L 67 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 67 Bilag 3
Offentligt

NOTAT

Resumé af og kommentarer til høringssvar vedrø-

rende L 67 om ændring af lov individuel boligstøtte

(boligydelsespakke)

3. december 2015

J.nr. 15/14424

Sociale Ydelser/chol

1. Indledning

Høringsnotatet angår lovforslag nr. L 67, som blev fremsat 20. november 2015:

Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Boligydelsespakke)

Lovforslaget blev sendt i ekstern og intern høring samtidig med fremsættelsen. Det

fulgte af et ønske om en hurtig behandling af lovforslaget i forlængelse af aftalen om

finansloven for 2016 med henblik på vedtagelse inden jul og ikrafttrædelse 1. januar

2016. Høringsfristen var den 25. november 2015.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, Boligselskabernes Landsforening, BL – Danmarks Almene Boliger,

Danmarks Lejerforeninger, Datatilsynet, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Han-

dicaporganisationer (DH), Danske Revisorer, Danske Seniorer, Det Centrale Handi-

capråd, Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af Social-, Sundheds- og Ar-

bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Husleje-

nævns- og Beboerklagenævns forening, Jyske Grundejerforeninger, Kommunernes

Landsforening (KL), Landsforeningen for Førtidspensionister, Lejernes Landsorgani-

sation i Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark,

Ungdomsboligrådet, Ældre Sagen og Ældreboligrådet.

Der er modtaget høringssvar fra:

Ankestyrelsen, BL – Danmarks Almene Boliger, Danmarks Lejerforeninger, Danske

Handicaporganisationer (DH), Danske Seniorer, Datatilsynet, Ejendomsforeningen

Danmark, Kommunernes Landsforening (KL), Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Følgende organisationer har ikke bemærkninger til lovforslaget: Datatilsynet og Ejen-

domsforeningen Danmark.

De modtagne høringssvar vedlægges til orientering.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar og Beskæftigelsesministeriets kom-

mentarer hertil.

2. Generelle bemærkninger

Ankestyrelsen

forventer, at lovforslaget vil medføre en stigning i antallet af klagesa-

ger. Ankestyrelsen forventer en årlig medudgift på op til 3,5 mio. kr. til klagesagsbe-

handling som følge af lovforslaget.

L 67 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Danske Handicaporganisationer

(DH) mener ikke, at det er rimeligt at reducere bo-

ligstøtten for den enkelte og dermed den enkeltes rådighedsbeløb med det formål at

styrke kommunernes incitament til at bygge billigere ældreboliger. De mener, at det al-

lerede nu kan være vanskeligt at finde billige ældreboliger, idet disse grundet tilgænge-

lighedsmæssige krav ofte er dyrere.

DH mener ikke, det er værdigt, at presse økonomien yderligere for ældre personer med

handicap og personer med handicap på den gamle førtidspensionsordning. DH gør sam-

tidig opmærksom på de merudgifter, som et handicap medfører, som der ikke ydes støt-

te til efter folkepensionsalderen.

DH mener, at der generelt er brug for at øge andelen af billigere almene- og ældreboli-

ger til mennesker med handicap, men at sænke den enkeltes boligstøtte er ikke den rette

vej at gå. I stedet bør staten støtte op om, og give kommunerne bedre rammer for, at

bygge billige boliger.

Danmarks Lejerforening

anfører, at det er urimeligt og asocialt, at den foreslåede be-

sparelse på boligydelsen skal være med til at finansiere lettelse i grundskatterne for

ejerboliger, som først og fremmest kommer de mest velstillede borgere til gavn.

BL – Danmarks Almene Boliger

anfører, at man ved forringelser af boligstøtten bør

være opmærksom på, at de eksisterende beboere har disponeret i forhold til gældende

regler. Især for ældre, som boligydelsen omfatter, kan det være problematisk, hvis man

tvinges til at flytte til en anden og billigere lejlighed. Det er derfor positivt, at de fore-

slåede forringelser indfases gradvist over tid.

mener, at ændringen af borgerens rådighedsbeløb må forventes at medføre udbeta-

ling af andre økonomiske ydelser i form af enkeltydelser. KL har i den forbindelse sær-

ligt gjort opmærksom på, at især modtagere af den gamle førtidspension vil blive ramt.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser for kommunerne og forbeholder

sig retten til at rejse et eventuelt DUT-krav.

Ældre Sagen

opfordrer til, at forslaget ikke vedtaget, idet lovforslaget efter Ældre Sa-

gens opfattelse har en række urimelige og uhensigtsmæssige virkninger for især beboe-

re i plejeboliger, der vil kunne opleve betydelige fald i boligydelsen og dermed i deres

– i forvejen ofte meget lave – rådighedsbeløb.

Ældre Sagen udtrykker bekymring for, at flere elementer i lovforslaget har virkning

fra 1. januar 2016. Baggrunden er, at hvis de boligstøttemeddelelser, der sendes til

pensionisterne ved årets begyndelse, skal være korrekte, forudsætter det, at Udbetaling

Danmark begynder at beregne boligydelse med de nye satser, før lovforslaget er ved-

taget.

Ældre Sagen gør opmærksom på, at der i 2016 i forvejen sker en væsentlig ændring i

den måde, boligydelsen beregnes. Det vil fremover være den faktiske månedlige ind-

komst, der lægges til grund for boligydelsen, således at boligydelsen efterreguleres,

hvis det viser sig, at den faktiske indkomst ikke svarer til det, der er forudsat i bolig-

støtteberegningen. Ældre Sagen har støttet, at boligydelsen beregnes på grundlag af

L 67 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

den faktiske indkomst, men er bekymret for, at en i forvejen kompliceret ændring kan

blive yderligere kompliceret af fejl, når de nye regler sættes i kraft med så kort frist.

Kommentarer

Som det også fremgår af lovforslaget, så beregnes boligydelse og boligsikring efter

objektive beregningsregler på grundlag af boligudgiftens størrelse, husstandens ind-

komst, boligens areal og husstandens sammensætning. Reglerne for boligydelse er ge-

nerelt mere gunstige end reglerne for boligsikring. Derudover er der i lovgivningen

nogle særregler, som bidrager til at øge det gennemsnitlige støtteniveau, og som ikke

er særlig målrettede i forhold til støttemodtagerens indkomst.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at de samlede udgifter til boligydelse har ud-

vist en realvækst på ca. 13 pct. siden 2001 og udgør i dag ca. 10 mia. kr. Det svarer til

en udgiftsstigning på ca. 1,1 mia. kr. I samme periode er den gennemsnitlige udbetalte

boligydelse vokset realt med ca. 28 pct. Den gennemsnitlige boligydelse udgør i dag

ca. 34.000 kr. skattefrit per år. Stigningen skyldes blandt andet, at satser for bolig-

ydelse reguleres med en højere faktor end øvrige indkomstoverførsler.

Med de foreslåede ændringer vil boligydelsesreglerne fortsat være mere gunstige end

reglerne for boligsikring.

I forhold til KL’s bemærkninger henvises der til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at de

økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de

kommunale parter.

I forhold til Ældre Sagens bemærkning vedr. lovforslagets ikrafttrædelsesdato bemær-

kes det, at der med de valgte datoer er taget højde for de udfordringer, som Ældre Sa-

gen nævner.

For så vidt angår Ankestyrelsens bemærkninger om en forventet årlig merudgift på

3,5 mio. kr., er der efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke præcedens for at

yde kompensation til Ankestyrelsen for mindre regelændringer, som muligvis kan ge-

nerere flere - eller færre – klagesager på et område. Derudover er det efter Beskæfti-

gelsesministeriets opfattelse ikke godtgjort af Ankestyrelsen, at de foreslåede regelæn-

dringer skulle have betydning for antallet af klagesager.

3. Det beregningstekniske tillæg til huslejen

Danske Handicaporganisationer (DH)

anfører, at mange førtidspensionister ved

overgangen fra førtidspension til folkepension får en væsentlig reduktion i deres ind-

tægt og dermed et langt mindre rådighedsbeløb. De vil med overgangen til folkepensi-

onen og den foreslåede nedgang i boligstøtten ofte ikke have mulighed for at blive bo-

ende i deres bolig. De vil samtidig have svært ved at finde en anden egnet bolig grun-

det manglen på egnede handicapboliger.

Danske Seniorer

mener, at der her er tale om en mærkbar forringelse af vilkårene for

pensionister, der bor til leje. Denne forringelse afbødes kun i meget begrænset ud-

strækning ved, at kravet til egenbetaling gradvis reduceres.

L 67 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

BL – Danmarks Almene Boliger

anfører, at afskaffelsen af det beregningstekniske

tillæg bidrager til langt det meste af besparelsen på boligydelsen frem mod 2020. Det

er BL’s vurdering, at afskaffelsen af det beregningstekniske huslejetillæg kun i meget

begrænset omfang vil ramme pensionister uden indtægter fra egen pensionsordning og

som bor i almene familieboliger. Til gengæld vil det medføre en mærkbar forringelse

for personer med en relativt beskeden pensionsopsparing. Denne gruppe er i forvejen

hårdt ramt af en høj marginalbeskatning af pensionsopsparing som følge af indkomst-

aftrapningen af pensionstillægget.

BL nævner, at når der anvises til ældreboliger, sker det med udgangspunkt i særlige

behov, hvorfor denne gruppe skønnes at være blandt de svageste af de ældre. Samtidig

er ældreboliger generelt dyrere end familieboliger. BL nævner videre, at beboerne i

ældreboliger ikke som andre grupper selv kan vælge at flytte til en anden og billigere

ældrebolig. For denne gruppe af ældre er der derfor tale om en betydelig forringelse.

BL finder det i det lys positivt, at lovforslaget friholder gruppen af ”stærkt bevægel-

seshæmmede”. Denne gruppe omfatter dog kun personer, der ikke kan bevæge sig

uden hjælpemidler som kørestol eller lignende, mens en person, der benytter en rolla-

tor som hjælpemiddel, ikke er at betragte som stærkt bevægelseshæmmet.

Ældre Sagen

bemærker, at mens det beregningstekniske tillæg aftrappes over 5 år for

de nuværende boligydelsesmodtagere, så bortfalder det helt for pensionister, der søger

boligydelse efter 30. juni 2016. Ældre Sagen finder det ikke rimeligt, at der gøres for-

skel på boligydelsen afhængig af ansøgningstidspunktet. Ældre Sagen finder det mere

rimeligt, at aftrapningen er ens for alle boligydelsesmodtagere i det omfang, at det be-

regningstekniske tillæg bliver beskåret.

Udbetaling Danmark

gør opmærksom på, at aftrapningsordningen for afskaffelse af

det beregningstekniske tillæg kan betyde, at såfremt 2 pensionister bor sammen, og

boligydelsesmodtageren (det vil sige den pensionist, der oprindeligt har indgivet an-

søgningen) dør, så skal den længstlevende pensionist søge om boligydelse. Når den

længstlevende søger om boligydelse efter 1. juli 2016, så vil det beregningsmæssige

tillæg være 0 kr., og den aftrapning af tillægget, som ville være gældende for bolig-

ydelsesmodtageren, vil bortfalde for den længstlevende, uden en overgangsordning.

Den længstlevende har dermed ikke i henhold til forslaget mulighed for at succedere i

afdøde boligydelsesmodtagers retsstilling, for så vidt angår det beregningsmæssige til-

læg.

Udbetaling Danmark gør desuden opmærksom på, at det beregningstekniske tillæg

under aftrapning også vil bortfalde i de tilfælde, hvor en boligydelsesmodtager 3 må-

neder i træk får udbetalt 0 kr. efter de nye regler (lov af 10. juni 2014 nr. 574) om

eIndkomstmodellen.

Kommentarer

Boligydelsen bør beregnes af den husleje, man rent faktisk betaler og ikke af fiktive

beløb. Det er baggrunden for at fjerne det beregningstekniske tillæg til huslejen, der

er i dag.

L 67 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Tillægget foreslås afskaffet for ansøgninger indgivet efter 30. juni 2016. For ansøg-

ninger indgivet senest 30. juni 2016 er der foreslået en overgangsordning over en år-

række, så de, der allerede modtager boligydelse, har tid til at tilpasse sig en udfasning

af tillægget.

På grundlag af Udbetaling Danmarks oplysninger om administrativ praksis i de sa-

ger, hvor en ægtefælle/samlever dør, hvorved en efterlevende pensionist skal indgive

ny ansøgning om boligydelse og derfor efter 30. juni 2016 ikke vil kunne få beregnet

boligydelse inklusiv det beregningstekniske tillæg, der hidtil er blevet ydet til boligen,

vurderes det at være relevant at fremsætte et ændringsforslag.

Ændringsforslaget skal sikre, at pensionister, der skal modtage boligydelse til den

samme bolig efter 30. juni 2016 som følge af ægtefællens eller samleverens død eller

flytning på plejehjem fortsat kan få beregnet boligydelse inklusiv det beregningstekni-

ske tillæg. Ændringsforslaget vil fjerne den tilfældighed, der er knyttet til, hvem i et

ægtepar/samlevende, der oprindeligt har indgivet ansøgningen om boligydelse.

Hvis boligydelsen har været bortfaldet som følge af, at der ikke er blevet udbetalt bo-

ligydelse i tre måneder – vil der skulle ansøges om boligydelse på ny – og hvis ansøg-

ningen indgives efter 30. juni 2016, vil boligydelsen blive beregnet efter de nye regler.

4. Ændret regulering af beløbsgrænser

Danske Seniorer

anfører, at den ændrede regulering af beløbsgrænser, så regulering

fremover sker efter udviklingen i forbrugerpriserne i stedet for efter lønudviklingen,

ikke umiddelbart mærkes af den enkelte pensionist på samme måde som bortfaldet af

det beregningstekniske tillæg, men over tid kan betyde betydelige besparelser for det

offentlige og tilsvarende reduceret regulering for den enkelte pensionist.

BL – Danmarks Almene Boliger

vurderer, at forslaget vil medføre, at en voksende

andel af de almene boliger bliver berørt af loftet for støtteberettiget husleje. Det gæl-

der ikke mindst ældreboligerne, som er relativt dyrere pga. de nødvendige tilgænge-

lighedsforanstaltninger for gangbesværede ældre.

Danmarks Lejerforening

er imod den ændrede regulering af beløbsgrænserne. De

anfører, at når der i den nuværende lov ændres i takt med lønudviklingen, sikres der en

balance mellem pensionisterne og den del af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet.

Når der fremover skal ske regulering efter forbrugerpriserne, vil boligydelsen gradvis

forringes, og den økonomiske balance vil forrykke sig.

Ældre Sagen

anfører, at forslaget om at pristalsregulere satserne for boligydelse vil

medføre en gradvis reduktion af boligydelsen, fordi forbrugerpriserne normalt stiger

mindre end satsreguleringen, der følger lønudviklingen med et fradrag på 0,3 % til

satspuljen. Det vil yderligere blive forstærket af, at folkepensionen fortsat reguleres

med satsreguleringsprocenten, hvorved en større del af folkepensionen vil blive mod-

regnet i boligydelsen med den høje sats på 22,5 %. Det medfører, at en stigning i fol-

kepensionen bliver udsat for en marginalbeskatning på ca. 60 %, hvis pensionisten

modtager boligydelse, fordi en stigning i folkepensionen dels indkomstbeskattes, dels

medfører modregning i den skattefri boligydelse med 22,5 %.

L 67 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentarer

Formålet med boligstøtte er at yde støtte på et ønsket niveau i forhold til huslejeudgif-

terne. Derfor bør reguleringen følge udviklingen i forbrugerpriserne, da dette vil sikre

et uændret støtteniveau. Med lovforslaget vil reguleringen af beløbene for beregning

af boligydelse og beboerindskudslån ske på samme måde som for boligsikring.

5. Loft over huslejen for personer i ældrebolig

Danske Handicaporganisationer (DH)

finder det positivt, at loftet over den støttebe-

rettigede husleje ikke gælder for personer med et ”svært bevægelseshandicap”. DH

mener dog ikke, at denne undtagelse vil bøde tilstrækkeligt for de øvrige forringelser

af boligstøtten, særligt når det gælder personer med handicap, der ikke har haft mulig-

hed for at spare op til arbejdsmarkedspension igennem et helt liv.

Danske Seniorer

anfører, at indførelse af loft over den maksimale husleje, man kan få

tilskud til i anviste ældreboliger, virker noget uigennemtænkt og bør måske genover-

vejes før den planlagte indførelse fra 1. januar 2021.

Danske Seniorer anfører, at forslaget virker som en bureaukratisk og formentlig inef-

fektiv måde at få kommuner og bygherrer af ældreboliger til at have fokus på at være

omkostningseffektive ved opførsel og drift af ældreboliger.

BL – Danmarks Almene Boliger

skriver, at lovforslaget overfører boligydelsens loft

over maksimumhusleje for familieboliger til ældreboliger på 85.000 kr. årligt. Forsla-

get tager således ikke højde for, at ældreboliger er dyrere at opføre end familieboliger.

Dette er ellers årsagen til, at maksimumbeløbet for nyopførelse af ældreboliger er 20-

25 pct. højere end for familieboliger.

BL anfører, at såfremt der skal indføres et loft over maksimumshuslejen for ældrebo-

liger, vil det efter BL’s opfattelse være logisk, at huslejeloftet er højere end for fami-

lieboligerne. Især også når det tages i betragtning, at en ældrebolig forudsætter en an-

visning, hvorfor der i praksis er meget begrænsede valgmuligheder for denne befolk-

ningsgruppe.

BL vurderer, at loftet i 2025 vil omfatte ca. 40 pct. af de almene ældreboliger bl.a.

som konsekvens af den ændrede regulering. Dertil kommer, at det vil være nødvendigt

at opføre ældreboliger af lavere kvalitet end i dag, såfremt ældre med relativt lave ind-

komster skal have råd til at bo i boligen.

skriver, at lovforslaget vil få konsekvenser i forhold til kommunernes mulighed

for at finde en egnet bolig til berørte borgere, da det må forventes at medføre en re-

duktion i borgernes rådighedsbeløb. KL gør opmærksom på, at det ikke er muligt at

nedsætte huslejeniveauet for eksisterende byggeri. KL fremhæver, at der i dag eksiste-

rer en række lovkrav til boligbyggeri, som begrænser kommunernes mulighed for at

bygge billigt. Det forventes derfor, at kommunerne vil få udfordringer med at finde en

passende bolig til berørte borgere, såfremt en reduktion i rådighedsbeløbet betyder, at

borgeren ikke fortsat kan bo i den pågældende bolig. KL nævner, at flere kommuner

allerede er udfordret med mangel på billige boliger til udsatte voksne og voksne med

et handicap.

L 67 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ældre Sagen

angiver stor bekymring for konsekvenserne af indførelsen af et loft over

huslejen i ældreboliger. Ældre Sagen oplyser, at de er bekendt med, at der allerede i

dag er pensionister, der ikke kan betale huslejen og de øvrige omkostninger i den ple-

jebolig, de er anvist af kommunen, ud af deres løbende pension. Efter Ældre Sagens

opfattelse vil forslaget øge antallet af pensionister, der bliver nødt til at søge kommu-

nen om personligt tillæg. Såfremt forslaget vedtages, foreslås det, at man friholder de

kommunalt anviste ældre- og plejeboliger fra de foreslåede besparelser frem for at

nedsætte egenbetalingen for pensionister, der har en lav husleje.

Kommentarer

Boligydelse til modtagere i ældreboliger vil fortsat være mere fordelagtig end bolig-

ydelse til modtagere i anden lejebolig, idet der ikke indføres et loft over den maksima-

le boligydelse. Den maksimale boligydelse man kan få i en ældrebolig, vil således

fortsat være højere end loftet for maksimal boligydelse i anden lejebolig.

Forslaget vil først have virkning efter 2020 og vil alene omfatte nyanviste til ældrebo-

liger. Det betyder, at personer, der er anvist til en ældrebolig frem til og med 2020 ik-

ke omfattes af forslaget.

Loftet over maksimal husleje vil understøtte, at kommuner og bygherrer har fokus på,

at ældreboliger opføres omkostningseffektivt og drives effektivt, således at væsentligt

færre personer i realiteten berøres af forslaget. Ikrafttrædelsen i 2021 giver således

kommunerne tid til at tilpasse pris og udbud af ældreboliger.

Det fremgår desuden af finanslovsaftalen, at aftalepartierne er enige om at følge ud-

viklingen i udgifterne for ældreboliger. Aftaleparterne noterer sig, at regeringen vil

drøfte, hvordan man sikrer tidssvarende og økonomisk overkommelige ældreboliger

med Kommunernes Landsforening.

6. Lempelse af kravet til egen betaling.

Danske Handicaporganisationer (DH)

mener ikke, at den reduktion i egenbetalingen,

som lovforslaget indfører, opvejer de øvrige forringelser af boligstøtten. Reduktionen

vil ikke afbøde det pres, som ældre med handicap vil få på deres rådighedsbeløb.

Ældre Sagen

anfører, at forslaget om en reduceret egenbetaling efter deres opfattelse

ikke fører til, at det samlede forslag er socialt afbalanceret.

Kommentarer

Reduktionen af egenbetalingen styrker boligydelsespakkens sociale profil i forhold til

modellen i finanslovsforslaget for 2016. Det reducerede mindstekrav til modtagernes

egenbetaling forhøjer den udbetalte boligydelse for de hustande, der typisk har de la-

veste hustandsindkomster.