Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 62
Offentligt
1570734_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Sofie Carsten Nielsen (RV) har den 19. november 2015 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 38 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 38:
Ministeren bedes redegøre for, hvad sker der, hvis en frihedsberøvelse kendes ulovlig,
herunder om den pågældende vil være berettiget til at få tilkendt erstatning?
Svar:
Det følger af udlændingelovens § 37, stk. 6, at bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 43
a (om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse) finder tilsvarende anvendelse.
Krav om erstatning fra det offentlige for ulovlig frihedsberøvelse skal derfor efter begæ-
ring pådømmes under sagen om frihedsberøvelsens lovlighed, jf. retsplejeloven § 469, stk.
6, 1. pkt.
Dette indebærer, at hvis retten i forbindelse med prøvelsen af en frihedsberøvelses lovlig-
hed finder, at frihedsberøvelsen har været ulovlig, vil retten – efter begæring fra den fri-
hedsberøvede udlænding – også kunne pådømme spørgsmålet om erstatning herfor. Der
henvises til Højesterets kendelse af 17. februar 2015, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
2015, side 1777 ff.
Der lægges ikke med lovforslaget op til at ændre i reglerne om erstatning for ulovlig fri-
hedsberøvelse.
19. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1