L 123 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om de skattemæssige konsekvenser for den enkelte virksomhedsejer af de foreslåede ændringer af reglerne om hæverækkefølgen frem for efter de nugældende regler, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
L 123
Offentligt

17. maj 2016

J.nr. 15-1386553

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktie-

selskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre

love samt ophævelse af lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med

hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsakti-

er og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse

af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af

indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 13. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 123 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om de skattemæssige konsekvenser for den enkelte virksomhedsejer af de foreslåede ændringer af reglerne om hæverækkefølgen frem for efter de nugældende regler, til skatteministeren

Spørgsmål

I forlængelse af den tekniske gennemgang bedes ministeren redegøre for de skattemæssi-

ge konsekvenser for den enkelte virksomhedsejer af de foreslåede ændringer af reglerne

om hæverækkefølgen frem for efter de nugældende regler.

Svar

For en forsimplet eksemplificering af de skattemæssige konsekvenser af en sikkerhedsstil-

lelse efter det oprindelige lovforslag (L 200 – 2013-14), hvorefter der skulle ske direkte

beskatning, og som foreslået ved lovforslaget, hvorefter det sker via hæverækkefølgen,

henvises der til svaret på spørgsmål 27.

Som det fremgår af eksemplerne i svaret på spørgsmål 27, afhænger de skattemæssige

konsekvenser af en sikkerhedsstillelse af, hvorvidt beløbet, der anses for hævet, er place-

ret i eller uden for den såkaldte hæverækkefølge. Formålet med hæverækkefølgen er at

sikre en korrekt beskatning af overførte værdier fra virksomhedsordningen samt sikre, at

virksomhedens overskud - herunder opsparet overskud fra tidligere indkomstår - anses

for hævet og beskattet, førend de oprindeligt indskudte værdier i ordningen kan hæves.

Efter

det oprindelige lovforslag (L 200 - 2013-14)

beskattes et beløb svarende til sikkerhedsstil-

lelsen direkte i den personlige indkomst uden om hæverækkefølgen - altså en direkte be-

skatning. Det vil sige, at et evt. opsparet overskud eller indskudskontoen ikke påvirkes af

sikkerhedsstillelsen.

Ved

lovforslaget

lovfæstes det, at et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen anses for hævet i

hæverækkefølgen. Det indebærer, at sikkerhedsstillelsen alene beskattes i den personlige

indkomst, hvis der hæves af årets overskud eller opsparet overskud fra tidligere ind-

komstår. Er dette ikke tilfældet, indebærer det, at der hæves på indskudskontoen, hvilket

ikke medfører beskatning, da der er tale om hævning af allerede beskattede midler, som

den selvstændigt erhvervsdrivende har indskudt i virksomheden. Derimod kan en hæv-

ning på indskudskontoen betyde, at der ikke længere er mulighed for at spare op i virk-

somhedsordningen, hvis saldoen på indskudskontoen bliver negativ. Der kan dog spares

op i virksomhedsordningen, når saldoen på indskudskontoen er nul eller positiv igen. Det

vil sige, at lovforslaget indebærer, at der sker en påvirkning af et evt. opsparet overskud

eller indskudskontoen, når der stilles sikkerhed med virksomhedens aktiver for gæld, der

ikke indgår i virksomhedsordningen.

Derudover foreslås det også ved lovforslaget, at kapitalafkastgrundlaget nedjusteres sva-

rende til det beløb, der anses for overført, når der stilles sikkerhed med virksomhedens

aktiver for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Ved en sikkerhedsstillelse gøres

der reelt brug af virksomhedens midler, og det synes ikke rimeligt, at det skal være mere

fordelagtigt at stille f.eks. virksomhedens likvider til sikkerhed for en privat kassekredit

fremfor at hæve virksomhedens likvider på almindeligvis via hæverækkefølgen. Hvis virk-

somhedens midler var blevet hævet, ville dette have medført en nedjustering af kapitalaf-

kastgrundlaget.

Side 2 af 2