Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 180 Bilag 1
Offentligt
1626027_0001.png
Enhed
Finansiering
Sagsbehandler
nmj
Koordineret med
Kommenteret høringsnotat
over
forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner
(Nedlæggelse af den sociale særtilskudspulje)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag blev den 8. april 2016 sendt i høring hos KL.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
KL, Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune og Esbjerg Kom-
mune.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Høringssvarene
2.1. Kommunernes sociale indsat i de udsatte boligområder
København, Aarhus, Odense og Esbjerg Kommuner fremfører, at disse kommuner har
modtaget tilskud fra puljen, og at disse tilskud har haft betydning for kommunernes
muligheder for at finansiere den sociale indsats i de udsatte boligområder. København
og Aarhus Kommuner nævner i den forbindelse, at de har haft en treårig aftale med
ministeriet om et udviklingspartnerskab. For Københavns Kommune for årene 2013-
15 og for Aarhus Kommune for årene 2014-16.
Efter de fire kommuners opfattelse vil en nedlæggelse af den sociale særtilskudspulje
være et tilbageslag i forhold til indsatsen i de udsatte boligområder, og Aarhus Kom-
mune nævner i den forbindelse, at ud over den konkrete finansieringsudfordring er
signalværdien efter kommunens opfattelse også meget uheldig.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det skal understreges, at nedlæggelsen af den sociale særtilskudspulje ikke skal ses
som et signal om, at den sociale indsats i de udsatte boligområder skal nedprioriteres.
Social- og Indenrigsministeriet lægger vægt på, at kommunerne fortsat gennemfører
de indsatser, der er behov for ift. sociale problemstillinger i den enkelte kommune,
herunder i udsatte boligområder.
En række af de kommuner, der har modtaget tilskud fra den sociale særtilskudspulje,
er i en forholdsvis god økonomiske situation sammenlignet med andre kommuner, og
har derfor mulighed for at finansiere en sådan indsats uden at modtage særtilskud.
Baggrunden er, at det ikke har indgået i fordelingskriterierne for denne pulje, at der
Sagsnr.
2016-2816
Doknr.
345694
Dato
18-04-2016
L 180 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1626027_0002.png
skulle ses på de pågældende kommuners samlede økonomiske situation. Det betyder,
at der ved fordelingen af puljen ikke skulle tages hensyn til den enkelte kommunes
samlede økonomiske udgangspunkt for at finansiere en social indsats i de pågælden-
de områder i kommunen.
Det vurderes således, at den nuværende sociale særtilskudspulje ikke i tilstrækkeligt
omfang medvirker til at målrette midlerne til kommuner, der, ud fra en samlet vurde-
ring, har vanskelige økonomiske vilkår.
Hertil kommer, at udgiftspresset ift. sociale udfordringer i de enkelte kommuner allere-
de er afspejlet i det kommunale udligningssystem.
2.2. Oprettelse af en ny pulje i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for
2017
KL og Esbjerg Kommune nævner, at det er vigtigt, at kommunerne kender deres øko-
nomiske situation for det kommende år i forbindelse med budgetlægningen. De finder
det derfor problematisk, at der i lovforslagets bemærkninger lægges op til, at kommu-
nerne må vente til finanslovsforhandlingerne, før de ved, om der oprettes en ny pulje
og hvordan tilskuddet fra den nye pulje vil blive fordelt.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Den sociale særtilskudspulje foreslås nedlagt med henblik på i stedet at prioritere
midler til kommuner i en svær økonomisk situation. Der er i den forbindelse på den
ene side hensynet til, at omlægningen skal ske så hurtigt som muligt med henblik på
at kunne understøtte de pågældende kommuner allerede fra 2017. På den anden side
er der hensynet til kommunernes budgetlægning, hvor det er hensigtsmæssigt for den
enkelte kommune, at den kender sine indtægter i god tid inden budgetlægningen.
Social- og Indenrigsministeriet finder, at der bør lægges størst vægt på det første hen-
syn, dvs. at omlægningen gennemføres allerede med virkning fra 2017.
2.3. Nedlæggelsen af puljen kunne ske samtidig med ændringer i udligningen
fra 2018
Aarhus, Odense og Esbjerg Kommuner fremfører, at der i forvejen er lagt op til æn-
dringer i udligningssystemet med virkning fra 2018. Efter disse kommuners opfattelse
ville det være mere hensigtsmæssigt at lade overvejelserne om den sociale særtil-
skudspulje indgå i overvejelserne om de samlede ændringer med virkning fra 2018 i
stedet for at gennemføre denne omlægning allerede med virkning fra 2017. Ændringer
i flere omgange gør det vanskeligt for kommunerne at styre økonomien.
Der er efter disse kommuners opfattelse ikke brug for lappeløsninger, men i stedet
behov for en grundlæggende ændring af udligningssystemet.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Som nævnt ovenfor under pkt. 2.2, lægger Social- og Indenrigsministeriet vægt på, at
nedlæggelsen af den sociale særtilskudspulje gennemføres så hurtigt som muligt med
henblik på, at der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2017 kan drøftes
oprettelse af en ny pulje til kommuner i en vanskelig økonomisk situation med virkning
fra 2017.
Herudover er der som nævnt i høringssvarene fra disse tre kommuner lagt op til æn-
dringer i udligningssystemet med virkning fra 2018.
2
L 180 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1626027_0003.png
Det bemærkes, at der pågår et arbejde i Social- og Indenrigsministeriets Finansie-
ringsudvalg. Kommissoriet for udvalgets arbejde er fastlagt i en aftale af 2. februar
2015 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre)
og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, og indebærer, at udval-
get skal fremkomme med forslag til ændringer af udligningssystemet med henblik på
at imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne som følge
af refusionsomlægningen. Hensigten med udvalgets forslag skal således være, at
disse forskydninger minimeres.
Udvalget skal endvidere undersøge muligheden for en inkorporering af beskæftigel-
sestilskuddet som en integreret del af det generelle tilskuds- og udligningssystem og
en tilpasning af beløbene i udlændingeudligningsordningen eller en inkorporering af
ordningen i det generelle tilskuds- og udligningssystem.
Arbejdet forventes afsluttet ultimo 2016 mhp. at kunne ligge til grund for politiske for-
handlinger om ændringer i udligningen fra og med 2018. Disse ændringer har ikke
umiddelbart sammenhæng med en nedlæggelse af den sociale særtilskudspulje og
oprettelse af en ny pulje til kommuner i en vanskelig økonomisk situation, og ministe-
riet finder derfor ikke grundlag for at udskyde nedlæggelsen af den sociale særtil-
skudspulje.
3