Europaudvalget 2015-16
L 29 Bilag 2
Offentligt
1556298_0001.png
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
15. oktober 2015
L 29
Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
Af udenrigsministeren (Kristian Jensen).
Svar på spørgsmål med relevans for L 29
Hermed omdeles svar på spørgsmål med relevans for L 29. Spørgsmålene er
stillet i Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget
i samlingerne 2014-15 (1. og 2. samling). Derudover er medtaget svar på
relevante § 20-spørgsmål. Svarene er inddelt i temaer.
Med venlig hilsen
Lotte Rickers Olesen,
EU-Specialkonsulent
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Indholdsfortegnelse
Side
Spørgsmål om tilvalgsordningen.................................................................................................................... 5
Spørgsmål om afskaffelse af retsforbeholdet ................................................................................................ 6
Spørgsmål om ministerens holdning til, at flere eksperter har kritiseret, at ministeren med
henvisning til offentlighedslovens § 27 har afvist at give Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal
Alliance adgang til de oplysninger, som udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i den
politiske følgegruppe af EU-venlige partier, der har indgået en aftale om at omdanne det danske
retsforbehold til en tilvalgsordning ................................................................................................................. 8
Spørgsmål om oversendelse af materiale udvekslet til partierne bag europaaftalen ifm. de afholdte
møder om retsforbeholdet ........................................................................................................................... 10
Spørgsmål om, hvilke muligheder der foreligger i tilfælde af en opt-in for, at Danmark efterfølgende
kan trække sig fra en retsakt, Folketinget har valgt at tilslutte sig............................................................... 13
Spørgsmål om parallelaftale .......................................................................................................................... 18
Spørgsmål om, hvad tidsperspektivet generelt er for at opnå en parallelaftale .......................................... 19
Spørgsmål om, hvor mange gange inden for de sidste 5 år Danmark har søgt at opnå en
parallelaftale med EU på retsområdet ......................................................................................................... 21
For flere svar om Europol og parallelaftaler, se under Europol
Spørgsmål om Politi- og strafferet................................................................................................................ 25
Spørgsmål om, hvilke regler i retsplejeloven, der skal ændres ved dansk tiltrædelse til EU-direktivet
om efterforskningskendelser ....................................................................................................................... 26
Spørgsmål om der med tiltrædelse af EU-direktivet om efterforskningskendelser vil være en videre
mulighed for at få oplysninger om personers telefonnumre og IP-adresser, end der er mulighed for
efter dansk ret i dag ..................................................................................................................................... 91
Spørgsmål om, hvilke efterforskningsforanstaltninger der vil skulle være til rådighed ved dansk
tiltrædelse til EU-direktivet om efterforskningskendelser og hvilke efterforskningsforanstaltninger
der allerede i dag findes i dansk ret, som andre EU-lande vil kunne få gennemført ved dansk
tiltrædelse .................................................................................................................................................... 93
Spørgsmål om, hvilke efterforskningsforanstaltninger de danske borgere i højere grad vil blive
mødt med..................................................................................................................................................... 96
Suppl. svar vedr., hvilke tredjelandsaftaler der vil gælde for Danmark for fremtiden, som ikke er
gældende i dag, hvis Danmark tilslutter sig EU-direktivet om efterforskningskendelser ..........................101
Spørgsmål om direktivforslaget om foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der
frihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer i en dansk sammenhæng
kan give anledning til principielle problemer..............................................................................................103
Spørgsmål om direktivforslaget om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til
at være til stede under sagen i straffesager kan være i konflikt med Danmarks anvendelse af
udeblivelsesdomme i straffesager .............................................................................................................106
Spørgsmål om, hvor mange danske statsborgere der er udleveret til retsforfølgelse i andre EU-
lande ..........................................................................................................................................................109
Spørgsmål om, hvad der i dansk ret vil forandre sig på menneskehandelsområdet, hvis Danmark
tiltræder aftalen "Danmark i Europol" .......................................................................................................113
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål om Europol ....................................................................................................................... Side 116
Spørgsmål om hvilke tredjelande, private organisationer og/eller virksomheder, Europol har
samarbejdsaftaler om udveksling af personoplysninger med ...................................................................117
Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr. terrorisme,
herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området .......................................................................119
Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr. rocker- og
bandekriminalitet, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området .........................................123
Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr. omrejsende
kriminelle, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området .....................................................126
Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr.
cyberkriminalitet, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området...........................................129
Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr. misbrug af
børn, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området .............................................................134
Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr. beskyttelse
af ofre for kriminalitet, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området ...................................138
Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr.
bekæmpelse af pirateri, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området ................................141
Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr.
menneskehandel, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området .........................................146
Spørgsmål om status på forhandlinger og fremtid for deltagelse i Europol for Norge. Island,
Liechtenstein og Schweiz ..........................................................................................................................150
Spørgsmål om at oversende det interne notat fra Justitsministeriet, hvoraf det fremgår, at norsk
politi i 2014 kun foretog 2.000 søgninger i EIS mod dansk politis 72.000 søgninger ...............................153
Spørgsmål om opfølgning på ministerens svar på spørgsmål 2 om en evt. parallelaftale om
Europol-forordningen, til justitsministeren .................................................................................................157
Spørgsmål om hvor mange personer der efterlyses via Europol og Interpol pga. udeblivelse fra
afsoning, fra justitsministeren ....................................................................................................................159
Spørgsmål om ministeren kan bekræfte, at Danmark i en periode efter vedtagelse af forordningen
vil ryge ud af Europolsamarbejdet, selvom den danske regering ønsker at forhandle en
parallelaftale om deltagelse i Europol .......................................................................................................162
Spørgsmål om, hvorvidt Danmark har anmodet om en parallelaftale, hvad angår EUROPOL ................164
Spørgsmål om, hvilke muligheder, ud over en parallelaftale og en ændring af retsforbeholdet til en
"opt-in"-model, ministeren ser for, at Danmark fortsat kan være en del af Europol-samarbejdet.............166
Spørgsmål om Danmark kan fortsætte sit medlemskab af Europol ..........................................................168
Spørgsmål om Justitsministeriets kendskab til tekniske aspekter af en eventuel parallelaftale i
forhold til Europol.......................................................................................................................................171
Spørgsmål om hvor lang tid det tager at få en samarbejdsaftale med Europol ........................................173
Spørgsmål om ministerens redegørelse for, om de tekniske drøftelser med Kommissionen om
parallelaftale om Europol vil fortsætte set i lyset af statsministerens udmelding om afstemning om
retsforbeholdet ...........................................................................................................................................176
Spørgsmål om hvordan samarbejdet med EUROPOL fungerer i Norge og Schweiz ...............................178
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål om processen for vedtagelse af Europol-forordning KOM (2013) 0173 .................................180
Spørgsmål om i hvilket omfang EUROPOL er involveret i bekæmpelse af menneskesmugling ind i
Europa og efterforskning af smuglerringe .................................................................................................182
Spørgsmål om EUROPOL i fremtiden forventes at spille en større rolle i bekæmpelse af
menneskesmugling i Europa .....................................................................................................................185
Spørgsmål om redegørelse for konsekvenser på det politimæssige, efterforskningsmæssige,
kriminalitetsbekæmpelsesmæssige og retlige område som følge af det danske forbehold, når
Europol-samarbejdet overgår til overstatsligt samarbejde ........................................................................187
Spørgsmål om antallet af sager, der er blevet igangsat på baggrund af Europols strategiske
analyser i henholdsvis 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 og antal sager, hvor Europol har udøvet
operationel støtte i et medlemsland i henholdsvis 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 ...............................191
Spørgsmål om PNR/Terror ..........................................................................................................................194
Spørgsmål om PNR-samarbejde ..............................................................................................................195
Spørgsmål om forhandlingerne om EU’s PNR-forslag..............................................................................197
Spørgsmål om udgifterne ved at indføre EU’s PNR-forslag......................................................................199
Spørgsmål om, hvorvidt der på EU-plan er konkrete overvejelser om at etablere fælles
strafferetlige rammer for "foreign fighters".................................................................................................201
Spørgsmål om asyl/indvandring .................................................................................................................203
Spørgsmål om Danmark deltager med personel og/eller tekniske ressourcer, og om det danske
retsforbehold påvirker Danmarks mulighed for en sådan deltagelse ........................................................204
Spørgsmål om, hvilke oplysninger, konsekvensvurderinger og skøn Justitsministeriet har modtaget
i forbindelse med Italiens beslutning om at ville afslutte af søge- og redningsaktionen Mare
Nostrum .....................................................................................................................................................206
Spørgsmål om, hvilke aspekter af de fælles europæiske asyldirektiver Danmark ikke er omfattet af ......208
Spørgsmål om, hvilke EU-lande, der - absolut og relativt i forhold til indbyggertal i henholdsvis
2011, 2012 og 2013 - modtog flere asylansøgere end i Danmark ............................................................210
Spørgsmål om Danmark i fuld eller delvis udstrækning anvender disse EU-tilbagetagelsesaftaler til
at tilbagesende afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold i Danmark ....................213
Spørgsmål om Dublin/Eurodac ...................................................................................................................215
Spørgsmål om, hvordan proceduren er, når en asylansøger kommer til Danmark og antræffes
første gang af politiet .................................................................................................................................216
Spørgsmål til artiklen "Ny dom: Flygtningefamilier kan ikke sendes retur" ...............................................219
Spørgsmål om en person, der er identificeret som offer for menneskehandel i Danmark, uanset
denne identifikation returneres efter Dublin-proceduren ...........................................................................221
Spørgsmål om hvad der gøres fra EU’s side i forhold til at påtale, at Italien ikke efterlever sine
forpligtelser efter Dublinforordningen og EURODAC-forordningen til at identificere og registrere
flygtninge ...................................................................................................................................................224
Spørgsmål om Schengen ............................................................................................................................226
Spørgsmål om det er regeringens hensigt at styrke kontrollen ved grænserne .......................................227
Spørgsmål om, hvordan andre europæiske lande praktiserer personkontrol af rejsende, der
passerer deres grænser i tog ....................................................................................................................229
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål om den såkaldte Prüm-aftale giver mulighed for fælles dansk-tyske politipatruljer i
grænseområdet i Sønderjylland og i bekræftende fald oplyse, hvornår dette træder i kraft .....................232
Spørgsmål om omfanget af den fælles dansk-tyske politipatruljering .......................................................235
Spørgsmål om kontrollen med busser, der i fast rutetrafik passerer den dansk-tyske grænse ved
Kruså .........................................................................................................................................................237
Spørgsmål om fælles aktioner og patruljering i grænselandet mellem DK og Tyskland...........................239
Spørgsmål om dansk-tysk aftale om fælles grænsepatruljering ...............................................................242
Spørgsmål om at grænsekontroller er ”det glade vanvid” .........................................................................245
Spørgsmål om, hvorvidt alle grænseovergangssteder ved Schengen-områdets ydre grænser har
mulighed for elektronisk at efterprøve, om et pas er gyldigt og indehaveren ikke eftersøgt i
Schengen Information System ..................................................................................................................248
Spørgsmål om de igangværende drøftelser om at ændre Schengengrænsekodekset ............................250
Spørgsmål om, hvorvidt det i praksis i alle tilfælde vil være muligt at stoppe en person, der forsøger
at udrejse på trods af et udrejseforbud og på trods af registrering i Schengen Information System
ved hjælp af et pas, som af de danske myndigheder er erklæret ugyldigt................................................252
Spørgsmål om at redegøre for effekten af de nye bestemmelser al den stund, at Danmarks
deltagelse i Schengen-samarbejdet medfører, at personer i vidt omfang kan rejse ud af og ind i
Danmark uden at blive kontrolleret ved den danske grænse ....................................................................254
Spørgsmål om Grønland/Færøerne ............................................................................................................256
Spørgsmål om, at hvis EU-retsforbeholdet ophæves ved folkeafstemningen, kan Danmark så
vedtage love, som alene skal gælde for Færøerne ...................................................................................257
Spørgsmål om, hvilke konsekvenser en eventuel afskaffelse af retsforbeholdet vil have for
Grønland ....................................................................................................................................................261
Spørgsmål om, hvilke konsekvenser de kommende ændringer af EUROPOL samarbejdet kan have
for Færøerne, da Færøerne formelt er en del af Danmarks retsvæsen, men ikke er en del af EU ..........265
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål om tilvalgsordningen
-5-
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
2014-15 (2. samling)
S 126 endeligt svar , S 126 endeligt svar
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Bilag
Journalnummer
Kontor
Dato
1
2015 - 39492
JTEU
15. september 2015
Vedlagt fremsendes besvarelse af spørgsmål nr. S 126 af 9. september
2015 fremsat af Søren Espersen (DF).
Kristian Jensen
-6-
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0008.png
2014-15 (2. samling)
S 126 endeligt svar , S 126 endeligt svar
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 126 af 9.
september 2015 til udenrigsministeren stil-
let af Søren Espersen (DF)
§ 20-spørgsmål nr. S 126:
Vil udenrigsministeren bekræfte, at han i dagbladet Politiken den 9. september 2015 virkelig har
udtalt følgende: »Retsforbeholdet skal ikke afskaffes, men omdannes til et andet forbehold -
tilvalgsordningen«, og vil Udenrigsministeren bekræfte, at retsforbeholdet ikke afskaffes ved et
eventuelt »ja« den 3. december 2015?
Svar:
Det er korrekt. Retsforbeholdet afskaffes ikke. Retsforbeholdet omdannes. Omdannelsen af
retsforbeholdet er en mulighed, som Danmark har i medfør af den eksisterende forbeholdspro-
tokol (Protokol nr. 22, der er knyttet til Lissabon-traktaten). Ifølge artikel 8 i denne protokol
har Danmark ret til at omdanne retsforbeholdet til den tilvalgsordning, der er beskrevet i et
bilag til forbeholdsprotokollen.
Omdannelsen af det gældende retsforbehold til en tilvalgsordning ændrer ikke på udgangspunk-
tet om, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af – og ikke bliver bundet af – foranstaltninger,
der foreslås med hjemmel i bestemmelserne om retlige og indre anliggender, der findes i tredje
del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Omdannelsen til en tilvalgsordning indebærer derimod som noget nyt, at Danmark – sag for
sag – får ret til at træffe beslutning om at deltage i samarbejdet om den pågældende retsakt. Gør
Danmark ikke det, står Danmark som i dag fortsat uden for samarbejdet.
-7-
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0009.png
Europaudvalget 2014-15
EUU Alm.del Bilag 482
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. april 2015
Forvaltningsretskontoret
Inge Birgitte Møberg
2015-0030-3286
1560976
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 632 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. april 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
-8-
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 632 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad er ministerens holdning til, at flere eksperter har kritise-
ret, at ministeren med henvisning til offentlighedslovens § 27
har afvist at give Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal
Alliance adgang til de oplysninger, som udveksles mellem mi-
nistre og folketingsmedlemmer i den politiske følgegruppe af
EU-venlige partier, der har indgået en aftale om at omdanne
det danske retsforbehold til en tilvalgsordning? Der henvises til
artiklerne ”EU-kritiske partier afskæres fra information om
retsforbehold” bragt på www.b.dk den 11. marts 2015 og ”Ek-
sperter: Mørklagte forhandlinger kan påvirke EU-afstemning”
bragt på www.jp.dk den 10. marts 2015.”
Svar:
En minister har i en række tilfælde behov for i fortrolighed at udveksle
synspunkter med repræsentanter for partierne i forbindelse med f.eks. for-
beredelsen af et lovforslag eller tilsvarende politiske forhandlingsforløb.
Det er de samme hensyn til fortrolighed, der ligger bag
offentlighedslovens
§ 27, nr. 2, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter dokumenter, der udar-
bejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse
med sager om lovgivning og anden tilsvarende politisk proces.
Offentlighedsloven regulerer imidlertid ikke videregivelse af oplysninger
til Folketinget og dets udvalg, og ministeriets beslutning om ikke at over-
sende det pågældende materiale er således ikke truffet i medfør af offent-
lighedsloven, men på baggrund af de nævnte hensyn til fortrolighed i for-
handlingssituationen.
I forhold til offentlighedens interesse kan Justitsministeriet oplyse, at ana-
lysen af EU-lovgivningen på området for retlige og indre anliggender samt
tilhørende høringssvar blev offentliggjort på ministeriets hjemmeside alle-
rede samme dag, som aftalen blev indgået med aftalepartierne.
-9-
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0011.png
Europaudvalget 2014-15
EUU Alm.del Bilag 379
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. marts 2015
Politikontoret
Lene Steen
2015-0030-3051
1482314
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 419 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Mette Frederiksen
/
Pernille Breinholdt Mikkelsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 10 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 419 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oversende materiale udvekslet til partierne bag
europaaftalen ifm. de afholdte møder om retsforbeholdet?”
Svar:
1.
Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Fol-
keparti indgik den 10. december 2014 den politiske aftale ”Danmark i Eu-
ropol”. Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne ønsker at omdanne det
danske retsforbehold til en tilvalgsordning. Tilvalgsordningen betyder, at
Danmark selv kan vælge, hvilke retsakter på området for retlige og indre
anliggender Danmark ønsker at deltage i.
I forbindelse med aftalen besluttede aftalepartierne at nedsætte en analyse-
gruppe om omdannelse af Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning.
Analysegruppen har til opgave at gennemføre en analyse af EU-
lovgivningen på området for retlige og indre anliggender med fokus på de
retsakter, som Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er en del af i dag.
Til analysegruppen er knyttet en politisk følgegruppe bestående af EU- og
retspolitiske ordførere fra aftalepartierne. Følgegruppen drøfter løbende
analysegruppens arbejde og har modtaget både mundtlig og skriftlig orien-
tering om indholdet af og fremdriften i analysegruppens arbejde. Følge-
gruppen medvirker til at sikre, at der sker en løbende politisk forvent-
ningsafstemning med henblik på at fokusere analysegruppens arbejde i
forhold til de centrale og relevante retsakter. Følgegruppen ledes af
justitsministeren og udenrigsministeren i forening.
Det fremgår af den politiske aftale, at analysegruppen og den politiske føl-
gegruppe præsenterer en samlet status for forligskredsen. På den baggrund
træffer aftalepartierne i enighed beslutning om, hvilke af de eksisterende
forbeholdsramte retsakter aftalepartierne ønsker at tilvælge.
2.
Efter offentlighedslovens § 27, nr. 2 (den såkaldte folketingspolitikerre-
gel), vil det materiale, der er udvekslet med den politiske følgegruppe til
brug for aftalepartiernes beslutning om tilvalg af konkrete retsakter, i vidt
omfang være undtaget fra retten til aktindsigt. Det fremgår af denne be-
stemmelse, at retten til aktindsigt ikke omfatter dokumenter, der udarbej-
des og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse
med sager om lovgivning og anden tilsvarende politisk proces.
- 11 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Som anført i bemærkningerne til § 27, nr. 2, tilsigter bestemmelsen at be-
skytte det behov, en minister har for i fortrolighed at udveksle synspunkter
med folketingsmedlemmer, herunder ordførerne for partierne, i forbindelse
med f.eks. forberedelsen af et lovforslag. Folketingsmedlemmerne modta-
ger i praksis som led i deres virke i visse tilfælde dokumenter fra de enkel-
te ministre, der indeholder oplysninger og synspunkter om f.eks., hvilke
politiske tiltag regeringen overvejer at tage initiativ til, og det er i den for-
bindelse, at der er behov for, at en minister i fortrolighed kan udveksle do-
kumenter.
De samme hensyn fører til, at Justitsministeriet ikke ønsker at oversende
det omhandlede materiale.
Det bemærkes, at analysegruppens analyse af EU-lovgivningen på området
for retlige og indre anliggender vil blive gjort offentlig tilgængelig.
- 12 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0014.png
Europaudvalget 2014-15
EUU Alm.del Bilag 90
Offentligt
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
12. november 2014
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh.: Lasse Boje
Sagsnr.: 2014-0030-2650
Dok.:
1376206
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 58 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Louise Vadheim Guldberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 13 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0015.png
Spørgsmål nr. 58 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvilke muligheder foreligger der i tilfælde af en opt-in for, at
Danmark efterfølgende kan trække sig fra en retsakt, Folketin-
get har valgt at tilslutte sig? Der tænkes her på både det scena-
rie, hvor Folketinget skifter flertal og derfor ønsker en anden
retsstilling, og det scenarie, hvor EU-systemet ændrer den giv-
ne retsakt, og Folketinget derfor ønsker at træde tilbage.”
Svar:
1.
Efter del I i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissa-
bon-Traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstalt-
ninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), ligesom ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til det nævnte afsnit er bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Efter artikel 8 i protokollen kan Danmark til enhver tid i overensstemmelse
med sine forfatningsmæssige bestemmelser meddele de andre medlemssta-
ter, at protokollens del I fra den første dag i den måned, der følger efter
meddelelsen, vil bestå af bestemmelserne i bilaget til protokollen.
Bestemmelserne i bilaget, der fastsætter rammerne for en dansk tilvalgs-
ordning, vil således erstatte protokollens del I, hvis Danmark træffer be-
slutning herom efter protokollens artikel 8.
2.
Anvendelse af bilagets bestemmelser indebærer, at der som udgangs-
punkt vil gælde det samme som efter protokollens del I med hensyn til
Danmarks stilling i forhold til retsakter udstedt i henhold til TEUF, tredje
del, afsnit V.
Det følger således af bilagets artikel 1 og 2, at Danmark som udgangs-
punkt ikke deltager i vedtagelsen af retsakter med hjemmel i TEUF, tredje
del, afsnit V, og at sådanne retsakter endvidere som udgangspunkt ikke er
bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Den væsentligste forskel mellem protokollens del I og bilaget er den ord-
ning, som er fastlagt i bilagets artikel 3 og 4, og som giver Danmark mu-
lighed for at deltage i retsakter, der har hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit
V. Bilagets artikel 3 og 4 har følgende ordlyd:
- 14 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0016.png
”Artikel 3
1. Danmark kan, inden tre måneder efter at et forslag eller initiativ er
blevet forelagt for Rådet i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skriftligt meddele Rå-
dets formand, at Danmark ønsker at deltage i vedtagelsen og anven-
delsen af sådanne foreslåede foranstaltninger, hvorefter det skal have
ret hertil.
2. Hvis en foranstaltning som nævnt i stk. 1 ikke kan vedtages inden
for en rimelig tid med deltagelse af Danmark, kan Rådet vedtage en
sådan foranstaltning i henhold til artikel 1 uden deltagelse af Dan-
mark. I så fald finder artikel 2 anvendelse.
Artikel 4
Danmark kan når som helst efter vedtagelsen af en foranstaltning i
henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Uni-
ons funktionsmåde meddele Rådet og Kommissionen, at Danmark
ønsker at acceptere foranstaltningen. I så fald finder proceduren i
nævnte traktats artikel 331, stk. 1, tilsvarende anvendelse.”
Som det fremgår, vil Danmark i forhold til et forslag til foranstaltning, der
skal vedtages med hjemmel i TEUF tredje del, afsnit V, efter de nærmere
regler i bilagets artikel 3 kunne meddele, at Danmark ønsker at deltage i
behandlingen og vedtagelsen af det pågældende forslag. Med hensyn til en
allerede vedtaget foranstaltning med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V,
kan Danmark endvidere efter de nærmere regler i bilagets artikel 4 medde-
le, at Danmark ønsker at acceptere den pågældende foranstaltning.
En meddelelse efter artikel 3 indebærer, at Danmark tilslutter sig, at Unio-
nen får kompetence til at behandle og vedtage den pågældende foranstalt-
ning med virkning for Danmark, bl.a. således at den vedtagne foranstalt-
ning binder Danmark, jf. dog bilagets artikel 3, stk. 2. Tilsvarende vil en
meddelelse efter artikel 4 betyde, at Danmark forpligter sig til at acceptere
den pågældende foranstaltning, der således bliver bindende for Danmark.
Om vedtagelsen af foranstaltninger i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
hvorved en eksisterende foranstaltning, som Danmark er bundet af, æn-
dres, er der fastsat følgende i bilagets artikel 5:
”Artikel 5
1. Bestemmelserne i denne protokol finder anvendelse på Danmark,
også for så vidt angår foranstaltninger, der er foreslået eller vedtaget
i medfør af tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Uni-
ons funktionsmåde, og som ændrer en eksisterende foranstaltning,
som Danmark er bundet af.
- 15 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
2. I tilfælde, hvor Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommis-
sionen, beslutter, at Danmarks ikke-deltagelse i den ændrede udgave
af den eksisterende foranstaltning gør denne foranstaltning uanven-
delig for andre medlemsstater eller Unionen, kan det imidlertid til-
skynde Danmark til at give meddelelse i henhold til artikel 3 eller 4.
I forbindelse med artikel 3 begynder en ny periode på to måneder at
løbe fra datoen for Rådets afgørelse.
Hvis Danmark ved udløbet af denne periode på to måneder fra Rå-
dets afgørelse ikke har givet meddelelse i henhold til artikel 3 eller 4,
ophører den eksisterende foranstaltning med at være bindende for og
finde anvendelse på Danmark, medmindre Danmark har givet med-
delelse i henhold til artikel 4 inden ændringsforanstaltningens ikraft-
trædelse. Dette har virkning fra datoen for ændringsforanstaltningens
ikrafttrædelse eller fra udløbet af perioden på to måneder, alt efter
hvilken dato der er den seneste.
I forbindelse med dette stykke træffer Rådet efter en indgående drøf-
telse af sagen afgørelse med et kvalificeret flertal af de af dets med-
lemmer, som repræsenterer medlemsstater, der deltager eller har del-
taget i vedtagelsen af ændringsforanstaltningen. Kvalificeret flertal i
Rådet defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra a), i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
3. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af
Kommissionen, kan beslutte, at Danmark skal bære eventuelle direk-
te finansielle konsekvenser, der måtte opstå som en nødvendig og
uundgåelig følge af, at Danmark ikke længere deltager i den eksiste-
rende foranstaltning.
4. Denne artikel berører ikke artikel 4.”
Som det fremgår, vil protokollens bestemmelser også finde anvendelse i
forhold til foranstaltninger i medfør af TEUF, tredje del, afsnit V, der æn-
drer en eksisterende foranstaltning, som Danmark er bundet af. Danmark
vil i den forbindelse i medfør af artikel 5 i bilaget til protokollen kunne til-
skyndes til at give meddelelse i henhold til bilagets artikel 3 eller 4 i til-
fælde, hvor Danmarks ikke-deltagelse i den ændrede udgave af den eksi-
sterende foranstaltning ellers vil gøre foranstaltningen uanvendelig for an-
dre medlemsstater eller Unionen. Hvis Danmark i denne situation vælger
ikke at give meddelelse i henhold til artikel 3 eller 4, vil den eksisterende
foranstaltning ophøre med at være bindende for eller finde anvendelse på
Danmark, medmindre Danmark giver meddelelse i henhold til artikel 4 in-
den ikrafttrædelsen af ændringsforanstaltningen.
3.
Om virkningen af, at en foranstaltning er bindende for Danmark i med-
før af artikel 3 eller 4, er det i bilagets artikel 8 bestemt, at de relevante be-
stemmelser i traktaterne i givet fald finder anvendelse for Danmark for så
vidt angår den pågældende foranstaltning.
- 16 -
4
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Hvis Danmark f.eks. i medfør af bilagets artikel 3 meddeler, at Danmark
deltager i behandlingen og vedtagelsen af et forslag til forordning, vil den
vedtagne forordning således blive bindende i alle enkeltheder og gælde
umiddelbart i Danmark, jf. herved TEUF artikel 288. På samme måde vil
en meddelelse efter bilagets artikel 4 om, at Danmark f.eks. vil acceptere
et allerede vedtaget direktiv omfattet af TEUF tredje del, afsnit V, indebæ-
re, at Danmark bliver forpligtet til at gennemføre det pågældende direktiv i
overensstemmelse med bestemmelsen i TEUF artikel 288.
I tilfælde af, at Danmark meddeler, at det omtalte bilags bestemmelser skal
finde anvendelse, vil alle Schengen-regler og foranstaltninger vedtaget til
udbygning af disse regler, der indtil da har været bindende for Danmark
som folkeretlige forpligtelser (jf. herved protokollens artikel 4), 6 måneder
efter Danmarks meddelelse blive bindende for Danmark som EU-ret, jf.
protokollens artikel 8, stk. 2. Samtidig vil Danmarks særstilling med hen-
syn til domstolskontrol vedrørende retsakter vedtaget under den hidtidige
søjle 3 bortfalde.
4.
Det vil på baggrund af det anførte – bortset fra de tilfælde, der er om-
handlet i artikel 5 i bilaget til protokollen – ikke være muligt for Danmark
at træde ud af en retsakt, som man har valgt at tilslutte sig.
- 17 -
5
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål om parallelaftale
- 18 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0020.png
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0173 Bilag 11
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. februar 2015
Politikontoret
Lene Steen
2015-0030-3033
1478258
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 407 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. januar 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Pernille Breinholdt Mikkelsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 19 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 407 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af drøftelserne om enten at få en
tilvalgsordning eller en parallelaftale ifht. Europol redegøre
for, hvad tidsperspektivet generelt er for at opnå en parallelaf-
tale?”
Svar:
En eventuel parallelaftale om Europol-forordningen vil først kunne indgås,
når forhandlingerne om forordningen er afsluttet. Erfaringerne med de hid-
tidige parallelaftaler har vist, at forhandlingerne er ganske omfattende og
ofte langsommelige og kan vare flere år.
Processen for indgåelse af en parallelaftale er ændret med Lissabon-
Traktaten, idet en international aftale som noget nyt nu også kræver Euro-
pa-Parlamentets godkendelse. Siden Lissabon-Traktaten er trådt i kraft, har
Danmark ikke indgået en parallelaftale. Der er således ingen fortilfælde
for, hvordan Lissabon-Traktatens regler om indgåelse af internationale af-
taler konkret vil finde anvendelse i forhold til en parallelaftale. Derudover
vedrører ingen af de eksisterende parallelaftaler deltagelse i et EU-agentur.
Regeringen mener, at det er afgørende, at Danmark fortsat kan deltage
fuldt ud i Europols arbejde. Regeringen indgik derfor den 10. december
sidste år en politisk aftale om ”Danmark i Europol” med Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det følger af aftalen, at
aftalepartierne ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
Tilvalgsordningen betyder, at Danmark selv kan vælge, hvilke retsakter på
området for retlige og indre anliggender Danmark ønsker at deltage i.
- 20 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0022.png
Europaudvalget 2014-15
EUU Alm.del Bilag 223
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. december 2014
Politikontoret
Lene Steen
2014-0030-2762
1385751
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 166 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. november 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Ni-
kolaj Villumsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Pernille Breinholdt Mikkelsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 21 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0023.png
Spørgsmål nr. 166 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange gange indenfor de
sidste 5 år Danmark har søgt at opnå en parallelaftale med EU
på retsområdet, herunder hvilke aftaler det det drejer sig om,
og hvilke der er blevet afvist af EU?”
Svar:
Danmark anmodede i 2001 EU om på mellemstatsligt grundlag at blive
tilknyttet følgende 6 forordninger:
Konkursforordningen: Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29.
maj 2000 om konkurs.
Bruxelles II-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29.
maj 2000 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-
afgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndig-
hed over ægtefællernes fælles børn.
Forkyndelsesforordningen: Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af
29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og uden-
retslige dokumenter i civile og kommercielle sager.
Bruxelles I-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.
december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.
Eurodac-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11.
december 2000 om oprettelse af ”Eurodac” til sammenligning af fin-
geraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-
konventionen.
Dublin-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. fe-
bruar 2003 om fastsættelsen af kriterier og procedurer til afgørelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylan-
søgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlems-
staterne.
Kommissionen overvejede anmodningerne og fremsatte efterfølgende for-
slag til Rådet om at indlede forhandlinger med Danmark om såkaldte pa-
rallelaftaler vedrørende 4 af de 6 forordninger: forkyndelsesforordningen,
Bruxelles I-forordningen, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen.
For så vidt angik konkursforordningen og Bruxelles II-forordningen vurde-
rede Kommissionen, at EU ikke havde fornøden interesse i dansk tilknyt-
ning og afviste derfor Danmarks anmodning. Kommissionen tilkendegav i
- 22 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0024.png
den forbindelse, at parallelaftaler med Danmark var af ekstraordinær og
midlertidig karakter, at sådanne alene kunne accepteres, hvis de var i EU’s
interesse, samt at løsningen på langt sigt, efter Kommissionens opfattelse,
måtte være, at Danmark gav afkald på sit forbehold for retlige og indre an-
liggender.
For så vidt angik de øvrige 4 forordninger vedtog Rådet i maj 2003 at be-
myndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om indgåelse af mel-
lemstatslige aftaler herom med Danmark.
Den 20. september 2005 vedtog Rådet at indgå parallelaftaler mellem EU
og Danmark om forkyndelsesforordningen og Bruxelles I-forordningen.
Disse to aftaler trådte i kraft i Danmark den 1. juli 2007.
Den 21. februar 2006 vedtog Rådet at indgå en parallelaftale mellem EU
og Danmark om Eurodac- og Dublin-forordningerne. Denne aftale trådte i
kraft i Danmark den 1. april 2006.
Eurodac-forordningen er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til
sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af
forordning (EU) nr. 604/2013 (Dublin-forordningen) mv. (omarbejdning).
Ændringerne er som udgangspunkt omfattet af den eksisterende parallelaf-
tale. Det er dog Kommissionens vurdering, at den del af den omarbejdede
forordning, som omhandler videregivelse af oplysninger med henblik på
retshåndhævelse, ikke kan anses som omfattet af den eksisterende parallel-
aftale, idet retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i forhold til den
oprindelige Eurodac-forordning. Det betyder, at der er behov for et sup-
plement til den gældende parallelaftale for at gennemføre denne del af for-
ordningen. Kommissionen har dog uformelt tilkendegivet, at man anser det
for en formalitet at indgå en sådan supplerende aftale.
Den 18. juni 2013 indhentede regeringen mandat i Folketingets Europaud-
valg til, at Danmark efter vedtagelsen kunne give meddelelse til Kommis-
sionen om, at man i medfør af parallelaftalen ønskede at tilslutte sig æn-
dringerne i Eurodac-forordningen på mellemstatsligt grundlag. Regeringen
indhentede samtidig mandat til at indlede forhandlinger med Kommissio-
nen om en supplerende parallelaftale, som omfatter de bestemmelser i den
omarbejdede forordning, som omhandler proceduren for sammenligning
- 23 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
og videregivelse af oplysninger i Eurodac med henblik på retshåndhævel-
se.
På den baggrund meddelte Danmark den 5. juli 2013 Kommissionen, at
man vil gennemføre den omarbejdede forordning i dansk ret. Danmark op-
lyste samtidig, at man ønskede at indlede forhandlinger om en supplerende
parallelaftale snarest.
Kommissionen har insisteret på at forhandle den supplerende parallelaftale
med Danmark sammen med Norge, Island, Lichtenstein og Schweiz (de
Schengen-associerede lande), hvilket har forsinket processen. Der har i
foråret 2014 været afholdt indledende drøftelser mellem Danmark, de
Schengen-associerede lande og Kommissionen. Kommissionen forventer i
midten af januar 2015 at forelægge en indstilling om indledning af for-
handlinger med Danmark og de associerede lande for Rådet.
Herudover kan det oplyses, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 7.-8. marts 2013 opnåede mandat til at indlede for-
handlinger om en mellemstatslig aftale om bevisoptagelse på det civil- og
handelsretlige område mellem på den ene side EU og på den anden side
Danmark, Island, Norge og Schweiz. Forhandlingerne er igangværende, og
det er endnu usikkert, hvornår de forventes afsluttet. Der lægges op til, at
en eventuel fremtidig aftale udformes som en konvention mellem EU og
alle de pågældende lande, men det vides endnu ikke, om det i sidste ende
måtte kræve en parallelaftale mellem EU og Danmark.
- 24 -
4
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål om politi- og strafferet
- 25 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0027.png
Europaudvalget 2010
COD (2010) 0817 Bilag 2
Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 124
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. september 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Sidsel Kathrine Møller
2015-0030-3733
1710017
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 124 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 26 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 124 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler i retsplejeloven,
der skal ændres ved dansk tiltrædelse til EU-direktivet om ef-
terforskningskendelser, jf. analyse vedrørende samarbejdet om
retlige og indre anliggender side 48.”
Svar:
Det er Justitsministeriets vurdering, at et tilvalg af direktiv 2014/41/EU af
3. april 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager vil
kræve ændring, tilpasning og ophævelse af en række bestemmelser i lov
om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.
Det vil endvidere være nødvendigt med tilpasning og ændring af enkelte
bestemmelser i retsplejeloven.
Det er således Justitsministeriets foreløbige vurdering, at der på baggrund
af direktivets regler om diskrete undersøgelser, identifikation af personer,
der har abonnement på et bestemt telefonnummer eller en bestemt IP-
adresse, telefon- eller videoafhøring, midlertidig overførsel af en vare-
tægtsfængslet person med henblik på udførelsen af en efterforskningsfor-
anstaltning samt indhentelse af oplysninger om bl.a. bankkonti og finan-
sielle transaktioner i givet fald vil skulle foretages justeringer af visse be-
stemmelser i bl.a. retsplejelovens kapitel 18 om vidner, kapitel 74 om be-
slaglæggelse og edition og kapitel 78 om hovedforhandling i 1. instans.
Der henvises i øvrigt til vedlagte notat om tilvalg af direktivet om den eu-
ropæiske efterforskningskendelse.
En nærmere redegørelse for de nødvendige lovændringer vil fremgå af det
lovforslag om gennemførelse af direktivet om den europæiske efterforsk-
ningskendelse i straffesager, der i givet fald vil blive fremsat.
- 27 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0029.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 124
Offentligt
- 28 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0030.png
- 29 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0031.png
- 30 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0032.png
- 31 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0033.png
- 32 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0034.png
- 33 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0035.png
- 34 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0036.png
- 35 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0037.png
- 36 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0038.png
- 37 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0039.png
- 38 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0040.png
- 39 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0041.png
- 40 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0042.png
- 41 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0043.png
- 42 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0044.png
- 43 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0045.png
- 44 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0046.png
- 45 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0047.png
- 46 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0048.png
- 47 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0049.png
- 48 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0050.png
- 49 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0051.png
- 50 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0052.png
- 51 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0053.png
- 52 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0054.png
- 53 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0055.png
- 54 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0056.png
- 55 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0057.png
- 56 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0058.png
- 57 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0059.png
- 58 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0060.png
- 59 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0061.png
- 60 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0062.png
- 61 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0063.png
- 62 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0064.png
- 63 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0065.png
- 64 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0066.png
- 65 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0067.png
- 66 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0068.png
- 67 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0069.png
- 68 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0070.png
- 69 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0071.png
- 70 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0072.png
- 71 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0073.png
- 72 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0074.png
- 73 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0075.png
- 74 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0076.png
- 75 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0077.png
- 76 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0078.png
- 77 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0079.png
- 78 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0080.png
- 79 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0081.png
- 80 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0082.png
- 81 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0083.png
- 82 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0084.png
- 83 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0085.png
- 84 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0086.png
- 85 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0087.png
- 86 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0088.png
- 87 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0089.png
- 88 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0090.png
- 89 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0091.png
- 90 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0092.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 125
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. september 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Sidsel Kathrine Møller
2015-0030-3734
1710019
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 125 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 91 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 125 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren bekræfte, at der med tiltrædelse af EU-
direktivet om efterforskningskendelser vil være en videre mu-
lighed for at få oplysninger om personers telefonnumre og IP-
adresser, end der er mulighed for efter dansk ret i dag, samt re-
degøre for hvad dette mere præcist indebærer, jf. analyse ved-
rørende samarbejdet om retlige og indre anliggender side 48.”
Svar:
De efterforskningsforanstaltninger, der er omfattet af artikel 10, stk. 2, litra
e, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014
om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, og som vedrører
identifikation af personer, der har abonnement på et bestemt telefonnum-
mer eller en bestemt IP-adresse, udgør efter dansk ret tvangsindgreb, der
kræver retskendelse (såkaldte editionskendelser).
Det er umiddelbart Justitsministeriets opfattelse, at der som udgangspunkt
i forhold til fuldbyrdelse af en europæisk efterforskningskendelse efter
denne bestemmelse ikke kan ske afslag alene med henvisning til, at den
handling, der ligger til grund for kendelsen, ikke er strafbar her i landet, el-
ler at en editionskendelse ikke ville kunne indhentes i en lignende national
sag. I direktivet sidestilles sådanne efterforskningsforanstaltninger med
mindre indgribende foranstaltninger, der ikke har karakter af tvangsind-
greb.
Det er på den baggrund umiddelbart Justitsministeriets vurdering, at det i
forbindelse med gennemførelsen af direktivet i dansk ret vil være nødven-
digt at indføre en bestemmelse om, at identifikation af personer, der har
abonnement på et bestemt telefonnummer eller en bestemt IP-adresse som
beskrevet i direktivets artikel 10, stk. 2, litra e, altid vil være mulig, når det
er nødvendigt for at fuldbyrde en europæisk efterforskningskendelse,
medmindre der er grund til at afslå efter bestemmelserne i artikel 11, stk.1,
litra a-f.
På den baggrund vil der således være videre afgang til identifikation af
personer, der har abonnement på et bestemt telefonnummer eller en be-
stemt IP-adresse.
- 92 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0094.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 126
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. september 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Sidsel Kathrine Møller
2015-0030-3735
1710025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 126 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 93 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 126 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Jf. analyse vedrørende samarbejdet om retlige og indre anlig-
gender side 49 bedes ministeren redegøre for, hvilke efter-
forskningsforanstaltninger der vil skulle være til rådighed ved
dansk tiltrædelse til EU-direktivet om efterforskningskendel-
ser, som ikke er til rådighed efter dansk ret i dag, samt hvad
gældende dansk ret er på det pågældende område. Ministeren
bedes også redegøre for, hvilke efterforskningsforanstaltninger
der allerede i dag findes i dansk ret, som andre EU-lande vil
kunne få gennemført ved dansk tiltrædelse.”
Svar:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om
den europæiske efterforskningskendelse i straffesager indfører et samlet
system for fremskaffelse af bevismateriale i straffesager baseret på prin-
cippet om gensidig anerkendelse. Der indføres som udgangspunkt en pligt
for medlemsstaterne til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efter-
forskningskendelse, medmindre staten kan påberåbe sig en af de afslags-
grunde, der er indeholdt i direktivet.
Direktivet medfører som udgangspunkt ikke nye efterforskningsforanstalt-
ninger til politi og anklagemyndighed, ligesom det som udgangspunkt ikke
indebærer nye rettigheder for mistænkte, tiltalte eller vidner. Den europæi-
ske efterforskningskendelse vedrører derimod samarbejdet mellem de del-
tagende medlemsstaters myndigheder. Den europæiske efterforsknings-
kendelse begrænser muligheden for at afslå anmodninger om retshjælp
medlemsstaterne imellem, og der indføres en række processuelle regler
for, hvordan samarbejdet mellem myndighederne skal foregå.
Det vurderes, at et tilvalg af direktivet som udgangspunkt ikke vil ændre
på det grundlæggende princip, at tvangsindgreb efter retsplejeloven i
Danmark alene vil kunne finde sted, når betingelserne, herunder straffe-
rammebetingelserne i retsplejeloven, er opfyldt. For efterforskningsken-
delser om identificering af personer, der har abonnement på et bestemt te-
lefonnummer eller en bestemt IP-adresse, vil et tilvalg dog give videre mu-
ligheder for fuldbyrdelse i Danmark end efter gældende ret. Der henvises
til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 125 (Alm. del).
Tilsvarende gælder i forhold til afhøring af vidner og sagkyndige i straffe-
sager via telefonkonference. Et tilvalg af direktivet vil betyde, at der ikke
ved fuldbyrdelse af europæiske efterforskningskendelser kan stilles krav
- 94 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
om, at vidnet eller den sagkyndige giver samtykke til, at afhøringen fore-
går telefonisk, og at videoafhøring af mistænkte og tiltalte efter anmodning
fra en medlemsstat skal kunne foregå her i landet inden for retsplejelovens
rammer.
- 95 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0097.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 127
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. september 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Sidsel Kathrine Møller
2015-0030-3736
1710049
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 127 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 96 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 127 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Jf. analyse vedrørende samarbejdet om retlige og indre anlig-
gender side 49 bedes ministeren redegøre for, hvilke efter-
forskningsforanstaltninger de danske borgere i højere grad vil
blive mødt med.”
Svar:
Som det fremgår af analyserapporten om EU-lovgivning omfattet af rets-
forbeholdet fra marts 2015, vil borgere og virksomheder i videre omfang
kunne blive mødt med efterforskningsforanstaltninger, end det er tilfældet
i dag, idet en række efterforskningsforanstaltninger som udgangspunkt
skal være til rådighed.
F.eks. indebærer direktivet, at Danmark vil være bundet af bestemmelserne
om diskrete undersøgelser (efterforskning i straffesager, som foretages af
embedsmænd, der arbejder under dække eller falsk identitet), hvor Dan-
mark i dag har erklæret ikke at være bundet af de eksisterende forpligtelser
herom.
Det bemærkes, at der i direktivet er foreskrevet en række processuelle ga-
rantier, ligesom det generelt tilkendegives, at direktivet respekterer de
grundlæggende rettigheder.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 126
(Alm. del).
- 97 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0099.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. september 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Sidsel Kathrine Møller
2015-0030-3737
1710055
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 128 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 98 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 128 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke tredjelandsaftaler der
vil gælde for Danmark for fremtiden, som ikke er gældende i
dag, hvis Danmark tilslutter sig EU-direktivet om efterforsk-
ningskendelser.”
Svar:
EU har indgået følgende tredjelandsaftaler, som berører anvendelsesområ-
det for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april
2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager:
2010/411/EU: Rådets afgørelse af 28. juni 2010 om undertegnelse
på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og
Amerikas Forenede Stater om behandling og overførsel af finan-
sielle betalingsdata fra Den Europæiske Union til USA til brug for
programmet til sporing af finansiering af terrorisme,
2010/412/EU: Rådets afgørelse af 13. juli 2010 om indgåelse af af-
talen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater
om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata fra Den
Europæiske Union til USA til brug for programmet til sporing af
finansiering af terrorisme,
2010/616/EU: Rådets afgørelse af 7. oktober 2010 om indgåelse af
aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig rets-
hjælp i straffesager,
2012/305/EU: Rådets afgørelse af 7. juni 2012 om indgåelse af af-
talen mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og
Kongeriget Norge om anvendelsen af visse bestemmelser i konven-
tionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem
Den Europæiske Unions medlemsstater og protokollen hertil fra
2001, og
2013/744/EU: Rådets afgørelse af 9. december 2013 om underteg-
nelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om elimine-
ring af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-
rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, for så vidt
angår dens bestemmelser om forpligtelser vedrørende retligt sam-
arbejde i straffesager, definitionen af strafbare handlinger, og poli-
tisamarbejde.
Spørgsmålet om, hvilke aftaler der vil finde anvendelse for Danmark i til-
fælde af tilvalg af direktivet, vil bl.a. afhænge af en nærmere analyse af
- 99 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
udstrækningen af EU’s eksterne kompetence på direktivets område. Der
kan i den forbindelse henvises til afsnit 2.3.5-2.3.7 i Udenrigsministeriets
udkast til forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgs-
ordning. De nærmere konsekvenser heraf vil i givet fald blive beskrevet i
et kommende lovforslag om gennemførelse af direktivet om den europæi-
ske efterforskningskendelse i straffesager.
- 100 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0102.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 128
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1216 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
8. oktober 2015
Kontor:
Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Michael Schaumburg-
Müller
Sagsnr.: 2015-0030-3737
Dok.:
1752020
Justitsministeriet har den 22. september 2015 sendt en besvarelse af
spørgsmål nr. 128 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 25. august 2015. Spørgsmålet var stillet efter ønske
fra Pernille Skipper (EL).
I besvarelsen oplyste Justitsministeriet bl.a., at EU har indgået 5 tredje-
landsaftaler, som berører anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efter-
forskningskendelse i straffesager.
Disse tredjelandsaftaler fremgår tillige af regeringens analyserapport
”Samarbejdet om retlige og indre anliggender – En analyse af EU-
lovgivning omfattet af retsforbeholdet” og af bilag 5 til udenrigsministe-
rens udkast til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning,
som blev sendt i offentlig høring den 1. september 2015.
Justitsministeriet oplyste desuden, at spørgsmålet om, hvilke aftaler der vil
finde anvendelse for Danmark i tilfælde af tilvalg af direktivet, bl.a. vil af-
hænge af en nærmere analyse af udstrækningen af EU’s eksterne kompe-
tence på direktivets område, jf. afsnit 2.3.5-2.3.7 i udenrigsministerens for-
slag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, og at
de nærmere konsekvenser heraf i givet fald vil blive beskrevet i et kom-
mende lovforslag om gennemførelse af direktivet om den europæiske ef-
terforskningskendelse i straffesager.
Sideløbende med, at udenrigsministerens udkast til lovforslag blev sendt i
offentlig høring, blev der indledt en dialog med Kommissionen om ind-
holdet af bilag 5 til udkastet.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 101 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Kommissionen har den 2. oktober 2015 henledt opmærksomheden på, at
der findes én yderligere tredjelandsaftale, som berører anvendelsesområdet
for direktivet, men som ikke er nævnt i bilag 5 til udenrigsministerens ud-
kast til lovforslag eller Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 128.
Det drejer sig om Rådets afgørelse 2009/820/FUSP af 23. oktober 2009
om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Eu-
ropæiske Union og Amerikas Forenede Stater om udlevering og aftalen
mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om gensidig
retshjælp.
Spørgsmålet om aftalens betydning i tilfælde af tilvalg af direktivet vil bli-
ve behandlet på samme måde som de tredjelandsaftaler, der er anført i be-
svarelsen af spørgsmål 128.
Det bemærkes for en god ordens skyld, at der er foretaget en tilpasning af
bilag 5 til udenrigsministerens lovforslag, hvorefter rådsafgørelser vedrø-
rende
undertegnelse
af en tredjelandsaftale generelt ikke længere fremgår
af bilaget i det omfang, at der er vedtaget en efterfølgende rådsafgørelse
om
indgåelse
af den samme tredjelandsaftale.
Det betyder, at en af de tredjelandsaftaler, der fremgik af Justitsministeri-
ets besvarelse af spørgsmål nr. 128, ikke længere fremgår af bilag 5 til
udenrigsministerens lovforslag.
Det drejer sig om Rådets afgørelse 2010/411/EU af 28. juni 2010 om un-
dertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union
og Amerikas Forenede Stater om behandling og overførsel af finansielle
betalingsdata fra Den Europæiske Union til USA til brug for programmet
til sporing af finansiering af terrorisme.
Søren Pind
/
Sidsel Kathrine Møller
- 102 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0104.png
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0824 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. marts 2015
Strafferetskontoret
Malene Dalgaard
2015-0032/06-0004
1444416
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (KOM (2013) 0824), som
Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Den sene besvarelse beklages.
Mette Frederiksen
/
Christian Hesthaven
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 103 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Direktivforslaget om foreløbig retshjælp til mistænkte eller
tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i sager angående euro-
pæiske arrestordrer (KOM (2013) 0824) lægger op til at fast-
sætte minimumsregler for ret til bl.a. foreløbig hjælp til mis-
tænkte eller tiltalte i straffesager, som frihedsberøves. Er mini-
steren enig i, at dette forslag i en dansk sammenhæng kan give
anledning til principielle problemer, f.eks. hvis politiet forud
for en anholdelse som følge af direktivet bliver nødsaget til at
udfylde skriftligt materiale og lign.?”
Svar:
1.
Kommissionen fremlagde den 27. november 2013 forslag til Europa-
Parlaments og Rådets direktiv om foreløbig retshjælp til mistænkte eller
tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæiske ar-
restordrer (KOM (2013) 0824 endelig).
Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 82, stk. 2, litra b, i traktatens tredje
del, afsnit V, kapitel 4 (retligt samarbejde i straffesager).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 94), hvilket indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet og Euro-
pa-Parlamentet.
Forhandlinger om forslaget pågår fortsat. Rådet har således endnu ikke
vedtaget en generel indstilling til forslaget, ligesom Europa-Parlamentet
endnu ikke har afgivet en udtalelse i sagen.
2.
Forslaget fastsætter minimumsregler om visse processuelle rettigheder i
straffesager. Forslaget indeholder bl.a. regler om, at mistænkte og tiltalte,
der frihedsberøves, og eftersøgte personer, der er genstand for sager om
europæiske arrestordrer har ret til adgang til foreløbig retshjælp uden unø-
dig forsinkelse efter frihedsberøvelsen og forud for enhver afhøring. For-
- 104 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
slaget indeholder endvidere regler om almindelig retshjælp til eftersøgte
personer, der er genstand for sager om europæiske arrestordrer.
Forslaget har til formål at sikre en effektiv udøvelse af retten til advokatbi-
stand. Forslaget skal derfor ses i sammenhæng med Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til
advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer
og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at
kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under fri-
hedsberøvelsen.
Justitsministeriet har ikke på nuværende tidspunkt foretaget en endelig
vurdering af eventuelle lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Forhandlingerne om forslaget pågår som nævnt fortsat, men det ses i sin
nuværende form ikke at indeholde krav om, at politiet skal udfylde skrift-
ligt materiale eller lignende forud for en anholdelse.
- 105 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0107.png
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0821 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. februar 2015
Strafferetskontoret
Morten Holland Heide
2015-0032/06-0003
1444368
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (KOM (2013) 821), som
Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Den sene besvarelse beklages.
Mette Frederiksen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 106 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 1 (KOM (2013) 821) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren bedes oversende udvalget sin vurdering af, om di-
rektivforslaget om styrkelse af visse aspekter af uskyldsfor-
modningen og retten til at være til stede under sagen i straffe-
sager (KOM (2013) 0821) kan være i konflikt med Danmarks
anvendelse af udeblivelsesdomme i straffesager. Spørgsmålet
stilles på baggrund af ministerens forelæggelse på Europaud-
valgets møde den 28. november 2014 (rådsmøde vedr. retlige
og indre anliggender den 4.-5. december 2014).”
Svar:
1.
Kommissionen fremlagde den 27. november 2013 forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af visse aspekter af uskylds-
formodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager
(KOM (2013) 821 endelig).
Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 82, stk. 2, litra b, i traktatens tredje
del, afsnit V, kapitel 4 (retligt samarbejde i straffesager).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
Direktivforslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 94), hvilket indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet
og Europa-Parlamentet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 ved-
tog Rådet en generel indstilling til forslaget. Europa-Parlamentet har endnu
ikke afgivet en udtalelse i sagen. Når udtalelsen foreligger, vil Rådet og
Europa-Parlamentet indlede forhandlinger om forslaget. Direktivforslaget
er således endnu ikke færdigforhandlet.
2.
Direktivforslaget fastsætter minimumsregler om visse processuelle ret-
tigheder i straffesager. Forslaget indeholder bl.a. regler om uskyldsfor-
modningen, offentlige udtalelser om skyldsspørgsmålet, bevisbyrde, retten
til ikke at inkriminere sig selv og til ikke at udtale sig samt retten til at væ-
- 107 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
re til stede under retssagen, herunder mulighederne for at afsige dom i til-
taltes fravær (udeblivelsesdom).
For en nærmere gennemgang af forslaget, herunder bestemmelserne om
udeblivelsesdomme, henvises til samlenotatet fremsendt til Folketingets
Europaudvalg den 20. november 2014 vedrørende de sager inden for
Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014.
Som det fremgår af samlenotatet, er regeringen positivt indstillet over for
intentionerne om på EU-plan at styrke mistænke og tiltaltes processuelle
rettigheder. Forslaget indeholder dog visse elementer, som rejser et princi-
pielt spørgsmål om lovregulering af grundlæggende straffeprocessuelle
principper. Det gælder navnlig med hensyn til domstolenes bevisbedøm-
melse, der i dansk strafferetspleje er fri, dvs. at rettens bedømmelse af be-
visernes vægt ikke er bundet af lovregler.
Justitsministeriet har ikke på nuværende tidspunkt foretaget en endelig
vurdering af eventuelle lovgivningsmæssige konsekvenser af direktivfor-
slaget.
Det er dog Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at retsplejelovens be-
stemmelser om, i hvilke tilfælde der kan afsiges udeblivelsesdom, ikke af-
viger grundlæggende fra direktivforslagets bestemmelser herom.
Det bemærkes, at direktivforslaget, herunder bestemmelserne om udebli-
velsesdomme, kan blive ændret, da forslaget som nævnt endnu ikke er
færdigforhandlet.
- 108 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0110.png
Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 150
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. september 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Katrine Born Thodsen
2015-0030-3691
1700424
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 104 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 109 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0111.png
Spørgsmål nr. 104 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange danske statsborgere der
er udleveret til retsforfølgelse i andre EU-lande via den euro-
pæiske arrestordre.”
Svar:
1.
Rådets arbejdsgruppe om strafferetligt samarbejde udarbejdede i 2005 et
fælles standardspørgeskema til brug for årlige indsamlinger af statistiske
oplysninger om anvendelsen af rammeafgørelsen om den europæiske ar-
restordre. Justitsministeriet har derfor siden den 1. januar 2006 ført stati-
stik om udlevering på baggrund af europæiske arrestordrer.
Justitsministeriet kan på den baggrund oplyse følgende om antallet af per-
soner, herunder danske statsborgere, der årligt er udleveret i medfør af en
europæisk arrestordre:
Årstal
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Antal personer i alt
27
14
17
25
35
28
35
39
59
Danske statsborgere
7
4
2
1
4
0
4
3
4
Det bemærkes, at tallene ikke omfatter personer, der er udleveret til andre
nordiske lande, f.eks. Sverige eller Finland, idet disse sager behandles efter
særlige nordiske udleveringsregler.
Det bemærkes desuden, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da de
er opgjort ved en manuel gennemgang af sager i Justitsministeriet, og da
opgørelsesmetoden kan variere fra år til år.
For så vidt angår antallet af udleverede personer i perioden fra 2006 til
2011 kan der i øvrigt henvises til Justitsministeriets besvarelser af 11. juli
2012 og 23. november 2012 af spørgsmål nr. 860 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg.
- 110 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
2.
Justitsministeriet kan oplyse, at der endnu ikke er udarbejdet en indbe-
retning til Rådssekretariatet om antallet af modtagne og fuldbyrdede euro-
pæiske arrestordrer i 2015.
Ved en manuel gennemgang af de udleveringssager, der er oprettet i
Justitsministeriets sagsstyringssystem i 2015, ses imidlertid at være udle-
veret 3 danske statsborgere i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. juli
2015.
3.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 860 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg, er Justitsministeriet ikke i besiddelse af statisti-
ske oplysninger for så vidt angår perioden fra den 1. januar 2004 til den
31. december 2005. Tilvejebringelse af sådanne oplysninger vil kræve en
manuel gennemgang af et stort antal sager. Der kan imidlertid henvises til
Justitsministeriets redegørelse af 22. januar 2008 om lovovervågning af
ændring af lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge
og Sverige (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om den europæiske ar-
restordre m.v.), der bl.a. indeholder oplysninger om europæiske arrestor-
drer, som er modtaget i Justitsministeriet i perioden fra den 1. januar 2004
til den 30. september 2007.
Det fremgår bl.a. af redegørelsen, at der i perioden fra den 1. januar 2004
til den 30. september 2007 blev udleveret 76 personer, herunder 15 danske
statsborgere, i medfør af en europæisk arrestordre. Redegørelsen vedlæg-
ges til orientering.
- 111 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0113.png
Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 150
Offentligt
- 112 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0114.png
Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 107
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. august 2015
Politikontoret
Lene Steen
2015-0030-3656
1689333
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 49 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Pernille Breinholdt Mikkelsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 113 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 49 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, hvad der i dansk ret vil foran-
dre sig på menneskehandelsområdet, hvis Danmark tiltræder
aftalen "Danmark i Europol".”
Svar:
1.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 10. december 2014 den politiske
aftale Danmark i Europol. Det følger af aftalen, at aftalepartierne ønsker at
omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Folkeafstemningen om om-
dannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning vil blive afholdt den 3. de-
cember 2015.
Aftalepartierne ønsker ved en omdannelse af retsforbeholdet at sikre, at
Danmark også fremover kan deltage fuldt ud i det europæiske politisamar-
bejde i Europol. Dansk deltagelse i Europol er et vigtigt redskab til be-
kæmpelse af menneskehandel, der i sagens natur er et grænseoverskriden-
de problem. Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet,
der har oplyst følgende:
Menneskehandel er et alvorligt, kompliceret og grænseoverskri-
dende kriminalitetsområde, hvor ofrene oftest befinder sig i en sår-
bar og fastlåst situation, som bevirker, at de er tilbageholdende med
at samarbejde med politiet til en opklaring af sagerne.
Indsatsen mod menneskehandel rettes derfor bl.a. mod bagmændene,
der indgår i internationale kriminelle netværk. I den forbindelse er
det internationale politisamarbejde af stor betydning for en effektiv
efterforskning og retsforfølgning af bagmændene til menneskehan-
del.
Organiseret menneskehandel har gennem en længere årrække været
et prioriteret indsats- og monitoreringsområde for Europol, ligesom
medlemsstaterne i stadig stigende grad anvender Europol til at samle
og udveksle oplysninger om bl.a. menneskehandel.
Rigspolitiet kan således oplyse, at der i 2013 var indsamlet 12.998
oplysninger om personer og genstande relateret til menneskehandel i
Europols Informationssystem (EIS). I 2014 udgjorde antallet 12.662.
Videre kan Rigspolitiet oplyse, at det samlede antal søgninger udført
af medlemsstater i EIS i 2014 udgjorde 367.922, samt at 19 pct. af
disse søgninger kan tilskrives Danmark. Det bemærkes, at hverken
Rigspolitiet eller Europol registrerer, i hvilket omfang søgninger i
EIS er målrettet specifikke kriminalitetstyper, hvorfor Rigspolitiet
ikke har mulighed for at oplyse nærmere om antallet af søgninger i
EIS vedrørende menneskehandel.
- 114 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet deltager i både
det strategiske og operationelle samarbejde i Europol vedrørende or-
ganiseret menneskehandel.
2.
Aftalepartierne blev endvidere den 17. marts 2015 enige om i tilfælde af et
ja til folkeafstemningen at tilvælge 22 eksisterende retsakter på området for
retlige og indre anliggender, herunder menneskehandelsdirektivet.
Menneskehandelsdirektivet har til formål at forbedre forebyggelsen og be-
kæmpelsen af menneskehandel og beskytte ofre for menneskehandel og fast-
sætter minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende menneskehandel der
skal være strafbare og straffene herfor.
Et dansk tilvalg vil medføre, at Danmark skal have samme minimumsregler
som resten af EU med hensyn til afgrænsningen af de strafbare handlinger og
de strafferetlige sanktioner herfor. Da der er tale om minimumsharmonisering,
er der ikke noget til hinder for, at Danmark vælger at kriminalisere de pågæl-
dende handlinger i videre omfang end direktivet krævet. På samme måde kan
Danmark vælge at fastsætte eller opretholde højere strafferammer end dem,
der følger af direktivet.
Som det fremgår af analysen fra marts 2015 af EU-lovgivning omfattet af
retsforbeholdet, vurderes dansk ret at være i overensstemmelse med direktivet
(s. 52 f.). Der udestår imidlertid – som det også fremgår af analysen – enkelte
juridiske overvejelser med henblik på at sikre en fuldt ud korrekt implemente-
ring af direktivet, ligesom et tilvalg vil nødvendiggøre en fortsat prioritering
af de socialfaglige indsatser, som i dag er finansieret via satspuljemidler.
- 115 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål om Europol
- 116 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0118.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199
Offentligt
Retsforbehold
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. oktober 2015
Retsforbehold
Lene Steen
2015-0030-3833
1736379
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 199 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 117 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 199 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvilke tredjelande, private organisatio-
ner og/eller virksomheder, Europol har samarbejdsaftaler om
udveksling af personoplysninger med?”
Svar:
Det følger af artikel 23 i Rådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse af
Den Europæiske Politienhed (Europol), at Europol – hvis det er relevant
for udførelsen af Europols opgaver – kan oprette og vedligeholde samar-
bejdsrelationer med tredjelande og visse organisationer. Sådanne aftaler
kan vedrøre udveksling af personoplysninger, hvis Europol har indgået en
aftale med den pågældende enhed, der gør det muligt at videregive sådan-
ne oplysninger på grundlag af en vurdering af, om denne enhed sikrer et
passende databeskyttelsesniveau.
Europol har indgået aftaler, der giver adgang til udveksling af personop-
lysninger, med en række tredjelande. Det drejer sig om Albanien, Australi-
en, Canada, Colombia, Makedonien, Island, Montenegro, Norge, Serbien,
Schweiz, Liechtenstein, Monaco og USA. Derudover har Europol indgået
en sådan aftale med Interpol.
Europol har ikke indgået aftaler om udveksling af personoplysninger med
private organisationer eller virksomheder.
- 118 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0120.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 198
Offentligt
Retsforbeholdet
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8 oktober 2015
Retsforbeholdet
Tina Chris Mogensen
2015-0030-3831
1736345
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 198 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske af Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 119 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 198 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i kort form redegøre for de senere års EU-
initiativer Vil ministeren i kort form redegøre for de senere års
EU-initiativer på området vedr. terrorisme, herunder eksempler
på EUROPOL-aktiviteter på området?”
Svar:
1.
Indsatsen mod terrorisme, herunder mod foreign fighters, har gennem en
længere periode været et højt prioriteret emne på EU’s dagsorden. EU’s
indsats på området fokuserer navnlig på følgende fire emner:
Øget informationsudveksling
Styrkelse af indsatsen mod online-radikalisering
Øget indsats mod ulovlige skydevåben
Styrket anvendelse af Schengen-grænsekodekset
2.
Som led i styrkelsen af informationsudvekslingen har Europol bl.a. op-
rettet et såkaldt Focal Point om foreign fighters. Der er tale om en fælles
database, hvori medlemsstaterne kan opdatere oplysninger om foreign
fighters eller potentielle foreign fighters. Danmark bidrager med relevante
oplysninger til Focal Point-databasen. Det er bl.a. hensigten, at der gennem
denne database skal indsamles, analyseres og deles informationer på EU-
plan om rekruttering af potentielle foreign terrorist fighters og disses rejse-
ruter.
Der har desuden været et fokus på at vedtage direktivforslaget om oprettel-
se af et europæisk PNR-system. Forhandlingerne om direktivforslaget mel-
lem Europa-Parlamentet og Rådet har længe været blokeret af Europa-
Parlamentet, men ser nu ud til omsider at kunne gå i gang.
Direktivforslaget er omfattet af det danske retsforbehold, og en eventuel
vedtagelse af forslaget vil derfor ikke være bindende for eller finde anven-
delse i Danmark. Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokrater-
ne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blev den 17. marts
2015 enige om i tilfælde af et ja ved folkeafstemningen den 3. december
2015 at tilvælge 22 eksisterende retsakter på området for retlige og indre
anliggender. Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er indstillet på, at
Danmark kan deltage i det kommende EU PNR-system.
- 120 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Endelig var der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. ju-
ni 2015 en drøftelse og understregning af vigtigheden af samarbejdet mel-
lem sikkerheds- og efterretningsmyndigheder, som foregår i regi af Coun-
ter Terrorism Group (CTG), der består af nationale sikkerheds- og efter-
retningstjenester fra EU-landene samt Norge og Schweiz.
3.
EU’s indsats for at forebygge online-radikalisering har bl.a. resulteret i
oprettelsen af en europæisk Internet Referral Unit (EU IRU) under Europol
pr. 1. juli 2015. EU’s indsats på de sociale medier drejer sig – inspireret af
erfaringer fra Storbritannien – navnlig om at styrke samarbejdet med pri-
vate internetudbydere om at spotte og fjerne ulovligt eller skadeligt mate-
riale fra internettet.
Enheden under Europol skal bl.a. koordinere og udveksle identificerings-
opgaver (mærkning) med relevante partnere i forbindelse med onlineind-
hold, der fremmer terrorisme eller ekstremisme. Endvidere skal enheden
sikre, at indberetninger kan gennemføres hurtigt og effektivt og støtte de
kompetente myndigheders efterforskning ved at udføre strategiske og ope-
rationelle analyser. Endelig skal enheden fungere som et europæisk ek-
spertisecenter. Enheden etableres i 3 faser fra den 1. juli 2015, hvor en så-
kaldt ”pilot fase” indledes, og til den 1. juli 2016, hvor enheden forventes
at være fuldt operationsdygtig. Beslutningen om at oprette enheden blev
truffet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015.
Herudover fokuserer EU’s indsats på området også på at skabe såkaldte
modnarrativer, der imødegår ekstremistiske budskaber på internettet. Der
er i den forbindelse oprettet en særlig enhed (Syria Strategic Communica-
tions Team (SSCAT)), der skal bistå medlemslandene med at udarbejde al-
ternative fortællinger til ekstremistiske budskaber. Samarbejdet med
SSCAT er forankret i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
4.
EU’s indsats mod illegale skydevåben foregår i regi af Europol, hvor der
bl.a. er oprettet et såkaldt Focal Point on Firearms med deltagelse fra 25
lande. Focal Point on Firearms er en efterretningsdatabase, hvor alle op-
lysninger om illegale våben opdateres og analyseres. Indsatsen mod ulov-
lige skydevåben foregår endvidere gennem EMPACT (European Multidi-
sciplinary Platform Against Criminal Threats), hvor 13 lande deltager.
EMPACT er ligeledes oprettet i regi af Europol. Danmark deltager i begge
samarbejder.
- 121 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0123.png
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev der
vedtaget konklusioner om en fornyet strategi for Den Europæiske Unions
indre sikkerhed for 2015-2020. I strategien opfordres Kommissionen til
snarest muligt at styrke lovrammen vedrørende skydevåben, bl.a. gennem
solide minimumsstandarder for deaktivering af skydevåben og hurtig revi-
sion af direktiv 2008/51/EF om skydevåben. Det forventes, at der – som
opfølgning herpå – vil blive forelagt rådskonklusioner om bl.a. indførelse
af nye regler for deaktivering af skydevåben på det kommende rådsmøde
(retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015. Endvidere forventes
Rådet at opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag om revision af
skydevåbendirektivet senest primo 2016.
5.
I forhold til tiltag, der skal styrke anvendelsen af Schengen-
grænsekodekset, bemærkes indledningsvis, at emnet hører under Udlæn-
dinge, Integrations- og Boligministeriets ressortansvar.
Justitsministeriet kan dog oplyse, at det fremgår af stats- og regeringsche-
fernes erklæring vedtaget på Det Europæiske Råd (DER) den 12. februar
2015, at de eksisterende Schengen-regler skal anvendes fuldt ud med hen-
blik på at styrke og modernisere kontrollen ved de ydre grænser, at man er
enige om omgående at foretage systematiske og koordinerede kontroller af
personer med ret til fri bevægelighed i databaser af relevans for terrorbe-
kæmpelsen på basis af fælles risikoindikatorer, og at behovet for at ændre
Schengen-grænsekodekset for at muliggøre permanent systematisk kontrol
af personer med ret til fri bevægelighed ved EU’s ydre grænser skal over-
vejes.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at Kommissionen i samarbejde med
medlemsstaterne, Den Fælles Udenrigstjeneste, relevante EU-agenturer og
under inddragelse af Europol har udarbejdet et fælles sæt risikoindikatorer
til brug for medlemsstaternes grænsekontrol. Listen med risikoindikatorer
er distribueret til medlemsstaternes grænsevagter med henblik på at styrke
grænsevagternes mulighed for at identificere potentielle foreign terrorist
fighters. Listen er udarbejdet på baggrund af input fra flere medlemslande
om, hvilke særlige kendetegn der gør sig gældende i forhold til foreign ter-
rorist fighters.
- 122 -
4
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0124.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197
Offentligt
Retsforbehold
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2015
Retsforbehold
Tina Chris Mogensen
2015-0030-3830
1736339
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 197 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske af Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 123 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 197 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i kort form redegøre for de senere års EU-
initiativer på området vedr. rocker- og bandekriminalitet, her-
under eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området?”
Svar:
1.
Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 8. november 2010 kon-
klusioner om fastlæggelse og gennemførelse af en flerårig EU-
politikcyklus for grov international og organiseret kriminalitet med henblik
på at tackle de vigtigste kriminalitetstrusler, som påvirker EU, på en sam-
menhængende og metodisk måde gennem det bedst mulige samarbejde
mellem de relevante tjenester i medlemsstaterne, EU-institutionerne og
EU-agenturerne samt relevante tredjelande og organisationer. Den gæl-
dende politikcyklus, der løber i perioden fra 2014 til 2017, fokuserer på en
række kriminalitetsprioriteter, som er fastsat på baggrund af EU’s trussels-
vurdering fra 2013 af grov og international kriminalitet (EU SOCTA 2013)
og vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013.
Kriminalitet begået af rocker- og bandemiljøet er ikke omfattet af de nu-
værende kriminalitetsprioriteter. Det fremgår imidlertid af Rådets konklu-
sioner fra juni 2013, at medlemsstaterne i forbindelse med arbejdet med
politikcyklussen – i det omfang det skønnes relevant – skal fokusere på
bl.a. organiserede motorcykelbander i forbindelse med håndtering af alle
former for grov og organiseret kriminalitet.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Europols indsats i forhold til rocker- og bandekriminalitet
skal ses i sammenhæng med, at kriminalitetsområdet indtil vi-
dere kun er blevet indberettet til Europol som et større problem
af et mindre antal af EU's medlemslande, herunder bl.a. Dan-
mark. Europol har dog på det seneste i et antal rapporter hen-
ledt medlemslandenes opmærksomhed på, at det er et miljø,
hvori der ses en markant udvikling.
Rigspolitiet kan herefter oplyse, at Europol med henblik på at
understøtte disse medlemslandenes indsats mod rocker- og
bandekriminalitet har oprettet projektet Focal Point Monitor.
Projektet indsamler og analyserer systematisk data til brug for
de berørte medlemslandes indsats i forbindelse med koordine-
ring af de efterforskningsmæssige og forebyggende indsatser i
forbindelse med arrangementer, hvori udenlandske medlemmer
af rocker- og bandemiljøet deltager.
- 124 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
I 2012 registrerede projektet i den forbindelse 31 sammenfald
mellem de oplysninger, som medlemslandene har indberettet,
f.eks. oplysninger om gerningspersoner, anvendt udstyr eller
modus. Tilsvarende registrerede projektet i 2013 og 2014 hen-
holdsvis 12 og 32 sammenfald. Samtidig understøttede projek-
tet i 2014 17 operationer i medlemslandene.
Europols Informationssystem (EIS) indeholder ikke særskilt
statistik vedrørende kriminalitet, der kan sættes i forbindelse
med rocker- og bandemiljøet.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet deltager i
både det strategiske og det operative samarbejde i Europol
vedrørende rocker- og bandekriminalitet.”
For en mere generel beskrivelse af Europols virksomhed henvises til
Justitsministeriets tidligere besvarelse af 1. september 2014 af spørgsmål
nr. 1336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Der kan endvidere henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
191 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg for så vidt angår det samlede
antal søgninger i Europols Informationssystem (EIS).
- 125 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0127.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 196
Offentligt
Retsforbehold
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2015
Retsforbehold
Tina Chris Mogensen
2015-0030-3829
1736314
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 196 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske af Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 126 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 196 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i kort form redegøre for de senere års EU-
initiativer Vil ministeren i kort form redegøre for de senere års
EU-initiativer på området vedr. omrejsende kriminelle, herun-
der eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området?”
Svar:
1.
Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 8. november 2010 kon-
klusioner om fastlæggelse og gennemførelse af en flerårig EU-
politikcyklus for grov international og organiseret kriminalitet med henblik
på at tackle de vigtigste kriminalitetstrusler, som påvirker EU, på en sam-
menhængende og metodisk måde gennem det bedst mulige samarbejde
mellem de relevante tjenester i medlemsstaterne, EU-institutionerne og
EU-agenturerne samt relevante tredjelande og organisationer. Den gæl-
dende politikcyklus, der løber i perioden fra 2014 til 2017, fokuserer på en
række kriminalitetsprioriteter, som er fastsat på baggrund af EU’s trussels-
vurdering fra 2013 af grov og international kriminalitet (EU SOCTA 2013)
og vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013. En
af disse kriminalitetsprioriteter er organiseret berigelseskriminalitet begået
af omrejsende kriminelle grupper.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Bekæmpelse af kriminalitet begået af omrejsende kriminelle
har i flere år været et prioriteret indsats- og monitoreringsom-
råde for Europol ligesom medlemslandene i stigende grad har
anvendt Europol-samarbejdet til at indsamle og udveksle op-
lysninger om omrejsende kriminelle.
Med henblik på at understøtte medlemslandenes indsats mod
omrejsende kriminelle har Europol oprettet en række analyse-
databaser, herunder projektet Focal Point Furtum og Focal Po-
int Terminal.
I forhold til projektet Focal Point Furtum kan Rigspolitiet op-
lyse, at projektet systematisk indsamler og analyserer data i
forhold omrejsende kriminelle grupperinger, der begår omfat-
tende røverier, indbrud, organiseret tyveri samt kriminalitet
mod ældre personer, til brug for generelle situationsrapporter
om kriminalitetens omfang, modus mv. samt konkrete efter-
forskninger i medlemslandene.
- 127 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
I 2012 registrerede projektet 58 sammenfald mellem de oplys-
ninger, som medlemslandene har indberettet, f.eks. oplysninger
om gerningspersoner, anvendt udstyr eller modus. Tilsvarende
registrerede projektet i 2013 og 2014 henholdsvis 40 og 87
sammenfald. Samtidig understøttede projektet i 2014 37 opera-
tioner i medlemslandene.
I forhold til medlemslandenes brug af Europols Informations-
system (EIS) i forbindelse med omrejsende kriminelle kan
Rigspolitiet oplyse, at der ved udgangen af 2012 var indsamlet
oplysninger om 23.258 personer og genstande i kategorien rø-
veri, hvor omrejsende kriminelles primære kriminalitet regi-
streres, mens antallet ved udgangen af 2014 udgjorde 48.017
personer og genstande.
Det bemærkes, at omrejsende kriminelle kan være registreret i
forbindelse med andre typer af kriminalitet end de nævnte.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet deltager i
både det strategiske og det operative samarbejde i Europol
vedrørende omrejsende kriminelle.”
For en mere generel beskrivelse af Europols virksomhed henvises til
Justitsministeriets tidligere besvarelse af 1. september 2014 af spørgsmål
nr. 1336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Der kan endvidere henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
191 og 195 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg for så vidt angår det
samlede antal søgninger i Europols Informationssystem (EIS) og cyber-
kriminalitet.
- 128 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0130.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195
Offentligt
Retsforbehold
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2015
Retsforbehold
Tina Chris Mogensen
2015-0030-3828
1736300
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 195 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske af Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 129 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 195 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i kort form redegøre for de senere års EU-
initiativer på området vedr. cyberkriminalitet, herunder eksem-
pler på EUROPOL-aktiviteter på området?”
Svar:
1.
Europa-Parlamentets og Rådet vedtog den 12. august 2013 direktiv
2013/40/EU om angreb på informationssystemer.
Cybercrimedirektivet erstatter Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA af
24. februar 2005 om angreb på informationssystemer. Rammeafgørelsen
blev sammen med Europarådets konvention om IT-kriminalitet fra 2001
gennemført i dansk ret ved lov nr. 352 af 19. maj 2004 om ændring af
straffeloven mv.
Direktivet har til formål at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning i forhold til rammeafgørelsen, idet det er af
afgørende betydning for borgere, virksomheder og samfundet i øvrigt, at
der er tillid til informationssystemers funktionsdygtighed og sikkerhed. Di-
rektivet indeholder minimumsregler om afgrænsningen af de handlinger
vedrørende cybercrime, der skal være strafbare. Det drejer sig bl.a. om
ulovlig adgang til informationssystemer, ulovlige indgreb i informations-
systemer, ulovlige indgreb i data og ulovlig opfangning, herunder medvir-
ken hertil og forsøg herpå. Direktivet fastsætter endvidere regler om sank-
tioner for strafbare handlinger omfattet af direktivet i relation til både fysi-
ske og juridiske personer, regler om straffemyndighed og regler om ud-
veksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. Derudover viderefører
direktivet allerede eksisterende informationsudveksling og indsamling af
statistik i det bestående netværk af kontaktpunkter, der er etableret i regi af
Europarådet, og som Danmark allerede deltager i. Efter direktivet skal ha-
steanmodninger mellem EU-medlemsstater håndteres inden for 8 timer.
Cybercrimedirektivet er vedtaget med hjemmel i Traktatens artikel 83, stk.
1. Danmark deltager på grund af retsforbeholdet derfor ikke i direktivet.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti blev den 17. marts 2015 enige om i til-
fælde af et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015 at tilvælge 22
eksisterende retsakter på området for retlige og indre anliggender, herun-
der cybercrimedirektivet.
- 130 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
2.
Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 8. november 2010 kon-
klusioner om fastlæggelse og gennemførelse af en flerårig EU-
politikcyklus for grov international og organiseret kriminalitet med henblik
på at tackle de vigtigste kriminalitetstrusler, som påvirker EU, på en sam-
menhængende og metodisk måde gennem det bedst mulige samarbejde
mellem de relevante tjenester i medlemsstaterne, EU-institutionerne og
EU-agenturerne samt relevante tredjelande og organisationer. Den gæl-
dende politikcyklus, der løber i perioden fra 2014 til 2017, fokuserer på en
række kriminalitetsprioriteter, som er fastsat på baggrund af EU’s trussels-
vurdering fra 2013 af grov og international kriminalitet (EU SOCTA 2013)
og vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013. En
af disse kriminalitetsprioriteter er organiseret IT-kriminalitet, herunder be-
talingskortsvindel og seksuelt misbrug af børn online.
3.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Bekæmpelse af forskellige former for cyberkriminalitet har i
en længere årrække været et prioriteret indsats- og monitore-
ringsområde for Europol, ligesom medlemslandene i stigende
grad har anvendt Europol-samarbejdet til at indsamle og ud-
veksle oplysninger om cyberkriminalitet.
Med henblik på at understøtte medlemslandenes indsats mod
cyberkriminalitet oprettede Europol i 2013 European Cyber
crime Centre (EC3). EC3 bistår medlemslandene i forbindelse
med forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet via internet-
tet, herunder f.eks. online seksuelt misbrug af børn og en ræk-
ke former for berigelseskriminalitet. Herudover bistår EC3
medlemslandene med forebyggelse og bekæmpelse af angreb
mod IT strukturer og informationssystemer – såkaldte cyberat-
tacks – og hacking.
Arbejdet i EC3 understøttes af flere projekter, herunder bl.a.
projektet Focal Point Terminal, projektet Focal Point Cyborg
og Projektet Focal Point Twins.
I forhold til projektet Focal Point Terminal kan Rigspolitiet op-
lyse, at projektet systematisk indsamler og analyserer oplys-
ninger vedrørende kriminelle netværk, der er involveret i be-
drageri med kreditkort til brug for generelle situationsrapporter
om kriminalitetens omfang, modus mv. samt konkrete efter-
forskninger i medlemslandene.
I 2012 registrerede projektet 93 sammenfald mellem de oplys-
ninger, som medlemslandene har indberettet, f.eks. oplysninger
- 131 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
om gerningspersoner, anvendt udstyr og modus. Tilsvarende
registrerede projektet i 2013 og 2014 henholdsvis 222 og 172
sammenfald.
Samtidig har projektet i 2014 understøttet 31 operationer i
medlemslandene, herunder en spansk og bulgarsk operation
mod organiserede kriminelle netværk, der var involveret i kre-
ditkortbedrageri og tyveri fra hæveautomater. Europol bistod
med bl.a. ”on the spot” tilstedeværelse ved operationerne med
direkte adgang til oplysninger i Focal Point Terminal. Operati-
onen medførte bl.a. afdækning af otte laboratorier indeholden-
de kortlæsere samt data fra kopierede kreditkort.
Projektet Focal Point Cyborg indsamler og analyserer systema-
tisk oplysninger vedrørende kriminelle netværk, der er involve-
ret i organiseret kriminalitet i relation til internet og informati-
ons- og kommunikationsteknologi med økonomisk vinding for
øje, herunder hacking og computerrelateret bedrageri.
I 2012 har projektet registreret 14 sammenfald mellem de op-
lysninger, som medlemslandene har indberettet, f.eks. oplys-
ninger om gerningspersoner, anvendt udstyr og modus. Tilsva-
rende har projektet i 2013 og 2014 registreret henholdsvis 43
og 47 sammenfald. Samtidig understøttede projektet i 2014 48
operationer i medlemslandene.
Herudover bistod Europol og FBI i november 2014 en række
medlemslande i en Joint Action Day mod det såkaldte TOR
netværk. Operationen medførte bl.a. beslaglæggelse af bitcoins
til en værdi af ca. 1 million US dollar og ca. 180.000 Euro.
I forhold til medlemslandenes brug af Europols Informations-
system (EIS) i forbindelse med cyberkriminalitet kan Rigspoli-
tiet oplyse, at der ved udgangen af 2012 var indsamlet oplys-
ninger om 2.182 personer og genstande relateret til ”computer
crime”, mens antallet ved udgangen af 2014 udgjorde 5.170
personer og genstande.
Det bemærkes, at cyberkriminalitet kan være begået i forbin-
delse med andre typer af kriminalitet end de nævnte.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet deltager i
både det strategiske og det operative samarbejde i Europol
vedrørende cyberkriminalitet.”
For en mere generel beskrivelse af Europols virksomhed henvises til
Justitsministeriets tidligere besvarelse af 1. september 2014 af spørgsmål
nr. 1336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
- 132 -
4
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Der kan endvidere henvises til den samtidig besvarelse af spørgsmål nr.
191 og 194 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg for så vidt angår det
samlede antal søgninger i Europols Informationssystem (EIS) og online
seksuelt misbrug af børn.
- 133 -
5
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0135.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194
Offentligt
Retsforbehold
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2015
Retsforbehold
Tina Chris Mogensen
2015-0030-3827
1736291
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 194 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske af Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 134 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 194 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i kort form redegøre for de senere års EU-
initiativer på området vedr. misbrug af børn, herunder eksem-
pler på EUROPOL-aktiviteter på området?”
Svar:
1.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 13. december 2011 direktiv
2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af
børn og børnepornografi.
Direktivet erstatter Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december
2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.
De lovændringer, der var nødvendige for, at Danmark kunne deltage i ved-
tagelsen af rammeafgørelsen, blev gennemført ved lov nr. 228 af 2. april
2003 om ændring af straffeloven mv.
Direktivet har til formål at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om seksuelt misbrug af børn i forhold til
rammeafgørelsen. Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke hand-
linger der skal være strafbare. Det drejer sig om seksuelt misbrug og sek-
suel udnyttelse af børn, børnepornografi og hvervning af børn til seksuelle
formål. Direktivet fastsætter endvidere regler om sanktioner for handlin-
gerne omfattet af direktivet. Direktivet indeholder endvidere regler om fo-
rebyggelse og efterforskning af de omfattede strafbare handlinger samt om
beskyttelse og bistand til ofrene herfor.
Direktivet om seksuelt misbrug af børn er vedtaget med hjemmel i Trakta-
tens artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1. Danmark deltager på grund af
retsforbeholdet derfor ikke i direktivet.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti blev den 17. marts 2015 enige om i til-
fælde af et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015 at tilvælge 22
eksisterende retsakter på området for retlige og indre anliggender, herun-
der direktivet om seksuelt misbrug af børn.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Bekæmpelse af misbrug af børn, herunder online seksuelt
misbrug af børn, har i en længere årrække år været et priorite-
- 135 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
ret indsats- og monitoreringsområde for Europol, ligesom med-
lemslandene i væsentlig forøget omfang har anvendt Europol-
samarbejdet til at indsamle og udveksle oplysninger om seksu-
elt misbrug af børn.
Med henblik på at understøtte medlemslandenes indsats mod
misbrug af børn oprettede Europol i 2001 projektet Focal Point
TWINS, der systematisk indsamler og analyserer oplysninger
til brug for generelle situationsrapporter om kriminalitetens
omfang, modus mv. samt konkrete efterforskninger i medlems-
landene. Projektet understøtter tillige medlemslandenes fælles
operationer og samarbejde vedrørende identifikation af ofre.
Europols medlemslande og visse tredjelande kan således tillige
indberette oplysninger om ofre til projektet.
I 2012 registrerede projektet 33 sammenfald mellem de oplys-
ninger, som medlemslandene havde indberettet, f.eks. oplys-
ninger om gerningspersoner, anvendt udstyr og modus. Tilsva-
rende blev der i 2013 og 2014 registreret henholdsvis 30 og
330 sammenfald mellem de indberettede oplysninger.
Samtidig understøttede projektet i 2014 25 operationer i med-
lemslandene, herunder bl.a. en koordineret aktion mellem flere
medlemslande mod producenter af online seksuelt misbrug af
børn, der havde specialiseret sig i udnyttelse af socialt og øko-
nomisk sårbare børn. Aktionen medførte anholdelser i Tjekki-
et, Frankrig, Spanien, Irland og Sverige, ligesom et større antal
DVD film og mere end 450.000 filer blev beslaglagt med hen-
blik på nærmere efterforskning.
Videre kan Rigspolitiet oplyse, at Europol i 2012 iværksatte
den operation, der fortsat har til formål at øge udveksling af
oplysninger om (mistænkte) personer, der har begået sexfor-
brydelser mod børn via Europols Informationssystem (EIS).
Ved udgangen af 2012 var der således indsamlet oplysninger
om 146 personer og genstande relateret til seksuelt misbrug af
børn, mens antallet ved udgangen 2014 udgjorde 6.608 perso-
ner og genstande.
Endelig fungerer Europol som kontaktpunkt til medlemslande-
ne i forhold til oplysninger om online seksuelt misbrug af børn,
der modtages fra de amerikanske myndigheder via den ameri-
kanske NGO National Center for Missing and Exploited Chil-
dren (NCMEC). Der er i 2015 set en markant stigning i antallet
af indberetninger via dette samarbejde.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet deltager i
både det strategiske og det operative samarbejde i Europol
vedrørende bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.”
3
- 136 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
For en mere generel beskrivelse af Europols virksomhed henvises til
Justitsministeriets tidligere besvarelse af 1. september 2014 af spørgsmål
nr. 1336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Der kan endvidere henvises til den samtidig besvarelse af spørgsmål nr.
191 og 195 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg for så vidt angår det
samlede antal søgninger i Europols Informationssystem (EIS) samt EU’s
politikcyklus i forhold til organiseret IT-kriminalitet, herunder børneporno.
- 137 -
4
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0139.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193
Offentligt
Retsforbehold
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2015
Retsforbehold
Tina Chris Mogensen
2015-0030-3826
1736283
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 193 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske af Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 138 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 193 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i kort form redegøre for de senere års EU-
initiativer på området vedr. beskyttelse af ofre for kriminalitet,
herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området?”
Svar:
1.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 25. oktober 2012 direktiv
2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn
til rettigheder, støtte og beskyttelse.
Offerdirektivet erstatter Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA af 15.
marts 2001 om ofres stilling i forbindelse med straffesager.
Direktivet har til formål at sætte rammer for myndigheders behandling af
ofre for kriminalitet og sikre, at ofret får passende information, støtte og
beskyttelse og kan deltage i straffesagen. Direktivet indeholder minimums-
regler om information og støtte til ofre, herunder om ofres ret til at modta-
ge en række nærmere opregnede oplysninger, om ofres rettigheder i for-
bindelse med anmeldelse, om ofres ret til at få information om sagen og
om ofres ret til tolkning og oversættelse. Direktivet indeholder endvidere
regler om ofres ret til at deltage i straffesager, herunder om ret til at blive
hørt under straffesagen og fremlægge beviser, om rettigheder i forbindelse
med afgørelser om ikke at rejse tiltale og om ret til erstatning. Endelig in-
deholder direktivet nærmere regler om beskyttelse af ofre og anerkendelse
af ofre med særlige beskyttelsesbehov
Offerdirektivet er vedtaget med hjemmel i Traktatens artikel 82, stk. 2.
Danmark deltager på grund af retsforbeholdet derfor ikke i direktivet.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti blev den 17. marts 2015 enige om i til-
fælde af et ja til folkeafstemningen den 3. december 2015 at tilvælge 22
eksisterende retsakter på området for retlige og indre anliggender. Aftale-
partierne blev samtidig enige om ikke at tilvælge offerdirektivet, idet et
tilvalg vurderes at formalisere procedurer, som i dag fungerer i praksis i
Danmark. Direktivet går endvidere på en række punkter videre, end gæl-
dende dansk lovgivning hidtil har gjort af retssikkerhedsmæssige grunde.
Partierne er dog enige om at drøfte, om der er dele af offerdirektivet, som
skal gennemføres i dansk lov.
- 139 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Europol har ikke aktiviteter rettet specifikt mod beskyttelse af
ofre for kriminalitet.
Europols medlemslande samt visse tredjelande har imidlertid
mulighed for at indberette oplysninger om ofre for kriminalitet
til flere af Europols såkaldte focal point projekter, der systema-
tisk indsamler og analyserer oplysninger til brug for bekæm-
pelse af nogle nærmere udpegede kriminalitetsområder, herun-
der bl.a. projekterne Focal Point Phoenix vedrørende menne-
skehandel og Focal Point Twins vedrørende børnepornografi.”
For en mere generel beskrivelse af Europols virksomhed henvises til
Justitsministeriets tidligere besvarelse af 1. september 2014 af spørgsmål
nr. 1336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Der kan endvidere henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
191 og 194 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg for så vidt angår ofre
for menneskehandel og ofre for seksuelt misbrug.
- 140 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0142.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192
Offentligt
Retsforbehold
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2015
Retsforbehold
Tina Chris Mogensen
2015-0030-3825
1736277
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 192 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske af Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 141 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 192 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i kort form redegøre for de senere års EU-
initiativer på området vedr. bekæmpelse af pirateri, herunder
eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
udtalelser fra henholdsvis Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Rigs-
advokaten og Rigspolitiet.
Udenrigsministeriet har oplyst følgende:
”EU gennemfører kapacitetsopbygning i forhold til imødegåel-
se af pirateri og væbnet røveri til søs. Det drejer sig blandt an-
det om den civile EUCAP NESTOR mission, som gennemfø-
rer indsatser inden for kapacitetsopbygning på Afrikas Horn af
kystvagtsfunktioner samt retssektoren.
Desuden bidrager EU til maritim kapacitetsopbygning i Vest-
afrika ved støtte til Yaoundé-processen, som søger at styrke
regionens evne til at håndtere maritim kriminalitet, herunder
også pirateri og væbnet røveri til søs.
Endelig har EU udfærdiget en strategi for maritim sikkerhed,
som skaber en fælles ramme for alle relevante myndigheder og
dermed sikrer udvikling af sammenhængende politikker og
indsatser over for maritime trusler som f.eks. pirateri.”
Forsvarsministeriet har oplyst følgende:
”EU bidrager både til søs og på landjorden til kampen mod pi-
rateri.
Til søs sker det gennem EU’s anti-piraterioperation ATA-
LANTA, som opererer ud for Afrikas Horn og i den vestlige
del af Det Indiske Ocean. Operationen, der blev etableret i
2008, har til formål blandt andet at forhindre piratangreb og
beskytte den civile skibsfart samt monitorere fiskeriet omkring
Somalia. Grundet forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i
EU’s militære indsats mod pirateri.”
Rigsadvokaten har oplyst, at Rigsadvokaten har indhentet en udtalelse fra
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, der
har oplyst følgende:
2
- 142 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
”Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet (SØIK) kan oplyse, at ud over Europol er en række
initiativer iværksat via Eurojust, der blev oprettet i 2002 med
det formål at fremme og forbedre koordineringen og samarbej-
det mellem de nationale myndigheder på det retlige niveau i
bekæmpelsen af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet i
EU.
Eurojust oprettede i 2012 et såkaldt Contact Point Maritime Pi-
racy, der fungerer som facilitator for samarbejde mellem de
enkelte medlemslande i sager om strafferetlig forfølgning af
pirateri.
I regi af Eurojust er endvidere afholdt en række såkaldte Coor-
dination Meetings med deltagelse af repræsentanter fra politi
og anklagemyndighed i de enkelte medlemslande, der direkte
er involveret i efterforskning og retsforfølgning af pirateri.
Danmark har været repræsenteret ved SØIK. Formålet med
møderne – ud over generel information om pirateribekæmpelse
– var at informere om konkrete sager, der verserer i de enkelte
lande med henblik på at identificere sammenfaldende efter-
forskninger og mulighederne for at udveksle bevismateriale.
Disse møder er nu egentlige årlige møder mellem anklagere og
efterforskere, der beskæftiger sig med piratbekæmpelse i de
enkelte medlemslande. Deltagerne fungerer som uformelle na-
tionale kontaktpersoner.
SØIK har på baggrund af ovennævnte møder indgået samar-
bejde med Belgien, Tyskland og Holland og har bidraget med
oplysninger til konkrete efterforskninger i de pågældende lan-
de.
Derudover har Eurojust generelt mulighed for at facilitere op-
rettelsen af fælles efterforskningshold bestående af efterforske-
re og anklagere fra to eller flere medlemsstater, såkaldte Joint
Investigation Teams (JIT). Denne mulighed er også anvendt
inden for piratbekæmpelse. SØIK har indtil nu ikke deltaget i
en JIT.
Endelig udgiver Eurojust løbende ”Maritime Piracy Judicial
Monitor”, som er en rapport indeholdende juridiske afhandlin-
ger vedrørende pirateri, regler om bevisudveksling, seneste
retsafgørelser og udvikling i konkrete sager samt statistiske op-
lysninger.”
Rigsadvokaten har endvidere indhentet en udtalelse fra det danske nationa-
le medlem af Eurojust, der har oplyst følgende:
”… Min udtalelse vedrører [..] aktiviteter, som Eurojust har
startet. Eurojust er kompetent, for så vidt angår koordinering
- 143 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
og bistand til strafferetligt samarbejde mellem EU-staternes
kompetente retlige myndigheder, i sager om organiseret og an-
den alvorlig kriminalitet.
På den baggrund har Eurojust været involveret i sager om pira-
teri siden 2009. Hovedfokus har været pirateri ud for Somalia.
På hollandsk initiativ har der været holdt adskillige koordine-
ringsmøder hos Eurojust, hvor repræsentanter for politi og an-
klagemyndighed for et stort antal medlemsstater samt for stater
uden for EU har deltaget. Møderne har haft til formål med ud-
gangspunkt i konkrete sager at identificere og drøfte juridiske
og praktiske problemer i forhold til efterforskning og retsfor-
følgning i piraterisager. I 2014 blev det det besluttet at holde et
årligt taktisk møde hos Eurojust om pirateri. Første møde blev
afholdt i 2015.
Herudover har Eurojust ydet støtte til det første europæiske
fælles efterforskningshold i en piraterisag, ligesom Eurojust,
blandt andet med udgangspunkt i den informationsudveksling
der er sket på de nævnte møder, har udgivet to rapporter med
titlen ” Maritime Piracy Judicial Monitor” i henholdsvis sep-
tember 2013 og april 2015. Rapporterne indeholder gennem-
gang af lovgivningen i en række stater, oplysninger om rets-
praksis og om seneste udviklingstendenser mv.
Eurojust samarbejder på dette område med en række stater
uden for EU samt med internationale organisationer, navnlig
Interpol og Europol.
Dansk politi og anklagemyndighed har deltaget i Eurojusts ak-
tiviteter på pirateriområdet, dog ikke i det fælles efterforsk-
ningshold.”
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Europol med henblik på at under-
støtte medlemslandenes indsats imod pirateri i 2011 oprettede
projektet Focal Point Maritime Piracy. Projektet indsamler og
analyserer systematisk data til brug for generelle situationsrap-
porter om kriminalitetens omfang, modus mv. samt konkrete
efterforskninger.
I 2012 blev der registreret 39 sammenfald mellem de oplys-
ninger, som medlemslandene havde indberettet til projektet
f.eks. oplysninger om gerningspersoner, anvendt udstyr eller
modus. I 2013 og 2014 blev der tilsvarende registreret hen-
holdsvis 30 og 1 sammenfald.
I 2014 understøttede Europol 5 operationer i medlemslandene
som led i indsatsen mod pirateri.
- 144 -
4
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet deltager i
både det strategiske og det operative samarbejde i Europol
vedrørende pirateri.”
For en mere generel beskrivelse af Europols virksomhed henvises i øvrigt
til Justitsministeriets besvarelse af 1. september 2014 af spørgsmål nr.
1336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
- 145 -
5
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0147.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191
Offentligt
Retsforbehold
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2015
Retsforbehold
Tina Chris Mogensen
2015-0030-3824
1735985
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 191 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske af Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 146 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 191 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i kort form redegøre for de senere års EU-
initiativer på området vedr. menneskehandel, herunder eksem-
pler på EUROPOL-aktiviteter på området?”
Svar:
1.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 5. april 2011 direktiv
2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og be-
skyttelse af ofrene herfor.
Menneskehandelsdirektivet
erstatter
Rådets
rammeafgørelse
2002/629/RIA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel.
Direktivet har til formål at forbedre forebyggelsen og bekæmpelsen af
menneskehandel og beskytte ofre for menneskehandel. Direktivet indehol-
der derfor minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende menneske-
handel der skal være strafbare. Direktivet fastsætter endvidere regler om
sanktioner for strafbare handlinger i relation til både fysiske og juridiske
personer. Direktivet fastsætter desuden regler om straffemyndigheder, reg-
ler om efterforskning og retsforfølgning af sager om menneskehandel samt
regler om bistand og støtte, herunder juridisk bistand, der skal ydes til ofre
for menneskehandel. Endelig indeholder direktivet regler om medlemssta-
ternes forebyggende indsats.
Menneskehandelsdirektivet er vedtaget med hjemmel i Traktatens artikel
82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1. Danmark deltager på grund af retsforbehol-
det derfor ikke i direktivet.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti blev den 17. marts 2015 enige om i til-
fælde af et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015 at tilvælge 22
eksisterende retsakter på området for retlige og indre anliggender, herun-
der menneskehandelsdirektivet.
2.
Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 8. november 2010 kon-
klusioner om fastlæggelse og gennemførelse af en flerårig EU-
politikcyklus for grov international og organiseret kriminalitet med henblik
på at tackle de vigtigste kriminalitetstrusler, som påvirker EU, på en sam-
menhængende og metodisk måde gennem det bedst mulige samarbejde
2
- 147 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
mellem de relevante tjenester i medlemsstaterne, EU-institutionerne og
EU-agenturerne samt relevante tredjelande og organisationer.
Den gældende politikcyklus, der løber i perioden fra 2014 til 2017, fokuse-
rer på en række kriminalitetsprioriteter, som er fastsat på baggrund af EU’s
trusselsvurdering fra 2013 af grov og international kriminalitet (EU SOC-
TA 2013) og vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni
2013. En af disse kriminalitetsprioriteter er organiseret menneskehandel.
3.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Bekæmpelse af menneskehandel har gennem en længere år-
række været et prioriteret indsats- og monitoreringsområde for
Europol, ligesom medlemslandene i stigende grad har anvendt
Europol-samarbejdet til at indsamle og udveksle oplysninger
om menneskehandel.
Med henblik på at understøtte medlemslandenes indsats mod
menneskehandel har Europol bl.a. oprettet projektet Focal Po-
int Phoenix. Projektet indsamler og analyserer systematisk data
i forhold gerningspersoner og ofre, der kan sættes i forbindelse
med menneskehandel til brug for generelle situationsrapporter
om kriminalitetens omfang, modus mv. samt konkrete efter-
forskninger i medlemslandene.
I 2012 registrerede projektet 60 sammenfald mellem de oplys-
ninger, som medlemslandene havde indberettet vedrørende
menneskehandel, f.eks. oplysninger om gerningspersoner, an-
vendt udstyr eller modus. I 2013 og 2014 blev der tilsvarende
registreret henholdsvis 147 og 136 sammenfald.
Samtidig understøttede projektet 48 operationer i medlemslan-
dene i 2014, herunder bl.a. i Østrig, Rumænien og Frankrig,
hvor Europol bistod med bl.a. ”on the spot” tilstedeværelse ved
operationerne med direkte adgang til oplysningerne i Focal Po-
int Phoenix.
Videre kan Rigspolitiet oplyse, at Europol i 2014 understøttede
flere medlemslande i en fælles operation mod nigerianske
menneskehandelsnetværk, der opererede i prostitutionsmiljøet.
Operationen medførte, at et større antal mulige bagmænd og
ofre for menneskehandel blev identificeret.
Herudover koordinerede Europol i september 2014 en større
operation, der var rettet mod organiserede kriminelle netværk,
der opererede i EU. Samtlige medlemslande samt USA,
Schweiz, Australien, Norge, Serbien og Colombia deltog i ope-
- 148 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
rationen, der forløb i perioden 15. september til 23. september
2014.
I forbindelse med operationen blev der foretaget 1.027 anhol-
delser, ligesom et antal mindreårige ofre for menneskehandel
blev identificeret. Der blev herudover beslaglagt 599 kilo ko-
kain, 200 kilo heroin og 1,3 tons hash.
I forhold til medlemslandenes brug af Europols Informations-
system (EIS) i forbindelse med menneskehandel kan Rigspoli-
tiet oplyse, at der ved udgangen af 2012 var indsamlet oplys-
ninger om 9.275 personer og genstande relateret til menneske-
handel i EIS, mens antallet ved udgangen af 2014 udgjorde
12.662.
I samme periode foretog medlemslandene samlet ca. 306.000
søgninger i EIS i 2012, ca. 321.000 søgninger i 2013 og ca.
368.000 søgninger i 2014. Det bemærkes, at hverken Rigspoli-
tiet eller Europol registrerer, i hvilket omfang søgninger i EIS
er målrettet specifikke kriminalitetstyper, hvorfor Rigspolitiet
ikke har mulighed for at oplyse nærmere om antallet af søg-
ninger i EIS relateret til menneskehandel.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet deltager i
både det strategiske og det operative samarbejde i Europol
vedrørende menneskehandel.”
For en mere generel beskrivelse af Europols virksomhed henvises til
Justitsministeriets tidligere besvarelse af 1. september 2014 af spørgsmål
nr. 1336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
- 149 -
4
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0151.png
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0173 Bilag 13
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. september 2015
Politikontoret
Lene Steen
2015-0030-3714
1702122
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 102 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Pernille Breinholdt Mikkelsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 150 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 102 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse om status på forhandlinger og frem-
tid for deltagelse i Europol for hhv. Norge, Schweiz, Liechten-
stein og Island. Spørgsmålet har tidligere været stillet i Rets-
udvalget, jf. folketingssamlingen 2014-15, 1. samling, REU
alm. del - spørgsmål 892.”
Svar:
1.
Europol har indgået operationelle aftaler med en række tredjelande, her-
under Norge, Schweiz, Liechtenstein og Island, som bl.a. giver adgang til
udveksling af personoplysninger. Operationelle aftaler kan dog ikke side-
stilles med fuldgyldigt medlemskab af Europol, da de bl.a. ikke giver di-
rekte adgang til Europols informationsdatabase eller adgang til deltagelse i
Europols styrende organer.
Den eksisterende rådsafgørelse om Europol giver mulighed for, at Europol
kan indgå aftaler med tredjelande. Det følger af rådsafgørelsen, at Rådet –
efter høring af Europa-Parlamentet – opstiller en liste over de tredjelande
og organisationer, som Europol skal indgå aftaler med. Det er herefter Eu-
ropol, der indgår aftaler med de tredjelande og organisationer, der er opført
på listen. En aftale kan dog kun indgås efter godkendelse af Rådet og efter
forudgående høring af Europols Styrelsesråd samt i visse tilfælde efter
indhentelse af en udtalelse fra Europols databeskyttelsesorgan, Den Fælles
Kontrolinstans.
2.
Som bekendt fremsatte Kommissionen i marts 2013 et forslag til en for-
ordning om et nyt retsgrundlag for Europol. Forordningsforslaget er i øje-
blikket under forhandling i Rådet og Europa-Parlamentet. Som følge af
retsforbeholdet står Danmark til at måtte forlade Europol-samarbejdet med
den nye forordning.
Det følger af forordningsforslaget, at fremtidigt samarbejde mellem Euro-
pol og tredjelande, som giver adgang til udveksling af personoplysninger,
kræver enten en kommissionsafgørelse om tilstrækkeligt databeskyttelses-
niveau hos tredjelandet eller en aftale mellem EU og tredjelandet, som er
indgået i medfør af Traktatens artikel 218 om indgåelse af internationale
aftaler, og som giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelse af
fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder. Traktatens artikel
218 forudsætter, at Kommissionen stiller forslag om indledning af for-
handlinger, og at Rådet giver Kommissionen mandat til at føre forhandlin-
- 151 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
gerne. Rådet vedtager en afgørelse om indgåelse af aftalen efter godken-
delse af Europa-Parlamentet.
Det følger således af forordningsforslaget, at Europol ikke fremadrettet
selvstændigt vil kunne indgå sådanne operationelle aftaler med tredjelan-
de. Der er dog med forordningsforslaget lagt op til, at de eksisterende afta-
ler kan fortsætte uændret.
- 152 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0154.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233
Offentligt
Projektgruppen vedr. retsforbeholdet
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
8. oktober 2015
Projektgruppen vedr. rets-
forbeholdet
Sagsbeh: Lene Steen
Sagsnr.: 2015-0030-3867
Dok.:
1744817
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 233 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra af Peter Kofoed Poulsen (DF).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 153 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 233 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oversende det interne notat fra Justitsministeri-
et, hvoraf det fremgår, at norsk politi i 2014 kun foretog 2.000
søgninger i EIS mod dansk politis 72.000 søgninger, jf. artik-
len "Minister og betjente: EU-nej vil koste politiet vigtigt vå-
ben" fra Berlingske den 23. september 2015?”
Svar:
Det fremgår bl.a. af artiklen af 22. september 2015 i Berlingske Tidende,
at et internt notat fra Justitsministeriet ”indeholder et brev fra Politidirekto-
ratet i Norge til Rigspolitiet, hvor norsk politi oplyser, at det maksimalt fo-
retog 2.000 søgninger i EIS i 2014 – altså langt mindre end Danmarks
72.000, og det norske Politidirektorat begrunder netop denne store forskel
med, at man her ikke har direkte adgang til systemet.”
Efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke in-
terne dokumenter. Bestemmelsen har til formål at sikre en beskyttelse af
forvaltningsmyndighedernes interne beslutningsproces. Det samme hensyn
fører til, at Justitsministeriet ikke ønsker at oversende det interne notat, der
omtales i spørgsmålet.
Justitsministeriet oversender derimod brevet af 4. september 2015 fra Poli-
tidirektoratet i Norge, som ligger til grund for det omtalte notat.
- 154 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0156.png
Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233
Offentligt
- 155 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0157.png
- 156 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0158.png
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0173 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. juni 2014
Politikontoret
Lene Steen
2014-0032-1315
1184345
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 KOM (2013) 0173, som Fol-
ketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Karen Hækkerup
/
Louise Falkenberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 157 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 4 KOM (2013) 0173 fra Folketingets Europaudvalg:
”I forbindelse med svar på spørgsmål 2 ad KOM (2013) 0173
skriver ministeren, at "en evt. parallelaftale om Europol-
forordningen vil først kunne indgås, når forhandlingerne om
forordningen er afsluttet." Ministeren bedes oplyse, hvor i trak-
taten dette er hjemlet?”
Svar:
Med den foreslåede forordning om Europol erstattes det nuværende Euro-
pol med et nyt EU-agentur. Det vil i praksis ikke være muligt at indgå en
aftale om deltagelse i dette agentur, før retsgrundlaget for agenturet er på
plads. En eventuel parallelaftale om Europol vil derfor først kunne indgås,
når forhandlingerne af forordningsforslaget om Europol er afsluttet.
- 158 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0160.png
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0173 Bilag 12
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. april 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Katrine Born Thodsen
2015-0030-3276
1559322
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 620 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 159 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 620 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del – svar på
spørgsmål 538 oplyse, hvor mange personer der efterlyses via
Europol, via Interpol eller i andre lande, fordi de er udeblevet
fra afsoning, og vil ministeren, hvis disse efterlysninger ikke
finder sted, redegøre for, hvorfor dette ikke er tilfældet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
ledningsvis bemærke, at internationale efterlysninger med
henblik på afsoning (straffuldbyrdelse) ikke sker via Europol.
Internationale efterlysninger af personer, der er udeblevet fra
afsoning, kan foretages enten via Schengen Informationssy-
stemet (SIS II) eller via Interpol. Herudover kan der foretages
efterlysning i de nordiske landes egne efterlysningssystemer på
baggrund af en nordisk arrestordre.
Politiets indsats i forhold til personer, der er udeblevet fra af-
soning, afhænger af forholdene i den enkelte sag. Politiet fore-
tager således altid en konkret vurdering af, hvilke efterforsk-
ningsmæssige skridt der er nødvendige og relevante at iværk-
sætte. Disse skridt afhænger bl.a. af, hvilke oplysninger der
konkret er til rådighed for politiet i den enkelte sag samt den
konkret forskyldte straf. Hvis der er indikationer på, at den på-
gældende er udrejst af Danmark, vil det således blive overve-
jet, om der skal foretages en international efterlysning af på-
gældende.
Rigspolitiet fører ikke statistik over, hvor mange internationale
efterlysninger der foretages, og efterlysningerne slettes, når
den pågældende antræffes og eventuelt udleveres til Danmark.
Det er derfor heller ikke muligt at gennemføre en manuel gen-
nemgang af politiets systemer til brug for besvarelsen af
spørgsmålet.
Rigspolitiet kan dog oplyse, at der aktuelt verserer 106 danske
efterlysninger af personer i SIS II og 82 i Interpol. Tallene
dækker over både efterlysninger med henblik på afsoning og
med henblik på strafforfølgning, idet et systemtræk over antal-
let af efterlysninger ikke kan sondre herimellem. Det bemær-
kes endvidere, at der i et vist omfang er personsammenfald,
idet en efterlysning ofte foretages i flere systemer.”
2
- 160 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at internationale efterlysninger
ofte sker på baggrund af europæiske arrestordrer, der udstedes af Justits-
ministeriet efter anmodning fra politiet.
Justitsministeriets seneste opgørelse over antallet af europæiske arrestor-
drer, der er fra 2013, viser, at Justitsministeriet i 2013 udstedte 157 euro-
pæiske arrestordrer, hvoraf 2 arrestordrer blev udstedt med henblik på
fuldbyrdelse af straf.
- 161 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0163.png
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0173 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. maj 2014
Politikontoret
Louise Falkenberg
2014-0032-1172
1091443
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (KOM (2013) 0173), som
Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 3. marts
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Anne Berg Mansfeld-Giese
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 162 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 2 (KOM (2013) 0173) fra Folketingets Europaudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at Danmark i en periode efter ved-
tagelse af forordningen vil ryge ud af Europolsamarbejdet,
selvom den danske regering ønsker at forhandle en parallelaf-
tale om deltagelse i Europol; og kan ministeren give eksempler
på konsekvenser, det i givet fald vil få?”
Svar:
Hvis Danmark skal fortsætte som medlem af Europol efter den nye forord-
ning, vil det kræve, at retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning efter en
folkeafstemning, eller at Danmark søger om og opnår en parallelaftale.
Regeringen ønsker, at retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, så
det bl.a. bliver muligt at deltage i politisamarbejdet i Europol. En folkeaf-
stemning skal tages på det rigtige tidspunkt og kræver ro om det europæi-
ske samarbejde.
En eventuel parallelaftale om Europol-forordningen vil først kunne indgås,
når forhandlingerne om forordningen er afsluttet. Erfaringerne har vist, at
forhandlingerne er ganske omfattende og ofte langsommelige og kan vare
flere år.
Uanset om man måtte vælge at arbejde for en ændring af retsforbeholdet
eller opnåelse af en parallelaftale, vil Danmark formentlig komme til at stå
uden for Europol-samarbejdet i en periode.
For en nærmere redegørelse for de konsekvenser, som dette i givet fald vil
have for Danmark, henvises til Justitsministeriets besvarelse af 13. februar
2014 af spørgsmål nr. 280 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
- 163 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0165.png
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0173 Bilag 9
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. december 2014
Politikontoret
Lene Steen
2014-0030-2763
1385757
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 167 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. november 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Ni-
kolaj Villumsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Pernille Breinholdt Mikkelsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 164 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om Danmark har anmodet om en paral-
lelaftale, hvad angår EUROPOL?”
Svar:
Danmark har ikke anmodet om en parallelaftale med henblik på at blive
tilknyttet den nye forordning om Europol. Justitsministeriet har dog tidli-
gere været i dialog med Kommissionen om de tekniske aspekter af en
eventuel parallelaftale om Europol. Der henvises i den forbindelse til
Justitsministeriets besvarelse af 9. december 2014 af spørgsmål nr. 25
(Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg.
Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti indgik den 10. december 2014 den politiske aftale ”Danmark i Euro-
pol”. Det følger af aftalen, at aftalepartierne ønsker at omdanne retsforbe-
holdet til en tilvalgsordning. Tilvalgsordningen betyder, at Danmark selv
kan vælge, hvilke retsakter på området for retlige og indre anliggender
Danmark ønsker at deltage i. Aftalepartierne ønsker med omdannelsen af
forbeholdet at sikre, at Danmark også fremover kan deltage fuldt ud i Eu-
ropol.
I øvrigt bemærkes, at forhandlinger om parallelaftaler forudsætter, at
Kommissionen stiller forslag om en aftale, og at Rådet giver Kommissio-
nen mandat til at føre forhandlinger. Kommissionen er ikke forpligtet til at
stille et forslag, og Rådet er ikke forpligtet til at give et mandat. Som noget
nyt skal Europa-Parlamentet efter Lissabon-Traktaten også give sin tilslut-
ning til en parallelaftale.
- 165 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0167.png
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0173 Bilag 4
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. juni 2014
Politikontoret
Lene Steen
2014-0030-2275
1196501
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1173 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. juni 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ulla Tørnæs (V).
Karen Hækkerup
/
Louise Falkenberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 166 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 1173 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”På baggrund af justitsministerens udtalelser til TV2 News den
6. Juni 2014 bedes ministeren redegøre for, hvad ministeren
mener, når ministeren siger, at ministeren "lobbyer" for at fin-
de en mulighed for, at Danmark fortsat kan være en del af Eu-
ropol, når samarbejdet flyttes fra mellemstatsligt til overstats-
ligt samarbejde. Herunder bedes ministeren redegøre for, hvil-
ke muligheder, udover en parallelaftale og en ændring af rets-
forbeholdet til en "opt-in"-model, ministeren ser for, at Dan-
mark fortsat kan være en del af Europol-samarbejdet.”
Svar:
Hvis Danmark skal fortsætte som medlem af Europol efter den nye forord-
ning, vil det kræve, at retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning efter en
folkeafstemning, eller at Danmark søger om og opnår en parallelaftale.
Regeringen ønsker, at retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, så
det bl.a. bliver muligt at deltage i politisamarbejdet i Europol. En folkeaf-
stemning skal tages på det rigtige tidspunkt og kræver ro om det europæi-
ske samarbejde.
En eventuel parallelaftale om Europol-forordningen vil først kunne indgås,
når forhandlingerne om forordningen er afsluttet.
Der er ikke andre muligheder for fortsat dansk deltagelse i Europol, idet
Danmark ikke kan få en samarbejdsaftale med Europol ligesom f.eks.
Norge, da det følger af Lissabon-traktaten, at Europol ikke som tidligere
selvstændigt kan indgå samarbejdsaftaler.
Jeg har gentagne gange i EU-sammenhæng tilkendegivet Danmarks op-
bakning til det vigtige samarbejde i Europol og Danmarks interesse i fort-
sat at deltage i samarbejdet. Mine embedsmænd er endvidere i dialog med
Kommissionen med henblik på at undersøge de tekniske aspekter af en
eventuel parallelaftale.
- 167 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0169.png
2014-15
S 516 endeligt svar
Offentligt
Lovafdelingen
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
23. januar 2015
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh.: Lasse Boje
Sagsnr.: 2014-0033-0617
Dok.:
1435006
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 516, som medlem af Folke-
tinget Mette Bock (LA) har stillet til justitsministeren den 19. december
2014.
Mette Frederiksen
/
Louise Vadheim Guldberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 168 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. S 516 fra medlem af Folketinget Mette Bock (LA):
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt ministeren har taget el-
ler påtænker at tage initiativ til at undersøge, om Danmark kan
fortsætte med at være medlem af Europol efter den gældende
rammeafgørelse, selv om den ophæves og erstattes af en for-
ordning, som det fremgår af notatet ”Ophævelse af EU-
retsakter i forbindelse med vedtagelsen af nye EU-retsakter”
fra Udenrigsministeriet og Justitsministeriet?”
Svar:
I Udenrigsministeriets og Justitsministeriets notits af 3. december 2010,
som der henvises til i spørgsmålet, behandles spørgsmålet om Danmarks
stilling i tilfælde, hvor en retsakt på området for politimæssigt og straffe-
retligt samarbejde, der er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden,
ændres, ophæves eller helt erstattes af en ny retsakt. Notitsen blev udar-
bejdet på baggrund af en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste i forbin-
delse med forhandlingerne om et direktivforslag om menneskehandel (ef-
terfølgende vedtaget som direktiv nr. 2011/36/EU).
Som anført i notitsen var det på tidspunktet for notitsens udarbejdelse ikke
muligt at sige noget endeligt om, hvad Rådets Juridiske Tjeneste ville
komme frem til, at der gælder i forhold til Danmark, i det tilfælde hvor det
eksisterende retsgrundlag for et EU-organ inden for det politimæssige og
strafferetlige område, der er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræ-
den, helt erstattes af et nyt retsgrundlag.
Som også anført i notitsen er spørgsmålet om Danmarks stilling i tilfælde,
hvor en retsakt på området for politimæssigt og strafferetligt samarbejde,
der er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, ændres, ophæves
eller helt erstattes af en ny retsakt, et ganske kompliceret juridisk-teknisk
spørgsmål.
Der pågik allerede på tidspunktet for notitsens udarbejdelse drøftelser mel-
lem Danmark, de andre medlemsstater og andre centrale aktører, herunder
Rådets Juridiske Tjeneste, om spørgsmålet, og Udenrigsministeriet og
Justitsministeriet er fortsat i dialog med bl.a. Rådets Juridiske Tjeneste
herom.
Rådets Juridiske Tjeneste har i den forbindelse bl.a. givet udtryk for, at det
ville være en uholdbar situation, hvis det eksisterende retsgrundlag for Eu-
ropol (Rådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske
- 169 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Politienhed (Europol)) fortsat skulle gælde for Danmark som den eneste
medlemsstat, når der vedtages et nyt retsgrundlag. Dette er i øvrigt i over-
ensstemmelse med den opfattelse, som man hidtil har gjort gældende fra
dansk side.
- 170 -
3
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0172.png
Europaudvalget 2014-15
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. december 2014
Politikontoret
Lene Steen
2014-0032-1722
1379352
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 13. november 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Mette Frederiksen
/
Freja Sine Thorsboe
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 171 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”På baggrund af justitsministerens udmelding på Europaudval-
gets møde den 28. juni 2014 (forelæggelse af rådsmøde nr.
3319, retlige og indre anliggender, den 5.-6. juni 2014), hvor
justitsministeren ift. Europol oplyste, at man på embeds-
mandsniveau arbejdede på at få afklaret de tekniske aspekter af
en eventuel parallelaftale, bedes ministeren uddybende redegø-
re for, om Justitsministeriet ikke kender de tekniske aspekter
ved en parallelaftale ift. Europol, og om de tekniske aspekter
ved parallelaftaler ændrer sig fra sag til sag.”
Svar:
Processen for indgåelse af en parallelaftale er ændret med Lissabon-
Traktaten, idet en international aftale som noget nyt nu også kræver Euro-
pa-Parlamentets godkendelse. Siden Lissabon-traktaten trådte i kraft, har
Danmark ikke indgået en parallelaftale. Der er således ingen fortilfælde
for, hvordan Lissabon-Traktatens regler om indgåelse af internationale af-
taler konkret vil finde anvendelse i forhold til en parallelaftale.
Derudover vedrører ingen af de eksisterende parallelaftaler deltagelse i et
EU-agentur.
På denne baggrund har Justitsministeriet været i dialog med Kommissio-
nen om de tekniske aspekter af en eventuel parallelaftale om Europol. Der
henvises i den forbindelse til Justitsministeriets besvarelse af 24. november
2014 af spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg.
- 172 -
2
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
1556298_0174.png
Europaudvalget 2014-15
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. november 2014
Politikontoret
Lene Steen
2014-0032-1674
1360942
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 30. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Mette Frederiksen
/
Freja Sine Thorsboe
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
- 173 -
L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget
Spørgsmål nr. 12 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Kan ministeren oplyse, hvor lang tid det tog for de lande, bl.a.
Norge og Island, som har en samarbejdsaftale med Europol, at
få en sådan aftale?”
Svar:
1.
Europol har indgået operationelle aftaler med en række tredjelande, her-
under Norge og Island, som bl.a. giver adgang til udveksling af personop-
lysninger. Aftalen mellem Europol og Island trådte i kraft den 6. septem-
ber 2001 og aftalen mellem Europol og Norge den 24. december 2001.
Aftalerne er indgået efter den tidligere Europol-konvention fra 1995. Iføl-
ge konventionen kunne Europol oprette og opretholde forbindelser med
tredjelande og andre eksterne organisationer, og Europols direktør blev
ved rådsafgørelse af 27. marts 2000 bemyndiget til at indlede forhandlin-
ger med en række specifikke tredjelande. På denne baggrund indgik Euro-
pol i 2001 de operationelle aftaler med Norge og Island.
2.
Også den eksisterende rådsafgørelse om Europol giver mulighed for, at
Europol kan indgå aftaler med tredjelande. Det følger af rådsafgørelsen, at
Rådet – efter høring af Europa-Parlamentet – opstiller en liste over de tred-
jelande og organisationer, som Europol skal indgå aftaler med. Det er her-
efter Europol, der indgår aftaler med de tredjelande og organisationer, der
er opført på listen. En aftale kan dog kun indgås efter godkendelse af Rå-
det og efter forudgående høring af Europols Styrelsesråd samt i visse til-
fælde efter indhentelse af en udtalelse fra Europols databeskyttelsesorgan,
Den Fælles Kontrolinstans.
3.
Som bekendt fremsatte Kommissionen i marts 2013 et forslag til en for-
ordning om et nyt retsgrundlag for Europol. Forordningsforslaget er i øje-
blikket under forhandling i Rådet og Europa-Parlamentet. Som følge af
retsforbeholdet står Danmark til at måtte forlade Europol-samarbejdet