. Ved at
fastlægge ensartede regler for alle salgskanaler bør dette direktiv sikre, at der ikke
opstår forskelle, der kan påføre det stigende antal detailhandlende i EU, som opererer
via flere kanaler, en urimelig byrde. Behovet for sammenhængende regler for salg og
garantier uanset salgskanal blev bekræftet i forbindelse med Refit-gennemgangen af
EU's forbruger- og markedsføringslovgivning, som også omfattede direktiv
1999/44/EF
48
.
For at afhjælpe disse problemer, som skyldes divergerende nationale regler, bør
virksomheder og forbrugere kunne forlade sig på et enkelt sæt fuldt ud harmoniserede
og målrettede regler for onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer. Der er behov
for ensartede regler om flere centrale forbrugeraftaleretlige forhold, som i henhold til
den nuværende fremgangsmåde med minimumsharmonisering har resulteret i forskelle
og handelshindringer i hele EU. Dette direktiv bør derfor ophæve direktiv 1999/44/EF
om minimumsharmonisering og indføre fuldt ud harmoniserede regler for aftaler om
salg af varer.
Fuldt ud harmoniserede forbrugeraftaleretlige regler vil gøre det lettere for
erhvervsdrivende at udbyde deres produkter i andre medlemsstater. Virksomhedernes
omkostninger vil blive nedbragt, idet de ikke længere vil være nødt til at tage højde for
forskellige ufravigelige forbrugerretlige regler. Som følge af et stabilt aftaleretligt
grundlag vil de få mere retssikkerhed i forbindelse med fjernsalg til andre
medlemsstater.
Den øgede konkurrence mellem de erhvervsdrivende forventes at udmønte sig i, at
forbrugerne får et større udvalg til mere konkurrencedygtige priser. Forbrugerne vil få
et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og en øget forbrugervelfærd som følge af de
målrettede og fuldt ud harmoniserede regler. Dette vil desuden øge deres tillid til den
grænseoverskridende fjernhandel, navnlig onlinehandlen. Forbrugerne vil være mere
tilbøjelige til at benytte sig af grænseoverskridende fjernhandel, hvis de ved, at de
nyder de samme rettigheder i hele EU.
Dette direktiv omfatter regler for onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer
udelukkende i forbindelse med de centrale aftaleforhold, der er nødvendige for at
overvinde aftaleretlige hindringer på det digitale indre marked. I den forbindelse skal
reglerne om betingelser for overensstemmelse, forbrugernes beføjelser i tilfælde af
mangler samt reglerne for udøvelsen af disse beføjelser harmoniseres fuldt ud, og
forbrugerbeskyttelsesniveauet skal øges i forhold til direktiv 1999/44/EF.
(8)
(9)
(10)
(11)
48
Kommissionens arbejdsdokument {SWD(2017) 208 final}, "Report of the Fitness Check on Directive 2005/29/EC of the European Parliament and of the
Council of 11 May 2005 concerning unfair business-to-consumer commercial practices in the internal market and amending Council Directive 84/450/EEC,
Directives 97/7/EC, 98/27/EC and 2002/65/EC of the European Parliament and of the Council and Regulation (EC) No 2006/2004 of the European Parliament
and of the Council (‘Unfair Commercial Practices Directive’); Council Directive 93/13/EEC of 5 April 1993 on unfair terms in
consumer contracts; Directive
98/6/EC of the European Parliament and of the Council of 16 February 1998 on consumer protection in the indication of the prices of products offered to
consumers; Directive 1999/44/EC of the European Parliament and of the Council of 25 May 1999 on certain aspects of the sale of consumer goods and
associated guarantees; Directive 2009/22/EC of the European Parliament and of the Council of 23 April 2009 on injunctions for the protection of consumers'
interests; Directive 2006/114/EC of the European Parliament and of the Council of 12 December 2006 concerning misleading and comparative advertising".
DA
13
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0014.png
(12)
Såfremt en aftale omfatter både salg af varer og levering af tjenesteydelser, skal dette
direktivet i overensstemmelse med principperne i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/83/EU
49
kun finde anvendelse på den del, der vedrører salg af varer.
Dette direktiv finder ikke anvendelse på varer som f.eks. cd'er og dvd'er, der integrerer
digitalt indhold således, at varen udelukkende fungerer som et medium for det digitale
indhold. Direktivet finder dog anvendelse på digitalt indhold, der er integreret i varer
såsom husholdningsapparater eller legetøj, hvor det digitale indhold er inkorporeret
således, at dets funktioner er underordnet varens primære funktioner, og det udgør en
integreret del af varen.
Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes aftaleret på områder, der ikke er
reguleret af dette direktiv. Derudover bør medlemsstaterne på visse områder, der
reguleres af dette direktiv, frit kunne fastsætte de nærmere betingelser regler for visse
af de aspekter, der ikke reguleres af dette direktiv, i det omfang disse ikke reguleres
fuldt ud af dette direktiv: forbrugernes frist til at gøre deres rettigheder gældende og
handelsmæssige garantier. Endelig bør medlemsstaterne for så vidt angår og sælgerens
regresret frit kunne fastsætte de nærmere betingelser for udøvelsen af denne ret.
Når b Bestemmelserne i dette direktiv henviser til de samme begreber, skal de
anvendes og fortolkes på en måde, der er forenelig med supplerer bestemmelserne i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF og direktiv 2011/83/EU, således
som de er blevet fortolket i retspraksis fastlagt af Den Europæiske Unions Domstol.
Hovr Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU primært fastlægger
bestemmelser vedrørende oplysningskrav forud for indgåelsen af aftaler,
fortrydelsesret ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted
samt regler om levering af varer og risikoens overgang, indfører nærværende direktiv
regler vedrørende varernes overensstemmelse, forbrugernes beføjelser i tilfælde af
manglende overensstemmelse og regler for udøvelse af disse beføjelser.
For den juridiske klarheds skyld indeholder bør dette direktivet indeholde en definition
af en købsaftale. Denne definition fastholder bør fastslå, at aftaler om levering af
varer, der skal tilvirkes eller fremstilles, herunder efter forbrugerens specifikationer,
ligeledes er omfattet af dette direktivets anvendelsesområde.
For at skabe klarhed og sikkerhed for sælgere og forbrugere skal bør dette direktivet
definere begrebet "aftale". Denne definition er bør være i tråd med de fælles
traditioner i samtlige medlemsstater, idet den for, at der kan være tale om en aftale,
kræver, at der foreligger en kontrakt indgået med den hensigt at skabe forpligtelser
eller andre retsvirkninger.
For at finde en balance mellem kravet om retssikkerhed og en rimelig fleksibilitet med
hensyn til retsreglerne skal der ved enhver henvisning til, hvad en person kan forvente,
eller hvad der kan forventes af en person, forstås, hvad der med rimelighed kan
forventes. Om noget er rimeligt, skal vurderes på et objektivt grundlag under hensyn
til aftalens art og formål, sagens konkrete omstændigheder og parternes sædvane og
praksis. Især den rimelige tid til afhjælpning eller omlevering skal vurderes på et
objektivt grundlag under hensyn til varens egenskaber og manglens karakter.
For at gøre det klart, hvad forbrugeren kan forvente af varen, og hvad sælgeren hæfter
for i tilfælde af, at denne ikke kan levere, hvad der forventes, er det afgørende at
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF
(EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
49
DA
14
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0015.png
harmonisere reglerne for varens overensstemmelse med aftalen fuldt ud. En
kombination af subjektive og objektive kriterier bør beskytte de legitime interesser hos
begge parter i en købsaftale. Varens overensstemmelse med aftalen vurderes under
hensyn til ikke alene de betingelser, der er fastsat i aftalen
herunder oplysninger
afgivet inden aftalens indgåelse, som udgør en integreret del af aftalen
men også
visse objektive betingelser, som udgør standarderne for, hvad der normalt kan
forventes af en vare, navnlig for så vidt angår formålsegnethed, emballage,
installationsvejledning og normale egenskaber og ydeevne.
(20)
En lang række forbrugsvarer skal installeres, før de kan bruges på en nyttig måde af
forbrugeren. Derfor skal mangler ved varen, der skyldes forkert installation, anses som
misligholdelse af aftalen, hvis varen er installeret af sælgeren eller på sælgerens vegne,
eller hvis varen er installeret af forbrugeren, og den forkerte installation skyldes en
mangel ved installationsvejledningen.
Manglende overensstemmelse omfatter både materielle og retlige mangler.
Tredjemands ret og andre retlige mangler kan i praksis hindre forbrugeren i at bruge
varen i overensstemmelse med aftalen, hvis rettighedshaveren med rette tvinger
forbrugeren til at ophøre med at krænke disse rettigheder. Derfor skal sælgeren sikre,
at varen er fri for tredjemands ret, der kan hindre forbrugeren i at bruge varen i
overensstemmelse med aftalen.
For at undgå omgåelse af ansvaret for mangler og sikre et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau skal bør enhver fravigelse af de ufravigelige regler om
kriterierne for overensstemmelse og ukorrekt installation, som er til skade for
forbrugeren
selv om aftalefriheden, hvad angår betingelserne for varens
overensstemmelse med aftalen, bør sikres
alene være gyldig, såfremt forbrugeren
udtrykkeligt er blevet underrettet herom og udtrykkeligt har givet sit samtykke hertil
ved aftalens indgåelse.
Det er vigtigt at sikre en længere holdbarhed af forbrugsvarer for at opnå mere
bæredygtige forbrugsmønstre og en cirkulær økonomi. Det er også meget vigtigt at
holde fejlbehæftede produkter ude af EU's marked ved at styrke
markedsovervågningen og give de økonomiske aktører de rigtige incitamenter, så
tilliden til det indre markeds funktionsmåde kan øges. I den forbindelse er
produktspecifik EU-lovgivning den mest hensigtsmæssige tilgang til indførelse af
holdbarhedskrav og andre produktrelaterede krav til særlige former for eller grupper af
produkter ved hjælp af tilpassede betingelser. Dette direktiv skal derfor være
komplementært i forhold til målsætningerne for denne sektorsproduktspecifikke EU-
lovgivning. For så vidt som specifikke holdbarhedsoplysninger angives i en erklæring
forud for aftalens indgåelse, som er en del af købsaftalen, skal forbrugeren kunne
regne med disse oplysninger som en del af betingelserne for varens overensstemmelse
med aftalen.
En øget retssikkerhed for både forbrugere og sælgere kræver en klar angivelse af,
hvornår varens overensstemmelse med aftalen skal vurderes. For at sikre, at
nærværende direktiv er i overensstemmelse med direktiv 2011/83/EU, er det
hensigtsmæssigt at fastsætte tidspunktet for risikoens overgang som tidspunktet for
vurderingen af varens overensstemmelse med aftalen. I de tilfælde, hvor varen skal
installeres, bør det pågældende tidspunkt imidlertid tilpasses.
Medlemsstaternes
valgfri
mulighed
for
at
bevare
forbrugerens
underretningsforpligtelser kan føre til, at forbrugerne let risikerer at få afvist
velbegrundede krav om afhjælpning i tilfælde af forsinket eller manglende
(21)
(22)
(23)
(24)
(25)
DA
15
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0016.png
underretning, især i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion, hvor en
anden medlemsstats ret gør sig gældende, og forbrugeren ikke har kendskab til den
underretningsforpligtelse, som udspringer af den anden medlemsstats ret. Derfor skal
der ikke fastsættes en underretningsforpligtelse for forbrugerne. Medlemsstaterne kan
desuden ikke indføre eller bevare et krav om, at forbrugeren skal underrette sælgeren
om mangler inden en bestemt frist.
(26)
For at give virksomhederne mulighed for at forlade sig på et enkelt sæt regler i hele
EU er det nødvendigt fuldt ud at harmonisere den periode, hvor bevisbyrden i
forbindelse med manglen er omvendt til gavn for forbrugeren. Forbrugeren skal inden
for de første to år blot godtgøre dokumentere, at der foreligger en mangel, for at kunne
drage fordel af antagelsen om, at der er tale om en manglende overensstemmelse, uden
også at skulle bevise, at manglen faktisk forelå på det relevante tidspunkt for
mangelsbedømmelsen. For at øge retssikkerheden i forhold til tilgængelige beføjelser
ved mangler og fjerne en af de største hindringer, der står i vejen for det digitale indre
marked, bør der etableres en fuldt ud harmoniseret rækkefølge, som beføjelserne kan
udøves i. Forbrugeren skal navnlig have valget mellem reparation og omlevering som
en første beføjelse, hvilket bør bidrage til at bevare aftaleforholdet og den gensidige
tillid. Forbrugerens mulighed for at kræve reparation fremmer desuden et bæredygtigt
forbrug og kan bidrage til, at produkterne får en længere holdbarhed.
Forbrugerens valg mellem reparation og omlevering bør kun begrænses, i det omfang
det valgte ville være uforholdsmæssigt i forhold til den anden mulighed, ulovligt eller
umuligt. Det ville f.eks. være uforholdsmæssigt at kræve omlevering af et produkt på
grund af en mindre ridse, hvor omlevering ville medføre betydelige omkostninger,
hvorimod ridsen let ville kunne repareres.
Hvis sælgeren ikke har afhjulpet manglen gennem reparation eller omlevering uden
væsentlig ulempe for forbrugeren og inden for rimelig tid, har forbrugeren ret til et
afslag i prisen eller til at bringe aftalen til ophør. En eventuel reparation eller
omlevering skal særligt bør navnlig være gennemført på en vellykket måde inden for
dette rimelige tidsrum. Hvad der er et rimeligt tidsrum, skal vurderes på et objektivt
grundlag under hensyn til varens og manglens karakter. Hvis sælgeren efter udløbet af
det rimelige tidsrum ikke har afhjulpet manglen på en vellykket måde, skal
forbrugeren ikke være forpligtet til at acceptere yderligere forsøg på afhjælpning af
den samme mangel fra sælgerens side.
I betragtning af at retten til at bringe aftalen til ophør på grund af en mangel er en
vigtig beføjelse, der finder anvendelse, når reparation eller omlevering ikke er mulig
eller er mislykket, skal forbrugeren ligeledes kunne udøve retten til at bringe aftalen til
ophør, hvis manglen er uvæsentlig. Dette vil medføre et stærkt incitament til at
afhjælpe alle former for mangler på et tidligt tidspunkt. For at udøve retten til at bringe
aftalen til ophør i praksis i situationer, hvor forbrugeren har købt flere varer, hvoraf
nogle er tilbehør til det primære produkt, og som forbrugeren ikke ville have købt
uden det primære produkt, og manglen berører det primære produkt, skal forbrugeren
ligeledes have ret til at bringe aftalen til ophør for så vidt angår tilbehøret, selv om
tilbehøret er i overensstemmelse med aftalen.
Hvis forbrugeren bringer aftalen til ophør på grund af en mangel, bestemmer bør dette
direktiv udelukkende bestemme de væsentligste virkninger af samt reglerne
vedrørende retten til at bringe aftalen til ophør, navnlig parternes forpligtelse til at
tilbagelevere, hvad de har modtaget. Dermed er bør sælgeren være forpligtet til at
(27)
(28)
(29)
(30)
DA
16
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0017.png
refundere det beløb, som forbrugeren har betalt, og forbrugeren skal bør tilbagelevere
varen.
(31)
For at sikre forbrugerens ret til at bringe aftalen til ophør i praksis samtidig med, at det
undgås, at forbrugeren beriges uberettiget, skal forbrugerens forpligtelse til at betale
for forringelsen af varens værdi begrænses til tilfælde, hvor forringelsen er større end
forringelsen ved normal brug. Under alle omstændigheder skal forbrugeren ikke være
forpligtet til at betale mere end den aftalte købesum for varen. I tilfælde, hvor det er
umuligt at tilbagelevere varen på grund af ødelæggelse eller bortkomst, skal
forbrugeren betale sælgeren pengeværdien af de ødelagte varer. Forbrugeren skal
imidlertid ikke være forpligtet til at betale pengeværdien, hvis ødelæggelsen eller
bortkomsten skyldes, at varerne ikke er i overensstemmelse med aftalen.
For at øge sælgernes retssikkerhed og forbrugernes generelle tillid til den
grænseoverskridende handel er det nødvendigt at harmonisere den periode, hvor
sælgeren er ansvarlig for mangler, der eksisterer på det tidspunkt, hvor forbrugeren får
varerne i fysisk besiddelse. I betragtning af at hovedparten af medlemsstaterne har
indført en 2-årig periode i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 1999/44, og at
denne periode i praksis betragtes som et rimeligt tidsrum af markedsdeltagerne, bør
den bevares.
For at sikre en større bevidsthed hos forbrugerne og en mere gnidningsløs
håndhævelse af EU-reglerne om forbrugernes rettigheder i forbindelse med
mangelfulde varer bør dette direktiv afstemme det tidsrum, hvor bevisbyrden er
omvendt til gavn for forbrugeren, med det tidsrum, hvor sælgeren er ansvarlig for
eventuelle mangler.
Med henblik på at sikre gennemsigtigheden indeholder direktivet visse
gennemsigtighedskrav, for så vidt angår de handelsmæssige garantier. For at forbedre
retssikkerheden og undgå, at forbrugerne vildledes, bestemmer bør dette direktiv
bestemme, at de vilkår, der er mest fordelagtige for forbrugeren, skal finde anvendelse,
hvis betingelserne for den handelsmæssige garanti, der er fastsat i reklamer eller i
oplysninger afgivet af sælgeren inden aftalens indgåelse, er mere fordelagtige end de
vilkår, der er fastsat i garantierklæringen. Endelig bør direktivet fastlægge regler for
indholdet af garantierklæringen, samt for hvordan den stilles til rådighed for
forbrugerne. Medlemsstaterne bør frit kunne fastlægge regler vedrørende andre
aspekter af handelsmæssige garantier, som ikke er omfattet af dette direktiv, forudsat
at disse regler ikke fratager forbrugerne den beskyttelse, de nyder takket være de fuldt
ud harmoniserede bestemmelser i dette direktiv vedrørende handelsmæssige garantier.
I betragtning af at sælgeren er ansvarlig over for forbrugeren for eventuelle mangler
ved varen, der skyldes en handling eller en undladelse begået af sælgeren eller
tredjemand, er det berettiget, at sælgeren skal have ret til at rejse krav over for den
ansvarlige person i et tidligere led i transaktionskæden. Dette direktiv skal imidlertid
ikke berøre aftalefriheden mellem sælgeren og andre parter i transaktionskæden.
Medlemsstaterne bør oplyse de nærmere detaljer vedrørende udøvelsen af denne ret,
navnlig for så vidt angår spørgsmålet om, mod hvem og hvordan sælgeren kan rejse
krav.
Personer eller organisationer, der i henhold til national lovgivning anses for at have en
legitim interesse i at beskytte forbrugeraftaleretlige rettigheder, skal have ret til at
anlægge sag, enten ved en domstol eller ved en myndighed med kompetence til at
påkende klager eller til at indlede relevante retssager.
(32)
(33)
(34)
(35)
(36)
DA
17
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0018.png
(37)
Intet i dette direktiv er til hinder for anvendelsen af regler i den internationale
privatret, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 og
forordning (EU) nr. 1215/2012
50
.
Direktiv 1999/44/EF skal ændres, så fjernsalg ikke er omfattet af dets
anvendelsesområde bør ophæves. Ophævelsesdatoen bør svare til nærværende
direktivs gennemførelsesdato. For at sikre, at de love og administrative bestemmelser,
som medlemsstaterne skal gennemføre for at være i overensstemmelse med
nærværende direktiv for så vidt angår aftaler, der indgås fra gennemførelsesdatoen og
derefter, bør dette direktiv ikke finde anvendelse for aftaler, der er indgået før
gennemførelsesdatoen.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004
51
bør ændres, således at
den indeholder en henvisning til dette direktiv i sit bilag med henblik på at fremme det
grænseoverskridende samarbejde om håndhævelsen af dette direktiv.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF
52
bør ændres, således at det
indeholder en henvisning til dette direktiv i sit bilag for at sikre, at de i dette direktiv
fastlagte kollektive forbrugerinteresser beskyttes.
I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
og Kommissionen om forklarende dokumenter
53
har medlemsstaterne forpligtet sig til
i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger
ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs
bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I
forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter
er berettiget.
Da dDette direktivs formål, nemlig at bidrage til det indre markeds funktion ved på en
konstruktiv måde at tackle aftaleretlige hindringer for onlinesalg og andre former for
fjernsalg af varer på tværs af grænserne i EU, ikke kan ikke opfyldes tilstrækkeligt af
medlemsstaterne, eftersom hver medlemsstat ikke er i stand til på egen hånd at
håndtere den nuværende retlige fragmentering ved at sikre, at den nationale lovgivning
stemmer overens med de øvrige medlemsstaters lovgivning. Målene i dette direktiv
kan derfor, men bedre kan opfyldes på EU-niveau ved at afskaffe de konstaterede
aftaleretlige hindringer gennem en fuldstændig harmonisering., kan EU kan med
henblik på at opfylde målene i dette direktiv derfor vedtage foranstaltninger med
henvisning til nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i denne artikel går forslaget ikke
videre, end hvad der er nødvendigt for nå målene.
Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og respekterer de principper,
der navnlig anerkendes i EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder
chartrets artikel 16, 38 og 47
(38)
(39)
(40)
(41)
(42)
(43)
50
51
52
53
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område (omarbejdning) (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse
af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (EUT L 165 af 18.6.2013 EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser
(EUT L 110 af 1.5.2009, s. 30).
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
DA
18
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0019.png
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1.
Dette direktiv fastsætter visse krav til købsaftaler om fjernsalg mellem sælger og
forbruger, navnlig regler om varers overensstemmelse, beføjelser i tilfælde af
mangler og reglerne for udøvelse af disse beføjelser.
Direktivet finder ikke anvendelse på aftaler om fjernsalg af tjenesteydelser. Såfremt
en aftale omfatter både salg af varer og levering af tjenesteydelser, finder direktivet
kun anvendelse på den del, der vedrører salg af varer.
Direktivet finder ikke anvendelse på varige fysiske medier, der integrerer digitalt
indhold således, at der er tale om varer, som udelukkende fungerer som medium for
det digitale indhold ved levering til forbrugeren.
Medlemsstaterne kan udelukke brugte genstande, som sælges på offentlig auktion,
hvor forbrugerne har mulighed for selv at være til stede, fra dette direktivs
anvendelsesområde.
Dette direktiv berører ikke den nationale lovgivnings almindelige aftaleret såsom
bestemmelserne om aftalers indgåelse, gyldighed og virkning, herunder
konsekvenserne af at bringe en aftale til ophør.
Artikel 2
2.
3.
4.
45.
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a)
"købsaftale": enhver aftale, hvorved sælgeren overdrager eller påtager sig at
overdrage ejendomsretten til en vare
herunder en vare, der skal tilvirkes eller
fremstilles
til forbrugeren, og forbrugeren betaler eller påtager sig at betale prisen
herfor
"forbruger": enhver fysisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv
omfattede aftaler ikke handler som led i sit erhverv
"sælger": enhver fysisk person eller enhver juridisk person, uanset om der er tale om
offentligt eller privat ejerskab, der handler, herunder via en anden person, der
optræder i dennes navn eller på dennes vegne, som led i sit erhverv i forbindelse med
de af dette direktiv omfattede aftaler
"producent": den, der har fremstillet en vare, den importør, der har indført den i
Unionen, eller enhver anden, der fremstår som producent ved at have forsynet varen
med sit navn, sit mærke eller et andet kendetegn
"vare": enhver løsøregenstand, undtagen
a)
b)
f)
varer, som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov
vand, gas og el, medmindre det udbydes til salg i et afgrænset volumen eller en
bestemt mængde
b)
c)
d)
e)
"aftale om fjernsalg": en købsaftale, der indgås som led i en organiseret
fjernsalgsordning, uden at sælgeren og forbrugeren samtidig er fysisk til stede, idet
DA
19
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0020.png
der til og med tidspunktet for aftalens indgåelse udelukkende anvendes en eller flere
former for fjernkommunikationsteknikker, herunder internettet
g)
"varigt medium": ethvert middel, som sætter forbrugeren eller sælgeren i stand til at
lagre oplysninger rettet personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig
anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed
for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger
"handelsmæssig garanti": enhver forpligtelse, som sælgeren eller en producent
("garantigiveren") har påtaget sig over for forbrugeren, ud over sin retlige
forpligtelse til at levere en kontraktmæssig ydelse, til at refundere købesummen eller
omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved varerne, hvis de ikke
svarer til de specifikationer eller ethvert andet krav, der fremgår af
garantierklæringen eller af de relevante reklamer, der var tilgængelige på tidspunktet
eller forud for aftalens indgåelse, og som ikke relaterer sig til ydelsens
kontraktmæssighed
"aftale": en kontrakt indgået med den hensigt at skabe forpligtelser eller andre
retsvirkninger
"afhjælpning": at bringe forbrugsvaren i overensstemmelse med købsaftalen i
tilfælde af en mangel
"gratis/uden vederlag": fri for de nødvendige omkostninger, der er nødvendige for at
bringe varen i overensstemmelse, navnlig forsendelsesomkostninger, arbejdsløn og
materialeomkostninger.
Artikel 3
h)
i)
j)
k)
Harmoniseringsniveau
Medlemsstaterne må ikke bevare eller indføre bestemmelser, som fraviger dem, der er fastsat i
dette direktiv, herunder strengere eller lempeligere bestemmelser, for at sikre et andet
forbrugerbeskyttelsesniveau.
Artikel 4
Overensstemmelse med aftalen
1.
For at være i overensstemmelse med aftalen sikrer sælgeren, at varen, hvor det er
relevant:
a)
svarer til den mængde, kvalitet og beskrivelse, der er fastsat i aftalen, hvilket
indebærer, at hvis sælgeren viser forbrugeren en prøve eller en model, skal
varen svare til den kvalitet og den beskrivelse, der gælder for prøven eller
modellen
er egnet til et særligt formål, som forbrugeren ønsker, at den skal kunne
anvendes til, når han/hun har gjort sælger bekendt hermed på tidspunktet for
aftalens indgåelse, og sælger har accepteret dette, og
har de egenskaber og den ydeevne, der er angivet i en erklæring forud for
aftalens indgåelse, som udgør en integreret del af aftalen.
b)
c)
2.
For at være i overensstemmelse med aftalen skal varerne også opfylde kravene i
artikel 5, 6 og 7.
DA
20
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
3.
En aftale om at fravige, gøre undtagelse fra eller ændre retsvirkningerne af artikel 5
og 6 til skade for forbrugeren er kun gyldig, hvis forbrugeren ved aftalens indgåelse
kendte til varens særlige stand og udtrykkeligt accepterede denne særlige stand, da
aftalen blev indgået.
Artikel 5
Krav til varens overensstemmelse med aftalen
Varen skal, hvor det er relevant:
a)
b)
c)
være egnet til alle de formål, til hvilke varer af den samme beskrivelse
sædvanligvis vil blive anvendt
leveres med eventuelt tilbehør, installationsvejledning eller andre instrukser,
som køberen kan forvente at modtage, og
have de egenskaber og den ydeevne, der er sædvanlig for varer af samme type,
og som forbrugeren med rimelighed kan forvente under hensyntagen til dens
art og i givet fald de oplysninger om dens konkrete egenskaber, der er afgivet
offentligt om den af eller på vegne af sælgeren eller af en anden person i et
tidligere led i transaktionskæden, herunder producenten, medmindre sælgeren
godtgør, at:
i)
ii)
iii)
sælger ikke havde kendskab til og ikke med rimelighed kunne have haft
kendskab til den pågældende oplysning
den pågældende oplysning var rettet ved indgåelsen af købsaftalen, eller
den pågældende oplysning ikke kan have haft betydning for beslutningen
om at købe den pågældende vare.
Artikel 6
Forkert installation
Når varen er installeret forkert, anses mangler, der skyldes den forkerte installation, som
misligholdelse af aftalen, hvis:
a)
b)
varen er installeret af sælgeren eller på sælgerens vegne, eller
varen skulle installeres af forbrugeren, blev installeret af forbrugeren, og den
forkerte installation skyldes en mangel ved installationsvejledningen.
Artikel 7
Tredjemands ret
På det relevante tidspunkt for mangelsbedømmelsen, jf. artikel 8, skal varen være fri for
tredjemands ret, herunder på grundlag af intellektuel ejendomsret, således at varen kan bruges
i overensstemmelse med aftalen.
Artikel 8
Relevant tidspunkt for mangelsbedømmelsen
1.
Sælgeren er ansvarlig for mangler, der forelå på det tidspunkt, hvor:
DA
21
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
a)
b)
forbrugeren eller en af forbrugeren angiven tredjemand, dog ikke befragteren,
får varen i fysisk besiddelse, eller
varen overdrages til den af forbrugeren angivne befragter, og den pågældende
befragter ikke var blevet tilbudt af sælgeren, eller hvor sælgeren ikke tilbyder
transport.
2.
Hvis varen er installeret af sælgeren eller på sælgerens vegne, anses installationen for
fuldført, når forbrugeren har fået varen i sin fysiske besiddelse. Hvis varen skulle
installeres af forbrugeren, anses forbrugeren for at have haft rimelig tid til at
installere varen på det tidspunkt, hvor han/hun har fået varen i sin fysiske besiddelse,
dog under alle omstændigheder senest 30 dage efter det i stk. 1 angivne tidspunkt.
En mangel, der bliver synlig inden to år efter det i stk. 1 og 2 angivne tidspunkt,
antages at have foreligget på det i stk. 1 og 2 angivne tidspunkt, medmindre dette er
uforeneligt med varens art eller med manglens art.
Artikel 9
3.
Forbrugerens beføjelser i tilfælde af mangler
1.
I tilfælde af mangler har forbrugeren ret til at få varen bragt i overensstemmelse med
købsaftalen af sælgeren ved afhjælpning eller omlevering uden omkostninger for
forbrugeren i overensstemmelse med artikel 11.
Afhjælpning eller omlevering skal ske inden for rimelig tid og uden væsentlig
ulempe for forbrugeren under hensyntagen til varens art og forbrugerens formål med
at anskaffe varen.
Forbrugeren har ret til et forholdsmæssigt afslag i prisen i henhold til artikel 12 eller
til at bringe aftalen til ophør i henhold til artikel 13, såfremt:
a)
b)
c)
d)
reparation eller omlevering er ulovligt eller umuligt
sælgeren ikke har foretaget reparation eller omlevering inden for en rimelig tid
reparation eller omlevering medfører en væsentlig ulempe for forbrugeren,
eller
sælgeren har tilkendegivet, eller det tydeligt fremgår af omstændighederne, at
sælgeren ikke vil bringe varen i overensstemmelse med aftalen inden for en
rimelig tid.
2.
3.
4.
5.
Forbrugeren kan tilbageholde eventuelle udestående betalinger af købesummen,
indtil sælgeren har bragt varen i overensstemmelse med aftalen.
Forbrugeren har ikke ret til afhjælpning, i det omfang forbrugeren har bidraget til
manglen eller virkningerne heraf.
Artikel 10
Omlevering af varen
1.
Når sælgeren afhjælper manglen ved omlevering, skal sælgeren tage den vare tilbage,
der er sket omlevering for, for egen regning, medmindre parterne har aftalt andet,
efter at forbrugeren har underrettet sælgeren om manglen.
Såfremt forbrugeren har installeret varen under hensyn til dens art og formål, før
manglen blev synlig, omfatter pligten til at tage den vare tilbage, der er sket
2.
DA
22
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
omlevering for, flytning af den mangelfulde vare og installation af ombytningsvarer
eller afholdelse af de hermed forbundne omkostninger.
3.
Forbrugeren skal ikke betale for brug af det, som der er sket omlevering for, i tiden
forud for omleveringen.
Artikel 11
Forbrugerens valg af afhjælpning i form af enten reparation eller omlevering
Forbrugeren kan vælge mellem reparation og omlevering, medmindre det valgte ville være
ulovligt eller umuligt eller i forhold til den anden mulighed ville påføre sælgeren udgifter, der
ville være uforholdsmæssigt store under hensyn til alle omstændigheder, herunder:
a)
b)
c)
den værdi, varen ville have, hvis den var mangelfri
manglens betydning
om den alternative afhjælpning kunne foretages uden væsentlig ulempe for
forbrugeren.
Artikel 12
Afslag i prisen
Afslaget skal fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den lavere værdi af den vare, som
forbrugeren har modtaget, i forhold til en kontraktmæssig vares værdi.
Artikel 13
Forbrugerens ret til at bringe aftalen til ophør
1.
2.
Forbrugeren udøver sin ret til at bringe en aftale til ophør ved at give sælgeren
meddelelse herom, uanset meddelelsesform.
Når manglen kun vedrører nogle af de i henhold til aftalen leverede varer, og der
foreligger en grund til i henhold til artikel 9 at bringe aftalen til ophør, kan
forbrugeren udelukkende bringe aftalen til ophør, hvad angår disse varer og andre
varer, som forbrugeren har købt som tilbehør til de mangelfulde varer.
Når forbrugeren bringer aftalen til ophør i dens helhed eller for nogle af de i henhold
til aftalen leverede varer i overensstemmelse med stk. 2, gælder følgende:
a)
sælgeren skal tilbagebetale købesummen uden unødigt ophold og under alle
omstændigheder senest 14 dage efter, at meddelelsen er modtaget, og betale
omkostningerne ved tilbagebetalingen
forbrugeren skal for sælgers regning tilbagelevere varerne til sælgeren uden
unødigt ophold og under alle omstændigheder senest 14 dage efter, at
meddelelsen om, at aftalen bringes til ophør, er afsendt
såfremt varerne ikke kan tilbageleveres på grund af ødelæggelse eller
bortkomst, skal forbrugeren betale sælgeren den pengeværdi, som de
mangelfulde varer ville have haft på tidspunktet for tilbageleveringen, hvis
varerne var blevet opbevaret af modtageren indtil dette tidspunkt, uden at
varerne var blevet ødelagt eller bortkommet, medmindre ødelæggelsen eller
bortkomsten skyldes, at varerne ikke er i overensstemmelse med aftalen, og
3.
b)
c)
DA
23
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0024.png
d)
forbrugeren skal betale for en forringelse af varernes værdi, dog blot i det
omfang værdiforringelsen er større end afskrivningen ved normal brug.
Betalingen for værdiforringelsen må ikke overstige den pris, der er betalt for
varerne.
Artikel 14
Tidsfrister
Forbrugeren har ret til afhjælpning i tilfælde af mangler ved varen, når manglen bliver synlig
inden to år efter det relevante tidspunkt for mangelsbedømmelsen. Hvis de i artikel 9 nævnte
rettigheder ifølge national lovgivning er underkastet en reklamationsfrist, skal denne frist
være på mindst to år fra mangelsbedømmelsen.
Artikel 15
Handelsmæssige garantier
1.
Enhver handelsmæssig garanti er bindende for garantigiveren på de vilkår, der er
fastsat i:
a)
b)
c)
oplysninger afgivet af sælgeren inden aftalens indgåelse, herunder erklæringer
forud for aftalens indgåelse, som udgør en integreret del af aftalen
reklamer, der var tilgængelige på tidspunktet eller forud for aftalens indgåelse
og
garantierklæringen.
Hvis garantierklæringen er mindre fordelagtig for forbrugeren end de vilkår, der er
fastsat i oplysninger afgivet af sælgeren inden aftalens indgåelse eller i reklamer, er
den handelsmæssige garanti bindende i henhold til de vilkår, der er fastsat i
oplysninger fra sælgeren inden aftalens indgåelse eller i reklamer vedrørende den
handelsmæssige garanti.
2.
Garantierklæringen skal udleveres på et varigt medium og være udfærdiget i et klart
og forståeligt sprog. Den skal indeholde følgende:
a)
en utvetydig erklæring om forbrugerens lovbestemte rettigheder i henhold til
dette direktiv og en utvetydig erklæring om, at disse rettigheder ikke påvirkes
af den handelsmæssige garanti, og
de af den handelsmæssige garantis vilkår, der supplerer forbrugernes
lovbestemte rettigheder, oplysninger om varigheden, overførbarheden, det
geografiske omfang og tilstedeværelsen af gebyrer, som forbrugeren kan blive
pålagt for at kunne benytte den handelsmæssige garanti, garantigiverens navn
og adresse samt, såfremt denne person ikke er garantigiveren, navn og adresse
på den person, mod hvem der kan rejses krav, og proceduren desangående.
b)
3.
Med henblik på denne artikel forstås "varigt medium" som ethvert middel, der sætter
parterne i stand til at lagre oplysninger rettet personligt til dem med mulighed for
fremtidig anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver
mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger.
Manglende overholdelse af stk. 2 berører ikke det faktum, at den handelsmæssige
garanti er bindende for garantigiveren.
3.4.
DA
24
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0025.png
4.5.
Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere regler om andre aspekter vedrørende
handelsmæssige garantier, som ikke er reguleret ved denne artikel, i det omfang disse
regler ikke reducerer det beskyttelsesniveau, der er fastsat i denne artikel.
Artikel 16
Regresret
Hvis den endelige sælger hæfter over for forbrugeren på grund af en mangel, som skyldes en
handling eller en undladelse begået af en person i et tidligere led i transaktionskæden, har
sælgeren ret til at rejse krav over for den eller de ansvarlige personer i transaktionskæden. Det
afgøres efter national lovgivning, mod hvilke personer sælgeren kan rejse krav, og hvilke
beføjelser og betingelser for udøvelsen heraf der finder anvendelse.
Artikel 17
Håndhævelse
1.
2.
Medlemsstaterne skal sørge for, at der findes effektive og tilstrækkelige midler til at
sikre, at direktivet overholdes.
De i stk. 1 omtalte midler skal omfatte bestemmelser om, at et eller flere af følgende
organer kan anlægge sag i henhold til national lovgivning ved en domstol eller ved en
kompetent myndighed for at sikre, at de nationale bestemmelser, der gennemfører
dette direktiv, finder anvendelse:
a) offentlige instanser eller deres repræsentanter
b) forbrugerorganisationer med legitim interesse i at beskytte forbrugerne
c) faglige organisationer med legitim interesse i at handle.
Artikel 18
Ufravigelighed
En aftale, der til skade for forbrugeren bestemmer, at nationale foranstaltninger til
gennemførelse af dette direktiv ikke skal finde anvendelse, eller fraviger eller ændrer disses
retsvirkninger, før forbrugeren har gjort den erhvervsdrivende opmærksom på manglen, er
ikke bindende for forbrugeren, medmindre aftalens parter træffer bestemmelse om, at kravene
i artikel 5 og 6, jf. artikel 4, stk. 3, ikke skal finde anvendelse, eller fraviger eller ændrer deres
retsvirkninger.
Artikel 19
Ændringer af direktiv 1999/44/EF, forordning (EF) nr. 2006/2004 og
direktiv 2009/22/EF
1.
I artikel 1 i direktiv 1999/44/EF foretages følgende ændringer:
a) stk. 1 affattes således:
"1. Formålet med dette direktiv er en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser om visse aspekter af
aftaler om
køb af forbrugsvarer og om
garantier i forbindelse hermed,
som ikke er aftaler om fjernsalg
, for at sikre, at der
DA
25
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0026.png
fastsættes et ensartet minimumsniveau for forbrugerbeskyttelse inden for rammerne af det
indre marked."
b) i stk. 2 foretages følgende ændringer:
i) litra f) affattes således:
"f) afhjælpning: at bringe forbrugsvaren i overensstemmelse med købsaftalen i tilfælde af en
mangel"
ii) følgende punkt tilføjes:
"g) "aftale om fjernsalg": en købsaftale, der indgås som led i en organiseret
fjernsalgsordning, uden at sælgeren og forbrugeren samtidig er fysisk til stede, idet der til og
med tidspunktet for aftalens indgåelse udelukkende anvendes en eller flere former for
fjernkommunikationsteknikker, herunder internettet."
21.
I bilaget til forordning (EF) nr. 2006/2004 tilføjes affattes følgende punkt 11 således:
"22. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) N/XXX af XX/XX/201X om visse aspekter
af aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer, om ændring af forordning
(EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF
(EUT…)"
32.
I bilag I til direktiv 2009/22/EF tilføjes affattes følgende punkt 7 således:
"167. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) N/XXX af XX/XX/201X om visse aspekter
af aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer, om ændring af forordning
(EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF
(EUT…)"
Artikel 20
Overgangsbestemmelser
1.
2.
Dette direktiv finder ikke anvendelse for aftaler, der er indgået før den [date
of two
years after the entry into force of this Directive].
Medlemsstaterne sørger for, at de love og administrative bestemmelser, der er
nødvendige for at gennemføre dette direktiv, fra den [date
of two years after the
entry into force]
finder anvendelse for alle aftaler, der indgås fra og med denne dato.
Artikel 21
Ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af
forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed ophæves fra den [date
of two years after the
entry into force].
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til
nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag I.
Artikel 202
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv senest den [date
of two years after the entry into
force].
DA
26
DA
kom (2015) 0635 - Ingen titel
1810075_0027.png
2.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter,
som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 213
3.
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 19 anvendes dog først fra den [date
of two years after the entry into force of
this Directive].
Artikel 224
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
27
DA