Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
L 179 Bilag 6
Offentligt
1642150_0001.png
Til
Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Transport- og Bygningsudvalget
Den 10. maj 2016
Vedr.: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
(nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra visse øer).
Af de fremsendte høringssvar til
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner (nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra visse øer)
fremgår det at
stort set alle interessenter på små-ø-færge-området - det være sig Færgesekretariatet (fælles sekretariat for de
18 små-ø-kommuner med færger), adskillige ø-kommuner, Småøernes Færgeselskaber og
Sammenslutningen af Danske Småøer - ønsker at ændre periodeafgrænsning i det fremlagte forslag.
Baggrunden for ønsket om at ændre periodeafgrænsningerne er bl.a. følgende:
Det vil blive administrativt tungt for kommunerne at ændre pristakster 4 gange om året som følge af
lovforslaget.
Mange færger har allerede en sommer- og vintersejlplan, hvor sommersæsonen er længere end
skolernes sommerferie og indeholder flere afgange. Det vil være meget kaotisk at have en
sommersejlplan, der ikke følger sommerens pristakster, og ligeledes en vintersejlplan, der ikke følger
perioden for vintertaksterne.
Småøernes turistaktører er ofte meget små virksomheder med begrænsede ressourcer, og det er
muligvis ikke muligt for dem at imødekomme aktivitet i skuldersæsonen.
Der kan for småøernes vedkommende være flere øer, hvor potentialet for udnyttelse i selve
sommerperioden endnu ikke er udnyttet fuldt ud, og hvor turisterhvervet derfor kunne have gavn af
ordningen også i sommerferien. Dette bør kunne aftales lokalt.
Det bør være muligt også at benytte midlerne i vinterperioden - enten i hele perioden eller
eksempelvis til julemarkeder mm.
Såfremt Ministeren ikke kan imødekomme en fuldstændig afskaffelse af periodeafgrænsningen for
småøerne, må ’vintersæsonen’ som minimum indeholdes i perioden, således at man på småøerne alene
opererer med en ’sommersæsonen’ uden for den periode, hvor taksterne kan nedsættes.
Vi opfordrer derfor Ministeren til at ændre det fremsatte forslag for så vidt angår periodeafgrænsningen for
de små øer.
Venlig hilsen
Dorthe Winther, Formand for Sammenslutningen af Danske Småøer
Fortsættes på side 2-3
L 179 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 2/6-16 fra Sammenslutningen af Danske Småøer
1642150_0002.png
Søren Adsersen, Formand Småøernes Færgeselskaber
Jan Fritz Hansen, Sekretariatsleder, Færgesekretariatet
Martin Damm, Borgmester i Kalundborg Kommune
Lars Erik Hornemann, Borgmester i Svendborg Kommune
Jens Kloster Hedegaard, Havne- og overfartsleder, Haderslev Kommune
Tina Sonne, Teknisk Forvaltning, Skive kommune
Bjarne Hansen, Direktør, Lolland kommune
Liselotte Kjær, Trafik & Veje, Veje og Infrastruktur, Aalborg Kommune
Peter Sørensen, Borgmester i Horsens Kommune
Keld Rysgaard, Teamleder, Trafik & Anlæg, Aabenraa Kommune
Jørgen Jensen, Direktør, Struer kommune
Uffe Jensen, Borgmester i Odder Kommune
Astrid Laursen, Politik og Strategi, Faaborg-Midtfyn Kommun
e
Lars Oksbjerre, Infrastruktur og Transport, Hedensted Kommune
Søren Kjærsgaard, Borgmester i Holbæk Kommune
2
L 179 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 2/6-16 fra Sammenslutningen af Danske Småøer
1642150_0003.png
Jan Petersen, Borgmester i Norddjurs Kommune
Søren Steen Andersen, Borgmester i Assens Kommune
Bjarne Nielsen, Borgmester i Langeland Kommune
3