L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 162 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Udsatte Børn

Sagsbehandler

Charlotte Avnsted-

Vilman/Stine

Hildebrandt

Koordineret med

Ministeriet for

Børn, Undervis-

ning og Ligestilling

Sagsnr.

2015-9621

Doknr.

321677

Dato

01-03-2016

Kommenteret høringsnotat

over

forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag blev den 15. januar 2016 sendt i høring hos:

3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, BUPL - Forbundet af Pæ-

dagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børnehjælpsdagen, Børnesagens Fællesråd,

Børne og kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet, Danmarks lærerforening,

Den Danske Dommerforening, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer, Dan-

ske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, DUKH, Fabu, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, FOA - Fag og

Arbejde, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen af

Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Socialchefer i

Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen (FBU),

Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), Faaborg-Midtfyn Kommune (So-

cialtilsyn Syd), HK, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune (Social-

tilsyn Øst), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig fagbevægelse, Københavns

Universitet, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningens af kvindekrisecentre –

LOKK, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Livsværk, LOS – de private sociale

tilbud, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje

Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Sjældne Diagnoser, Socialpæda-

gogernes Landsforbund, Syddansk Universitet, TABUKA, Ungdommens Vel, Ung-

domsringen, Ungdommens Røde Kors, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Ankestyrelsen, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Børnerådet, Dansk Erhverv,

Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dan-

ske Regioner, Datatilsynet, DUKH, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, FOA - Fag

og Arbejde, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen

af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Socialchefer i

Danmark, ForældreLANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn

Hovedstaden), Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), Hjørring Kommune (So-

cialtilsyn Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for Menneskerettigheder,

KL, Købehavn Kommunes Socialforvaltning, Landsforeningens af kvindekrisecentre –

LOKK, Livsværk – samlet høringssvar med tilknytning fra Børn og Familier, FABU og

Jysk Børneforsorg/Fredehjem, LOS – de private sociale tilbud, Medlem i Udvalget om

magtanvendelse over for anbragte børn og unge (Lars Emil Andersen, områdeleder

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

på MultifunCMidtjylland-Grenen), Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Silke-

borg Kommune (Socialtilsyn Midt), Socialpædagogernes Landsforbund, Syddansk

Universitet, TABUKA.

Neden for er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Enkelte

organisationer er kommet med forslag, der ikke er reguleret i lovforslaget. Disse er

ikke medtaget i notatet.

2. Høringssvarene

Dansk Industri, Landsforeningen af kvindekrisecentre (LOKK) og Syddansk Universitet

har ingen bemærkninger til lovforslaget. Dansk Erhverv er enig i forslaget og henviser

i øvrigt til høringssvar fra brancheforeningen Selveje Danmark.

2.1. Voksenansvar

Høringsparterne er generelt positivt stemt over for lovforslaget samt afsættelse af

midler til implementering og den planlagte evaluering 2 år efter regelsættes ikrafttræ-

den.

Flere fremhæver bl.a., at loven imødekommer et mangeårigt behov for klargørelse af

indgrebsmulighederne, og at samlingen af alle relevante regler i et regelsæt, hvor

hjemlerne til at anvende magt fremgår direkte af loven, styrker de anbragte børns og

unges retssikkerhed samt understøtter plejefamilier og personale i håndtering af vok-

senansvaret. Enkelte er dog kritiske over for, hvorvidt delelementer af forslaget kan

udgøre en forringelse af de anbragte børns og unges retssikkerhed.

Lovens formål

Børnerådet, DH og Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at de indle-

dende bestemmelser i overensstemmelse med menneskeretlige standarder fastslår

anbringelsesstedernes ansvar over for de anbragte børn og unge, og at der i be-

mærkningerne beskrives og henvises til relevante konventioner om børns og unges

rettigheder i relation til magtanvendelse.

Dansk Socialrådgiverforening (DS) og

TABUKA

efterlyser øget fokus på børns og unges rettigheder, samt den pædagogiske

indsats, der bør forebygge og gå forud for enhver magtanvendelse.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at rettigheder, der allerede følger af anden lovgivning, herunder

internationale konventioner, af lovtekniske årsager ikke kan gengives i lovteksten,

men at der i stedet henvises hertil i bemærkningerne. Dette sker for at sikre, at de

allerede gældende regler ikke tillægges en anden fortolkning i dette lovforslag end

den, der allerede eksisterer efter gældende ret. Sammenhængen mellem rettigheder

og indgreb vil blive beskrevet samlet på vejledningsniveau.

Det følger af lovforslagets § 7 og de tilhørende bemærkninger om generelle principper

for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, at magtanvendelse

kun må anvendes undtagelsesvist og aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk

indsats, samt at den ansvarlige voksne, forud for enhver magtanvendelse eller andre

indgreb i et barns eller en ungs selvbestemmelsesret, skal afsøge alle muligheder for

at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken. Dette vil ligeledes blive uddybet

nærmere på vejledningsniveau. Det vurderes imidlertid ikke muligt i et lovforlag at

beskrive den pædagogiske indsats, der skal forebygge magtanvendelse.

Voksenansvar

FADD og KL

bifalder lovtitlens fokus på voksenansvar, mens

Børns Vilkår og TA-

BUKA

finder, at betegnelsen voksenansvar tager fokus fra, at der er tale om magtan-

vendelse.

Børnesagens Fællesråd, FBU, KL og Livsværk m.fl.

tilslutter sig tydelig-

gørelse af voksenansvaret.

ønsker dog, at almindelige plejefamilier helt undtages

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

fra loven, og at deres handlemuligheder, som led i varetagelsen af den daglige om-

sorg, kun reguleres på vejledningsniveau.

TABUKA

mener, at parallellen til forældre-

skab ikke er mulig.

Børnesagens Fællesråd, FBU og Livsværk

finder, at lovforslaget

imødegår den usikkerhed, der har været om, hvor langt anbringelsesstederne kan gå i

udøvelsen af omsorg, og hvornår der er tale om magtanvendelse.

efterlyser en

beskrivelse af fysisk guidning.

noterer sig, at en række indgreb vil kunne henføres

til omsorg og ser frem til den nærmere beskrivelse af grænserne i det tilhørende vej-

ledningsmateriale.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Kortlægningen af praksis for magtanvendelser over for anbragte børn og unge har

vist, at plejefamilier og personale på anbringelsesstederne er i tvivl om, hvor langt de

kan gå i udøvelsen af omsorg over for de anbragte børn og unge, og hvornår der er

tale om magtanvendelse. Tvivlen opstår især, når behovet for støtte kolliderer med

barnets eller den unges ret til selvbestemmelse. Med titlen på lovforslaget og be-

stemmelsen om voksenansvar tydeliggøres det, at ansvaret for at varetage den dagli-

ge omsorg overgår fra forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelsesste-

derne, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. Det præciseres samtidig,

at dette ansvar bl.a. indebærer, at plejefamilierne og personalet, som led i varetagel-

sen af den daglige omsorg, kan foretage nødvendige indgreb i barnets eller den unges

selvbestemmelsesret. Ministeriet henviser til, at der vil blive udarbejdet vejledningsma-

teriale, som beskriver grænsefladen mellem retten til omsorg, herunder udstræknin-

gen af adgangen til at anvende fysisk guidning, og respekten for barnets eller den

unges øvrige rettigheder så udtømmende som muligt med henblik på i videst muligt

omfang at sikre, at der ikke eksisterer gråzoner.

Børn og unge med funktionsnedsættelser

ønsker, at anvendelse af stofseler, som led i omsorgen over for børn og unge med

funktionsnedsættelser, skal registreres og indberettes med henblik på at undgå unø-

digt brug.

DH og Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det i loven eller vej-

ledningen hertil beskrives, at der skal være et forudgående tilsyn fra en fysioterapeut

for at sikre, at fastspænding ikke sker på en uhensigtsmæssig måde, der kan medføre

personskader.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har på baggrund af ovenstående præciseret i lovforslagets almindelige

bemærkninger, så det fremgår i hvilke situationer, fastspændingen med stofseler und-

tagelsesvis kan anvendes. Ministeriet henviser i øvrigt til, at grænsefladen mellem

omsorg og magtanvendelse over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse, herunder i forhold til anvendelse af stofseler, vil blive nærmere

beskrevet i forbindelse med udarbejdelse af ovenstående vejledningsmateriale.

2.2. Anvendelsesområde og personkreds

Unge der er anbragt i efterværn

Danske Regioner, FOA, FADD, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Øst og Social-

tilsyn Midt har i deres høringssvar givet udtryk for, at unge, der er anbragt i efterværn

efter servicelovens § 76, bør være omfattet af reglerne i lov om voksenansvar. Flere

finder, at det er problematisk, at denne gruppe af unge falder uden for reglerne, selv

om de opholder sig på anbringelsessteder, efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet mener ikke, at reglerne om magtanvendelse kan eller bør omfatte unge

over 18 år anbragt i efterværn. Unge over 18 år er myndige og har dermed ret til selv

at bestemme over deres eget liv. Samtidig kan anbringelse af unge i efterværn kun

ske med samtykke fra den pågældende, jf. servicelovens § 76. Den unge kan således

til hver en tid tilbagekalde dette samtykke og flytte fra anbringelsesstedet. Dette inde-

bærer, at reglerne om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for

hjemmet, ikke finder anvendelse for unge, der er anbragt i efterværn, og der må derfor

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

ikke anvendes magt over for denne gruppe af unge ud over lovlig nødværge og nødret

i straffelovens §§ 13 og 14. Forslaget efterkommes derfor ikke.

Personale, der udfører pædagogisk arbejde

finder det uklart, hvorvidt fx fysioterapeuter, ergoterapeuter og andet sundheds-

personale er omfattet af forslaget.

København Kommunes Socialforvaltning

finder,

at definitionen er for snæver og anfører, at sundhedspersonale og pedeller i praksis

bliver brugt til at udføre pædagogisk arbejde.

Socialtilsyn Nord

anbefaler, at det

præciseres, om det er den formelle jobbeskrivelse eller faktiske jobfunktion, der er

afgørende for, om personale kan udføre indgreb.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet henviser til, at det af bemærkningerne fremgår, at personale, der udfører

pædagogisk arbejde, er defineret som personale, der har gennemført en pædagogisk

uddannelse, eller som indgår i gennemførelse af alment pædagogisk arbejde og vare-

tager andre pædagogiske arbejdsopgaver på institutionen. (Definitionen er taget fra

BUPLs overenskomst). Det fremgår endvidere, at adgangen til at foretage indgreb

således ikke omfatter eventuelt øvrigt personale på institutionen, fx køkkenmedarbej-

dere, pedeller eller rengøringspersonale. Ministeriet henviser til, at sundhedspersona-

le i stedet er omfattet af reglerne på sundhedsområdet.

2.3. Magtanvendelse på interne skoler

Der er generelt tilfredshed med forslaget om, at de interne skoler på anbringelsesste-

der efter § 66, stk. 1, nr. 1 og 5, omfattes af forslagets §§ 8-10 om kortvarig fasthol-

delse og bortvisning, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse.

Anvendelsesområde - § 3, stk. 2

FSD og LOS

anbefaler, at interne skoler på dagbehandlingstilbud, der ikke er en del

af et anbringelsessted, også omfattes af lovforslaget, da det typisk er sammenlignelige

målgrupper af børn, der går på disse skoler.

påpeger, at der kan være anbragte

børn og unge, der går på en intern skole på et anbringelsessted uden at være anbragt

på anbringelsesstedet, og at det er problematisk, at de ikke er omfattet af lovforslaget.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget vedrører kun magtanvendelse på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1,

nr. 5 og 6, i serviceloven. Dagtilbud, der ikke er en del af et anbringelsessted, er såle-

des ikke omfattet af lovforslaget, hvorfor interne skoler på sådanne dagtilbud heller

ikke omfattes af forslaget. Alle børn og unge anbragt på anbringelsessteder efter § 66,

stk. 1, nr. 5 og 6, er omfattet af lovforslaget, herunder børn og unge der går på en

intern skole på et andet anbringelsessted end det, hvor de er anbragt.

Personkreds - § 4, stk. 2

Flere organisationer, herunder bl.a.

DUKH, FADD, KL, København Kommunes So-

cialforvaltning, Livsværk m.fl., LOS, Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn

Øst

finder det uhensigtsmæssigt, at udvidelsen af anvendelsesområdet alene kommer

til at omfatte de ansatte på institutionen, der har deres primære ansættelse på den

interne skole, og at en lærer, der ikke har sin primære ansættelse på institutionen,

fortsat vil skulle agere efter folkeskolelovens regler om magtanvendelse.

DUKH, KL

og Københavns Kommunes Socialforvaltning

påpeger, at der således fortsat kan

forekomme situationer, hvor personalet på et anbringelsessted skal navigere efter to

forskellige regelsæt.

Livsværk m.fl.

tilføjer, at de forskellige procedurer vil skabe tvivl

og usikkerhed om administrationen af det nye regelsæt.

FADD og Socialtilsyn Ho-

vedstaden

fremhæver, at magtanvendelser erfaringsmæssigt foretages af flere med-

arbejdere i fællesskab.

FADD, KL, København Kommunes Socialforvaltning, LOS

og Socialtilsyn Hovedstaden

anbefaler, at alle ansatte, der udfører pædagogisk

arbejde eller undervisning på interne skoler, omfattes af regelsættet, uanset deres

ansættelsesforhold.

KL og LOS

henviser til hensynet til de anbragte børn og unges

retssikkerhed.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har tilrettet lovforslaget, således at alle ansatte, der udfører pædagogisk

arbejde eller undervisning på interne skoler på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1,

nr. 5 og 6, bliver omfattet af forslaget.

Registrering og indberetning - § 21, stk. 3

FOA og Socialtilsyn Øst

er enige i forslaget om, at der skal ske indberetning af

magtanvendelser på interne skoler til både anbringende kommune, socialtilsynet og

anbringelsesstedets beliggenhedskommune.

ønsker derimod, at indberetning af

magtanvendelser på interne skoler kun skal ske til den anbringende kommune og

socialtilsynet, og at anbringelsesstedets beliggenhedskommune blot skal have indbe-

retningen til orientering, da det udelukkende bør være socialtilsynet, der fører tilsyn

med magtanvendelser på interne skoler omfattet af forslaget.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Forslaget om indberetning af magtanvendelser på interne skoler er en videreførelse af

den gældende retstilstand om indberetninger. Indberetningen til socialtilsynet giver

således det driftsorienterede tilsyn mulighed for at vurdere, om der er grundlag for

tilsynsmæssige overvejelser i forhold til anbringelsesstedet som helhed, mens indbe-

retningen til anbringelsesstedets beliggenhedskommune giver overblik over omfanget

af magtanvendelser på den interne skole til brug for deres undervisningsmæssige

tilsyn med skolen.

2.4. Magtanvendelse i kommunale plejefamilier

FBU

tilslutter sig forslaget om, at kommunale plejefamilier, der er godkendt som gene-

relt egnede, henset til deres grad af professionalisering og faglig ekspertise, omfattes

af adgangen til at foretage kortvarig fastholdelse og bortvisning samt afværgehjælp.

DS, Danske Regioner og FSD, KL, Socialtilsyn Syd og TABUKA

er uenige i forsla-

get.

Danske Regioner og FSD

finder, at børn og unge i stedet bør anbringes på

institutioner, hvis det er nødvendigt at anvende magt over for dem.

DS, KL og Social-

tilsyn Syd

mener, at det vil medføre forskelsbehandling mellem de anbragte børn og

plejefamiliens egne børn og bevæge kommunale plejefamilier væk fra at være familie-

lignende.

DS og TABUKA

er tilfredse med, at det kun er kommunale plejefamilier, der

omfattes.

Børnerådet, Institut for Menneskerettigheder og SL

finder, at det i enkelt-

tilfælde under hensyntagen til et konkret anbragt barns eller en ungs behov bør være

muligt at give almindelige plejefamilier adgang til at anvende visse former for magt.

Børns Vilkår, FOA og Socialtilsyn Øst

henviser til, at kortlægningen af praksis for

magtanvendelse for Magtanvendelsesudvalget viste, at der gennemføres et stort antal

magtanvendelser i plejefamilier. De anbefaler på den baggrund, at alle plejefamilier får

adgang til at anvende visse former for magt, da de mener, at den medfølgende regi-

strering og opfølgning vil medvirke til at forebygge og højne kvaliteten af de foretagne

magtanvendelser.

Institut for Menneskerettigheder og Selveje Danmark

efterspør-

ger en tydeliggørelse af, i hvilket omfang almindelige plejefamilier kan anvende magt

som led i varetagelsen af den daglige omsorg.

FADD

finder det glædeligt, at der udar-

bejdes retningslinjer for, hvad almindelige plejefamilier må i medfør af voksenansva-

ret.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det er ministeriets opfattelse, at plejefamilier, som varetager den daglige omsorg over

for et barn, i vidt omfang vil have samme handlemuligheder over for barnet, som for-

ældrene, jf. forslagets § 2 om voksenansvar og bemærkningerne hertil. Jo mere pro-

fessionel relationen er mellem en voksen og et barn, jo større er behovet imidlertid for,

at der skal være en klar lovhjemmel, før indgreb kan foretages. Kommunale plejefami-

lier er plejefamilier, som i kraft af deres kompetencer og kvalifikationer er godkendte til

at have børn og unge i pleje, som har et behov for særlig støtte, der ikke vurderes at

kunne varetages i almindelige plejefamilier, og som ellers vil skulle anbringes på et

opholdssted eller en døgninstitution. Kommunale plejefamilier indtræder bl.a. i kraft af

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

deres uddannelse og erfaring i en mere professionel relation til barnet eller den unge.

For at sikre, at disse plejefamilier har de samme redskaber til at udøve den nødvendi-

ge omsorg over for anbragte børn og unge, som almindelige plejefamilier har i de fa-

milielignende rammer i deres eget hjem, omfattes de af hjemlerne til kortvarig fasthol-

delse og bortvisning samt afværgehjælp.

2.5. Husorden - § 5

Stort set alle høringsparterne hilser lovfæstelse af adgangen til at fastsætte husorde-

ner velkommen.

Børnerådet, FADD og Socialtilsyn Hovedstaden

ønsker, at det

fremhæves, at de anbragte børn og unge skal inddrages i udarbejdelse af en eventuel

husorden.

Børnesagens Fællesråd, Dansk Socialrådgiverforening, FSD, FBU,

LOS og SL

ønsker, at det fremhæves, at de anbragte børns og unges forældre og

eventuelt øvrige brugere af anbringelsesstedet skal orienteres om eventuelt fastsatte

husordener og opdateringer heraf.

FOA

finder det uhensigtsmæssigt, at husordner

kan regulere brug af elektronisk kommunikation.

Danske Regioner og Socialtilsyn

Hovedstaden

anbefaler, at det tydeliggøres, at husordener ikke kan håndhæves ved

brug af fysisk magt eller andre indskrænkninger af de anbragte børn og unges ret-

tigheder.

KL og LOS

er positive over, at der udarbejdes vejledningsmateriale til brug

for udformning af husordener.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet henviser til, at de fremførte aspekter allerede fremgår af bemærkningerne

til bestemmelsen. For så vidt angår elektronisk kommunikation fremgår det, at en hus-

orden ikke kan fastsætte regler, der helt afskærer adgangen hertil.

2.6. Anvendelse af rusmiddeltest med samtykke - § 6

Børnerådet, Dansk Socialrådgiverforening, FSD, Socialtilsyn Hovedstaden og

er enige i forslaget om etablering af hjemmel til anvendelse af rusmiddeltest med

samtykke.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører dog, at der er risiko for at hjemlen

kan medføre øget anvendelse af rusmiddeltest.

FBU

er imod forslaget, men finder, at

modellen for afgivelse af samtykke i vidt omfang tager højde for deres betænkelighe-

der. Dog mener de, at aldersgrænsen for, hvornår forældre skal afgive samtykke til at

et barn eller en ung kan aflægge en rusmiddeltest, bør hæves fra 12 til 15 år, samt at

samtykket bør afgives til kommunalbestyrelsen.

Danske Regioner

finder det positivt,

at barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren skal informeres om reg-

lerne for rusmiddeltest forud for afgivelse af samtykke.

Socialtilsyn Hovedstaden

mener, at det bør præciseres, hvornår et samtykke er gyldigt, samt at nægtelse af

såvel samtykke som medvirken til aflæggelse af rusmiddeltest ikke kan sanktioneres.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har tilrettet, så det af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår at det

generelle samtykke altid skal kunne trækkes tilbage. Dette gælder både i forhold til en

konkret anmodning om aflæggelse af rusmiddeltest, men også på barnets eller den

unges egen foranledning. Som det fremgår af bemyndigelsesbestemmelsen, vil der

blive fremsat nærmere regler om fremgangsmåden for anvendelse af rusmiddeltest,

herunder om krav til indholdet af samtykket.

2.7. Kortvarig fastholdelse og bortvisning - § 8

Børnerådet, DH, FSD, FADD og Socialtilsyn Hovedstaden

anerkender, at der er

behov for kortvarigt at kunne fastholde eller bortvise et barn eller en ung fra konflikt-

fyldte situationer som led i omsorgspligten eller under hensyn til tryghed og trivsel på

et anbringelsessted.

Børns Vilkår, DS og SL

er uenige i forslaget, idet de anser de

omfattede eksempler som situationer, der kan tackles i det normale pædagogiske

arbejde, mens

Danske Regioner

ser forslaget som en markant udvidelse.

DH, DS

Danske Regioner, FADD, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtil-

syn Nord og Socialtilsyn Øst, Livsværk, Socialtilsyn Midt og TABUKA

finder, at

det bør præciseres nærmere i bemærkningerne, hvor grænsen går i forhold til fysisk

magtanvendelse, da der i praksis ellers er risiko for sammenblanding af reglerne og

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

dermed en glidebane i forhold til anvendelse af magt uden registrering og indberet-

ning.

DH, DS, FOA, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn

Nord, Socialtilsyn Øst, KL og Socialtilsyn Midt

finder, at der bør ske registrering og

indberetning af kortvarig fastholdelse og bortvisning af hensynet til barnets og den

unges retssikkerhed, så personalet og socialtilsynene kan følge om anvendelsen af

bestemmelsen griber om sig, og der kan ske en vedvarende faglig refleksion og læ-

ring.

Børnesagens Fællesråd, FADD og Livsværk m.fl.

finder, at det er hensigts-

mæssigt, at der i lovgivningen er adgang til kortvarig fastholdelse og bortvisning i form

af pædagogiske grænsesætning og guidning, hvor barnet eller den unge går med

uden at gøre modstand, uden at det er omfattet af indberetningspligten.

Livsværk

henviser til, at der ofte er meget bureaukrati forbundet med registrering og indberet-

ning.

Børnesagens Fællesråd, Børnerådet, Danske Regioner, Socialtilsyn Ho-

vedstaden, FADD, FSD, Livsværk m.fl., LOS og SL

anbefaler, at anbringelsesste-

det, som et alternativ, kan registrere deres brug af § 8 internt, fx i form af afkrydsning

eller i en særlig protokol, og på den vis følge omfanget og identificere eventuelle møn-

stre i brugen både i forhold til refleksion over deres praksis og som dokumentation

over for socialtilsynene.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har noteret sig, at størstedelen af høringsparterne finder det betænkeligt

med manglende registrering og indberetning af kortvarig fastholdelse og bortvisning.

Ministeriet skal bemærke, at reguleringen af kortvarig fastholdelse og bortvisning har

til formål at tydeliggøre, hvad anbringelsesstederne kan foretage inden for rammerne

af bl.a. omsorgspligten. Der er således tale om hverdagssituationer, som i vid ud-

strækning, særligt for mindre børn, foregår ofte, også i familier. Der er således ikke

tale om en udvidelse af de nuværende indgrebsmuligheder, og der skal ikke i dag ske

registrering og indberetning af sådanne indgreb. Det ville være en stor administrativ

byrde, hvis sådanne hændelser fremover skulle registreres og indberettes på lige fod

med egentlig magtanvendelse, f.eks. indgreb i bevægelsesfriheden, isolation, under-

søgelse af person og opholdsrum mv.

Ministeriet har på den baggrund foretaget ændringer i lovforslaget, så bestemmelsens

formål og rækkevidde tydeliggøres yderligere. Dette er bl.a. gjort ved, at bestemmel-

sen er flyttet til kapitel 2 om rammer for holdet. Derudover er det i bemærkningerne

yderligere præciseret, at der er tale om handlinger, der kan foretages som led i den

almindelige omsorg over for barnet eller den unge.

2.8. Afværgehjælp - § 9

Børnerådet, DH, Danske Regioner, FADD, FSD og Socialtilsyn Hovedstaden

an-

erkender, at der kan være et behov for at gribe ind, når det er nødvendigt for at forhin-

dre eller afværge barnet eller den unge i at ødelægge eller beskadige ting i et ikke

ubetydeligt omfang.

Børnerådet og Danske Regioner

tilføjer, at ødelæggelse kan få

store konsekvenser for et barn eller en ung, herunder i form af store erstatningskrav,

samt påvirke deres omgivelser, herunder de øvrige børn og unge på anbringelsesste-

det.

DS og SL

er ikke enig i forslaget og finder, at det vil bidrage til flere unødvendige

magtanvendelser, som i stedet burde være håndteret med en pædagogisk indsats.

DH, DS, Danske Regioner, FADD, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Øst, SL

og TABUKA

finder, at der er behov for en præcisering af, hvad der skal forstås ved

ikke ubetydeligt omfang.

er bekymret for, om det kan skabe en ny form for gråzo-

ne, da det ellers bliver op til det enkelte personale at vurdere, hvad de forstår herved.

DH, Danske Regioner og TABUKA

finder, at muligheden for at benytte afværge-

hjælp for at forhindre gentagen ødelæggelse af ting af mindre værdi, er at udvide af-

værgehjælpen for langt.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet henviser til, at det fremgår af bemærkninger til bestemmelsen, at ”ikke ube-

tydeligt omfang” både dækker over genstande af høj økonomisk eller affektionsmæs-

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

sig værdi og over gentagen ødelæggelse af genstande, der ikke nødvendigvis er af

høj økonomisk eller affektionsmæssig værdi. Der gives i forlængelse heraf eksempler

på situationer, hvor afværgehjælp kan være relevant, hvilket vil blive eksemplificeret

yderligere på vejledningsniveau. Ministeriet finder, at episoder, hvor et barn eller en

ung fortsætter med at gøre skade på mindre værdifulde genstande, kan være skaden-

de for et barn eller en ung, hvorfor der også bør kunne gribes ind i en sådan situation.

Ministeriet henviser til, at det fremgår af bemærkningerne, at afværgehjælp skal fore-

tages under iagttagelse af proportionalitetsprincippet og således kun må benyttes,

hvis det ikke er muligt at hindre skaden på en mindre indgribende måde, fx ved at tale

barnet eller den unge fra det.

2.9. Tilbageførsel ved rømning - § 11

Livsværk m.fl.

konstaterer med stor tilfredshed, at det med forslaget bliver muligt,

som led i omsorgspligten, at gribe ind over for anbragte børn og unge i forbindelse

med rømning.

Danske Regioner

anerkender, at der kan være et behov for at gribe

ind for at hindre personskade – også over for børn og unge med funktionsnedsættel-

ser, men finder sammen med

Børnerådet og DS,

at det i vidt omfang kan ske ved

brug af pædagogiske redskaber.

er uenige i forslaget og mener, at det er en mulig

glidebane, da det vil være op til personalet selv at foretage vurderingen. De påpeger,

at det forudsætter, at personalet har den fornødne fysiske styrke men noterer sig, at

det er en kan-bestemmelse, og at det fremgår, at personalet ikke skal udføre politiop-

gaver.

Børnerådet, DS, Danske Regioner, FADD, FSD og Socialtilsyn Hovedsta-

den, Socialtilsyn Midt og TABUKA

efterlyser nærmere præcisering af begreber og

opfordrer til, at det sker i den tilhørende vejledning.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet henviser til, at bestemmelsen kun hjemler adgang til tilbageførelse, når et

anbragt barn eller en ung rømmer, og barnet eller den unge udviser en adfærd, der

medfører en risiko for personskade. Rømning defineres i bemærkningerne, som når

barnet eller den unge ikke har til hensigt at vende tilbage, og der gives eksempler på,

hvordan personalet kan afsøge dette og med en pædagogisk indsats forsøge at få

barnet eller den unge til at vende frivilligt tillbage. Til brug for de få tilfælde, hvor det

ikke vil være tilstrækkeligt, giver bestemmelsen adgang til at anvende fysisk magt i

form af fastholdelse og føren, hvilket skal registreres og indberettes. Det fremgår vide-

re af bemærkningerne, at personalet ikke skal udføre politiopgaver, og at de fortsat vil

kunne anmode politiet om hjælp efter politilovens § 2. Ministeriet henviser i øvrigt til,

at det vil blive eksemplificeret nærmere på vejledningsniveau, hvornår tilbageførelse

ved rømning vil kunne være relevant at anvende.

2.10. Tilbageholdelse undervejs i en anbringelse - § 12, stk. 2 og 4

Børnerådet og FADD

kan tilslutte sig forslaget om, at børn og unge skal kunne tilba-

geholdes undervejs i en anbringelse ud fra den forudsætning, at der anbringes endog

meget skadede børn med omsorgsbehov, som ikke kan sikres på anden vis.

fin-

der, at det virker voldsomt med en forlængelse af muligheden for tilbageholdelse på

op til 2 x 14 dage og mener ikke, at det bør være nødvendigt, at tilbageholde et barn

eller en ung i de 14 dage yderligere, men at det i løbet af de første 14 dage må være

muligt at få planlagt en tilstrækkelig pædagogisk indsats.

er imod forslaget, da

tilbageholdelse er et voldsomt indgreb, som bør forebygges og minimeres, og at an-

bringelse alternativt bør ske på lukkede døgninstitutioner.

anbefaler, at det bør

være kommunalbestyrelsen, der træffer begge former for afgørelse om tilbageholdelse

undervejs i anbringelsesforløbet henset til, at der er tale om afgørelser af kort varig-

hed.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Justitsministeriet har efterfølgende vurderet, at eftersom der er tale om administrativ

frihedsberøvelse, skal der være en særlig let adgang til domstolsprøvelse af beslut-

ningen. Lovforslaget er på den baggrund ændret, så det under klageregler fremgår, at

Ankestyrelsens behandling af klager over kommunalbestyrelsens afgørelser om tilba-

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

geholdelse i de 14 dage yderligere undervejs i en anbringelse ved henvendelse til

Ankestyrelsen inden 4 uger efter klageren har fået meddelelse om afgørelsen kan

kræves forelagt for retten.

2.11. Undersøgelse af person og opholdsrum - § 18

Kl og SL

finder det positivt, at det med forslaget bliver muligt også at undersøge bar-

nets eller den unges person i forbindelse med ankomst, fravær og besøg på sikrede

døgninstitutioner, da det kan være med til at afholde anbragte børn og unge for at

komme ud i eller fortsætte en kriminel løbebane og til at opretholde tryghed og sikker-

hed for de øvrige på anbringelsesstedet.

Medlem af Magtanvendelsesudvalget

(Lars Emil Andersen, områdeleder på MultifunC Midtjylland-Grenen)

påpeger, at

undersøgelse af person fortsat kun er tilladt ved klap uden på tøj og ved undersøgelse

af lommer og sko og anbefaler, at man følger udvalgets forslag om at udvide persona-

lets adgang til at undersøge barnets eller den unges person til også at omfatte gen-

nemsøgning af barnets eller den unges tøj.

FBU og SL

anfører, at det alene bør være

muligt at fortage undersøgelsen, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at barnet eller

den unge ikke er i besiddelse af effekter, der er offentligt strafsanktionerede eller hvor

besiddelsen kan udgøre en sikkerhedsrisiko og henviser til, at det kun kan være rele-

vant at undersøge for besiddelse af mobiltelefoner hos de børn og unge, der er an-

bragt i varetægtssurrogat eller af strafferetlige årsager.

Børnerådet og Socialtilsyn

Midt

henviser til, at undersøgelse bør fortages under iagttagelse af proportionalitets-

princippet, og at det er positivt, at det med forslaget bliver tydeliggjort, at det er muligt

at anvende mindre indgribende metoder i form af private hundefører eller metaldetek-

torer.

FADD, København Kommunes Socialforvaltning og Socialtilsyn Hovedsta-

den

efterlyser nærmere procedurer for, hvordan gennemførelsen af en undersøgelse

skal foregå.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har præciseret i forslagets bemærkninger, så det fremgår, at undersøgelse

for besiddelse af mobiltelefon kun kan være relevant for børn og unge anbragt af straf-

feretlige årsager. Ministeriet henviser i øvrigt til, at der vil blive fremsat nærmere regler

om gennemførelse af undersøgelse af barnets eller den unges person eller opholds-

rum, herunder om at lade den unge overvære undersøgelsen, tilbud om efterfølgende

at få gennemgået undersøgelsen og dens resultat, samt at der altid skal deltage to

ansatte ved undersøgelsen.

2.12. Registrering og indberetning

Socialtilsyn Hovedstaden

finder, at indberetning af afgørelser om tilbageholdelse og

anbringelse på delvis lukkede institutioner og afdelinger, sikrede døgninstitutioner og

særligt sikrede afdelinger er unødvendig, idet afgørelserne herom træffes af børn og

unge-udvalget i den anbringende kommune, som således er bekendt med anbringel-

sen, og socialtilsynet alene fører tilsyn med anbringelsesstedernes anvendelse af

magt. Tilsynet efterlyser i stedet nærmere procedurer for registrering og indberetning.

Børnesagens Fællesråd og FBU

ønsker, at forældremyndighedsindehaverene skal

orienteres om foretagne magtanvendelser i forbindelse med indberetning heraf.

Bør-

nesagens Fællesråd, Børnerådet og DH

er positive stemt over for, at der vil blive

udarbejdet et standardskema, hvilket de mener vil understøtte en ensartet praksis på

anbringelsessteder og i tilsynet med dem.

FADD

anbefaler, at skemaet gøres obliga-

torisk at anvende.

finder det positivt, at det præciseres, at socialtilsynet ikke skal træffe afgørelse om

lovligheden af foretagne magtanvendelser.

FBU

mener anbringende kommune eller

socialtilsyn bør foretage en vurdering af lovligheden af en magtanvendelse.

Børnesa-

gens Fællesråd, Børnerådet og FADD

mener, at socialtilsynet bør foretage en så-

dan vurdering.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at socialtilsynet skal kvit-

tere for modtagelsen af indberetninger om magtanvendelser over for barnet eller den

unge, forældremyndighedsindehaveren samt anbringelsesstedet og i den forbindelse

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

tilkendegive, hvorvidt den anvendte magt efter tilsynets opfattelse har været tilladt

eller ikke-tilladt.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har tilrettet lovforslaget, således at der ikke skal ske indberetning af børn

og unge-udvalgets afgørelser om tilbageholdelse og anbringelser. Ministeriet henviser

i øvrigt til, at de nærmere regler om procedurerne i forbindelse med de forskellige

former for indberetninger vil blive fastsat i en ny bekendtgørelse om voksenansvar

over for anbragte børn og unge. Der vil endvidere blive udarbejdet et standardskema

til brug for anbringelsesstedernes registrering og indberetning med henblik på at smi-

diggøre processen. Endelig henviser ministeriet til, at der efter gældende ret ikke skal

foretages vurdering af lovligheden af foretagne magtanvendelser. En sådan vurdering

vil kræve en egentlig efterforskning med vidneafhøring, vurdering af de involverede

parters troværdighed og evt. øvrige beviser i hver enkelt episode. Det falder uden for

socialtilsynets eller den anbringende kommunes opgavevaretagelse og kompetencer.

Hvis der i konkrete episoder er mistanke om, at personale har overskredet deres befø-

jelser, bør der i stedet foretages en politianmeldelse med henblik på politiets efter-

forskning.

2.13. Samling af alle regler vedr. indgrebsmuligheder over for anbragte børn

og unge

Ankestyrelsen samt medlem af Magtanvendelsesudvalget (Lars Emil Andersen,

områdeleder på MultifunC Midtjylland-Grenen)har

gjort ministeriet opmærksom på,

at reglerne om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger – for så vidt angår den

del, der vedrører personer, der er anbragt på et anbringelsessted efter servicelovens §

66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller ken-

delse, bør medtages i lov om voksenansvar for at samle indgrebsmulighederne over

for anbragte børn og unge.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har tilrettet lovforslaget, så den del af Servicelovens kapitel 24 a, der ved-

rører indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon, over for personer,

der er anbragt på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en

strafferetlig afgørelse, er medtaget i forslaget.