L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 47 Bilag 1
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: Primær Sundhed, Æl-

drepolitik og Jura

Sagsbeh.: DEPSSKCHS

Koordineret med:

Sagsnr.: 1504756

Dok. nr.: 1806341

Dato: 27. oktober 2015

Høringsnotat

Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af

de forebyggende hjemmebesøg)

1. Høringen

Udkast til lovforslag om målretning af de forebyggende hjemmebesøg har i perioden 4.

september til 2. oktober 2015 været sendt i høring hos:

Alzheimerforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Center for Sund Aldring, KU,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporga-

nisationer, Hjernesagen, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, DemensKo-

ordinatorer i Danmark, De Samvirkende Menighedsplejere, Det Centrale Handicapråd,

EGV, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds-

markedschefer i Danmark (FDS), Foreningen af offentligt ansatte, FOA, Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-

ansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, KORA, SUFO (Landsforeningen for ansatte i

sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), Lederforum, LOs Faglige Seniorer,

Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens, OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen

for svage ældre, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Selveje Danmark, SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, Socialpædagogernes Landsforbund, ÆldreForum og Ældre

Sagen.

Udkastet til lovforslag har desuden været tilgængeligt på

www.borger.dk

under Hørings-

portalen. De indkomne høringssvar er tilgængelige på Høringsportalen.

Der er modtaget høringssvar fra:

Danske Ældreråd, Center for Sund Aldring, Dansk Erhverv, Dansk Sygeplejeråd, Danske

Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Danske Handicaporganisationer, Danske Regio-

ner, DemensKoordinatorer i Danmark, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af kommuna-

le social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), Hjernesagen, KL, Lægefor-

eningen, Nationalt Videnscenter for demens, Praktiserende Læges Organisation (PLO),

Selveje Danmark, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SUFO (Landsforenin-

gen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), ÆldreForum,

Ældre Sagen samt Frivilligrådet.

Derudover har Sundheds- og Ældreministeriet modtaget indlæg fra Finn Kamper-

Jørgensen (pensioneret læge og formand for Seniorrådet i Fredensborg Kommune).

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og ÆldreForum har oplyst, at de ikke

afgiver høringssvar. Ankestyrelsen, Lægeforeningen og Praktiserende Lægers Organisation

(PLO) har ingen bemærkninger til lovforslaget.

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

2. Høringssvar og indstilling/kommentarer

De indkomne høringssvar gennemgås nedenfor. Gennemgangen er samlet under følgende

overskrifter:

1. Høringsparternes overordnede bemærkninger

2. Forhøjelse af aldersgrænsen for obligatoriske årlige tilbud fra 75 år til 80 år

3. Forebyggende hjemmebesøg efter behov til særlige risikogrupper i alderen

65 år til 79 år

4. Forebyggende hjemmebesøg til alle 75-årige

5. Forebyggende hjemmebesøg skal indgå i den enkelte kommunens kvalitets-

standard

6. Fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddet

2.1. Høringsparternes overordnede bemærkninger

Høringssvarene viser generelt set positiv opbakning til lovforslaget og til formålet med at

målrette de forebyggende hjemmebesøg mod de borgere, der vurderes at have størst

gavn af forebyggende indsatser, samt at lovgivningen tilpasses, så den afspejler en mere

differentieret ældrebefolknings behov. Høringssvarene bakker desuden op om, at de fore-

byggende hjemmebesøg bliver en del af kommunernes kvalitetsstandarder.

Dansk Erhverv, Danske Fysioterapeuter, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og

arbejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), KL

Selveje Danmark

bakker op om de foreslå-

ede ændringer, som giver et godt afsæt for den kommunale forebyggende indsats og bi-

drager til mere dynamik og kvalitet i kommunernes kontakt til den enkelte borger.

Danske Ældreråd, Center for Sund Aldring, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicapor-

ganisationer, Danske Regioner, Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK), Hjernesagen,

Nationalt Videnscenter for Demens og SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundheds-

fremmende og Forebyggende hjemmebesøg)

finder det positivt, at de forebyggende

hjemmebesøg målrettes ældre, der har mest gavn af hjemmebesøgene.

Ergoterapeutfor-

eningen

er desuden tilfredse med, at de forebyggende hjemmebesøg fastholdes som

lovkrav.

Dansk Sygeplejeråd

er, ligesom

Demenskoordinatorer i Danmark,

overordnet betragtet

positive over for forslaget til ændringerne af de forebyggende hjemmebesøg, der ligger i

tråd med Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger.

Center for Sund Aldring

fremhæver

desuden, at lovforslaget forventes at have en effekt på den sociale ulighed i sundheden.

Danske Ældreråd

tilslutter sig lovforslagets ønske om at hæve den generelle aldersgrænse

fra 75 til 80 år for forebyggende hjemmebesøg, idet hensigten er, at målrette hjemmebe-

søg til ældre med særlig risiko for uopdagede fysiske eller psykiske problemer eller særligt

vanskelige livssituationer. Danske Ældreråd bifalder varmt, at kommunens praktiske tilret-

telæggelse af forebyggende hjemmebesøg årligt vurderes og besluttes i kommunens kvali-

tetsstandard, der vedtages efter en forudgående høring af det kommunale ældreråd. Det

er væsentligt at indsatsen - og særligt den fleksible tilrettelæggelse af hjemmebesøgene –

fastlægges med respekt for lokale vaner og kulturer for at nå ud til målgruppen. Ældrerå-

dene ønsker at bidrage positivt til at tilbuddet opnår de bedste forudsætninger for at nå

kommunens ældre i risikogrupperne.

Frivilligrådet

hilser forslaget til ændringen velkomment og tilslutter sig særligt, at der

åbnes mulighed for at tilrettelægge tilbuddet mere fleksibelt og sammentænke med andre

forebyggende tiltag, således for eksempel ved kollektive arrangementer. Frivilligrådet

peger på de muligheder, der ligger i at inddrage ressourcer fra det lokale foreningsliv og

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

øvrige civilsamfund i tilrettelæggelsen af sådanne kollektive tilbud med henblik på at un-

derstøtte og styrke relationsdannelse og deltagelse i aktiviteter uden for eget hjem. Rådet

foreslår, at det i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 5 omtales, at kommunen kan over-

veje inddragelse af foreningsliv og andre aktører i civilsamfundet i tilrettelæggelse og

afholdelse af kollektive arrangementer til erstatning for individuelle hjemmebesøg.

Ældre Sagen

mener, at der er behov for et bedre vidensgrundlag, inden lovgivningen æn-

dres, og at det bl.a. bør undersøges, hvad baggrunden er for, at der i dag er 75 pct. af

borgerne, der takker nej til et forebyggende hjemmebesøg, inden lovgivningen ændres.

Ældre Sagen mener desuden, at der er brug for en nærmere sammentænkning af og sam-

ling af de forebyggelsestiltag, der findes i serviceloven og sundhedsloven, fx sundhedslo-

vens § 119, stk. 2.

Danske Fysioterapeuter

mener, at afsættet for den forebyggende indsats skal være natio-

nale retningslinjer og evidensbaserede redskaber for at sikre, at opgaven løses ud fra bed-

ste sundheds- og socialfaglige viden på tværs af kommuner.

Danske Regioner, FSD, DH, Hjernesagen og Ældre Sagen

anfører på forskellig vis, at de

forebyggende hjemmebesøg bør indeholde et målrettet sundhedsfremmende element.

anfører, at de forebyggende hjemmebesøg bør have som konkret sigte at forebygge

unødvendige genindlæggelser, og

Hjernesagen

mener, at alle borgere, uanset alder, der er

ramt af en erhvervet hjerneskade, skal tilbydes et årligt besøg fra kommunen.

Flere høringsparter, blandt andre

Danske Ældreråd, Ældre Sagen, Danske Handicaporga-

nisationer (DH), SUFO

Center for Sund Aldring,

anbefaler, at der gennemføres en eva-

luering af virkningen af lovændringen efter 2 år.

Kommentarer

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er forslaget en udmøntning af den

politiske aftale af 7. april 2015 om revision af de forebyggende hjemmebesøg (V, S, DF, SF,

R, LA og K).

Aftalen om revision af de forebyggende hjemmebesøg udgør en del af den politiske op-

følgning på Hjemmehjælpskommissionens rapport og anbefalinger, som blev afgivet til

Folketinget i juli 2013. Hjemmehjælpskommissionen bestod bl.a. af repræsentanter fra

Dansk Sygeplejeråd, FOA, Dansk Erhverv, Danske Ældreråd og Ældre Sagen. Hjemme-

hjælpskommissionen anbefalede, at forebyggende hjemmebesøg tilrettelægges mere

målrettet og mere fleksibelt, herunder at aldersgrænsen for obligatoriske tilbud om fore-

byggende hjemmebesøg forhøjes fra 75 år til 80 år, at ældre under 80 år i særlig risiko-

grupper skal have tilbud om forebyggende hjemmebesøg, samt at der åbnes op for grup-

pebaserede tilbud frem for udelukkende individuelle besøg i borgerens eget hjem.

Med den politiske aftale og nærværende lovforslag har man dog ønsket at skærpe kom-

munernes forpligtelser, udover hvad Hjemmehjælpskommissionen har anbefalet, idet det

foreslås, at der fortsat skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg til alle 75-årige. Dette

bl.a. for at imødekomme de organisationer, der har udtrykt bekymring over at forhøje

aldersgrænsen for de obligatoriske besøg.

Derudover er det en del af den politiske aftale, at kommunerne som led i revisionen af de

forebyggende hjemmebesøg forpligtes til i deres kvalitetsstandarder at beskrive deres

indsats i forhold til de forebyggende hjemmebesøg.

Det er ikke en del af Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger eller af den politiske

aftale bag nærværende lovforslag at pålægge kommunerne et særskilt sigte med det obli-

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

gatoriske forebyggende hjemmebesøg, herunder at pålægge kommunerne automatisk at

tilbyde et årligt hjemmebesøg til specifikke patientgrupper. Formålet med hjemmebesøget

er fortsat at tilbyde en forebyggende og sundhedsfremmende indsats ved at yde råd og

vejledning om fx aktiviteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryg-

hed og trivsel samt bevarelse af funktionsniveauet længst muligt. Tilbud om forebyggende

hjemmebesøg skal fortsat ses som et supplement til kommunernes og regionernes gene-

relle forpligtelser efter serviceloven og sundhedsloven. Det gælder både i forhold til den

generelle rådgivnings- og vejledningsforpligtelse samt i forhold til social- og sundhedsfag-

lige indsatser. Tilbuddet skal endvidere ses i sammenhæng med indsatsen i almen praksis,

bl.a. opsøgende hjemmebesøg til skrøbelige ældre.

Det bliver præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen i forbin-

delse med organisering og tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg bør sam-

mentænke ordningen med øvrige relevante forebyggelses- og sundhedsfremmende tiltag,

herunder blandt andet forebyggelsesindsatser efter sundhedslovens § 119.

Det er en del af den politiske aftale om revision af de forebyggende hjemmebesøg løben-

de at følge op på aftalen, samt at aftalepartierne vil blive indkaldt til et statusmøde 2 år

efter lovens ikrafttræden. Dette vil blive tilføjet i lovforslagets bemærkninger.

2.2. Forhøjelse af aldersgrænsen for obligatoriske årlige tilbud fra 75 år til 80 år

Der er generelt positive tilkendegivelser til forslaget.

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer (FSD)

er meget

enig i ændring af aldersgrænsen fra 75 år til 80 år og tilkendegiver, at der fra praksis ople-

ves samme konklusion, som evidensen viser.

DemensKoordinatorerne i Danmark (DKDK)

bifalder, at aldersgrænsen hæves fra 75 til 80 år for de årlige forebyggende hjemmebesøg.

Dansk Erhverv

mener, at lovforslaget bidrager til at imødekomme, at fremtidens ældre

generelt forventes at have bedre helbred og være mindre nedslidte i forhold til tidligere

generationer, samtidig med at de kommende generationer af ældre også forventes at

have forskellige behov.

Ergoterapeutforeningen

er bekymret over, at aldersgrænsen foreslås forhøjet, da man

frygter, at kommunerne vil benytte ændringen af lovgivningen til at reducere antallet af

tilbud om forebyggende hjemmebesøg.

Center for Sund Aldring

mener, at aldersgrænsen

for de årlige forebyggende hjemmebesøg bør være videnskabeligt velfunderet.

Danske

Regioner

mener, at færre årlige besøg blandt ældre under 80 år samt muligheden for

mere fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddet samlet set kan betyde ringere muligheder for,

at kommunerne opdager begyndende funktionstab eller sygdom blandt ældre under 80 år,

som ikke umiddelbart tilhører risikogruppen.

Kommentarer

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslag udmønter lovforslaget den politiske

aftale af 7. april 2015 om revision af de forebyggende hjemmebesøg (V, S, DF, SF, R, LA og

K).

Udover at hæve aldersgrænsen for de obligatoriske årlige tilbud om forebyggende hjem-

mebesøg fra 75 år til 80 år, foreslås det at forpligte kommunalbestyrelserne til at tilbyde

forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65 til 79, dvs. behovsbe-

stemte forebyggende hjemmebesøg, samtidig med, at kommunalbestyrelserne forpligtes

til fortsat at tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle 75-årige. Det fremgår af be-

mærkningerne til lovforslaget, at hjemmebesøget til de 75-årige bl.a. skal bruges til afkla-

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

ring af behovet for fremtidige besøg og til at identificere borgere med særlige behov for

en forebyggende indsats.

Den politiske aftale, som danner baggrund for lovforslaget, følger som nævnt op på anbe-

falingerne fra en enig Hjemmehjælpskommissionen

Den politiske aftale følger Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger vedrørende målret-

ning af de forebyggende hjemmebesøg. Den politiske aftale og nærværende lovforslag

skærper som nævnt kommunernes forpligtelser i forhold til Hjemmehjælpskommissionens

anbefalinger, idet det er aftalt, at der fortsat skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg

til alle 75-årige. Dette bl.a. for at imødekomme de organisationer, der har udtrykt bekym-

ring over at flytte på aldersgrænsen for de obligatoriske besøg. Derudover er det en del af

den politiske aftale, at kommunerne som led i revisionen af de forebyggende hjemmebe-

søg forpligtes til i deres kvalitetsstandarder at beskrive deres indsats i forhold til de fore-

byggende hjemmebesøg.

Bl.a. Hjemmehjælpskommissionen har peget på, at erfaringer viser, at de socialt og øko-

nomisk dårligst stillede ældre er mindre tilbøjelige til at tage imod et forebyggende hjem-

mebesøg end andre ældre, og at der er behov for en mere proaktiv tilgang til fx udsatte

ældre i de forebyggende tilbud. Som opfølgning på Hjemmehjælpskommissionens anbefa-

linger er det derfor en del af den politiske aftale om revision af de forebyggende hjemme-

besøg, at der bl.a. igangsættes et forsøgsprojekt, som skal bidrage til afklaring af, hvordan

de forebyggende medarbejdere gennem en fleksibel tilrettelæggelse af det forebyggende

hjemmebesøg kan komme i kontakt med de grupper af ældre, der vælger ikke at tage

imod tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg. Formålet med det nævnte forsøgspro-

jekt er at afprøve forskellige former for forebyggende tilbud, der kan tiltrække den gruppe

af ældre, der normalt takker nej til tilbud, men som formodes at have gavn af et forebyg-

gende tilbud.

Partierne bag aftalen om revision af de forebyggende hjemmebesøg er enige om løbende

at følge op på aftalen, og det er en del af den politiske aftale, at aftalepartierne vil blive

indkaldt til et statusmøde 2 år efter lovens ikrafttræden. Dette vil blive indføjet i lovforsla-

gets bemærkninger.

Som nævnt ovenfor er det vigtigt at understrege, at lovforslaget ikke ændrer ved kommu-

nernes og regionernes nuværende forpligtelser på i forhold til forebyggelses- og sund-

hedsfremmende indsatser, jf. blandt andet § 119 i sundhedsloven. Kommunalbestyrelser-

ne har således fortsat en forpligtelse til at etablere forebyggende og sundhedsfremmende

tilbud, og regionsrådene skal fortsat tilbyde patientrettet forebyggelse i sundhedsvæse-

net, herunderi praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes fore-

byggende og sundhedsfremmende indsatser. Dette vil, på baggrund af høringssvarene,

blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.

2.3. Forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65 år til 79 år

Høringsparterne er generelt set positive overfor forslaget.

KL og Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

(FSD)

er positive over for, at lovforslaget lægger op til at supplere det brede forebyggende

arbejde med en mere fokuseret indsats i forhold til de borgere, som er i størst risiko for at

få et funktionstab. Der opfordres til, at vejledning med redskaber til opsporing af ældre

med behov for forebyggende hjemmebesøg udgives i sammenhæng med lovgivningens

ikrafttræden, da det vil lette kommunernes arbejde.

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Danske Handicaporganisationer, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og ar-

bejdsmarkedschefer og Hjernesagen

ser gerne, at de forebyggende hjemmebesøg kom-

mer til at indeholde et målrettet sundhedselement.

Danske Regioner

mener, at forebyg-

gende hjemmebesøg kan forebygge genindlæggelser og finder derfor, at de forebyggende

hjemmebesøg bør have som konkret sigte, at forebygge genindlæggelser.

Ergoterapeutforeningen

er ligeledes positive over for, at der indføres et forebyggende

hjemmebesøg til særlige risikogrupper, da de vil have gavn af forebyggende hjemmebe-

søg. Foreningen forslår, at der udarbejdes faglige kriterier til vurdering af, hvilke borgere i

alderen 65-79 år, der skal have et forebyggende hjemmebesøg.

Center for Sund Aldring

mener, at kriterierne for, hvilke borgere, der defineres som ”ud-

satte” bør baseres på den bedste tilgængelige viden om, hvilke karakteristika, der gør sig

gældende for borgere med forhøjet risiko for funktionsevnetab. Samt at det er vigtigt, at

tilbuddet ikke tilrettelægges på en måde, der kan opleves som stigmatiserende.

Nationalt Videnscenter for Demens

vurderer, at forebyggende hjemmebesøg målrettet

særlige risikogrupper vil kunne facilitere tidlig opsporing af demens under forudsætning

af, at personalet, der foretager de forebyggende hjemmebesøg, har den relevante kompe-

tence.

Ældre Sagen

tilkendegiver, at de hilser forslaget velkomment, hvis der – udover Sund-

hedsstyrelsens vejledning om redskaber til opsporing samt udvikling af efteruddannelses-

forløb - skaffes mere grundlæggende viden om de kriterier, der kan bruges til at finde

borgere i særlige risikogrupper.

Danske Handicaporganisationer (DH)

mener, at det er en god ide at målrette de forebyg-

gende hjemmebesøg med et særligt fokus på borgere mellem 65 år og 79 år i særlige risi-

kogrupper. DH foreslår, at disse hjemmebesøg kommer til at indeholde et målrettet sund-

hedselement. DH henviser bl.a. til viden om, at risikoen for apopleksi stiger med alderen,

samt at osteoporose og symptomer på epilepsi vil kunne opdages tidligt i forløbet.

DH ser endvidere gerne, at der i lovbemærkningerne er lidt flere eksempler på, hvordan

mennesker med handicap kan være i en særlig risikogrupper. Eksemplet i lovbemærknin-

gerne om sansetab kan fx uddybes med, at det anslås, at der er 10.-15.000 døvblin-

de/syns- og hørehæmmede ældre, som er i risiko for isolation og fysiske skader ved fald-

traumer. DH foreslår desuden, at Sundhedsstyrelsens vejledning om redskaber medtager

et handicapperspektiv, og at viden om handicap inddrages i efteruddannelsesinitiativ.

Danske Regioner

mener, at det er positivt, at de forebyggende hjemmebesøg målrettes

den gruppe af ældre, som vurderes at have det største behov for en forebyggende indsats.

Det er vigtigt, at de involverede medarbejdere har de rette værktøjer og kompetencer til

at foretage risikoopsporing.

Dansk Sygeplejeråd

vurderer, at det vil være en faglig udfordring at finde borgere, som er

i en særlig risikogruppe, og at der bør være defineret kriterier inden lovgivningen træder i

kræft.

Danske Fysioterapeuter

enig i, at der bør være en særlig fokus på opsporing af ældre,

som er i risiko for at få sociale, fysisk eller psykisk problemer. Skrøbelig og udsatte ældre

er mindre tilbøjelige til at tage imod tilbud om forebyggende hjemmebesøg. Danske Fysio-

terapeuter mener, at kompetenceudvikling er afgørende for indsatsen. Der bør være et

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

særligt fokus på fysisk aktivitet, som for de ældre er grundstenen i at opretholde evnen til

at udføre daglige aktiviteter og beholde funktionel uafhængighed

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)

ser en stor fordel i, at der frigives ressourcer til at tilbyde borgere i særlige risikogrupper et

besøg. Foreningen ser dog en udfordring i at identificere grupperne, da det vil fordre en

del opsøgende arbejde.

Hjernesagen

foreslår, at alle borgere, som har haft en apopleksi, omfattes af gruppen, der

skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøge, og at alle borgere uanset alder, der er ramt

af en erhvervet hjerneskade, og som har afsluttet deres rehabilitering, bør have tilbud om

et årligt besøg fra kommunen.

SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebe-

søg)

ser et godt potentiale i at målrette de forebyggende hjemmebesøg til særlige risiko-

grupper. SUFO mener, at det er vigtigt at få præciseret, hvad risikogrupper eller skrøbelige

ældre dækker over. Foreningen anmoder om, at det af bemærkninger fremgår, at det er

komplekst at opspore og foretage forebyggende hjemmebesøg hos risikogrupper, og at de

forebyggende hjemmebesøg sandsynligvis vil tage længere tid, end de hjemmebesøg, der

foretages generelt i dag.

Center for Sund Aldring

anbefaler, at målretning af tilbuddet sker i tæt samarbejde med

relevante sektorer, private aktører samt andre med stor kontakt til og erfaring med mål-

gruppen.

Kommentarer

Det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemme-

besøg til borgere 65 år til 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller

fysisk funktionsevneproblemer.

Forslaget udmønter som nævnt den politiske aftale om revision af de forebyggende

hjemmebesøg, hvorefter de forebyggende hjemmebesøg i højere grad skal målrettes de

borgere, som vurderes at have mest gavn af et forebyggende hjemmebesøg.

I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at målgruppen for de behovsbestemte

hjemmebesøg fx kan være borgere, som har været igennem belastende livsforandrende

begivenheder som tab af ægtefælle, alvorlig sygdom i den nærmeste familie eller udskriv-

ning fra længerevarende hospitalsophold, samt borgere der fx har et overforbrug af alko-

hol, borgere med sansetab eller borgere, der er isoleret i særlig grad. Det fremgår endvi-

dere af lovbemærkningerne, at det er borgerens samlede ressourcer og risiko for tab af

funktionsevne, som skal indgå i vurderingen af behovet for hjemmebesøget.

Som ved de obligatoriske forebyggende hjemmebesøg er formålet med det behovsbe-

stemte hjemmebesøg at tilbyde en forebyggende og sundhedsfremmende indsats via råd

og vejledning om fx aktiviteter og støttemuligheder for at bidrage til øget trivsel og tryg-

hed. Formålet er derfor også at henlede opmærksomheden på eksisterende hjælpeforan-

staltninger og tilbud, som vil kunne bidrage til at forebygge eller løse eventuelle proble-

mer i opløbet. Et forebyggende hjemmebesøg omfatter efter gældende regler en helheds-

orienteret samtale om den ældres forhold i al almindelighed med fokus på, hvordan den

ældre mestrer sin tilværelse i bred forstand.

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Det er ikke intensionen med lovforslaget at ændre på formål og indhold i de forebyggende

hjemmebesøg. Tilbud om forebyggende hjemmebesøg skal derfor også fortsat ses som et

supplement til kommunernes og regionernes generelle forpligtelser efter serviceloven og

sundhedsloven. Det gælder både i forhold til den generelle rådgivnings- og vejledningsfor-

pligtelse samt i forhold til social- og sundhedsfaglige indsatser. Det er i den forbindelse

vigtigt at understrege, at lovforslaget ikke ændrer på de gældende kommunale og regiona-

le forpligtelser på social- og sundhedsområdet, herunder kommunernes generelle forplig-

telser på forebyggelsesområdet, samt forpligtelser i forhold til mennesker med handicap.

Det fremgår af lovforslaget, at det fortsat er den enkelte kommunalbestyrelse, der træffer

beslutning om tilrettelæggelsen og administration af de obligatoriske forebyggende

hjemmebesøg. Det er tillige den enkelte kommunalbestyrelse, der træffer beslutning om,

hvordan den vil målrette og tilrettelægge indsatsen i forhold til de særlige risikogrupper.

Som en del af lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelserne skal fastlægge kvalitetsstan-

darden på området og i den forbindelse bl.a. fastlægge, hvordan kommunalbestyrelsen vil

målrette og tilrettelægge indsatsen i forhold til de særlige risikogrupper.

Lovforslaget er ikke til hinder for, at en kommunalbestyrelse vælger at have et særligt

fokus på fx visse patient- eller handicapgrupper. Som nævnt ovenfor, vil det blive præcise-

ret i bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget ikke betyder ændringer i kommunernes

og regionernes gældende forpligtelser på social- og sundhedsområdet.

På baggrund af høringssvarene tydeliggøres det i bemærkningerne, at arbejdet med at

identificere særlige risikogrupper fx kan ske i samarbejde med praktiserende læger, hospi-

taler, boligsociale medarbejdere og frivillighedskoordinatorer m.v.

Der igangsættes, som led i den politiske aftale om revision af de forebyggende hjemmebe-

søg, konkrete initiativer, der skal understøtte kommunernes forebyggende indsats i for-

hold til de svageste ældre samt bidrage til at sikre, at de forebyggende hjemmebesøg i

højere grad målrettes de grupper, som har størst risiko for tab af funktionsevne.

Dels udarbejder Sundhedsstyrelsen en guide med redskaber til identificering af ældre med

behov for et forebyggende hjemmebesøg, herunder redskaber til vurdering af behovet for

forebyggelsesindsats. Og dels igangsættes projekter, som skal bidrage med erfaringer og

viden om, hvorledes de forebyggende medarbejdere gennem en mere fleksibel tilrette-

læggelse af det forebyggende hjemmebesøg kan komme i kontakt med de grupper af

ældre, der normalt ikke deltager i de forebyggende hjemmebesøg, jf. ovenfor.

Derudover har aftalepartierne været enige om, at ændringerne i reglerne for de forebyg-

gende hjemmebesøg betyder, at der vil være et behov for at styrke og tydeliggøre de fo-

rebyggende medarbejderes kompetencer bl.a. i forhold til identificering af borgere, der

har behov for en forebyggende indsats og i mulighederne for en mere fleksibel tilrette-

læggelse af de forebyggende hjemmebesøg.

Derfor er det en del af den politiske aftale, at der udvikles et efteruddannelsesforløb for

medarbejdere, der udfører de forebyggende hjemmebesøg. Formålet med efteruddannel-

sesforløbet er at styrke den forebyggende indsats og kvaliteten af de forebyggende hjem-

mebesøg. Det skal bl.a. opnås ved at forbedre de forebyggende medarbejderes faglige

kompetencer i forhold til at håndtere de foreslåede ændringer i ordningen med de fore-

byggende hjemmebesøg, herunder identificering af borgere med behov for en forebyg-

gende indsats, og i mulighederne for en mere fleksibel tilrettelæggelse af de forebyggende

hjemmebesøg, jf. nedenfor.

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

2.4. Forebyggende hjemmebesøg til alle 75-årige

Dansk Sygeplejeråd

Ergoterapeutforeningen

støtter, at der fortsat gives forebyggende

hjemmebesøg til alle 75-årige.

SUFO

udtrykker tilfredshed med, at det forebyggende hjemmebesøg ikke kaldes et ”tryg-

hedsbesøg” som i aftaleteksten og høringsbrevet. SOFU mener, at det første forebyggen-

de hjemmebesøg til alle borgere burde ligge ved 65 år, hvis det skal anvendes til at opspo-

re særlige risikogrupper.

Kommentarer

Lovforslaget og den politiske aftale baserer sig på udviklingen igennem de senere år, hvor

flere ældre borgere har et bedre helbred end tidligere generationer, og hvor mange 75+

årige lever et aktivt liv og har godt helbred. Der er de senere år sket en stigning i antallet

af år, som ældre mennesker forventes at leve uden begrænsninger i funktionsevnen.

Overordnet ser gruppen af 75+ årige væsentligt anderledes ud i dag end på tidspunktet for

indførelsen af de obligatoriske forebyggende hjemmebesøg i 1995. Det er vurderingen bag

lovforslaget, at udviklingen giver anledning til at forhøje – ikke nedsætte – det aldersbase-

ret kriterium for det obligatoriske forebyggende hjemmebesøg, samtidig med at der indfø-

res forpligtelse til at tilbyde forebyggende hjemmesøg efter behov til ældre under 75 år,

som er i risiko for at få et funktionstab.

På den baggrund er det ikke en del af den politiske aftale og nærværende lovforslag at

indføre obligatoriske aldersrelateret hjemmebesøg allerede ved det fyldte 65. år.

2.5. Forebyggende hjemmebesøg skal indgå i kommunens kvalitetsstandard

Dansk Erhverv, Danske Fysioterapeuter, Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK), Ergo-

terapeutforeningen, SUFO, Ældre Sagen

støtter, at kommunerne skal redegøre for deres

indsats i kvalitetsstandarden.

Danske Handicaporganisationer (DH)

mener, at der er brug for nogle retningslinjer for de

kompetencer, der skal være til stede i kommunerne. DH mener desuden, at der er behov

for overordnede retningslinjer i lovgivningen for at sikre en minimum af kvalitet i de fore-

byggende hjemmebesøg på landsplan.

Kommentarer

Det er ikke en del af den politiske aftale bag lovforslaget, at der skal lovgives om de fore-

byggende medarbejderes kompetencer. Det er – som med de nugældende regler for

de forebyggende hjemmebesøg – den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at sikre, at

der er de rigtige kompetencer til stede hos de medarbejdere, der udfører de forebyg-

gende hjemmebesøg.

Som nævnt ovenfor er det en del af den politiske aftale, at der skal udvikles et efterud-

dannelsesforløb for medarbejdere, der udfører de forebyggende hjemmebesøg. For-

målet med efteruddannelsesforløbet er at styrke den forebyggende indsats og kvalite-

ten af de forebyggende hjemmebesøg. Det skal bl.a. opnås ved at forbedre de fore-

byggende medarbejderes faglige kompetencer i forhold til at håndtere de foreslåede

ændringer i ordningen med de forebyggende hjemmebesøg, herunder identificering af

borgere med behov for en forebyggende indsats, og i mulighederne for en mere flek-

sibel tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg, jf. nedenfor.

2.6. Fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddet

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

finder det positivt, at lovforslaget giver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse

af de forebyggende hjemmebesøg. Det giver kommunerne mulighed for at tager mere

hensyn til målgruppen i tilrettelæggelsen af indsatsen og i forlængelse heraf at tænke

indsatsen sammen med eksisterende indsatser i kommunen.

Ergoterapeutforeningen

støtter ligeledes, at der bliver mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddet, og at

det i den forbindelse bliver muligt for kommunerne at tilbyde et eller flere kollektive ar-

rangementer, der kan erstatte et besøg hjemme. Men Ergoterapeutforeningen mener

ikke, at kollektive arrangementer kan og skal erstatte besøg hos de enkelte.

Center for Sund Aldring

støtter at kommunerne kan tilrettelægge tilbuddet mere fleksibi-

litet, da der er stor variation i borgersammensætningen kommunerne imellem.

Både

Danske Handicaporganisationer (DH)

Hjernesagen

finder, at formuleringerne om

kollektive arrangementer er uklare og er bekymret for, at kommunernes kvalitetsstandar-

der primært vil omfatte de kollektive arrangementer. Begge foreninger foreslår, at de

kollektive arrangementer kun bliver et supplement.

foreslår, at kommunalbestyrelsen ved invitationen til et kollektivt arrangement gør

opmærksom på, at der er frit valg for borgeren, om man ønsker at deltage i det kollektive

arrangement, og at det ikke ændrer på muligheden for et individuelt hjemmebesøg.

Dansk Sygeplejeråd

foreslår, at bestemmelsen ændres til, at kommunen som udgangs-

punkt forsøger at få en aftale i borgerens eget hjem. Ifølge Dansk Sygeplejeråd er det

oftest de ressourcestærke borgere, der deltager i forebyggende hjemmebesøg.

Danske Regioner

er bekymret for, at lovforslaget åbner op for en for fleksibel tilrettelæg-

gelse af det forebyggende hjemmebesøg, så der opstår forskelle i kvaliteten på tværs af

kommuner samt at kommunerne ved at tilbyde kollektive arrangementer går glip af vigtig

information.

Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK)

er bekymret over metoden kollektive arrange-

menter til opsporing af demenssygdomme. DKDK mener, at kommunerne ikke bør kunne

erstatte et forebyggende besøg med et kollektivt arrangement, hvis borgeren betegnes

som i risikogruppe for begyndende demenssygdom.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)

mener, at ændringen giver mulighed for at inddrage netværk og tilgodese borgere i yder-

områder, hvor der kan være vanskelige transportmuligheder, og således kan forslaget

udvikle indsatsen til disse borgere.

SUFO

mener, at tilbuddet udvandes ved, at der åbnes op for kollektive arrangementer,

samt at der mangler evidens for, at borgeren vil takke ja til kollektive tilbud. SUFO ønsker,

at de forebyggende hjemmebesøg skal udgøre det primære tilbud i lovgivningen. SUFO

mener, at der er behov for en tydeliggørelse af, hvad et forebyggende hjemmebesøg in-

debærer, og hvad der er en forebyggende indsats.

Ældre Sagen

støtter, at der kan tilbydes kollektive arrangementer, men det bør kun være

som et supplement til de individuelle forebyggende hjemmebesøg.

Kommentarer

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der med forslaget gives hjemmel til

sundheds- og ældreministeren til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan

tilrettelægge tilbuddet, som det lokalt findes mest hensigtsmæssigt. I bemærkningerne

L 47 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

fremgår det, at der eksempelvis kan tilbydes et eller flere kollektive arrangementer, som

kan erstatte det individuelle hjemmebesøg.

Forslaget om at give kommunerne mulighed for mere fleksibel tilrettelæggelse af de fore-

byggende hjemmebesøg er en del af den politiske aftale om revision af lovgivningen. Det

fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det skal være muligt for borge-

ren at takke nej til et kollektivt arrangement, og i stedet modtage et hjemmebesøg. Det vil

blive tydeliggjort i de specielle bemærkninger – i overensstemmelse med den politiske

aftale – at, hvis borgeren takker nej til et gruppebaseret tilbud, skal borgeren fortsat tilby-

des et individuelt besøg i hjemmet.