Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 67
Offentligt
1579948_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. december 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 22 (L 67)som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
14. december 2015
J.nr. 2015-6253
Spørgsmål nr. 22:
”Kan ministeren bekræfte Ældre Sagens oplysninger om, at den ringere regulering
af boligydelsen vil medføre, at en større del af folkepensionen vil blive modregnet i
denne, og at det medfører, at en stigning i folkepensionen vil blive udsat for en
marginalbeskatning på 60 pct., hvis folkepensionisten modtager boligydelse?”
Endeligt svar:
Formålet med boligstøtte er at yde støtte til huslejeudgifterne. Lovforslaget (L67)
indeholder i lyset heraf en ændret regulering af beløbsgrænser for boligydelse, så
den årlige regulering af beløbsgrænserne fremover følger forbrugerpriserne - lige-
som for boligsikring.
Jeg kan oplyse, at folkepensionister på grund af indtægtsreguleringen og person-
skattereglerne kan have en relativ høj sammensat marginalprocent både før og efter
lovforslaget (L 67). Dette er en følge af, at vi har indrettet reglerne med sigte på at
målrette de sociale ydelser til dem, som har størst behov for ydelserne.
Da den løbende regulering af folkepensionen følger satsreguleringen, som på sigt
må antages at stige mere end forbrugerpriserne, vil der være en tendens til, at grad-
vist flere folkepensionister får en indkomst i aftrapningsintervallet for boligydel-
sen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen