L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
L 123 Bilag 8
Offentligt

Advokatrådet

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 16. marts 2016

SAGSNR.: 2016 - 770

ID NR.: 394018

[email protected]

Høring - over forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og

forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds

Ved e-mail af 23. februar 2016 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte forslag.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

1. Formålet med lovforslaget er bl.a. at bringe erhvervsbeskatningen i

overensstemmelse med EU-retten på en række punkter, hvor den gældende

lovgivning er i strid med EU-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed.

Efter det oprindelige udkast til lovforslag af 5. oktober 2015 skulle loven

træde i kraft den 1. juli 2016. Advokatrådet noterer sig, at lovforslaget

nuancerer ikrafttrædelsestidspunktet ud fra en række konkrete vurderinger

med henblik på at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-

retten tilbage i tid.

2. I lovforslaget foreslås der som opfølgning på Nordea-dommen fra EU-

Domstolen (C-48/1) en justering af reglerne om genbeskatning af

udenlandske underskud fra før 2005 i faste driftssteder.

Den præcise afgrænsning af dommens rækkevidde ift. dansk ret, herunder ift.

dagældende ligningslovs § 33 E, giver anledning til betydelig tvivl.

Advokatrådet anbefaler derfor, at Skatteministeriet genovervejer, om der med

lovforslaget sker en tilstrækkelig tilpasning i forhold til EU-retten.

3. Selskaber, der er hjemmehørende i EU/EØS og ejer mindst 10 pct. af

aktiekapitalen i et dansk selskab, bliver efter gældende ret beskattet med 27

pct. af udbytter fra det danske selskab. Det foreslås som følge af EU-retten, at

indkomstskatten for udenlandske selskaber, der er begrænset skattepligtige af

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Advokatrådet

udbytter og afståelsessummer, der behandles som udbytter, jf.

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, nedsættes fra 27 pct. til 22 pct. af det

samlede beløb.

Advokatrådet ønsker i denne sammenhæng at præcisere, at et dansk

moderselskab under i øvrigt tilsvarende forhold skattefritages af sådanne

udbytter. Skatteministeriet opfordres til at præsentere en grundig

argumentation for, hvorfor andet end "0" i koncernforhold ikke er i strid med

EU-retten.

4. Med lovforslaget ændres ikke på indeholdelsesprocentsatsen i

kildeskattelovens § 65. Det udloddende selskab vil derfor fortsat skulle

indeholde 27 pct. af det samlede udbytte. Det udenlandske selskab vil kunne

tilbagesøge forskellen mellem den indeholdte skat og indkomstskatten.

Skatteministeriet opfordres samtidig til at genoverveje, om dette er i

overensstemmelse med EU-retten samt til at præcisere hvilke hensyn, der

begrunder den foreslåede ordning.

Med venlig hilsen

Torben Jensen

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K,

pr. mail

[email protected]

31. marts 2016

Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselska-

ber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre

love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (j. nr. 15-1386553).

Dansk Byggeri har ingen bemærkninger til den del af lovforslaget, der vedrører at bringe

erhvervsbeskatningen i

overensstemmelse med EU-retten.

Dansk Byggeri er betænkelig ved den foreslåede

ændring af udbyttebeskatning ved in-

vestering via investeringsinstitutter.

Lovkomplekset burde snarere underkastes et nabo-

tjek og indgå i den kommende erhvervsbeskatningsreform. En stor del af de eventuelle pro-

blemer, der kan konstateres vedrørende de gældende skatteregler for investeringsinstitutter

bunder i det forhold, at vi i Danmark – i modsætning til nabolandene – i det hele taget har

valgt at opkræve kildeskat på institutionelle investorer. Under alle omstændigheder er det

vores opfattelse, at de problemer, der – med gigantisk provenutab for statskassen til følge -

har været omkring udbyttebeskatningen i Danmark, primært skyldes den mangelfulde hånd-

hævelse af det gældende regelsæt, og ikke selve lovgivningen.

Dansk Byggeri kvitterer for, at der som konsekvens af afgørelser i Skatterådet, foreslås en

justering af indgrebet i virksomhedsordningen

fra 2014, der i store træk trækker i positiv

retning, om end man efter vores opfattelse ikke kommer helt i mål med at gøre virksom-

hedsordningen tilstrækkelig tidssvarende og erhvervsvenlig. Som lovforslaget er formuleret,

bliver erhvervsdrivende ramt af dobbeltbeskatning, hvis de søger at komme ud af et lånefor-

hold med en sikkerhedsstillelse omfattet af stramningerne. Det forekommer i Dansk Bygge-

ris optik at være uhensigtsmæssigt, så vi foreslår, at man søger at lempe konsekvenserne

for de erhvervsdrivende, der vil indfri et låneforhold og annullere den tilhørende sikkerheds-

stillelse. Dansk Byggeri frygter, at stramningerne over for sikkerhedsstillelser vil virke hæm-

mende på generationsskifter, eftersom sælgers almindelige sikkerhedsstillelse eller kautio-

nering over for købers bank risikerer at blive ramt.

Endelig vil vi opfordre til, at Skatteministeriet tilføjer eksempler, der kan illustrere de forskel-

lige elementer af L 123. Det er et meget komplekst retsområde og både skatteydere og

skattemyndigheder vil have gavn af så meget vejledning som muligt fra Skatteministeriet.

Dansk Byggeri har derudover ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Dansk Byggeri

Bo Sandberg, cheføkonom

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Telefon 72 16 00 00

Telefax 72 16 00 10

www.danskbyggeri.dk

[email protected]

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Att.: Jesper Leth Vestergaard

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

30. marts 2016

Lovforslag om genbeskatning af underskud m.m.

Dansk Erhverv har den 23. februar 2016 modtaget et lovforslag om ændring af lov om indkomst-

beskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og for-

skellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfond i høring.

Lovforslaget giver ikke Dansk Erhverv anledning til nogen umiddelbare bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

JAR/JAR

[email protected]

Side 1/1

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

30. marts 2016

SUHB

DI-2016-02553

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Høringssvar - L123 Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskat-

ning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige

andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds, j.nr. 15-1386553

Skatteministeriet har ved brev af 23. februar 2016 anmodet om eventuelle bemærknin-

ger til ovennævnte fremsatte lovforslag.

På baggrund af de modtagne høringssvar til udkastet til lovforslag er der foretaget en

lang række justeringer i det fremsatte lovforslag. De modtagne høringssvar er imøde-

kommet på en lang række punkter, jf.

høringsskema,

hvilket efter DI’s opfattelse klart

har forbedret lovforslaget.

Ifølge bemærkningerne til det fremsatte lovforslag er et overordnet formål:

”at skabe klarhed om retstilstanden på en række områder i erhvervsbeskatnin-

gen. Regeringen ønsker at tilvejebringe så entydige regler som muligt på de en-

kelte områder, så virksomhederne med rimelig sikkerhed ved, hvad der gælder."

DI kvitterer for denne hensigtserklæring. Erhvervsbeskatningen er blevet meget kompli-

cerede over de seneste mange år, hvilket indebærer retsusikkerhed samt øgede admini-

strative byrder for erhvervslivet og den offentlige forvaltning.

Det må dog konstateres, at de omhandlede forslag, herunder ikrafttrædelsesbestemmel-

serne, primært er mindre justeringer af i forvejen komplekse regler, og desværre ikke bi-

drager afgørende til at gøre reglerne mere overskuelige.

Justeringen af definitionen af datterselskabsaktier

Det er positivt, at det er præciseret, at lovforslaget ikke skal medføre overgangsbeskat-

nings for de omhandlede aktier, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 16.

I forhold til datterselskaber i lande, hvor der i perioden fra 1. januar 2010, jf. lovforsla-

gets § 16, stk. 4, er indgået informationsudvekslingsaftaler, ser DI det gerne præciseret

for klarhedens skyld, at dette ikke kan udløse overgangsbeskatning.

*SAG*

*SAGDI-2016-02553*

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

DI skal desuden foreslå, at lovforslaget justeres således, at et dansk selskab stilles som

om, der var indgået en informationsudvekslingsaftale, såfremt det danske selskab over-

for skattemyndighederne selv fremlægger de oplysninger, som ville være omfattet af en

informationsudvekslingsaftale. I det tilfælde, ses der ikke nogen grund til at stille det

danske selskab ringere, blot fordi Danmark og den pågældende stat ikke har eller havde

indgået en informationsudvekslingsaftale.

I forhold til betingelsen om, at datterselskabet er selskabsskattepligtigt, er bemærknin-

gerne til lovforslagets § 3, nr. 1, blevet formuleret unødvendigt restriktivt, særligt føl-

gende:

”Med selskabsbeskatning menes et selskabsskattesystem, der ligesom den danske

selskabsbeskatning er indkomstbaseret, det vil sige, at der sker en opgørelse af

selskabets indtægter og udgifter, og nettobeløbet beskattes.”

Denne formulering kan skabe problemer f.eks. i forhold til udviklingslande med et sim-

plere skattesystem, eksempelvis i tilfælde hvor beskatningen sker helt eller delvist på

grundlag af omsætning. Formuleringen kan også skabe tvivl i forhold til selskabsbeskat-

ningen i udviklede lande som f.eks. Estland, hvor beskatning først sker ved udlodning og

i princippet kan udskydes tidsubegrænset (beskrivelse

her).

DI ser det også gerne præciseret, at f.eks. mellemholdingselskaber med primær ind-

komst i form af udbytte, som ikke beskattes, kan opfylde betingelsen. I tilfælde hvor ind-

komsten er beskattet i driftsselskabet, er der ikke grundlag for at stille krav om beskat-

ning i et mellemholdingselskab i et andet land.

De to forslag vedrørende udbyttebeskatning i forhold til investeringsinsti-

tutter og ombytning af investeringsbeviser

Danmark opkræver som udgangspunkt kildeskat af de aktieudbytter, som danske selska-

ber udlodder til udenlandske porteføljeinvestorer.

Nogle udenlandske investorer kan fradrage den danske kildeskat i deres skattebetaling i

hjemlandet. For sådanne investorer medfører den danske kildeskat alene en belastning i

form af de administrative omkostninger, der måtte være forbundet med at opnå lempel-

sen for den danske kildeskat.

Har den udenlandske investor derimod ikke mulighed for at fradrage den danske kilde-

skat i skatten hjemme, så vil den danske kildeskat reducere den udenlandske investors

udbytte efter skat. Dette gælder eksempelvis institutionelle investorer (Collective Invest-

ment Vehicles” CIV’s ), der typisk ikke betaler skat på selskabsniveau.

Skatteministeriet synes ikke at være opmærksom på, at hvis der i dag er udenlandske in-

vestorer, der forsøger at omgå kildeskatten via de regler, der nu ændres, så må det være

fordi, den danske kildeskat reducerer de pågældende investorers efter-skat-afkast.

Det betyder, at det fremsatte lovforslag vil lede til, at de pågældende investorer vil for-

lange et højere afkast før skat, når de investerer i danske investeringsinstitutter. Såfremt

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

danske investeringsinstitutter i højere grad end udenlandske investeringsinstitutter in-

vesterer i danske virksomheder, så vil forslaget forringe danske virksomheders adgang

til finansiering. Det vil reducere det indenlandske produktionsapparat pr. medarbejder.

Hvilket på sigt slår ud i en lavere produktivitet og dermed et lavere dansk lønniveau og

lavere velstand.

DI ønsker specifikt at fremhæve, at forslaget risikerer at lede til, at de såkaldt alternative

investeringsfonde vil flytte til udlandet. DI mener ikke, der er grund til at mistænkelig-

gøre kapitalfonde, venturefonde og hedgefonde. Tiltag der reducerer udenlandske inve-

storers afkast fra sådanne danske fonde risikerer at ramme unoterede mindre og mel-

lemstore selskabers adgang til finansiering.

Samtidig ønsker DI at gøre opmærksom på, at de udenlandske porteføljeaktionærer sta-

dig på helt lovlig vis vil kunne undgå dansk kildeskat. Det hænger sammen med, at de

udenlandske porteføljeaktionærer ikke er skattepligtige til Danmark af den avance, som

de opnår på danske aktier. Derfor vil den udenlandske porteføljeaktionærer stadig på

helt lovlig vis kunne undgå den danske kildeskat ved at afstå investeringsbeviset/aktien

inden udbyttedatoen og derefter tilbagekøbe aktien umiddelbart efter udbyttedatoen.

Dermed vil udbyttet blive transformeret til en aktieavance, der er ikke er skattepligtig i

Danmark.

Såfremt de pågældende udenlandske porteføljeaktionærer på denne vis undgår kilde-

skatten, vil tiltaget ikke lede til et merprovenu til den danske statskasse, men alene for-

øge de (transaktions)omkostninger, der er knyttet til investeringer i danske investerings-

institutter. Det er væsentligt at understrege, at tiltaget også i dette tilfælde vil reducere

det indenlandske produktionsapparat pr. medarbejder og dermed den indenlandske vel-

stand.

DI vil gerne benytte lejligheden til at opfordre regeringen til på linje med en række andre

EU-lande herunder Polen, Frankrig, Belgien, Finland og Sverige at fritage udenlandske

institutionelle investorer (CIV’s) etableret inden for EU/EØS eller i et land, som Dan-

mark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Som beskrevet ovenfor vil sådanne

investorer typisk ikke kunne fradrage den danske kildeskat i skatten hjemme, hvorfor

kildeskatten i særlig grad belaster udenlandske institutionelle investorer.

Kildeskatten på udenlandske institutionelle investorer vurderes ikke bare at reducere

dansk vækst og velstand. De danske skatteregler er også under pres fra EU. Det skyldes,

at visse

danske

investeringsforeninger kan blive fritaget for at betale dansk kildeskat,

mens det slet ikke er muligt for udenlandske. EU-Kommissionen har på denne baggrund

kritiseret Danmark for at diskriminere visse udenlandske investeringsforeninger. En fri-

tagelse af udenlandske institutionelle investorer fra dansk kildeskat vil imødekomme

denne kritik.

Nedsættelse af beskatningen til visse udenlandske selskaber

Det er fortsat DI’s opfattelse, at det kan være i strid med EU-retten alene at nedsætte be-

skatningen af udbytter i lovforslagets § 1, nr. 6, fra 27 pct. til 22 pct. Der henvises til DI

høringssvar af 3. november 2015 vedrørende udkastet til lovforslag inden fremsættelsen.

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Virksomhedsskatteloven

For så vidt angår forslagene i lovforslaget angående virksomhedsordningen kan DI gene-

relt tilslutte sig bemærkningerne i høringssvaret af 18. marts 2016 fra Landbrug & Føde-

varer.

Med venlig hilsen

Sune Hein Bertelsen

Chefkonsulent, advokat

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

DANVA

Dansk Vand- og

Spildevandsforening

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Skanderborg, den 03. marts 2016

00095038

Lovforslag om bl.a. ændring af selskabsskatteloven (mindre vandforsyningers

energiproduktion) – L123, styrelsens j.nr. 15-1386553

Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, vil ganske kort tilkendegive sin støtte til lovforslaget, der in-

debærer en justering af selskabsskattelovens §§ 1 og 3.

I L 123 foreslås således, at for de små almene vandforsyninger, der er skattefrie efter selskabsskattelovens

§ 3, stk. 1, nr. 4 a, og som har aktiviteter i form af produktion af elektricitet eller produktion af varme, ikke op-

lever at blive skattepligtige af deres hidtil øvrige skattepligtige indtægter. Forsyningerne undgår med andre

ord, at de pludselig bliver anset som el-virksomheder og dermed skattepligtig af alle deres indtægter.

Vi har bemærket, at lovændringen alene angår den skattemæssige situation for de skattefrie, almene vand-

forsyninger, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2 stk. 1.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

Susanne Vangsgård

Vandhuset

•

Godthåbsvej 83

•

8660 Skanderborg

•

Tlf.nr.: 7021 0055

•

Fax: 7021 0056

[email protected]

•

www.danva.dk

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

HØRING

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Fuldmægtig Sune Fomsgaard

Mail

[email protected]

Høringssvar vedrørende L 123 - Forslag til lov om æn-

dring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatte-

loven og forskellige andre love samt ophævelse af lov

om investeringsfonds

Skatteministeriet har den 23. februar 2016 sendt et lovforslag i høring om

ændringer til indkomstbeskatning af selskaber, aktieavancebeskatningslo-

ven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af

lov om investeringsfonds.

Overordnede bemærkninger

Lovforslaget anfører bl.a., at det har til formål at imødegå muligheden for

omgåelse af udbyttebeskatning ved investering via investeringsinstitutter.

Det er konstateret, at der er to muligheder for, at der efter de gældende

skatteregler for investeringsinstitutter kan ske omgåelse af udbyttebeskat-

ningen, ved at skattepligtige udbytter konverteres til skattefrie avancer.

30. marts 2016

Finanssektorens Hus

Amaliegade 7

1256 København K

Telefon 3370 1000

[email protected]

www.finansraadet.dk

Kontakt Kasper Svendsen

Direkte +45 3370 1007

[email protected]

Journalnr. 613/02

Finansrådet anerkender naturligvis behovet for, at sikre en robust udbytte-

beskatning i Danmark. Det er imidlertid Finansrådets opfattelse, at der her

er tale om et forslag, der opstiller værnsregler mod nogle få potentielle

skattespekulanter, men samtidig forringer forslaget danske investeringsin-

stitutters muligheder for eksport af deres produkter og forringer vilkårene

for danske investorer. I alt forringelser, der vil have en negativ påvirkning

på vækst og arbejdspladser i den danske kapitalforvaltningsbranche.

Finansrådet opfordrer til en løsningsmodel, hvor beskatningsretten til dan-

ske aktieudbytter sikres ved, at udbytter fra danske aktier beskattes i inve-

steringsinstituttet med 15 pct. Det vil give mulighed for, at udbytteskatten

på investeringsinstituttets udbytter til udenlandske investorer kan afskaffes,

idet beskatningsretten til danske aktieudbytter sikres ved beskatning i inve-

steringsinstituttet.

I relation til forslaget om justering af indgrebet i virksomhedsordningen er

det positivt, at sikkerhedsstillelse med virksomhedens aktiver for privat

gæld fremadrettet skal anses for at være en overførsel i overensstemmelse

med hæverækkefølgen. Der udestår dog stadig en række centrale spørgs-

mål, som naturligt også kunne afklares ved denne lejlighed. Der består i

dag en betydelig retsusikkerhed for personer, der benytter virksomheds-

skatteordningen. Dette hæmmer mulighederne for, at erhvervsdrivende, der

Dok. nr. 551552-v1

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

benytter virksomhedsskatteordningen, kan indgå aftaler om kreditter, lån

mv., der er undergivet pengeinstitutternes almindelige lånebetingelser.

Dette gælder særligt i relation til sammenhængen mellem muligheden for

kredit uden for virksomhedsordningen og aktiver i virksomhedsordningen.

Det er således fortsat usikkert, hvornår de almindelige modregningsregler

og de af bankerne anvendte alskyldserklæringer kan udløse beskatning som

om der var stillet sikkerhed med aktiver i virksomhedsordningen.

I det følgende knyttes Finansrådets bemærkninger til udvalgte de-

lelementer i lovforslaget.

Skatteministeriet foreslår at fjerne undtagelsen for ABL § 19-aktier og inve-

steringsbeviser medmindre investeringsinstituttet:

1) udbyder deres andele til offentligheden,

2) er undergivet et krav om risikospredning og

3) er undergivet et krav om tilbagekøbspligt, hvilket i praksis indebærer, at

alene UCITS får lov at bibeholde avancebeskatningen.

Den generelle undtagelse for ABL § 19-aktier m.v. fjernes således ved at

indskrive de ekstra krav (om at instituttet udbyder deres andele til offent-

ligheden og er undergivet et krav om risikospredning og tilbagekøbspligt) i

LL § 16 B, stk. 2, nr. 4, hvorefter tilbagesalg af ABL § 19-aktier, som ikke

opfylder disse betingelser, herefter beskattes efter de almindelige regler,

dvs. hele slagssummen beskattes som udbytte, jf. LL § 16B, stk. 1.

Finansrådet har som nævnt stor forståelse for, at Skatteministeriet ønsker

en robust udbyttebeskatning i Danmark. Imidlertid synes der ikke i lov-

forslaget at være taget højde for at danske investorer, som også synes at

blive omfattet af de foreslåede regler, allerede løbende lagerbeskattes af

gevinst/tab af ABL § 19-aktier.

Skatteministeriet bedes således bekræfte, at der ikke indtræder dobbeltbe-

skatning af danske investorer, hvilket i høj grad ville gøre ABL § 19-

investeringer helt uinteressante, hvorefter det vil være nærliggende for

danske investorer at finde alternative investeringsmuligheder, evt. i udlan-

det. De forslåede ændringer forekommer ikke proportionelle i forhold til det

ønskede mål.

Såfremt lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det i praksis inde-

bære, at danske investorer undlader at investere i ABL § 19-selskaber.

I forhold til udenlandske investorer betyder forslaget, at danske investe-

ringsinstitutter, uanset om de retter sig mod institutionelle investorer, ek-

sempelvis pensionskasser eller private investorer, vil blive ramt af lovforsla-

get og dermed ikke kan sælges i udlandet. Den naturlige konsekvens af det-

te tiltag bliver, at den danske investeringsfondsbranche bliver tvunget til at

oprette investeringsinstitutter i udlandet, som kan udbyde disse produkter.

Side 2

Journalnr. 613/02

Dok. nr. 551552-v1

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Dette medfører at de må flytte en del af deres virksomhed til udlandet med

tab af højtlønnede danske arbejdspladser til følge.

Endvidere indebærer forslaget, at livsforsikringsselskaber, der ikke kan få

udbyttefrikort og som ikke kan gøre brug af dispensationsmuligheden (se

nedenfor), pålægges en ekstraskat i forbindelse med, at der løbende foreta-

ges emissioner og indløsninger til brug for afdækning af pensionsforpligtel-

ser. Livsforsikringsselskaber bør derfor undtages.

Dispensationsmuligheden

Af LL § 16B, stk. 2, nr. 6, fremgår, at det er muligt at søge dispensation fra

udbyttebeskatningen hos SKAT, hvorefter beskatning alligevel kan ske efter

reglerne om avancebeskatningsreglerne. Dispensation vil kunne gives, så-

fremt aktionæren afhænder samtlige andele og dermed reelt har opgivet

deres indflydelse på selskabet.

I praksis er det imidlertid en udfordring at få en sådan dispensation igen-

nem hos SKAT, idet sagsbehandlingstiden er uforholdsmæssig lang og pro-

ceduren herfor uklar. Finansrådet skal derfor opfordre til, at der opstilles

klare kriterier for, hvornår investor berettiget kan forvente at få en dispen-

sation, således at investorer har sikkerhed herfor allerede på investerings-

tidspunktet. Endvidere bør der gives mulighed for stående dispensation in-

denfor fastsatte retningslinjer.

Side 3

Journalnr. 613/02

Dok. nr. 551552-v1

Muligheden for at udstede beviser uden ret til udbytte (ex-

kupon)

Dette forslag betyder, at investor reelt bliver beskattet af en del af sin kø-

besum i form af et skattepligtigt udbytte. Ved køb af et ex-kupon bevis,

hvor investor ikke har ret til udbytte, og dermed undgås at investor beskat-

tes af en del af sin anskaffelsessum i købsåret. Hvis lovforslaget gennemfø-

res, har investor ikke længere denne mulighed. Det forekommer ikke rime-

ligt, da nye investorer straks efter investering typisk ikke ønsker at få tilba-

gebetalt en del af denne i form af beskattet udbytte med dertilhørende om-

kostninger til genplacering af udbyttet.

Virksomhedsskatteloven

I relation til Lovforslagets § 12, nr. 2, finder Finansrådet det unødigt restrik-

tivt, at en sikkerhed, der er beskattet i henhold til reglerne i den nye § 4 b,

ikke senere kan udskiftes med en ny sikkerhed af samme størrelse. Skatte-

yder bliver dermed stavnsbundet til sit pengeinstitut, idet skift til et nyt in-

stitut som udgangspunkt vil udløse en hævning, idet det må antages, at det

nye pengeinstitut ligeledes vil kræve sikkerhedsstillelse. Ofte har den er-

hvervsdrivende hovedparten af sin aktivmasse placeret i virksomhedsord-

ningen, og ofte er det opsparede overskud investeret i driftsaktiver, som

ikke kan overføres til privatøkonomien.

I nævnte tilfælde er der måske ikke likvider, der kan hæves ud af virksom-

heden som alternativ til privat låneoptagelse. Det foreslås derfor, at en alle-

rede beskattet sikkerhedsstillelse skal kunne udskiftes med en ny sikkerhed,

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

så længe den nye sikkerhed ikke udgør en højere værdi, end det beløb, der

blev anset for overført til privatøkonomien, da værdien af den oprindelige

sikkerhed blev anset for overført til privatøkonomien.

Det er positivt, at lovforslaget lægger op til, at der fremadrettet ikke skal

ske beskatning af den midlertidige sikkerhedsstillelse, der opstår, når en

udlejet tidligere beboelsesejendom og den dertilhørende gæld indskydes i

virksomheden. Dog er det beklageligt, at Skatteministeriet ikke tager hånd

om den generelle problemstilling vedrørende indskud af ejendom med tilhø-

rende finansiering i en igangværende virksomhedsordning. Indskud af ejen-

dommen fortages via indskudskontoen, mens indskud af gælden anses for

at være en hævning fra virksomhedsordningen. Ejendom og gæld behandles

separat (bruttoprincippet). Da den erhvervsdrivende skal anvende virksom-

hedsordningen på alle sine erhvervsvirksomheder, synes det unødigt hårdt,

at indskud af gælden anses for at være en hævning i hæverækkefølgen –

den erhvervsdrivende kan ikke vælge at lade gælden forblive i privat regi –

for det første fordi den erhvervsmæssige gæld bør ligge i virksomheden, og

for det andet fordi der vil være tale om en hævning, hvis ejendommen i

virksomheden ligger til sikkerhed for gæld i privat regi.

Skatteministeriet bør overveje, om ikke man i disse tilfælde burde admini-

strere efter et nettoprincip, således at det alene er differencen mellem aktiv

og gæld, der skal påvirke indskudskontoen og opgørelsen af eventuelle

hævninger som følge af indskuddet.

Det er positivt, at der indføres en valgfri overgangsregel, således at perso-

ner, der har disponeret i overensstemmelse med det oprindeligt fremsatte

L 200 ikke beskattes af en udvidelse af en sikkerhedsstillelse i perioden

11. juni til og med 8. september 2014. Dog ville det have været hensigts-

mæssigt, hvis man havde udvidet overgangsreglen til at gælde i perioden

11. juni til 31. december 2014. Herved havde man givet de berørte parter

en behørig frist til at disponere sig ud af reglerne. Der er eksempelvis skat-

teydere, der skal beskattes af en udvidelse af en sikkerhedsstillelse, alene

fordi der er tilskrevet renter på en privat kassekredit i månederne efter lo-

vens vedtagelse. Pengeinstitutterne, revisorerne og disses kunder havde

meget kort frist til at foretage de fornødne dispositioner for at undgå en så-

dan beskatning. Det bemærkes i denne anledning, at man med en simpel

indbetaling på kassekreditten, inden rentetilskrivningen, kunne have forhin-

dret beskatning.

L 123 løser fortsat ikke problemet med den almindelige modregningsadgang

og alskyldserklæringer, og hvilken virkning disse har på vurderingen af, om

der foreligger en sikkerhedsstillelse. Finansrådet har tidligere efterlyst, at

den brede fortolkning af begrebet sikkerhedsstillelse som Skatteministeriet

har lagt op til, støttes af nogle generelle retningslinjer. Dermed kan penge-

institutterne og de erhvervsdrivende indrette sig med større tillid til, hvilke

skattemæssige konsekvenser et givent engagement vil udløse. Der består i

dag en betydelig retsusikkerhed for personer, der benytter virksomheds-

skatteordningen. Dette hæmmer mulighederne for, at erhvervsdrivende, der

Side 4

Journalnr. 613/02

Dok. nr. 551552-v1

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

benytter virksomhedsskatteordningen, kan indgå aftaler om kreditter, lån

mv., der er undergivet pengeinstitutternes almindelige lånebetingelser.

Med venlig hilsen

Side 5

Journalnr. 613/02

Kasper Svendsen

Direkte +45 3370 1007

[email protected]

Dok. nr. 551552-v1

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Lovforslag L 123 - høring af elementer efter fremsættelsen

Skatteministeren har 23. februar i år fremsat lovforslag L 123 og i forbindelse

hermed sendt nogle elementer, som ikke tidligere har været offentliggjort, i hø-

ring.

Vi skal hermed afgive bemærkninger til forslaget vedrørende omgåelse af udbyt-

tebeskatning ved tilbagesalg til et udstedende investeringsinstitut (lovforslagets

afsnit 2.4).

Vi har ikke nogen indvendinger mod sigtet med forslaget, nemlig at undgå at

udenlandske ”sofistikerede” investorer kan komme uden om beskatningen af

udbytter af investering i danske investeringsinstitutter gennem tilbagesalg af

andele til det udstedende institut.

Vi mener dog, at forslaget – formentlig utilsigtet - rammer for bredt. Vi lægger i

den forbindelse vægt på at de danske skatteregler for kollektive investeringsin-

stitutter så vidt muligt er tilpasset det internationale marked for kapitalforvalt-

ningsydelser, så den danske investeringsfondsbranche er konkurrencedygtig

med udlandet. Dette kan medvirke til, at den danske pensionssektor også frem-

over har et stærkt incitament til at placere midler under forvaltning i danske in-

vesteringsinstitutter.

Vi vil dog her konkret kun omtale de mulige konsekvenser for danske selskabs-

skattepligtige livsforsikringsselskaber.

Disse selskaber investerer i den type investeringsinstitutter, som vil blive omfat-

tet af forslaget. Selskaberne foretager i den forbindelse løbende justeringer af

investeringerne (evt. fordelt over flere investeringsinstitutter) gennem køb og

tilbagesalg i det enkelte investeringsinstitut. Disse justeringer afspejler den lø-

bende tilpasning af investeringsprofilen for livsforsikringsselskabernes kunder

(pensionsopsparerne).

Selskaberne er som udgangspunkt selskabsskattemæssigt lagerbeskattet af af-

kastet på disse investeringer, mens allokeringen af afkastet til kunderne giver

selskabsskattemæssigt fradrag. Dette system hænger skattemæssigt sammen.

30.03.2016

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.

Fax

41 91 91 91

41 91 91 92

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Torsten Schiøler

Chefkonsulent, cand.polit.

Dir.

41 91 90 94

[email protected]

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

TSC

GES-2009-00202

369095

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Skatteministerens forslag indebærer, at selskabernes fulde tilbagesalgssum

fremover skal beskattes som udbytte. Af lovforslagets bemærkninger fremgår

ikke klart, hvorledes samspillet med ovennævnte regler fungerer, herunder om

og under hvilke betingelser beskatningen modsvares af et tilsvarende fradrag,

så den nuværende - korrekte - sammenhæng i beskatningen bevares.

Hvis Skatteministerens forslag indebærer en yderligere beskatning – hvilket alt-

så ikke er helt klart - skal forslaget justeres, så det ikke er tilfældet.

Det nævnes i lovforslagets bemærkninger, at investorer, der som følge af forsla-

get vil blive udbyttebeskattet, vil kunne søge dispensation hos SKAT efter gæl-

dende dispensationspraksis, og derved kunne opnå beskatning som avance –

men også at det normalt er en betingelse for dispensation, at aktionæren har

afhændet alle sine andele og således reelt har opgivet sin indflydelse på selska-

bet.

Denne dispensationspraksis er for snæver til at kunne løse det problem, som

forslaget – muligvis - medfører, fordi selskaberne som oven for nævnt ikke af-

hænder alle deres andele i investeringsinstitutterne, men i stedet rebalancerer

investeringerne hen over disse.

Danske tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsik-

ringsselskaber er undtaget fra selskabsskattepligt, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 9 & 18,

og har i den forbindelse, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 1, ret

til at få udstedt udbyttefrikort.

Selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber har ikke denne mulighed.

Hvis det måtte være en løsning at udvide SKATs dispensationsmulighed, skal de

fornødne dispensationer udstedes med virkning fra 23. februar 2016, jf. ikraft-

trædelsesbestemmelsen i § 16, stk. 9 og den anførte begrundelse i forslagets

bemærkninger hertil.

Vi skal på baggrund af disse overvejelser opfordre skatteministeren til at sikre,

at lovforslaget ikke medfører en utilsigtet overbeskatning af selskabsskatteplig-

tige livsforsikringsselskaber.

Forsikring & Pension

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

TSC

GES-2009-00202

369095

Med venlig hilsen

Torsten Schiøler

Side 2

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

31. marts 2016

Forslag til lov (L 123) om ændring af lov om

indkomstbeskatning

aktieselskaber

m.v.,

aktieavancebeskatningsloven,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love

samt ophævelse af lov om investeringsfonde,

H051-16.

Skatteministeriet har den 23. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag med

undertitlen (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af

underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af

indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af

udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter,

justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af

erhvervsbeskatningen) til FSR - danske revisorer med anmodning om

bemærkninger.

Dette dokument indeholder foreningens bemærkninger til lovforslaget, dog

undtaget bemærkningerne til virksomhedsordningen, der er vedlagt i øvrigt

dokument.

FSR – danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Kommentar til lovforslagets § 3, nr. 1

Med lovforslagets § 3, stk. 1 foreslås definitionen af datterselskabsaktier i ABL § 4

A ændret.

1.1 - ”Selskabsskattepligtig uden fritagelse”

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 2 forslås ændret, således at udenlandske

datterselskaber omfattes af begrebet ”datterselskabsaktier”, såfremt ”…

datterselskabet er et tilsvarende selskab, der er selskabsskattepligtigt uden

fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende…”

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Det anføres i bemærkningerne, at betingelsen om at datterselskabet er

selskabsskattepligtigt uden fritagelse i hjemstedslandet dels indeholder et krav

om, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovgivningen (subjektiv skattepligt),

og dels et krav om, at selskabets indkomst skal være selskabsskattepligtig

(objektiv skattepligt). Kan det bekræftes, at følgende selskaber er omfattet af

lovforslaget og dermed anses for ”selskabsskattepligtige uden fritagelse”:

Alle selskaber, der er omfattet af direktiv 2011/96/EU om en fælles

beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige

medlemsstater?

Selskaber, der ikke opgør fortjenesten (den skattepligtige indkomst)

løbende, men opgør denne ved udlodning af udbytte?. Estland anvender

f.eks. et sådant særligt selskabsskattesystem.

Selskaber, der er underkastet selskabsbeskatning i deres hjemstedsstat,

men som opgør den skattepligtige indkomst på et andet grundlag end

faktiske indtægter minus faktiske omkostninger (eksempelvis selskaber

underkastet tonnagebeskatning, hvor indkomsten opgøres på grundlag af

den anvendte tonnage)?

Selskaber som er underkastet selskabsbeskatning i deres hjemstedsstat,

men som er fritaget for beskatning af en eller flere konkrete indkomstarter?

Side 2

Denne ikrafttrædelsesbestemmelse giver anledning til en række spørgsmål og

kommenterer.

1.2 - Virkningstidspunkt: aftale om udveksling af oplysninger indgået

efter virkningstidspunktet

Det fremgår af forslagets § 16, stk 4 at § 3, nr. 1 og 2 har virkning for udenlandske

datterselskabsudbytter og afståelsessummer, der er modtaget den 1. januar 2010

eller senere, og gevinster og tab på udenlandske datterselskabsaktier, der er

afstået i indkomståret 2010 eller senere, medmindre de er afstået inden den 22.

april 2009.

Det er en betingelse, at den kompetente myndighed i den stat, hvor

datterselskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske

skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden

international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale

om bistand i skattesager, som har virkning for det pågældende tidspunkt.

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Side 3

Vi skal anmode Skatteministeriet om at bekræfte vores forståelse af

bemærkningerne til lovforslagets § 16, 4 vedrørende virkningstidspunktet, og

konsekvenserne af overgangen fra porteføljeaktier til datterselskabsaktier.

Eksempel.

Et selskab, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark ejer 40% af aktierne

i et udenlandsk selskab. Det udenlandske selskab er skattemæssigt

hjemmehørende og selskabsskattepligtigt i et land med hvilket Danmark ikke har

indgået en dobbeltbeskatningsaftale. Det pågældende land indgik en aftale om

udveksling af oplysninger i skattesager med Danmark, der trådte i kraft i 2014.

Af høringsskemaet (bilag 1 til L 123) fremgår følgende i kommentaren til Danmarks

Rederiforening:

”Danmarks Rederiforening beder endvidere Skatteministeriet bekræfte, at der ikke

sker beskatning ved overgang fra portefølje- til datterselskabsaktier for de

pågældende aktier.”

Svaret hertil var følgende: ”Det kan bekræftes. Det er præciseret i lovforslagets

bemærkninger, at der ikke sker beskatning ved overgang af aktier, der som følge

af lovforslaget overgår fra porteføljeaktier til datterselskabsaktier.”

Af bemærkningerne til lovforslagets § 16 fremgår følgende:

”Det foreslås i stk. 4, at den nye definition af datterselskabsaktier som følge af

dette lovforslags § 3, nr. 1 og 2, har virkning for udenlandske

datterselskabsudbytter, der er udloddet den 1. januar 2010 eller senere, og for

gevinster og tab på udenlandske datterselskabsaktier, der er medregnet ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2010 eller senere.

Det vil være betinget af, at datterselskabet var selskabsskattepligtigt uden

fritagelse, og at den kompetente myndighed i den stat, hvor datterselskabet er

hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst

eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager,

som har virkning for det pågældende tidspunkt.

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Det foreslås således, at den nye definition af datterselskabsaktier får virkning

allerede fra og med 1. januar 2010 henholdsvis indkomståret 2010 (medmindre

aktierne er afstået inden den 22. april 2009). …

Virkningen tilbage i tid medfører, at der ikke ved lovens ikrafttræden sker

statusskifte efter aktieavancebeskatningslovens § 33 A, idet aktiebesiddelsen

allerede anses for at være en besiddelse af datterselskabsaktier. ..

Virkningen tilbage i tid bør imidlertid ikke være skærpende i forhold til

skatteyderne…”

Basseret på ovenstående skal vi venligst bede Skatteministeriet bekræfte, at der

ikke vil ske afståelsesbeskatning i ovenstående eksempel, uagtet at der den 1. juli

2010 ikke er indgået en aftale om udveksling af oplysninger i skattesager mellem

Danmark og det pågældende land, men at det afgørende er, hvorvidt der ved

lovforslagets fremsættelse forelå en aftale om udveksling af oplysninger.

Dette vil efter vores mening være i overensstemmelse med hensigten med

lovforslaget. Såfremt ministeren ikke kan bekræfte ovenstående, vil vi gerne

anmode om, at ministeren begrunder, hvad hensynet er til, at der i visse

situationer alligevel skal ske en skærpelse i forhold til en gruppe af skatteydere,

hvis retsstilling afhænger af et mere eller mindre tilfældigt tidspunktet for

indgåelse af en aftale mellem to lande, herunder redergøre for, hvorvidt en sådan

fortolkning er forenelig med reglerne om kapitalens frie bevægelighed.

1.3 - Virkningstidspunkt i tilfælde af skærpelse

I visse tilfælde vil den ændrede affattelse af aktieavancebeskatningsloven § 4A,

stk. 2, indebære en skærpelse af beskatningen. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis

et dansk moderselskab har modtaget udbytter fra et skattefritaget datterselskab,

der er skattemæssigt hjemmehørende i et EU land, eller et land, som Danmark har

indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Efter de nugældende regler er

der tale om skattefrit datterselskabsudbytte, men efter de foreslåede regler vil

udbyttet være skattepligtigt, eftersom det pågældende datterselskab er

skattefritaget.

Da der ikke kan indføres skærpede regler med tilbagevirkende kraft, foreslår FSR,

at ikrafttrædelsesbestemmelsen ændres, således at den nye affattelse af

bestemmelsen alene har fremtidig virkning i de tilfælde, hvor ændringen

indebærer en skærpelse.

Side 4

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Side 5

2 - Kommentar til lovforslagets § 9

Indledningsvist bemærkes, at FSR finder det kritisabelt, at denne del af forslaget

ikke har været høring forud for fremsættelsen. Der er tale om forslag med

vidtgående konsekvenser for danske investeringsforeninger, hvorfor det ville have

været hensigtsmæssigt med en forudgående nøje analyse af forslagets

konsekvenser og eventuelle muligheder for mindre vidtgående indgreb.

2.1 - Kommentar til forslagets § 9, nr. 3 og 4

AIF

Det angives i bemærkningerne til forslaget, at formålet er at sikre at ”mere

sofistikerede investorer” i alternative investeringsfonde som f.eks. kapitalfonde,

venturefonde og hedgefonde, ikke kan omgå dansk udbyttebeskatning.

I henhold til forslaget, er det en betingelse for beskatning efter

aktieavancebeskatningsloven, at er er tale om aktier m.v. eller investeringsbeviser

1. der er udstedt af

offentligheden,

investeringsinstitut,

hvis

andele

udbydes

til

2. som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale

undergivet et krav om risikospredning og

pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte

andele.«

Som forslaget er formuleret, vil afståelsessummen ved salg af investeringsbeviser

til udstedende investeringsforening skulle beskattes som udbytte, hvis der er tale

om en AIF, medmindre AIFen rent faktisk er optaget til handel på et reguleret

marked. Dette skyldes, at AIFer i modsætning til UCITS ikke efter national

lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om

risikospredning.

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Herved rammes alle AIFer som udbydes bredt, hvilket næppe er formålet med

bestemmelsen. AIFere er generelt ikke forbeholdt ”sofistikerede investorer”.

Udenlandske investeringsbeviser

Mange danske investeringsinstitutter er optaget til handel på et reguleret marked,

mens dette typisk ikke er tilfældet for udenlandske investeringsinstitutter. Køb og

salg af investeringsbeviser i udenlandske investeringsinstitutter sker ofte direkte

til det pågældende investeringsinstitut. Herved vil forslaget ramme almindelige

danske investorer der investerer i udenlandske investeringsinstitutter men ikke

danske investorer, der investerer i danske investeringsinstitutter.

Forslaget rammer dermed bredere end det er hensigten.

Avanceopgørelse

Skatteministeriet bedes bekræfte, at ved salg af investeringsbeviser til udstedende

investeringsinstitut, hvor hele afståelsessummen beskattes som udbytte, bevarer

investor anskaffelsessummen for sine investeringsbeviser, således at investor har

fradrag for det korresponderende tab på de afståede investeringsbeviser mv. efter

de gældende regler, i følgende tilfælde:

1. Investor beskattes efter lagerprincippet. Investor afstår en del af sine

investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut i løbet af indkomståret.

2. Investor beskattes efter lagerprincippet. Investor afstår alle sine

investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut i løbet af indkomståret.

3. Investor beskattes efter realisationsprincippet og skal opgøre gevinst og tab

på sine investeringsbeviser efter gennemsnitsmetoden. Investor afstår en del

af sine investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut og sælger

resten til tredjemand senere i løbet af indkomståret.

4. Investor beskattes efter realisationsprincippet og skal opgøre gevinst og tab

på sine investeringsbeviser efter gennemsnitsmetoden. Investor afstår alle

sine investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut.

Udbytteskat

Skatteministeriet bedes bekræfte, at der ikke skal indeholdes kildeskat af

salgssummen, når investor sælger investeringsbeviser til danske udstedende

investeringsinstitutter.

Side 6

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Side 7

Salg af investeringsbeviser til tredjemand

Når danske investorer ønsker at sælge deres danske investeringsbeviser foregår

dette typisk via depotbanken eller et andet pengeinstitut. Danske investorer

sælger derfor normalt ikke deres danske investeringsbeviser til udstedende

investeringsinstitut. Depotbanken eller det andet pengeinstitut vil ofte eje en

beholdning af investeringsbeviser, hvorfra køb og salg finder sted. Hvis

beholdningen overstiger en vis mængde afstår banken investeringsbeviserne til

udstedende investeringsinstitut. Investor har ikke nogen indflydelse på, hvornår

banken mv. afstår investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut eller

sælger dem til en anden investor.

Skatteministeriet bedes bekræfte, at investor ikke udbyttebeskattes, når investor

afstår sine investeringsbeviser til tredjemand, herunder til den bank, hvor investor

har sit depot af investeringsbeviser eller et andet pengeinstitut.

Aktieavancebeskatningsloven § 2, stk. 3. nr. 3 og 4

FSR bemærker, at der ikke er foreslået ændringer til aktieavancebeskatningsloven

§ 2, stk. 3, nr. 3 og 4. der er enslydende med de bestemmelser i ligningsloven §

16B, der foreslås ændret.

Skatteministeriet bedes redegøre for, om dette er tilsigtet, og om dette i givet fald

betyder at danske investorer skal beskattes både efter ligningsloven § 16B og

aktieavancebeskatningsloven ved salg af investeringsbeviser til udstedende

investeringsinstitut?

2.2 - Kommentar til forslagets § 9, nr. 5

Det foreslås at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning (IMB) ikke mere

skal kunne udstede investeringsbeviser ex kupon, medmindre de udelukkende

investerer i obligationer. Baggrunden for forslaget er, at udenlandske investorer

kan undgå dansk udbyttebeskatning, hvis de forud for generalforsamling ombytter

deres udbyttegivende investeringsbeviser med investeringsbeviser uden ret til

udbytte.

Muligheden for at udstede investeringsbeviser ex kupon op til generalforsamlingen

er indført med henblik på at tilgodese danske investorer i IMBer, således at de ikke

umiddelbart efter et køb af investeringsbeviser får en del af anskaffelsessummen

retur i form af skattepligtigt udbytte hidrørende fra det forudgående år, hvor

investor ikke ejede de pågældende investeringsbeviser.

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Side 8

I Skatteministeriets ”Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres

investorer” af 6.november 2015, side 15 anføres, at der ikke er tilgængelig

information om, hvor mange udlændinge der benytter sig at muligheden for at

afstå investeringsbeviser forud for generalforsamling og generhverve dem

bagefter. Af lovforslagets pkt. 3.5. fremgår de provenumæssige konsekvenser er

behæftet med betydelig usikkerhed.

Der synes således ikke at være nogen indikationer på, at udenlandske investorer

i videre omfang skulle benytte sig at muligheden for at ombytte udbyttegivende

investeringsbeviser med ex kupon investeringsbeviser.

Konsekvenser for udenlandske investeringsinstitutter

Der foreslås en ændring af LL § 16 C, stk. 2. Ændringen er rettet mod potentiel

omgåelse af danske udbyttebeskatning via aktiebaserede investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning. Det er FSR’s opfattelse, at ændringen ikke får

betydning for aktiebaserede akkumulerende investeringsinstitutters mulighed for

at være omfattet af LL § 16 C. Med aktiebaserede akkumulerende

investeringsinstitutter menes i denne sammenhæng investeringsinstitutter, der

generelt ikke foretager faktisk udbetaling af den opgjorte minimumsindkomst

(også kaldet ”teknisk udloddende”). Denne mulighed kan og bliver bl.a. anvendt

af udenlandske investeringsinstitutter, der har status som investeringsinstitut med

minimumsbeskatning jf. LL § 16 C.

FSR

beder

ministeren

bekræfte,

aktiebaserede

akkumulerende

investeringsinstitutter også efter lovændringen kan være omfattet af LL § 16 C,

når sådanne investeringsinstitutter ikke inden for indkomståret veksler mellem at

være faktisk udbyttebetalende og akkumulerende (dvs. udsteder ”ex kupon”

beviser).

Det kan i relation til ovenstående fremhæves, at de nævnte akkumulerende

investeringsinstitutter ikke vil kunne anvendes til at omgå danske

udbyttebeskatning, da der for danske institutters vedkommende også skal

indeholdes kildeskat i minimumsindkomst, der ikke udbetales, mens udenlandske

institutters generelt ikke er underlagt et krav om indeholdelse af dansk

udbytteskat.

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

FSR – danske revisorer står til rådighed, såfremt ministeriet ønsker en uddybning

eller en nærmere drøftelse af indholdet i høringssvaret.

Side 9

Med venlig hilsen

Bjarne Gimsing

Formand for skatteudvalget

Kasper Bring Truelsen

Skattekonsulent

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

31. marts 2016

Forslag til lov (L 123) om ændring af lov om

indkomstbeskatning

aktieselskaber

m.v.,

aktieavancebeskatningsloven,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love

samt ophævelse af lov om investeringsfonde,

H051-16.

Skatteministeriet har den 23. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag med

undertitlen (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af

underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af

indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af

udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter,

justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af

erhvervsbeskatningen) til FSR - danske revisorer med anmodning om

bemærkninger.

Dette dokument indeholder foreningens bemærkninger til afsnittet om

virksomhedsordningen, og henviser til det øvrigt vedlagte dokument som

indeholder foreningens bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold.

FSR – danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

FSR – danske revisorer hilser det meget velkomment, at Skatteministeriet nu

forlader ønsket om at bruttobeskatte fiktive indtægter i form af særlige

sikkerhedsstillelser. Den foreslåede bestemmelse vil dog også medføre væsentlige

problemstillinger, som utilsigtet kan have meget stor økonomisk betydning for den

skattepligtige.

Vi anerkender fuldt ud baggrunden for fremsættelsen af lovforslag L 200, 2013-14,

og det politiske ønske om at forhindre en utilsigtet udnyttelse af

virksomhedsordningen.

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

FSR – danske revisorer gjorde allerede den 8. september 2014

opmærksom på, at

der ikke var tid nok til en forsvarlig gennemgang af lovændringerne, der blev

gennemført i lov nr. 992 af 16. september 2014. De efterfølgende spørgsmål,

Skatterådets afgørelse SKM2015.745.SR og de ændringer, der nu foreslås, har

desværre bekræftet dette. Efter FSRs opfattelse er det derfor vigtigt, at lovforslaget

på en række områder præciseres, så den hidtidige usikkerhed om virkningerne af

indgrebet reduceres.

Efter FSRs opfattelse er det nødvendigt med en præcisering af, hvornår aktiver, der

indgår i virksomhedsordningen, er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i

virksomhedsordningen jf. de mange spørgsmål herom.

Det er især vigtigt at få præciseret, hvornår alskyldserklæringer og den

modregningsadgang, der er sædvanlig praksis i pengeinstitutterne, er en

sikkerhedsstillelse jf. spørgsmålene herom.

Virksomhedsordningen er tiltænkt og anvendes især af mindre erhvervsdrivende

uden dybere indsigt i skatteregler og fortolkningen heraf mv. Som følge heraf er det

nødvendigt med klare og letforståelige regler om, hvornår aktiver i

virksomhedsordningen er stillet til sikkerhed for gæld uden for

virksomhedsordningen.

Uanset beskatningen nu alene sker ved at en sikkerhedsstillelse anses for en

hævning kan selv kortvarige sikkerhedsstillelser, der aldrig reelt har givet mulighed

for en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen, få økonomiske

konsekvenser mange år efter sikkerhedsstillelsen er ophævet. Den foreslåede

bestemmelse i § 12 nr. 4, hvorefter den fiktive hævning i al fremtid skal fratrækkes

i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget selv om midlerne fortsat indestår i

virksomheden illustrerer klart, at den skattemæssige konsekvens af en

sikkerhedsstillelse er langt mere byrdefuld end den alternative reelle hævning. Vi vil

derfor opfordre til, at Skatteministeren overvejer følgende alternative værnsregel.

Henset til, at det overordnede formål er at forhindre, at virksomhedens

skattepligtige overskud alene beskattes med den foreløbige virksomhedsskat, når

virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for privat gæld, kunne formålet opnås

ved at indsætte et nyt punktum efter § 11, stk. 4, 1. pkt., og tilføje et nyt stk. 5:

Side 2

Skatteudvalget 2013-14, Alm. del, Bilag 259

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

I § 11, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

”Hvis der er stillet sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen for gæld, der ikke

indgår i virksomhedsordningen, kan der ligeledes ikke foretages foreløbig

beskatning efter § 10, stk. 2.”

I § 11 indsættes som stk. 5.

”Stk. 4, 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i

en sædvanlig forretningsmæssig disposition”

Dermed sidestilles konsekvenserne af en sikkerhedsstillelse fuldt ud med

konsekvenserne af en negativ indskudskonto.

Side 3

Bemærkninger til lovforslaget

Efter den foreslåede § 4 b anses et beløb svarende til det laveste beløb af enten

gældens kursværdi eller aktivernes handelsværdi i det indkomstår, hvori der stilles

sikkerhed, for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien. Der sker

dermed en hævning uanset der reelt ikke overføres midler fra

virksomhedsordningen. Det fremgår af lovbemærkningerne, at

”Der er alene tale

om bogholderimæssige posteringer.”

FSR skal bede om en præcis angivelse med

eksempel på, hvorledes denne fiktive hævning skal bogføres, så bogføringen fortsat

opfylder bogføringslovens krav, der er en forudsætning for anvendelsen af

virksomhedsordningen.

Kan det bekræftes, at hævningen kan bogføres på mellemregningskontoen efter

kapitel 2 A på samme måde som øvrige hævninger?

Ud fra en almindelig logisk tankegang burde en ophævelse af en sikkerhedsstillelse

tilsvarende kunne anses for et indskud fra privatøkonomien til

virksomhedsøkonomien, f.eks. på mellemregningskontoen. Derved sidestilles

sikkerhedsstillelser fuldt ud med en faktisk hævning og efterfølgende indskud.

Det fremgår af bemærkningerne vedrørende kreditter med en trækningsret, f.eks.

en kassekredit, at en nedbringelse af trækket på kreditten ikke påvirker det beløb,

den skattepligtige har gjort brug af, og som dermed anset for overført, men at

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

nedbringelsen af trækket medfører, at der efterfølgende kan trækkes et tilsvarende

beløb uden at det medfører en ny hævning. Dermed er der reelt tale om, at en

nedbringelse af sikkerhedsstillelsen kan anses som et indskud på en slags

mellemregningskonto.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at det ikke er muligt at skifte en

sikkerhedsstillelse ud med en anden sikkerhedsstillelse.

Det fremgår derimod ikke af bemærkningerne, at det ikke er muligt at udskifte en

gæld med en anden gæld for den samme sikkerhedsstillelse. Det synes at være

muligt, når der henses til bemærkningerne om kreditter med trækningsret, hvor en

nedbringelse af kreditten til nul med en efterfølgende forøgelse af kreditten alene

anses for en hævning i det omfang kreditten øges i forhold til et tidligere faktisk

træk. Der synes ikke at være nogen særlig grund til at skelne mellem en kredit med

trækningsret og flere lån med den samme sikkerhedsstillelse.

I forbindelse med L200 (2013-14) har Skatteministeren svaret på spørgsmål 54 og

det synes heraf at fremgå, at indfrielse af et lån og efterfølgende etablering af et nyt

lån med samme sikkerhedsstillelse i nogle tilfælde kan anses for en ny

sikkerhedsstillelse, der har skattemæssige konsekvenser. FSR Danske Revisorer skal

venligst bede om en nærmere redegørelse for, om og i givet fald hvornår en ny

sikkerhedsstillelse for samme lån og et nyt lån med samme sikkerhedsstillelse skal

anses for en ny hævning.

Særligt ønskes de skattemæssige konsekvenser af følgende eksempler belyst.

Side 4

Eksempel 1

Der etableres en gæld udenfor virksomhedsordningen på kr. 1 mio., med pant i

ejendom X, der indgår i virksomhedsordningen. Pantets værdi kan opgøres til kr. 1

mio. Ejendom X sælges og pantet aflyses. Samtidig købes en ny ejendom Y, der

indgår i virksomhedsordningen. Der gives pant i ejendom Y til en værdi på kr. 1 mio.

Udskiftningen af pantet medfører ikke en øget kreditfacilitet i privatsfæren.

Eksempel 2

Der etableres en gæld udenfor virksomhedsordningen på kr. 1 mio., med pant i

ejendom X, der indgår i virksomhedsordningen. Pantets værdi kan opgøres til kr. 1

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

mio. Gælden nedbringes til kr. 100.000. Efterfølgende etableres et nyt lån på kr.

500.000. Det oprindelige pant på kr. 1 mio. dækker begge lån på nu i alt kr. 600.000.

Eksempel 3

Der etableres en gæld udenfor virksomhedsordningen på kr. 1 mio., med pant i

ejendom X, der indgår i virksomhedsordningen. Pantets værdi kan opgøres til kr. 1

mio. Lånet ændres fra et lån i danske kroner til et lån i euro med en kursværdi på kr.

1 mio. Udskiftningen af lånet medfører ikke en øget kreditfacilitet i privatsfæren.

Eksempel 4

Der etableres en gæld udenfor virksomhedsordningen på kr. 1 mio., med pant i

ejendom X og pant i ejendom Z, der begge indgår i virksomhedsordningen. Pantets

værdi kan opgøres til kr. 1 mio. for hver ejendom og således samlet kr. 2 mio.

Ejendom X sælges og pantet aflyses. Samtidig købes en ny ejendom Y, der indgår i

virksomhedsordningen. Der gives pant i ejendom Y til en værdi på kr. 1 mio. Det

samlede pant udgør dermed kr. 2 mio. Udskiftningen af pantet medfører ikke en

øget kreditfacilitet i privatsfæren.

Eksempel 5

Som fortsættelse på eksempel 4 sælges ejendom Z 3 år senere og pantet i ejendom

Z aflyses. Der er herefter pant i ejendom Y for kr. 1 mio. til sikkerhed for privat gæld

kr. 1 mio. Aflysningen af pantet i ejendom Z medfører ikke en øget kreditfacilitet i

privatsfæren.

Side 5

Gældens kursværdi

Det fremgår af lovbemærkningerne, at det ikke har skattemæssige konsekvenser, at

der sker udsving i gældens kursværdi, når dette sker efter, at en sikkerhedsstillelse

er foretaget. Det er alene gældens kursværdi på det tidspunkt, hvor der stilles

sikkerhed, der er afgørende.

Kan det bekræftes, at dette også gælder ved efterfølgende udsving i gældens

kursværdi som følge af valutakursændringer på valutalån?

§ 4 B, stk. 3.

Af lovbemærkningerne til § 4 b, stk. 3 fremgår, at eventuelle forbedringsudgifter kan

tillægges den seneste offentlige ejendomsvurdering, hvis de er afholdt efter den

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

seneste offentlige ejendomsvurdering. Kan det bekræftes, at indtil der igen

udarbejdes nye ejendomsvurderinger, kan forbedringsudgifter, der er afholdt efter

2012 vurderingen tillægges den offentlige ejendomsvurdering uanset der måtte

blive udsendt nye vurderinger på baggrund af 2012 vurderingen, med mindre der

udsendes en omvurdering?

Kan det bekræftes, at der som alternativ til den offentlige vurdering kan anvendes

den kontante anskaffelsessum med tillæg af forbedringer?

Af lovbemærkningerne fremgår videre, at de forbedringer, der kan tillægges, svarer

til de forbedringer, der kan indgå i virksomhedsordningen. Med udtrykket ”svarer

til” menes der dermed ”samme slags” for forbedringerne kan netop ikke indgå i

virksomhedsordningen? Kan det bekræftes, at det er den hidtil gældende praksis for

definition af forbedringer på fast ejendom, der kan bruges til fastlæggelse af de

forbedringsudgifter, der kan tillægges ejendomsvurderingen/anskaffelsessummen?

Side 6

§ 4 b, stk. 4. Aktivers tvangsoverførsel til virksomhedsordningen

L 123 løser delvis det særlige problem, at aktiver og passiver behandles som to

forskellige dispositioner og aktiver anses for indskudt på det tidspunkt, hvor aktivet

overgår til erhvervsmæssig brug mens gælden overføres ultimo indkomståret. L 123

løser altså problemstillingen med den midlertidige sikkerhedsstillelse.

L 123 løser dog ikke hovedproblemet. Hovedproblemet er, at hvis for eksempel en

privat bolig midlertidigt overgår til erhvervsmæssig udlejning som følge af ejerens

fraflytning til anden bopæl, vil ejendommen blive tvunget ind i

virksomhedsordningen, hvis skatteyder i forvejen anvender virksomhedsordningen.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4, at beløb der overføres mellem

virksomheden og privatøkonomien som udgangspunkt skal bogføres særskilt for

hver post. Der skal således ske bogføring af bruttobevægelserne uden modregning

mellem årets hævninger og indskud.

Værdien af boligen vil blive anset for indskudt på indskudskontoen i

virksomhedsordningen. Hvis der samtidig er gæld i ejendommen, kan gælden enten

overføres til virksomhedsordningen eller holdes udenfor virksomhedsordningen:



Hvis gælden overføres til virksomhedsordningen, vil overførslen blive anset

for en hævning i hæverækkefølgen, eller hvis mellemregningskontoens

indestående er tilstrækkeligt stort, på mellemregningskontoen.

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren



Side 7

Hvis gælden holdes udenfor virksomhedsordningen, vil der typisk være

stillet sikkerhed i virksomhedens aktiver for gæld udenfor

virksomhedsordningen. Denne sikkerhedsstillelse resulterer i en hævning

svarende til sikkerhedsstillelsen, jf. de senest vedtagne regler.

Skatteyder har derfor reelt intet valg, men må tåle beskatning som følge af en

åbenbar lapsus ved seneste justering af virksomhedsskatteloven.

Principielt burde ”udlejningsvirksomheden” kunne overføres til nettoværdien, dvs.

ejendommens værdi nedsat med den tilhørende prioritetsgæld mv. Dette kræver

en tilretning af lovens §2, stk. 4, således at begrebet nettoværdi af en tilført

virksomhed bliver en lovfæstet undtagelse til hovedreglen. Vi finder at dette enkelt

kan indarbejdes uden at det har negative afledte konsekvenser.

Alternativt kan der ske en justering af virksomhedslovens § 4 a, stk. 1, der giver

mulighed for at overføre kontante beløb fra privatøkonomien til

virksomhedsordningen, hvilken overførsel kan bogføres på en uforrentet

mellemregningskonto.

§ 4 a blev indsat i virksomhedsskatteloven ved lov nr. 344 af 14/5 1992.

Bestemmelsen blev indsat som et ændringsforslag til lovforslag L 170 1991-92

(fremsat af skatteminister Fogh Rasmussen).

Det fremgår af bemærkningerne i betænkning afgivet af Skatteudvalget den 29/4

1992, at ”der er ingen misbrugsmuligheder forbundet hermed, idet kontoen efter

ændringsforslaget skal være uforrentet og indestående på mellemregningskontoen

ikke skal medregnes i virksomhedens kapitalafkastgrundlag.” Det fremgår imidlertid

også, ”For at undgå muligheder for spekulation i ordningen foreslås dog, at der på

mellemregningskontoen alene kan bogføres kontante beløb fra privatøkonomien til

virksomhedsordningen.” Det er ikke nærmere konkretiseret, hvordan en

spekulation i ordningen skulle kunne foregå.

Denne bestemmelse bør ændres således at der er mulighed for – ved en

tvangsmæssig overførsel af en virksomhed til en eksisterende virksomhedsordning

– at vælge at postere værdien af en ejendom på en mellemregningskonto.

Det er FSR Danske Revisorers vurdering, at en ændring af § 4 a, så der kan bogføres

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

andet end kontante beløb på mellemregningskontoen ikke giver mulighed for

spekulation i ordningen.

Vi foreslår, at § 4 a, stk. 1 ændres til:

”Den skattepligtige kan i stedet for at foretage indskud efter § 3 overføre kontante

beløb eller andre formuegoder fra privatøkonomien til virksomhedsordningen, der

bogføres på en uforrentet mellemregningskonto. Andre formuegoder omfatter alene

aktiver, der tvangsoverføres til virksomhedsordningen, og hvorpå der medfølger

pantesikret gæld.”

Ændringen vil efter FSR’s vurdering kunne afhjælpe den omtalte problemstilling, der

er aktualiseret som følge af indførelse af beskatning af sikkerhedsstillelser.

Hvis det ikke er muligt at ændre § 4 a som foreslået, må det som minimum sikres,

at den erhvervsdri-vende har en reel mulighed for at holde gælden udenfor

virksomhedsordningen, selv om der er pant i den nu erhvervsmæssigt anvendte

ejendom.

På FSR – Danske Revisorers henvendelse af 8. september 2014 svarede

Skatteministeren generelt på den specifikke problemstilling, at ”det er vanskeligt at

angive konkrete omstændigheder, som indebærer, at en sikkerhedsstillelse i den

beskrevne situation kan opfylde kravet om at være foretaget som led i en sædvanlig

forretningsmæssig disposition. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering. Det

kan derfor ikke på forhånd afvises, at en sikkerhedsstillelse i særlige situationer kan

omfattes af undtagelsen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7.” Samtidig anviste

Skatteministeren en test bestående af to elementer. ”For det første vil det altid

være et krav, at behovet for sikkerhedsstillelsen udspringer af en anden

forretningsmæssig disposition. For det andet skal dispositionen i form af

sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål.”

I SKM2015.581.SR refereres til denne test og efter Skatterådets vurdering kunne

testen ikke bestås.

Vi foreslår derfor som skitseret en justering af loven på dette punkt, så den ovenfor

anførte intention om at friholde skatteyder for de utilsigtede konsekvenser af en

tvangsoverførsel til virksomhedsordningen også kan indfries i praksis ved en

lovfæstet hjemmel.

Side 8

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Side 9

Ikrafttrædelse og overgangsregler

Loven skal have ikrafttrædelse den 1. juli 2016. Af § 16, stk. 6 fremgår dog, at den

skattepligtige kan vælge at § 12, nr. 2 – 5 og § 16, stk. 8, 2. pkt. har virkning fra og

med den 11. juni 2016.

Det fremgår, at lovbemærkningerne, at hvis den skattepligtige vælger at § 12, nr. 2

– 5 og § 16, stk. 8, 2. pkt. skal have virkning fra og med den 11. juni 2016 medfører

det samtidig, at der ikke gives adgang til undtagelsesbestemmelsen i § 16, stk. 7.

Kan det bekræftes, at § 16, stk. 8, 1. pkt. finder anvendelse selv om den

skattepligtige vælger at § 12, nr. 2 – 5 skal have virkning fra og med den 11. juni

2014?

Er det korrekt forstået, at hvis den skattepligtige vælger at § 12, nr. 2 – 5 skal have

virkning fra og med den 11. juni 2014 vil en sikkerhedsstillelse den 1. juli 2014 også

skulle modregnes i kapitalafkastgrundlaget første gang ultimo 2014?

Hvis den skattepligtige ikke vælger at § 12, nr. 2 – 5 skal have virkning fra og med

den 11. juni 2014 vil alene sikkerhedsstillelser fra og med den 1. juli 2016 skulle

modregnes i kapitalafkastgrundlaget?

Kommentarer til forslagets § 16, stk. 10

§ 3, stk. 8 i lov nr. 992 af 16. september 2014

§ 3, stk. 8 i lov nr. 992 af 16. september 2014 er formuleret således:

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Side 10

FSR ønsker oplyst, om 3. pkt. er korrekt formuleret, eller om der skulle have stået

”1. pkt.” i stedet for ”2. pkt.”.

Overførsel af finansielle aktiver og passiver mv.

FSR ønsker bekræftet, at den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 10 ligesom § 3, stk.

8 i lov nr. 992 af 16. september 2014 giver adgang til at omgøre valg af selvangivne

oplysninger for indkomståret 2013 vedrørende overførsel af finansielle aktiver og

passiver og indskud, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt., og beløb, der er

bogført på mellemregningskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 1, når

meddelelse herom gives til SKAT senest den 1. juli 2017.

Opretholdelse af hidtidig omgørelse ved anvendelse af § 12, nr. 2-5 fra og med 11.

juni 2014

Omvalg efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 10 er i modsætning til omvalg

efter § 3, stk. 8 i lov nr. 992 af 16. september 2014 betinget af, at omvalg for

indkomståret 2013 ikke medfører,



at den skattepligtige omfattes af § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014,

eller

at en allerede negativ saldo på indskudskontoen ultimo indkomståret 2013

forøges.

FSR ønsker bekræftet, at omvalg efter § 3, stk. 6 i lov nr. 992 af 16. september 2014

stadig gælder, selv om den skattepligtige vælger at anvende lovforslagets § 12, nr.

2-5 med virkning fra og med den 11. juni 2011 og omvalget efter § 3, stk. 6 i lov nr.

992 af 16. september 2014 medfører,



at den skattepligtige omfattes af § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014,

eller

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren



at en allerede negativ saldo på indskudskontoen ultimo indkomståret 2013

forøges.

Side 11

Øvrige forhold

Skatteministeren har overladt fortolkningen på væsentlige områder til i første

omgang Skatterådet, idet lovbemærkningerne til L200 på centrale områder var

begrænsede. Selv om det klart af lovteksten følger at alene sikkerhedsstillelser i

aktiver i virksomhedsordningen omfattes, fremgår det fortsat, at også andre

situationer kan sidestilles med sikkerhed i aktiver. Både for kautioner og generel

modregningsadgang er det uomtvistet, at aktiverne ikke er stillet til sikkerhed og

således fortsat er ubehæftede. Når der henses til de alvorlige konsekvenser, der er

ved en sidestillelse, skal vi opfordre til, at der indsættes klare angivelser i loven om

krav til sikkerhedens form og indhold.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at den allerede offentliggjorte praksis

vedrørende § 10, stk. 6 kan lægges til grund for fortolkningen af den nu foreslåede

§ 4 b.

Praksis er endnu forholdsvis beskeden vedrørende hvornår en generel

modregningsadgang kan sidestilles med sikkerhed i aktiver. Vi skal derfor anmode

Skatteministeren om at beskrive nogle få eksempler, hvor en modregningsadgang

konkret kan sidestilles med sikkerhed i aktiver.

Vedrørende kautioner er der offentliggjort en række bindende svar fra Skatterådet.

Skatterådet har jævnfør også bemærkningerne til L 200 lagt vægt på, om der ved

kautionen stilles en privat kreditfacilitet til rådighed for den skattepligtige. Det ser

dog også ud til, at Skatterådet i visse situationer sidestiller likviditet i form af et

tilgodehavende med en kreditfacilitet. Praksis kan derfor være, at et tilgodehavende

i nogle situationer kan sidestilles med en kreditfacitilet, der kan medføre, at en

kaution kan sidestilles med sikkerhed i aktiver. Det virker meget vidtgående. Vi skal

derfor anmode om, at det præciseres, at det kun er i de tilfælde, hvor der stilles en

egentlig kreditfacilitet til rådighed på baggrund af en kaution, at kautionen kan

sidestilles med en sikkerhedsstillelse i aktiver.

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Side 12

Negativ indskudskonto og manglende opsparingsmulighed

Indskudskontoen kan blive negativ eller blive reduceret til et meget beskedent beløb

af forskellige årsager, f.eks. ved indskud af privat gæld i forbindelse med indtræden

i virksomhedsordningen, hvis den selvstændiges hævninger overstiger

overskuddene, eller ved omdannelse af en af flere virksomheder i

virksomhedsordningen til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Hvis indskudskontoen er nul eller kun udgør et beskedent positivt beløb, skal der

kun konstateres mindre fejl ved udarbejdelse af skatteregnskabet for det

foregående år før indskudskontoen kan blive negativ ved årets udløb, eksempelvis

revisors ompostering af udgifter der rettelig er af privat karakter. I praksis kan der

være mange årsager til at indskudskontoen ved årets udløb viser sig at være negativ

med et mindre beløb.

Som reglerne udformet vil der i denne situation ikke være mulighed for opsparing i

det følgende indkomstår, uanset at overskuddet måtte være betydeligt. Der er ingen

mulighed for at reparere på selv utilsigtede og helt uvæsentlige negative saldi.

FSR – Danske Revisorer har tidligere fremført, at det burde være tilstrækkeligt til at

håndhæve formålet med indgrebet - at forhindre opsparing når indskudskontoen

var negativ – hvis indskudskontoen er negativ ved indkomståret udløb.

Dette er tidligere blevet afvist med henvisning til historiske erfaringer for at en

opgørelse alene ultimo indkomståret ville kunne medvirke til udnyttelse af

virksomhedsordningen.

Der er dog ikke fra Ministeriets side på noget tidspunkt oplyst noget konkret om,

hvorledes denne udnyttelse skulle kunne ske.

Efter FSR - Danske Revisorers vurdering vil opgørelse alene ultimo indkomståret ikke

kunne medvirke til udnyttelse af virksomhedsordningen. Vi skal derfor foreslå at

loven justeres på dette punkt, således at virksomhedsordningens hovedformål for

erhvervsdrivende kan overholdes og den uønskede spekulation i hævning uden

beskatning fortsat sikres.

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Side 13

Omgørelse

Uanset en sikkerhedsstillelse alene skal anses for en hævning, vil den skattemæssige

konsekvens ofte være meget væsentlig. Når der samtidig er usikkerhed om, hvornår

en sikkerhedsstillelse i virksomhedsordningens aktiver også kan anses for en

sikkerhedsstillelse overfor gæld udenfor virksomhedsordningen og usikkerhed om

hvornår andre former for sikkerhed kan sidestilles med sikkerhed i aktiver, bør der

sikres en reel mulighed for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, således

at fejl mv. kan repareres efterfølgende.

Skattefri omdannelse af en virksomhed

Lov om skattefri virksomhedsomdannelse giver den erhvervsdrivende mulighed for

skattefrit at overføre virksomheden til et selskab.

Ofte driver en virksomhedsejer flere virksomheder samtidigt. Derfor forekommer

det ofte, at der gennemføres omdannelse af én af virksomhederne –

delomdannelse.

Der er alene tale om en omstrukturering, hvor en del af erhvervsaktiviteterne nu

drives i et selskab, mens de øvrige aktiviteter fortsat drives i personligt regi. De

midler, der er overført til selskabet, kan ikke overføres til aktionæren uden at det

medfører beskatning, enten som løn eller som udbytte.

Ved en sådan delomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i

virksomhedsordningen overføres til selskabet, indgår vederlaget (anparter/aktier)

for den afståede virksomhed i virksomhedsordningen. De ved omdannelsen

erhvervede anparter/aktier anses teknisk for overført fra virksomhedsordningen til

privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret. Dette betyder, at der skal

overføres et beløb svarende til kontantværdien af vederlaget for virksomheden, jf.

lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 3, fra indskudskontoen til

mellemregningskontoen med virkning fra begyndelsen af omdannelsesåret, uden at

der først skal hæves beløb efter § 5, stk. 1.

Denne fremgangsmåde blev indført som § 16a ved lov nr. 1030 af 19/12 1992

(lovforslag L 96, 1992-93, fremsat af skatteminister Fogh Rasmussen) som følge af

en forenkling af loven, hvorefter flere virksomheder fremover blev behandlet som

én virksomhed ved anvendelse af virksomhedsordningen.

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Side 14

Formålet med § 16 a var at sikre, at en delomdannelse ikke medfører hævning af

opsparet overskud, men at konsekvensen alene kan være en eventuel

rentekorrektion. Bestemmelsen blev indsat for at undgå beskatning af opsparet

overskud mv., hvilket i modsat fald ville have været en konsekvens af en

delomdannelse af en af flere virksomheder i virksomhedsordningen.

Ved lov nr. 992 af 16. september 2014 fik denne bestemmelse imidlertid en langt

mere vidtgående og åbenbart utilsigtet konsekvens.

Ved delomdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse vil

indskudskontoen ofte blive negativ uden at der er overført midler til den

skattepligtiges privatsfære. Det skyldes at handelsværdien af anparterne/aktierne

som beskrevet ovenfor skal reducere indskudskontoen.

En delomdannelse vil i praksis derfor ofte medføre, at der ikke længere kan ske

opsparing i den/de resterende virksomheder i virksomhedsordningen. Vi formoder

ikke at det har været tilsigtet fra lovgivers side, at dette skulle være konsekvensen

af de seneste stramninger.

Der er derfor brug for at justere reglen, så der også fremover er en reel mulighed

for at gennemføre delomdannelser.

Vi foreslår derfor, at der indsættes en ny bestemmelse om, at der kan bortses fra et

beløb svarende til nedbringelsen af indskudskontoen ved en delomdannelse ved

vurdering af om indskudskontoen er negativ. Herved vil den utilsigtede konsekvens

kunne undgås, uden at der opstår misbrugsmuligheder eller andre negative

konsekvenser.

Modernisering af investeringsmuligheder

Virksomhedsloven begrænser muligheder for placering af overskydende midler, jf.

lovens § 1:

”Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede

obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen,

medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver (…).”

Der er gennemført en harmonisering af reglerne om beskatning af værdipapirer, og

der ses ikke længere at være begrundelser for at udeholde eksempelvis

børsnoterede aktier mv.

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Side 15

Bestemmelsen giver bl.a. pengeinstitutter og andre forvaltere udfordringer i praksis,

og reglen er i praksis relativt enkelt at undgå ved at lade investeringer foretage i et

§ 19-selskab.

Der ses derfor ikke længere at være det samme behov for at fastholde denne

undtagelse, hvorfor vi foreslår en modernisering heraf.

FSR – danske revisorer står til rådighed, såfremt ministeriet ønsker en uddybning

eller en drøftelse af indholdet i høringssvaret.

Med venlig hilsen

Bjarne Gimsing

Formand for skatteudvalget

Kasper Bring Truelsen

Skattekonsulent

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

J. nr. 15-‐1386553

København, den 30. marts 2016

L 123 -‐ Forslag til lov om ændring af indkomstbeskatning af selskaber,

aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige

andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds

Investeringsfondsbranchen (IFB) har den 23. februar 2016 modtaget ovennævnte lovforslag i høring. Lov-‐

forslaget indeholder flere væsentlige ændringer i reglerne for beskatningen af investeringsinstitutter og de-‐

res investorer, og IFB skal takke for muligheden for at afgive høringssvar.

Overordnede bemærkninger

Lovforslaget har blandt andet til formål at undgå, at lovgivningen om kollektive investeringsinstitutter kan

udnyttes til omgåelse af udbyttebeskatningen. Det kunne ifølge lovforslaget ske ved, at sofistikerede inve-‐

storer foretager deres investeringer via kollektive investeringsinstitutter.

IFB anerkender og lægger stor vægt på hensynet til, at skattesystemet er robust over for omgåelse af ud-‐

byttebeskatningen. Det er dog et væsentligt problem, at lovforslaget rammer langt bredere end sit formål,

hvilket blandt andet sker ved at etablere nye barrierer for eksport af investeringsfonde, som lægges oveni

de eksportbarrierer, som de nuværende skatteregler giver. Lovforslaget er derfor set fra investeringsfonds-‐

branchens synspunkt et skridt i den helt forkerte retning, idet der er et stort behov for, at de danske skatte-‐

regler tilpasses det internationale marked for kapitalforvaltningsydelser, så danske investeringsfonde kan

konkurrere på lige fod med udenlandske. Desuden indebærer lovforslaget en væsentlig forringelse for dan-‐

ske investorer, jf. nærmere nedenfor.

IFB er endvidere overrasket over, at lovforslaget fremsættes for Folketinget, uden at det har været sendt i

forudgående høring.

IFB er også af den opfattelse, at de to ”huller” i udbyttebeskatningen, som ønskes lukket med lovforslaget,

er opstået fordi skattereglerne for investeringsinstitutter ikke i tilstrækkelig grad er målrettet kollektive in-‐

vesteringsinstitutter, som investerer i obligationer og/eller porteføljeaktier, men uden videre kan benyttes

af alle, der måtte ønske det. Det betyder eksempelvis, at reglerne også kan benyttes i situationer, hvor én

eller ganske få ejere via investeringsinstituttet har fuld kontrol over det eller de selskaber, der investeres i.

IFB mener, at der foreligger gode muligheder for på én og samme tid at indføre regler, der sikrer, at udbyt-‐

tebeskatningen ikke kan omgås og samtidig fjerne de nuværende barrierer for eksport af investeringsfonde

Amaliegade 31

DK 1256 København K

Tlf. +45 3332 2981

E-‐mail: [email protected]

www.investering.dk

L 123 160330 (E).docx

Side 1 af 9

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

overfor udenlandske investorer i stedet for at introducere nye. Konkret foreslår IFB, at Danmark sikrer sin

beskatningsret til danske aktieudbytter ved, at udbytter fra danske aktier som udgangspunkt beskattes i in-‐

vesteringsinstituttet med 15 pct. Det vil give mulighed for, at udbytteskatten på investeringsinstituttets ud-‐

bytter til udenlandske investorer kan afskaffes, idet beskatningsretten til danske aktieudbytter sikres ved

beskatning i investeringsinstituttet.

IFB har i starten af februar 2016 fremsendt et konkret forslag til Skatteministeriet, som viser hvordan skat-‐

tereglerne for investeringsinstitutter kan udformes, så de både forbedrer eksportmulighederne og etable-‐

rer et værn mod omgåelse. Dette værn kan udbygges, så det også imødekommer de hensyn, der ligger bag

det foreliggende lovforslag. IFB’s forslag har været forelagt nogle af landets førende skatteeksperter, som

konkluderer, at det ikke vil give mulighed for, at danske aktieudbytter kan føres ud af landet til lav beskat-‐

ning. Investeringsfondsbranchen indgår gerne i dialog med ministeriet om, hvordan disse ændringer kan

gennemføres i praksis.

Sammenfattende finder IFB det både hensigtsmæssigt og nødvendigt at justere lovforslaget, så det etable-‐

rer det nødvendige værn mod omgåelse af udbyttebeskatningen uden at introducere nye barrierer for eks-‐

port af investeringsfonde.

I det følgende fremkommer vi med mere detaljerede bemærkninger til lovforslaget.

Lovforslaget forringer den danske investeringsfondsbranches eksportmuligheder

Investeringsfondsbranchen anerkender som tidligere nævnt det overordnede hensyn bag lovforslaget om,

at skattesystemet skal være robust over for omgåelse af udbyttebeskatningen. Lovforslaget rammer imid-‐

lertid som tidligere nævnt alt for bredt, hvilket forringer den danske investeringsfondsbranches eksportmu-‐

ligheder endnu mere, end det allerede er tilfældet i dag.

Konkret betyder lovforslaget, at danske non-‐UCITS investeringsforeninger, som er organiseret som såkaldte

kapitalforeninger, i praksis ikke længere vil kunne sælges til udenlandske investorer, herunder institutionel-‐

le og private investorer. Det skyldes, at afståelsessummer ved indløsning af investeringsbeviserne vil blive

beskattet i Danmark samtidig med, at investor vil blive avancebeskattet i hjemlandet. Hvis den udenlandske

investor i stedet havde investeret via et udenlandsk investeringsinstitut, ville investor ikke blive udbyttebe-‐

skattet i Danmark eller i det andet land, hvor investeringsinstituttet er beliggende. Hvis lovforslaget vedta-‐

ges bliver konsekvenserne derfor, at udenlandske investorer vil fravælge danske kapitalforeninger. Det be-‐

mærkes, at investeringsbeviser på de udenlandske markeder typisk ikke børsnoteres. Det gælder også de

danske investeringsbeviser i investeringsinstitutter, som primært er oprettet af henblik på markedsføring i

udlandet. De danske investeringsinstitutter vil derfor ikke være omfattet af lovforslagets undtagelse, hvor-‐

efter afståelsessummer ved indløsning af børsnoterede investeringsbeviser ikke beskattes som udbytte.

Ifølge lovforslaget vil der ikke være beskatning af afståelsessummer ved indløsning, hvis investeringsbeviser

udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-‐retlig regulering eller international aftale er

undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse

udstedte andele. I praksis betyder dette, at der ikke er udbyttebeskatning ved indløsning af andele i inve-‐

steringsinstitutter som er organiseret som UCITS. For non-‐UCITS investeringsinstitutter, dvs. de såkaldte al-‐

ternative investeringsfonde, som i henhold til dansk lovgivning kan oprettes som kapitalforeninger, er der

imidlertid efter lovgivningen ikke noget krav til risikospredning og om at investorerne skal kunne indløse

L 123 160330 (E).docx

Side 2 af 9

Amaliegade 31

DK 1256 København K

Tlf. +45 3332 2981

E-‐mail: [email protected]

www.investering.dk

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

deres andele. Der vil dog typiske være fastsat regler herom i kapitalforeningens vedtægter, men det er ikke

tilstrækkeligt til, at kapitalforeningerne ”går fri” af indgrebet.

Konsekvensen er således, at kapitalforeninger, uanset om de retter sig mod institutionelle investorer, ek-‐

sempelvis pensionskasser, eller private investorer, vil blive ramt af lovforslaget og dermed ikke kan sælges i

udlandet. Det er uheldigt, idet det betyder, at den danske investeringsfondsbranche bliver tvunget til at op-‐

rette investeringsinstitutter i udlandet, som kan udbyde disse produkter. Det udelukker, at den danske in-‐

vesteringsfondsbranche kan samle sine aktiviteter i Danmark, og det må derfor forventes, at danske kapi-‐

talforvaltere i større omfang end tidligere vil vælge at flytte deres virksomhed til udlandet med tab af dan-‐

ske arbejdspladser til følge.

Lovforslaget giver udenlandske investeringsinstitutter skattemæssig særbehandling på det danske mar-‐

ked

Endvidere bemærkes, at lovforslaget vil betyde, at udenlandske alternative investeringsfonde (non-‐UCITS

investeringsinstitutter) får en fortrinsstilling i forhold til danske investeringsinstitutter. Det skyldes, at man i

visse andre EU-‐lande har valgt at overimplementere direktivet om forvaltere af alternative investeringsfon-‐

de. I modsætning til Danmark har man eksempelvis i nogle lande i national ret indført krav om risikospred-‐

ning og indløsningsret i alternative investeringsfonde for på denne måde at ”brande” og markedsføre lokale

investeringsinstitutter på bekostning af investeringsinstitutter fra andre EU-‐lande.

Unoterede alternative investeringsfonde hjemmehørende i de pågældende lande, f.eks. Tyskland, vil efter

omstændighederne kunne opfylde kravene i den danske skattelovgivning, så afståelsessummer i forbindel-‐

se med indløsninger ikke beskattes som udbytte for danske investorer, mens dette vil være udelukket for

danske unoterede kapitalforeninger, idet den danske lovgivning ikke opstiller krav til risikospredning m.v.

Dette er efter investeringsfondsbranchens opfattelse helt urimeligt og uholdbart set fra et dansk synspunkt.

Ingen reel risiko for omgåelse af udbyttebeskatningen i kollektive investeringsinstitutter

Ifølge lovforslaget har ændringerne til formål at imødegå mulighederne for omgåelse af udbytteskatten ved

investering via investeringsinstitutter. Synspunktet er, at udenlandske investorer ikke er skattepligtige til

Danmark af avancer fra danske aktier, mens udenlandske investorer som udgangspunkt er skattepligtige af

udbytter fra danske aktier, hvilket betyder, at udenlandske investorer har en interesse i at konvertere skat-‐

tepligtige udbytter til skattefri avancer for at undgå dansk beskatning. Det gælder også udenlandske inve-‐

storers investeringer i danske investeringsbeviser.

Lovforslaget lægger på denne baggrund op til, at der på samme måde som for aktier i aktieselskaber m.v.

indføres regler om, at tilbagesalg af investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut som udgangs-‐

punkt behandles som udbytte, idet tilbagesalget er et alternativ til at trække midler ud af investeringsinsti-‐

tuttet i form af udbytte.

IFB er imidlertid ikke enige i dette synspunkt, idet Skatteministeriet herved ikke tillægger det betydning,

hvad baggrunden er for, at indløsninger i investeringsinstitutter efter gældende regler beskattes efter ak-‐

tieavancebeskatningslovens regler:

•

Kollektive investeringsinstitutter er kendetegnet ved, at investorerne har ret til at blive indløst til

investeringsbevisernes indre værdi. Denne indløsningsmekanisme er netop fastsat af hensyn til, at

der derved skabes et marked for omsætning af investeringsbeviser, som sikrer, at investorerne altid

Amaliegade 31

DK 1256 København K

Tlf. +45 3332 2981

E-‐mail: [email protected]

www.investering.dk

L 123 160330 (E).docx

Side 3 af 9

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

kan træde ud nemt og billigt. Grundlæggende giver det derfor ikke mening at anse et tilbagesalg

som udbytte. Det bemærkes, at dette også er den nærmere begrundelse for, at omsættelige inve-‐

steringsbeviser efter gældende regler altid anses for at være optaget til handel på et reguleret mar-‐

ked, hvad enten de er noterede eller ej, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3

•

Investeringsinstitutter med skattemæssig status som investeringsselskab betaler 15 pct. skat af

danske aktieudbytter. Der er derfor ikke behov for, at anse tilbagesalg af investeringsbeviser til ud-‐

stedende investeringsinstitut for at være udbytte, idet den danske udbytteskat allerede er sikret

ved beskatningen af danske aktieudbytter i investeringsselskabet

Investeringsinstitutter med skattemæssig status som investeringsinstitutter med minimumsbeskat-‐

ning (IMB) skal årligt opgøre en minimumindkomst, som beskattes hos investorerne som udbytte. I

minimumsindkomsten, indgår renter, avancer og udbytter på investeringsinstituttets værdipapirer.

Udenlandske investorer har derfor ikke mulighed for at konvertere udbytter til avancer på samme

måde som i almindelige selskaber, idet de årligt automatisk modtager et udbytte fra investeringsin-‐

stituttet. I praksis vil en udenlandsk investor derfor ikke have et incitament til at tilbagesælge inve-‐

steringsbeviser til det udstedende selskab for at trække penge ud af investeringsinstituttet til lav

dansk beskatning. En udenlandsk investor vil endvidere kunne undgå at et tilbagesalg af investe-‐

ringsbeviser til udstedende investeringsinstitut beskattes som udbytte ved at søge dispensation hos

SKAT. Dispensation vil normalt blive givet, hvis aktionæren afhænder alle sine investeringsbeviser i

det pågældende investeringsinstitut

•

Investeringsfondsbranchen er derfor af den opfattelse, at situationen for kollektive investeringsinstitutter

ikke kan sammenlignes med situationen i almindelige selskaber, herunder A/S og ApS, hvor udenlandske

investorer efter omstændighederne kan have en stor interesse i at konvertere skattepligtige udbytter til

skattefri avancer. IFB vurderer, at en eventuel omgåelse i af udbyttebeskatningen i praksis kun kan vinde

udbredelse, hvis den indgår som et element i skatteplanlægning i forbindelse med strukturer, hvor investor

har et særligt incitament til at spare i skat. Det gælder navnlig i tilfælde, hvor én eller ganske få investorer

går sammen og opretter en egen investeringsforening, som investerer i selskaber, hvor investorerne har

kontrol. IFB mener derfor også at der bør ses på mulighederne for at tilpasse skattereglerne for investe-‐

ringsinstitutter, så de målrettes de enheder, som er kollektive og har porteføljeinvesteringer, jf. nedenfor.

Endvidere bemærkes, at hvis en udenlandsk investor under de gældende skatteregler forsøger at omgå

dansk udbyttebeskatning ved at indløse investeringsbeviserne umiddelbart før udbyttedato og genkøbe

dem igen efter udbyttedato, så vil vedkommende blive avancebeskattet efter hjemlandets lokale skattereg-‐

ler. Sammenholdes dette med, at et tilbagesalg og genkøb typisk udløser handelsomkostninger, vil en uden-‐

landsk investor typisk ikke have nogen interesse i at foretage et sådan skattemotiveret indløsning af inve-‐

steringsbeviser med efterfølgende genkøb. Investors situation ved brug af investeringsbeviser adskiller sig

herved ikke fra situationen ved en direkte investering i aktier. Her kan en udenlandsk investor også undgå

dansk udbyttebeskatning ved salg og genkøb, men realiteten er, at avanceskat efter lokale regler og han-‐

delsomkostninger afholder udenlandske investorer fra at benytte muligheden.

I denne forbindelse understreges, at en udenlandsk investor heller ikke har noget incitament til at undgå

dansk udbytteskat ved at sælge investeringsbeviser i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning

(IMB) og købe ex-‐kupon beviser uden ret til udbytte, idet et sådan bytte også vil blive avancebeskattet efter

lokale regler og udløse handelsomkostninger.

Amaliegade 31

DK 1256 København K

Tlf. +45 3332 2981

E-‐mail: [email protected]

www.investering.dk

L 123 160330 (E).docx

Side 4 af 9

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Kapitalforeninger henvender sig ikke til såkaldte ”sofistikerede” investorer

Lovforslaget sondrer mellem investeringsbeviser i investeringsinstitutter, som er omfattet af UCITS-‐direktivet, og

andre investeringsinstitutter. I bemærkningerne til lovforslaget er således anført følgende:

”Det vil fortsat være muligt at tilbagesælge investeringsbeviser til investeringsinstitutter,

som er omfattet af UCITS-‐direktivet og at opnå at afståelsessummen herved beskattes som

en avance. UCITS er en forkortelse for Undertakings for Collective Investments in Transferab-‐

le Securities, og direktivet regulerer investeringsinstitutter baseret på regler om investorbe-‐

skyttelse. På samme måde vil investeringsbeviser i tilsvarende investeringsinstitutter i lande

uden for EU også fortsat være omfattet af reglen om, at tilbagesalget kvalificeres som en

avance. Indgrebet rammer således ikke tilfælde, hvor der investeres i almindelige investe-‐

ringsinstitutter, der udbydes til detailinvestorer, men derimod f.eks. tilfælde, hvor mere sofi-‐

stikerede investorer efter en fælles aftale kan agere samlet i forhold til investeringsinstitut-‐

tet. Det vil f.eks. være investorer, som deltager i alternative investeringsfonde som f.eks. ka-‐

pitalfonde, venturefonde og hedgefonde.”

I lovforslaget forudsættes således, at det er muligt at foretage en skarp sondring mellem UCITS investe-‐

ringsinstitutter, herunder sammenlignelige investeringsinstitutter fra tredjelande uden for EU, som er base-‐

ret på regler om investorbeskyttelse og udbydes til detailinvestorer, og andre investeringsinstitutter, som

henvender sig til mere sofistikerede investorer, som efter fælles aftale kan agere samlet i forhold til inve-‐

steringsinstituttet.

Dette afspejler imidlertid ikke den aktuelle situation. I UCITS-‐direktivet er der fastsat nærmere regler om

kollektive investeringsinstitutter, som henvender sig til offentligheden. Ved siden af UCITS-‐direktivet er der

fastsat regler for alternative investeringsfonde i direktivet for forvaltere af alternative investeringsfonde.

Begge typer af fonde er kendetegnet ved, at det er kollektive investeringsordninger, hvor der er fastsat

nærmere regler for at opnå en høj grad af investorbeskyttelse. Investeringsforeninger, som er organiseret

som UCITS er et standardprodukt, hvor der gælder særlige regler for, hvilke værdipapirer, der kan investe-‐

res i og med hensyn til risikospredning. UCITS investeringsforeningerne henvender sig både til private og

institutionelle investorer.

I Danmark er der mulighed for at oprette en særlig type alternative investeringsfonde i form af kapitalfor-‐

eninger. Kapitalforeningerne kan investere i værdipapirer omfattet af bilag 5 i Lov om finansiel virksomhed,

dvs. typisk aktier og obligationer m.v. Kapitalforeningerne kan på samme måde som UCITS udbydes til både

private og institutionelle investorer, herunder til pensionskasser. Ifølge lovgivningen er der på samme måde

som for UCITS investeringsinstitutter krav om, at kapitalforeningerne har et kollektivt element, dvs. at de

henvender sig til en række investorer, men der er ikke samme lovkrav til risikospredning som for UCITS,

men i praksis vil der i vedtægterne typiske være fastsat krav herom. Kapitalforeninger anvendes i praksis

ikke af kapitalfonde, idet disse typisk anvender K/S strukturer og andre strukturer, der er skattemæssigt

transparente.

Som følge af lighederne mellem UCITS-‐investeringsinstitutterne og kapitalforeningerne er der efter IFB´s

opfattelse ikke grundlag for at sondre skarpt mellem de to typer. Tværtimod bør der gælde samme skatte-‐

regler for de to typer af investeringsinstitutter, idet de opfylder samme samfundsmæssige funktion, nemlig

at sikre langsigtet opsparing, herunder til pension. For at sikre mod, at skattereglerne for kollektive investe-‐

ringsinstitutter kan udnyttes af eksempelvis kapitalfonde til at føre udbytter ud af landet til lav beskatning,

Amaliegade 31

DK 1256 København K

Tlf. +45 3332 2981

E-‐mail: [email protected]

www.investering.dk

L 123 160330 (E).docx

Side 5 af 9

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

foreslår IFB, at der fastsættes regler om, at en forudsætning for at kunne opnå skattemæssig status som in-‐

vesteringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB), at

•

investeringsinstituttet er organiseret som et kollektivt investeringsinstitut (investeringsforening, SI-‐

KAV, værdipapirfond eller kapitalforening), og

investeringsinstituttet til enhver tid har opfyldt betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19

stk. 2 og 3, hvilket udelukker, at investorerne enkeltvist eller samlet har eller har haft kontrolleren-‐

de indflydelse i de selskaber, som der investeres i

•

IFB vurderer umiddelbart, at disse betingelser i praksis vil kunne fjerne risikoen for omgåelse af udbyttebe-‐

skatningen.

Danske investorer rammes utilsigtet og beskattes to gange af samme afståelsessum

Lovforslagets sigte er at opstille et værn mod, at udenlandske investorer kan omgå den danske udbyttebe-‐

skatning ved at investere via investeringsinstitutter.

Lovforslaget er imidlertid udformet så bredt, at det helt utilsigtet også rammer danske investorer. Alle af-‐

ståelsessummer i forbindelse med indløsninger i kapitalforeninger vil således som udgangspunkt blive be-‐

skattet som udbytte. Det betyder, at investorerne ikke alene vil blive beskattet af en eventuel avance, men

af hele afståelsessummen, det vil sige også deres købesum. Hvis investorerne afstår alle beviser i kapital-‐

foreningen, vil der dog efter SKAT´s praksis, normalt kunne opnås dispensation til beskatning efter aktie-‐

avancebeskatningslovens regler, så afståelsessummen ikke bliver beskattet som udbytte. Problemet er

imidlertid, at behandlingen af disse dispensationer vil beslaglægge rigtigt mange ressourcer hos SKAT. End-‐

videre vil det få som konsekvens, at SKATs aktieberegningssystem, som der er brugt mange ressourcer på at

udvikle, ikke vil kunne anvendes i forhold til kapitalforeningerne, idet det vil kræve en dispensation fra SKAT

før indløsningerne kan behandles som et salg. Alle skatteydere, som ejer aktier, herunder beviser i kapital-‐

foreninger, vil således ikke længere kunne anvende SKAT´s beregningssystem og vil ikke få udskrevet årsop-‐

gørelsen automatisk, men bliver tvunget til at indgive en selvangivelse, hvilket er uholdbart og i strid med

den automatisering der i de senere år er gennemført af selvangivelsesproceduren.

Lovforslaget beskatter afståelsessummerne to gange

Udover ovennævnte negative konsekvenser for danske investorer har lovforslaget på grund af den måde,

hvorpå det er udformet, den helt urimelige konsekvens, at danske investorer på en og samme tid beskattes

af hele afståelsessummen, dvs. købesum og avance, som udbytte efter reglerne i ligningslovens § 16 B, og

samtidig beskattes endnu engang af deres avance ved indløsningen efter reglerne i aktieavancebeskat-‐

ningsloven. Det skyldes, at indløsning af investeringsbeviser altid beskattes efter aktieavancebeskatningslo-‐

ven, jf. lovens § 2, stk. 3, nr. 3, og at denne bestemmelse ikke ændres med lovforslaget. Lagerbeskattede

investorer er endvidere tidligere blevet lagerbeskattet årligt af urealiserede avancer, som sammen med kø-‐

besummen efter lovforslaget bliver beskattet én gang til ved indløsningen.

Konsekvenserne af at samme indløsning beskattes to gange er for danske investorer vist i vedlagte bilag.

Forbud mod ex-‐kupon beviser i aktieafdelinger rammer danske investorer

Endvidere betyder lovforslaget, at det fremover ikke bliver muligt at udstede såkaldte ex-‐kupon beviser i

aktieafdelinger, dvs. investeringsbeviser som ikke giver ret til udbytte ved førstkommende generalforsam-‐

Amaliegade 31

DK 1256 København K

Tlf. +45 3332 2981

E-‐mail: [email protected]

www.investering.dk

L 123 160330 (E).docx

Side 6 af 9

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

ling. Udstedelse af ex-‐kupon beviser benyttes af investorerne med henblik på at undgå utilsigtet overbe-‐

skatning. Hvis investor i perioden fra og med udløbet af investeringsforeningens forrige regnskabsår (1. ja-‐

nuar) til generalforsamlingsdatoen i marts måned køber ordinære investeringsbeviser med ret til udbytte,

så vil investor på tidspunktet for generalforsamlingen modtage og blive beskattet af et udbytte, som vedrø-‐

rer afkastet fra investeringsforeningens værdipapirer fra forrige år. Situationen er derfor den, at investor

reelt bliver beskattet af en del af sin købesum i form af et skattepligtigt udbytte. Ved køb af et ex-‐kupon

bevis, hvor investor ikke har ret til udbytte, undgås denne uhensigtsmæssige overbeskatning i købsåret.

Hvis lovforslaget gennemføres har investor ikke længere denne mulighed, hvilket ikke er rimeligt og hen-‐

sigtsmæssigt, da det medfører en overbeskatning af danske investorer.

Det bemærkes, at investorernes behov for at kunne købe ex-‐kupon beviser i aktieafdelinger er blevet sær-‐

ligt aktualiseret af, at realiserede avancer på investeringsinstituttet aktiebeholdninger opgjort på baggrund

af investeringsinstituttets anskaffelsessum, i dag indgår i minimumsindkomsten. Det vil sige, at der i mini-‐

mumsindkomsten i det enkelte år kan indgå store aktieavancer, som er optjent over flere år i investerings-‐

instituttet, hvilket øger investorernes behov for at kunne købe beviser, som ikke giver ret til udbytte på

førstkommende generalforsamling.

Lovforslaget har tilbagevirkende kraft fra fremsættelsesdatoen

IFB finder det endvidere uheldigt, at dele af lovforslaget har tilbagevirkende kraft fra og med fremsættel-‐

sesdatoen. Lovforslaget påvirker tusindvis af investorer, som har behov for løbende at indløse investerings-‐

beviser, og det er ikke rimeligt at de under lovforslagets behandling ikke har fuld klarhed over de skatte-‐

mæssige konsekvenser af deres dispositioner i kapitalforeninger, som ikke er optaget til handel på et regu-‐

leret marked

Skatteindberetningen for værdipapirfonde ændres

Skatteministeriet konkluderer i sin analyse af 6. november 2015 om beskatningen af investeringsinstitutter

og deres investorer, at værdipapirfonde ikke som hidtil antaget er skattemæssigt transparente. Konklusio-‐

nen foretages på baggrund af et notat om spørgsmålet indhentet fra kammeradvokaten. Det betyder, at

værdipapirfonde på samme måde som bevisudstedende investeringsforeninger kan have skattemæssig sta-‐

tus som investeringsselskab eller investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB). Som konsekvens

heraf ophæver lovforslaget reglerne om, at der skal ske indberetning til SKAT af investors ejerandele af

værdipapirfondens enkelte investeringer, idet dette ikke længere er relevant. Ændringen betyder, at vær-‐

dipapirfonde bliver omfattet af samme indberetningsregler som bevisudstedende investeringsforeninger.

I investeringsfondsbranchen har der i længere tid været et ønske om, at værdipapirfondene bliver beskat-‐

tet på samme måde som bevisudstedende investeringsforeninger, og på denne baggrund hilses både prak-‐

sisændringen og ændringen af skattekontrolloven velkommen.

Investeringsfondsbranchen anbefaler imidlertid, at der skabes fuld klarhed om hjemmelsgrundlaget for at

behandle værdipapirfondene på samme måde som investeringsforeningerne. Ved behandlingen af L 137

2011-‐12,om ændring af lov om investeringsforeninger m.v., lov om finansiel virksomhed, skattekontrollo-‐

ven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. (Indførelse af værdipapirfonde og selskaber for in-‐

IFB har noteret, at der ifølge lovforslaget ikke skal indeholdes udbytteskat ved udbetaling og godskrivning af afståel-‐

sessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 7 og 9, sammenholdt med kildeskattelo-‐

vens § 65, stk. 1, og at investor selv skal afregne skatten i forbindelse med årsopgørelsen m.v.

Amaliegade 31

DK 1256 København K

Tlf. +45 3332 2981

E-‐mail: [email protected]

www.investering.dk

L 123 160330 (E).docx

Side 7 af 9

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

vestering med kapital, der er variabel, (SIKAV’er) og regler om indberetning af afkast fra værdipapirfonde

m.v.) forudsatte Folketinget således udtrykkeligt, at værdipapirfonde skulle anses for skattemæssigt trans-‐

parente enheder, hvor investorerne beskattes særskilt af fondens enkelte investeringer og ikke af beviser-‐

ne, som det er tilfældet i bevisudstedende investeringsforeninger.

For at skabe fuldstændig klarhed om beskatningen foreslås, at det i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2

præciseres, at bestemmelsen om andre selskaber, hvoraf ingen af investorerne hæfter personligt, også om-‐

fatter værdipapirfonde. I værdipapirfonde er investorernes hæftelse i princippet personlig, men dog be-‐

grænset til indskuddet, og efter ordlyden af bestemmelsen omfattes værdipapirfonde ikke nødvendigvis af

bestemmelsen og dermed af selskabsskattelovens regler, herunder reglerne om investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning (IMB), jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c,og investeringsselskaber, jf. selskabs-‐

skattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Det bemærkes, at det vil have store skattemæssige konsekvenser, hvis

Landsskatteretten eller domstolene senere skulle nå frem til, at værdipapirfonde ikke har den skattemæssi-‐

ge kvalifikation, som er forudsat i nærværende lovforslag.

IFB skal endvidere foreslå, at der gives mulighed for, at værdipapirfonde også kan få status som kontofø-‐

rende afdeling på samme måde som investeringsforeningerne, idet dette vil give mulighed for at værdipa-‐

pirfonde også kan anvendes overfor institutionelle investorer, herunder pensionskasser, som lægger vægt

på at kunne få en transparent beskatning.

Afrunding

IFB skal endnu engang opfordre til dialog med henblik på at sikre en robust og hensigtsmæssig beskatning

af kollektive investeringsinstitutter og deres investorer, som på den ene side sikrer, at udbyttebeskatningen

ikke kan omgås af udenlandske investorer, og som samtidigt fjerner de nuværende barrierer for, at danske

kapitalforvaltere kan eksportere danske investeringsbeviser til udlandet. Som skitseret ovenfor mener IFB,

at det bør være muligt at finde en samlet løsning, som sikrer begge hensyn. Det kan blandt andet ske ved i

højere grad at målrette de danske regler for investeringsinstitutter og deres investorer til kollektive investe-‐

ringsordninger.

Såfremt der er behov for yderligere information, står vi til rådighed.

Med venlig hilsen

Investeringsfondsbranchen

Jens Jørgen Holm Møller Henrik Laust Poulsen

Direktør Skattechef

Amaliegade 31

DK 1256 København K

Tlf. +45 3332 2981

E-‐mail: [email protected]

www.investering.dk

L 123 160330 (E).docx

Side 8 af 9

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Bilag: Konsekvenserne af at danske investorer beskattes af indløsninger efter både ligningsloven og ak-‐

tieavancebeskatningsloven

Ifølge lovforslagets ændring af bestemmelsen i ligningslovens § 16 B, skal der i visse tilfælde ske beskatning

af hele afståelsessummen ved indløsning af investeringsbeviser. Ifølge de gældende regler i aktieavancebe-‐

skatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3, beskattes indløsninger af investeringsbeviser efter aktieavancebeskat-‐

ningslovens regler. Denne bestemmelse ændres ikke ved lovforslaget

Hvis lovforslaget vedtages, skal investor dermed både udbyttebeskattes og avancebeskattes, når investe-‐

ringsbeviser indløses i investeringsinstituttet. Det kan illustreres ved et eksempel:

Samlet skattegrundlag

(i DKK)

Anskaffelsessum (2016)

100.000

Indløsning (2016)

110.000

Beløb som beskattes

110.000

som udbytte

Beløb som avancebe-‐

110.000 – 100.000

10.000

skattes

Samlet beløb til beskat-‐

120.000

ning

Resultat bliver derfor så vidt ses, at investor efter lovforslaget beskattes af et beløb på 120.000 kr., selv-‐

om gevinsten kun har været 10.000 kr.

Investor har dog mulighed for at rette henvendelse til SKAT og anmode om dispensation fra udbyttebeskat-‐

ningen, så der alene sker avancebeskatning af investors gevinst på 10.000 kr.

Ifølge SKAT´s praksis kan der dog kun blive tale om dispensation, såfremt hele beholdningen af investe-‐

ringsbeviser i det pågældende investeringsinstitut indløses på én gang. Investor har dog næppe et egentligt

retskrav på at få dispensation.

Hvis investor alene indløser en del af investeringsbeviserne i det pågældende investeringsinstitut, vil der

efter SKAT´s praksis ikke kunne opnås dispensation fra udbyttebeskatningen, og konsekvensen bliver en

overbeskatning som beskrevet ovenfor.

L 123 160330 (E).docx

Side 9 af 9

Amaliegade 31

DK 1256 København K

Tlf. +45 3332 2981

E-‐mail: [email protected]

www.investering.dk

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Dato

Side

18. marts 2016

1 af 3

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Jesper Leth Vestergaard

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected]

Høring af lovforslag nr. L 123 – forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige

andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds, j.nr. 15-1386553

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger forslag til lov om ændring

af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds,

som er fremsat og sendt i høring den 23. februar 2016.

Dette høringssvar vedrører kun den del af L 123, der omhandler ændringerne i

virksomhedsskatteloven. Landbrug & Fødevarers overordnede bemærkninger er angivet nedenfor.

Samtidig vedlægger vi detaljerede, tekniske bemærkninger udarbejdet af Landbrug & Fødevarer –

SEGES.

Generelt ser Landbrug & Fødevarer meget positivt på, at Skatteministeriet som konsekvens af

Skatterådets afgørelse i SKM2015.745SR undlader at indføre hjemmel til ansættelse af en fiktiv

indkomst ved sikkerhedsstillelse for privat gæld med erhvervsmæssige aktiver. Samtidig er flere af

de bemærkninger, Landbrug & Fødevarer og andre organisationer afgav i forbindelse med

høringen af udkastet til L 123 i efteråret 2016, blevet efterkommet.

Landbrug & Fødevarer vil generelt opfordre til, at Skatteministeriet så vidt muligt præciserer detaljer

om f.eks. bogføring af sikkerhedsstillelser, mulighederne for omvalg, måletidspunkter, mv. Vi vil

desuden gerne opfordre til, at man så vidt muligt tilføjer eksempler, der kan illustrere de forskellige

elementer af L 123. Der er tale om et meget komplekst retsområde og både skatteydere og

skattemyndigheder vil have gavn af så meget vejledning som muligt fra Skatteministeriets side.

Dobbelte konsekvenser ved indfrielse af gæld

Som nævnt ovenfor finder Landbrug & Fødevarer det positivt, at man med L 123 undlader at anse

skattepligtige, der har foretaget sikkerhedsstillelser omfattet af stramningerne 2014, for at have fået

en fiktiv indkomst. I stedet anses den erhvervsdrivende for at have hævet et beløb i

virksomhedsordningen.

Som lovforslaget er formuleret, bliver erhvervsdrivende dog ramt af dobbeltbeskatning, hvis de

søger at komme ud af et låneforhold med en sikkerhedsstillelse omfattet af stramningerne.

Landbrug & Fødevarer finder dette uhensigtsmæssigt og foreslår, at man søger at lempe

konsekvenserne for de erhvervsdrivende, der vil indfri et låneforhold og annullere den tilhørende

sikkerhedsstillelse.

Hvis man stiller erhvervsmæssige aktiver til sikkerhed for et privat lån, bliver man efter L123

beskattet i form af en hævning fra virksomhedsordningen. Vælger man efterfølgende at hæve

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Side 2 af 3

midler ud af virksomheden til at indfri lånet, bliver man endnu engang beskattet af en hævning. Der

sker altså dobbelt beskatning. Det ville være hensigtsmæssigt at betragte ophøret af en

sikkerhedsstillelse som et indskud, så indfrielse af lån og annullering af den tilhørende

sikkerhedsstillelse ikke skaber en ekstra beskatning.

På samme måde rammer stramningerne kapitalafkastgrundlaget to gange. Kapitalafkastgrundlaget

reduceres dels på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen, dels når der hæves midler ud af

virksomheden til at indfri lånet og ophæve sikkerhedsstillelsen. Det ville være hensigtsmæssigt, at

man lod kapitalafkastgrundlaget genetablere ved bortfald af en sikkerhedsstillelse.

En lignende dobbelt-negativ konsekvens vil muligvis følge af, at en kautionsforpligtelse bliver

udløst, og den skattepligtige hæver penge ud af virksomheden til at betale lånet knyttet til

kautionen. Det er dog uklart, præcis hvad de skattemæssige konsekvenser er i sådan en situation,

hvilket vi anbefaler, man afklarer i lovforslagets bemærkninger

Indgrebet mod sikkerhedsstillelser for privat gæld har betydelige lighedspunkter med reglerne om

ulovlige aktionærlån i ligningslovens § 16 E. For ulovlige aktionærlån gælder, at en aktionær

risikerer at blive beskattet, hvis vedkommende har modtaget et lån fra sit selskab. Aktionæren har

imidlertid mulighed for at udlodde aktionærlånet uden skattemæssige konsekvenser. Dermed kan

aktionæren opnå kun at blive beskattet én gang og komme af med det uhensigtsmæssige lån. En

tilsvarende mulighed burde være til stede for erhvervsdrivende i virksomhedsordningen.

Generationsskifter, mv.

Landbrug & Fødevarer mener fortsat, at stramningerne over for sikkerhedsstillelser virker

hæmmende på f.eks. generationsskifter, eftersom sælgers almindelige sikkerhedsstillelse eller

kautionering over for købers bank risikerer at blive ramt.

Generationsskifter er således et eksempel på et område, hvor der efter Landbrug & Fødevarers

opfattelse er en uheldig tendens til at anse erhvervsmæssigt betingede dispositioner for private.

Både almindelige sikkerhedsstillelser og kautioner, hvor der ellers er en mere lempelig vurdering, er

i risiko for at blive ramt.

Stramningerne over for sikkerhedsstillelser rammer også andre erhvervsmæssige forhold. Et

eksempel kan være lejeforhold, hvor en erhvervsdrivende stiller sikkerhed for et selskab, der

forpagter jord/bygninger i den erhvervsdrivendes virksomhedsordning. Her risikerer almindelige

sikkerhedsstillelser at blive ramt, fordi lejeforholdet ikke anerkendes som værende ”samhandel”. Et

andet eksempel kan være en erhvervsdrivende, der ejer et selskab, som han i privat regi låner

penge til (f.eks. følge af en virksomhedsomdannelse), og hvor han samtidig kautionerer for

selskabets driftskredit med virksomhedens aktiver. Her risikerer kautionen at blive ramt, fordi den

erhvervsdrivende anses for at have fået adgang til private midler via kautionen.

Landbrug & Fødevarer mener fortsat, disse konsekvenser for sædvanlige erhvervsmæssige

dispositioner er uhensigtsmæssige.

Flydende sikkerhedsstillelser

I Landbrug & Fødevarers høringssvar af 3. november 2015, anmodede vi bl.a. om, at

Skatteministeriet udtrykkeligt tog stilling til retsstillingen ved flydende sikkerhedsstillelser som f.eks.

virksomhedspant omfattet af lovforslaget. Det er positivt, at Skatteministeriet i L 123 har tilføjet

bemærkninger om, hvordan retsstillingen er i sådanne tilfælde.

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Side 3 af 3

Det er imidlertid stadig en anelse uklart, hvordan beskatningen skal ske, hvis en erhvervsdrivende

f.eks. har stillet virksomhedspant til sikkerhed for privat gæld. Som bemærkningerne til L 123 er

formuleret, fremstår det som om, at hvert enkelt udsving i virksomhedspantets værdi skal

kvantificeres og vil få skattemæssige konsekvenser. Resultatet kan blive, at et virksomhedspant,

hvis værdi i løbet af et indkomstår gentagne gange svinger i positiv og negativ retning, vil have

skattemæssige konsekvenser ved hvert udsving i positiv retning. Dette kan potentielt have urimeligt

byrdefulde konsekvenser, f.eks. ved små, men gentagne, udsving i løbet af et indkomstår.

Det ville efter Landbrug & Fødevarers opfattelse være mere rimeligt, hvis man i stil med

retsstillingen for kassekreditter accepterer, at den erhvervsdrivende kun beskattes én gang af den

højeste værdi af virksomhedspantet i løbet af året.

Låneomlægning og refinansiering

Skatteministeriet har i et svar til Finansrådet anført, at omkostninger og kursreguleringer i

forbindelse med omlægning af lån vil udgøre en skattepligtig sikkerhedsstillelse, hvis summen

dermed bliver højere end den hidtidige sikkerhedsstillelse.

Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at sådanne omkostninger og kursreguleringer bør kunne

medføre beskatning. I det omfang der er tale om en låneomlægning har den erhvervsdrivende reelt

ikke fået flere penge i hænderne og har således reelt ikke fået en fordel.

Ligeledes mener Landbrug & Fødevarer ikke, at f.eks. årlige lånetilpasninger af F1-lån bør udgøre

nye private lån med sikkerhed i erhvervsaktiver. Sådanne lånetilpasninger bør derfor ikke medføre

beskatning, hvilket vi foreslår, at Skatteministeriet præciserer.

Indtræden i virksomhedsordningen

I Landbrug & Fødevarers høringssvar af 3. november 2015, anmodede vi bl.a. om, at man

tydeliggjorde retsstillingen ved indtræden i virksomhedsordningen.

Det er for så vidt positivt, at L 123 specifikt fastslår, hvad der gælder ved indtræden. Det fremgår

nu, at der sker beskatning, når den erhvervsdrivende tilvælger virksomhedsordningen og har stillet

sikkerhed for privat gæld med erhvervsaktiver. Landbrug & Fødevarer mener imidlertid ikke, der

forud for L 123 har været tilstrækkelig tydelig hjemmel til denne fortolkning. Konsekvensen af dette

bør være, at den indførte regel vedrørende erhvervsdrivende, der indtræder i

virksomhedsordningen, tidligst kan have virkning for tilvalg af virksomhedsordningen på tidspunktet

for den planlagte ikrafttræden af L 123 den 1. juli 2016.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Frederik Waaben

Seniorkonsulent

Afdeling for Vækst & Fødevarer

D +45 3339 4678

M +45 2939 2503

E [email protected]

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Dato

Side

30. marts 2016

1 af 1

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Jesper Leth Vestergaard

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected]

Høring af lovforslag nr. L 123 – forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige

andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds, j.nr. 15-1386553

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger forslag til lov om ændring

af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds,

som er fremsat og sendt i høring den 23. februar 2016.

Landbrug & Fødevarer har i høringssvar af 18. marts 2016 kommenteret på de dele af L 123, der

omhandler ændringerne i virksomhedsskatteloven. Herudover har Landbrug & Fødevarer kun et

enkelt forslag til tilføjelse til lovforslaget. Vores forslag har relation til lovforslagets overordnede

formål om ”at skabe klarhed om retstilstanden på en række områder i erhvervsbeskatningen”.

Et sted, hvor man med fordel kunne skabe sådan klarhed, er i afskrivningslovens § 44, stk. 1 og 2,

der vedrører straksafskrivning af udgifter, der er betalt med skattepligtige tilskud. Bestemmelsen

har til formål at afhjælpe likviditetsproblemer, som ville kunne opstå ved almindelig afskrivning,

eftersom modtagne tilskud beskattes i modtagelsesåret. Det er imidlertid uklart, præcis hvornår et

tilskud skal beskattes, da der kan være flere tidspunkter i ansøgnings-/udbetalingsprocessen, hvor

retserhvervelsen kan anses for indtrådt. Dette kan føre til, at der ikke er sammenfald mellem

tidspunktet for beskatning af tilskuddet og tidspunktet for straksfradraget.

Landbrug & Fødevarer vil derfor foreslå, at man skaber klarhed om periodiseringstidspunkterne,

således at beskatning af tilskud og straksafskrivning sker i samme år. Vi henviser til vedlagte

detaljerede bemærkninger vedrørende problemstillingen udarbejdet af Landbrug & Fødevarer –

SEGES.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede eller SEGES.

Med venlig hilsen

Frederik Waaben

Seniorkonsulent

Afdeling for Vækst & Fødevarer

D +45 3339 4678

M +45 2939 2503

E [email protected]

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Jura & Samfundsøkonomi

Att.: Jesper Leth Vestergaard

18. marts 2016

Bemærkninger til ”Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskat-

ning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomheds-

skatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investe-

ringsfond L123”.

SEGES takker for at have modtaget ovennævnte lovforslag i høring. Dette høringssvar vedrører

alene ændringerne i relation til ophævelsen af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 – 9 og dertil

hørende ændringer. Der indsendes separat høringssvar vedrørende de øvrige elementer i lov-

forslaget.

Indledningsvist bemærkes, at det hilses velkomment, at Skatteministeriet har taget

SKM2015.745.SR til efterretning og tilpasser lovgivningen i overensstemmelse med Skatterådets

afgørelse, hvorefter en sikkerhedsstillelse anses for overført i hæverækkefølgen.

Efter vores opfattelse bør der dog ske yderligere justeringer af de regler, der blev indført ved lov

nr. 992 af 16. september 2014, ligesom det fremsatte lovforslag efterlader nogle uafdækkede

problemstillinger i relation til overførsel af sikkerhedsstillelser.

Dette redegøres der for i det følgende.

Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget:

Overførsel af sikkerhedsstillelser

Det fremgår af punkt 2.8.2, at med baggrund i Skatterådets afgørelse SKM2015·745·SR foreslås

det udover en præcisering af lovteksten, at beskatningen ved en sikkerhedsstillelse sker på

samme måde som en sædvanlig hævning i virksomhedsordningen, hvilket medfører, at en sik-

kerhedsstillelse indebærer en hævning i hæverækkefølgen.

Hvis der sker en sikkerhedsstillelse med virksomhedens midler for f.eks. privat gæld, skal den

selvstændigt erhvervsdrivende anses for at have overført et beløb i hæverækkefølgen svarende

til værdien af den stillede sikkerhed. Det fremgår videre af bemærkningerne, at i overensstem-

melse med lovens struktur foreslås dette indsat som en ny regel i virksomhedsskattelovens § 4 b.

Ifølge bemærkningerne vil formålet med indgrebet i virksomhedsordningen fortsat tilgodeses så-

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

fremt en sikkerhedsstillelse indebærer samme beskatning som en sædvanlig hævning i virksom-

hedsordningen.

Udangspunktet er således, at der er tale om en hævning i virksomheden, der skal behandles som

øvrige hævninger i virksomhedsordningen.

Agroskat og andre har ved høringen over det i efteråret fremsendte lovforslag om præcisering af

virksomhedsskattelovens 10, stk. 6 anført, at hvis reglerne i virksomhedsordningen skulle være

mere harmoniseret med ligningslovens § 16 E, skulle det beløb, der omfattes af § 10, stk. 6, kun

have været en fremskyndet hævning - det vil sige, at man i hæverækkefølgen blev godskrevet

samme beløb igen, hvis man fjernede sikkerhedsstillelsen i virksomhedens aktiver, eller man

indfriede det private lån. I Høringsskemaet fremgår det, at lovforslaget er ændret, og at der hen-

vises i øvrigt til kommentaren ovenfor. I kommentaren ovenfor fremgår, at der er tale om en

værnsregel, som skal forhindre misbrug af virksomhedsordningen.

Eftersom det, af det fra de almindelige bemærkninger refererede, fremgår, at der er tale om en

almindelig hævning i overensstemmelse med virksomhedsordningens struktur, bør der være tale

om et indskud i virksomhedsordningen, når sikkerhedsstillelsen bortfalder.

Hvis der er opsparet overskud i virksomhedsordningen, vil en hævning i hæverækkefølgen med-

føre, at dette kan komme til førtidig beskatning som følge af en sikkerhedsstillelse, og dermed er

formålet med lovbestemmelsen tilgodeset.

De foreslåede regler vil kunne medføre en form for ”dobbelt overførsel” af samme beløb.

Eksempel:

I år et optages et lån på 500.000 kr. i privatsfæren og virksomhedens midler stilles til sikkerhed

for dette lån. Der sker en overførsel af 500.000 kr. på dette tidspunkt, idet det forudsættes, at

gældens kursværdi er det laveste beløb af aktivernes handelsværdi og gældens kursværdi, hvor-

ved sikkerhedsstillelsen udgør 500.000 kr.

Dette kan medføre endelig beskatning af et opsparet overskud eller at indskudskontoen bliver

negativ - alt efter, hvor meget der i øvrigt er hævet i virksomheden og hvor stort virksomhedens

overskud er efter renter mv.

I år 2 trækkes der 500.000 kr. på virksomhedens kassekredit med henblik på at indfri lånet. Dette

medfører en ny hævning, og dette vil igen kunne medføre endelig beskatning af opsparet over-

skud eller træk på indskudskontoen alt efter virksomhedens overskud efter renter og hævninger i

øvrigt i indkomståret.

Der vil således kunne opstå ”dobbelt overførsel” vedrørende den samme sikkerhedsstillelse, hvil-

ket ikke forekommer rimeligt.

Vælger man i stedet for i år et at skyde lånet ind i virksomhedsordningen, sker der en hævning i

år et. Denne hævning har samme konsekvens som beskrevet ovenfor. Hvis man i år 2 bruger

2 / 11

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

private midler til at indfri lånet med, etableres et indskud i virksomheden, hvorved indskudskonto-

en kan reetableres.

Udbetaler man i stedet lånet med virksomhedens kassekredit efter at det er indskudt i virksom-

hedsordningen, er der ikke tale om en hævning, da man bruger virksomhedens midler til at indfri

et virksomhedslån.

Dobbeltoverførslen som beskrevet ovenfor er ikke i overensstemmelse med virksomhedsskatte-

lovens struktur, og derfor bør der være tale om et indskud ved bortfald af en sikkerhedsstillelse.

Det skal i samme forbindelse bemærkes, at hvis sikkerhedsstillelsen ikke kan bogføres som et

indskud, når sikkerhedsstillelsen bortfalder, vil en sikkerhedsstillelse, kunne påvirke beregning af

rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1også længe efter sikkerhedsstillelsen

ikke eksisterer længere. Dette forekommer ikke rimeligt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne vedrørende påvirkningen af kapitalafkastgrundlaget.

Bogholderimæssig postering

På side 35 i lovforslaget er det beskrevet, at en sikkerhedsstillelse er en bogholderimæssig po-

stering. Det fremgår tilsvarende her, at der ikke vil kunne ske bogføring af hævningen på hensæt-

telse til senere hævning.

En hævning af en sikkerhedsstillelse vil skulle debiteres på hævekontoen. Det efterlyses, hvor

modposten skal krediteres. Der er tale om et fiktivt beløb, og der fremgår således ikke en konto,

hvor modposten oplagt skal bogføres. Skatteministeriet bør præcisere, om modposten skal kredi-

teres en kapitalkonto.

Påvirkningen af kapitalafkastgrundlaget

Følgende fremgår af lovforslaget:

”Det

foreslås endvidere, at kapitalafkastgrundlaget nedjusteres med et beløb sva-

rende til det beløb, der i tidligere indkomstår er anset for overført i hæverækkeføl-

gen efter den foreslåede regel om overførsel ved sikkerhedsstillelse efter virksom-

hedsskattelovens § 4 b. Herved sikres det, at det ikke er mere fordelagtigt at stille

f.eks. virksomhedens likvider til sikkerhed for en privat kassekredit fremfor at hæve

virksomhedens likvider på almindelig vis via hæverækkefølgen.”

Under nr. 4 i bemærkningerne til lovforslagets § 12 er dette beskrevet yderligere.

Dette bør præciseres nærmere.

Kapitalafkastgrundlaget ultimo år 1er lig med kapitalafkastgrundlaget primo i år 2. Hvis der er

etableret en sikkerhedsstillelse i år 1, skal denne ikke efter lovforslaget påvirke kapitalafkast-

3 / 11

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

grundlaget i år 1; men derimod i år 2. Skatteministeriet bør nærmere redegøre for, hvorledes

dette skal bogføres.

Sikkerhedsstillelsen sammenlignes ved effekten på kapitalafkastgrundlaget med en kontant over-

førsel. På samme måde som kapitalafkastgrundlaget vil blive forhøjet, hvis en kontant overførsel

føres tilbage fra privatøkonomien til virksomhedsøkonomien, bør bortfald af en sikkerhedsstillelse

også påvirke kapitalafkastgrundlaget positivt.

I år et optages et lån på 500.000 kr. i privatsfæren og virksomhedens midler stilles til sikkerhed

for dette lån. Der sker en hævning af 500.000 kr. på dette tidspunkt, idet det forudsættes, at gæl-

dens kursværdi er det laveste beløb af aktivernes handelsværdi og gældens kursværdi, hvorved

sikkerhedsstillelsen udgør 500.000 kr.

Primo år to nedsættes kapitalafkastgrundlaget jf. ovenfor med 500.000 kr. svarende til sikker-

hedsstillelsen

I år 3 trækkes der 500.000 kr. på virksomhedens kassekredit med henblik på at indfri lånet. Her-

ved nedjusteres værdien af virksomhedens aktiver med 500.000 kr. Samme effekt vil det have,

hvis lånet i stedet indskydes i virksomheden i år 3. Dette sker ultimo indkomståret, og ved udgan-

gen af år 3, vil der være en negativ effekt på kapitalafkastgrundlaget på 1.000.0000 kr. selvom

sikkerhedsstillelsen er ude af verdenen som følge af enten indfrielse af privat lån eller indskud af

lånet i virksomhedsordningen. Dette er ikke i overensstemmelse med lovens systematik, jf. det

ovenfor beskrevne.

Konsekvenser af træk på kassekredit

Foranlediget blandt andet af SEGES høringssvar i november er det på side 36 i lovforslaget an-

ført, at en konsekvens omkring kreditter med en trækningsret er, at der pr. 10. juni 2014, altså

fremsættelsesdagen for det oprindelige lovforslag om indgreb i virksomhedsordningen mod util-

sigtet udnyttelse, kan opgøres en »indgangsværdi« svarende til trækket på kassekreditten – altså

gældens kursværdi – pr. 10. juni 2014. Det vil sige, at det først er træk på kassekreditten, der

overstiger denne »indgangsværdi«, der indebærer, at den skattepligtige har gjort brug af virk-

somhedens værdier efter den foreslåede § 4 b, stk. 1, i virksomhedsskatteloven, idet det først er

på dette tidspunkt, der er stillet sikkerhed. En anden konsekvens heraf er, at træk på en kasse-

kredit før den 10. juni 2014 er uden betydning. Det vil sige, at det største samlede træk, der er

foretaget på kassekreditten set over hele perioden, jf. ovenfor, kun gælder træk på kassekredit-

ten, der er foretaget fra og med den 11. juni 2014.

Dette er ikke i overensstemmelse med den oprindelige lovtekst eller bemærkningerne i betænk-

ningen til L200 om træk på kassekredit. Der er derfor tale om lovgivning med tilbagevirkende

kraft. I øvrigt forekommer det ikke korrekt, at der skal være tale om to opgørelsesprincipper for en

kassekredit afhængig af, om der er sket træk på kreditten før eller efter 10. juni 2014.

4 / 11

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Typer af sikkerhedsstillelser

Kaution og bankernes modregningsadgang:

I lovforslaget er anført følgende:

”Er der f.eks. tale om kaution, bankernes almindelige modregningsadgang eller

alskyldserklæringer, vil der som udgangspunkt ikke anses for at være tale om en

sikkerhedsstillelse omfattet af den foreslåede § 4 b, stk. 1, men disse sikkerheds-

stillelser kan efter særlige omstændigheder alligevel anses for at udgøre en sik-

kerhedsstillelse omfattet af den foreslåede regel. Det vil bero på en konkret vurde-

ring.”

Retssikkerhedsmæssigt er det meget betænkeligt, at der i lovforslaget er anført, at der efter en

konkret vurdering er tale om en sikkerhedsstillelse. Det bør præciseres, at det er SKAT, der skal

løfte bevisbyrden for, at der er tale om en sikkerhedsstillelse og ikke den skattepligtige. Dette må

være en naturlig følge af, at det er udgangspunktet, at der ikke er tale om en sikkerhedsstillelse

ved eksempelvis kaution. Det kan være overordentlig svært for en skattepligtig flere år efter en

påtagelse af en kautionsforpligtelse at løfte bevisbyrden, og derfor er det urimeligt, hvis ikke be-

visbyrden for, at der er tale om en sikkerhedsstillelse pålægges SKAT.

I de situationer, hvor der efter en konkret vurdering er tale om en sikkerhedsstillelse ved påtagel-

se af en kautionsforpligtelse, bør der lovgives om beskatningstidspunkt.

I høringsskemaet har Skatteministeriet til SEGES og Landbrug & Fødevarer anført, at det be-

mærkes, at det er opfattelsen, at en kaution, der ikke er aktualiseret også kan medføre, at der

gøres brug af virksomhedens aktiver udenom hæverækkefølgen.

Dette bør beskrives nærmere, og det bør ligeledes beskrives, hvorledes der skal forholdes, hvis

en kautionsforpligtelse bliver aktuel, og der skal optages lån eller trækkes på virksomhedens

midler for at indfri kautionsbeløbet.

Skal der så ske overførsel igen? Dette forekommer urimeligt og ikke i tråd med lovens symmetri.

En kautionsforpligtelse påtages typisk i forbindelse med generationsskifte eller ved omstrukture-

ring af en virksomhed. Kautionsforpligtelsen er således ikke påtaget ud fra et ønske om at mis-

bruge virksomhedsordningen; men på grund af et krav fra kreditgiver.

Ved SKM2015.528 SR anså Skatterådet, at der var etableret en sikkerhedsstillelse omfattet af

bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvor en hovedaktionær havde stillet sik-

kerhed for et selskabs driftskredit. Der var tale om omstrukturering af virksomheden. Der skulle

etableres minkdrift i selskabet og produktionen i den personligt ejede virksomhed skulle omlæg-

ges til kartoffelavl. Der skulle ske skattepligtig virksomhedsomdannelse, hvorved hovedaktionæ-

ren opnåede et tilgodehavende i selskabet.

Dette tilgodehavende opstod på grundlag af beskattede midler. Skatterådet mente, at når drifts-

kontoen kunne benyttes til at afdrage på hovedaktionærens tilgodehavende, var der tale om en

5 / 11

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

sikkerhedsstillelse. Hvis denne praksis opretholdes, vil det ikke længere være muligt at lave skat-

tefrie virksomhedsomdannelser, hvor der opstår stiftertilgodehavender, ligesom familieoverdra-

gelser med succession, vil være vanskelige, idet der også her typisk vil opstå et tilgodehavende,

og kreditgiver i begge situationer typisk vil kræve kaution.

Hovedaktionærer contra selvstændigt erhvervsdrivende

Det fremgår som et af hovedformålene med L200, at man vil sidestille den skattemæssige be-

handling af hovedaktionærer og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsskat-

teloven

Der er forskel på at være hovedaktionær i et ApS/A/S og selvstændigt erhvervsdrivende, der

bliver beskattet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Selskabet og hovedaktionæren er 2

selvstændige juridiske enheder, der hver især er selvstændige skattesubjekter og har selvstæn-

dig retsevne.

Den erhvervsdrivende, der bliver beskattet i virksomhedsordningen er en og samme person, og

han eller hans ægtefælle ejer personligt alle aktiver i virksomhedsordningen. For omverden er det

ikke klart, at aktiverne er opdelt i private og virksomhedsaktiver med de konsekvenser, det har.

Hovedaktionærer kan stille deres aktier i selskabet til sikkerhed for privat låneoptagelse. Hoved-

aktionærerne har her en fortrinsstilling for de selvstændigt erhvervsdrivende i virksomhedsord-

ningen.

I styresignalet af 3. december 2014 vedrørende aktionærlån (SKM2014.825) har man givet mu-

lighed for, at selskabet kan udlodde et aktionærlån, der er beskattet efter ligningslovens § 16 E i

et efterfølgende år uden skattemæssige konsekvenser, hvis der er plads til udlodningen rent

regnskabsmæssigt. Det harmonerer ikke med, at man lovgivningsmæssigt vil beskatte sikker-

hedsstillelser, hvor virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for lån uden for virksomhedsord-

ningen.

I høringsskemaet anføres, at dette skyldes valg af organisationsform, men dette ændrer ikke ved,

at den ønskede

ligestilling

mellem selskaber/hovedaktionærer og erhvervsdrivende, der beskat-

tes i virksomhedsordningen ikke eksisterer.

Tidspunktet for beskatning af sikkerhedsstillelse ved indtræden i virksomhedsordningen

Det fremgår af et svar fra 9. januar 2015 fra SKAT til SEGES, at hvis der er etableret en sikker-

hedsstillelse i et indkomstår, hvor virksomhedsordningen ikke er benyttet, bliver sikkerhedsstillel-

sen beskattet i det indkomstår, hvor man indtræder i virksomhedsordningen. Dette under forud-

sætning af at:



sikkerhedsstillelsen stadig eksisterer i det indkomstår, hvor man indtræder i virksomhedsord-

ningen, og



sikkerhedsstillelsen vedrører gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen og virksomhe-

dens aktiver er stillet til sikkerhed herfor.

6 / 11

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Eksempel:

Kapitalafkastordningen anvendes for indkomståret 2015. I løbet af 2015 stilles der sikkerhed i

virksomhedens aktiver, f.eks. i ubehæftede landbrugsmaskiner for lån til køb af en privat bil. I

indkomståret 2016 eksisterer sikkerhedsstillelsen stadig. Virksomhedsordningen anvendes for

indkomståret 2016. Ifølge SKATs svar til SEGES af 9. januar 2015 vil der ske beskatning af sik-

kerhedsstillelsen i indkomståret 2016.

Dette synes ikke at være i overensstemmelse med lovteksten, hvor tidspunktet for opgørelsen

angives at være det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Det fremgår således af virksomheds-

skattelovens § 10, stk. 6, at opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikker-

hed.

Skatteretten følger som udgangspunkt civilretten, og civilretligt er der stillet sikkerhed på det tids-

punkt, hvor man har påtaget sig forpligtelsen overfor sine kreditorer eller ved tinglysning.

SKATs svar synes heller ikke at være i overensstemmelse med de almindelige skatteretlige prin-

cipper i statsskattelovens § 4 om beskatningstidspunktet.

Hvis disse almindelige principper skal fraviges, kræver det en lovhjemmel.

Denne lovhjemmel fremgår nu af den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 4 b.

Skatteministeriet må herved have erkendt, at der ikke har været lovhjemmel til denne fortolkning

tidligere, og punktet kan således alene have virkning fra og med tilvalg af virksomhedsordningen

fra 1. juli 2016.

Det vil sige, at man kan have foretaget en sikkerhedsstillelse i november 2014, hvor virksom-

hedsordningen ikke blev benyttet. Ved indsendelse af selvangivelse for 2015 den 30. juni 2016

tilvælges virksomhedsordningen, og der kan i den situation ikke være tale om, at sikkerhedsstil-

lelsen, som var etableret i november 2014, anses for overført i hæverækkefølgen primo 2015,

med mindre den skattepligtige vælger at lade de foreslåede regler i § 4 b få tilbagevirkende kraft.

Indskud af ejendom i virksomhedsordningen ved statusskifte

Det hilses velkomment, at der efter bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 4 b, stk. 4 etable-

res en særregel for sikkerhedsstillelser, der opstår i forbindelse med statusskifte for en ejendom,

der skal indskydes i virksomhedsordningen på tidspunktet for statusskiftet. Gælden kan ikke ind-

skydes før ultimo indkomståret.

Denne bestemmelser løser dog ikke problemet med den hævning, det vil medføre, når gælden

indskydes i virksomhedsordningen. Det bør tillades, at der i denne situation kan ske overførsel af

ejendom og gæld som et bruttoindskud på indskudskontoen under forudsætning af, at gælden

ikke overstiger aktivets værdi.

7 / 11

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Flydende sikkerhedsstillelsers værdi

Hvis der som anført i lovforslaget skal ske opgørelse til handelsværdien hver gang der sker til-

gang af aktiver, omfattet af virksomhedspantet, vil der være tale om betydelige administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Skatteministeriet har i høringsskemaet Til Landbrug & Fødevarer anført, at det ikke er muligt at

fastlåse værdien af flydende sikkerhedsstillelser. Dette medfører, som også nævnt i vores hø-

ringssvar fra november uforholdsmæssigt administrativt bøvl for de erhvervsdrivende, og be-

stemmelsen er ikke praktisk håndterbar.

Der bør fastsættes faste målepunkter, som f.eks. udsving i handelsværdien fra primo til ultimo

eller i det mindste en bagatelgrænse for udsving i handelsværdien, når der er tale om virksom-

hedspant.

Krydsende sikkerhedsstillelse

Skatteministeriet, har i høringsskemaet til Landbrug & Fødevarer og SEGES præciseret, at det

som udgangspunkt ikke er en sikkerhedsstillelse i de situationer, hvor erhvervsdrivendes ægte-

fæller og samlevere hæfter subsidiært for ægtefælles/samlevers gæld. Dog fremgår det, at der

kan være tale om en sikkerhedsstillelse efter en konkret vurdering.

Også i denne situation bør det præciseres, at SKAT har bevisbyrden.

Investering i aktier

Hvis man investerer i en ny virksomhed i personligt regi, skal den nye virksomhed indgå i virk-

somhedsordningen. Dette fremgår blandt andet af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. En land-

mand, der erhverver en privat drevet frisørsalon, som ikke tjener et erhvervsmæssigt formål for

landbrugsvirksomheden, kan således anvende midler fra landbrugsvirksomheden til anskaffelse

af frisørsalonen, hvis han anvender virksomhedsordningen.

Sker investeringen i stedet i en frisørsalon, der er organiseret som et ApS/A/S, kan aktierne ikke

indgå i virksomhedsordningen.

Hvis der stilles sikkerhed i virksomhedens aktiver for gælden til køb af aktierne, vil der være tale

om en sikkerhedsstillelse jf. § 10, stk. 6. Investeringen kan ikke omfattes af § 10, stk. 7, da frisør-

salonen ikke tjener et erhvervsmæssigt formål for virksomheden i virksomhedsordningen.

Denne forskelsbehandling forekommer urimelig og ulogisk. Det bør være muligt at friholde inve-

stering af aktier med et forretningsmæssigt sigte fra bestemmelserne om sikkerhedsstillelse også

i de situationer, hvor der ikke er tale om samhandel.

8 / 11

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Opgørelse af stuehusets værdi

I § 4 b stk. 3 er anført, at forbedringer kan tillægges ejendomsvurderingen ved opgørelse af stue-

husets værdi. Skatterådet har i en række sager afgjort, at anskaffelsessummen kan tillægges

forbedringer, der er foretaget på det tidspunkt, hvor der er stillet sikkerhed. Dette bør indføjes i

lovteksten.

På side 37 i lovforslaget fremgår det, at de forbedringer, der kan tillægges, svarer til de forbedrin-

ger, der kan indgå i virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. Dette bedes

uddybet, da forbedringer på den private bolig normalt ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

Måletidspunkter for lån i stuehuse

Endvidere bør det i lovteksten præciseres, hvilke måletidspunkter, der gælder, når der er omlagt

lån og hjemtaget lån i flere tempi. SKAT har i nogle svar til SEGES beskrevet, hvordan SKAT

fortolker reglerne. Disse svar synes ikke i alle tilfælde at have klar hjemmel i selve lovteksten.

Skatterådet har fastslået, at i de situationer, hvor der sker træk på en byggekredit i takt med om-

bygning/opførelse af stuehus på den ejendom, man hidtil har beboet, er der ikke tale om en sik-

kerhedsstillelse. Dette bør indarbejdes til lovteksten.

Særskilt privat sikkerhed

Det fremgår af lovforarbejderne til L 200 og flere ministersvar, at der ikke er tale om en sikker-

hedsstillelse i relation til den gældende bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvis

der er stillet særskilt privat sikkerhed for gæld udenfor virksomhedsordningen, hvor virksomhe-

dens aktiver også er stillet til sikkerhed.

Skatteministeriet bedes bekræfte, at i det omfang en sikkerhedsstillelse eksisterede de 10. juni

2014, og der efterfølgende stilles privat sikkerhed for den pågældende gæld, vil dette medføre, at

sikkerhedsstillelsen er bortfaldet.

Det kunne evt. være et lån, der er optaget i privatområdet på 1.000.000 kr. Lånet er optaget den

10. juni, og der er stillet sikkerhed for lånet i virksomhedens aktiver. Den 1. april stiller man sik-

kerhed for lånet på 1.000.000 kr. med ubehæftede private aktiver såsom obligationer eller aktier i

depot. Dette må medføre, at sikkerhedsstillelsen, der eksisterede den 10. juni 2014 er bortfaldet.

Optagelse af nyt lån til udskiftning af eksisterende sikkerhedsstillelse

Det fremgår af lovforslagets § 16 stk. 8, at det er muligt at udskifte en sikkerhedsstillelse, der var

etableret den 10. juni 2014 med en ny sikkerhedsstillelse fra og med 11. juni 2014, hvis sikker-

hedsstillelsen ikke beløbsmæssigt overstiger den sikkerhedsstillelse, der var den 10. juni 2014.

Det beløb, der kan udskiftes, opgøres som det mindste beløb af sikkerhedens størrelse og gæl-

dens kursværdi.

9 / 11

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Skatteministeriet har i et svar til Finansrådet anført, at hvis der er tale om omlægning af lån, vil

omkostninger og kursregulering, der overstiger den hidtidige sikkerhedsstillelse, være omfattet af

§ 10, stk. 6.

Omkostninger og kursregulering i forbindelse med omlægning af lån, bør ikke anses for at være

en ny sikkerhedsstillelse. Således indebærer afholdelse af låneomkostninger og kursregulering

ikke, at der tilføres den skattepligtige mulighed for kredit i privatsfæren.

Refinansiering

Skatteministeriet bedes be- eller afkræfte om en årlig lånetilpasning af et F1 lån vil være en sik-

kerhedsstillelse, der hvert år skal anses for overført i overensstemmelse med lovforslagets § 4 b,

stk. 1.

Forretningsmæssig begrundelse

Ifølge lovforslagets § 4 b, stk. 2, er der ikke tale om en sikkerhedsstillelse, hvis denne er foretaget

som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Som en sædvanlig forretningsmæssig disposition anføres samhandel. Skatteministeriet bedes

bekræfte, at udlejning af bygninger og bortforpagtning i landbrugsmæssig sammenhæng kan

sidestilles med samhandel, når den fastsatte leje/forpagtningsafgift er fastsat på armslængevilkår.

Mulighederne for omvalg

SEGES ser positivt på mulighederne for omvalg af selvangivelsesoplysningerne for indkomståre-

ne 2013, 2014 og 2015. Det bør ved eksempler præciseres, hvad det helt konkret er, der er mu-

lighed for at omvælge.

Skatteministeriet bedes i den forbindelse forholde sig til nedenstående:

Kan Skatteministeriet generelt bekræfte, at der kan laves omvalg på placering af gældsposter og

aktiver, der efter eget valg kan indgå i virksomhedsordningen ultimo 2014 og 2015 under forud-

sætning af, at indskudskontoen derved ikke bliver mere negativ end primo indkomståret?

Eksempel:

Indskudskontoen primo 2014 udgjorde – 200.000 kr. Der var sikkerhedsstillelser pr. 10. juni på

600.000 kr.

Kan man lave omvalg efter bestemmelsen i lovforslagets § 16, stk. 10 ved at udtage gæld fra

virksomhedsordningen ultimo 2013 på 200.000 kr. (gældsprovenuet er anvendt til køb af private

aktiver ), hvorved indskudskontoen går i 0 ultimo 2013 og primo 2014?

Da bagatelgrænsen ikke var opfyldt inden omvalget, og da der kan spares op frem til og med 31.

december 2017 under forudsætning af, at sikkerhedsstillelsen bliver ophævet, må svaret være ja.

10 / 11

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

SEGES opfordrer til, at bestemmelsen om omvalg anskueliggøres ved flere eksempler udarbejdet

af Skatteministeriet med henblik på at undgå fortolkningstvister efterfølgende.

Præcisering af overgangsbestemmelser

Det bør ved eksempler præciseres, hvordan overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 16, stk.

7 og stk. 9 skal forstås.

Kan Skatteministeriet bekræfte nedenstående:

Der eksisterede en sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 på 500.000 kr. Det lykkes ikke at afvikle

sikkerhedsstillelsen inden den 31. december 2017. Dette har den konsekvens, at der ikke vil kun-

ne ske opsparing i virksomhedsordningen fra og med indkomståret 2018 og frem til sikkerheds-

stillelsen på 500.000 kr. er afviklet.

Der eksisterede en sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 på 500.000 kr. Man forventer at kunne

afvikle sikkerhedsstillelsen inden den 31. december 2017. Der spares 100.000 kr. op i 2015 og

200.000 kr. i 2016.

Mod forventning er sikkerhedsstillelsen ikke er afviklet, inden den 31. december 2017. Dette med-

fører, at der sker efterbeskatning af overskud opsparet på 300.000 kr. med tilhørende virksom-

hedsskat på 22 % primo 2018.

Også vedrørende overgangsbestemmelserne opfordres Skatteministeriet til ved flere eksempler

at tydeliggøre, hvorledes disse skal forstås, så der ikke opstår fortolkningstvivl.

Venlig hilsen

Søren Hjorth

Chefkonsulent

Økonomi & Virksomhedsledelse

Lone Hauge

Specialkonsulent

Økonomi & Virksomhedsledelse

D +45 8740 5220

M +45 3092 1758

[email protected]

D +45 8740 5220

M +45 2926 8132

[email protected]

11 / 11

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Jura og Samfundsøkonomi

Jeres J.nr. 15-1386553

4. marts 2016

Høringssvar fra SEGES

SEGES takker for at have modtaget lovforslaget i høring. Der henvises til selvstændigt hørings-

svar af 18. marts 2016 vedrørende virksomhedsordningen.

I dette høringssvar behandles de øvrige forhold.

Justeringer for at skabe klarhed og entydighed

Formålet med lovforslaget er angivet at være følgende:

”Formålet med lovforslaget er at skabe klarhed om retstilstanden på en række områder i er-

hvervsbeskatningen. Regeringen ønsker at tilvejebringe så entydige regler som muligt på de en-

kelte retsområder, så virksomhederne med rimelig sikkerhed ved, hvad der gælder.”

Det er derfor hensigtsmæssigt, at der foretages de tre angivne mindre justeringer og ajourførin-

ger. En af ajourføringerne vedrører LL § 7 F (LF § 9, nr. 1). Denne bestemmelse beskriver de

skattemæssige regler for visse tilskud.

I afskrivningslovens § 44 findes en tilsvarende bestemmelse. I praksis giver § 44 anledning til

megen uklarhed om retstilstanden indenfor erhvervsbeskatningen, idet reglen ikke som ønsket af

Regeringen giver så entydige regler på området som muligt. Dette gælder i relation til beskat-

ningstidspunktet for tilskuddet og tidspunktet for det mulige fradrag. Her er det ønskeligt med en

præcisering, således at der skabes klarhed over, at tilskuddet skal periodiseres i samme år som

straksafskrivningen. Hermed opnås det ønskede formål med bestemmelsen.

En sådan præcisering skønnes ikke at medføre en ændring af provenuet i forhold til det der var

forudsat, da bestemmelsen blev indsat. Og det ligger helt klart indenfor lovforslagets rammer.

Dette uddybes nærmere i det følgende.

Formålet med AL § 44

Ideen med AL § 44 er, at skatteyder der modtager et tilskud omfattet af denne bestemmelse kan

vælge at foretage en straksafskrivning i det omfang, et afskrivningsberettiget aktiv er betalt med

et tilskud omfattet af bestemmelsen.

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

I bemærkningerne til dagældende LL § 27 B (nu AL § 44), er der bl.a. anført følgende:

Lov nr. 176 af 16/3 1994 (L 167 93/94), bemærkningerne:

"Ved adgang til straksafskrivning får virksomhederne en likviditetsforbedring. Især i de situationer,

hvor tilskud ydes til køb af aktiver, der afskrives langsomt (bygninger og installationer), kan der

være et likviditetsproblem for virksomhedsejeren, idet modtagne tilskud efter de almindelige reg-

ler beskattes i modtagelsesåret."

Eksempel på et praktisk forløb

En af de nævnte bestemmelser i AL § 44 er tilskud efter landdistriktsloven (§ 44, stk. 1, nr. 8).

Efter landdistriktsloven gives der under særlige betingelser tilskud til bl.a. anskaffelse af afskriv-

ningsberettigede driftsmidler og bygninger. Da tilskuddet er skattepligtigt, vil det ift. de ordinære

afskrivningsmuligheder medføre en likviditetsbelastning. Netop derfor har man i AL § 44 indført

en mulighed for, at der kan foretages en straksafskrivning i det omfang udgiften er betalt med

tilskud.

I praksis har SEGES fået oplyst, at forløbet ved ansøgning om støtte efter landdistriktsloven er

følgende:

1. Først søges om tilsagn til støtte. Dvs. at man får et tilsagn om, at hvis bestemte forudsætnin-

ger opfyldes, så får man et bestemt tilskud.

2. Derefter foretager man den pågældende investering og betaler leverandøren

3. Derefter anmodes om udbetaling af støtte i relation til tilsagnet. Derefter sker der en sagsbe-

handling, hvor det bl.a. kontrolleres, om betingelserne er opfyldt, herunder om investeringen

rent faktisk lever op til tilsagnet mv. Det er således ikke givet, hvor meget man får i støtte, før

man får meddelelse efter pkt. 4. Sagsbehandlingen kan tage flere måneder.

4. Sidst får man meddelelse om, hvor meget støtte man får og det udbetales i forlængelse her-

af.

I visse tilfælde kan man tilsyneladende få en a-contoudbetaling.

Der er givet andre udbetalingsforløb i de andre bestemmelser der henvises til.

Anskaffelsestidspunkt

I § 44, stk. 2, anføres, at udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver kan

"straksaf-

skrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, i det omfang udgiften er betalt ved til-

skud som nævnt i stk. 1."

SEGES forudsætter, at anvendelsen af begrebet ”anskaffelsesåret” henviser til de almindelige

regler om anskaffelsestidstidspunkt i loven.

2/5

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Driftsmidler anses i skattemæssig forstand for anskaffet, når de er leveret til igangværende virk-

somhed, bestemt til at indgå og færdiggjort så de kan indgå.

Bygninger og installationer anses i skattemæssig forstand for anskaffet i det indkomstår, hvori

bygningen eller installationen erhverves eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt.

Periodisering af tilskud

Det er vores vurdering, at tilskuddet i eksemplet ovenfor efter almindelge periodiseringsprincipper

skal periodiseres på det tidspunkt, hvor man får den endelige meddelelse om tilskuddet (pkt. 4

ovenfor) eller på udbetalingstidspunktet, som ofte vil være det samme tidspunkt. Formuleringen i

bemærkningerne er dog ikke klar.

Såfremt periodiseringstidspunktet for indtægten ikke er sammenfaldende med det skattemæssige

anskaffelsestidspunkt opnås ikke den mulighed for skattemæssig symmetri, som bestemmelse er

udtryk for, at skatteyder kan vælge at benytte sig af.

Opfordring

SEGES skal derfor opfordre til, at der skabes klarhed/entydighed om periodiseringstidspunkterne,

således at tilskuddet skal periodiseres i samme år som straksafskrivningen. Hermed opnås det

ønskede formål med bestemmelsen. Dette kan gøres ganske enkelt ved at justere bestemmel-

sen, og det vil ligge klart indenfor lovforslagets rammer.

LL § 7 F vedrører ikke alene tilskud til anskaffelse, men også tilskud til omkostninger. Man kunne

med inspiration fra LL § 7 F overveje, om der ikke i ligningsloven skulle indsættes en bestemmel-

se om, at tilskud omfattet af bestemmelserne nævnt i AL § 44, der måtte gå til omkostninger, der

ikke vedrører anskaffelse af afskrivningsberettigede midler, kan vælges fradraget svarende til det

skattepligtige tilskud. Uanset om omkostningerne måtte være formueudgifter. Således at skatte-

reglerne ikke er en barriere for tilskuddene.

2. Ændringer i kursgevinstloven

Ændringen af § 15 findes naturlig.

Når formålet med lovforslaget er at ”skabe

klarhed om retstilstanden på en række områder i er-

hvervsbeskatningen”

bør man i lyset af SKM2016.138 SR og det styresignal SKAT har sendt i

høring om KGL § 14 mv. straks skabe en klarhed på dette retsområde.

Konsekvensen af SKATs fortolkning er, at erhvervsdrivende vedrørende tab på visse fordringer

stilles væsentligt dårligere end ikke erhvervsdrivende. Det gælder, hvor der fx er tale om fordrin-

ger erhvervet i tilknytning til virksomhedens drift, men hvor SL § 6 a, ikke er opfyldt. Her vil der

ikke være fradrag, mens der vil være fradrag, hvis det er en ikke erhvervsdrivende person, der

har samme type fordring. Dog som kapitalindkomst og under hensyn til bagatelgrænsen.

3/5

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

SEGES mener, at SKAT fejlfortolker svaret givet i forbindelse med L 112, og at SKATs fortolkning

ikke retspolitisk giver mening. Det er vanskelligt at tro, at Folketinget skulle have lavet en lovgiv-

ning, der giver personer, der ikke er erhvervsdrivende, videre mulighed for tabsfradrag på visse

pengefordringer, end erhvervsdrivende. Det forekommer at være i modstrid med al anden skatte-

lovgivning.

Der er behov for omgående tilretning af dette.

Problemstillingerne med, hvad der er omfattet af KGL § 14, samt de skattemæssige konsekven-

ser heraf, bør også klares ved lovgivning og ikke i et styresignal. Dette er dog nok udenfor netop

dette lovforslags rammer.

3. Ændringer i lov om indkomstbeskatning af selskaber mv.

Ændringen af SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e

Ændringen er hensigtsmæssig.

Ændringerne af SEL § 1, stk. 4 og 5, SEL § 3, stk. 1, nr. 4 og 4a

Ændringen betyder, at selv ubetydelige indtægter fra solceller mv. bliver erhvervsmæssig ind-

komst. Der burde indsættes en mindstegrænse. Særligt når realiteten oftest vil være, at der hen-

lægges til almennyttige formål.

4. Ændringer i ligningsloven

LL § 16 C, stk. 2

Ændringen må anses for at ramme alt for bredt/være for omfattende og give for mange uheldige

konsekvenser i forhold til det formål bestemmelsen har. Konsekvensen er jo, at danske investorer

mister muligheden for at købe beviser uden udlodningsret.

I øvrigt findes problemet at være stærkt overdrevet, idet salgsprisen på et bevis i perioden fra

indkomstårets udløb til udlodningen vil afspejle, at der sker beskatning ved den kommende ud-

lodning. Køber vil tillige blive beskattet af hele udlodningen. Dette gælder for både selskaber og

personer som investorer, med mindre der ikke er tale om ”masseinvestering”.

Ændringen vedrørende tilbagesalg, hvor der ikke er tale om UCITS

4/5

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Ændringen vil medføre en uforståelig dobbeltbeskatning i visse situationer, idet der som følge af

lagerbeskatningen allerede er sket beskatning af stigningen.

Eksempel:

Køb til kurs 100. Stigning til kurs 120. Tilbagesalg til kurs 120.

Her vil de 20 blive beskattet to gange.

Venlig hilsen

Jens Jul Jacobsen

Specialkonsulent

Økonomi & Virksomhedsledelse

+45 8740 5129

[email protected]

5/5

L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren