Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 191 , L 191 A , L 191 B
Offentligt
1641811_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 31. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 til L 191 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og
Josephine Fock (ALT) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
Vil ministeren kommentere på EU-Domstolens præmis 66 og generaladvokatens
bemærkninger, om at »De danske myndigheders vurdering i forbindelse med
beslutningen om at meddele opholdstilladelse på grundlag af udlændingelovens §
9, stk. 13, foretages ganske vist i henhold til en lang række kriterier. Disse er
imidlertid både for talrige og for utilstrækkeligt præcise til at være forudsigelige
og forebygge en administrativ praksis med systematiske afslag. Jeg gentager, at
jeg f.eks. finder det meget problematisk, at de danske værdier og normer ikke er
uddybet. De nævnte kriterier, som vil udgøre grundlaget for de danske
myndigheders vurdering, er opregnet i de forklarende bemærkninger, men for
størstedelen af disse er det anført, at de isoleret set ikke er afgørende, hvorfor
man kan spørge sig selv, om de ikke er kumulative, og i givet fald vil kravniveauet
være meget højt. Desuden, og således som jeg har anført, er håndteringen af
disse kriterier ikke nødvendigvis fuldstændigt sammenhængende med det
forfulgte formål, eftersom det ikke rigtigt er blevet godtgjort, hvorledes den
manglende opfyldelse af disse kriterier udgør en alvorlig og uoverstigelig hindring
for det mindreårige barns vellykkede integration.«?
Svar:
EU-Domstolen konkluderer i sagen C-561/14, Genc, at 2-årsfristen i
udlændingelovens § 9, stk. 16, ikke opfylder proportionalitetskravet, jf. præmis
57-65, og fastslår på den baggrund, at bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk.
16, udgør en ny begrænsning som omhandlet i artikel 13 i Associeringsrådets
afgørelse nr. 1/80, som ikke er begrundet, jf. præmis 67.
EU-Domstolen bemærker i dommens præmis 66, ”at hvad bl.a. angår vurderingen
af det pågældende barns personlige situation skal de nationale myndigheder,
således som generaladvokaten har anført i punkt 54 i forslaget til afgørelse,
foretage denne vurdering på grundlag af tilstrækkeligt præcise, objektive og ikke-
1. juni 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 5066
83732
Side
1/3
 L 191a - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelse af 31/5-16 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
diskriminerende kriterier, som skal bedømmes konkret, og idet der træffes en
begrundet afgørelse, der faktisk kan indbringes for en retsinstans med henblik på
at forebygge en administrativ praksis med systematiske afslag.”
Generaladvokaten anfører bl.a. i punkt 54 i forslaget til afgørelse, at ”[d]e nævnte
kriterier, som vil udgøre grundlaget for de danske myndigheders vurdering, er
opregnet i de forklarende bemærkninger, men for størstedelen af disse er det
anført, at de isoleret set ikke er afgørende, hvorfor man kan spørge sig selv, om
de ikke er kumulative, og i givet fald kravniveauet være meget højt.”
Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar af 31. maj 2016 bl.a. anført
følgende: ”EUD henviser lidt uklart til generaladvokatens udtalelse, hvorfor det er
vanskeligt at bedømme, om EUD deler generaladvokatens skepsis over for, om
der i praksis stilles for store krav. EUD’s formulering af dommens begrundelse i
præmisserne 60-66 og af dommens konklusion efterlader imidlertid det indtryk, at
spørgsmålet om integrations-kravets højde ikke var afgørende for EUD, der – i det
væsentlige – baserede dommen på en kritik af undtagelsen i form af 2 års reglen
og – desuden, men ikke afgørende – pegede på risikoen for en administrativ
praksis på systematiske afslag.”
Ministeriet deler instituttets umiddelbare forståelse af dette aspekt af dommen.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.3., foretager udlændingemyndighederne
en konkret vurdering af muligheden for en vellykket integration i alle de tilfælde,
hvor integrationskravet stilles. Vurderingen er baseret på samtlige oplysninger i
sagen, og i vurderingen indgår der en række nærmere bestemte kriterier, der
både er knyttet til barnets og forældrenes forhold. Kravet om en vellykket
integration kan således f.eks. anses for opfyldt i et tilfælde, hvor barnet f.eks. ikke
taler dansk eller ikke har haft skoleophold i Danmark, men hvor andre kriterier
alligevel fører til, at der må antages at være grundlag for en vellykket integration.
Kravene er således ikke som antaget af generaladvokaten kumulative.
På den baggrund er det ikke hensigten med lovforslaget at ændre på selve
vurderingen af, om der i en konkret sag er grundlag for en vellykket integration
her i landet. Der skal således ved vurderingen lægges vægt på de samme kriterier
som hidtil, idet udlændingemyndighederne som følge af dommen i sagen C-
561/14, Genc, dog ikke længere som et selvstændigt kriterium skal lægge vægt på
den tid, der er forløbet siden, at den herboende forælder er meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold. Den forløbne tid kan dog få indirekte betydning, idet dette kan have
betydning for vurderingen af de øvrige kriterier, der indgår i den samlede
vurdering af, om der er grundlag for en vellykket integration.
Side
2/3
 L 191a - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelse af 31/5-16 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
For så vidt angår kriterierne, der fremadrettet vil blive lagt vægt på ved
vurderingen af, om kravet om vellykket integration er opfyldt, henvises til
lovforslagets afsnit 2.3.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
3/3