Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 180 Bilag 1
Offentligt
1626029_0001.png
15-04-2016
Til Social- og Indenrigsministeriet
Sagsnr.
2016-0008487
Høringssvar fra Københavns Kommune vedrørende Forslag til
Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner (Nedlæggelse af den sociale
særtilskudspulje)
Københavns Kommunes Økonomiforvaltning afgiver høringssvar på
vegne af Københavns Kommune.
Det fremgår af lovforslaget, at regeringen vurderer, at midlerne i den
nuværende sociale særtilskudspulje ikke i tilstrækkeligt omfang ydes
til de kommuner, som har mest behov for et ekstra økonomisk tilskud.
Københavns Kommune mener, at puljen anvendes efter formålet, som
er at styrke kommunernes muligheder for at yde en særlig indsats over
for sociale problemer i områder, hvor der er en overrepræsentation af
borgere med sociale problemer.
København er en storby i vækst med et stigende befolkningstal. Men
København er samtidig en by med en væsentlig overrepræsentation og
koncentration af sociale problemer. Eksempelvis lever 28 pct. af
landets hjemløse, 25 pct. af landets stofmisbrugere og 17 pct. af
landets langtidsledige i København. Desuden sker 19 pct. af
narkorelaterede dødsfald og 15 pct. af boligudsættelserne i
København.
Samtidigt er byen udfordret af en særlig hovedstadsproblematik, idet
København som storby tiltrækker socialt udsatte grupper fra andre
byer, der søger den anonymitet, stofscene mv. som følger med en
storby. Københavns Kommune løser derfor en række sociale
problemer for en stor gruppe udsatte borgere, der er flyttet til
København.
Udfordringerne koncentrerer sig særligt i visse udsatte områder af
byen. Således ville Nørrebro, hvis det var en selvstændig kommune,
være landets fattigste. Særligt oplever seks byområder i Københavns
Kommune væsentlige udfordringer med koncentration af sociale
problemer. I disse bydele er indkomsterne, sundhedstilstanden,
uddannelsesniveauet, beskæftigelses- og tryghedsgraden lavere og
antallet af hjemløse, kriminelle og kriminalitetstruede, hjemløse,
sindslidende og misbrugere højere end gennemsnittet for København
og resten af landet.
Økonomi- og Indenrigsministeriet indgik i 2012 et 3-årigt
udviklingspartnerskab med Københavns Kommune for årene 2013-
Dokumentnr.
2016-0008487-11
L 180 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
2015, og kommunen er desuden blevet tildelt et 1-årigt tilskud for
2016.
Kommunen har i løbet af partnerskabets periode oplevet en positiv
udvikling på de fleste af de målepunkter, der blev opstillet for
indsatsområderne. Seks ud af ti indsatsområder har siden 2012
matchet eller oversteget de mål, der blev fastsat ved partnerskabets
indgåelse i 2012. Eksempelvis er andelen af hjemløse borgere med
ACT-støtte, der fastholder anvist bolig efter et år steget til 100 pct.,
hvilket et 10 pct. over det fastsatte mål.
Den sociale særtilskudspulje har betydet, at Københavns Kommune
netto er blevet tilført ca. 33 mio. kr. årligt. Det er Københavns
Kommunes vurdering, at de tildelte midler har haft væsentlig
betydning for kommunens muligheder for at løfte de opgaver, der
følger med den overrepræsentation af sociale problemer, som
kendetegner København som storby.
Formålet med puljen har været at styrke nogle kommuners
økonomiske muligheder for at yde en særlig indsats over for sociale
problemer i områder i kommunen, hvor der er en overrepræsentation
af borgere med sociale problemer. Københavns Kommune finder det
derfor meget problematisk, at regeringen lægger op til at nedlægge
den sociale særtilskudspulje.
Københavns Kommune frygter, at en afskaffelse af den sociale
særtilskudspulje vil stå i vejen for at håndtere opgaven med at løfte de
allersvageste borgere i samfundet.
Københavns Kommune opfordrer således til, at den sociale
særtilskudspulje bevares.
Side 2 af 2