Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 67
Offentligt
1579959_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3.december stillet følgende spørgsmål nr. 23
(L 67), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
14-12-2015
Sagsnr. 2015 - 6253
Spørgsmål nr. 23:
”Det anføres i bemærkningerne til L 67, at loftet over den støtteberettigede husleje
vil give kommunerne et økonomisk incitament til at bygge billigere plejeboliger.
Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren vil forbedre kommunernes muligheder
for at bygge billigere boliger?”
Endeligt svar:
Jeg kan bekræfte, at det i lovbemærkningerne til L 67 anføres, at loftet over mak-
simal husleje vil understøtte, at kommuner og bygherrer har fokus på, at ældreboli-
ger opføres omkostningseffektivt og drives effektivt.
Jeg kan med henvisning til aftaleteksten om en boligydelsespakke indgået mellem
regeringen, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance d.
19. november 2015 i den forbindelse oplyse, at regeringen vil drøfte, hvordan man
sikrer tidssvarende og økonomisk overkommelige ældreboliger med Kommunernes
Landsforening.
Jeg skal desuden henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 26 (L 67).
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen