Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 102 Bilag 18
Offentligt
1618038_0001.png
København den 7. april 2016
Til medlemmerne af Folketingets Transport- og Bygningsudvalg
Region Hovedstaden og de 11 kommuner i letbanesamarbejdet er forundrede over de tvivlsspørgsmål, der er
rejst i Transport- og Bygningsudvalget i forbindelse med behandlingen af anlægslovforslaget for letbanen på Ring
3, og vil gerne i det følgende søge at afmontere disse tvivlsspørgsmål.
De fælles aftaler og vedtaget lovgrundlag
Regionen og kommunerne har sammen med staten arbejdet med letbaneprojektet i næsten 5 år og i fællesskab
brugt omkring 400 mio. kr. i tillid til de indgåede aftaler og den af Folketinget allerede vedtagne lov om letbanen:
Aftale fra juni 2011 om tilvejebringelse af et beslutningsgrundlag for en letbane
Principaftale fra juni 2013 om parternes indbyrdes ansvarsforhold og finansiering af letbanen
Lov om Letbane på Ring 3, vedtaget af Folketinget i februar 2014, på basis af Principaftalen
Hvorfor en letbane?
Letbanen på Ring 3 bliver en regional forbindelse, som vil få flere passagerer end Kystbanen, der har
ca. 10 mio. passagerer årligt, og vil blandt andet skulle forbinde de fem S-togslinjer. Det stiller store krav til syste-
mets kapacitet, som letbanen kan imødekomme uden at skabe væsentlige problemer for bilernes fremkomme-
lighed.
I modsætning hertil vil en BRT-løsning, selv med særligt lange 24 meter busser, ikke kunne opnå tilstrækkelig ka-
pacitet til at fremtidssikre betjeningen, blandt andet af passagererne fra S-togene,
jf. Movias oplæg på høringen i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016.
Når staten, regionen og kommunerne i 2011 - på baggrund af rapporten ’Letbane eller BRT?’ valgte at gå videre
med letbanen, skyldtes det også, at letbanen kan skabe vækst i regionen. Det ses allerede nu af, at en række
virksomheder, herunder blandt andet Novozymes, Microsoft og NCC, har valgt at lokalisere sig langs letbane-
strækningen i tillid til, at letbanen kommer.
Er økonomien ændret?
Det anlægslovforslag, som udvalget nu behandler, indeholder ikke noget nyt i forhold til Principaftalen og Lov
om Letbane på Ring 3, når det gælder anlægsomkostninger og driftsomkostninger.
Projektet og dets anlægsomkostninger er konsolideret gennem en detaljering og optimering af projektet, som er
gransket af eksterne eksperter både inden indgåelse af Principaftalen i 2013 og inden indarbejdelse i anlægslov-
forslaget i 2015. De i Principaftalen og Lov om Letbane på Ring 3 forudsatte anlægsomkostninger er således blot
blevet yderligere bekræftet i anlægslovforslaget.
Heller ikke driftsomkostningerne er ændrede eller nye. Det skal i øvrigt bemærkes, at det alene er
Region Hovedstaden og kommunerne, der skal finansiere driftsomkostningerne, inklusiv afskrivning og forrent-
ning af tog og etablering af et Kontrol- og Vedligeholdelsescenter, idet staten trækker sig ud af projektet, når
letbanen overgår til passagerdrift i overensstemmelse med, hvad der er aftalt i Principaftalen og med ordlyden i
Lov om Letbane på Ring 3.
L 102 - 2015-16 - Bilag 18: Henvendelse af 7/4-16 fra Region Hovedstaden m.fl.
Som nævnt i lovbemærkningerne, er det i forbindelse med anlægslovforslaget, som det eneste nye, besluttet at
imødekomme ledningsejernes ønske om en ændret tilrettelæggelse af ledningsomlægningerne. Dette vurderes
at indebære en risiko på op til ca. 100 mio. kr. En risiko, der ligger helt inden for de afsatte reserver i letbanepro-
jektet (staten har afsat de normale korrektionsreserver på 30 pct.).
En del ledninger er omfattet af det såkaldte gæsteprincip. Det betyder, at ledningsejerne ikke betaler for at ligge
i vejen, men at ledningsejerne som modstykke skal betale for eventuelle nødvendige flytninger af disse lednin-
ger. Dette er helt normalt i større anlægsprojekter som for eksempel store vejanlæg, letbaner og Metro.
Flytning af de ledninger på Ring 3, der er omfattet af gæsteprincippet, vurderes at koste ledningsejerne i størrel-
sesordenen 750 mio.kr. Omkostninger til flytning af ledninger, som ikke er omfattet af gæsteprincippet, indgår i
anlægsbudgettet for letbaneprojektet. Begge dele fremgår af Lov om Letbane på Ring 3 (vedtaget af Folketinget i
februar 2014) og er således ikke nyt.
Mangler der noget i budgettet?
Det projekt, der indgår i anlægslovforslaget, indeholder som hidtil alt, hvad der skal til for at etablere en velfun-
gerende driftsstabil letbane indpasset i Ring 3, der efter anlæg af letbanen fortsat kan fungere som en effektiv
overordnet trafikforbindelse for biler, cykler m.v.
I projektet indgår således de nødvendige ombygninger og tilpasninger af Ring 3, herunder ændring af alle 60 sig-
nalregulerede kryds, ombygning af gamle broer og etablering af nye broer, forstærkning af fundamenter på nær-
liggende bygninger, særlige jord- og tunnelarbejder, blandt andet under viadukten ved Buddingevej, og alle an-
dre nødvendige konstruktioner, og projektomkostninger i relation til ekspropriationer, arkæologiske udgravnin-
ger m.v. samt anlæg af letbaneinfrastruktur, inklusiv rilleskinnespor, hvor dette er hensigtsmæssigt.
Der er således ikke behov for tilkøb. Men ligesom i en række andre nyere anlægslove er der i Lov om Letbane på
Ring 3 åbnet mulighed for, at parterne kan tilkøbe ekstra ydelser i det omfang, de måtte ønske dette.
Som eksempler kan nævnes, at staten, sammen med Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Kommune, har
besluttet at tilkøbe en linjeføring ind gennem DTU. Gladsaxe Kommune har ønsket at udvide Gladsaxe Boulevard
samtidig med etablering af letbanen, og Lyngby-Taarbæk Kommune har ønsket at etablere en rampe til et parke-
rings-anlæg, som af praktiske grunde mest hensigtsmæssigt kan gennemføres sammen med anlægget af letba-
nen.
Samlet forventes der indgået aftaler om tilkøb for omkring 200-300 mio. kr., som parterne hver især bærer om-
kostningerne ved, og som derfor ikke belaster letbaneprojektets økonomi.
Hvad hvis budgettet skrider?
Selv om gennemarbejdningen af letbaneprojektet og den valgte udbudsstrategi medvirker til at sikre den bedst
mulige konkurrencesituation, er Regionen og kommunerne klar over, at der altid vil være usikkerhed knyttet til
markedssituationen under udbud af store anlægsopgaver. Derfor har alle ejerne også aftalt, at projektet først vil
blive endelig godkendt, når vi kender resultatet af udbudsprocessen og ved, hvad entreprenørerne vil have i be-
taling for at anlægge letbanen.
Efter Lov om Letbane på Ring 3 vil resultatet af udbuddet, som forventes at foreligge i foråret 2017, netop skulle
danne grundlag for ejernes endelige beslutning om gennemførelse af letbanen.
Vi håber, at ovenstående giver udvalget en afklaring af de rejste tvivlsspørgsmål, således at udvalget snarest kan
færdiggøre sin behandling af lovforslaget med henblik på Folketingets vedtagelse af anlægsloven. Vi deltager
naturligvis meget gerne i et møde med Transport- og Bygningsudvalget, såfremt udvalget måtte ønske dette.
Side 2
L 102 - 2015-16 - Bilag 18: Henvendelse af 7/4-16 fra Region Hovedstaden m.fl.
1618038_0003.png
Venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Formand, Region Hovedstaden
Steen Christiansen
Borgmester, Albertslund Kommune
Kent Max Magelund
Borgmester, Brøndby Kommune
Karin Søjberg Holst
Borgmester, Gladsaxe Kommune
John Engelhardt
Borgmester, Glostrup Kommune
Thomas Gyldal Petersen
Borgmester, Herlev Kommune
Helle Moesgaard Adelborg
Borgmester, Hvidovre Kommune
Michael Ziegler
Borgmester, Høje-Taastrup Kommune
Ole Bjørstorp
Borgmester, Ishøj Kommune
Sofia Osmani
Borgmester, Lyngby-Taarbæk Kommune
Erik Nielsen
Borgmester, Rødovre Kommune
Henrik Rasmussen
Borgmester, Vallensbæk Kommune
Side 3