Skatteudvalget 2015-16
L 123 Bilag 1
Offentligt
1602397_0001.png
J.nr. 15-1386553
Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,
aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt
ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til
genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og ned-
sættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af
udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af
indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen) (L 123).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatsamfundet
Advokatsamfundet beder i relation
til ændringen af definitionen af
datterselskabsaktier Skatteministe-
riet be- eller afkræfte, at et selskab
kan opfylde følgende betingelse,
”der er selskabsskattepligtig i ud-
landet”, hvis eksempelvis et sel-
skab er beliggende på Cayman Is-
land – uanset hvor lille selskabs-
skatteprocenten måtte være, blot
at den er positiv, uanset hvordan
skattebasen fastlægges i den lokale
selskabsskattelovgivning, og uan-
set om der er en positiv skattebe-
taling i det relevante indkomstår.
Endvidere bedes Skatteministeriet
begrunde og uddybe, hvis man er
uenig i en eller flere af ovenståen-
de antagelser.
Advokatsamfundet opfordrer
Skatteministeriet til i selve ordly-
den af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2e, at tydeliggøre, i hvil-
ket omfang selve produktionen af
elektricitet med en installeret ef-
fekt på over 25 kW – uden noget
salg over elnettet – fortsat skal
kunne ske, uden at en forening
m.v. overgår til beskatning som el-
selskab.
Advokatsamfundet foreslår, at
Skatteministeriet undgår at anven-
de ordvalget ”indtægt ved produk-
tion af elektricitet og varme”. Ad-
vokatsamfundet foreslår, at der
kan stå: ”indtægt ved salg af egen-
produceret elektricitet og varme”.
Det er præciseret i lovforslaget,
hvad der menes med, at selskabet
skal være selskabsskattepligtigt i
hjemlandet. Kravet indeholder bå-
de et krav om subjektiv skattepligt,
dvs. selskabet er omfattet af sel-
skabsskattelovgivningen, og objek-
tiv skattepligt, dvs. selskabets ind-
komst skal være selskabsskatteplig-
tig. Det vil f.eks. ikke være tilstræk-
keligt, hvis selskabet har en skatte-
sats på nul. Med selskabsbeskatning
menes et selskabsskattesystem, der
er indkomstbaseret, dvs. at der sker
en opgørelse af selskabets indtægter
og udgifter, og nettobeløbet be-
skattes.
Efter de gældende regler bliver en
forening skattepligtig, hvis der ale-
ne produceres elektricitet og elek-
triciteten sælges til elnettet. Dette
ændres der ikke ved. Den foreslåe-
de ændring betyder, at skattepligten
lempes, så den først indtræder, når
den installerede effekt er over 25
kW. Derudover ændres skatte-
pligtsbestemmelsen ikke.
Det anvendte ordvalg skal ses i
sammenhæng med det ordvalg, der
valgtes ved elselskabers overgang til
almindelig skattepligt i 2000 for
skoler og boligorganisationer, og
den praksis, der har udviklet sig
med baggrund heri. Der ændres
ikke ved den praksis, at det alene er
den elektricitet, der sælges til elnet-
tet, der er skattepligtig.
Side 2 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Endvidere savner Advokatsam-
fundet en tydeliggørelse af, at de
øvrige selskaber og foreninger
m.v. omfattet af selskabsskattelo-
vens § 3 ikke ændrer status til et
elselskab, hvis de producerer og
sælger elektricitet uanset omfanget
heraf.
Et selskab, der er skattefritaget ef-
ter selskabsskattelovens § 3 er fri-
taget for beskatning lige så længe
betingelserne for skattefritagelsen
er opfyldt, uanset bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
2e. Hvis selskaber og foreninger,
der producerer elektricitet, ikke
længere opfylder betingelserne for
at være fritaget for beskatning efter
selskabsskattelovens § 3, kan de
pågældende selskaber og foreninger
blive skattepligtige som elselskab
efter selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 2e.
Det synes at være en realistisk mu-
lighed, hvis der blev foreslået for-
skellige skattesatser for hhv. sel-
skabet i EU, der er rette ind-
komstmodtager, men ikke retmæs-
sig ejer, og selskaber uden for EU.
Advokatsamfundet mener, at det
er bemærkelsesværdigt, at Skatte-
ministeriet giver udtryk for, at et
selskab hjemmehørende fx på
Cayman Island i praksis blot kan
”kanalisere investeringerne gen-
nem et selskab i EU”, og på den
måde få investeringen omfattet af
den foreslåede lavere udbyttebe-
skatning.
I forbindelse med ophævelsen af
lov om investeringsfonds opfor-
drer Advokatsamfundet Skattemi-
nisteriet til at sikre, at SKAT eller
Skatterådet foretager en konse-
kvensændring af fradragskontoreg-
lerne.
Da fradragskontoreglerne, som
knytter sig til kommanditisters ind-
komstopgørelse, ikke er lovregule-
ret, men hviler på praksis, vil
SKAT-Jura i forbindelse med den
førstkommende opdatering af Den
juridiske vejledning sikre, at nød-
vendige tilpasninger som følge af
lovens vedtagelse bliver indarbej-
det.
Der er indsat overgangsregler i lov-
forslaget med henblik på at bringe
reglerne i overensstemmelse med
EU-retten bagudrettet.
Advokatsamfundet påpeger, at det
ikke er korrekt at angive en gene-
rel ikrafttrædelsesdato, da flere af
de foreslåede lovændringer har til
formål at tilpasse lovgivningen til
gældende EU-ret, som allerede er
Side 3 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
trådt i kraft.
agroSkat
agroSkat påpeger, at selvom det af
bemærkningerne til lovforslaget
fremgår, at lovforslaget alene in-
deholder en præcisering af virk-
somhedsordningen, så ændrer
man alligevel endnu engang på be-
skrivelsen af reglerne.
Lovforslaget er ændret efter hørin-
gen, således at reglen om beskat-
ning ved sikkerhedsstillelse i virk-
somhedsskattelovens § 10, stk. 6,
foreslås ophævet.
I stedet for foreslås indsat en ny
regel om overførsel ved sikker-
hedsstillelse som § 4 b, stk. 1, i
virksomhedsskatteloven. Som det
fremgår af Skatterådets afgørelse i
SKM 2015.745.SR, indebærer reg-
len om overførsel ved sikkerheds-
stillelse, at den selvstændigt er-
hvervsdrivende anses for at have
overført et beløb via den såkaldte
hæverækkefølge til privatøkonomi-
en, når aktiver, der indgår i virk-
somhedsordningen, stilles til sik-
kerhed for gæld, der ikke indgår i
virksomhedsordningen. Det vil si-
ge, at den selvstændigt erhvervsdri-
vende anses for at have hævet af
virksomhedens midler, hvis virk-
somhedens aktiver stilles til sikker-
hed.
Den foreslåede regel om overførsel
ved sikkerhedsstillelse i virksom-
hedsskattelovens § 4 b, stk. 1, er en
værnsregel, der skal hindre utilsigtet
udnyttelse af virksomhedsordnin-
gen. Hensigten er derfor fortsat at
sikre, at selvstændigt erhvervsdri-
vende ikke opnår skattemæssige
fordele ved at stille virksomhedens
aktiver til sikkerhed fremfor at hæ-
ve midler i virksomhedsordningen
ved en almindelig hævning i den
såkaldte hæverækkefølge.
Side 4 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
agroSkat bemærker, at hvis regler-
ne i virksomhedsordningen skulle
være mere harmoniseret med lig-
ningslovens § 16 E, skulle det be-
løb, der omfattes af § 10, stk. 6,
kun have været en fremskyndet
hævning det vil sige, at man i hæ-
verækkefølgen blev godskrevet
samme beløb igen, hvis man fjer-
nede sikkerhedsstillelsen i virk-
somhedens aktiver, eller man ind-
friede det private lån.
agroSkat beder Skatteministeriet
redegøre for, om det er nødven-
digt med en fiktiv beskatning af en
sikkerhedsstillelse efter virksom-
hedsskattelovens § 10, stk. 6, for
at opnå hovedformålet med lov-
givningen.
På baggrund af den store fortolk-
ningstvivl, der har været, om hvil-
ke sikkerhedsstillelser, der omfat-
tes af L 200, og de store konse-
kvenser L 200 har vist sig at have,
mener agroSkat, at Skatteministe-
riet er nødt til at sikre sig, at der
ikke helt uforvarende skal ske be-
skatning af en fiktiv indkomst.
Lovforslaget er ændret. Der henvi-
ses i øvrigt til kommentaren oven-
for.
Lovforslaget er ændret. Der henvi-
ses i øvrigt til kommentaren oven-
for.
Lovforslaget er ændret, og i forbin-
delse hermed er det i lovbemærk-
ningerne præciseret, hvilke typer af
sikkerhedsstillelser der er omfattet
af den foreslåede regel om overfør-
sel ved sikkerhedsstillelse i virk-
somhedsskattelovens § 4 b, stk. 1.
Det er i bemærkningerne til lov-
forslaget så fyldestgørende som
muligt beskrevet, hvad der forstås
ved en sikkerhedsstillelse. Der vil
dog fortsat skulle foretages en kon-
kret vurdering, og det er således ik-
ke muligt at lave en udtømmende
opregning. Det bemærkes endvide-
re, at der ved fortolkningstvivl er
mulighed for at bede SKAT om et
bindende svar.
Dette er allerede i vidt omfang be-
nyttet i forbindelse med fortolk-
ningen af den gældende regel om
Side 5 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
beskatning ved sikkerhedsstillelse i
virksomhedsskattelovens § 10, stk.
6, og det er vurderingen, at der lø-
bende har været et fornuftigt afkla-
rende samarbejde mellem Skatte-
ministeriet, SKAT og interessen-
terne, hvor fortolkningstvivlen
omkring afgrænsningen af, hvilke
sikkerhedsstillelser, der er omfattet
af reglen om beskatning ved sik-
kerhedsstillelse, er søgt afklaret.
agroSkat anfører, at der mangler
regler om, hvordan man skal for-
holde sig, hvis man ved påbegyn-
delsen af virksomhedsordningen
har stillet sikkerhed i virksomhe-
dens aktiver for et privat lån.
agroSkat mener, at reglen om at
man indtil 2017 kan skifte sikker-
hed for et privat lån, bør gøres
permanent. Det påpeges, at der
ikke er behov for, at et skift af sik-
kerhed skal anse for et nyt lån.
Lovforslaget er ændret. Det frem-
går af den nye regel om overførsel
ved sikkerhedsstillelse i virksom-
hedsskattelovens § 4 b, stk. 1, hvor-
ledes den anførte situation skal be-
handles.
Der er tale om en overgangsregel
som følge af, at konsekvenserne af
en sikkerhedsstillelse ikke var klar,
på det tidspunkt, hvor sikkerheds-
stillelsen skete. Det er vurderingen,
at reglen ikke er relevant i forhold
til nye sikkerhedsstillelser, hvor
konsekvenserne nu tydeligt fremgår
af loven. Det vurderes desuden, at
perioden for overgangsreglen er til-
strækkelig, når reglen har til formål
at smidiggøre afviklingen af sikker-
hedsstillelser.
At en erhvervsmæssigt anvendt
ejendom anses for indskudt i en
eksisterende virksomhedsordning
er en konsekvens af, at flere virk-
somheder i relation til virksom-
hedsordningen anses for én virk-
somhed. I det omfang, den selv-
stændigt erhvervsdrivende vælger
alene at indskyde ejendommen,
hvori der er stillet sikkerhed for
gæld, der ikke indskydes, vil dette
agroSkat bemærker, at hvis en
ejendom, der hidtil har været an-
vendt privat, overgår til virksom-
hedsordningen, anses den for ind-
skudt i virksomhedsordningen på
det tidspunkt, hvor ejendommens
anvendelse skifter til erhverv. Hvis
der er private lån i ejendommen,
kan disse først flyttes til virksom-
heden ved kommende status. Der
vil derfor optræde et privat lån
Side 6 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
med sikkerhed i virksomheden ak-
tiver, hvorfor der skal ske beskat-
ning. agroSkat mener at reglerne
er uacceptable og tilføjer, at reg-
lerne ikke bør være skrappere end
for selskaber. Endvidere foreslås
det, at friværdien i ejendommen
bør kunne anses for et tilgodeha-
vende i virksomhedsordningen.
indebære, at virksomhedens aktiver
er stillet til sikkerhed for gæld, der
ikke indgår i virksomhedsordnin-
gen. I virksomhedsordningens sy-
stematik vil hele ejendommens
værdi blive placeret på indskuds-
kontoen og kan ikke hæves uden
om hæverækkefølgen, hvilket vil
medføre en endelig beskatning af et
eventuelt opsparet overskud. Der
ses ikke at være grundlag for at æn-
dre herpå, da der også i denne situ-
ation vil være tale om, at virksom-
heden aktiver stilles til sikkerhed
for gæld, der ikke indgår i virksom-
hedsordningen.
I den forbindelse foreslås der ind-
ført en undtagelse til reglen om
overførsel ved sikkerhedsstillelse i
virksomhedsskattelovens § 4 b, stk.
1, som adresserer problemstillingen
med, at gælden først anses for ind-
skudt ultimo indkomståret.
Til sidst foreslår agroSkat, at Skat-
teministeriet starter et analysear-
bejde evt. med eksterne eksperter
for at finde et passende niveau for
beskatningen, som opfylder inten-
tionen med L 200 samt intentio-
nen med reglerne i Ligningslovens
§ 16 E uden at konsekvenserne er
større end højst nødvendigt.
Det er opfattelsen, at indgrebet i
virksomhedsordningen fortsat er
nødvendigt for at sikre, at der ikke
sker en utilsigtet udnyttelse af virk-
somhedsordningen fremover.
Lovforslaget er ændret, og det er
opfattelsen af de skattemæssige
konsekvenser ved den nye regel om
overførsel ved sikkerhedsstillelse i
virksomhedsskattelovens § 4 b, stk.
1, ikke er større end højst nødven-
digt for at sikre, at der ikke sker en
utilsigtet udnyttelse af virksom-
hedsordningen fremover.
I øvrigt bemærkes det, at såfremt
den selvstændigt erhvervsdrivende
ønsker at bruge virksomhedens
Side 7 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
midler uden for virksomhedsord-
ningen, kan de i stedet for vælge at
hæve midlerne fremfor at stille dem
til sikkerhed for gæld udenfor virk-
somhedsordningen.
Danmarks Rederifor-
ening
Danmarks Rederiforening foreslår,
at henvisningen til, at datterselska-
bet er skattepligtigt i hjemlandet,
præciseres, således at det fremgår,
at der hermed menes, at dattersel-
skabet er omfattet af lokale regler
om skattepligt.
Danmarks Rederiforening påpe-
ger, at bestemmelsen om aktiebe-
holdninger ml. 10-50 pct. belig-
gende i ikke-DBO lande skal anses
som porteføljeaktier. Bestemmel-
sen er i strid med EU-retten, hvor-
for lovforslaget bør give en valg-
mulighed, således at selskabet kan
vælge at benytte de foreslåede reg-
ler allerede fra 1. januar 2010. Al-
ternativt ønskes det, at Skattemini-
steriet bekræfter, at der laves en
genoptagelsesmulighed for de sel-
skaber, der har været ramt af den
skærpende beskatning i perioden
2010-2016.
Danmarks Rederiforening beder
endvidere Skatteministeriet be-
kræfte, at der ikke sker beskatning
ved overgang fra portefølje- til
datterselskabsaktier for de pågæl-
dende aktier.
Der henvises til kommentaren til
Advokatsamfundet.
Der henvises til kommentaren til
Advokatsamfundet.
Det kan bekræftes. Det er præcise-
ret i lovforslagets bemærkninger, at
der ikke sker beskatning ved over-
gangen af aktier, der som følge af
lovforslaget overgår fra portefølje-
aktier til datterselskabsaktier.
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri takker for hø-
ringsmuligheden, men har ingen
kommentarer til høringen.
Side 8 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv har ingen be-
mærkninger til lovforslaget.
Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme finder det posi-
tivt, at det bliver muligt for fjern-
varmeselskaber at installere elpro-
ducerende anlæg uden at miste
skattefriheden.
Dansk Fjernvarme undrer sig
over, at omsætning med andelsha-
vere efter forslaget fremover skal
medregnes til den erhvervsmæssi-
ge aktivitet. Dette vil, betyde, at
leverancer til andelshaverne frem-
over beskattes.
Dansk Fjernvarme antager, at den
skattepligtige indkomst, og herun-
der muligheden for skattemæssige
fradrag, skal opgøres på grundlag
af de forholdsmæssige omkostnin-
ger, som er medgået til produktion
af den solgte el.
Dansk Fjernvarme ønsker præci-
seret, om det i tilknytning til af-
holdte finansieringsomkostninger
ved opsætning af solcelleanlæg,
herunder afholdelse af omkost-
ninger til opsætning af et solcelle-
anlæg, med henblik på at reducere
varmeværkets omkostninger, kan
anses for at være afholdt inden for
varmeværkets formål.
Dansk Fjernvarme bemærker, at
varmeselskabernes muligheder for
nettoafregning skal præciseres i
lovforslaget.
Forslaget er ændret således, at
fjernvarmeselskaber fortsat ikke er
skattepligtige af leverancer til an-
delshavere.
Det kan bekræftes, at den skatte-
pligtige indkomst ved fjernvarme-
værkets el-produktion skal opgøres
således, at de omkostninger, der må
anses for medgået til produktionen
af den solgte el, kan fradrages.
El-produktion er som udgangs-
punkt ikke en del af et fjernvarme-
værks kerneaktivitet. Det må dog i
det enkelte tilfælde konkret vurde-
res, om el-produktionen alligevel
kan anses for at være en del af ker-
neaktiviteten.
Der er ikke fastsat særlige regler
om nettoafregning i forslaget. Mu-
lighederne for nettoafregning følger
de almindelige regler, der er fastsat
i elforsyningsloven.
Side 9 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Fjernvarme påpeger, at
fjernvarmeselskaberne i teorien
har mulighed for at udøve virk-
somhed med el-produktion i dat-
terselskaber. Kendetegnende for
varmeselskaber omfattet af varme-
forsyningsloven er imidlertid, at de
ikke må anvende varmeforbruger-
nes penge til at udøve aktiviteter,
der ikke er en del af kerneaktivite-
ten. Selskaberne har derfor en ud-
fordring, såfremt de skal rejse ka-
pital til stiftelse af et datterselskab.
Samhandlen skal desuden ske på
armslængde vilkår, hvorved forde-
len ved produktion af el til eget
forbrug fortabes. Det vil derfor
være uhensigtsmæssigt at skulle in-
stallere el-producerende anlæg til
eget forbrug i datterselskaber.
I 2014 fik fjernvarmeværker mulig-
hed for ligesom havne og lufthavne
at udøve sideaktiviteter i skatteplig-
tige datterselskaber, uden, at de
derved mister skattefriheden. Disse
regler foreslås ikke ændret.
Lovforslaget giver mulighed for, at
fjernvarmeværket kan opsætte et
mindre energianlæg som f.eks. et
solcelleanlæg med en maksimal ka-
pacitet på 25 kW, uden at det er
nødvendigt, at der oprettes et dat-
terselskab. Skattemæssigt anses
fjernvarmeselskabet således stadig
for at være et skattefritaget fjern-
varmeselskab. Større el-
producerende anlæg skal derimod,
for at undgå skattepligt af fjern-
varmevirksomheden, fortsat place-
res i et datterselskab, hvor sam-
handlen efter de almindelige skatte-
regler skal foregå på armslængde-
vilkår.
Et varmeværk har ligesom andre
skatteydere mulighed for at give af-
kald på at modtage skattepligtig
indkomst. Det er en forudsætning,
at afkald på en indkomst sker forud
for tidspunktet for den endelige
retserhvervelse.
Der er tale om en lempelse af reg-
lerne. Fjernvarmeselskaber, der har
installeret el-producerende anlæg
har haft mulighed for at undgå be-
skatning ved at lægge det el-
producerende anlæg i et dattersel-
skab. Der er derfor ikke grundlag
for en særlig overgangsregel for
fjernvarmeselskaber.
Lovændringen skal udelukkende
Dansk Fjernvarme mener, at det
bør præciseres, om varmeværker
har mulighed for at undgå at op-
gøre en skattepligtig indkomst og
selvangive herfor, såfremt værket
vælger at give afkald på indtægten
ved levering af el til nettet.
Dansk Fjernvarme påpeger, at der
bør laves en overgangsregel for
fjernvarmeselskaber, som allerede
har installeret el-producerende an-
læg, og som ikke har haft mulig-
hed for at give afkald på indtægt
før tilkoblingen til el-nettet.
Dansk Fjernvarme vurderer, at
Side 10 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
grænsen for skattefritagelsen er alt
for lav. Det foreslås, at effekt-
grænsen for det el-producerende
anlæg skal stå i forhold til fjern-
varmeværkets elforbrug eller alter-
nativt helt fjernes.
sikre, at mindre indkomster ved
produktion af el ikke udløser be-
skatning som elselskab. Lovæn-
dringen har derimod ikke til hensigt
generelt at fritage f.eks. fjernvarme-
selskaber fra beskatning af større
erhvervsmæssige indkomster. Der
kan endvidere henvises til, at større
el-producerende anlæg kan placeres
i et datterselskab for at undgå skat-
tepligt, jf. ovenfor.
For vandværker er der ikke indsat
en kapacitetsgrænse, da der generelt
er tale om meget små vandværker,
og da der ikke er mulighed for at
oprette et datterselskab for at und-
gå beskatning af sideaktiviteter. Der
er en væsentlig større variation mel-
lem størrelsen af fjernvarmeselska-
ber.
Dansk Fjernvarme påpeger, at i
det omfang bestemmelserne ved-
tages, og de skattepligtige varme-
selskaber overgår fra at være skat-
tepligtige til alene at skulle beskat-
tes af deres el-produktion, medfø-
rer det ophørsbeskatning. Det er i
den forbindelse væsentligt at sikre,
at aktiver, som er værdiansat af
SKATs DCF-model ved selska-
bets overgang til skattepligt, lige-
ledes ansættes ved hjælp af SKATs
DCF-model på tidspunktet for
overgangen til skattefritagelse, el-
ler at det på anden måde sikres, at
der ikke sker ophørsbeskatning til
ugunst for forbrugerne.
Dansk Fjernvarme foreslår, at lade
allerede skattepligtige selskaber
vælge, hvorvidt de ønsker at op-
retholde deres skattepligt eller
I det omfang et fjernvarmeselskab
vil overgå fra skattepligt til skatte-
frihed som følge af de nye regler,
vil der skulle foretages en ophørs-
beskatning efter selskabsskattelo-
vens almindelige regler, og den
praksis for værdiansættelse, der er
udviklet i tilknytning hertil. Det fo-
rekommer umiddelbart naturligt at
anvende den samme værdiansættel-
sesmetode ved overgangen til skat-
tefrihed, som blev anvendt ved
overgangen til skattepligt.
Det er mest hensigtsmæssigt, at
fjervarmeværker beskattes efter et
fælles regelsæt. Det er derfor valgt
ikke at give mulighed for at kunne
Side 11 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
overgå til skattefritagelse i medfør
af selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 4.
vælge beskatning. Fjernvarmevær-
ker, der har sideaktiviteter, der ikke
er placeret i datterselskaber, er alle-
rede efter de gældende regler skat-
tepligtige.
Danske Advokater
Danske Advokater foreslår, at
indholdet af udtrykket ”selskabs-
skattepligt” uddybes i lovforslagets
forarbejder, således at der ikke er
usikkerhed om rækkevidden heraf.
Danske Advokater påpeger, at den
foreslåede ændring i forslagets § 3
om ændring af aktieavancebeskat-
ningsloven, bør gælde fra lov-
forslagets fremsættelse, ligesom
der bør gives mulighed for, at mo-
derselskaber, der er blevet beskat-
tet af aktieavancer og udbytter ef-
ter de hidtidige regler, kan få gen-
optaget deres skatteansættelser,
hvis de ønsker det.
Danske Advokater påpeger endvi-
dere, at der indsættes en over-
gangsregel om, at den foreslåede
ændring i forslagets § 3, ikke inde-
bærer et statusskifte.
Der henvises til kommentaren til
Advokatsamfundet.
Der henvises til kommentaren til
Advokatsamfundet.
Der henvises til kommentaren til
Danmarks Rederiforening.
Danske Vandværker
Danske Vandværker kvitterer for
den velvilje, der har været udvist i
forbindelse med at tilgodese de
særlige vilkår, der er knyttet til at
drive et forbrugerejet mindre
vandværk.
Danske Vandværker hilser æn-
dringerne i selskabsskattelovens §
1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5 vel-
kommen, idet det heraf nu klart
fremgår, at en forening beskattes
Side 12 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
af indkomst ved salg af elektricitet
og varme, uden af foreningens
indtægter ved ikke-erhvervsmæssig
aktivitet, herunder kontingentind-
tægter, beskattes, og at foreningen
m.v. beskattes af indtægter ved
salg af elektricitet, uden at der i
øvrigt ændres ved beskatningen af
foreningens andre indtægter ved
omsætning med medlemmer. Det-
te sikrer, at Danske Vandværkers
medlemmer nu har mulighed for
at etablere f.eks. solcelleanlæg til
forbrug af el på vandværket på ri-
melige vilkår.
Den foreslåede effektgrænse på 25
kW vil normalt være tilstrækkelig
for de mindre vandværker med en
årlig udpumpet mængde på mak-
simalt 200.000 m3, som ikke er
omfattet af vandsektorloven. Der
kan dog være nogle vandværker,
der kan have et særlig stort energi-
behov. Danske Vandværker fore-
slår derfor, at grænsen hæves til 40
kW, eller alternativt at der indføres
mulighed for dispensation til at
etablere et større anlæg, når særlige
forhold taler herfor.
For mindre vandforsyningsselska-
ber m.v., der er skattefri efter sel-
skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4
a, og som har aktiviteter i form af
produktion af elektricitet eller pro-
duktion af varme, er det foreslået,
at indtægt herved ikke skal medfø-
re, at vandforsyningsselskabets øv-
rige skattefritagne indtægter bliver
skattepligtige. Da det alene er min-
dre vandforsyningsselskaber, der er
omfattet af bestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4
a, er det valgt ikke at sætte nogen
kapacitetsgrænse ind i bestemmel-
sen, ligesom der heller ikke foreslås
mulighed for at bevare skattefrihe-
den ved udskillelsen af el-
aktiviteten i et selvstændigt datter-
selskab.
DGI
DGI konstaterer med tilfredshed,
at foreninger i henhold til lov-
forslaget kan have skattepligtig
indkomst ved salg af el, uden at de
anses for at drive elvirksomhed.
Side 13 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DGI hilser ændringen velkommen
og har ikke yderligere bemærknin-
ger.
DGI har gennemgået lovforslaget
sammen med Dansk Ungdoms
Fællesråd (DUF) og Danmarks
Idrætsforbund (DIF) og svarer og-
så på deres vegne.
Dansk Industri – DI
DI bemærker i relation til ændrin-
gerne vedrørende datterselskabs-
aktier og nedsættelse af indkomst-
skatten på udgående udbytter, at
skatteyderne bør kunne vælge at
anvende de forslåede ændringer
vedrørende EU-retten med tilba-
gevirkende kraft.
DI opfordrer til, at det præciseres i
lovforslaget, at der ikke sker over-
gangsbeskatning, ved overgang fra
porteføljeaktier til datterselskabs-
aktier.
DI foreslår at præcisere lovæn-
dringen i aktieavancebeskatnings-
lovens § 4 A, der henviser til, at et
datterselskab er selskabspligtigt i
hjemlandet, så det klart fremgår, at
datterselskaber er omfattet af reg-
ler om skattepligt i hjemlandet,
uanset om datterselskabet betaler
skat på grund af de konkrete om-
stændigheder.
DI opfordrer til, at lovforslaget ta-
ger direkte stilling til EU-retten i
forhold til de tilfælde, hvor et til-
svarende dansk selskab alene skal
medregne 70 pct. af udbytte af
unoterede porteføljeaktier efter
selskabsskatteloven § 13, stk. 2, og
Der henvises til kommentaren til
Advokatsamfundet.
Der henvises til kommentaren til
Danmarks Rederiforening.
Der henvises til kommentaren til
Advokatsamfundet.
Udenlandske ejere af porteføljeak-
tier vil alene blive beskattet med 15
pct., når aktionæren er hjemmehø-
rende i et land, der udveksler skat-
teoplysninger med Danmark. Hvis
aktionæren er hjemmehørende i
land, der ikke udveksler oplysnin-
Side 14 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvor den effektive beskatning så-
ledes er 15,4 pct. Spørgsmålet er,
om det er i strid med etablerings-
friheden, når et selskab hjemme-
hørende i EU/EØS, der modtager
udbytter fra danske unoterede ak-
tier, betaler en højere effektiv skat
end den skat, et dansk selskab ville
betale i samme situation.
DI gør opmærksom på en pro-
blemstilling, hvor Skatteministeriet
indbringer afgørelser, der giver
skatteyder medhold, for domsto-
lene. Udfordringen for skatteyde-
ren kan være, at der (muligvis) ik-
ke er hjemmel til, at skatteyder fri-
villigt indbetaler skatten, mens så-
danne retssager står på. Skatteyder
har således ikke mulighed for at
stoppe evt. renter, indtil der er af-
sagt endelig dom. Det er DIs vur-
dering, at problemstillingen har
generel interesse, da den potentielt
aktualiseres i alle retssager, som
Skatteministeriet indleder mod
skatteydere, som i første omgang
har fået medhold.
I forbindelse med beregning af de
provenumæssige konsekvenser,
finder DI det problematisk, at
Skatteministeriet fastholder, at en
reduktion af kildeskatten på ud-
bytter til udenlandske portefølje-
aktionærer ikke påvirker de uden-
landske porteføljeaktionærers ad-
færd.
ger med Danmark, vil beskatningen
med lovforslaget blive på 22 pct.
Det vurderes at være i overens-
stemmelse med EU-retten at stille
krav om muligheden for udveksling
af oplysning af kontrolhensyn.
Skatteministeriet er umiddelbart
enig i, at spørgsmålet om skatteyde-
rens mulighed for at indbetale et
omtvistet skattebeløb i sager, som
Skatteministeriet indleder, har ge-
nerel og bredere interesse. Skatte-
ministeriet vil analysere problem-
stillingen nærmere.
I forhold til de adfærdsmæssige
konsekvenser ved den foreslåede
nedsættelse af kildeskatten for be-
grænset skattepligtige selskaber fra
27 pct. til 22 pct. skal vurderingen
ses lyset af, at den umiddelbare
provenuvirkning skønnes at være
relativt begrænset.
DVCA
DVCA bemærker, at der i be-
mærkningerne til lovforslaget bør
angives et virkningstidspunkt samt
hvilke frister, der gælder for an-
Der henvises til kommentaren til
Advokatsamfundet.
Side 15 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
modning om genoptagelse.
DVCA påpeger, at lovforslagets
punkt 3.4 om nedsættelse af ind-
komstskatten til 22 pct. bør ledsa-
ges af en tilsvarende nedsættelse af
kildeskattelovens § 65.
Kildeskattesatsen på udbytter har
betydning for både udbytter til fysi-
ske personer og udbytter til selska-
ber. Den generelle kildeskattesats
er fastholdt på 27 pct. af hensyn til
beskatningen af fysiske personer i
Danmark, som på laveste progres-
sionstrin beskattes med netop 27
pct. Antallet af selskaber, der om-
fattes af indkomstskattesatsen på
22 pct., vurderes ikke at være til-
strækkeligt til, at der skal oprettes
en særlig kildeskattesats til disse til-
fælde.
Det vurderes, at bestemmelserne
om kapitalens frie bevægelighed ik-
ke finder anvendelse i situationer,
hvor der er tale om direkte investe-
ringer ind i EU, idet der dermed er
tale om et spørgsmål om adgangen
til at etablere sig i det indre marked.
Det bemærkes i den forbindelse, at
den eksisterende retspraksis fra
EU-Domstolen om afgrænsningen
mellem kapitalens frie bevægelig-
hed og etableringsfriheden og for-
holdet til tredjelande udelukkende
vedrører situationer, hvor selska-
ber, der er hjemmehørende i EU,
investerer i tredjelande.
DVCA står uforstående over for,
hvori forskellen består ved indgå-
ende og udgående udbytter, idet
der i begge tilfælde er tale om den
principielt samme nationale regel -
reglen om datterselskabsaktier -
der finder anvendelse, dvs. alene
et spørgsmål om, hvorvidt udbyt-
temodtageren ejer mindst 10 pct.
af aktierne. Der ses derfor ikke
umiddelbart at være nogen grund
til at antage, at udgående udbytter
vedrørende datterselskabsaktier
skal bedømmes under etablerings-
friheden, mens det er kapitalens fri
bevægelighed, der gælder ved ind-
gående udbytter, og DVCA skal
derfor anmode om en uddybende
forklaring, såfremt ministeriet ikke
ændrer forslaget i overensstem-
melse hermed.
Ejerlederne
Erhvervsorganisationen Ejerle-
derne har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
Side 16 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Erhvervsstyrelsen, Team
Effektiv Regulering
TER bemærker, at det udkast til
lovforslag, der har været sendt i
høring i perioden fra 5. oktober
2015 til den 3. november 2015,
medfører administrative byrder for
erhvervslivet. Det vurderes, at de
administrative byrder ikke oversti-
ger 4 mio. kr. årligt.
Den del af lovforslaget, som TER
vurderer at ville medføre admini-
strative byrder for erhvervslivet, er
ændret.
Et nyt udkast til lovforslag har væ-
ret sendt i præhøring hos TER med
henblik på at få de administrative
konsekvenser for erhvervslivet op-
gjort endeligt inden lovforslagets
fremsættelse.
Bemærkningen fra TER er indar-
bejdet i lovforslaget.
TER bemærker, at det udkast til
lovforslag, der har været sendt i
præhøring den 11. januar 2016,
medfører administrative byrder for
erhvervslivet. Det vurderes, at de
administrative byrder ikke oversti-
ger 4 mio. kr. årligt.
Finansrådet
Finansrådet vurderer, at ophævel-
sen af investeringsfondsloven
medfører, at der ved opgørelsen af
anskaffelsessummen på bygninger
og installationer ikke skal tages
højde for tidligere foretaget an-
vendelse af investeringsfondsmid-
ler. Det bemærkes derfor, at der
fortsat bør henvises til investe-
ringsfondsloven ved opgørelsen af
avancen efter EBL.
Virksomhedsordningen
Finansrådet mener, at der er be-
hov for en præcisering af lov-
forslaget, idet det er uklart, hvad
der gælder i perioden fra og med
den 9. september 2014 til og med
den 31. december 2017. Endvidere
ønskes det præciseret, hvad der
anses for målepunkt, hvis over-
gangsreglen benyttes henholdsvis
Lovforslaget er ændret, så det af
ejendomsavancebeskatningsloven
fremgår, at der fortsat, ved opgø-
relse af anskaffelsessummen, skal
tages højde for tidligere anvendte
investeringsfondsmidler.
Det forstås på bemærkningen, at
der samlet set ønskes en præcise-
ring af den foreslåede overgangsre-
gel, der vedrører perioden fra og
med den 11. juni 2014 til og med
den 8. september 2014.
Lovforslaget er ændret, og det be-
mærkes, at det i lovforslaget er
Side 17 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ikke benyttes.
præciseret, hvad der gælder, når
overgangsreglen benyttes, og når
den ikke benyttes. Endvidere er det
præciseret i bemærkningerne til
lovforslaget, hvad der skal være
måletidspunkt, hvis den selvstæn-
digt erhvervsdrivende benytter
overgangsreglen.
Skatteministeriet forstår det såle-
des, at der spørges til, om reglen
om beskatning ved sikkerhedsstil-
lelse i virksomhedsskattelovens §
10, stk. 6, stadig har virkning fra og
med den 9. september 2014, hvis
overgangsreglen, der vedrører peri-
oden fra og med den 11. juni 2014
til og med den 8. september 2014,
benyttes.
Hertil bemærkes indledningsvist, at
lovforslaget er ændret. Der henvi-
ses derfor til kommentaren til
agroSkat herom.
Uagtet at lovforslaget er ændret,
indebærer det, at reglen om beskat-
ning ved sikkerhedsstillelse fortsat
finder anvendelse, uanset om over-
gangsreglen anvendes, til og med
den 30. juni 2016. Det betyder, at
det indebærer en hævning, jf. SKM
2015.745.SR, hvis den selvstændigt
erhvervsdrivende fra den 9. sep-
tember 2014 til udgangen af 2017
trækker mere end 500.000 kr. på
sin kassekredit med en trækningsret
på 1.000.000 kr. Hvis den selv-
stændigt erhvervsdrivende derimod
vælger at benytte overgangsreglen
og i perioden trækker mere end
500.000 kr. på kreditten, vil der ik-
ke ske beskatning før der trækkes
mere på kassekreditten end, hvad
Finansrådet spørger til, om den
oprindelige overgangsregel videre-
føres fra den 9. september 2014,
således at det udløser beskatning,
hvis skatteyderen fra den 9. sep-
tember 2014 til udgangen af 2017
trækker mere end 500.000 kr. på
sin kassekredit.
Side 18 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der var trukket i perioden fra og
med den 11. juni 2014 til og med
den 8. september 2014.
Finansrådet foreslår, at Skattemi-
nisteriet i bemærkningerne til lov-
forslaget beskriver konsekvenser-
ne, hvis man benytter overgangs-
reglen.
Det er præciseret i bemærkningerne
til lovforslaget, hvad der skal være
måletidspunktet, hvis den selv-
stændigt erhvervsdrivende benytter
overgangsreglen. Endvidere er det
præciseret i bemærkningerne, hvad
der gælder, hvis overgangsreglen
benyttes, og hvad der gælder, hvis
den fastfryses den 10. juni 2014.
Når den selvstændigt erhvervsdri-
vende vælger at anvende den fore-
slåede overgangsregel, der vedrører
perioden fra og med den 11. juni
2014 til og med den 8. september
2014, gælder valget for alle disposi-
tioner foretaget i perioden, og som
omfattes af virksomhedsskattelo-
vens § 10, stk. 6. Det gælder endvi-
dere, at beløbet skal opgøres på
baggrund af sikkerhedsstillelsens
størrelse. Gældens kursværdi vil
derfor være uden betydning i peri-
oden, når den selvstændigt er-
hvervsdrivende vælger at anvende
den foreslåede overgangsregel.
Hvis den selvstændigt erhvervsdri-
vende vælger at benytte overgangs-
reglen, vil det relevante være det
højeste træk i perioden fra og med
den 11. juni 2014 til og med den 8.
september 2014. Det betyder, at
den selvstændigt erhvervsdrivende
kan trække op til 500.000 kr., som
kreditten var trukket op til pr. 11.
juni 2014. Der skal derfor ikke ske
beskatning af de 100.000 kr., som
den selvstændigt erhvervsdrivende
har trukket i oktober måned 2014.
Endvidere spørger Finansrådet til,
om det ved anvendelse af over-
gangsreglen vil være sikkerhedens
størrelse, der skal anvendes, eller
den mindste værdi af henholdsvis
gældens kursværdi eller sikkerhe-
dens størrelse pr. 8. september
2014.
Vil der fremadrettet alene kunne
trækkes op til 400.000 kr. i de til-
fælde, hvor kassekreditten med
trækningsret og sikkerhed i VSO-
aktiver på 1.000.000 kr. pr. 8. sep-
tember 2014 var nedbragt til ek-
sempelvis 400.000 kr. Eller kan
der trækkes op til 500.000 kr., som
kreditten var trukket op til pr. 11.
juni 2014. Der henvises til, at der
allerede er trukket op til 500.000
kr. i oktober 2014 i den tro, at det-
te var muligt efter den hidtil gæl-
Side 19 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dende overgangsregel. Vil de
100.000 kr., der trækkes i oktober,
skulle beskattes.
Finansrådet foreslår, at kreditten
fra den 9. september 2014 maksi-
malt kan forhøjes til et beløb sva-
rende til den laveste værdi af enten
gældens kursværdi eller sikker-
hedsstillelsens størrelse den 8. sep-
tember 2014, hvis denne værdi er
højere end værdien opgjort den
10. juni 2014.
Dette er præciseret i lovforslaget.
Det er præciseret i lovforslaget,
hvad der skal være måletidspunktet,
hvis den selvstændigt erhvervsdri-
vende benytter overgangsreglen.
Dermed er det ligeledes præciseret,
hvad værdien af kreditten skal være
fra den 9. september 2014.
Forsikring & Pension
Forsikring & Pension beder Skat-
teministeriet bekræfte, at ophævel-
sen af bekendtgørelse nr. 1405 af
14. december 2004 om udjæv-
ningsreserver inden for kredit- og
kautionsforsikring medfører, at
der ikke kan foretages fradrag for
henlæggelser til udjævningsreser-
ven i indkomståret 2016, og at al-
lerede foretagne fradrag for hen-
læggelser til udjævningsreserven
opgjort pr. 31. december 2015 skal
medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst og dermed
beskattes i indkomståret 2016.
Skatteministeriet kan bekræfte, at
ophævelsen af bekendtgørelse nr.
1405 af 14. december 2004 om ud-
jævningsreserver inden for kredit-
og kautionsforsikring medfører, at
der ikke kan foretages fradrag for
henlæggelser til udjævningsreserven
i indkomståret 2016 og at allerede
foretagne henlæggelser til udjæv-
ningsreserven opgjort pr. 31. de-
cember 2015 skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige
indkomst og dermed beskattes i
indkomståret 2016.
Danske Revisorer –
FSR
FSR påpeger, at det bør overvejes
at indføre regler, som sikrer, at der
ikke sker beskatning i strid med
EU-retten i tiden indtil den 1. juli
2016. Der spørges til, om Skatte-
ministeriet agter, at foreslå regler,
som giver skatteydere, der er ble-
vet beskattet i strid med EU-retten
i tidligere indkomstår ret til genop-
tagelse.
FSR anmoder Skatteministeriet,
Der henvises til kommentaren til
Advokatsamfundet.
Der henvises til kommentaren til
Side 20 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
om en begrundelse for, at inde-
holdelsesprocenten i forbindelse
med udlodning af udbytte ikke fo-
reslås nedsat.
FSR anbefaler, at Skatteministeriet
nøje overvejer, om der skal ind-
sættes en overgangsbestemmelse i
forbindelse med den forslåede
ændring af ABL § 4A, stk. 2, så
ændringen ikke udløser beskatning
som følge af statusskift.
Virksomhedsordningen
FSR opfordrer til, at der foretages
en systematisk gennemgang af
konsekvenserne af L 200, og at
der på grundlag heraf udarbejdes
et mere omfattende lovforslag, der
tager hånd om de problemer, som
L 200 har givet anledning til.
FSR anfører, at reglen om beskat-
ning af sikkerhedsstillelser er
upræcis, idet den omfatter både di-
rekte sikkerhedsstillelser i aktiver
og sikkerhedsstillelser, der kan
sidestilles med sikkerhedsstillelser i
aktiver. Der lægges derfor op til
særdeles vanskelige konkrete for-
tolkninger, som en almindelig er-
hvervsdrivende ikke har en reel
mulighed for at kunne gennem-
skue. Derudover anføres det, at
reglen om beskatning af sikker-
hedsstillelser efter bemærkninger-
ne medfører en beskatning, der
nærmest må sidestilles med en
strafsanktion, idet der gennemfø-
res en beskatning, uden at der fo-
religger en underliggende indtægt.
DVCA.
Der henvises til kommentaren til
Danmarks Rederiforening.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Der henvises til, at lovforslaget er
ændret, jf. kommentaren til agro-
Skat.
Det er i øvrigt Skatteministeriets
opfattelse, at det er nødvendigt at
lade direkte sikkerhedsstillelser i ak-
tiver og indirekte sikkerhedsstillel-
ser i aktiver være omfattet af den
foreslåede regel om overførsel ved
sikkerhedsstillelse i virksomheds-
skattelovens § 4 b, stk. 1, hvis reg-
len skal være effektiv og sikre, at
der ikke sker en utilsigtet udnyttelse
af virksomhedsordningen. Ved en
sikkerhedsstillelse af virksomhe-
dens aktiver er det opfattelsen, at
den selvstændigt erhvervsdrivende
gør brug af værdier i virksomheds-
ordningen.
I forhold afgrænsningsvanskelighe-
FSR anfører i tilknytning til oven-
Side 21 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
stående, at formålet med reglerne
om beskatning af sikkerhedsstillel-
se i sig selv er at ”strafsanktione-
re” selve sikkerhedsstillelsens i
form af en beskatning. Og at det
er en strafsanktion, der ligger uden
for det normale strafferetlige sy-
stem, og en strafsanktion, der også
rammer simpel uagtsomhed. Efter
FSRs opfattelse virker det som en
unødig hård straf, når det tages i
betragtning, at den skattepligtige
har stillet sikkerhed i egne aktiver
for sin egen gæld.
FSR foreslår, at der laves en alter-
nativ værnsregel ved at indsætte et
nyt punktum efter § 11, stk. 4, 1.
pkt., og tilføje et nyt stk. 5.
I § 11, stk. 4, indsættes som 2.
pkt.:
”Hvis der er stillet sikkerhed i
aktiver i virksomhedsordningen for gæld,
der ikke indgår i virksomhedsordningen,
kan der ligeledes ikke foretages foreløbig
beskatning efter § 10, stk. 2.”
I § 11, indsættes som stk. 5.:
”Stk. 4, 2. pkt. finder ikke anvendelse,
hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som
led i sædvanlig forretningsmæssig disposi-
tion.”
Derefter kan § 10, stk. 6 og 7 op-
hæves.
derne vedrørende sikkerhedsstillel-
se henvises der til kommentaren til
agroSkat.
Såfremt den selvstændigt erhvervs-
drivende ikke ønsker at blive om-
fattet af reglen om overførsel ved
sikkerhedsstillelse, er det altid mu-
ligt at hæve midlerne i virksom-
hedsordningen i overensstemmelse
med hæverækkefølgen.
Hvis den selvstændigt erhvervsdri-
vende alene skulle miste adgang til
at spare op i virksomhedsordnin-
gen, hvis de stillede virksomhedens
aktiver til sikkerhed for gæld, der
ikke indgår i ordningen, vil det ikke
hindre sikkerhedsstillelser på et
tidspunkt, hvor den selvstændigt
erhvervsdrivende ikke længere har
interesse i at spare op i ordningen.
Det er derfor opfattelsen, at den
foreslåede værnsregel ikke effektivt
vil hindre en utilsigtet udnyttelse af
virksomhedsordningen via sikker-
hedsstillelse i alle situationer.
Skatteministeriet kan derfor ikke
imødekomme forslaget til en alter-
nativ værnsregel.
Der henvises til, at lovforslaget er
ændret, jf. kommentaren til agro-
Skat.
FSR henviser til, at det fremgår af
betænkningen afgivet af Skatteud-
valget den 8. september 2014 til L
200, at: ”Det
beløb, der anses for over-
ført til den skattepligtige ifølge den fore-
slåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskat-
teloven, overføres uden for den almindeli-
ge hæverækkefølge. Det sker, ved at be-
Side 22 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
løbet tillægges virksomhedens indkomst
og anses for hævet af den skattepligtige.”
Med udgangspunkt i bemærknin-
gerne til L 200 og i lovforslagets
eksempel, anfører FSR, at den
skattemæssige konsekvens af en
sikkerhedsstillelse efter lov nr. 992
af 16. september 2014 vil være
følgende, hvis det derudover for-
udsættes, at virksomhedens skat-
tepligtige overskud uden sikker-
hedsstillelsen udgjorde minus
375.000 kr. og den skattepligtiges
kapitalindkomst (sammen med
evt. ægtefælles kapitalindkomst)
udgjorde plus 375.000 kr.:
Virksomhedens skattepligtige
overskud ændres fra – 375.000 kr.
til 0 kr. Modregning af virksom-
hedsunderskud i ægtefællernes po-
sitive kapitalindkomst ændres fra
375.000 kr. til 0 kr., således at den
skattepligtiges kapitalindkomst
ændres fra 0 kr. til 375.000 kr., og
sikkerhedsstillelsen dermed i dette
tilfælde reelt beskattes som kapi-
talindkomst. Der er ikke sket æn-
dringer i den skattepligtiges per-
sonlige indkomst.
FSR beder Skatteministeriet i rela-
tion til det konkrete eksempel at
redegøre for, om det er rigtigt for-
stået i forhold til lovbemærkninger
til L 200.
Endvidere beder FSR Skattemini-
steriet om at bekræfte, at hensig-
ten med indsættelsen af 3. pkt. i §
10, stk. 6 er, at sikkerhedsstillelsen
altid skal beskattes som personlig
indkomst.
Der henvises til, at lovforslaget er
ændret, jf. kommentaren til agro-
Skat.
Side 23 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR ønsker præciseret, hvordan
det foreslåede stk. 11 til lov nr.
992 af 16. september 2014 skal
forstås i forhold til f.eks. § 10, stk.
9.
En situation kunne f.eks. være, at
den skattepligtige har stillet en sik-
kerhed på 2 mio. kr. for en kasse-
kredit med et træk pr. 10. juni
2014 på 1 mio. kr. I perioden fra
den 11. juni 2014 til den 8. sep-
tember 2014 hæves der yderligere
1 mio. kr., så både sikkerhedsstil-
lelsen og gælden pr. 8. september
2014 udgør 2 mio. kr. Kan sikker-
hedsstillelsen på 2 mio. kr. så aflø-
ses af en ny sikkerhedsstillelse på 2
mio. kr. i perioden frem til den 31.
december 2017, uden at virksom-
hedsskattelovens § 10, stk. 6, fin-
der anvendelse?
Der henvises til kommentaren til
Finansrådet.
Der henvises til kommentaren til
Finansrådet.
Det er i øvrigt præciseret i lov-
forslaget, hvorledes undtagelsen
om at kunne stille sikkerhed, uden
at sikkerhedsstillelse omfattes af
reglen om beskatning ved sikker-
hedsstillelse eller reglen om over-
førsel ved sikkerhedsstillelse, skal
forstås i forhold til den foreslåede
overgangsregel.
I forhold til det konkrete eksempel
vil afløsningen af sikkerhedsstillel-
sen hverken omfattes af virksom-
hedsskattelovens § 10, stk. 6, eller
den foreslåede § 4 b, stk. 1, i virk-
somhedsskatteloven, når afløsnin-
gen sker inden den 1. januar 2018.
Det bemærkes, at der med nærvæ-
rende lovforslag ikke er tiltænkt
ændringer af virksomhedsskattelo-
vens § 11, stk. 4, hvorefter det
fremgår, at der ikke kan spares op i
virksomhedsordningen, såfremt be-
tingelserne for beregning af rente-
korrektion er opfyldt. Det vil sige,
at indskudskontoen primo og ulti-
mo indkomståret er negativ.
I forbindelse med indførelsen af
reglen om beskatning ved sikker-
hedsstillelse i virksomhedsskattelo-
vens § 10, stk. 6, ved lov nr. 992 af
16. september 2014 blev der også
FSR foreslår, at værnsreglen i virk-
somhedsskattelovens § 11, stk. 4,
alene skal begrænse opsparings-
mulighederne, hvis indskudskon-
toen ultimo er negativ.
FSR anmoder Skatteministeriet
om at bekræfte, at i det omfang,
den skattepligtige kan godtgøre, at
låneprovenuet fra den pågældende
gæld er anvendt til at finansiere
Side 24 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
det aktiv, der er stillet til sikkerhed
for gælden, vil det i sig selv med-
føre, at sikkerhedsstillelsen anses
for at være foretaget som led i en
sædvanlig forretningsmæssig di-
sposition.
I tilknytning til ovenstående be-
mærkes det, at der som hjælpekri-
terie kunne lægges vægt på, at gæl-
den ikke overstiger den samlede
anskaffelsessum inkl. forbedringer
for det aktiv, der nu anvendes er-
hvervsmæssigt i forbindelse med
vurderingen af, hvornår der sker
overgang fra privat- til erhvervs-
mæssig anvendelse.
indført en række undtagelser hertil.
Det foreslås, at disse undtagelser
videreføres som undtagelser til den
foreslåede regel om overførsel ved
sikkerhedsstillelse i virksomheds-
skattelovens § 4 b, stk. 1. Der ses
ikke grundlag for at ændre anven-
delsesområdet for undtagelserne til
reglen om overførsel ved sikker-
hedsstillelse.
Der vil derfor være tale om en
konkret vurdering, der baserer sig
på de konkrete omstændigheder
vedrørende optagelsen af lånet.
Det kan derfor hverken be- eller
afkræfte spørgsmålet, men der skal
i stedet henvise til, at der kan rettes
henvendelse til SKAT i form af fx
bindende svar med henblik på at
afklaring af spørgsmålet.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
FSR påpeger, at der under hen-
synstagen til de meget vidtræk-
kende konsekvenser af en sikker-
hedsstillelse kunne forventes, dels
at denne sidestillelse med sikker-
hed i aktiver skulle være en absolut
undtagelse, og dels at lovbemærk-
ningerne skulle give mere præcise
vejledninger til, hvornår en side-
stillelse kunne komme på tale.
FSR bemærker, at borgernes rets-
sikkerhed ikke havde den største
prioritet ved lov nr. 992 af 16. sep-
tember 2014, hvorfor FSR mener,
at loven bør gennemgå et service-
tjek.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Det er opfattelsen, at der med nær-
værende lovforslag sker et service-
tjek, der sikrer, at indgrebet i virk-
somhedsordningen (L 200) præci-
seres yderligere, således at det
kommer til at fremgå klart og tyde-
ligt af virksomhedsskatteloven,
Side 25 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvilke skattemæssige konsekvenser
sikkerhedsstillelse med virksomhe-
dens aktiver har, herunder at det
også præciseres, hvornår en sikker-
hedsstillelse vurderes at være om-
fattet af den foreslåede regel om
overførsel ved sikkerhedsstillelse i
virksomhedsskattelovens § 4 b, stk.
1.
Genbeskatning af faste driftssteders un-
derskud
FSR opfordrer til, at lovforslagets
bestemmelse, som er en følge af
EU-dommen om genbeskatning af
faste driftssteders underskud fra
før 2005, udvides til også at om-
handle genbeskatning vedrørende
underskud fra før 2005 i uden-
landske datterselskaber.
EU-dommen vedrører konkret
spørgsmålet om genbeskatning af
faste driftssteder. Det vurderes, at
situationen ved genbeskatning af
udenlandske datterselskaber ikke
nødvendigvis er sammenlignelig.
EU-domstolen lægger i præmisser-
ne vægt på, at Danmark, ved at op-
kræve dansk skat af overskud i de
faste driftssteder, har ligestillet de
faste driftssteder i udlandet med
hjemmehørende faste driftssteder,
for så vidt angår fradrag for under-
skud. I modsætning til udenlandske
faste driftssteder var indkomsten i
udenlandske datterselskaber ikke
som udgangspunkt omfattet af
dansk beskatning. Indkomsten i
udenlandske datterselskaber var
alene omfattet af dansk beskatning,
hvis moderselskabet valgte sambe-
skatning med datterselskabet, hvil-
ket i praksis alene skete i tilfælde af
underskud i det udenlandske dat-
terselskab. De daværende sambe-
skatningsregler medførte således
ikke, at Danmark opkrævede dansk
skat af overskuddet i udenlandske
datterselskaber.
Side 26 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Hansen TaxLegal
Hansen TaxLegal beder Skattemi-
nisteriet bekræfte, at et selskab,
der er omfattet af subjektiv skatte-
pligt, vil være omfattet af § 3, nr.
1, hvorfor gevinst på aktier m.v. i
pågældende datterselskab er skat-
tefri.
Hansen TaxLegal beder endvidere
Skatteministeriet bekræfte, at ge-
vinst på aktier m.v. i et dattersel-
skab er skattefri i en situation,
hvor et selskab har juridisk hjem-
sted i Land 1, men er skattemæs-
sigt hjemmehørende i Land 2 (ef-
ter princippet om ledelsens sæde)
og dermed er selskabsskattepligtigt
til Land 2.
Der henvises til kommentaren til
Advokatsamfundet.
Datterselskabet vil skulle være sel-
skabsskattepligtigt i hjemlandet.
Med hjemlandet forstås det land,
hvor selskabet er hjemmehørende,
inkl. efter en dobbeltbeskatnings-
overenskomst. Dette er præciseret
i lovforslaget.
KPMG
KPMG opfordrer til, at fondsbe-
skatningslovens § 4, stk. 2, bringes
i overensstemmelse med EU-
traktatens bestemmelser om kapi-
talens frie bevægelighed, således at
der også gives fradrag for uddelin-
ger til modtagere, der er skatteplig-
tige i udlandet af de modtagne ud-
delinger. Dette kan naturligt ske
ved at medtage den nødvendige
ændring i det foreliggende lov-
forslag.
EU-Domstolen har den 17. sep-
tember 2015 afsagt en dom om de
østrigske fondsbeskatningsregler
(C-589/13). Dommen fastslår, at
de østrigske regler var i strid med
kapitalens frie bevægelighed, idet
de gjorde fradrag for fondsuddelin-
ger afhængig af, at modtageren er
skattepligtig i fondens hjemland.
Dommen og dens konsekvenserne
for dansk ret overvejes for tiden.
Landbrug & Fødevarer
Det er Landbrug & Fødevarers
opfattelse, at der er behov for et
gennemgribende eftersyn af virk-
somhedsskatteloven.
Landbrug & Fødevarer bemærker,
at lovforarbejderne til henholdsvis
lovforslaget den 11. juni 2014 og
den 8. september 2014 er i mod-
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Der henvises til, at lovforslaget er
ændret, jf. kommentaren til agro-
Skat.
Side 27 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
strid med hinanden, hvorfor det
anbefales, at det tydeliggøres i lov-
teksten, hvordan beskatningen
skal ske.
Landbrug & Fødevarer anbefaler,
at der laves klare retningslinjer for
hvilke typer af sikkerhedsstillelser,
der er omfattet af L 200. I den
forbindelse ønskes det, at Skatte-
ministeriet gør en indsats for at
undgå, at kommercielt udbredte
former for sikkerhedsstillelser
rammes, for at gøre indgrebet så
lidt byrdefuldt som muligt.
I tilknytning til ovenstående fore-
slår Landbrug & Fødevarer endvi-
dere, at den indførte undtagelse
for ”sædvanlige forretningsmæssi-
ge dispositioner” også bør finde
bredere anvendelse.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
I forbindelse med indførelsen af
reglen om beskatning ved sikker-
hedsstillelse i virksomhedsskattelo-
vens § 10, stk. 6, ved lov nr. 992 af
16. september 2014 blev der også
indført en række undtagelser hertil.
Det foreslås, at disse undtagelser
videreføres som undtagelser til den
foreslåede regel om overførsel ved
sikkerhedsstillelse i virksomheds-
skattelovens § 4 b, stk. 1. Der ses
ikke grundlag for at ændre anven-
delsesområdet for undtagelserne til
reglen om overførsel ved sikker-
hedsstillelse.
At der er tale om sikkerhedsstillelse
i forbindelse med generationsskifte,
er i sig selv ikke tilstrækkeligt til, at
sikkerhedsstillelsen er foretaget
som led i en sædvanlig forret-
ningsmæssig disposition, jf. den fo-
reslåede § 4 b, stk. 2, i virksom-
hedsskatteloven, og derved undta-
ges fra den foreslåede hovedregel i
virksomhedsskattelovens § 4 b, stk.
1. Det vil imidlertid bero på en
konkret vurdering, om den foreslå-
Landbrug & Fødevarer foreslår, at
man giver mulighed for at stille
virksomhedsaktiver til sikkerhed,
hvis det er til brug for generati-
onsskifte.
Side 28 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ede § 4 b, stk. 2, i virksomhedsskat-
teloven finder anvendelse. Ved
vurderingen lægges der vægt på,
om sikkerhedsstillelsen er foretaget
som led i en sædvanlig forret-
ningsmæssig disposition og, om di-
spositionen i form af sikkerheds-
stillelsen tjener et forretningsmæs-
sigt formål for den selvstændigt er-
hvervsdrivendes virksomhed under
virksomhedsordningen.
Landbrug & Fødevarer foreslår
endvidere, at kaution sidestilles
med en kassekredit, så der først
sker beskatning, når/hvis kautio-
nen bliver aktuel.
Kaution er også en sikkerhedsstil-
lelse, men karakteriseres ofte som
en personel sikkerhed, mens fx
pant karakteriseres som en reel sik-
kerhed, der giver panthaver ret til
at søge fyldestgørelse i det pantsat-
te aktiv, hvis denne ikke modtager
de aftalte ydelser. Den foreslåede
regel om overførsel ved sikker-
hedsstillelse i virksomhedsskattelo-
vens § 4 b, stk. 1, er en værnsregel,
og i særlige situationer kan kautio-
ner blive omfattet af reglen, fordi
det er en sikkerhedsstillelse, om
end den er personel.
Det bemærkes desuden, at det er
opfattelsen, at en kaution, der ikke
er aktualiseret, også kan indebære,
at der gøres brug af virksomhedens
aktiver uden om hæverækkefølgen.
Forslaget kan ikke imødekommes.
Landbrug & Fødevarer anbefaler,
at reglen om sikkerhedsstillelse i
blandet benyttede ejendomme
ændres, således at hvis værdien af
den private del af ejendommen
opgøres efter anskaffelsessum-
men, så skal der være mulig at
medregne forbedringer.
I forbindelse med indførelsen af
reglen om beskatning ved sikker-
hedsstillelse i virksomhedsskattelo-
vens § 10, stk. 6, ved lov nr. 992 af
16. september 2014 blev der også
indført en række undtagelser hertil.
Det foreslås, at disse undtagelser
videreføres som undtagelser til den
Side 29 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
I forlængelse af ovenstående bør
det endvidere også præciseres,
hvad der gælder, hvis der sker om-
eller nybygning vedrørende et ek-
sisterende stuehus.
foreslåede regel om overførsel ved
sikkerhedsstillelse i virksomheds-
skattelovens § 4 b, stk. 1. Der ses
ikke grundlag for at ændre anven-
delsesområdet for undtagelserne til
reglen om overførsel ved sikker-
hedsstillelse.
I øvrigt er det opfattelsen, at det
ikke er nødvendigt med en ændring
af de eksisterende regler, fordi det
allerede er muligt at medregne for-
bedringer til ejendomsværdien, hvis
disse er foretaget efter fastsættelsen
af ejendomsværdien.
I forhold til nybygning af en ejen-
dom er det opfattelsen, at det er
anskaffelsessummen finder anven-
delse, såfremt der ikke er fast en
ejendomsværdi.
Landbrug & Fødevarer bemærker,
at det ikke klart fremgår af loven,
hvad der sker, hvis der er omkost-
ninger forbundet med omlægning
af gæld (ny sikkerhedsstillelse).
Ifølge Skatteministeriet tillægges
omkostningerne gældens kursvær-
di, hvilket kan medføre, at betin-
gelsen for skattefrihed ikke er op-
fyldt. Det virker uhensigtsmæssigt,
at omkostningerne kan udgøre
skattepligtig sikkerhedsstillelse.
I forbindelse med indførelsen af
reglen om beskatning ved sikker-
hedsstillelse i virksomhedsskattelo-
vens § 10, stk. 6, ved lov nr. 992 af
16. september 2014 blev der også
indført en række undtagelser hertil.
Det foreslås, at disse undtagelser
videreføres som undtagelser til den
foreslåede regel om overførsel ved
sikkerhedsstillelse i virksomheds-
skattelovens § 4 b, stk. 1. Der ses
ikke grundlag for at ændre anven-
delsesområdet for undtagelserne til
reglen om overførsel ved sikker-
hedsstillelse.
I forbindelse med indførelsen af
reglen om beskatning ved sikker-
hedsstillelse i virksomhedsskattelo-
vens § 10, stk. 6, ved lov nr. 992 af
16. september 2014 blev der også
indført en række undtagelser hertil.
Landbrug & Fødevarer henviser
til, at der sker forskelsbehandling
af selvstændige og selskabsejere,
og at denne forskelsbehandling
virker hæmmende på selvstændi-
ges investeringsmuligheder. Det
Side 30 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
påpeges derfor, at der bør laves en
undtagelsesbestemmelse således,
at sikkerhedsstillelse vedrørende
aktier, der har tilknytning til en er-
hvervsmæssig virksomhed, ikke er
omfattet af de nye regler.
Det foreslås, at disse undtagelser
videreføres som undtagelser til den
foreslåede regel om overførsel ved
sikkerhedsstillelse i virksomheds-
skattelovens § 4 b, stk. 1. Der ses
ikke grundlag for at ændre anven-
delsesområdet for undtagelserne til
reglen om overførsel ved sikker-
hedsstillelse.
I øvrigt bemærkes det, at den fore-
slåede § 4 b, stk. 2, i virksomheds-
skatteloven indebærer, at der kan
stilles sikkerhed, hvis det sker som
led i en sædvanlig forretningsmæs-
sig disposition. Hvorvidt en sikker-
hedsstillelse tjener et forretnings-
mæssigt formål for den selvstændi-
ges virksomhed under virksom-
hedsordningen, vil bero på en kon-
kret vurdering af den enkelte di-
sposition. Det er derfor ikke muligt
generelt at afgøre, om sikkerheds-
stillelse for finansiering til investe-
ring i aktier vil være mulig, men det
er ikke udelukket.
Landbrug & Fødevarer bemærker,
at aktionærer i aktie- og anparts-
selskaber kan stille deres akti-
er/anparter i selskabet til sikker-
hed for privat låneoptagelse. Selv-
stændigt erhvervsdrivende beskat-
tes, hvis de stiller erhvervsmæssige
aktiver til sikkerhed. Denne for-
skelsbehandling virker urimelig og
i strid med det grundlæggende
formål med virksomhedsordnin-
gen.
Landbrug & Fødevarer anbefaler,
at Skatteministeriet ser nærmere
på muligheden for at lette genera-
tionsskifte ved at udvide mulighe-
Forskellen skyldes valg af organisa-
tionsform. Der er fordele og ulem-
per ved at vælge den ene organisa-
tionsform frem for en anden.
Eventuelle ændringer i virksom-
hedsskatteloven som følge af den
eksisterende praksis for erhvervs-
mæssigt udlån er ikke en del af det-
Side 31 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
derne for finansiering med rentefri
anfordringslån.
Landbrug & Fødevarer opfordrer
til, at præcisere i lovteksten, hvor-
dan træk på en kassekredit i perio-
den frem til den 10. juni 2014 skal
behandles. Landbrug & Fødevarer
anbefaler, at, man præciserer, at
træk på en kassekredit før 10. juni
2014 kun beskattes, hvis de over-
stiger hidtidige træk på den samme
kredit foretaget efter sikkerheds-
stillelsen.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
man ifølge SKAT bliver beskattet,
hvis man indtræder i virksom-
hedsordningen og har stillet er-
hvervsmæssige aktiver til sikker-
hed for privat gæld, inden man
indtræder. Dette fremgår ikke af
lovteksten.
Landbrug & Fødevarer påpeger, at
det bør præciseres, at der ikke er
tale om sikkerhedsstillelse i de si-
tuationer, hvor erhvervsdrivende
ægtefæller/samlevere hæfter sub-
sidiært for den anden ægtefæl-
le/samlevers gæld.
te lovforslag.
Det er præciseret i lovforslagets
bemærkninger, at træk på en kasse-
kredit før den 11. juni 2014 ikke
har skattemæssige konsekvenser.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Kommentaren opfattes således, at
den subsidiære hæftelse fx sker i
form af kaution.
I dette tilfælde kan det bekræftes,
at kautionen som udgangspunkt
ikke omfattes af den foreslåede
regel om overførsel ved sikker-
hedsstillelse i § 4 b, stk. 1, i virk-
somhedsskatteloven. Under særli-
ge omstændigheder vil en kaution
dog kunne anses for at være en
sikkerhedsstillelse.
Den foreslåede regel om overfør-
sel ved sikkerhedsstillelse i § 4 b,
stk. 1, i virksomhedsskatteloven, er
en værnsregel, som har til formål
at sikre, at virksomhedens aktiver
ikke stilles til sikkerhed for gæld
Landbrug & Fødevarer anbefaler,
at det tydeliggøres, hvordan man
skal beskattes ved flydende sikker-
hedsstillelser. Der søges en løs-
ning, der mindsker de administra-
tive byrder for erhvervslivet.
Side 32 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
uden for virksomhedsordningen
som et alternativ til at hæve mid-
lerne via hæverækkefølgen. Vælger
den selvstændigt erhvervsdrivende
at stille sikkerhed i virksomhedens
aktiver, har dette såvel beskat-
ningsmæssige som administrative
konsekvenser.
Det er Skatteministeriets opfattel-
se, at det ikke er muligt lade fly-
dende sikkerhedsstillelser være
fastlåst til handelsværdien af even-
tuelle aktiver på tidspunktet for
sikkerhedsstillelsen, fordi det efter-
følgende er muligt at føre yderlige-
re aktiver ind under fx et virksom-
hedspant, hvorved værdien af sik-
kerhedsstillelsen kan øges uden
skattemæssige konsekvenser. Det-
te vil kunne føre til en utilsigtet
udnyttelse af virksomhedsordnin-
gen, hvorved virksomhedens akti-
ver stilles til sikkerhed via en fly-
dende sikkerhedsstillelse.
Landbrug & Fødevarer bemærker,
at de store uklarheder om af-
grænsningen af L 200 har gjort det
vanskeligt at vurdere, om omvalg
er nødvendigt og/eller hensigts-
mæssigt. Det anføres derfor, at der
med den nye lovændring bør gives
mulighed for generelt at foretage
omvalg for både indkomståret
2013 og 2014.
Landbrug & Fødevarer anbefaler,
at det præciseres, at bagatelgræn-
sen kun skal overholdes i ind-
komståret 2014 for at undgå be-
skatning.
Lovforslaget er ændret, således at
der gives mulighed for omvalg af
visse dispositioner for indkomst-
årene 2013 til og med 2015.
Eventuelle præciseringer af baga-
telgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992
af 16. september 2014 er ikke en
del af dette lovforslag.
Det er Skatteministeriets opfattelse,
at det ikke er nødvendigt at præci-
Side 33 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sere reglen om en bagatelgrænse, da
det fremgår klart af forarbejderne
til reglen, hvorledes den skal for-
stås.
I øvrigt bemærkes det, at bagatel-
grænsen alene finder anvendelse
for selvstændigt erhvervsdrivende,
der anvendte virksomhedsordnin-
gen i indkomståret 2014, henholds-
vis indkomståret 2015 hvis ind-
komståret 2015 var påbegyndt den
11. juni 2015. Såfremt saldoen på
indskudskontoen i efterfølgende
indkomstår bliver negativ eller en
negativ saldo forøges bortfalder
bagatelgrænsen, hvilket indebærer,
at der ikke længere vil kunne spares
op i virksomhedsordningen, jf.
virksomhedsskattelovens § 11, stk.
4.
SEGES
SEGES mener ikke, at der er tale
om en præcisering af § 10, stk. 6,
da der ikke er overensstemmelse
mellem den eksisterende bestem-
melse og den udformning af § 10,
stk. 6, 3. pkt., vil få.
SEGES bemærker, at det ud fra et
retssikkerhedsmæssigt synspunkt
er yderst betænkeligt, at der uden
en direkte lovhjemmel i lovforsla-
gets og hovedlovens ordlyd indfø-
res en beskatning af sikkerhedsstil-
lelser via bemærkninger i en be-
tænkning. Det anses ligeledes at
være i strid med grundlovens § 43.
Endvidere bemærker SEGES, at
der ikke bør ske lovgivning med
tilbagevirkende kraft, og det anbe-
fales, at hvis der sker indsættelse af
Der henvises til, at lovforslaget er
ændret, jf. kommentaren til agro-
Skat.
Der henvises til, at lovforslaget er
ændret, jf. kommentaren til agro-
Skat.
Der henvises til, at lovforslaget er
ændret, jf. kommentaren til agro-
Skat.
Side 34 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
§ 10, stk. 6, 3. pkt., som anført i
lovforslaget, så bør det alene have
fremtidig virkning.
Det er i lovforslaget foreslået, at
den foreslåede regel om overførsel
ved sikkerhedsstillelse i § 4 b, stk.
1, i virksomhedsskatteloven, træder
i kraft den 1. juli 2016. Det vil sige,
at den gældende § 10, stk. 6, i virk-
somhedsskatteloven har virkning
frem til dette tidspunkt.
Det er præciseret i lovforslaget,
hvorledes et træk på en kassekredit
i perioden den 11. juni 2014 til den
8. september 2014 skal behandles,
hvis der var stillet sikkerhed for
kassekreditten den 10. juni 2014.
I forbindelse med overgangsreglen
i lovforslaget, mener SEGES, at
det bør præciseres, at træk på en
privat kassekredit i perioden 11.
juni 2014 til 8. september 2014 ik-
ke udgør en sikkerhedsstillelse,
hvis der i perioden forud for 11.
juni 2014 var stillet sikkerhed for
et højere beløb end trækket på
kassekreditten.
SEGES beder Skatteministeriet
bekræfte, at det ikke er saldoen på
kassekreditten den 10. juni 2014,
der udgør en ”gammel sikkerheds-
stillelse”, men det højeste træk på
kassekreditten frem til 10. juni
2014.
Skatteministeriet forstår det anførte
således, at der spørges til, om træk
på en privat kassekredit, for hvilken
der er stillet sikkerhed i virksomhe-
dens aktiver før virkningsdatoen
den 11. juni, kan medtages i vurde-
ringen af ”det højeste træk i året”.
Dette kan ikke bekræftes. Det hø-
jeste træk i året regnes fra og med
den 11. juni 2014. Dette er præcise-
ret i lovforslagets bemærkninger.
SEGES bemærker, at der i et sty-
resignal af 3. december 2014 ved-
rørende aktielån bliver givet mu-
lighed for, at selskabet kan udlod-
de et aktionærlån, der er beskattet
efter ligningslovens § 16 E i et ef-
terfølgende år uden skattemæssige
konsekvenser. Dette harmonerer
ikke med, at man lovgivningsmæs-
sigt vil beskatte sikkerhedsstillel-
ser, hvor virksomhedens aktiver er
Forskellen skyldes valg af organi-
sationsform. Der er fordele og
ulemper ved at vælge den ene or-
ganisationsform frem for en an-
den.
Side 35 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
stillet til sikkerhed for lån uden for
virksomhedsordningen.
SEGES oplyser, at de i et svar fra
SKAT, har fået oplyst, at hvis der
er etableret en sikkerhedsstillelse i
et indkomstår, hvor virksomheds-
ordningen ikke er benyttet, så bli-
ver sikkerhedsstillelsen beskattet i
det indkomstår, hvor man indtræ-
der i virksomhedsordningen. Det-
te menes ikke at være i overens-
stemmelse med lovteksten, hvor
tidspunktet for opgørelsen angives
at være det tidspunkt, hvor der
stilles sikkerhed. Det vil derfor
være relevant, at indsætte en
hjemmel i forbindelse med frem-
sættelsen af lovforslaget, som i gi-
vet fald bør have fremtidig virk-
ning.
SEGES bemærker, at hvis der,
som anført af skatteministeren i
svar på spørgsmål nr. 362 fra Skat-
teudvalget (1. folketingssamling
2014-2015), skal ske opgørelse til
handelsværdien, hver gang der
sker tilgang af aktiver, omfattet af
virksomhedspantet, vil der være
tale om betydelige administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
SEGES påpeger, at det bør præci-
seres, at der ikke er tale om sik-
kerhedsstillelse i de situationer,
hvor erhvervsdrivendes ægtefæller
og samlevere hæfter subsidiært for
ægtefælle/samlevers gæld. Situati-
onen bør sidestilles med solidarisk
hæftelse i et interessentskab.
SEGES bemærker, at det ikke
klart fremgår af lovforslaget, hvil-
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Der henvises til kommentaren til
Landbrug & Fødevarer.
Der henvises til kommentaren til
Landbrug & Fødevarer.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Side 36 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ke sikkerhedsstillelser, der omfat-
tes.
Hvis det er lovgivers hensigt at
beskatte kautionsforpligtelse alle-
rede på tidspunktet for underskrif-
ten, så bør det fremgå af lovtek-
sten og alene have fremadrettet
virkning. SEGES mener, at kauti-
onsforpligtelsen bør overføres ef-
terhånden, som den bliver aktuel.
Dermed sidestilles sikkerhedsstil-
lelse i form af kaution med sikker-
hedsstillelse for private kassekre-
ditter.
Endvidere mener SEGES, at det
bør præciseres, at der ikke er tale
om en sikkerhedsstillelse for den
erhvervsdrivende, hvis det er ægte-
fællen, der kautionerer for 3.
mands gæld.
Der henvises til kommentaren til
Landbrug & Fødevarer.
Som udgangspunkt vil en ægtefæl-
les kaution for tredjemands gæld
ikke anses for en sikkerhedsstillelse
omfattet af den foreslåede regel om
overførsel ved sikkerhedsstillelse i §
4 b, stk. 1, i virksomhedsskattelo-
ven. Det vil imidlertid bero på en
konkret vurdering af de faktiske
forhold, hvorvidt virksomhedens
aktiver reelt er stillet til sikkerhed.
Der henvises til kommentaren til
Landbrug & Fødevarer.
SEGES påpeger, at hvis man inve-
sterer i en ny virksomhed i person-
ligt regi, så skal den nye virksom-
hed indgå i virksomhedsordnin-
gen. Sker investeringen i stedet
som et ApS/A/S, kan aktierne ik-
ke indgå i virksomhedsordningen.
Hvis der derimod stilles sikkerhed
i virksomhedens aktiver for gæl-
den til køb af aktierne, vil der være
tale om en sikkerhedsstillelse.
SEGES mener, at denne forskels-
behandling forekommer urimelig
og ulogisk.
SEGES foreslår, at forbedringer af
stuehuset skal indgå i opgørelsen
Der henvises til kommentaren til
Landbrug & Fødevarer.
Side 37 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
af stuehusets værdi. Endvidere bør
det i lovteksten præciseres, hvilke
måletidspunkter, der gælder, når
der er omlagt lån og hjemtaget lån
i flere tempi.
SEGES påpeger, at det er et pro-
blem at opgøre sikkerhedsstillelsen
i de tilfælde, hvor der foretages
om- eller nybygning. Bestemmel-
sen tager i øvrigt ikke højde for de
situationer, hvor der er tidsmæssi-
ge forskydninger, f.eks. mellem
opførelse af stuehus, låneoptagelse
og indflytning i dette og lejers ud-
flytning af et stuehus, der fremad-
rettet anvendes til bolig for ejeren.
SEGES vurderer, at omkostninger
og kursregulering i forbindelse
med omlægning af lån, ikke bør
være omfattet af en ny sikkerheds-
stillelse. Skatteministeriet opfor-
dres endvidere til at præcisere, at
refinansiering, hvor renten for den
kommende periode tilpas-
ses/fastsættes, ikke anses for en ny
sikkerhedsstillelse.
SEGES foreslår, at der på bag-
grund af massiv fortolkningstvivl
om, hvilke sikkerhedsstillelser, der
omfattes af L 200 og bagatelgræn-
sen, gives mulighed for at foretage
omvalg for indkomstårene 2013
og 2014.
SEGES bemærker, at der bør ske
en præcisering af lovteksten ved-
rørende bagatelgrænsen, så der ik-
ke er tvivl om, at bagatelgrænsen
alene skal gøres op i 2014. Endvi-
dere bør den præcisering af reglen
om bagatelgrænsen, der fremgår af
Der henvises til kommentaren til
Landbrug & Fødevarer.
Der henvises til kommentaren til
Landbrug & Fødevarer.
Der henvises til kommentaren til
Landbrug & Fødevarer.
Der henvises til kommentaren til
Landbrug & Fødevarer.
Det er i øvrigt Skatteministeriets
opfattelse, at det ikke er nødven-
digt med en præcisering af lovtek-
sten vedrørende bagatelgrænsen
Side 38 af 39
L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1602397_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SKATs Juridiske vejledning, ind-
arbejdes i lovteksten.
som foreslået.
Side 39 af 39