Skatteudvalget 2015-16
L 123 Bilag 18
Offentligt
1634640_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
København, den 18. maj 2016
Bemærkninger til Skatteministerens ændringsforslag til L 123 af 17. maj
2016
Skatteministeren
har den 17. maj 2016 påpeget overfor Folketingets Skatteudvalg, ”at der er en problem-
stilling, der vedrører dobbeltbeskatning af danske investorer i forbindelse med, at der sker tilbagesalg af
aktier m.v. til et udstedende investeringsinstitut. Ved nærværende ændringsforslag foreslås en løsning på
problemstillingen, jf. ændringsforslag nr. 2. Det sikres herved, at den afståelsessum, som udbyttebeskattes
ved tilbagesalg til det udstedende investeringsinstitut m.v., ikke indgår ved opgørelse af lagerbeskatningen.
Den tidsmæssige forskel, der kan være mellem udbyttebeskatningen og senere tabsfradrag ved lagerbe-
skatning, kan efter omstændighederne kompenseres ved tilbagebetaling fra SKAT eller ændring af forskuds-
opgørelsen.”
IFB
vurderer umiddelbart, at Skatteministerens ændringsforslag sikrer, at
danske livsforsikringsselskaber
bliver lagerbeskattet på den rigtige måde og dermed undgår at blive dobbeltbeskattet. Forslaget indebæ-
rer, at livsforsikringsselskaberne, der forvalter pension for danskerne, i første omfang skal betale 27 % i ud-
bytteskat, hver gang de sælger tilbage til en investeringsfond, og at de får pengene igen, når lagerbeskat-
ningen gøres op. På brancheplan vil der være tale om 20-30 mia. kr., som uretmæssigt opkræves i skat, og
der kan gå op til 1�½ år inden selskabet får pensionsopsparernes penge igen. Muligheden for at få pengene
tilbage fra SKAT må i den situation betegnes som en nødløsning.
Problemet er, at ændringsforslaget vil lade
udenlandske livsforsikringsselskaber og pensionskasser
i uno-
terede danske kapitalforeninger i stikken. De vil fortsat blive overbeskattet, og de vil ikke kunne få deres
penge igen fra SKAT. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at de vil omlægge alle deres investeringer i
danske investeringsfonde til udenlandske investeringsfonde, hvis loven vedtages i uændret form.
Hvorfor skal danske skatteregler forhindre, at den danske branche kan servicere udenlandske livsforsik-
ringsselskaber og pensionskasser med danske investeringsfonde?
Dermed ødelægger de danske skatteregler danske virksomheders muligheder for at konkurrere på EU’s in-
dre marked. Det er tankevækkende, at ingen andre lande har valgt løsninger, så udenlandske investorer
skal betale skat ved tilbagesalg til en investeringsfond for at sikre et robust skattesystem. Så det kan altså
lade sig gøre at lave bedre løsninger, hvis man vil.
Når de udenlandske livsforsikringsselskaber og pensionskasser flytter deres investeringsfonde til udlandet,
vil disse skader ved L 123 på den danske investeringsfondsbranche blive permanente, og de kan ikke rulles
tilbage. På den bagrund vil det være forhastet at vedtage L 123 i uændret form.
L 123 - IFB's bemærkninger til skatteministerens ændringsforslag af 17-05-2016 (E)
Side 1 af 2
Amaliegade 31
DK 1256 København K
Tlf. +45 3332 2981
E-mail: [email protected]
www.investering.dk
L 123 - 2015-16 - Bilag 18: Henvendelse af 18/5-16 fra Investeringsfondsbranchen
1634640_0002.png
I stedet fortjener lovforslaget at blive gennemarbejdet ordentligt, så de væsentligste skadevirkninger for
udenlandske livsforsikringsselskaber og pensionskasser kan undgås, og så vi ikke indleder det videre ar-
bejde med at vælte den danske skattemur på området for eksport og import af investeringsfonde med at
bygge skattemuren højere.
Med venlig hilsen
Investeringsfondsbranchen
Anders Klinkby
Adm. direktør
Jens Jørgen Holm Møller
Direktør
L 123 - IFB's bemærkninger til skatteministerens ændringsforslag af 17-05-2016 (E)
Side 2 af 2
Amaliegade 31
DK 1256 København K
Tlf. +45 3332 2981
E-mail: [email protected]
www.investering.dk