Skatteudvalget 2015-16
L 123
Offentligt
1633914_0001.png
17. maj 2016
J.nr. 15-1386553
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktie-
selskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af
lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskat-
ning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af
indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatnin-
gen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virk-
somhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 2. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 123 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvad begrundelsen har været for, at Danmark hidtil har haft strammere regler for skattefritagelse for danske investeringer i udenlandske selskaber m.m. end dem, der nu foreslås, til skatteministeren
1633914_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvad begrundelsen har været for, at Danmark hidtil har
haft strammere regler for skattefritagelse for danske investeringer i udenlandske selskaber
m.m. end dem, der nu foreslås.
Svar
De nuværende regler om beskatning af afkast fra datterselskaber, hvor udbyttebeskatnin-
gen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, har sin oprindelse i lov nr. 540 af 6. juni 2007 (lov om
ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og ind-
greb mod kapitalfonde m.v.)). Med denne lov indførtes beskatning af indgående udbytter
fra datterselskaber hjemmehørende uden for EU/EØS, som er hjemmehørende i en stat,
som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og for-
skellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) blev
beskatning af afkast fra datterselskaber harmoniseret. Avancebeskatningen blev ændret
således, at danske moderselskaber blev skattepligtige af gevinster og tab på aktier i datter-
selskaber, i de situationer hvor der ville være skattepligt af udbytterne.
Begrundelsen for beskatningen af indgående udbytter (og dermed ligeledes for beskatnin-
gen af avancer) fra datterselskaber uden for EU/EØS, som er hjemmehørende i en stat,
som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kan findes i bemærk-
ningerne til lovforslaget L 213, 2006/07. Følgende fremgik således af de almindelige be-
mærkninger punkt 2.6:
”Det foreslås, at indgående udbytter til danske moderselskaber fra datter-
selskaber, der er hjemmehørende uden for EU/EØS i en stat, som ikke
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, ikke længere skal
være skattefrie for modtageren. Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet
er omfattet af dansk international sambeskatning eller kan omfattes af reg-
lerne om CFC-beskatning.
Det danske selskab anses i forhold til udbyttereglerne for at være et mo-
derselskab, når det ejer mindst 15 pct. af aktiekapitalen i det udenlandske
selskab (10 pct. fra og med kalenderåret 2009).
Det foreslås, at der i stedet skal gives lempelse for de underliggende sel-
skabsskatter. Herved medregnes udbyttet i det danske selskabs indkomst,
men der gives fradrag for den skat, som datterselskabet og dets dattersel-
skab måtte have udredet af selskabsskat af den del af indkomsten, der lig-
ger til grund for udbyttet til det danske selskab.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tærsklen for datterselskaber, der
omfattes af CFC-reglerne, ændres til 50 pct. af stemmerettighederne. I det
Side 2 af 3
L 123 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvad begrundelsen har været for, at Danmark hidtil har haft strammere regler for skattefritagelse for danske investeringer i udenlandske selskaber m.m. end dem, der nu foreslås, til skatteministeren
1633914_0003.png
gældende regelsæt er ejerskabskravet 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct.
af stemmerettighederne. Af samme grund skal forslaget ikke finde anven-
delse hvis moderselskabet selv har bestemmende indflydelse.”
Det fremgår således, at beskatningen af datterselskabsafkast skal ses i sammenhæng med
de særlige CFC regler, hvorefter moderselskaber i Danmark beskattes af udenlandske
datterselskabers mobile indkomst såsom fx finansiel indkomst. Indførelsen af skattepligt
af datterselskabsudbytter (og senere af datterselskabsavancer) skulle således ses i sam-
menhæng med, at man indskrænkede anvendelsesområdet for CFC-beskatningen.
Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 8 om, hvorfor det er nødvendigt af
hensyn til EU-retten at justere definitionen af datterselskabsaktier.
Side 3 af 3