Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16, Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 147 , L 148
Offentligt
1621610_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. april 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til L 147, forslag til lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)/L 148, forslag til lov om ændring af lov om
planlægning, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, stillet den 11. april 2016 af
Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 5 til L 147/L 148
”Er ministeren enig i, at de oplysnings- og vurderingskrav, der fremgår af §§ 19, 20, 21 og 24 i
lovforslag nr. L 147, også skal gælde for husdyrprojekter, der er omfattet af lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug? Vil ministeren tage initiativ til, at disse oplysnings- og vurderingskrav
gennemføres for husdyrprojekter senest samtidig med den foreslåede ikrafttrædelse af nr. L 147 den
16. maj 2017?”
Svar
Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug implementerer VVM-direktivet i relation til
husdyrprojekter. Loven skal således også gennemføre VVM-direktivets krav til vurderinger og
procedurer. Krav, der følger af ændringen af VVM-direktivet i 2014, skal være gennemført i dansk ret
senest den 16. maj 2017.
Forslag til ændring af husdyrgodkendelsesloven forventes fremsat i 2016, hvori gennemførelse af
ændringen af VVM-direktivet vil indgå. Miljø- og Fødevareministeriet er i gang med det
lovforberedende arbejde, og jeg vil derfor ikke på nuværende tidspunkt forholde mig til indholdet af de
enkelte bestemmelser i det kommende lovforslag.
Esben Lunde Larsen
/
Camilla Brask Lentz
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk