Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 62
Offentligt
1570332_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 18. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 20 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 20:
Af lovforslagets bemærkningers punkt 3.1. fremgår, at ”det må antages, at det vil kunne
begrunde en længere tidsperiode”, før der gives adgang til domstolsprøvelse af frihedsbe-
røvelse, hvis mange personer frihedsberøves. Er dette blot ministeriets ”antagelse” eller
kan ministeren henvise til konkrete konventionsbestemmelser eller afgørelser fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller andre retsinstanser, der understøtter den-
ne ”antagelse”?
Svar:
For så vidt angår frihedsberøvelse af udlændinge uden for strafferetsplejen, fremgår det af
de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.1, at der efter EMRK artikel 5, stk. 4,
stilles krav om adgang til domstolsprøvelse. Det følger af artikel 5, stk. 4, at udlændingen
skal have ret til at indbringe frihedsberøvelsens lovlighed for en domstol for, at denne
hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen og beordre udlændingen
løsladt, hvis frihedsberøvelsen ikke er lovlig.
Domstolsafgørelsen skal således træffes hurtigt (”speedily”), og perioden løber fra indgi-
velse af anmodning om domstolsprøvelse til afgørelsens kommunikation til den frihedsbe-
røvede eller dennes repræsentant.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at spørgsmålet om,
hvorvidt domstolsprøvelsen er sket med den fornødne hurtighed, ikke kan besvares ab-
strakt, men må afgøres på baggrund af omstændighederne i den konkrete sag, jf. bl.a.
Domstolens dom af 20. januar 2005 i sagen Mayzit mod Rusland, præmis 49. Det fremgår
endvidere af samme præmis, at fordi der er tale om et indgreb i den personlige frihed, er
medlemsstaterne forpligtet til at organisere sig på en sådan måde, at domstolsprøvelse af
frihedsberøvelse kan ske med et minimum af forsinkelse.
Det følger endvidere af artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF
om fælles standarder og procedure for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med
ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet), der selvsagt gælder for lande, der også har tiltrådt
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at visse af direktivets regler, herunder
kravet om hurtig domstolsprøvelse, vil kunne fraviges i tilfælde af, at et usædvanligt stort
19. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 572
Side
1/2
L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om at det er ministeriets antagelse at der i bemærkningerne fremgår, at det må antages, at det vil kunne begrunde en længere tidsperiode, før der gives adgang til domstolsprøvelse af frihedsberøvelse, hvis mange personer frihedsberøves, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
antal tredjelandsstatsborgere, der skal tilbagesendes, medfører en uforudset stor byrde
for kapaciteten af en medlemsstats faciliteter for frihedsberøvede eller for dens admini-
strative personale eller retspersonale.
Det er derfor Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets opfattelse, at det må anta-
ges, at det vil kunne begrunde en længere tidsperiode – set i forhold til normalsituationen
– hvis et usædvanligt stort antal personer frihedsberøves, og dette medfører en uforudset
stor byrde for de relevante myndigheder.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2