Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 131
Offentligt
1624163_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
21. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 131 stillet af udvalget den 4. april
2016 efter ønske fra Rune Lund (EL), Ida Auken (RV), Lisbeth
Bech Poulsen (SF), Christian Poll (ALT) og Anne Paulin (S).
Spørgsmål:
Hvad er begrundelsen for, at man med lovforslaget giver ministeren
mulighed for at fastsætte regler for, hvornår en afgørelse kan påklages
henholdsvis ikke kan påklages, og er der fortilfælde, hvor en minister
har fået tillagt en sådan kompetence? Vil ministeren stille ændrings-
forslag, der sikrer, at disse klageregler fastlægges ved lov? I benæg-
tende fald anmodes ministeren om teknisk bistand til udarbejdelse af
et sådant ændringsforslag.
Svar:
Lovforslagets § 21, stk. 1, giver mulighed for eventuel delegation af
beføjelser til Søfartsstyrelsen eller andre statslige myndigheder. Lov-
forslagets § 21, stk. 3, giver mulighed for eventuelt at indskrænke ad-
gangen til at klage over afgørelser, der følger af en sådan delegation.
De to bestemmelser svarer til bestemmelser, som findes i andre love
på en række ministerområder, herunder også på søfartsområdet og
miljøområdet.
Den tidligere regering ved daværende miljøminister Ida Auken frem-
satte selv lovforslag med denne bestemmelse, bl.a. på miljøområdet i
2012 og 2013. Som eksempler kan nævnes lov om udbyttedeling ved
anvendelse af genetiske ressourcer (lov nr. 1375 af 23. december
2012) samt lov om vandplanlægning (lov nr. 1606 af 26. december
2013). En tilsvarende bestemmelse findes på Erhvervs- og Vækstmi-
nisteriets område også i planlovens § 52.
Denne type bestemmelser er begrundet i ønsket om en effektiv admi-
nistration, hvor klager håndteres af den teknisk, fagkyndige styrelse.
Det bemærkes, at der er tale om en option.
Lovforslagets § 21, stk. 3, giver derimod ikke mulighed for at beslutte
at indskrænke adgangen til at klage over afgørelser eller tilladelser
som træffes/gives efter anden sektorlovgivning, som findes at være i
strid med havplanen eller et forslag til havplan.
Der vil med andre ord ikke kunne gennemføres regler, som indskræn-
ker adgangen til at klage over, at eksempelvis en tilladelse til en be-
stemt aktivitet på et havområde er i strid med havplanen. Det vil såle-
des fortsat være muligt at klage over forskellige sektorplaner. Det vil
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
L 131 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om begrundelsen for, at man med lovforslaget giver ministeren mulighed for at fastsætte regler for, hvornår en afgørelse kan påklages henholdsvis ikke kan påklages, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
sige, at der vil være de samme muligheder, som kendes i dag, i forhold
til eventuelle klager over havvindmøller, råstofudvinding eller miljø-
beskyttelse mv. Berørte parter kan derudover klage over, hvis de me-
ner, en sektorplan ikke lever op til havplanloven.
I forlængelse af ønsket om teknisk bistand er der vedlagt et ændrings-
forslag. Det drejer sig om ændringsforslag nr. 3, hvormed forslagets §
21, stk. 3 udtages således, at der ikke vil være adgang til at afskære
klageadgang for afgørelser, som træffes af Søfartsstyrelsen eller andre
statslige myndigheder, på de områder, som erhvervs- og vækstministe-
ren eventuelt delegerer efter den foreslåede § 21, stk. 1.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen