Europaudvalget 2015-16
L 29 Bilag 4
Offentligt
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsord
ning
(L 29)
Af
udenrigsministeren,
tiltrådt af …:
Til § 2
x) I
stk. 2
indsættes efter »virkning«: »fra«.
[Tydeliggørelse af virkningstidspunktet for lovforslagets § 3]
Bemærkninger til nr. x
Lovforslaget indebærer, at der på RIA-området overlades beføjelser til EU’s institutioner, jf. grundlovens §
20. Reglerne herom er fastsat i lovforslaget ved den ændring af tiltrædelsesloven, som § 3 indebærer.
Efter lovforslagets § 2, stk. 2, har lovforslagets § 3 om ændring af tiltrædelsesloven virkning
den
første dag i
måneden, der følger efter meddelelsen til de andre EU-medlemsstater om overgang til tilvalgsordningen, jf.
§ 1.
Ændringsforslaget indebærer en teknisk ændring af lovforslagets § 2, stk. 2, således at det klart fremgår, at
lovforslagets § 3 om ændring af tiltrædelsesloven har virkning
fra
den første dag i måneden, der følger efter
meddelelsen til de andre EU-medlemsstater om overgang til tilvalgsordningen, jf. § 1. Det tydeliggøres
således med ændringsforslaget, at den foreslåede ændring af tiltrædelsesloven også har virkning efter den
anførte ”første dag i måneden”, herunder i forbindelse med fremtidige tilvalg af enkelte retsakter på RIA-
området, såvel eksisterende som fremtidige, efter overgang til en tilvalgsordning.
Som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, indebærer lovforslaget, at beslutning
om fremtidige tilvalg af enkelte retsakter på RIA-området, såvel eksisterende som fremtidige, efter
overgang til en tilvalgsordning træffes af regeringen efter forelæggelse for Folketingets Europaudvalg i
overensstemmelse med de procedurer, der er udviklet i praksis gennem aftaler mellem Europaudvalget og
regeringen. Det fremgår endvidere, at regeringen dog agter at tilvælge de 22 retsakter på området for
retlige og indre anliggender og de 4 retsakter, som Danmark er tilknyttet via parallelaftaler, der er opregnet
i bilag 5 til lovforslaget, samt den kommende forordning om Europol umiddelbart efter en eventuel
overgang til tilvalgsordningen. Lovforslaget omfatter således hele RIA-området, herunder også området for
asyl og indvandring.
 L 29 - 2015-16 - Bilag 4: Ændringsforslag fra udenrigsministeren
Det følger af den politiske aftale af 10. december 2014 om Danmark i Europol, pkt. 3-5, at:
”3. Den danske udlændingepolitik skal fortsat fastlægges i Danmark. Det indebærer, at
aftalepartierne ikke vil støtte tilvalg af retsakter vedrørende asyl og indvandring, som Danmark
i dag står udenfor. På området for asyl og indvandring deltager Danmark i dag i enkelte
retsakter på baggrund af parallelaftaler med EU. Det gælder Dublin III-forordningen, der
indeholder bestemmelser om, at asylansøgninger skal behandles i første indrejseland, og
Eurodac-forordningen, der danner grundlag for EU’s database med asylansøgeres fingeraftryk.
Aftalepartierne ønsker at tilvælge disse retsakter mhp. fortsat deltagelse.
4. Schengen-samarbejdet er til stor gavn for Danmark og danskerne. Derfor lægger vi fortsat
vægt på dansk deltagelse. Gennem de seneste 13 år har Danmark fuldt ud gennemført al
Schengen-lovgivning. Det er forudsætningen for Danmarks fortsatte Schengen-medlemskab,
og derfor vil aftalepartierne fortsætte den hidtidige praksis ved at også fremover at tilvælge
alle nye Schengen-relaterede retsakter.
5. Fremtidige tilvalg af retsakter om asyl og indvandring forudsætter enighed blandt
aftalepartierne. Området for asyl og indvandring defineres som retsakter, der er vedtaget med
hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde art. 78 om den fælles
asylpolitik eller art. 79 om den fælles indvandringspolitik.”
Som det fremgår af pkt. 5 i den politiske aftale forudsætter fremtidige tilvalg af retsakter på asyl- og
indvandringsområdet enighed blandt aftalepartierne (den såkaldte vetoret). Aftalen forudsætter derimod
ikke, at der afholdes en folkeafstemning om spørgsmålet.
Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti har tilkendegivet, at det er en forudsætning
for ophævelse af deres veto, jf. den politiske aftales punkt 5, at der afholdes folkeafstemning forud for
sådan en beslutning. Konsekvensen heraf er, at ophævelsen af vetoet kræver en forudgående
folkeafstemning, hvis udfald vil blive respekteret.
Det fremgår af den politiske aftale, pkt. 3 og 4, at aftalepartierne efter en eventuel overgang til
tilvalgsordningen ønsker at tilvælge Dublin III-forordningen og Eurodac-forordningen, som Danmark i dag
deltager i på mellemstatsligt niveau. Tilvalg af disse retsakter vil ikke være omfattet af V, S og K’s
forudsætning om afholdelse af folkeafstemning efter overgangen til tilvalgsordningen. Tilvalg af nye
retsakter, som går væsentligt videre end, hvad formålet med Dublin III-forordningen og Eurodac-
forordningen i dag indebærer, vil være omfattet af forudsætningen. Det medfører, at der forud for et
sådant tilvalg vil blive afholdt folkeafstemning.
Aftalepartierne ønsker endvidere, at Danmark fortsat skal være med i Schengen-samarbejdet. Danmarks
deltagelse i Schengen-samarbejdet er derfor ikke omfattet af V,S og K’s forudsætning og indebærer således
ikke afholdelse af folkeafstemning forud for tilvalg af retsakter som led i Schengen-samarbejdet, jf. pkt. 4 i
den politiske aftale.
Afholdelse af en sådan folkeafstemning vil kræve, at der vedtages en særlig lov herom, som vil indeholde de
nærmere regler for afstemningen. Aftalepartierne har tilkendegivet at ville stemme for et sådant lovforslag
om fremtidig vejledende folkeafstemning.
 L 29 - 2015-16 - Bilag 4: Ændringsforslag fra udenrigsministeren