Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 62
Offentligt
1570351_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 18. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 22 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 22:
Ministeren bedes redegøre for andre eksempler på, at en regering har valgt at
hastebehandle lovforslag på tre døgn eller lignende, herunder om disse forslag har været
sendt i ekstern høring.
Svar:
1.
Der er flere eksempler på, at lovforslag har været hastebehandlet.
Som et eksempel kan nævnes lovforslag nr. L 33 af 8. oktober 2008 om forslag til lov om
finansiel stabilitet. Lovforslaget havde til formål at sikre den finansielle stabilitet i Danmark
i lyset af den internationale finansielle krise. Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober, 1.
og 2. behandlet den 9. oktober og 3. behandlet den 10. oktober 2008. Lovforslaget blev på
grund af dets hastende karakter ikke sendt i høring.
Som et andet eksempel kan lovforslag nr. L 106 af 14. januar 2014 om ændring af
udlændingeloven (Ret til fortsat ophold ved ægtefælles død) nævnes. Lovforslaget blev
fremsat den 14. januar, 1. behandlet den 15. januar, 2. behandlet den 21. januar og 3.
behandlet den 23. januar 2014. Et udkast til lovforslag var forinden behandlingen i
Folketinget sendt i offentlig høring.
Endvidere kan nævnes lovforslag nr. L 215 af 25. april 2013 om forlængelse og fornyelse af
kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område
nævnes. Lovforslaget havde til formål at bringe den lockout på undervisningsområdet, der
havde varet i næsten en måned, til ophør. Lovforslaget blev fremsat og 1. behandlet den
25. april og 2. og 3. behandlet den 26. april 2013. Lovforslaget blev på grund af dets
hastende karakter ikke sendt i høring.
2.
Som statsministeren har skrevet til Folketingets formand, finder regeringen det
afgørende, at politiet og udlændingemyndighederne meget hurtigt får de nødvendige
hjemler til at håndtere en situation, hvor Danmark oplever en væsentlig forøgelse af
antallet af flygtninge og migranter.
19. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
Dokument nr.
Side
1/2
L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at redegøre for andre eksempler på, at en regering har valgt at hastebehandle lovforslag på tre døgn eller lignende, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Der handler om at være beredt, og det handler om, at vi som ansvarlig regering giver
myndighederne de fornødne redskaber til at kunne håndtere den akutte og helt
ekstraordinære situation, som meget hurtigt kan opstå.
Reglerne om hastebehandling findes i Folketingets Forretningsorden, og behandlingen af
dette lovforslag er fuldt ud i overensstemmelse hermed.
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2