Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 1
Offentligt
1614513_0001.png
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
over
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov for Grønland om kontrol med den fredelige
udnyttelse af nukleart materiale.
1. Høringen
Lovudkastet har været sendt i høring hos:
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, Finansdepartementet, Formandens
Departement, Grønlands Selvstyre/Naalakkersuisut, Retten i Grønland, Råstofdepartementet,
Udenrigsdirektoratet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Institut for Internationale Studier,
Danske Maritime, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Speditører, Danske
Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Transparency International
Denmark, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Udenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Advokatrådet, Dansk Institut for Internationale Studier, Danske Universiteter, Datatilsynet,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Retten i Grønland, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Rigsrevisionen, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Udenrigsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.
2. Høringssvarene
Østre Landsret og Vestre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.
Danske Universiteter, Datatilsynet, Rigsadvokaten og Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til
lovforslaget.
2.1 Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele
2.1.1 Elektronisk bogholderi- og kontrolsystem til at føre regnskab med nukleart materiale
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
har i høringssvar anført, at for at sikre at
bogholderisystemet kan følge uran fra Grønland igennem den nukleare brændselscyklus bør det
tilføjes i enten punkt 3.3.1. eller punkt 5.2., at der med bogholderisystemet opretholdes et register
over indehavere af tilladelser, og ved hjælp af dette følges grønlandsk nukleart materiale indenrigs
og oversøisk.
Beredskabsstyrelsen vil være ansvarlig for det elektroniske bogholderi- og kontrolsystems konkrete
udformning. Med bogholderi- og kontrolsystemet vil der, som det fremgår af punkt 5.1., blive ført
1
 L 155 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udenrigsministeren
1614513_0002.png
nøje regnskab med alt nukleart materiale, anlæg mv., der skal anmeldes efter § 4. Dette omfatter
også indberetning fra eventuelle indehavere af mineanlæg til brydning af uranmalm og tilknyttet
anlæg, hvis der herved gælder anmeldelsespligt efter § 4. Den sikkerhedskontrol som
Beredskabsstyrelsen har ansvaret for gælder frem til det tidspunkt, hvor det nukleare materiale
overgår til at blive omfattet af en andet stats sikkerhedskontrol under IAEA, hvilket følger af de
internationale sikkerhedskontrolforpligtelser. Der er med det elektroniske bogholderisystem ikke
tale om et register over indehavere af tilladelser, da det vil være de grønlandske myndigheder, der
giver tilladelse til udvinding af råstoffer, herunder udvinding af uran. På baggrund af høringssvaret
fra DIIS er det i punkt 5.1. blevet uddybet, at registreringer i det elektroniske bogholderi- og
kontrolsystem vil angå nukleart materiale, så længe dette befinder sig i Grønland og i forbindelse
med international overførsel indtil det tidspunkt, hvor det overgår til at blive omfattet af
modtagerlandets sikkerhedskontrol. Herefter vil nukleart materiale fra Grønland, som er overført
til et modtagerland i overensstemmelse med lovforslagets § 10, stk.1, være omfattet af de juridisk
bindende krav til håndteringen af det modtagne materiale, der fastlægges i mellemstatslige
modtagerstatsaftaler. Processen angående indgåelse af mellemstatslige modtagerstatsaftaler og de
overordnede krav, der som udgangspunkt stilles til et modtagerland i forbindelse med indgåelse af
en sådan aftale, er beskrevet i punkt 5.4. i lovforslaget.
2.1.2 Kontrol og tilsyn (lovforslagets § 8, stk.3)
Advokatrådet
har i høringssvar anført, at Advokatrådet ikke finder, at lovforslagets § 8, hvor
Beredskabsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation har adgang til
lokaliteter, materiale og udstyr mv. der er omfattet af sikkerhedskontrol, på det foreliggende
indeholder en tilstrækkelig og saglig begrundelse for nødvendigheden af at fravige grundlovens
udgangspunkt om boligens ukrænkelighed. For at begrænse omfanget af kontrolforanstaltninger
mest mulig finder Advokatrådet at det skal nøje overvejes, om der er behov for at indskrænke
anvendelsesområdet for bestemmelsen til kun at angå forretningslokaler og lignende, således at
private boliger undtages. Der er derfor efter Advokatrådets opfattelse retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder forbundet med de nuværende bestemmelser om kontrolbesøg.
Advokatrådet har endvidere anført, at Advokatrådet finder, at uanmeldte kontrolbesøg bør være
undtagelsen. Advokatrådet har herved anført, at Advokatrådet anerkender, at der som anført i de
særlige bemærkninger til § 8, i visse tilfælde kan være behov for at undlade forudgående
underretning. Advokatrådet har dog anført, at erfaringer fra lignende områder, hvor forvaltningen
undtagelsesvis har adgang til uanmeldte tilsynsbesøg, har vist, at den administrative praksis har
udviklet sig således, at uanmeldte kontrolbesøg bliver udgangspunktet.
Kongerigets Danmarks internationale forpligtelser på sikkerhedskontrolområdet angår at sikre
ikke-spredning af nukleart materiale. Såvel inspektioner der vil blive foretaget af
Beredskabsstyrelsen som internationale inspektioner, der vil blive foretaget af inspektører fra
IAEA, skal medvirke til at sikre ikke-spredning af nukleart materiale. Som det fremgår af de særlige
bemærkninger til lovforslagets § 8, stk. 3, vil Beredskabsstyrelsens inspektioner fortrinsvis angå de
anlæg og lokaliteter, der er omfattet af sikkerhedskontrol som følge af anmeldelser efter § 4, men
2
 L 155 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udenrigsministeren
1614513_0003.png
inspektioner kan i medfør af stk. 3, nr. 3, også omfatte ikke-anmeldte lokaliteter. Formålet med
bestemmelsen er at sikre, at Kongeriget Danmark kan efterleve de forpligtelser angående
inspektionsadgang for inspektører fra IAEA, der følger af sikkerhedskontrolaftalen og
tillægsprotokollen gældende for Grønland. Forpligtelserne omfatter efter tillægsprotokollen
gældende for Grønland en udvidet inspektionsadgang, der også omfatter ikke-deklarerede
lokaliteter med henblik på at bekræfte fraværet af ikke-deklareret nukleart materiale og relaterede
aktiviteter, jf. lovforslagets punkt 3.3.2. vedrørende tillægsprotokollen. Det vurderes således ikke, at
det vil være i overensstemmelse med de internationale forpligtelser angående sikkerhedskontrol
med nukleart materiale, hvis anvendelsesområdet for bestemmelser om kontrol og inspektion
begrænses, som anført af Advokatrådet. Advokatrådets bemærkninger herom giver således ikke
anledning til at ændre i lovforslaget.
Som det fremgår af de særlige bemærkninger til lovforslagets § 8, stk. 3, vil Beredskabsstyrelsens
inspektioner som udgangspunkt ske efter varsel til den, som skal underkastes inspektion, herunder
for at sikre, at relevante personer kan være til stede og at nødvendige oplysninger kan bringes frem.
Inspektioner kan dog gennemføres uvarslet, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende,
herunder hvis formålet med gennemførelse af inspektionen ellers kompromitteres eller forspildes.
Advokatrådets bemærkninger herom giver således ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
2.1.3 Mellemstatslige modtagerstatsaftaler (lovforslagets § 10, stk.1).
DIIS
har i høringssvar anført en række anbefalinger til bemærkningerne til § 10 i lovforslagets
punkt 5.4. vedrørende de overordnede krav, der vil blive stillet i mellemstatslige
modtagerstatsaftaler. Herunder har DIIS anbefalet, at det tilføjes, at omladningslandet er omfattet af
IAEA’s sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol. DIIS har endvidere anbefalet, at kravet til at
nukleart materiale er omfattet af internationale standarder for fysisk beskyttelse uddybes. DIIS har
foreslået at det tilføjes, at ud over at modtagerstaten skal være omfattet af Konventionen om Fysisk
Beskyttelse af Nukleart Materiale, skal modtagerstatens nationale lovgivning leve op til
anbefalingerne angivet i IAEA dokument INFCIRC/225/Rev.5 ”Nuclear Security
Recommendations on Physical Protection of Nuclear Material and Nuclear Facilities”, der revideres
løbende. DIIS har endvidere anbefalet, at det tilføjes til listen over krav, der vil blive stillet til en
mellemstatslig modtagerstatsaftale i punkt 5.4., at nukleart materiale ikke må beriges til 20 pct. eller
derover med isotop uran-235, eller oparbejdes uden forudgående tilladelse fra rigsmyndigheden.
Endeligt har DIIS henvist til, at b.la. lande som USA, Australien og Canada har forhandlet
mellemstatslige modtagerstatsaftaler med Indien, hvor der er tale om en undtagelse fra hidtidig
praksis om at et modtagerland skal være omfattet af Traktaten om Ikke-spredning af kernevåben
(NPT) og IAEA’s sikkerhedskontrolaftale. DIIS har anført, at der er behov for at klargøre
Rigsfællesskabets politik vedrørende om der vil blive tale om en undtagelse for Indien i forhold til
de krav, der vil blive stillet til indgåelse af en mellemstatslig modtagerstatsaftale. DIIS har
anbefalet på det kraftigste, at Folketing såvel som regering og Nalakkersuisut udsender en politisk
erklæring om Danmark og Grønlands forsyningspolitik i forhold til Indien.
3
 L 155 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udenrigsministeren
1614513_0004.png
Efter lovforslagets § 10, stk.1, betinges overførsel af nukleart materiale fra Grønland af en
mellemstatslig modtagerstatsaftale, hvorved forstås en statslig bilateral aftale med et
modtagerland, der blandt andet skal leve op til centrale internationale ikke-spredningsforpligtelser.
Aftalen skal indeholde juridisk bindende krav i forhold til håndteringen af det modtagne materiale.
Der kan således ikke overføres nukleart materiale fra Grønland før Udenrigsministeriet har indgået
en sådan aftale med modtagerlandet. De overordnede krav, som Udenrigsministeriet som
udgangspunkt vil stille i en mellemstatslig modtagerstatsaftale fremgår af fælleserklæringen om
sikkerhedskontrol og punkt 5.4. i lovforslaget. Disse krav består blandt andet i, at nukleart
materiale alene eksporteres til stater, der har tiltrådt Traktaten om ikke-spredning af kernevåben,
at modtagerlandet er omfattet af IAEA’s sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokollen, eller for så
vidt angår de fem anerkendte kernevåbenmagter, disse staters tilsvarende foranstaltninger, at
bilaterale aftaler om sikkerhedskontrol skal være gældende i tilfælde af, at IAEA’s
sikkerhedskontrol skulle bortfalde, at internationale standarder for fysisk beskyttelse gælder for det
modtagne nukleare materiale, at der foreligger forudgående tilladelse fra rigsmyndigheden til
overførsel af nukleart materiale fra Grønland til et andet land end det forudsete modtagerland, at
handelskontrakter for eksport af nukleart materiale fra Grønland skal indeholde en klausul om, at
kontrakten er betinget af en mellemstatslig modtagerstatsaftale og at importerende lande er
ansvarlige for håndtering af affald og andre produkter, som opstår ved brug af nukleart materiale
fra Grønland i de pågældende lande. Der er ikke tale om en udtømmende liste, men overordnede
centrale elementer i mellemstatslig modtagerstatsaftaler. I overensstemmelse med højeste
internationale standarder og ud fra et ikke-spredningshensyn vil der i de mellemstatslige
modtagerstatsaftaler også blive stillet krav om, at der foreligger forudgående tilladelse fra
rigsmyndigheden til oparbejdning af brugt nukleart brændsel og berigning af nukleart materiale til
20 pct. eller mere i isotopen uran-235. Disse krav er på baggrund af høringssvaret fra DIIS nu
eksplicit nævnt i punkt 5.4.
DIIS’s øvrige anbefalinger til bemærkningerne til § 10 i lovforslagets punkt 5.4. vedrørende
sikkerhedskontrolkrav til omladningslande og uddybning af standarder for fysisk beskyttelse udgør
nyttig og relevant information i forhold til en eventuel fremtidig indgåelse af en konkret
mellemstatslig modtagerstatsaftale. Der skal dog skelnes mellem de overordnede krav, der stilles til
en mellemstatslig modtagerstatsaftale, og udformningen af de konkrete mellemstatslige
modtagerstatsaftaler, der skal forhandles med en given stat. De overordnede krav til et
modtagerland der vil blive stillet af Kongeriget på vegne af Grønland er udtryk for højeste
internationale standard, som det ses i Canada, Australien, USA og Euratom. DIIS bemærkninger
vurderes derfor ikke at give anledning til ændringer i punkt 5.4. Det bemærkes endvidere at DIIS’s
anbefaling vedrørende erklæringer om Danmark og Grønlands forsyningspolitik i forhold til Indien
ikke angår lovforslaget, men er af generel udenrigspolitisk karakter.
2.1.4 Danske myndigheders rolle i sikkerhedskontrollen i ankomstlandet
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
har i høringssvar anført, at sammenslutningen vurderer, at
kontrolregimet vil kunne opfylde sit formål, herunder at der er kontrol med transport af produkterne
4
 L 155 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udenrigsministeren
1614513_0005.png
i Grønland og fra Grønland til ankomstland. Sammenslutningen bemærker dog, at danske
myndigheders rolle i kontrollen i ankomstlandet måske kunne tydeliggøres.
I forhold til danske myndigheders rolle i kontrollen i ankomstlandet henvises til de almindelige
bemærkninger til § 10 i punkt 5.4. angående krav om en mellemstatslig modtagerstatsaftale forud
for overførsel af nukleart materiale fra Grønland. I disse aftaler vil der blandt andet blive stillet
krav om, at modtagerstaten skal være omfattet af IAEA’s sikkerhedskontrolforpligtelser,
internationale standarder for fysisk beskyttelse og forudgående tilladelse fra rigsmyndigheden til
videresalg til tredjeland, berigning til 20 pct. eller mere i isotopen uran-235 eller oparbejdning af
brugt nukleart brændsel. Det fremgår endvidere af punkt 5.4., at de konkrete internationale
overførsler af nukleart materiale fra Grønland skal følge administrative forskrifter udstedt i medfør
af forslagets §§ 4-5, der bl.a. vil omhandle notifikationer af Beredskabsstyrelsen forud for
international overførsel af nukleart materiale, ved det nukleare materiales afsendelse og ankomst til
destination, samt hurtigst muligt ved uforudsete hændelser under transport med nukleart materiale.
Høringssvaret vurderes ikke at give anledning til ændringer i lovforslaget.
2.1.5 Lovforslagets bestemmelser om kriminalretlige foranstaltninger (lovforslagets § 11)
Retten i Grønland
har i høringssvar anført, at det fremgår af lovforslagets § 11, at visse
overtrædelser af loven kan medføre kriminalretlige foranstaltninger, og at det fremgår af
retsplejelovens § 55, at kredsretterne er 1. instans for alle sager, der ikke ved lov m.v. er henlagt til
Retten i Grønland som første instans. Retten i Grønland har nærmere anført, at det må forventes, at
retterne vil modtage et meget begrænset antal sager vedrørende overtrædelse af reglerne i loven, og
at det derfor ikke vil være muligt for kredsretterne at oparbejde en fast rutine for behandlingen af
disse sager. Retten i Grønland har desuden anført, at det er rettens vurdering, at sagerne typisk vil
have en karakter, som indebærer, at sagerne bør behandles ved Retten i Grønland (i 1. instans). På
den baggrund opfordrer Retten i Grønland til, at disse sager får værneting ved Retten i Grønland.
Det er forventelig korrekt, at der må forventes et meget begrænset antal sager om overtrædelse af
lovgivningen om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale, der vil føre til
forelæggelse for domstolene i Grønland, og at eventuelle sager vil være af en karakter og
kompleksitet, der indebærer, at sagerne bør behandles ved Retten i Grønland. Anbefalingen fra
Retten i Grønland er derfor imødekommet ved indsættelse af en bestemmelse i lovforslaget,
hvorefter sager om idømmelse af foranstaltninger efter kriminallov for Grønland for overtrædelse
af loven eller administrative forskrifter, der er fastsat i medfør af loven, behandles af Retten i
Grønland som første instans, jf.§ 13.
2.1.6 Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for politiet i Grønland
Rigspolitiet
har i høringssvar anført, at der til brug for besvarelsen er indhentet en udtalelse fra
Grønlands Politi. Udtalelsen er vedlagt Rigspolitiets høringssvar. Grønlands Politi har herved
henledt opmærksomheden på, at der – uanset man ikke vil modtage mange anmeldelser om
overtrædelse – vil være tale om en tidskrævende sagsbehandling, der kan være forbundet med
endog meget store økonomiske konsekvenser for politikredsen i form af f.eks. helikoptertransport.
5
 L 155 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udenrigsministeren
Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt at opgøre de økonomiske og
administrative konsekvenser for politiet, der relaterer sig til det konkrete lovforslag. Efterforskning
af eventuelle anmeldelser vil på den baggrund indgå i den normale opgaveprioritering i politiet.
Der forventes ikke umiddelbart sager om overtrædelse af lovgivning om kontrol med den fredelige
udnyttelse af nukleart materiale, der vil føre til politianmeldelse i Grønland. Det anførte giver
derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
6