L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 131 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om maritim fysisk

planlægning

Resumé

Forslaget blev sendt i høring den 25. november 2015 med høringsfrist

den 23. december 2015 hos i alt 281 myndigheder, organisationer mv.

Der er modtaget 51 høringssvar, hvoraf 28 indeholder bemærkninger.

Høringsparternes væsentligste bemærkninger vedrører prioritering og in-

teresseafvejning mellem sektorer og aktiviteter på havet ved udarbejdelse

af havplanen, ønsker om tidlig inddragelse i planlægningsprocessen, de

rekreative aktiviteters status samt klagebestemmelserne.

Det er ikke sigtet, at der med lovforslaget skal foretages en endelig priori-

tering og interesseafvejning. Forslaget lægger i stedet op til, at erhvervs-

og vækstministeren ved Søfartsstyrelsen skal koordinere havplanlæg-

ningsprocessen og i samråd med øvrige ministerier udarbejde havplanen i

form af en bekendtgørelse. I forbindelse med udarbejdelse af havplanen

vil høringssvarene eventuelle interessekonflikter indgå.

Synspunkterne om offentlighedens inddragelse og deltagelse i havplan-

lægningens forberedende fase har givet anledning til, at dette er tydelig-

gjort i forslaget. Endvidere er udkast til lovforslag justeret således, at den

endelige bekendtgørelse, der udgør havplanen, udstedes af erhvervs- og

vækstministeren og ikke kan delegeres til Søfartsstyrelsen.

Fritidsforbundene har ønsket, at de rekreative aktiviteter inkluderes

blandt de sektorer og interesser, som foreslås omfattet af havplanlægnin-

gen. Dette er imødekommet ved, at der med havplanen gives mulighed

for at omfatte yderligere sektorer og interesser, fx fremme af bæredygtig

turisme.

Høringssvarenes bemærkninger om klagebestemmelserne har givet an-

ledning til at præcisere, hvilke organisationer mv., der er klageberettigede

efter diverse sektorlove.

Herudover er der foretaget en række tilpasninger af redaktionel karakter.

De væsentligste bemærkninger fra høringen gennemgås og kommenteres

mere detaljeret neden for.

Baggrund

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning i dansk ret.

L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

2/14

Den nødvendige lovgivning skal være sat i kraft senest den 18. september

2016. Havplanen skal være vedtaget senest den 31. marts 2021.

Formålet med havplanlægning er at fremme økonomisk vækst, udvikling

af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag

samt at forbedre miljøet. De sektorer og interesser, som foreslås omfattet

af havplanlægningen, er:



Energisektoren til søs (fx olie, gas og vind)



Søtransport



Fiskeri og akvakultur



Indvinding af råstoffer på havet (indvinding af grus)



Bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.

Lovforslaget fastlægger rammerne for myndighedernes fremtidige tilla-

delser på de områder, som er omfattet af havplanen.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at høringsparterne er positive

over for lovforslaget.

Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010 (herefter Rederi-

foreningerne) finder, at forslaget afspejler målet i direktivet om maritim

fysisk planlægning om ikke at pålægge erhvervet og andre interessenter

nye forpligtelser.

Vindmølleindustrien og Krigers Flak Offshore Wind I/S støtter en holi-

stisk tilgang til arealanvendelse på havet, da det kan føre til en større grad

af investeringssikkerhed for de betydelige investeringer, som udbygning

med havvind indebærer.

Danske Havne støtter en langsigtet planlægning for Danmarks havområ-

der gennem bæredygtig udvikling, hvor de sociale, miljømæssige, øko-

nomiske og erhvervsmæssige interesser inddrages.

Dansk Akvakultur finder det vigtigt at integrere udpegning af zoner på

havet til akvakulturanlæg i den kommende havplan.

Dansk Sejlunion udtrykker forståelse for, at der indføres en lov, som dan-

ner rammerne for, hvordan man i fremtiden kan anvende havet, og til

hvilke formål havet udnyttes.

Danmarks Idrætsforbund udtrykker tilfredshed med, at havplanlægningen

skal basere sig på en analyse af muligheder for sameksistens og potentiel-

le konfliktområder således, at det maritime rum kan rumme forskellige

interesser.

Danske Maritime hilser generelt lovforslaget velkomment, idet der læg-

ges op til en ny helhedsorienteret havplanlægning for de danske havom-

råder til gavn for vækst og udvikling inder for bl.a. de maritime erhverv.

L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

3/14

HORESTA støtter tiltag, som bidrager til en helhedsorienteret havplan-

lægning for Danmarks havområder, der udvikles med respekt for det dan-

ske maritime område.

Danske Regioner støtter lovforslagets intentioner, herunder at indvinding

af råstoffer på havet bliver omfattet af den kommende havplanlægning.

Danske Råstoffer hilser lovforslaget velkomment og ser maritim plan-

lægning som et vigtigt middel til færre konflikter mellem sektorer og fle-

re synergier og bæredygtig sameksistens mellem forskellige områder på

havet.

Danmarks Naturfredningsforening erklærer sig grundlæggende enig i be-

hovet for prioriteret lokalisering af aktiviteter og anlæg til havs, men fin-

der samtidig, at havnaturens integritet ville være bedre sikret, hvis den

marine fysiske planlægning indgik i regi af havstrategidirektivet.

Træskibs Sammenslutningen støtter en overordnet havplanlægning, som

afvejer forskellige interesser, men finder det samtidig vanskeligt at få

overblik over, om dette er tilgodeset med lovforslaget.

Partnerskabet for Bølgekraft m.fl. ser positivt på havplanlægning med

sigte på at støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor

og udtrykker glæde over, at der i lovforslaget er opmærksomhed på be-

tydningen af energisektoren til søs.

Organisationen Danske Museer anerkender, at der søges indført en hel-

hedsorienteret havplanlægning, som skal understøtte sameksistens mel-

lem de forskellige interesser og anvendelsesformer på havet og tage hen-

syn til samspillet mellem hav og land.

Danmarks Sportsfiskerforbund bifalder en langsigtet og bæredygtig ud-

nyttelse af havet, idet man dog samtidig giver udtryk for, at friluftsliv bør

indtænkes som en del af den bæredygtige vækst, der planlægges for.

Miljø- og Fødevareministeriet finder, at lovforslaget afspejler hovedfor-

målet i det bagvedliggende direktiv 2014/89/EU om rammerne for en ma-

ritim fysisk planlægning om, at havplanlægningen både skal fremme en

bæredygtigt økonomisk vækst og beskytte og forbedre miljøet.

3. Bemærkninger til de enkelte emner

Høringssvarene er kommenteret med udgangspunkt i følgende opdeling:

3.1. Interessentinddragelse

3.2. Interesseafvejning

3.3. Samspil mellem vand og land

3.4. Rekreative aktiviteter

3.5. Klage

3.6. Internationalt samarbejde og administrative konsekvenser

3.7. Diverse

3.1. Interessentinddragelse

L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

4/14

Rederiforeningerne, Teknologirådet, Vindmølleindustrien, Krigers Flak

Offshore Wind I/S, Danske Havne, Danske Maritime, HORESTA, Dan-

marks Fritidssejler Union, Danske Råstoffer, Friluftsrådet, Danmarks

Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Partnerskabet

for Bølgekraft, Dansk Industri, Olie Gas Danmark, Kommunernes Lands-

forening og Danske Regioner finder, at de påvirkede erhverv, interesser

og offentligheden i øvrigt bør inddrages i havplanlægningsprocessen, ud-

over hvad der følger af den afsluttende høring, der er lagt op til i lov-

forslaget, dvs. en inddragelsesproces, der ligger før den officielle hø-

ringsfase af et egentligt udkast til havplan.

De pågældende høringsparter opfordrer samtidig til, at der etableres en

struktur for en sådan tidlig og løbende dialog i havplanlægningsprocessen

med sigte på at fastlægge de generelle og konkrete retningslinjer samt

den interesseafvejning, der skal foretages for de sektorer, der planlægges

for, belyse økonomiske fordele og ulemper samt sikre den nødvendige

investeringssikkerhed for de berørte aktiviteter og erhverv.

Der peges i den forbindelse på, at dette fx kan ske ved at oprette et sær-

ligt havplanlægningsforum eller gennem inddragelse af erhvervet, inte-

ressenter mv. i en styregruppe for den tværministerielle Koordinations-

gruppe.

En række af de pågældende høringsparter har endvidere tilkendegivet, at

de gerne stiller med ressourcepersoner i nedsatte arbejdsgrupper eller lig-

nende.

Kommentar

Det bemærkes, at lovforslaget tilsigter at sikre offentlig deltagelse i alle

dele af beslutningsprocessen. Dette er også tilfældet i forbindelse med

forberedelse af havplanen. Her vil berørte myndigheder, relevante er-

hvervs- og interesseorganisationer samt den berørte offentlighed få mu-

lighed for at deltage aktivt i det forberedende arbejde, fremsætte udtalel-

ser og give udtryk for synspunkter, som kan være relevante for beslutnin-

gerne, og som derfor kan og bør tages i betragtning. Inddragelse sker

med henblik på at sikre bred offentlig tilslutning til de endelige rammer

for havplanen.

Som påpeget af en række høringsparter kan lovforslagets høringsbe-

stemmelser - imod intentionen - give indtryk af, at offentligheden først vil

blive inddraget i den formelle høringsfase.

Det findes på denne baggrund relevant at foretage mindre justeringer af

forslaget med sigte på at klargøre den - for beslutningstagerne helt nød-

vendige - offentlige deltagelse også i den forberedende fase.

Det findes imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at der i lovforslaget fastlæg-

ges en egentlig struktur for, hvordan inddragelse af offentligheden i den

forberedende fase konkret bør tilrettelægges.

L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

5/14

Det afgørende vurderes i denne henseende at være, at det sker på balan-

ceret vis, herunder at de involverede statslige myndigheder etablerer en

inkluderende proces, hvor det sikres at relevante synspunkter kommer

frem på rette tidspunkt, men som samtidig er effektiv og operationelt

håndterbar.

En sådan proces kan fx indebære, at de involverede statslige myndighe-

der:

gennemfører interessentdialog og videndeling i offentlige fora,

etablerer et særligt havplanforum eller tilknytter de berørte interes-

senter til den ministerielle koordinationsgruppe,

afholder konferencer, seminarer og workshops i berørte dele af landet,

iværksætter offentlige høringer på både statsligt og kommu-

nalt/regionalt niveau, herunder relevant inddragelse af Folketinget,

samt

gennemfører dialog og samarbejde med udenlandske myndigheder og

videninstitutioner.

Ovenstående eksempler er ikke nødvendigvis udtømmende, ligesom alle

muligheder ikke nødvendigvis tages i anvendelse.

Endelig findes det i denne henseende relevant, at den foreslåede bestem-

melse om mulig henlæggelse af ministerens beføjelse til at vedtage hav-

planen (udstede den nødvendige bekendtgørelse) til en underliggende

myndighed udgår af forslaget med sigte på at sikre, at den endelige ved-

tagelse af havplanen og udstedelsen foretages af ministeren.

3.2. Interesseafvejning

For så vidt angår bemærkninger i relation til rekreative aktiviteter mv.

henvises til afsnit 3.4. nedenfor.

Rederiforeningerne, Vindmølleindustrien, Danske Råstoffer og Olie Gas

Danmark peger på, at havplanen bør tage allerede foretagne screeninger

for udpegning af aktiviteter på havet. Det gælder bl.a. i forhold til hav-

mølleplaceringer, herunder kystnære vindmølleparker, råstofindvinding

på søterritoriet samt efterforsknings- og indvindingslicenser.

Rederiforeningerne finder endvidere, at klimaforandringernes påvirkning

af kystterritorierne øger behovet for at prioritere den fremtidige forsyning

af råstoffer fra havet i forhold til råstoffer fra landjorden.

Dansk Industri lægger vægt på, at havplanlægningen ikke medfører en

sektoropdeling af havterritoriet, men sikrer en effektiv, multifunktionel

udnyttelse og beskyttelse af havet, hvor der kun udlægges områder til en-

keltaktiviteter, når det er strengt nødvendigt. Danske Råstoffer finder

modsætningsvis, at der kun bør tillades andre aktiviteter i råstofindvin-

dingsområder, hvis det kan sameksistere med råstofindvindingen.

Danske Havne finder, at havplanlægningen ikke bør domineres af stærke

sektorinteresser. Danske Havne finder derfor, at samspillet mellem udpe-

L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

6/14

gede Natura 2000-områder og nuværende og planlagte havne og søfarts-

aktiviteter bør inddrages i havplanlægningen.

Dansk Akvakultur, Danske Råstoffer, Danske Havne og Transport- og

Bygningsministeriet finder, at det i lovteksten og/eller i bemærkningernes

oplistning af eksempler specifikt bør omtales, at interesseområder såsom

"bæredygtig økonomisk vækst”, havne, oprensning og uddybning samt

flytning af sedimenter til klappladser og spulefelter

vil være omfattet af

forhold, som der i havplanlægningen skal tages hensyn til.

Danske Maritime lægger vægt på, at havplanlægningen ikke lægger kon-

kurrencemæssige begrænsninger på værfters og andre maritime virksom-

heders aktiviteter, herunder fjernelse af udtjente offshoreanlæg.

Landbrug & Fødevarer finder, at der bør udlægges egnede områder til

bl.a. etablering af udviklingsprojekter til fx muslingeproduktion eller

stenrev, så der etableres de fornødne rammer for at opnå god tilstand.

HORESTA finder det vigtigt, at havplanlægningen er med til at fremme

økonomisk vækst, og at en udvikling og udnyttelse af havarealer og hav-

ressourcer sker på et bæredygtigt grundlag uden skade for miljø og natur.

Danmarks Fritidssejler Union konstaterer, at vindmølleparker og havbrug

allerede har medført en del hindringer i fritidssejlernes sædvanlige og na-

turlige sejlområder, hvilket har ført til omvejssejlads med deraf følgende

merudgifter.

Friluftsrådet opfordrer til at indføre en mere lokal inddeling af havregio-

ner, hvor der er bedre mulighed for at tage hensyn til lokale forhold og in-

teresser.

Danmarks Naturfredningsforening peger på, at lovudkastets fravalg af di-

rektivets målsætningsartikel under overskriften/kapitlet om "Formål og

anvendelsesområde" fører til uklarhed.

Organisationen Danske Museer savner en udtrykkelig henvisning til Eu-

roparådets konvention om beskyttelse af den arkæologiske arv (Malta-

konventionen).

Olie Gas Danmark finder, at havplanlægningen bør sikre fleksibilitet og

transparens i forhold til investeringer i udbygninger af olie- og gasaktivi-

teter, som er en langstrakt proces.

Kommentar

Hovedparten af de fremførte synspunkter drejer sig om, hvilke priorite-

ringer og interesseafvejninger mellem berørte sektorer og aktiviteter, der

bør foretages/foretrækkes.

Klappladser og spulefelter er havområder udlagt til deponering/bortskaffelse af hav-

bundsmateriale, fx fra uddybning af havne.

L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

7/14

Det bemærkes hertil, at lovforslaget ikke tilsigter at foretage sådanne af-

vejninger på nuværende tidspunkt. Det er alene lovforslagets hensigt at

skabe rammerne for havplanlægningsprocessen samt fastlægge overord-

nede afvejningskriterier for den forudsatte, kommende havplanlægnings-

proces. Som et slutprodukt af havplanlægningsprocessen er det således

efter lovforslaget hensigten, at havplanen udmøntes i en bekendtgørelse

fastsat af erhvervs- og vækstministeren senest den 31. marts 2021.

De i høringen fremsatte prioriteringssynspunkter vil på denne baggrund

indgå i den forudsatte, kommende havplanlægningsproces, men der læg-

ges ikke op til yderligere prioritering i lovforslaget.

Det findes relevant at udbygge oplistning af eksempler mv. af forhold,

som der i havplanlægningen skal tages hensyn til.

Med hensyn til det af Danmarks Naturfredningsforening fremførte, findes

det relevant at ændre den foreslåede overskrift i forslagets kapitel 3 til;

"Målene med havplanlægning".

Med hensyn til Organisationen Danske Museers ønske om en udtrykkelig

henvisning til Maltakonventionen bemærkes, at Folketingets samtykke til

en dansk ratifikation af konventionen blev indhentet i forbindelse med re-

vision af museumsloven i 2001.

3.3. Samspil mellem vand og land

Danske Havne bemærker, at samspillet mellem hav og land er havnenes

elementære formål og funktion, og at havnene derfor er berørt af alle de

fem sektorer og interesser, som foreslås reguleret i havplanen.

HORESTA giver udtryk for et ønske om, at der skabes mere sammen-

hæng mellem kyststrækningernes land og vand med sigte på at skabe nye

tilbud for danske og udenlandske turister og befolkningen generelt, idet

man samtidig ikke finder det hensigtsmæssigt, at rekreative tiltag ved ky-

sten bremses, fordi det er to forskellige myndigheder, som skal behandle

samme sag og give tilladelser.

Danske Regioner anbefaler, at der i forbindelse med den kommende hav-

planlægning udarbejdes en national strategi for råstofindvinding, hvor

indvindingen på land samtænkes med indvindingen på havet.

Dansk Industri finder det vigtigt, at der sker en tæt koordinering med de

aktiviteter på landterritoriet, som bruger eller er afhængige af havet og

fremhæver i denne henseende havne, havråstofbrugere, turisme, frilufts-

liv, lystsejlads, aktiviteter fra kysten, f.eks. vind surfing, samt i øvrigt tu-

rismefaciliteter i kystzonen, som er afhængige af et visuelt tilgængeligt

havområde.

Kommentar

Det er i lovforslagets bemærkninger allerede forudsat, at der i havplan-

lægningen skal tages hensyn til samspillet mellem hav og land. Med hen-

syn til den konkrete snitflade i relation til planloven er der med lovforsla-

L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

8/14

gets §, 2, stk. 2, nr. 2, lagt op til, at havplanen ikke skal gælde for kystfar-

vande, der er omfattet af fysisk planlægning efter planloven, for så vidt

angår de interesser, der kan varetages efter planloven.

Det er endvidere forudsat i lovforslagets bemærkninger, at det i forhold

til eventuel uoverensstemmelse mellem kommunal planlægning og hav-

planlægningen for interesser, der ikke kan planlægges for efter planlo-

ven, tilsigtes, at havplanen udarbejdes i samarbejde med den eller de re-

levante kystkommuner og -regioner. I denne henseende henvises i øvrigt

til det under pkt. 3.1. anførte om inddragelse af offentligheden i den for-

beredende fase.

Som tidligere nævnt tilsigtes det med lovforslaget, at havplanen skal være

bindende i forhold til offentlige myndigheders sektortilladelser og -

planlægning. Der vurderes på den baggrund ikke at være risiko for, at

initiativer, som både indbefatter land og vand, skulle blive bremset, selv-

om to eller evt. flere forskellige myndigheder skal behandle samme sag

og give tilladelser.

En egentlig national strategi for råstofindvinding vurderes at ligge uden

for havplanlægningens formål.

3.4. Rekreative aktiviteter

Dansk Sejlunion, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Fritidssejler Uni-

on, Friluftsrådet og Danmarks Sportsfiskerforbund finder, at fritidsaktivi-

teter, (sejler)turisme og den rekreative benyttelse af havområderne i øv-

rigt er af sådan en størrelse og værdi, at de burde indgå i selve planlæg-

ningen af den fremtidige brug af de danske havområder, dvs. at havplan-

lægning bliver obligatorisk i forhold til friluftsliv og rekreative interesser.

Kommentar

De erhvervssektorer, som der med lovforslaget tilsigtes reguleret med

havplanen, er kendetegnet ved investeringer med en 20 eller 30 årig hori-

sont. Dette gør sig i mindre grad gældende for rekreative aktiviteter og

friluftsliv.

Direktivet om maritim fysisk planlægning stiller ikke udtrykkeligt krav

om, at der i havplanlægningen fastsættes regler/retningslinjer for rekrea-

tive aktiviteter og friluftsliv. Direktivet indeholder imidlertid en option,

hvorefter der med havplanen kan forfølges andre mål, såsom fremme af

bæredygtig turisme.

I lyset af fritidsforbundenes samstemmende synspunkter i relation til de

rekreative aktiviteters status i havplanen er det fundet relevant at medta-

ge direktivets option i lovforslaget, således at det i forbindelse med hav-

planprocessen frem mod 2021 ikke vil være udelukket i havplanregi at fo-

retage planlægning for disse områder helt eller delvist. En sådan option

vil på bedre vis kunne sikre et effektivt og konstruktivt samarbejde i hav-

planlægningsprocessen og dermed begrænse eventuelle konflikter mellem

forskellige interesser.

L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

9/14

Lovforslaget går dermed ikke i sig selv videre end direktivet. Spørgsmålet

om, hvorvidt den danske regulering eventuelt vil gå videre, end hvad der

påkrævet efter direktivet, vil tidligst være relevant, i det omfang den fore-

slåede option eventuelt udnyttes, dvs. i forbindelse med udstedelse af be-

kendtgørelsen om havplanen.

Det bemærkes endelig, at lovforslagets § 6 om, at der ved havplanlæg-

ningen skal tages hensyn til interesser, som ikke reguleres af havplanen,

forsat tilsigtes at finde anvendelse, dersom den foreslåede option ikke ud-

nyttes eller evt. ikke udnyttes i forhold til alle dele af de rekreative aktivi-

teter.

3.5. Klage

Dansk Akvakultur, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og

Danmarks Sportsfiskerforbund har haft bemærkninger til de i lovforslaget

indeholdte klagebestemmelser.

Synspunkter har i det væsentlige vedrørt 1) ønsker fuld klagead-

gang/prøvelse af havplanen, 2) de rekreative interesseorganisationers kla-

geberettigelse, i det omfang disse ikke reguleres direkte af havplanen, 3)

delegation af klageadgangen efter loven og 4) at berørte ressortministre

bør have en indsigelsesret, hvis erhvervs- og vækstministeren ikke i til-

strækkeligt omfang varetager de forpligtelser, der efter lovforslaget skal

efterleves.

Kommentar

Det tilsigtes med lovforslaget, at havplanen etableres gennem egentlig

regeludstedelse og ikke gennem en konkret forvaltningsafgørelse med al-

mindelig administrativ rekurs. I lighed med hvad der gælder for anden

generel statslig regulering - fx at det ikke er muligt at påklage landsplan-

direktiver, der af erhvervs- og vækstministeren udstedes som administra-

tive forskrifter - lægges der heller ikke op til, at havplanen (bekendtgørel-

sen) kan påklages.

Den foreslåede bestemmelse om delegation svarer til øvrige bestemmel-

ser, som findes i flere andre love på en række ministerområder, herunder

på miljøområdet.

Det er hensigten at delegere visse af ministerens beføjelser til Søfartssty-

relsen, herunder det forberedende arbejde i forbindelse med havplanlæg-

ningen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at havplanen tilsigtes at

blive godkendt af erhvervs- og vækstministeren i forbindelse med udste-

delse af bekendtgørelse om havplanen. Som omtalt oven for under pkt.

3.1. er det fundet relevant, at den foreslåede bestemmelse om mulig hen-

læggelse af ministerens beføjelse til at vedtage havplanen udgår af for-

slaget.

Med hensyn til de rekreative interesseorganisationers klagemuligheder

L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

10/14

findes relevant, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres, at kred-

sen af klageberettigede efter diverse sektorlove som hovedregel omfatter

interesseorganisationer mv., som antages at have en væsentlig interesse i

forslag, tilladelser og afgørelser, som flyder af de pågældende sektorlove.

Det findes samtidig relevant i bemærkningerne at slå fast, at de foreslåe-

de bestemmelser i forslagets § 6, hvorefter der ved gennemførelsen af

havplanen skal tages hensyn til sektorer og interesser, som ikke foreslås

direkte omfattet af havplanlægningen efter § 5, indebærer, at interesseor-

ganisationer mv. på disse områder som udgangspunkt må formodes at

være klageberettigede, såfremt de interesser, som de varetager, berøres

væsentligt af forslag, tilladelser og afgørelser inden for de områder, som

dækkes af havplanen.

3.6. Internationalt samarbejde og administrative konsekvenser

Rederiforeningerne og Vindmølleindustrien peger på, at den regionale

tilgang i lovforslaget er afgørende og opfordrer til at samarbejde på tværs

af de pågældende havregioner med sigte på at tage højde for evt. tværna-

tionale projekter og interesser.

Rederiforeningerne, Danske Havne og Danske Maritime bemærker, at det

først vil være i forbindelse med vedtagelsen af havplanen, at der vil kun-

ne være eventuelle konsekvenser for erhvervslivet, idet man samtidig pe-

ger på, at de sektorlove, som bliver en del af havplanen, kan lægge andre

byrder på erhvervslivet.

Kommentar

Med hensyn til synspunkterne om det internationale samarbejde findes

det hensigtsmæssigt, at behovet for og omfanget af samarbejde og koor-

dination i regi af de relevante internationale og regionale samarbejdsfo-

ra findes med landene omkring Danmark afklares og tilpasses de konkre-

te udfordringer, som opstår i forbindelse med havplanlægningen, og at

det sker efter retningslinjer, som landene i havregionerne eventuelt måtte

blive enige om.

Med hensyn til synspunkterne om lovforslagets konsekvenser fremgår det

af bemærkningerne, at forslaget ikke i sig selv har hverken positive eller

negative konsekvenser for erhvervslivet. Der fremgår endvidere, at der er

tale om en rammelov, og at det således først vil i forbindelse med vedta-

gelsen af havplanen, at der - om muligt - kan foretages et skøn over ud-

gifter og besparelser for erhvervslivet. I denne henseende henvises i øv-

rigt til det under pkt. 3.1. anførte om inddragelse af offentligheden i den

forberedende fase med sigte på bl.a. at sikre, at relevante synspunkter

vedrørende havplanens økonomiske konsekvenser kommer frem på rette

tidspunkt i processen.

3.8. Diverse

Danske Havne og Danmarks Naturfredningsforening rejser spørgsmål om

den foreslåede revision og ajourføring af havplanen hvert 10 år, idet der

peges på, at andre havstrategier skal udarbejdes i etaper og revideres

hvert 6. år.

L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

11/14

Dansk Akvakultur finder, at et fremlagt forslag kun bør have retsvirkning

i et år efter afslutningen af den offentlige høring. Dansk Akvakultur fin-

der endvidere lovforslagets § 15, hvorefter statslige myndigheder under

visse omstændigheder kan vedtage en plan om eller meddele en tilladelse

til anlæg eller arealanvendelse, der strider mod havplanen eller forslag til

havplan eller ændringer af planen, overflødig under henvisning til, at er-

hvervs- og vækstministeren kan ændre havplanen med en høringsfrist på

8 uger.

Danmarks Fritidssejler Union peger på, at lovforslagets bestemmelse om,

at der principielt ikke må lægges hindringer i vejen for den frie sejlads

også bør gælder for fritidssejlads.

Danske Råstoffer peger på vigtigheden af, at havplanen ikke bliver et for-

sinkende element i de sagsbehandlingsforløb, der går forud for en råstof-

tilladelse samt at MSDI-data bliver let tilgængelige.

Friluftsrådet finder, at det bør overvejes, hvorvidt MSDI-data samt areal-,

natur- og miljødata på Miljøportalen bør være borgertilgængeligt og gra-

tis.

Olie Gas Danmark finder, at forståelsen/definitionen af begreberne "øko-

systembaseret tilgang" og "bæredygtig" bør beskrives nærmere, idet det

samtidig foreslås at anvende terminologien "miljømæssigt forsvarligt" i

stedet.

Dansk Akvakultur, Landbrug & Fødevarer, Transport- og Bygningsmini-

steriet, og Miljø- og Fødevareministeriet foreslår en række redaktionelle

justeringer af lovforslagets bemærkninger, herunder opbygningen heraf

samt i relation til beskrivelsen af gældende ret, jf. forslagets afsnit 2.

Kommentar

Med hensyn til den tidsmæssige udstrækning af havplanen følger det af

artikel 6, stk. 3, i direktivet om maritim fysisk planlægning, at havplaner

skal tages op til revision mindst hvert tiende år. Der er i lovforslaget lagt

op til en tekstnær implementering heraf, idet der dog ikke er noget til

hinder for, at det kan ske hyppigere, jf. den foreslåede bestemmelse om,

at der i planperioden til enhver til kan foretages ændringer af havplanen.

Hensigten med lovforslaget er, at havplanen gøres bindende for de stats-

lige myndigheders sektorplanlægning og enkeltsagsadministration. For-

slagets bestemmelse om foreløbige retsvirkninger i en 2-årig periode skal

ses ud fra et ønske om at afbøde risikoen for en foregribelse af den ende-

lige havplans indhold. Formålet med reglen er således at sikre, at navnlig

offentlighedens inddragelse i planprocessen ikke gøres illusorisk.

Spørgsmålet om, hvorvidt MSDI-data samt areal-, natur- og miljødata på

Miljøportalen bør være gratis, ligger uden for lovforslagets formål.

L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

12/14

Det er vurderingen, at begreberne "økosystembaseret tilgang" og "bære-

dygtig" er almenkendt som bærende elementer i både national dansk re-

gulering, i internationale aftaler, i forskellige politikker, bl.a. EU’s fælles

fiskeripolitik, og i en række EU-miljødirektiver.

De redaktionelle forslag fremsat af Dansk Akvakultur, Landbrug & Fø-

devarer Transport- og Bygningsministeriet og Miljø- og Fødevaremini-

steriet, herunder om Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsfo-

ra, findes i vidt omfang relevante og er indarbejdet i lovforslaget.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Offentlige myndigheder mv.

Beskæftigelsesministeriet, Datatilsynet, DanPilot, Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet, Energiklagenævnet, Erhvervs- og Vækstministeriet,

Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering, Finansministeriet, For-

svarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet,

Miljø- og Fødevareministeriet, Natur- og Miljøklagenævnet, Ministeriet

for Børn, Undervisning og Ligestilling, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen,

Skatteministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Statsministeriet, Sund-

heds- og Ældreministeriet, Transport- og Bygningsministeriet, Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet

Regioner, kommuner, kommunale organisationer og fællesskaber

Danske Regioner, HK-Kommunal Miljøudvalg og Kommunernes Lands-

forening

Organisationer, foreninger mv

3F – Fagligt Fælles Forbund, 3F Sømændene, 92-gruppen, Advokatrå-

det/Advokatsamfundet, Akademirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Arbejdsgiverne, Arkitektforeningen, Asfaltindustrien, Bekæmpel-

sesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentati-

on, Bilfærgernes Rederiforening, Biologiforbundet, BL – Danmarks al-

mene Boliger, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforenin-

gen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branche-

foreningen SPT, Branchen ForbrugerElektronik (BFE), Bryggeriforenin-

gen, By & Havn, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforenin-

gen, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet,

Center for Fiskeri, Centralorganisationen 2010, Centralorganisationen af

industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fæl-

lesudvalg (CFU), CO-industri, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for

Affald), Danish Seafood Association, Danmarks Arbejdsgiverforening,

Danmarks Cykel Union, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fi-

skeriforening, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Idrætsforbund,

Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfisker-

forbund, Danmarks Statistik, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks

Vækstråd, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfi-

skerforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Blindesamfund, Dansk

Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening,

Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistfor-

bund, Dansk Design Center, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerfor-

L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

13/14

ening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv,

Dansk ErhvervsFremme, Dansk Firmaidræt, Dansk Fjernvarme, Dansk

Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalist-

forbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Land- og Strandjagt,

Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Magisterforening, Dansk

Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pat-

tedyrforening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk

Producentansvarssystem (DPA-system), Dansk Retspolitisk Forening,

Dansk RIB Charterforening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening,

Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Stan-

dard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Træforening, Dansk Træin-

formation, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug,

Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomhe-

der, Danske Boligadvokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Fal-

kejagtklub, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Klo-

akmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Lodser, Danske Mariti-

me, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier, Danske

Museer (ODM), Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Speditører,

Danske Svineproducenter, Danske Træindustrier, Danske Tursejlere,

Danske Vandløb, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforenin-

ger, De Samvirkende Købmænd, Den Danske dommerforening, Den

Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Dan-

ske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske

Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse

og Forskning –, KORA, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DI

ITEK, DJØF, DOF, DONG Energy, Dykkerfirmaernes Brancheforening,

Dyrenes Beskyttelse, Ejendomsforeningen Danmark, Elretur, Emballage-

industrien, Energi- og Olieforum.dk, Erhvervslejernes Landsorganisation

og Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, FAB – Foreningen af byplan-

læggere, Fag og Arbejde (FOA), Feriehusudlejernes Brancheforening,

Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Forbrugerrådet, Forbundet Arkitek-

ter og Designere, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark,

Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Danske

Brøndborere, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af

Danske Lystbådehavne (FLID), Foreningen af Danske Privathavne, For-

eningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævns-

formænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne

i Danmark, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offent-

lige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Stats-

forvaltningsjurister, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen

Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen Danske Olieberedskabslagre,

Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening,

FTVS – Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd, Færgesekretariatet, GI – Genvindings-

Industrien, Godkendt Teknologisk Service – GTS, Grakom, Greenpeace

Danmark, Grønne Familier, HedeDanmark, Hedeselskabet, Herregårds-

jægerne, HK Danmark / HK Handel, HOFOR, HORESTA, Høreforenin-

gen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for menneskeret-

tigheder, International Transport Danmark (ITD), Kalk- og Teglværks-

L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

14/14

foreningen, Klagenævnet for Ejendomsformidling, Kolonihaveforbundet,

Kommunalteknisk Chefforening, Konpa, Kyst, Land & Fjord, LandBo-

Ungdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsby-

rådet, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen

af Landsbysamfund, Landsforeningen Danske Fugleforeninger, Lands-

foreningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gyl-

leramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Øko-

logi, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LO (Landsorganisationen i

Danmark), Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Ma-

skinmestrenes Forening, Mejeriforeningen, MORTALIN Branchefor-

eningen for kommunal skadedyrsbekæmpelse, Natur og Ungdom,

NOAH, Nordisk konservatorforbund, Offentlige Ansattes Organisation,

Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien,

Praktiserende Landinspektørers Forening, Pressens Fællesindkøb, Radio-

telegrafistforeningen af 1917, Rambøll Danmark, RealDania, Realkredit-

foreningen, Realkreditnævnet, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Dan-

ske Campister, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Større Badesikkerhed,

Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af mindre Er-

hvervsfartøjer, Skovdyrkerforeningerne, Småskovsforeningen Danmark,

Småøernes Færgeselskaber, Spildevandsteknisk Forening, Storkøben-

havns Erhvervslejer Forening, Sund & Bælt, Søfartens Arbejdsmiljøråd,

Søfartens Ledere, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Træskibssam-

menslutningen, Turisterhvervets Samarbejdsforum, Uniscrap, Verdens

Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Videnscenter for Husdyrgødnings-

og Biomasseteknologi, Vildtforvaltningsrådet, Vindmølleindustrien, Visit

Denmark, Ældresagen, Økologisk Landsforening

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Rederiforeningerne (Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af

2010), Teknologirådet, Vindmølleindustrien, Danske Havne, Krigers Flak

Offshore Wind I/S, Dansk Akvakultur, Danmarks Idrætsforbund, Dansk

Sejlunion, Danske Maritime, Landbrug & Fødevarer, HORESTA, Danske

Regioner, Danmarks Fritidssejler Union, Danske Råstoffer, Friluftsrådet,

Danmarks Naturfredningsforening, Træskibs Sammenslutningen, Part-

nerskabet for Bølgekraft (tillige på vegne af Bølgekraftforeningen og Da-

nish Wave Energy Center), Organisationen Danske Museer, Danmarks

Sportsfiskerforbund, Dansk Industri, Olie Gas Danmark, KOmmunernes

Landsforening, Miljø- og Fødevareministeriet (ved Naturstyrelsen),

Transport- og Bygningsministeriet