Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113 Bilag 19
Offentligt
Konsekvenser af kontanthjælpsloftet
- i forhold til integration på arbejdsmarkedet af mennesker med
nedsat arbejdsevne og incitament til at arbejde
Torben Tranæs
SFI
– Det nationale Forskningscenter for Velfærd
L 113 - 2015-16 - Bilag 19: Præsentationer fra høring om kontanthjælpsloftet den 25. februar 2016.
De Lavtuddannede er bag efter ….
Beskæftigelsesgraden blandt personer
i befolkningen 15-64 år. 1995-2014
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Alle
Højst grundskole
15% har højst grundskole
uddannelse
L 113 - 2015-16 - Bilag 19: Præsentationer fra høring om kontanthjælpsloftet den 25. februar 2016.
Hvorfor? Hvad er problemet?
Lav beskæftigelse skyldes …
Manglende tilbud og muligheder
Manglende kvalifikationer
Svage økonomiske incitamenter
Øv. barrierer
Så hvor trykker skoen?
Hvor er effekten størst af at gøre (mere) noget?
L 113 - 2015-16 - Bilag 19: Præsentationer fra høring om kontanthjælpsloftet den 25. februar 2016.
Økonomiske Incitamenter
Matcher kvalifikationerne ikke en løn svarende til
det sociale sikkerhedsnet ender man ofte
udenfor arbejdsmarkedet
Økonomiske incitamenter er helt centrale for
beskæftigelsen – sætter rammerne
Derfor er lavere ydelser ofte i fokus:
To effekter: nogen i beskæftigelse og nogen for
lavere indkomst
L 113 - 2015-16 - Bilag 19: Præsentationer fra høring om kontanthjælpsloftet den 25. februar 2016.
Hvilke indsatser HAR virket?
Indsatser på kontanthjælpsområdet (lavere ydelse):
Starthjælp/introduktionsydelse (RFF, Århus Universitet)
Flere i arbejde, hurtigere
Kontanthjælpsloftet i 00’erne (evalueret af SFI)
Ikke flere der søgte job og ikke flere i arbejde
De der søgte job i forvejen, søgte (lidt) mere intensivt
300-timers reglen (evalueret af SFI, Aalborg Universitet)
Flere i job; både truslen og selve sanktionen virker. Truslen
overvejende i kommuner som ydede ekstra støtte
Kontanthjælpsreformen fra 2014 (evalueret af DØR)
1.600-2.600 ekstra i job (lavere ydelse + uddannelsespålæg)
L 113 - 2015-16 - Bilag 19: Præsentationer fra høring om kontanthjælpsloftet den 25. februar 2016.
Det nye kontanthjælpsloft
Pct.
Den del af indkomststigning
100
ved at komme i job, som man
ar til forbrug
90
80
Deltagelsesskatten
Børn og boligsikring mindsker den
økonomiske gevinst ved beskæftigelse
Job effekt;
Regeringen vurderer
job-effekten som beskeden:
700 ekstra i (fultids)job, og
ca. 30.000 bliver berørt,
dvs. en effekt på 2,5%
70
60
50
Enlig ikke-forsørger
Enlig forsørger
Enlig forsørger, barn i vuggestue
Enlig forsørger, barn i vuggestue, boligsikring
110
120
130
140
150 160
Timeløn, kr.
170
180
190
200
L 113 - 2015-16 - Bilag 19: Præsentationer fra høring om kontanthjælpsloftet den 25. februar 2016.
Effekter specifikt for de ikke-jobparate:
Kun få egentlige effektanalyser, og med få undtagelser finder
de ingen eller negativ effekt
Dog fandt Koch-Udvalget empirisk støtte til en indsats som
1. Er tværfaglig og virksomhedsrettet
2. Kombineres med andre indsatser: mentor støtte, psykiatrisk
behandling, misbrugsbehandling, mv.
Men igen – effekterne vurderes at være beskedne, ca. 1-3 % på
den strukturelle beskæftigelse.
L 113 - 2015-16 - Bilag 19: Præsentationer fra høring om kontanthjælpsloftet den 25. februar 2016.
Personlige og institutionelle barrierer
Personlige egenskaber og præferencer har stor betydning for om man gør
brug af sine muligheder og om man udnytter sine evner
Egenskaber som
o
Initiativ og ‘parathed’, risikovillighed, tålmodighed, selvtillid, og
opfattelsen af hvem der styrer ens liv
o
Social afstand
Institutionelle forhold som
o
Lovgivning
o
Normer, kulturelle mønstre
o
Overenskomster
Dette er barrierer – gør at der er forskel mellem de formelle muligheder og
de reelle/realiserede muligheder
L 113 - 2015-16 - Bilag 19: Præsentationer fra høring om kontanthjælpsloftet den 25. februar 2016.
Konklusion
o
Mange (formelle) muligheder og ‘tilbud’ i Danmark
o
De økonomiske incitamenter er blevet skærpet jævnligt – senest
med integrationsydelsen og et nyt kontanthjælpsloft
For de lavtuddannede, som (stadig) er med:
o
Kvalifikationerne er generelt ok, men hvil ikke på laurbærrene
For de mest udsatte:
o
Personlige og institutionelle barrierer er (pt) den største forhindring
o
Skal de skærpede økonomiske incitamenter virke skal der ryddes
barrierer af vejen
