Skatteudvalget 2015-16
L 123
Offentligt
1633930_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 15-1386553
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love
samt ophævelse af lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med
hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsakti-
er og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgå-
else af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, juste-
ring af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 28. april 2016.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 123 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/5-16 fra Investeringsfondsbranchen, til skatteministeren
1633930_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. april 2016 fra Investeringsfondsbran-
chen, jf. L 123 - bilag 9.
Svar
Investeringsfondsbranchen (IFB) har den 27. april 2016 henvendt sig til Folketingets
Skatteudvalg i forbindelse med folketingsbehandlingen af L 123 (2015-16).
Grundlæggende vurderer IFB, at hullukningerne vedrørende udbyttebeskatningen etablerer nye barrierer
for eksport af investeringsfonde, som lægges oven i de barrierer, som de nuværende skatteregler giver. Det
er derfor IFB’s opfattelse, at de to hullukninger bør trækkes tilbage, og at der i stedet bør laves en samlet
løsning for investeringsinstitutterne. IFB henviser i denne sammenhæng til, at IFB har udarbejdet et
konkret forslag, som i øjeblikket drøftes med Skatteministeriet, og som vil kunne fremme eksporten af
danske investeringsfonde.
Lovforslaget vil i sin nuværende form indføre udbyttebeskatning fx ved tilbagesalg til et investeringsinsti-
tut, hvilket vil påvirke udenlandske investorer. Ifølge IFB er udenlandske investorer i mange andre lande
skattefri af udbytter fra investeringsfonde. Herudover mener IFB, at hvis der ikke er mulighed for at
udstede ex kupon-beviser, vil det betyde, at danske investorer overbeskattes.
Ifølge IFB vil lovforslaget således medføre, at danske investorer i større omfang vil vælge udenlandske
investeringsfonde. Lovforslaget vil herudover betyde, at administrationen af de danske investeringsfonde
også flyttes til udlandet.
IFB afviser, at de to hullukninger har sammenhæng til den udbyttesvindel, der er foregået. IFB henviser
desuden til, at investeringsfonde er anderledes end almindelige aktieselskaber, og at dette ikke er taget i
betragtning ved udformningen af lovforslaget.
Indledningsvist kan jeg henvise til, at de gældende regler indebærer, at der som udgangs-
punkt er udbytteskat ved udlodning fra investeringsinstitutter. Lovforslaget har til hensigt
at beskytte denne udbyttebeskatning.
Det er vigtigt, at skattereglerne er robuste, så der ikke kan spekuleres i at undgå udbytte-
beskatning. Når det er konstateret, at der er huller i reglerne vedr. udbyttebeskatning af
udenlandske investorer, skal de selvfølgelig lukkes. Dette er bl.a. hensigten med lovforsla-
get. Som det fremgår af lovforslaget, har Skatteministeriet ikke kendskab til, hvorvidt
reglerne konkret er blevet udnyttet til at omgå udbyttebeskatningen. Det er dog ikke afgø-
rende, i hvor stort omfang reglerne er blevet udnyttet. Det afgørende er, at reglerne er
robuste over for potentiel omgåelse.
Overordnet skal hullukningerne i lovforslaget ses i sammenhæng med, at skattesystemet
er indrettet på en sådan måde, at når en investor ejer aktier og lignende værdipapirer så-
som investeringsbeviser, er udgangspunktet, at der sker beskatning både af det løbende
afkast og ved afståelse. Hvis der er tale om en afståelse, beskattes afkastet som en
avance.
Hvis der er tale om et løbende afkast, beskattes afkastet som et
udbytte.
Som reglerne er i
Side 2 af
556
L 123 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/5-16 fra Investeringsfondsbranchen, til skatteministeren
1633930_0003.png
dag, er udenlandske investorer skattepligtige af danske udbytter, mens avancerne er skat-
tefri. Dermed vil udenlandske investorer have en interesse i at konvertere udbytter til
avancer for at undgå dansk beskatning.
IFB foreslår, at lovforslaget ændres, således at der i stedet sker en grundlæggende ændring
i beskatningen af investeringsinstitutterne, hvor udenlandske investorer fremover slet ikke
beskattes af udbytter fra investeringsinstitutter. Der henvises til, at sådanne regler findes i
en række andre lande.
Det er korrekt, at der er visse lande, som har valgt ikke at udbyttebeskatte udenlandske
investorer. Efter de gældende danske regler er det imidlertid et bærende princip, at udbyt-
ter, som føres ud af landet, beskattes. Det skyldes bl.a. hensynet til at begrænse mulighe-
derne for skatteplanlægning med sigte på at undgå dansk beskatning af investeringer ind i
Danmark.
Som opfølgning på Skatteministeriets
Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres
investorer,
som blev offentliggjort i november 2015, har Skatteministeriet tilkendegivet,
at man vil fortsætte dialogen med IFB. IFB har sendt et konkret forslag til justering af
skattereglerne, der ifølge IFB tilgodeser forbrugermæssige, erhvervsmæssige og skatte-
politiske hensyn i et internationalt marked for kapitalforvaltningsydelser. Skatteministe-
riet er ved at se nærmere på forslaget.
Det bemærkes, at IFB´s forslag vil indebære, at det accepteres, at der altid kun betales
15 pct. i udbytteskat ved investering i danske selskaber via danske investeringsinstitut-
ter. I nogle situationer indebærer de gældende regler, at der skal betales 27 pct. i udbyt-
teskat. En imødekommelse af IFB´s forslag vil desuden også medføre, at det accepte-
res, at investering via investeringsinstitutter beskattes anderledes end investering via
andre former for selskaber. Der er således tale om en kompleks problemstilling, som
kræver nøje overvejelser, og en eventuel justering af udbyttebeskatningsreglerne i over-
ensstemmelse med IFB´s forslag falder derfor uden for rammerne af nærværende lov-
forslag, som har til formål at sikre, at den gældende udbyttebeskatning er robust.
Punkt 2.4. i lovforslaget - tilbagesalg til udstedende investeringsinstitut mv.
I relation til den del af lovforslaget, der vedrører tilbagesalg til udstedende investeringsin-
stitut, forslås det at lukke et hul, der gør det muligt for udenlandske investorer i investe-
ringsinstitutter at undgå dansk udbyttebeskatning ved at tilbagesælge deres investerings-
beviser til det udstedende investeringsinstitut.
Som hovedregel kvalificeres afståelsessummer ved tilbagesalg til det udstedende selskab
som udbytte og ikke som en avance. Det skyldes, at der ved tilbagesalg til det udstedende
selskab er tale om en situation, hvor aktionærer kan få midler ud af selskabet, samtidig
med at indflydelsen i selskabet bevares – fx ved at beholde nogle af aktierne. Er der tale
om en udenlandsk aktionær, vil avancen ikke være skattepligtig til Danmark.
Side 3 af
556
L 123 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/5-16 fra Investeringsfondsbranchen, til skatteministeren
1633930_0004.png
Investeringsinstitutter er efter de gældende regler omfattet af de samme regler som aktie-
selskaber, og der er – med få modifikationer – således ikke forskel på, om udbyttet ud-
loddes til investor fra et almindeligt aktieselskab eller fra et investeringsinstitut. Efter de
gældende regler er investeringsinstitutter dog generelt undtaget fra reglen om, at der ved
tilbagesalg til udsteder sker udbyttebeskatning.
Inden man tilbage i 2003 indførte denne særregel, var udgangspunktet, at der skulle
søges dispensation, hvis der var ønske om, at afståelsessummen ikke skulle udbyttebe-
skattes. Begrundelsen for, at man valgte generelt at undtage investeringsinstitutter fra
hovedreglen, var, at det ofte er bankerne, der, som formidlere af investeringsbeviser,
tilbagesælger overskydende investeringsbeviser til investeringsinstitutterne. Herudover
havde dispensation bl.a. normalt været betinget af, at investor havde afhændet
alle
sine
aktier i selskabet og således reelt opgivet sin indflydelse på selskabet.
Da man indførte særreglen om, at et tilbagesalg til et investeringsinstitut altid avance-
beskattes, blev det således ikke antaget, at der var generelle betænkeligheder ved altid at
lade tilbagesalg til investeringsinstitutter beskatte som avance. Sigtet med undtagelsen
var almindelige investeringsforeninger. Undtagelsen var således ikke tiltænkt investe-
ringsenheder, hvor investorer med fælles interesser systematisk kunne tilbagesælge
aktier mv. svarende til de optjente indtægter i investeringsinstituttet. I en sådan situati-
on opnås, at skattepligtige udbytter konverteres til skattefri avancer, samtidig med at
det indbyrdes ejerforhold kan opretholdes uændret.
Stramningen omfatter derfor fx alternative investeringsfonde, som er mere specielle
produkter, men ikke almindelige investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet,
som er den foretrukne investeringsform blandt personlige danske investorer. Der er
således sket en afgrænsning af indgrebet, så det ikke finder anvendelse i de situationer,
hvor der er et lovmæssigt krav om risikospredning og indløsningsret, da det vurderes,
at omgåelsesmuligheden ikke kan forekomme systematisk i sådanne regulerede investe-
ringsinstitutter, der danner basis for masseinvestering. Dette er i fuld overensstemmel-
se med sigtet med den beskrevne lovændring i 2003.
Herudover er børsnoterede investeringsinstitutter fx ikke omfattet af stramningen,
ligesom afståelse af investeringsbeviser til andre end det udstedende investeringsinstitut
heller ikke udløser udbyttebeskatning. Investor kan således afstå investeringsbeviserne
til fx en bank uden at blive udbyttebeskattet. På den baggrund er det opfattelsen, at
lovændringen i videst muligt omfang er målrettet til de situationer, hvor der er risiko
for, at der kan ske en omgåelse af udbyttebeskatningen.
I forbindelse med den supplerende eksterne høring af lovforslaget er det fra flere ble-
vet påpeget, at danske investorer i visse situationer kan blive udsat for overbeskatning.
Som også tilkendegivet i høringsskemaet vil der blive fremsat et ændringsforslag. Ved
ændringsforslaget vil der blive foreslået en justering af reglerne for opgørelsen af den
såkaldte lagerbeskatning, således at der ikke sker dobbeltbeskatning af lagerbeskattede
danske investorer, herunder institutionelle investorer såsom livsforsikringsselskaber.
Side 4 af
556
L 123 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/5-16 fra Investeringsfondsbranchen, til skatteministeren
1633930_0005.png
Pkt. 2.5. i lovforslaget - salg og genkøb af investeringsbeviser uden udbytteret
Formålet med den del af lovforslaget, der vedrører salg og genkøb af investeringsbeviser
uden udbytteret, er også at sikre, at udenlandske investorer ikke konverterer skattepligtige
udbytter til skattefri avancer. I dag kan udenlandske investorer undgå dansk udbyttebe-
skatning ved at ombytte et investeringsbevis med udbytteret til et tilsvarende bevis uden
udbytteret. På den måde undgås dansk udbytteskat, da gevinsten anses som en skattefri
avance, selvom forskellen mellem værdien af de to beviser netop er det latente udbytte.
Også i forhold til almindelige aktier vil der kunne foretages salg og genkøb. Men her er
det en betingelse for, at salg og genkøb skattemæssigt accepteres som et salg, at der har
været en reel kursrisiko mellem salget og købet. Når investor i et investeringsinstitut af-
står et investeringsbevis med udbytteret og samtidigt genkøber et tilsvarende investe-
ringsbevis uden udbytteret, gennemføres transaktionen, uden at investor løber en sådan
kursrisiko.
Med indgrebet sidestilles investeringsbeviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter
således med almindelige aktieinvesteringer.
Side 5 af
556