L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 47 Bilag 1
Offentligt

Oversigt - Høringssvar

Center for Sund Aldring

Dansk Erhverv

Dansk Sygeplejeråd

Danske Fysioterapeuter

Danske Handicaporganisationer

Danske Regioner

Danske Ældreråd

DemensKoordinatorer i Danmark

Ergoterapeutforeningen

Finn Kamper Jørgensen (pensioneret læge og formand for Seniorrådet i Frederiksborg Kommune)

Frivilligrådet

FSD – Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

Hjernesagen

KL – Kommunernes Landsforening

National Videnscenter for Demens

Selveje Danmark

SIM – Social- og Indenrigsministeriet

SUFO – Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Ældre Sagen

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

Sendt til [email protected] og [email protected].

2. oktober 2015

Høring over udkast til ændring af Lov om Social Service (Målretning af de forebyg-

gende hjemmebesøg)

Dansk Erhverv arbejder overordnet for en effektiv offentlig sektor, hvor private og selvejende ak-

tører kan tilbyde alternativer til den offentlige opgaveløsning. På velfærdsområdet repræsenterer

Dansk Erhverv bl.a. en lang række medlemmer, der er private leverandører af ydelser som peron-

lig pleje eller praktisk hjælp til hjemmeboende borgere efter servicelovens § 83 samt, i en række

kommuner, rehabilitering efter den ny bestemmelse § 83a.

De foreslåede ændringer afspejler de anbefalinger, som den daværende Hjemmehjælps-

kommission. Dansk Erhverv havde sæde i kommissionen, der afleverede sin rapport i 2013.

Dansk Erhverv har følgende bemærkninger til forslaget

Lovudkastet bidrager således til at imødekomme, at fremtidens gruppe af ældre generelt må for-

ventes dels at have et bedre helbred og dels at være mindre nedslidte i forhold til tidligere genera-

tioner. Parallelt med dette må de kommende generationer af ældre også forventes at have forskel-

lige behov, herunder en stor gruppe af ældre borgere under 75 år, som vil have gavn af forebyg-

gende hjemmebesøg.

Derfor bakker Dansk Erhverv op om den foreslåede målretning af de forebyggende hjemmebesøg.

Dansk Erhverv bakker tilsvarende også op om, at kommunerne med forslaget forpligtes til at be-

skrives de forebyggende hjemmebesøg i de kommunale kvalitetsstandarder. Da dette bidrager til

at tydeliggør myndighedsansvaret og serviceniveauet.

Forslaget skal også ses i forhold til den opsporende og forebyggende indsats i hjemmeplejen, som

også er en central anbefaling i Hjemmehjælpskommissionens rapport (anbefaling nr. 4 i kommis-

sionens rapport). Dansk Erhverv ønsker her, at fremtidige initiativer i forhold til implementering,

udvikling af værktøjer samt kompetenceudvikling af medarbejdere sker i tæt samarbejde med de

private leverandører af hjemmepleje. I dag er det ca. hver tredje borger, der vælger en privat leve-

randør under regler om frit valg.

Med venlig hilsen

Rasmus Larsen Lindblom

Velfærdspolitisk Chefkonsulent

RLL – SAG 2013 -04356

Side 1/1

Dato: 2. oktober 2015

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

Den 28. september 2015

Ref.: LHV

Sagsnr.: 1509-0009

Dansk Sygeplejeråds høringssvar til Høring vedrørende ændring

af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemme-

besøg)

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

Ekspedition:

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

Fax: +45 33 15 24 55

www.dsr.dk

[email protected]

Overordnet betragtet er Dansk Sygeplejeråd positiv over for lov æn-

dringerne, der ligger i tråd med arbejdet i Hjemmehjælpskommissio-

nen, ligesom det forebyggende hjemmebesøg skal indgå i kommu-

nens kvalitetsstandard.

Fokus på særlig risikogrupper

Det kan være en faglig udfordring at finde de borgere, der udgør sær-

lige risikogrupper i alderen 65 år til 79 år, som skal tilbydes forebyg-

gende hjemmebesøg.

Dansk Sygeplejeråd mener, at der er behov for at udvikle faglige kri-

terier – både sygdomsmæssige og socioøkonomiske – der kan bru-

ges af kommunerne til at finde de borgere, der er i ‘særlige risikogrup-

per’.

Kriterierne bør være defineret inden lov ændringen træder i kraft.

’Tryghedsbesøg’ til alle 75-årige

Det virker fornuftigt fortsat at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til

alle de 75 årige borgere, nu hvor aldersgrænsen for det årlige tilbud

er sat op til 80 år, men det fremgår ikke tydeligt hvorfor det skal

hedde et tryghedsbesøg.

Dansk Sygeplejeråd foretrækker at det forebyggende hjemmebesøg

ikke kaldes et nyt navn (Tryghedsbesøg), men fortsat benævnes fore-

byggende hjemmebesøg for ikke at skabe forvirring.

Fleksibel tilrettelæggelse af det forebyggende hjemmebesøg

Dansk Sygeplejeråd finder det til afgørende, at forslaget om fleksibelt

tilrettelæggelse af det forebyggende tilbud, ændres til:

- at kommunerne som udgangspunkt forsøger at få en aftale i

borgerens eget hjem.

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Der er evidens for effekten af det forebyggende hjemmebesøg, men

endnu ikke for indsatsen i gruppetilbud.

Det forebyggende hjemmebesøg bør derfor kun foretages uden for

den ældres eget hjem, i de tilfælde hvor den ældre takker nej til et fo-

rebyggende hjemmebesøg i eget hjem. Det er vigtigt at kommunen

går i dialog med den ældre og finder ud af hvorfor den ældre afviser

hjemmebesøget.

Desuden er det oftest de ressourcestærke borgere, der deltager i kol-

lektive møder og måske ikke den målgruppe, der har mest behov.

Kompetenceløft

Fokus på risikogrupper og gruppetilbud betyder, at der vil være behov

for at styrke og tilføre nye kompetencer hos de medarbejdere, der ud-

fører de forebyggende hjemmebesøg og gruppetilbud.

Sundhedsstyrelsens udvikling af efteruddannelsesforløb for medar-

bejdere, der udfører de forebyggende hjemmebesøg bør derfor være

klar inden lov ændringen træder i kraft.

Yderligere kommentarer

Indsatsen målrettet borgere med alkoholrelaterede problemer er kom-

pleks, og kræver flere forskellige tiltag end forebyggende hjemmebe-

søg kan levere.

Med venlig hilsen

Grete Christensen

Formand

Side 2 af 2

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Notat

Danske Fysioterapeuter

Til:

Sundheds- og Ældreministeriet, Ældreenheden

Att. Søren Svane Kristensen

Høring vedrørende ændring af regler vedrørende

forebyggende hjemmebesøg.

Danske Fysioterapeuter takker for invitationen til at give høringssvar på æn-

dringen af reglerne vedrørende forebyggende hjemmebesøg. Vi er positive

over for, at besøgene i højere grad målrettes de svageste ældre samt tilrettes,

så de afspejler en differentieret ældrebefolknings behov.

De nye regler vil give et godt afsæt for den kommunale forebyggende indsats

på ældreområdet. Et særligt fokus bør være på, hvordan kommunerne opspo-

rer de ældre, som er i risiko for at få sociale, fysisk eller psykiske problemer.

Skrøbelige og udsatte ældre er mindre tilbøjelige til at tage imod tilbud om fo-

rebyggende hjemmebesøg. Vi vil derfor gerne viderebringe erfaring med, at

det har vist sig effektivt (for at få flere til at takke ja til tilbuddet) hvis brevet til

borgeren indeholdt et billede af den forebyggende medarbejder. Det vil desu-

den øge sikkerheden for borgeren mod tricktyve.

Afsættet for den forebyggende indsats skal være nationale retningslinjer og

evidensbaserede redskaber for at sikre, at opgaven løses ud fra bedste sund-

heds- og socialfaglige viden på tværs af kommuner. Vi er tilfredse med, at de

kommunale kvalitetsstandarder fremover vil omfatte de forebyggende hjem-

mebesøg, om end beskrivelsen af rammerne ikke må blive en barriere for, at

forløbene kan tilpasses individuelt til den enkelte borger og dennes behov.

Vi mener, at kompetencer hos de medarbejdere, som udfører de forebyg-

gende hjemmebesøg, er af afgørende betydning for at opnå høj kvalitet og

helhedsorienterede indsats. I kompetenceudviklingen, som vil følge de æn-

drede regler, bør et særligt fokus være på fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er

hos ældre grundstenen i at opretholde evnen til at udføre daglige aktiviteter og

beholde funktionel uafhængighed. Ydermere ser vi et potentiale i, at man lo-

kalt styrker samarbejdet mellem de forebyggende medarbejdere og medarbej-

derne i træningsenhederne og sundhedscentrene.

Dato:

30. september 2015

E-mail:

[email protected]

Tlf. direkte:

+45 3341 4659

Med venlig hilsen

Tina Lambrecht, Formand

1/1

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Att.: Søren Svane Kristensen

E-mail:

[email protected]

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Taastrup, den 22. september 2015

Sag 16-2015-00584 – Dok. 208264/mmh_dh

Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lov om

ændring af lov om social service (målretning af forebyggende

hjemmebesøg)

Danske Handicaporganisationer (DH) vil gerne takke for muligheden for at komme med

bemærkninger til høring om målretning af forebyggende hjemmebesøg. DH har følgende

bemærkninger.

Større fokus på sundhed ift. risikogruppen

DH mener, at det er en god idé at målrette de forebyggende hjemmebesøg med et særligt

fokus på borgere mellem 65 år og 79 år, som er i særlig risiko for at få sociale, psykiske

eller fysiske problemer.

I § 79 stk. 3 om tilbud til borgere i særlig risikogruppe fremgår det, at tilbuddet gives ”med

henblik på at skabe tryghed og trivsel, yde råd og vejledning om aktiviteter og

støttemuligheder.”

DH foreslår, at de forebyggende hjemmebesøg kommer til at indeholde et målrettet

sundhedselement. Fx ved vi, at risikoen for at få en blodprop eller blødning i hjernen stiger

med alderen og dermed risikoen for apopleksi. 60 % af borgere, der rammes af apopleksi, er

over 60 år. Der kan også være tale om at opdage osteoporose tidligt i forløbet eller se

symptomerne på epilepsi, hvor der er 1.000 nye tilfælde årligt alene blandt personer over 65

år. De tidlige forsøg med forebyggende hjemmebesøg i Rødovre Kommune, hvor

sundhedsfagligt personale var en del af indsatsen, gav positive resultater. DH mener derfor,

at det bør fremgå af § 79 stk. 3., at sigtet også er sundhedsfremmende forebyggelse.

DH mener, at det vil være gavnligt med lidt flere eksempler i lovens bemærkninger på,

hvordan mennesker med handicap kan være i en særlig risikogruppe. Fx kan eksemplet med

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Lungeforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund •

Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse •

Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme

• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/

Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med

Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

sansetab uddybes med en præcisering af, at det anslås, at der er 10.-15.000 døvblinde/syns-

og hørehæmmede ældre, som bl.a. er i risiko for isolation og fysiske skader ved faldtraumer.

Viden om handicap skal inddrages i vejledning og efteruddannelse

Det er ligeledes vigtigt, at der i Sundhedsstyrelsens vejledning om redskaber til opsporing af

ældre med behov for et forebyggende hjemmebesøg medtages et handicapperspektiv, da

bl.a. ovennævnte gruppe ofte opfanges ved de forebyggende hjemmebesøg.

Herudover er det nødvendigt at inddrage viden om handicap i det efteruddannelsesforløb,

der skal udvikles til medarbejdere, som udfører forebyggende hjemmebesøg jf. ovenstående.

Handicaporganisationerne stiller gerne deres viden til rådighed i den forbindelse.

DH kan ikke ud fra forslaget se, hvordan forslaget om udvikling af efteruddannelse

finansieres. Det fremgår, at lovforslaget er udgiftsneutralt, men det er ikke muligt at se, hvor

stor man regner med, at risikogruppen er, og om efteruddannelsen forventes at blive betalt

inden for rammen. DH kan derfor ikke vurdere, om det er en realistisk økonomisk vurdering

for målretningen af de forebyggende hjemmebesøg, at den er udgiftsneutral.

Kollektive arrangementer

DH finder, at formuleringerne omkring de kollektive tilbud er uklar. DH kan være

bekymrede for, at kommunernes kvalitetsstandarder på området primært vil komme til at

omhandle forebyggende kollektive arrangementer. Kollektive tilbud kan være godt for

nogle, men da vi ikke kender meget til begrundelsen for, hvorfor 75 % af de ældre takker

nej, er det ikke sikkert, at kollektive tilbud er den rette løsning.

DH foreslår, at det kollektive arrangement alene beskrives som et supplement, og at

kommunalbestyrelsen ved invitationen til et kollektivt arrangement gør opmærksom på, at

det er et frit valg for borgeren, om man ønsker at deltage i det kollektive arrangement, og at

det ikke ændrer på muligheden for et individuelt hjemmebesøg.

DH mener, at der skal stilles krav til, at eventuelle kollektive forebyggelsestilbud skal være

tilgængelige. Personer med handicap skal ikke udelukkes fra at deltage i kollektive tilbud,

såfremt de ønsker dette frem for et individuelt tilbud.

Ændring af kommunalt serviceniveau må ikke sænke faglighed

Der er ikke i lovforslaget taget stilling til kommunernes nuværende brug af

kvalitetsstandarder og de løbende ændring af serviceniveauerne for bl.a. hjemmehjælp. DH

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

savner derfor nogle retningslinjer for de kompetencer, der skal være til stede i kommunerne,

samt eksempler på organisering for at kunne lave den risikovurdering, som lovforslaget

ligger op til. DH mener, på baggrund af DH’s øvrige erfaringer med kommunale

kvalitetsstandarder, at der er behov for overordnede retningslinjer i lovgivningen for at sikre

en minimum af kvalitet i de forebyggende hjemmebesøg på landsplan.

DH foreslår, at lovændringerne følges op af en evaluering af omlægningens virkning fx efter

2 år, herunder om borgere i risikogruppen får og modtager tilbuddet.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

formand

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Ministeriets sagsnr. 1504756

Att: Søren Svane Kristensen

Vanløse, d. 20. oktober 2015

Høring over udkast til ændring af servicelovens regler om forebyggende

hjemmebesøg

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag.

Indledningsvis gøres opmærksom på, at DANSKE ÆLDRERÅD tilslutter sig lovforslagets ønske

om at hæve den generelle aldersgrænse fra 75 til 80 år for forebyggende hjemmebesøg, idet

hensigten er, at målrette hjemmebesøg til ældre med særlig risiko for uopdagede fysiske eller

psykiske problemer eller særligt vanskelige livssituationer.

DANSKE ÆLDRERÅD bifalder varmt, at kommunens praktiske tilrettelæggelse af forebyggende

hjemmebesøg årligt vurderes og besluttes i kommunens kvalitetsstandard, der vedtages efter en

forudgående høring af det kommunale ældreråd. Det er væsentligt at indsatsen - og særligt den

fleksible tilrettelæggelse af hjemmebesøgene – fastlægges med respekt for lokale vaner og

kulturer for at nå ud til målgruppen. Ældrerådene ønsker at bidrage positivt til at tilbuddet opnår de

bedste forudsætninger for at nå kommunens ældre i risikogrupperne.

I den forbindelse foreslår DANSKE ÆLDRERÅD, at ministeren gennemfører en evaluering af

virkningen af lovændringerne om ca. 2 år, får at finde ud af, hvor mange flere ældre, der tager

imod tilbud om forebyggende hjemmebesøg end i dag.

DANSKE ÆLDRERÅD er bekendt med høringssvaret fra SUFO – foreningen af forebyggende

medarbejdere, og tilslutter sig foreningens bemærkninger og overvejelser.

Med venlig hilsen

Bent Rasmussen

Formand

DANSKE ÆLDRERÅD

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

31. september 2015

Att. Sundheds- og Ældreministeriet, Ældreenheden

Ministeriets sagsnr. 1504756

Høringssvar – høring over udkast til ændring af regler vedrørende forebyggende

hjemmebesøg

DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) takker for muligheden for at afgive høringssvar

på ovennævnte.

DKDK er alt overvejende positive ift. lovforslaget, men ønsker dog at komme med

følgende bemærkninger:

DKDK kan bifalde at aldersgrænsen hæves fra 75 til 80 for de årlige forebyggende

hjemmebesøg i og med vi i dag bliver ældre inden vi svækkes af alder. Dette betyder også

at forebyggende hjemmebesøg for mange kan udsættes til 80 år.

For ældre mellem 65 og 79 som er i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske

problemer eller som på en anden måde er i en vanskelig livssituation, er metoden

kollektive arrangementer og andre tiltag

til opsporing af demenssygdomme bekymrende.

Denne gruppe af borgere er ofte "usynlige" i lokalsamfundet, og bruger ikke lokale tilbud

som idræts foreninger, kirker og aftenskoler. Det er kendt, at en begyndende

demenssygdom for mange borgere i denne gruppe først opdages når naboen reagere på

en uhensigtsmæssig forandring i adfærd. Iflg. grundloven §71 er selvbestemmelsesretten

ukrænkelig, dette vanskelig gør også lægens mulighed for indberetning til kommunal

myndighed, hvis borgeres ikke giver sit samtykke hertil.

DKDK er derfor af den opfattelse, at besøg til borgere i risiko for en begyndende demens

være en individuel kontakt og ikke kan erstattes af andre tiltag. DKDK så derfor gerne at

for ældre i alderen 65+ som er i en risikogruppe,

forpligtes kommunen til at tilbyde et

behovsbestemt

hjemmebesøg.

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Lovteksten åbner op for, at kommunen kan tilrettelægge tilbuddet, som kommunen lokalt

finder det mest hensigtsmæssigt.

”Kommunen kan f.eks. tilbyde et eller flere kollektive

arrangementer, som kan erstatte det forebyggende besøg i borgerens hjem.

DKDK ved,

at hvis kollektive arrangementer erstatter forebyggende hjemmebesøg i

borgerens hjem kan det indebære at mennesker med en begyndende demens ikke

opspores af den forebyggende medarbejder.

DKDK er derfor af den holdning, at kommunerne ikke bør kunne erstatte et forebyggende

besøg med et kollektivt arrangementer, hvor borgeren betegnes som i risikogruppe for

begyndende demenssygdom.

DKDK foreslår desuden ministeriet, at overveje at erstatte den nye formulering for 75-årige

til 1. forebyggende hjemmebesøg, for ikke at skabe forvirring med endnu et begreb:

tryghedsbesøg.

DKDK bifalder, at hjemmebesøgene skrives ind i de kommunale kvalitetsstandarder, så

der på denne måde årligt gøres status på indsatsen.

DKDK er positiv overfor forslagets fokus på et efteruddannelsesforløb og ønsker en

nærmere beskrivelse af metode og økonomi i forhold til udgifter til uddannelse. Herunder

om viden om opsporing af begyndende demens indgår i efteruddannelsesplanen

DKDK er bekendt med høringssvar fra SUFO – foreningen for forebyggende medarbejdere

og kan tilslutte sig deres overordnede bekymringer og betragtninger.

På vegne af bestyrelsen i DKDK

Marianne Lundsgaard

Faglig sekretær

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holberggade 6

1057 København K

[email protected]

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90

DK-1358 København K

Tlf: +45 88 82 62 70

Fax: +45 33 41 47 10

cvr nr. 19 12 11 19

etf.dk

Den 2. oktober 2015

Side 1 af 2

Ref.: nbl

E-mail: [email protected]

Direkte tlf.: 53 36 49 23

Høringssvar vedr. ændring af Lov om Social Service (Målretning af de

forebyggende hjemmebesøg)

Sundheds- og Ældreministeriet har den 4. september sendt udkast til ændring

af regler vedrørende forebyggende hjemmebesøg i høring. Lovforslaget lægger

op til, at de forebyggende hjemmebesøg i større omfang målrettes de svageste

ældre samtidig med at den generelle forebyggende indsats opretholdes. Den

foreslåede model for de forebyggende hjemmebesøg indeholder følgende

elementer:



Forhøjelse af aldersgrænsen for obligatoriske årlige tilbud fra 75 år til 80 år.

Forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65 år til 79

år.

”Tryghedsbesøg” til alle 75-årige.

Forebyggende hjemmebesøg skal indgå i den enkelte kommunens

kvalitetsstandard.

Fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddet f.eks. planlægge besøg uden for den

ældres hjem.

Ergoterapeutforeningen har følgende kommentarer til lovforslaget:

Ergoterapeutforeningen mener, at det er glædeligt, at de forebyggende

hjemmebesøg fastholdes som lovkrav. Da forebyggende hjemmebesøg er med

til at vedligeholde ældre mennesker som aktive og selvhjulpne i hverdagen,

ligesom behovet for hjemmehjælp og plejehjem mindskes ved målrettede

gentagne besøg.

Ergoterapeutforeningen har dog en bekymring over, at aldersgrænsen for

tilbagevendende årlige tilbud om forebyggende hjemmebesøg foreslås forhøjet

fra 75 til 80 år. Man kan frygte, at kommunerne vil benytte en eventuel ændring

af lovgivningen til at reducere antallet af tilbud om forebyggende hjemmebesøg

generelt. Dette vil være betænkeligt, da der er kommet meget godt ud af

arbejdet med de forebyggende hjemmebesøg, og evidensen for arbejdet er

overbevisende.

Ergoterapeutforeningen finder det positivt, at der indføres forebyggende

hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65-79 år. For der er ingen tvivl

om, at blandt andet mennesker med kroniske lidelser, ensomhed, stress,

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

depression og kronisk psykisk sygdom kan have gavn af forebyggende

hjemmebesøg, før de er fyldt 75 år. Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at det i højere grad skal være borgernes samlede ressourcer og

risiko for tab af funktionsevne, der er af betydning for, om borgeren vil blive

tilbudt et forebyggende hjemmebesøg, og at Sundhedsstyrelsen vil udarbejde

en vejledning med redskaber til opsporing af ældre med behov for et

forebyggende hjemmebesøg. Ergoterapeutforeningen foreslår, at der udvikles

faglige kriterier til vurdering af, hvilke borgere i alderen 65-79 år der skal have

forebyggende hjemmebesøg, og Ergoterapeutforeningen opfordrer til, at

ministeret inddrager viden fra relevante faggrupper – herunder ergoterapeuter.

Der er god belæg for at sige, at de forebyggende hjemmebesøg har betydning

for ældre menneskers magt over hverdagen. Tidlig indsats og vejledning, der

udøves af medarbejdere med specialiseret faglig viden, er også effektiv for at

kunne forebygge. Her er de forebyggende hjemmebesøg en af de få metoder,

man har for alle ældre. Derfor støtter Ergoterapeutforeningen op om, at alle

75-årige fortsat skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg, der bl.a. skal

bruges til afklaring af behovet for fremtidige besøg og identificere borgere med

særlig behov for en forebyggende indsats. Ligesom Ergoterapeutforeningen

støtter, at alle kommuner skal beskrive deres indsats i forhold til de

forebyggende hjemmebesøg i deres kvalitetsstandarder, og at det her skal

beskrives, hvordan kommunerne vil målrette og tilrettelægge indsatsen i forhold

til de særlige risikogrupper.

Ergoterapeutforeningen støtter ligeledes, at der bliver mulighed for en fleksibel

tilrettelæggelse af tilbuddet, og at det i den forbindelse bliver muligt for

kommunerne at tilbyde et eller flere kollektive arrangementer, der kan erstatte

det forebyggende besøg i borgerens hjem for de borgere, der ikke ønsker at få

et besøg hjemme. De forebyggende hjemmebesøg skal bedst muligt nå de

relevante målgrupper, men det skal også understreges, at der er faglige

argumenter for at komme i den ældres hjem, dels for at kunne etablere en mere

fortrolig relation til den enkelte, og dels for at kunne foretage en

helhedsorienteret vurdering af den ældres hverdagsliv. Kollektive

arrangementer kan og skal derfor ikke erstatte besøg hos den enkelte.

Venlig hilsen

Gunner Gamborg

Formand, Ergoterapeutforeningen

2/2

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Finn Kamper-Jørgensen

Toeltvej 37 3050 Humlebæk DK Danmark

Telefon: (+45) 49 19 11 88 Mobil (+45) 22 44 15 75

Mail: [email protected]

23. september 2015

Høringssvar vedr.

Regler vedr. forebyggende hjemmebesøg til ældre

Att Sundheds- og Ældreministeriet

Dette høringssvar argumenterer for

1. at der er behov for en vidensopbygningsfase før ministeriet melder nye rammebetingelser ud for

kommunernes arbejde på dette område. 75 % af ældrebefolkningen siger i dag nej tak til besøg –

mulige nye risikokriterier er ikke tilstrækkeligt belyst

2. at man her og nu flytter loven over i Sundhedslovens afsnit 9 kapitel 34 om kommunalbestyrelsens

ansvar og kommunale ydelser – eller hvis dette rent pragmatisk ikke kan lade sig gøre her og nu

3. Varsler i lovbemærkningerne, at det er hensigten at nyskrive én eller flere paragraffer i

Sundhedslovens afsnit 9 under betegnelsen: Ældrebefolkningen. Her kunne man samle

kommunalbestyrelsens ansvar for forebyggende hjemmebesøg, ældre medicinske patienter,

omsorgstandpleje, genoptræning mv

4. at ministeriets ledelse udvirker minister accept på at samtænke ældre og sundhed og lade dette få

indflydelse på sigt på, hvad der står i sundhedloven, jf. bl.a. ovenfor

vedr. 1. Behov for vidensopbygningsfase

Jeg finder det uacceptabelt, at man uden en vidensopbygningsfase vil melde ud til landets kommuner om

den påtænkte nye ordning. Rent pragmatisk er man formentlig bundet af forligspartiernes april 2015 aftale

om nyorientering – men det forhindrer vel ikke et ministerium i at lægge nøgne fakta på bordet om

ordningen og befolkningsforhold og tænke sig ekstra grundigt om – og eventuelt lade dette komme til

udtryk i lovbemærkningerne.

Omkring 75 % af ældre takker i dag nej til det kommunale tilbud om forebyggende hjemmebesøg. Hvorfor?

Jeg har ringet land og rige rundt for at få svaret. Ingen kan give mig et ordentligt og veldokumenteret svar.

Der findes nogle steder fornuftige kortlægninger af ja-sigernes forhold.

Hvis 75% af gravide takkede nej til forbyggende jordemoderundersøgelse og lægeundersøgelse er jeg sikker

på, at der ville opstå et ramaskrig: Der er noget galt med ordningen. Og tilsvarende hvis 75% af

børnefamilierne takkede nej til sundhedsplejerskens besøg og til de forebyggende børneundersøgelser hos

læge. Og så ville man iværksætte vidensopbygning. Men på ældreområdet lader man stå til, selv om loven

har været i kraft i omkring 20 år.

Jeg har genlæst hjemmehjælpskommissionens betænkning, som ligger bag forligspartierne dokument. Man

beskæftiger sig her meget med begrebet funktionsvene – og det er bestemt relevant. Og

ældrebefolkningens funktionsevne er noget forbedret igennem de senere år. Man beskæftiger sig meget

lidt med ældrebefolkningens sundheds- og sygdomsforhold – og det kan man vel ikke bebrejde en

kommission, der skal se på en praktisk foranstaltning som hjemmehjælp – men er gået langt videre også i

sine anbefalinger.

Jeg vedlægger en tabel fra den nylige kortlægning af Region Hovedstadens sundhedsprofil – en

viderebearbejdning af den nationale, regionale og kommunale Sundhedsprofil 2013.

Det fremgår, at 75 % af ældrebefolkningen lever dagliglivet med en kronisk sygdom – lidt over 20 % har 3

eller flere kroniske sygdomme. Sygdomsbyrden i ældrebefolkningen er derfor meget tung.

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Finn Kamper-Jørgensen

Toeltvej 37 3050 Humlebæk DK Danmark

Telefon: (+45) 49 19 11 88 Mobil (+45) 22 44 15 75

Mail: [email protected]

Da ældre medicinske patienter vejer ressourcemæssigt og indsatsmæssigt meget tungt i det opslittede

danske sundhedsvæsen – (regionens sygehuse, - kommunens forebyggelse, genoptræning,

rehabilitering,pleje - almen lægepraksis) – er der tidligere udarbejdet nationale handlingsplaner for ældre

medicinske patienter. Og der er meldt ud gennem samordningsinstrumentet: Sundhedsaftaler. Det er min

erfaring, at tænkningen på dette område stort set ikke er samordnet med tænkningen vedr forebyggende

hjemmebesøg – nogle steder dog heldigvis begyndende.

Vi har altså to seperate ordninger kørende parallelt – og mangler viden om, hvordan dette eventuelt kunne

ses i et samordningsperspektiv. Begrundelsen er uden tvivl, at det er Ministeriet for Sundhed, der har stået

for de sundhedsmæssige overvejelser og udmeldinger, mens Socialministeriet har stået for ordningen med

forebyggende hjemmebesøg jf i øvrigt senere.

Indsatserne med den tiltagende mængde kurser, som udvikles for specifikke sygdomme og kronisk sygdom

for at kunne leve et godt liv med sygdom, er heller ikke indtænkt og kortlagt. Der er fx kurser om et godt liv

med kræft, med diabetes, med gigt, med KOL – sygdomme som er meget hyppige og livsindskrænkende for

ældre. Derfor skal ældre oplyses om de lokale og regionale tilbud. Nogle steder samarbejder kommuner –

andre steder er det et rent regionalt tilbud. Det kører vidtgående isoleret fra tænkningen om forebyggende

hjemmesøg.

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Finn Kamper-Jørgensen

Toeltvej 37 3050 Humlebæk DK Danmark

Telefon: (+45) 49 19 11 88 Mobil (+45) 22 44 15 75

Mail: [email protected]

Med baggrund i den manglende viden har jeg som formand for det af kommunalbestyrelsen i Fredensborg

Kommune etablerede forebyggelsesråd vedr. ældrebefolkningen – vist nok Danmark eneste sådanne råd –

sagt: Vi har behov her og nu for en vidensopbygningsfase. Kommunen har tilsluttet sig dette, og Statens

Institut for Folkesundhed vil gennemføre de relevante analyser. Der er søgt Trygfonden om begrænsede

midler, fordi kommunen resp institut ikke har den fornødne økonomi til denne vidensopbygningsfase. Jeg

tilstræber at arbejdet er færdigt primo 2016 – men det afhænger af finansieringstilsagn

Det jeg vil have svar på er følgende:

- hvorfor siger 25 % ja – 75 % nej. Svaret gives gennem en stikprøve spørgeskemaundersøgelse til ja

resp. nej sigerne 2014 i kommunen – suppleret med CPR baseret koblede data fra sundhedsregistre

og socio-økonomiske registre (præsenteres som anonym statistik)

- hvilke risikokriterier kan udledes af det ovenfor anførte

- hvilke risikokriterier (især for aldersgruppen 65-79 år) kan udledes af en genanalyse af den

nationale Sundhedsprofil 2013 spørgeskemaundersøgelse suppleret med registerdata. Hvordan

oversættes statistisk risiko i dette til praktisk kommunale kriterier for ”fremfinding”, opsporing,

indsats?

Det er min vurdering, at de lovbemærkninger, der til sin tid når frem til Folketinget bør indeholde

information om, at det foreliggende vidensgrundlag er ret så beskedent – for nu at sige det mildt.

Jeg synes også, at lovbemærkninger skal opfordre til et kommende antal år med forsøgs- og

udviklingsarbejde – gerne i regi af KLs center for praktisk forebyggelse, som jo har fået en

forlængelsesbevilling fra ministeriet. Her kunne man sammensvejse nogle kommuner og opbygge forsøg,

der også evalueres.

Jeg ser også behov for at kortlægge kvalifikationerne for de personer, der er ansat i ordningen med

forebyggende hjemmebesøg. Vi har formaliserede uddannelseskrav til at fungere som sundhedsplejerske

for børnefamilier – men så vidt jeg ved ingen formaliserede krav til at fungere som

”ældresundhedsplejerske/forebygger”

Ad 2. Flytte loven over i Sundhedsloven

Rødovre-undersøgelsen, som i sin tid lå bag, at vi overhovedet fik en lov på dette område, havde et

sundhedsmæssigt udgangspunkt – og med et vigtigt socialt perspektiv. Jeg betragter det som et tilfælde, at

det vist var en engageret socialminister, der i sin tid fik udvirket en lov inden for sociallovgivningen.

Loven har tidligere holdt flyttedag rent lovmæssigt. Så hvorfor holde fast i det eksisterende nu?

Sundhedslovens afsnit IX handler om kommunale sundhedsydelser og indledes med § 119.

§ 119.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til

borgerne at skabe rammer for en sund levevis.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Siden Verdensorganisaitionen WHO for vel 20-25 år siden anbefalede alverdens regeringer at tænke

sundhed ud fra et udvidet sundhedsbegreb, har man i Danmark vidtgående accepteret at tænke sundhed

efter følgende mål:



Et længere liv



Et sundere liv (med mindsket sygelighed og dødelighed)



Et rigere liv med god livskvalitet



Lighed i sundhed

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Finn Kamper-Jørgensen

Toeltvej 37 3050 Humlebæk DK Danmark

Telefon: (+45) 49 19 11 88 Mobil (+45) 22 44 15 75

Mail: [email protected]

I Danmark har vi vidtgående opslittet vor lovgivning i en sociallovgivning og en sundhedslovgivning – dog

førte kommunalreformen til ændret sundhedlov med opstilling af to forebyggelsesbegreber:

Befolkningsorientret forebyggelse:

hold raske mennesker raske

Patientorienteret forebyggelse:

sørg for at skabe betingelser for god funktionsevne, et godt restliv

med sygdom (her er der overlapning til rehabiliteringsbegreber i sociallovgivning)

Jeg finder det på dette grundlag helt relevant, - når man nu har muligheden for det i et nydannet

ministerium – at betone såvel sundhedsopgaven som socialopgaven, frigøre tænkningen fra

hjemmehjælpkommissionens ret så snærende bånd og løfte det over i afsnit IX i Sundhedsloven, der jo

indledes med den citerede § 119.

Jeg ser i øvrigt gerne, at dette kombineres med nyskrevne paragraffer, der handler om ældrebefolkningen jf

senere.

Det er min vurdering at vi godt kan undvære dele af stk 3 i den påtænkte lov ….”Tilbud gives med henblik

på…støttemuligheder”, hvis der i øvrigt skrives statslige ramme-retningslinier for indsatsen samtænkt med

anden social lovgivning og sundhedslovgivning.

Ad 3: Evt. varsle nyskrivning af et ældreafsnit i sundhedsloven i afsnit IX eller et andet sted i loven

Fra mange års professionel virksomhed i Danmark og internationalt har jeg erfaret, at vor opsplitning

centralt i et Socialministerium resp. Sundhedsministerium - med tilsvarende styrelses opsplitning - har ført

til mange mærkelige konstruktioner, som man fx ikke kender i Finland og Sverige, som ikke har denne

opsplitning. Jeg har erfaret andeledes mindre revir-tænkende forslag og indsatser i disse lande bl.a.

gennem 10 års bestyrelses medlemskab i et særligt organ i den svenske socialstyrelse og i nogle finske

bestyrelser.

For at eksemplificere: Fra mit i dag praktiske arbejde i en kommune har jeg svært ved at forstå at vi i vor

kommune har opsplittet træning/genoptræning i hele 3 Kommunalbestyrelses vedtagne, separate

kvalitetsstandarder – forebyggende træning/selvtræning – genoptræning § 140 – genoptræning § 86 og

desuden forebyggende hjemmebesøg. Baggrunden er forskellige loves paragraffer, der ikke er samordnede.

Borgerne har svært ved at forstå denne opsplitning- og det er heller ikke nemt i administrationer og blandt

fagpersonale.

Tilsvarende i dag er de forebyggende hjemmebesøg ikke samordnet med fx indsats vedr ældre medicinske

patienter, rehablitering efter sygdom, træning mv

Det er min vurdering, at der vil være sundhedsøkonomiske og indsatsmæssige effektiviseringsmuligheder

ved at samtænke de forskekllige nu separate indsatser

Det er min vurdering, at en støvsugning i sundhedslov og sociallove af ældrerelevant indsats vil kunne

samordnes til et nyt meningsfuldt afsnit om kommunalbestyrelens indsats i relation til ældre.

Jeg ved godt, at man i et nyt ministerium ikke sådan lige farer ud med alt for revolutionerende tanker – sad

selv i Sundhedsministeriets koncernledelse, da man sammenlagde Indenrigs- og sundhedsområdet under

Lars Løkke Rsmussen bl.a. med henblik på en kommunalreform

Men man kunne måske på sigt – og i lovbemærkningerne varsle, at det vil være OK at flytte loven ind i et

nyt, sammenskrevet ældreafsnit i sundhedsloven.

Ad 4. Skaffe ministeraccept for ældreafsnit i sundhedslov

Jeg har selv serviceret 12 ministre og ved, at en række ting skal på en ministers bord for at blive accepteret.

Jeg vil foreslå, at ministeriets ledelse med sundheds- og ældreministeren drøfter muligheden for at

indtænke ældre meget mere i sundhedsloven med henblik på måske mere omfattende ændringer,

herunder indplaceringen af forebyggende hjemmebesøg.

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Finn Kamper-Jørgensen

Toeltvej 37 3050 Humlebæk DK Danmark

Telefon: (+45) 49 19 11 88 Mobil (+45) 22 44 15 75

Mail: [email protected]

Som jeg ser det fra lang tids professionelt virke – og de seneste mange år i ældreområdet som rådgiver for

en kommunalbestyrelse – kan man skabe meget bedre sammenhæng i ældretænkning og –indsats med det

nye ministerium og den nye minister. Jeg ser den forestående handlingsplan om demens og kulegravningen

af fremtiden for det nære sundhedsvæsen mv som eksempler på mulighederne.

Hvorfor et indiviuelt høringssvar?

Jeg har ikke anset det for tidsmæssigt realistisk at afgive et høringssvar som et formelt kommunalpolitisk

vedtaget dokument – høringsfristen har været for kort. Derfor har jeg svaret individuelt

Mit erfaringsgrundlag:

Pensioneret læge

Formand for Seniorrådet i Fredensborg Kommune

Formand for det af Kommunalbestyrelsen nedsatte Forebyggelsesråd for Ældrebefolkningen

30 år leder af Statens Institut for Folkesundhed

20 år medlem af Sundhedsministeriets koncernledelse

I min ungdom overlæge i Sundhedsstyrelsen med ansvar for primær sundhedsjeneste

Har introduceret sundhedsøkonomi i Danmark med en ph.d. afhandling

Venlig hilsen

Finn Kamper-Jørgensen

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 Kbh. K

(fremsendes pr. mail)

København den 15. oktober 2015

Frivilligrådets høringssvar vedr. Lovforslag om ændring af reglerne vedrørende forebyg-

gende hjemmebesøg: Målretning af de forebyggende hjemmebesøg

Frivilligrådet har modtaget høring over udkast til lovforslag om ændring af reglerne for fore-

byggende hjemmebesøg og takker for muligheden for at afgive svar efter høringsfristens ud-

løb.

Udkastet til lovforslaget indebærer, at aldersgrænsen for tilbud om årlige forebyggende

hjemmebesøg rykkes fra 75 år til 80 år, og at ældre i særlige risikogrupper fra 65 år skal have

tilbud om et forebyggende hjemmebesøg, hvilket indføres som en behovsbestemt kommu-

nal forpligtelse. Der skal her gives opmærksomhed på ændringer i borgerens generelle livssi-

tuation eller pludselig fysisk og psykisk belastning. Alle borgere skal have et tilbud om et fo-

rebyggende hjemmebesøg, når de fylder 75 år. Samtidig bliver der åbnet for fleksibel tilret-

telæggelse af tilbuddet, så kommuner fx kan tilbyde et eller flere kollektive arrangementer i

stedet for forebyggende besøg i borgerens hjem.

Frivilligrådet hilser forslaget til ændringen velkommen, jævnfør bemærkningernes henvis-

ning til det stadig mere differentierede ældrebillede, som allerede i sig selv bør medføre et

mere differentieret tilbud. Frivilligrådet tilslutter sig særlig, at der åbnes mulighed for at til-

rettelægge tilbuddet mere fleksibelt og samtænke med andre forebyggende tiltag, således

for eksempel ved kollektive arrangementer. Vi vil i den sammenhæng gerne pege på de mu-

ligheder, der ligger i at inddrage ressourcer fra det lokale foreningsliv og øvrige civilsamfund

i tilrettelæggelsen af sådanne kollektive tilbud med henblik på at understøtte og styrke rela-

tionsdannelse og deltagelse i aktiviteter uden for eget hjem.

Frivilligrådet foreslår derfor, at det i bemærkningerne til forslagets §1 nr. 5 specifikt omtales,

at kommunen kan overveje inddragelse af foreningsliv og andre aktører i civilsamfundet i

tilrettelæggelse og afholdelse af kollektive arrangementer til erstatning for individuelle

hjemmebesøg.

P.v.a. Frivilligrådet

Vibe Klarup Voetmann

Formand

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Til Sundheds- og Ældreministeriet

29. oktober 2015

Høringssvar vedr. udkast til ændring af regler vedrørende forebyggende hjemmebesøg

Foreningen af social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer melder positivt tilbage vedr. ændring af regler vedr.

forebyggende hjemmebesøg i forhold til forhøjelse af aldersgrænse og en mulighed for at tilbyde besøg til

særlige risikogrupper samt at kunne tilrettelægge tilbud mere fleksibelt.

Vi er meget enige i ændring af aldersgrænsen fra 75 år til 80 år og kan tilkendegive, at der fra praksis opleves

samme konklusion, som evidensen viser.

At der hermed frigives ressourcer til at tilbyde borgere i særlige risikogrupper i aldersgruppen 65-79 år et besøg,

ser vi som en stor fordel i udvidelsen af den forebyggende indsats.

Vi ser dog en udfordring i at identificere borgere med særlige risici,og det vil fordre en del opsøgende arbejde

hos andre forvaltninger, borgergrupper, almen praksis med videre. Vi imødeser derfor med forventning et

efteruddannelsestilbud samt redskaber til at identificere disse borgere.

Vedr. bemærkninger til § 1 nr. 1 vil vi gerne gøre opmærksom på, at det sundhedsfremmende aspekt med

mestring af livet mangles, idet oplægget er meget problemorienteret.

Vedr. nr. 3 vil vi gerne tilføje, at ændringen i loven også giver mulighed for at inddrage netværket og tilgodese

borgere i yderområder, hvor der kan være vanskelige transportmuligheder og således udvikle på indsatsen til

disse borger.

FSD har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Helle Linnet

Landsformand

Rødovre Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningen, Gunnekær 64, 2610 Rødovre

Tlf. 3637 7343 - Fax 3637 7750

e-mail: [email protected]

www.socialchefforeningen.dk

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Att. Søren Svane Kristensen

Fagligt høringssvar til lov om ændring af lov om social

service. Målretning af de forebyggende hjemmebesøg.

KL har den 4. september 2015 modtaget udkast til ændring af reglerne for

forebyggende hjemmebesøg.

Lovforslaget indeholder følgende ændringer:



Aldersgrænsen for tilbud om årlige forebyggende hjemmebesøg

hæves fra 75 til 80 år.



Kommunerne skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til særlige

risikogrupper i alderen 65 til 79 år.



Kommunerne skal tilbyde tryghedsbesøg til alle 75 årige.



Kommunerne skal udfærdige en kvalitetsstandard for forebyggende

hjemmebesøg.



Kommunerne får mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af

tilbuddet.

Det har desværre ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk

behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og

vil fremsende eventuelle endelige bemærkninger, når sagen har været

politisk behandlet. Der tages endvidere forbehold for økonomiske

konsekvenser af lovforslaget.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

KL støtter op om forslaget om at hæve aldersgrænsen for de forebyggende

hjemmebesøg fra 75 år til 80 år. Der er i løbet af de sidste 15 år sket en

stigning i antallet af år, hvor ældre mennesker lever uden

funktionsbegrænsning og som følge har der været behov for at tilpasse de

eksisterende regler til udviklingen.

Den 30. september 2015

Sags ID: SAG-2015-01684

Dok.ID: 2090394

[email protected]

Direkte

Mobil 2083 8692

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1/2

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

KL er samtidigt positiv over for, at lovforslaget lægger op til at supplere det

brede forebyggende arbejde med en mere fokuseret indsats i forhold til de

borgere, som er i størst risiko for at få et funktionstab.

Det er i den forbindelse vigtigt, at vurderingen heraf kan foretages lokalt, i

dialog med borgerne og de pårørende. KL ser gerne, at den kommende

vejledning fra Sundhedsstyrelsen med redskaber til opsporing af ældre med

behov for forebyggende hjemmebesøg udgives i sammenhæng med

lovgivningens ikrafttrædelse. Det vil lette kommunernes arbejde i forhold til

at løfte den nye opgave.

Endeligt finder KL det positivt, at lovforslaget giver mulighed for en mere

fleksibel tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg. Det giver

kommunerne mulighed for at tage mere hensyn til målgruppen i

tilrettelæggelsen af indsatsen og i forlængelse heraf tænke indsatsen sammen

med eksisterende indsatser i kommunen.

Med venlig hilsen

Christian Harsløf

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Att.: Søren Kristensen

27. oktober 2015

Høringssvar fra Selveje Danmark vedr. udkast til ændring af regler vedrørende

forebyggende hjemmebesøg

Selveje Danmark har modtaget udkast til ændring af regler vedrørende forebyggende

hjemmebesøg i høring.

Selveje Danmark bakker op om de foreslåede ændringer beskrevet i udkast til ændring af

regler vedrørende forebyggende hjemmebesøg, der skaber mere dynamik og kvalitet i

kommunernes kontakt til den enkelte borger.

Selveje Danmark har i øvrigt ikke bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen

Jon Krog

Branchedirektør, Selveje Danmark

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

1.oktober 2015

Att. Sundheds- og Ældreministeriet, Ældreenheden

Ministeriets sagsnr. 1504756

Høringssvar – høring over udkast til ændring af regler vedrørende

forebyggende hjemmebesøg

SUFO takker for muligheden for at afgive høringssvar og finder, at der er mange positive tiltag i

lovforslaget.

SUFO har følgende bemærkninger:

Overordnede betragtninger

SUFO ser et godt potentiale i også at målrette forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper, altså

her borgere i alderen 65 år til 79 år, der er i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer,

eller på anden måde er i en vanskelig livssituation.

Ligeledes bifalder vi, at hjemmebesøgene skal skrives ind i de kommunale kvalitetsstandarder, og at der

bliver udfærdiget en efteruddannelse på området.

Generelt mener vi dog, at der i lovforslaget er behov for en tydeliggørelse af, hvad et forebyggende

hjemmebesøg

indebærer – og hvad der er en forebyggende

indsats.

I vores optik er et forebyggende

hjemmebesøg et besøg i borgerens hjem. Hvis et forebyggende hjemmebesøg erstattes med en

forebyggende indsats udenfor hjemmet, som f.eks. et kollektivt arrangement, er det ikke længere et

forebyggende hjemmebesøg.

Forebyggende hjemmebesøg for 75-årige

SUFO er tilfredse med, at ordet ’tryghedsbesøg’ ikke er anvendt i hverken lovtekst eller bemærkninger

hertil, men udelukkende i høringsbrevet. SUFO mener, at det fortsat skal kaldes et forebyggende

hjemmebesøg.

Hvis det er tanken, at besøget skal fungere som opsporing af særlige risikogrupper, vækker det undren, at

besøget er tiltænkt de 75-årige. I så fald skulle det ligge ved 65 år, da aldersgrænsen for at modtage

forebyggende hjemmebesøg for sårbare rykkes dertil.

Opsporing af ældre med behov for et forebyggende hjemmebesøg

SUFO glæder sig over, at Sundhedsstyrelsen udarbejder en vejledning med redskaber til opsporing og vil

gerne byde ind med sparring om nødvendigt. Det er vigtigt i den sammenhæng at få præciseret, hvad

’risikogrupper’ eller ’skrøbelige ældre’ præcist dækker over.

Vi er også meget begejstrede for udsigten til et særligt efteruddannelsesforløb – et ønske vi har haft længe.

Det bekymrer os dog, at det af høringsmaterialet ikke fremgår, at der sættes midler af til gennemførelsen af

uddannelsen (jf. bemærkningerne, afsnit 3). Af den forudgående aftaletekst fra 7. april fremgår det, at der

skal afsættes 10 mio. kr. via satspuljen.

Vi vil bede om, at det i bemærkningerne fremgår, at det er komplekst at opspore og foretage forebyggende

hjemmebesøg hos risikogrupper – og at de sandsynligvis vil tage længere tid, end de hjemmebesøg der

foretages generelt i dag.

På den baggrund og fordi at antallet af borgere i risikogruppen mellem 65 og 79 år er ubekendt, er vi

desuden tvivlende overfor, om ændringen vil være udgiftsneutral.

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Kollektive arrangementer og andre forebyggende tilbud

SUFO frygter, at tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg udvandes ved at åbne op for, at

kommunalbestyrelserne kan erstatte hjemmebesøgene med kollektive arrangementer. Vi mener desuden,

der mangler evidens for, at borgere vil takke ja til et kollektivt tilbud – i bestyrelsen har vi erfaring for, at der

er manglende tilslutning til sådanne arrangementer. Det er generelt ikke de skrøbelige ældre, der møder op

til kollektive arrangementer, hvilket kan skyldes mangel på transport, nogen at følges med, motivation,

social isolation osv.

Derfor mener vi, at følgende bemærkninger til lovforslaget bør ændres (fra 2.2 Den foreslåede

ordning):”Der

skabes derfor hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge tilbuddet, som det lokalt

findes mest hensigtsmæssigt. Kommunalbestyrelsen kan fx tilbyde et eller flere kollektive arrangementer,

som kan erstatte det forebyggende hjemmebesøg. Dette foreslås at gælde for alle målgrupperne for det

forebyggende hjemmebesøg”

”Hvis en borger siger nej til et kollektivt arrangement, skal borgeren fortsat tilbydes et individuelt tilbud i

hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal derfor ved fremsendelse af invitationen til et kollektiv arrangement

gøre opmærksom på, at såfremt borgeren i stedet for at deltage i arrangementet ønsker et forebyggende

hjemmebesøg i eget hjem, så er dette muligt”.

SUFO ønsker, at de forebyggende hjemmebesøg skal udgøre det primære tilbud i lovgivningen.

De kollektive arrangementer ser vi ikke som en erstatning for de forebyggende hjemmebesøg, men som et

supplement.

Dertil bør der overvejes, hvordan vi følger op på effekten, dokumenterer og udvikler de kollektive

arrangementer.

Fleksibel tilrettelæggelse

SUFO savner flere eksempler i bemærkningerne på, hvad ’fleksibel tilrettelæggelse’ kan medføre udover

de nævnte kollektive arrangementer.

I bemærkningerne er der nævnt, at der igangsættes forsøg med fleksibel tilrettelæggelse, hvor de

forebyggende medarbejdere kan komme i kontakt med ældre borgere, som normalt ikke takker ja til tilbud

om forebyggende hjemmebesøg. Vi ser frem til at høre mere om forsøget, og stiller os til rådighed med

vores erfaring og viden.

Kvalitetsstandarder

SUFO bifalder, at de forebyggende hjemmebesøg skal indgå i kommunernes kvalitetsstandarder. Dette

medfører bl.a., at der årligt skal gøres en status på indsatsen – hvad enten det er forebyggende

hjemmebesøg, kollektive arrangementer eller andre lignende tiltag, – hvilket vi hilser velkommen.

Tidsfrist og evaluering

Vi ser med bekymring på lovgivningens ikrafttræden d. 1. januar 2016. Håndbogen er pt. ikke udkommet,

og værktøjer samt efteruddannelsen skal også være klar.

Vi mener desuden, det kan overvejes, om der kan sættes midler af til en evaluering af dele af lovgivningen

– vi synes især, det er relevant at evaluere opsporingsredskaberne (opspores de risikogrupper, som

lovgivningen er tiltænkt?), uddannelsesforløbet (bliver de forebyggende medarbejdere klædt tilstrækkeligt

på til at foretage hjemmebesøg hos risikogrupperne?) og fleksibel tilrettelæggelse, herunder de kollektive

arrangementer (bliver tilbuddene benyttet?).

På bestyrelsens vegne,

Anne Dorthe Prisak

Formand

SUFO

SUFO er landsforening for ansatte i SUndhedsfremmende og FOrebyggende hjemmebesøg.

Læs mere om SUFO på www.sufo.dk

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren