Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 30 Bilag 1
Offentligt
1557984_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om høring af udkast til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi (Nedsættelse af støtte for husstandsvindmøller) Okt. II
Lovforslaget sendes i høring i dag den 21. oktober (fremsætttelsesdagen) med
høringsfrist den 4. november 2015. Lovforslaget sendes i høring samtidig med
fremsættelsen på grund af hamstringsrisiko.
Høringsnotat og høringssvar forventes fremsendt til Folketinget umiddelbart
inden den planlagte 1. behandling den 12. november. Lovforslaget ønskes 1.
behandlet den 12. november med henblik på at, få lovforslaget vedtaget i 2015
og sat i kraft den 1. januar 2016.
Formålet med lovforslaget er at nedsætte støtten for vindmøller med en
installeret effekt på 25 kW eller derunder, og som er tilsluttet i egen
forbrugsinstallation (herefter benævnt husstandsvindmøller).
Nedsættelsen sker ved at indføre en aftrapningsordning, som skal gælde for
nye husstandsvindmøller. Af trapningsordningen består af:
1) en støtteordning med puljer på 1 MW pr. år i perioden 2016 -2019, dvs. i
alt 4 MW og
2) en støtteordning for 2020, som ikke er begrænset af en pulje.
Med den foreslåede aftrapningsordning nedsættes den gældende afregningspris
på 250 øre pr. kWh for husstandsvindmøller med en installeret effekt på 10 kW
eller derunder og 150 øre pr. kWh for husstandsvindmøller med en installeret
effekt på over 10 kW til og med 25 kW. Afregningsprisen reduceres gradvist år
for år med henholdsvis 38 øre pr. kWh og 18 øre pr. kWh for nye
husstandsvindmøller, første gang den 1. januar 2016. Afregningsprisen vil
således ende på 60 øre pr. kWh i 2020 uanset husstandsvindmøllens
installerede effekt. Samtidig fastsættes med lovforslaget, at det er den samlede
installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen, som bruges til
beregning af vindmøllens installerede effekt og dermed til fastsættelse af
afregningsprisen.
Med den foreslåede aftrapningsordning nedsættes også støtteperioden fra 20 til
12 år. Støtten ydes således for vindmøller, som omfattes af
Ministeren
21. oktober 2015
J nr. 2015 - 2113
L 30 - 2015-16 - Bilag 1: Orientering om høring af lovforslaget
aftrapningsordningen, i 12 år fra nettilslutningstidspunktet. Det er den støtte,
som gælder på tidspunktet for Energinet.dk’s tilsagn, som ydes i 12 år.
Der skal fortsat ansøges om tilsagn om støtte for elektricitet fr a nye
husstandsvindmøller inden projektets påbegyndelse.
Det bemærkes, at aftrapningsordningen skal godkendes af Europa -
Kommissionen, før den kan sættes i kraft.
Det bemærkes, at det kun er den del af aftrapningsordningen, der vedrører
2016, som i første omgang er anmeldt til Europa-Kommissionen med henblik på
godkendelse. Det skyldes, at den gældende støtteordning er godkendt af
Europa-Kommissionen til og med 2016. Godkendelsen er tidsbegrænset, fordi
Europa-Kommissionen i forbindelse med behandlingen af statsstøttesagen
fandt, at PSO-finansieringen af støtten til blandt andet husstandsvindmøller ikke
er traktatmedholdelig. Der blev imidlertid fundet en midlertidig og
traktatmedholdelig løsning på sagen for perioden til og med 2016, hvilket er
baggrunden for tidsbegrænsningen. Europa-Kommissionen forventes derfor på
nuværende tidspunkt kun at ville godkende aftrapningsordningen til og med
2016.
Når der er fundet en langsigtet traktatmedholdelig løsning på finansiering af
støtteordningen for perioden efter 2016, som kan godkendes af Europa-
Kommissionen, vil støtteordningen for perioden 2017-2020 blive anmeldt til
Kommissionen med henblik på godkendelse.
Der henvises til lovforslaget for en nærmere beskrivelse af
aftrapningsordningen.
Det bemærkes, at energiforligskredsen ikke har truffet nogen beslutning om,
hvad der skal ske efter 2020.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
Side 2
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt