Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 143
Offentligt
1623260_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20. april 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMTK
Sagsnr.: 1600691
Dok. nr.: 70274
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 (L 143) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 7 (L 143):
”Hvordan vil ministeren sikre, at der kan ske en klar sondring mellem udredning og
behandling, særligt inden for det psykiatriske område og det medicinske område?”
Svar:
I de tilfælde, hvor en behandling fortsættes eller iværksættes sideløbende med ud-
redning, er der ofte tale om behandling af en anden sygdom end den, der søges ud-
redt, eller om behandling af symptomer, fx smertelindring. Sideløbende behandling
ændrer ikke på regionernes pligt til hurtig udredning efter § 82 b og heller ikke på ret-
ten til udvidet frit valg til udredning efter § 87.
Det er i øvrigt korrekt, at sondringen mellem udredning og behandling har givet an-
ledning til tvivl, siden udredningsretten blev indført fra 2013, bl.a. i forbindelse med
monitoreringen af ordningen. Ministeriet er i dialog med Danske Regioner herom, og
det vil indgå i den kommende vejledning, hvordan forholdet er til udredningsretten i
de tilfælde, hvor behandling påbegyndes samtidig med udredning.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Tove Kjeldsen