L 123 - 2015-16 - Bilag 13: Henvendelse af 10/5-16 fra Investeringsfondsbranchen

Skatteudvalget 2015-16
L 123 Bilag 13
Offentligt

Notat

København, 10. maj 2016

L 123 – de mest nødvendige justeringer for at undgå lovforslagets væ-

sentligste skadevirkninger for danske opsparere og dansk konkurrence-

evne

I dette notat beskrives de allermest nødvendige justeringer af L 123. Det vil sige de justeringer, der som et

minimum er nødvendige for at imødegå lovforslagets væsentligste skadevirkninger for investorerne og den

danske investeringsfondsbranche. Notatet beskriver dermed ikke ændringer, som er nødvendige for, at den

danske branche kan udnytte sit eksportpotentiale, og øge den danske styrkeposition inden for kapitalfor-

valtning.

Indledningsvist skal det dog understreges, at selvom L 123 gennemføres med de beskrevne ændringer, vil

barriererne for eksport under alle omstændigheder blive større end i dag. Derfor vil det have stor betyd-

ning, at der hen over sommeren etableres et samarbejde mellem Skatteministeriet og branchen, der leder

til et lovforslag i efteråret 2016, der afvikler eksportbarriererne.

Sammenfatning

I notatet konkluderes følgende:

L 123, afsnit 2.4 – Afståelsessummer ved investors tilbagesalg af investeringsbeviser til udstedende inve-

steringsinstitut anses skattemæssigt for udbytte

Problemet med lovforslagets afsnit 2.4 er, at investorerne - danske og udenlandske – i investeringsinstitut-

ter beliggende i andre europæiske lande får en skattemæssig fordel sammenlignet med danske investe-

ringsinstitutter, idet danske og udenlandske investorer vil blive lempeligere beskattet i et udenlandsk inve-

steringsinstitut. Investorerne vil derfor foretrække udenlandske investeringsinstitutter fremfor danske. For

at rette op på denne skævhed, er følgende ændringer som minimums nødvendige:



Investeringsinstitutter med skattemæssig status som investeringsselskaber, dvs. akkumulerende

investeringsinstitutter, der ikke årligt opgør en minimumsindkomst, som beskattes hos investo-

rerne, bør ikke være omfattet af lovforslagets afsnit 2.4.

Investeringsselskaber betaler allerede i

dag 15 pct. skat af danske aktieudbytter, hvilket svarer til den sats, som udenlandske investerings-

institutter og andre udenlandske investorer betaler af danske aktieudbytter ved en direkte investe-

ring. Reglerne for investeringsselskaber giver derfor ikke mulighed for at omgå den danske udbyt-

tebeskatning, idet der allerede er betalt skat af danske aktieudbytter i investeringsinstituttet. Hvis

lovforslaget vedtages i den nuværende form vil investorerne fortrække at investere via europæiske

investeringsinstitutter, hvor der ikke er dansk eller lokal udbytteskat ved tilbagesalg af investe-

ringsbeviser til udstedende investeringsinstitut.

Investeringsinstitutter, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter en vedtægtsbestem-

melse er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilba-

gekøbe eller indløse andele, bør ikke være omfattet af lovforslaget.

Ifølge lovforslaget skal kravet

om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse andele frem-

gå af national lovgivning, EU-retlig regulering eller international lovgivning. I udlandet, f.eks. Tysk-

land, er kravene fastsat i lokal lovgivning. Det betyder, at afståelsessummer i eksempelvis tyske

non-UCITS investeringsinstitutter ikke bliver anset for at være udbytte, men beskattes efter aktie-

avancereglerne. I Danmark gælder der ikke lovkrav om risikospredning og indløsningsret, som i ste-



L 123 - hvordan væsentlige skadevirkninger undgås 160510 (E).docx

Side 1 af 7

L 123 - 2015-16 - Bilag 13: Henvendelse af 10/5-16 fra Investeringsfondsbranchen

Notat

det fastsættes i investeringsinstitutternes vedtægter. Hvis lovforslaget vedtages i den nuværende

form, vil investorerne i danske investeringsinstitutter blive beskattet af hele afståelsessummen

(inkl. købesummen) ved tilbagesalg af investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut som

udbytte, idet kravene til risikospredning og indløsningsret fremgår af vedtægterne og ikke af lov-

givningen, som er det relevante kriterium ifølge lovforslaget. Hvis lovforslaget vedtages i den nuvæ-

rende form betyder det, at investorerne i udenlandske investeringsinstitutter stilles bedre end dan-

ske investeringsinstitutter. Hvis lovforslaget vedtages i den nuværende form vil investorerne fore-

trække at investere via europæiske investeringsinstitutter, hvor der ikke er dansk eller lokal udbyt-

teskat ved tilbagesalg af investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut.



Der bør ikke være pligt for et dansk investeringsinstitut til efter reglerne i kildeskatteloven at in-

deholde udbytteskat af afståelsessummer ved tilbagesalg af investeringsbeviser til udstedende

investeringsinstitut.

Danske institutionelle investorer, f.eks. livsforsikringsselskaber, beskattes i sid-

ste ende alene af en avance, idet de får et modsvarende fradrag for anskaffelsessummen i lagerbe-

skatningen. Hvis lovforslaget vedtages i den nuværende form, skal der imidlertid indeholdes udbyt-

teskat efter reglerne i kildeskatteloven af hele afståelsessummen. De institutionelle investorer må

vente i op til halvandet år på at få den overskydende udbytteskat tilbage. Hvis lovforslaget vedtages

i den nuværende form vil danske institutionelle investorer på grund af likviditetsvirkningen i stedet

investere via europæiske investeringsfonde, hvor der ikke indeholdes nogen dansk eller lokal ud-

bytteskat ved tilbagesalg af investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut.

L 123, afsnit 2.5 om forbud mod ex-kupon beviser i aktieafdelinger



Ex-kupon beviser er efter IFB´s opfattelse ikke i praksis blevet anvendt af udenlandske investorer til

at undgå dansk udbytteskat i noget større omgang, idet en ombytning vil medføre handelsomkost-

ninger og skattemæssigt vil blive anset for en afståelse og et genkøb i det land, hvor investor er

skattemæssigt hjemmehørende, med beskatning til følge. Teoretisk set giver ex-kupon beviser dog i

visse særlige tilfælde mulighed for at undgå dansk udbytteskat, men der synes ikke at være behov

for at indføre et forbud mod ex-kupon beviser i aktieafdelinger.

L 123, afsnit 2.4 – Afståelsessummer ved investors tilbagesalg af investeringsbevi-

ser til udstedende investeringsinstitut anses skattemæssigt for udbytte

Lovforslagets § 9, nr. 3

I § 16 B, stk. 2, nr. 4, indsættes som 2. punktum

”1. punktum omfatter dog alene aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinsti-

tut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller inter-

national aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbage-

købe eller indløse andele.”

IFB´s Ændringsforslag:

”1. punktum omfatter dog alene aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt

af et investeringssel-

skab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, eller som er udstedt af

et investeringsinstitut, hvis andele

udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering, eller international aftale,

eller en vedtægtsbestemmelse

er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlan-

gende at tilbagekøbe eller indløse andele.”

L 123 - hvordan væsentlige skadevirkninger undgås 160510 (E).docx

Side 2 af 7

L 123 - 2015-16 - Bilag 13: Henvendelse af 10/5-16 fra Investeringsfondsbranchen

Notat

Bemærkninger til IFB´s ændringsforslag:

I bemærkninger til L 123 er anført følgende:

”Med denne del af lovforslaget foreslås det at lukke et skattehul, der gør det muligt for udenlandske

investorer i investeringsinstitutter at undgå dansk udbyttebeskatning ved at afstå deres andele til det

udstedende investeringsinstitut i stedet for at modtage udbytte.

Det foreslås, at afståelse af aktier m.v. eller investeringsbeviser til det udstedende investeringsinstitut

skal behandles som en udbytteudlodning, medmindre investeringsinstituttet udbyder deres andele til

offentligheden og er undergivet et krav om risikospredning og tilbagekøbspligt.

Det foreslås således, at målrette indgrebet mod de tilfælde, hvor investorer kan udnytte omgåelses-

muligheden. Det vurderes, at omgåelsesmuligheden ikke kan forekomme systematisk i regulerede in-

vesteringsinstitutter, der danner basis for masseinvestering. Det foreslås derfor, at indgrebet ikke om-

fatter investeringsinstitutter, hvis andele udbydes til offentligheden, og hvor der efter national lov-

givning, EU-retlig regulering eller international aftale er et krav om risikospredning og om pligt til på

en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse andelene. I vurderingen af, om investeringsinsti-

tuttet kan anses for at danne basis for masseinvestering, således at det ikke omfattes af den foreslåe-

de værnsregel, vil det være afgørende, om investeringsinstituttet effektivt markedsfører sig over for

offentligheden med henblik på at afsætte investeringsbeviser. Hvis investeringsinstituttet er optaget

til handel på et reguleret marked, vil der f.eks. være tale om et investeringsinstitut, hvis andele udby-

des til offentligheden.

Det vil fortsat være muligt at tilbagesælge investeringsbeviser til investeringsinstitutter, som er om-

fattet af UCITS-direktivet og at opnå at afståelsessummen herved beskattes som en avance. UCITS er

en forkortelse for Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities, og direktivet re-

gulerer investeringsinstitutter baseret på regler om investorbeskyttelse. På samme måde vil investe-

ringsbeviser i tilsvarende investeringsinstitutter i lande uden for EU også fortsat være omfattet af reg-

len om, at tilbagesalget kvalificeres som en avance. Indgrebet rammer således ikke tilfælde, hvor der

investeres i almindelige investeringsinstitutter, der udbydes til detailinvestorer, men derimod f.eks.

tilfælde, hvor mere sofistikerede investorer efter en fælles aftale kan agere samlet i forhold til inve-

steringsinstituttet. Det vil f.eks. være investorer, som deltager i alternative investeringsfonde som

f.eks. kapitalfonde, venturefonde og hedgefonde.

Investorer, der som følge af ændringen vil blive udbyttebeskattet, vil kunne søge dispensation hos

SKAT efter gældende dispensationspraksis, og derved kunne opnå beskatning som avance. Det er

normalt en betingelse for dispensation, at aktionæren har afhændet alle sine andele i selskabet og så-

ledes reelt har opgivet sin indflydelse på selskabet. Ved et delsalg bevarer investor sin ejerandel, og

derfor gives der som udgangspunkt ikke dispensation ved delsalg.”

IFB´s ændringsforslag skal sikre, at SKAT beregningssystem for aktieavancer fortsat kan anvendes, og at

årsopgørelsen for personlige investorer kan dannes på baggrund af indberetningerne fra pengeinstitutterne

m.v., så danske investorer fortsat kan være omfattet af den automatiserede selvangivelsesprocedure. Det

kan de ikke, hvis lovforslaget vedtages i den nuværende form, idet systemerne ikke kan håndtere, at hele

afståelsessummen ved tilbagesalg af investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut beskattes som

udbytte og ikke alene avancen beskattes.

L 123 indfører generelt en strengere beskatning af investorerne i danske investeringsinstitutter end i uden-

landske investeringsinstitutter. IFB´s ændringsforslag skal dermed sikre lige konkurrencevilkår mellem dan-

ske og udenlandske investeringsinstitutter. IFB forslår på denne baggrund, at følgende investeringsinstitut-

ter også friholdes fra indgrebet:

L 123 - hvordan væsentlige skadevirkninger undgås 160510 (E).docx

Side 3 af 7

L 123 - 2015-16 - Bilag 13: Henvendelse af 10/5-16 fra Investeringsfondsbranchen

Notat

A. Investeringsinstitutter med skattemæssig status som investeringsselskaber

B. Investeringsinstitutter som ifølge vedtægterne har krav om risikospredning og indløsningsret for in-

vestorerne

Nedenfor er gengivet den nærmere begrundelse for at friholde de to typer af investeringsinstitutter fra

indgrebet

Ad A: Investeringsselskaber bør ikke være omfattet af lovforslaget

For det første friholder IFB´s ændringsforslag investeringsinstitutter med skattemæssig status som investe-

ringsselskaber fra bestemmelsens anvendelsesområde. Investeringsselskaber er investeringsinstitutter, der

ikke årligt opgør en minimumsindkomst som beskattes hos investor. Ændringsforslaget betyder, at afståel-

sessummer ved salg af investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut ikke beskattes som udbytte,

når der er tale om investeringsselskaber. Det skyldes, at investeringsinstitutter med skattemæssig status

som investeringsselskaber efter gældende regler betaler 15 pct. skat af danske aktieudbytter. Da der i inve-

steringsinstituttet allerede er betalt skat af danske aktieudbytter, er der ikke nogen mulighed for, at uden-

landske investorer kan omgå den danske udbyttebeskatning. På den baggrund foreslås det, at investerings-

selskaber ikke omfattes af lovforslaget. Begrundelsen er:



Skattesatsen for danske aktieudbytter i danske investeringsselskaber på 15 pct. svarer til den sats,

som udenlandske investeringsinstitutter svarer af danske aktieudbytter. Et investeringsinstitut an-

dre europæiske lande betaler således som udgangspunkt 27 pct. skat af danske aktieudbytter, men

investeringsinstituttet kan efter dobbeltbeskatningsaftalen eller interne danske regler få nedsat

skatten til 15 pct. efter anmodning. Skattesatsen på 15 pct. for danske investeringsselskaber er

primært fastsat af hensyn til at sidestille danske og udenlandske investeringsinstitutter.

Skattesatsen for danske aktieudbytter i danske investeringsselskaber på 15 pct. svarer til den sats,

som en udenlandsk investor ved en direkte investering i danske aktier vil betale af udbytterne. In-

vestorer hjemmehørerende i lande, som har dobbeltbeskatningsaftale med Danmark, eller som har

en aftale om udveksling af skatteoplysninger kan altid få den danske udbytteskat nedsat til 15 pct.

Ifølge Skatteministeriets pressemeddelelse af den 4. november 2015 har Danmark nu aftale om ud-

veksling af information i forbindelse med skattesager med samtlige 45 lande og jurisdiktioner, som

kan benyttes som skattely



Det bemærkes, at Skatteministeriet i 2011 sendte et lovforslag i høring, hvor der indgik forslag om, at tilba-

gesalg af aktier til udstedende investeringsselskab, skulle anses som udbytte. Efter forslaget skulle udbyttet

dog reduceres med aktiernes anskaffelsessum.

I høringsprocessen blev der fra mange sider udtrykt stor bekymring for forslaget om udbyttebeskatning ved

tilbagesalg til et investeringsselskab. På denne baggrund valgte skatteministeren at frafalde forslaget om

udbyttebeskatning ved fremsættelsen af L 95 (2011-12). Begrundelsen var, at lovforslaget ville betyde, at

danske investeringsinstitutter ikke længere ville kunne sælges til udenlandske investorer, og at det i praksis

ikke var muligt at administrere løsningen. I lovudkastet var der formentlig af hensyn til Danmarks EU-

retlige forpligtelser givet udenlandske investorer mulighed for, at de på samme måde som danske investo-

rer kunne få fradrag for anskaffelsessummen, så de ikke blev overbeskattet, jf. nærmere nedenfor i afsnit-

tet om kildeskattelovens § 65.

En udenlandsk investor, der investerer i direkte i aktier og obligationer m.v. fremfor gennem et dansk investeringsin-

stitut er alene skattepligtig i Danmark af udbytter fra danske aktier. Udbytter på udenlandske aktier, avancer på dan-

ske og udenlandske aktier, og alt afkast fra danske og udenlandske obligationer er ikke skattepligtige i Danmark.

L 123 - hvordan væsentlige skadevirkninger undgås 160510 (E).docx

Side 4 af 7

L 123 - 2015-16 - Bilag 13: Henvendelse af 10/5-16 fra Investeringsfondsbranchen

Notat

Endvidere bemærkes, at Skatteministeriet i analyse af beskatningen af investeringsforeninger og deres in-

vestorer af den 6. november 2015 konkluderede, at investeringsselskaber er særligt velegnede til eksport,

uden at der i den forbindelse er udtrykt nogen betænkeligheder på den måde reglerne er udformet på. En

ændring af reglerne giver derfor ikke mening, idet det svækker eksportadgangen for den danske investe-

ringsfondsbranche betydeligt.

Ad B: Investeringsinstitutter, som ifølge vedtægterne har krav om risikospredning og indløsningsret, bør

ikke være omfattet af lovforslaget

Ifølge IFB´s ændringsforslag skal lovforslaget ikke omfatte investeringsinstitutter, som udbydes til offentlig-

heden, og som ifølge

vedtægterne

er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers for-

langende at tilbagekøbe eller indløse andele. Ændringsforslaget skal sikre, at investorerne – danske og

udenlandske - i danske investeringsinstitutter i lighed med i udenlandske investeringsinstitutter kan frihol-

des for udbytteskat af afståelsessummer ved tilbagesalg af investeringsbeviser til udstedende institut.

I den udformning, som bestemmelsen har i L 123, finder den kun anvendelse på udenlandske investerings-

institutter som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav

om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse andele. Det skyldes,

at Danmark har valgt at implementere EU- direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde på en

sådan måde, at der ikke er noget lovgivningsmæssigt krav om risikospredning og indløsningsret. Den dan-

ske lovgivning forudsætter, at sådanne regler fastsættes i vedtægterne for det enkelte investeringsinstitut.

På den måde, som bestemmelsen er udformet i L 123, er der således ikke mulighed for, at danske investe-

ringsinstitutter opfylder betingelserne om risikospredning og indløsningsret.

Flere andre EU-lande har valgt at overimplementere direktivet om forvaltere af alternative investeringsfon-

de. I modsætning til Danmark har man i nogle lande i national ret indført krav om risikospredning og ind-

løsningsret i alternative investeringsfonde for på denne måde at ”brande” og markedsføre lokale investe-

ringsinstitutter på bekostning af investeringsinstitutter fra andre EU-lande. Unoterede alternative investe-

ringsfonde hjemmehørende i de pågældende lande, f.eks. Tyskland og Luxembourg, vil efter omstændighe-

derne kunne opfylde kravene i L 123, så afståelsessummer i tilbagesalg af investeringsbeviser til udsteden-

de investeringsinstitut ikke beskattes som udbytte for danske investorer, mens dette vil være udelukket for

danske unoterede kapitalforeninger, idet den danske lovgivning ikke opstiller krav til risikospredning m.v.

Lovforslaget rammer efter investeringsfondsbranchens opfattelse skævt, da investorerne – danske og

udenlandske – i udenlandske investeringsinstitutter bliver væsentligt bedre stillet end danske investerings-

institutter, idet det giver investeringen i udenlandske investeringsinstitutter en væsentlig skattemæssig

fordel.

IFB´s ændringsforslag betyder, at danske investeringsinstitutter sidestilles med udenlandske investeringsin-

stitutter, idet det bliver muligt at have bestemmelser om risikospredning og indløsningsret i vedtægterne.

Dermed sikres lige konkurrencevilkår for danske og udenlandske investeringsinstitutter.

Kildeskattelovens § 65 – indeholdelse af udbytteskat

Ifølge L 123 bliver visse afståelsessummer ved indløsninger i unoterede investeringsinstitutter beskattet

som udbytte. Ifølge L 123 skal investeringsinstituttet imidlertid ikke indeholde udbytteskat af afståelses-

summen. Udbytteskatten opkræves således både for danske og udenlandske investorer i forbindelse med

selvangivelsen.

Ifølge Skatteministeriets høringsskema beror det på en fejl, at der i lovforslaget ikke er indsat en bestem-

melse, som medfører pligt for investeringsinstituttet til at indeholde udbytteskat. Der vil derfor blive frem-

sat et ændringsforslag, der indsætter en sådan bestemmelse i kildeskattelovens § 65.

L 123 - hvordan væsentlige skadevirkninger undgås 160510 (E).docx

Side 5 af 7

L 123 - 2015-16 - Bilag 13: Henvendelse af 10/5-16 fra Investeringsfondsbranchen

Notat

Hvis der indføres pligt for investeringsinstituttet til at indeholde udbytteskat, vil det imidlertid medføre væ-

sentlige likviditetsbelastninger for danske institutionelle investorer

. Det skyldes, at danske og udenlandske

investorer, som tilbagesælger investeringsbeviser til udstedende institut, vil få trukket udbytteskat af hele

afståelsessummen, det vil sige også at den oprindelige købesum og ikke kun af gevinsten. I sidste ende vil

danske investorer blive beskattet på den korrekte måde, men der vil gå op til halvandet år før de får pen-

gene får overskydende udbytteskat tilbage fra SKAT. Det vil sige, at de vil blive udsat for en stor likviditets-

påvirkning i den mellemliggende periode, og det fratager dem muligheden for at forrente deres egne pen-

ge.

Hvis investeringen i stedet foretages via et tilsvarende investeringsinstitut i udlandet, vil der ikke være no-

gen udbytteskat, hvis en dansk investor tilbagesælger investeringsbeviserne til udstedende investeringsin-

stitut, idet udenlandske investeringsinstitutter ikke kan indeholde dansk udbytteskat. Den forskel betyder,

at investorerne udenlandske investeringsinstitutter bliver stillet væsentligt bedre skattemæssigt end i dan-

ske investeringsinstitutter.

Med henblik på at sidestille danske og udenlandske investeringsinstitutter foreslår IFB, at der ikke indføres

pligt til at danske investeringsinstitutter skal indeholde udbytteskat af afståelsessummer i forbindelse med

tilbagesalg af investeringsbeviser til udstedende institut.

IFB´s forslag betyder samtidig, at der ikke skal indeholdes udbytteskat af udenlandske investorers tilbage-

salg af investeringsbeviser til udstedende institut. I det omfang, at udenlandske investorer vil blive beskat-

tet af afståelsessummer ved tilbagesalg af investeringsbeviser til udstedende institut vil de udenlandske in-

vestorer være pligtige at selvangive udbyttet i Danmark. Konkret drejer det sig kun om udenlandske inve-

storer i danske investeringsinstitutter med status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB),

som ikke markedsføres over for offentligheden, eller som ikke har krav om risikospredning og indløsnings-

ret. Det vil sige typisk store udenlandske pensionskasser.

Afslutningsvis bemærkes, at udenlandske investorer skal have samme mulighed for at få nedsat udbyttes-

katten som danske investorer. EU Domstolen har fastslået, at EU traktatens bestemmelser om kapitalens fri

bevægelighed er til hinder for, at en medlemsstats lovgivning, hvorefter der indeholdes kildeskat af udbyt-

te, der udbetales af et selskab såvel til hjemmehørende skattepligtige som til ikke-hjemmehørende skatte-

pligtige, hvis hjemmehørende skattepligtige kan få godtgjort udbytteskatten, hvorimod kildeskatten er en-

delig for fysiske personer og selskaber, der er ikke-hjemmehørende skattepligtige

. Det betyder, at uden-

landske investorer have samme mulighed som for danske investorer for at få nedsat skatten af udbyttet, så

de kun beskattes af en eventuel avance på investeringsbeviserne. L 123 lever ikke op til disse krav, idet

formålet med lovforslaget helt entydigt er at beskatte udenlandske investorer hårdere end danske investo-

rer. Lovforslaget strider dermed afgørende med EU-retten og EU Domstolens praksis. Alene af denne årsag

bør lovforslaget tages op til fornyet overvejelse.

Øvrige ændringer

Skatteministeriet anfører, at dobbeltbeskatningen af danske investorer, som der lægges op til i L 123 ved

dels at beskatte hele afståelsessummen som udbytte efter reglerne i ligningslovens § 16 B og dernæst be-

Institutionelle investorer foretrækker typisk at investere i investeringsinstitutter, som henvender sig til en begrænset

kreds. Institutionelle investorer vil derfor ikke have gavn af IFB´s ændringsforslag ovenfor under Ad B: Investeringsin-

stitutter, som ifølge vedtægterne har krav om risikospredning og indløsningsret, bør ikke være omfattet af lovforsla-

get, idet disse investeringsinstitutter skal henvende sig til offentligheden.

De forenede sager C-10/14, C-14/14 og C-17/14

L 123 - hvordan væsentlige skadevirkninger undgås 160510 (E).docx

Side 6 af 7

L 123 - 2015-16 - Bilag 13: Henvendelse af 10/5-16 fra Investeringsfondsbranchen

Notat

skatte en eventuel avance efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, er en fejl, som vil blive rettet i for-

bindelse ved fremsættelse af et ændringsforslag.

Skatteministeriets anfører i høringsskemaet, at det nærmere vil blive undersøgt, hvordan danske lagerbe-

skattede investorer er stillet skattemæssigt. Det vil sige, om de bevarer den skattemæssige anskaffelsessum

og dermed efter i første omgang at være blevet beskattet af hele afståelsessummen ved tilbagesalg af inve-

steringsbeviserne til udstedende investeringsinstitut får et korresponderende fradrag i lagerbeskatningen,

som giver fradrag for anskaffelsessummen og som dermed sikrer, at investor kun beskattes af sin eventuel-

le gevinst. Hvis dette ikke er tilfældet går IFB ud fra, at Skatteministeriet vil fremsætte et ændringsforslag,

der sikrer denne beskatning.

Selv om der gennemføres en sådan ændring, vil de pågældende investorer fortsat have et stort incitament

til at vælge et udenlandsk investeringsinstitut, hvor der ikke tilbageholdes udbytteskat ved tilbagesalg til

udstedende institut, som forringer likviditeten.

Dette notat beskriver derfor ikke disse problemstillinger nærmere, idet den nærmere udformning af æn-

dringsforslaget afventes.

L 123, afsnit 2.5 om forbud mod ex-kupon beviser i aktieafdelinger

Lovforslaget skal lukke et hul i den danske udbyttebeskatning, der opstår fordi udenlandske investorer in-

den udbyttet i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB) udbetales, kan ombytte investe-

ringsbeviserne til investeringsbeviser uden ret til udbytte på førstkommende generalforsamling (ex-kupon

beviser). Lovforslaget retter sig alene mod aktieafdelinger, idet der ikke skal indeholdes dansk udbytteskat

af udbytter fra rene obligationsafdelinger.

Udstedelse af ex-kupon beviser benyttes af investorerne med henblik på at undgå utilsigtet overbeskatning

i købsåret. Hvis investor i perioden fra og med udløbet af investeringsforeningens forrige regnskabsår (1.

januar) til generalforsamlingsdatoen i marts måned køber ordinære investeringsbeviser med ret til udbytte,

så vil investor på tidspunktet for generalforsamlingen modtage og blive beskattet af et udbytte, som vedrø-

rer afkastet fra investeringsinstituttets værdipapirer fra forrige år. Situationen er derfor den, at investor re-

elt bliver beskattet af en del af sin købesum i form af et skattepligtigt udbytte. Ved køb af et ex-kupon be-

vis, hvor investor ikke har ret til udbytte, undgås denne uhensigtsmæssige overbeskatning i købsåret. Hvis

lovforslaget gennemføres har investor ikke længere denne mulighed, hvilket ikke er rimeligt og hensigts-

mæssigt, da det medfører en overbeskatning af danske investorer.

Ex-kupon beviser er efter IFB´s opfattelse ikke i praksis blevet anvendt af udenlandske investorer til at und-

gå dansk udbytteskat i noget større omgang, idet en ombytning vil medføre handelsomkostninger og skat-

temæssigt vil blive anset for en afståelse og et genkøb i det land, hvor investor er skattemæssigt hjemme-

hørende, med beskatning til følge. Teoretisk set giver ex-kupon beviser dog i visse særlige tilfælde mulighed

for at undgå dansk udbytteskat, men der synes ikke at være behov for at indføre et forbud mod ex-kupon

beviser i aktieafdelinger.

L 123 - hvordan væsentlige skadevirkninger undgås 160510 (E).docx

Side 7 af 7