Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 143
Offentligt
1619027_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11. april 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMTK
Sagsnr.: 1600691
Dok. nr.: 53198
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 143) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1:
”Hvad vil det koste at indføre udredningsret hos speciallæger for mennesker med
astma og allergi?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at det vedrører udredningsretten, jf. sundhedslovens
§ 82 b. Bestemmelsen omfatter patienter, der er henvist til udredning i sygehusregi.
Baggrunden for, at udredningsretten ikke er gældende for udredning hos praktise-
rende speciallæger er, at det i givet fald ville være et opgør med den måde, som
praksissektoren er organiseret på med selvstændige erhvervsdrivende læger, som i
høj grad selv disponerer over tilgangen af patienter i praksis.
Hvis der i dette regi skulle indføres en udredningsret på tilsvarende vis som i sygehus-
regi, ville det kræve en langt stærkere regional styring og kontrol af praksissektorens
aktivitet og kapacitet.
Udgifterne ved at indføre udredningsret for speciallæger vil afhænge af en række fak-
torer, som fx hvorvidt de nuværende rammer i speciallægeaftalen skal ændres, bl.a.
henset til gennemslaget i forhandlingerne med de privat praktiserende speciallæger i
form af en merbetaling som følge af denne forpligtelse, samt hvor mange der venter
mere end 1 måned m.v. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke pt. er statistik
over, hvor mange der venter hvor længe hos praktiserende speciallæger. Det er der-
for ikke umiddelbart muligt at beregne udgifterne.
Det kan endvidere oplyses, at de praktiserende speciallæger i dag har mulighed for at
indgå aftale om levering af ydelser under det udvidede frie sygehusvalg.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Tove Kjeldsen