Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 1
Offentligt
1571448_0001.png
Roskilde, den 21. oktober 2015
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække (Justering af reglerne om kvælstofnormer)
Tak for muligheden for at komme med høringssvar på lovforslaget om ændring af gødskningsloven, Jeres
j.nr. 15-0121-000025.
Konklusion
Vi er meget positive ift. mere gødning på de danske marker. Reguleringen bør dog bero på det præceptive
ligevægtsprincip, der er angivet i nitratdirektivet, i stedet for det hjemmestrikkede princip om økonomisk
optimum. Det er ligeledes helt unødvendigt at lave en indfasningsmodel, der i øvrigt ikke når i mål med
tilstrækkeligt med gødning til de danske marker.
Vi er samtidig bekymrede for, at lovforslaget er skrevet på en måde, så der er lagt skinner ud, hvor på
gødningsvenlige regler kan rulles tilbage, hvis der i fremtiden skulle opstå et flertal for et modsat
synspunkt.
Som minimum bør lovbestemmelsen udformes på en måde, så der ikke er mulighed for at rulle
gødningsbegrænsningerne tilbage uden at ændre loven.
Opsummering
Der lægges op til meget begrænsede ændringer i lovens ordlyd. Lovforslagets egentlige formål synes at
være et alibi for, at en ny politik kan komme til orde i bemærkningerne. Af bemærkningerne til lovforslaget
lægges der op til, at miljø- og fødevareministeren (herefter ministeren) har til hensigt at afvikle nogle af de
unødige gødningsbegrænsninger, der igennem tiderne er sat i vejen for danske landmænd. Lempelserne
kommer ikke med selve lovforslaget, men vil senere blive udmøntet af ministeren. Bemærkningerne kan
dog også udlægges på en måde, så der er lagt skinner ud, hvor på gødningsvenlige regler kan rulles tilbage,
hvis der i fremtiden skulle opstå et flertal for det i fremtiden.
Bæredygtigt Landbrug tager positivt imod fjernelse af unødige gødningsbegrænsninger, når de engang
udmøntes. Vi mener dog, at der er flere faglige og juridiske udfordringer i den måde lovforslaget er skruet
sammen på.
Der er igennem de seneste 20-30 år skabt et frygtbillede med nitrat i skurkerollen. Det er et fortegnet
billede, og nitrat er et naturligt stof, der er en nødvendig del af næringskredsløbet i på markerne og i
naturen. Der er langt fra entydig videnskabelig sammenhæng mellem landbrugets udledning af nitrat og
vandmiljøets tilstand. Den videnskabelige sammenhæng er så tynd, at det er på tide, at der skiftes
grundlæggende spor. Spildevand, overløb fra spildevand, gamle lossepladser og fortidens synder, udleder
ukendte, men formentlig store mængder af kendte prioriterede, farlige og miljøfremmede stoffer, urenset
og direkte ud i vores fælles vandmiljø, og hertil også fosfor. Vi har vedlagt et notat om de misforståelser,
der igennem de sidste mange har præget miljødebatten om kvælstof. Vi ser frem til Jeres refleksioner på
notatet, der er en del af dette høringssvar.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571448_0002.png
De førnævnte stoffer og fænomener har igennem de sidste 20-30 år været fuldstændig i reguleringens
blinde vinkel, når der sammenlignes med de voldsomme indgreb som danske landmænd har måtte lægge
ryg til. Der er behov for et paradigmeskifte, hvor der fokuseres på de egentlige miljøproblemer.
De sidste mange års indsats bærer præg af, at der er gennemført alt for få målinger. Når der endelig er
foretaget målingerne, så er de foretaget på steder, der ikke giver en tilstrækkelig videnskabelig
sammenhæng. Her ud over er det ofte helt uklart, hvordan målingerne konkret er foretaget, fordi valg af
metode, sted, årstid, osv. er afgørende for at skabe et videnskabeligt set repræsentativt datagrundlag.
Der er med andre ord slet ikke et tilstrækkeligt datagrundlag, data er ikke tilgængelige, og når data er
tilgængelige, så mangler der oplysninger i datasættet, så som metode, fejlkilder og meget mere i selve
observationen.
Det manglende datagrundlag har ført til, at der i stigende grad laves modeller, fordi det er billigere.
Modellerne udtrykker ikke miljøets tilstand, og der er derfor helt grundlæggende behov for målinger.
Bæredygtigt Landbrug ønsker en fokuseret miljøindsats. Vi ønsker at stå på mål for udledningen fra de
danske marker og den bedste, billigste og mest fokuserede metode er, at danske landmænd for lov at måle
sin udledning, og juridisk set kan støtte ret på måleresultaterne. Det betyder, at alle de mange tiltag,
modeller og forudsætninger, der jo alene relaterer til hinanden er overflødige, i det omfang, at danske
landmænd kan lægge målinger til grund, og dokumentere, at de overholder beskyttelsesniveauerne, så må
det være tilstrækkeligt.
Det skal samtidig understreges, at ministeriet allerede har fastlagt beskyttelsesniveauer for nitrat. Dette
fremgår bl.a. af husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer, og der fremgår ligeledes et
beskyttelsesniveau for nitrat i EU-retlig forskrifter, og fællesnævneren i EU-forskrifterne er 11,3 mg N/liter.
Der er med andre ord ikke nogle praktiske eller for den sags skyld juridiske forhindringer for, at danske
landmænd kan måle sin udledning og tillægge måleresultaterne retsvirkning ift. de angivne
beskyttelsesniveauer.
En model om frivillige målinger i dansk landbrug kan iværksættes fra i morgen, indtil ministeriet har
iværksat et tilstrækkeligt og landsdækkende måleprogram, der som bekendt er et krav særligt efter
vandrammedirektivet. Vi foreslår derfor, at der så hurtigt som muligt fremsættes en lov om målinger i
dansk landbrug.
Der er på ingen måde en lineær sammenhæng mellem gødningstildelingen og kvælstofudledningen fra
danske marker. Massiv undergødskning fører bl.a. til et markant dårlige rodnet i afgrøderne. Dette
resulterer bl.a. i, at afgrøderne er markant ringere til at tilbageholde jordens kvælstof. Dette er bl.a.
årsagen til, at danske landmænd skal have lov til at gøde efter nitratdirektivets ligevægtsprincip.
Ligevægtsprincippet er et bindende EU-retligt og præceptivt princip, der ikke kan fraviges. Den nuværende
regulering bygger på ingen måde på princippet. Den nuværende regulering bygger på et hjemmestrikket
princip om økonomisk optimum. Økonomisk optimum er et økonomisk princip, mens ligevægtsprincippet
er et biologisk princip. Økonomisk optimum kan pr. definition ikke være en tilstrækkelig implementering af
det præceptive ligevægtsprincippet, det skulle så være ved et tilfælde. Men et tilfælde er også pr. definition
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571448_0003.png
en utilstrækkelig implementering. Vi foreslår derfor, at gødningstildeling skal ske ved brug af det pligtige og
præceptive ligevægtsprincip.
Den danske kvælstofregulering er ude på et sagligt og fagligt sidespor. Reguleringen er skabt bag
skrivebordet, og er så indforstået og uigennemskuelig, at gødningstildelingen reelt styres af danske
embedsmænd og modelberegninger.
Dette fører videre til vores juridiske synspunkter. Danske landmænd omsætter for et 3-cifret milliardbeløb,
en fuldstændig grundlæggende og afgørende faktor er mængden af gødning generelt og på den enkelte
mark. Ændringen i lovbestemmelsens ordlyd er af ren teknisk karakter. Konsekvensen af det foreliggende
lovforslag er, at enhver fremtidig minister relativt frit kan justere gødningsnormerne op eller ned efter den
til enhver tid siddende ministers forgodtbefindende.
Danske landmænd er ude i et økonomisk stormvejr som ikke er set lige siden 80’ernes massive gældskrise.
Der er udfordringer på markerne, hvor der er alt for lidt gødning, dårlig vandløbsvedligeholdelse og
skærpede krav ift. nabolande på rigtig mange områder. Kombineret med ringere afsætningsmuligheder og
afregningspriser, står danske landmænd foran massive udfordringer, der desværre allerede er ved at blive
udlevet.
Lovforslagets bemyndigelse er efter vores vurdering alt for vidtgående og helt uacceptabel ud fra et
synspunkt om økonomisk forudsigelighed og retssikkerhed for danske landmænd. Der er behov for at
understrege, at den siddende regering vil give mere gødning til danske landmænd. Det skal ikke kun fremgå
af lovforslagets bemærkninger. Det skal fremgå direkte af lovbestemmelsens ordlyd.
Vores synspunkt skal ligeledes ses i lyset af, at der i bemærkningerne reelt ikke tages stilling til, hvad EU's
miljødirektiver ”kan bære”, dvs. embedsværket og forskerne løbende kan gå fra den ene fejltagelse til
næste med stadig større entusiasme alt imens, at danske landmænd skal betale prisen for de mange
eksperimenter, der skabes bag skrivebordene.
Der er ikke plads til at spøge mere med den manglende gødning. Med udgangspunkt i det foreliggende
lovforslag, så er det et minimumskrav, at der entydigt i bestemmelsen indsættes en grænse for, hvor meget
ministeren kan reducere gødningsnormen for danske landmænd, så en fremtidig regering ikke uden et
fornyet mandat fra Folketinget, kan reducere gødningsmængden for danske landmænd. Hvis ikke dette
imødekommes, så må der stilles spørgsmål ved om lovforslaget i det hele taget har et meningsindhold, der
reelt adskiller sig fra den nuværende retstilstand
I Danmark er der omtrent 170.000 job i og omkring landbruget. Dette tal kunne med vores model stige til
205.000 jobs. Der er behov for, at landbruget kan få lov til at gøde efter ligevægtsprincippet. Gødskning
efter ligevægtsprincippet udgør den ægte vækstmotor, der kan igangsættes fra i morgen, uden det vil skade
miljøet. Reguleringen skal naturligvis baseres på målinger. Vores model vil levere en vækst på 34 procent,
34 milliarder på betalingsbalancen og dertil 35.000 nye jobs.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571448_0004.png
Fokus 1, udvaskning og udledning
Regler, lovbemærkninger, rapporter, osv. anvender ordene udvaskning hhv. udledning. Ofte er det uklart
om afsenderen er klar over indholdet af det ene hhv. det andet begreb. Nogle gange er det tydeligt, at der
skelnes, andre gange anvendes begreberne for de samme fænomener.
Det er muligt, at gødskningsloven ikke er det rette sted at rette generelt op på uklarheden. Dog anvendes
begrebet også i lovforslaget, og vi foreslår derfor, at begrebet præciseres, så det er tydeligt, hvad der
menes med begrebet.
Lovforslaget:
”… I handlingsplanen vil der endvidere indgå principper for, hvordan gødningsnormerne kan fastsættes, så den
samlede årlige udvaskning ikke stiger i forhold til niveauet umiddelbart efter udfasningen af normreduktionen. …”
Gældende gødningslov:
”… § 1. Loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte krav om etablering af
plantedække og om andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof. …”
Nitratdirektivet:
”… Dette direktiv har til formål: — at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer
fra landbruget, og
— at forebygge yderligere forurening af denne art. …
»forurening«: direkte eller indirekte udledning i vandmiljøet af kvælstofforbindelser, der stammer fra landbruget…”
NPO redegørelsen taler om
udvaskning
(side 49) og VMP1 taler om
udledning.
VMP2 taler om
udvaskning.
VMP3 taler om
udvaskning,
men i forordet hævdes det, at
udledning
er halveret.
Grøn Vækst taler om kvælstofreduktion på 9.000 tons frem mod 2015 (side 2). Det er ikke klart, hvad der
præcist menes.
Fokus 2, der skal måles koncentrationer, ikke faktiske mængder.
I lovforslaget beskrives, at de danske forpligtelser i henhold til vandrammedirektiv og habitatdirektivet
beror på udledning. Men landbruget er kun ansvarlig for udvaskning. Der er mange flere presfaktorer på
vandets vej til recipienten, som landbruget ikke er ansvarlig for.
Det rodzonevand, der forsvinder nedad kan er når vandet når en vis dybde være omfattet af
grundvandsdirektivet og senere igen kan vandet være omfattet af drikkevandsdirektivet. Her er
forpligtelsen en koncentration på maksimalt 50 mg nitrat/l (ca. 11,3 mg nitrat N/l). Dette fremgår af
lovforslaget s. 10:
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571448_0005.png
”… Det er bl.a. en forudsætning for, at en grundvandsforekomst har god tilstand, at indholdet af nitrat i
grundvandsforekomsten ikke overstiger 50 mg/liter, jf. vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet. Et tilsvarende
kvalitetskrav for nitrat i grundvand på 50 mg/l følger af nitratdirektivet og drikkevandsdirektivet. Danmark skal
træffe de nødvendige foranstaltninger for, at kvalitetskravet overholdes. …”
Da der ikke vides noget repræsentativt om tilstanden aktuelt i grundvandet, fordi GRUMO ikke er
repræsentativ, vil overholdelse af kvalitetskravet også være tilstrækkeligt til opfyldelse af
vandrammedirektivets såkaldte ”ikke-forringelsesprincip”. Opgaven bliver at etablere repræsentative
GRUMO-målinger, der fortæller noget om det samlede danske grundvandstilstand, og ikke kun de udvalgte
dele.
Hvad angår vandløbene, er nitratdirektivets mål gældende.
Nitratdirektivet fastsætter en grænseværdi for
nitrat i alle former for vand. Grænseværdien er de føromtalte 50 mg nitrat/liter, dvs. 11,3 mg N/liter.
Det enkle fremadrettede svar er at gennemføre en regulering baseret på målinger af
kvælstofkoncentrationen, for dermed at påvise, at danske landmænd er under grænseværdierne.
At denne grænseværdi gælder for alle typer vand før recipienten, og at den håndhæves, kan man bl.a. se af
EU-Kommissionens praksis vedrørende tilladelser til forøget brug af kvælstof.
I 2014 anmodede Holland fx Kommissionen om at få lov at tildele mere husdyrgødning end forudsat i
nitratdirektivet. Argumentet fra Hollands side var, at man via målinger kunne påvise, at der var styr på
indholdet af nitrat i det hollandske vand.
Til det skrev Kommissionen i sin afgørelse af 16. maj 2014 (C 2014 3103) bl.a. (betragtning 11):
”… Ifølge oplysninger fra de nederlandske myndigheder i forbindelse med den undtagelse, der er indrømmet ved
afgørelse 2010/65/EU, har undtagelsen ikke medført nogen forringelse af vandkvaliteten. Kommissionens rapport til
Rådet og Europa-Parlamentet … viser, at ca. 88 % af overvågningsstederne i Nederlandene har gennemsnitlige
nitratkoncentrationer i grundvandet på under 50 mg/l, og at 79 % af overvågningsstederne har gennemsnitlige
nitratkoncentrationer i grundvandet på under 25 mg/l. Overvågningsdataene viser en faldende tendens i
grundvandets nitratindhold sammenholdt med den foregående rapporteringsperiode (2004-2007). Hvad angår
overfladevand har 98 % af overvågningsstederne gennemsnitlige nitratkoncentrationer på under 50 mg/l, og 92 % af
overvågningsstederne gennemsnitlige nitratkoncentrationer på under 25 mg/l. Flertallet af overvågningsstederne
for overfladevand viser en stabil eller faldende nitratkoncentration. …”
Og med bl.a. denne begrundelse, traf Kommissionen denne afgørelse:
”… Nederlandenes anmodning om en undtagelse, der blev forelagt Kommissionen ved brev af 22. januar 2014, og
som tager sigte på at tillade årlig tilførsel af en større mængde husdyrgødning til jorden end den mængde, der er
fastsat i punkt 2, litra a), i bilag III til direktiv 91/676/EØF (Nitratdirektivet, min tilføjelse), indrømmes på de i denne
afgørelse fastlagte betingelser. …”
Med andre ord: Holland kan påvise, at de både i grundvand og overfladevand holder sig under
grænseværdien. Derfor får de lov til at gøde mere end forudsat i direktivet.
Hvordan ser det så ud i Danmark?
Hvis man skal NOVANA-rapporten fra foråret 2015, udgivet af Miljøministeriet, så er vi mere end klar til at
gå samme vej som Holland. Et hurtigt kig på de fremlagte illustrationer fra forskerne over
kvælstofkoncentrationer gør det himmelråbende klart, at vi for længst i Danmark har opfyldt målene. For
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571448_0006.png
selv om der er tale om modelberegninger, så ligger de så langt eller så klart under grænseværdierne, at selv
modellerne ikke kan tage så meget fejl.
Selvsagt er virkeligheden det mest retvisende, og konkrete målinger af tilstanden er det eneste rigtige, som
i øvrigt formentlig vil dokumentere, at vi ligger endnu længere under grænseværdien. Men nu beregner
selv modellerne sig altså frem til, at der ikke er et problem. Og nok så væsentligt: Det anerkendes, at der er
en grænseværdi, som er indtegnet med rød linje, ud for 11,3 mg nitrat/liter.
Selvom de nedenstående tal derfor skal tages med forbehold, fordi de er modelberegnet, så kan heller ikke
de længere bruges som argument for at fastholde danske landmænd i reguleringsskruetvinge.
Kvælstofkoncentrationen i drænvand og i det øvre grundvand er under grænseværdien, og tendensen har
været faldende frem til årtusindskiftet, herefter har den været stabilt lav.
Det skal lige bemærkes, at der er en konkret årsag til, at der på sandjord kun lige akkurat er målopfyldelse.
Det skyldes en nærmest bevidst uhensigtsmæssig dyrkning på de konkrete modelarealer ift.
nitratudvaskning.
Vandløb er og har i hele perioden været under grænseværdien, og har i øvrigt faldende tendens. Dette
bekræftes af målingerne fra dambrugene.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571448_0007.png
I de danske søer er og har vi hele tiden været under grænseværdien, og tendensen er faldende. Lige nu er
koncentrationen i indløbsvandet 3,6 mg/liter.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571448_0008.png
I de marine områder er vi nede på ca. 4 mg/liter, og dermed under grænseværdien, hvad vi i øvrigt altid har
været i nyere tid, for som teksten oplyser, er der sket et fald fra ca. 8 mg/liter til nuværende 4 mg/liter
siden 1990’erne. Her skal dog bemærkes, at vandrammedirektivets mål om ’god tilstand’ afløser de mere
konkrete mål.
Kvælstofudvalgets arbejde kan ikke bruges
Kvælstofudvalgets arbejde, som man afventer resultatet af forud for lovgivning, vedrører udledning, og kan
selvsagt ikke bruges til at begrunde et mål for udvaskning.
Det tværministerielle kvælstofudvalgs kommissorium:
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571448_0009.png
”… Gruppen skal fokusere på indsatsen for at reducere udledningen af næringsstoffer med særligt fokus på kvælstof.
Afsættet for arbejdet er det eksisterende faglige grundlag, herunder baselinerapporter, aktuelle vurderinger af
bruttoindsatsbehov samt beregninger af de faktiske udledninger af kvælstof. …”
Der regnes således i dette arbejde ”baglæns” ud fra teorierne om, hvor mange tons kvælstof, der er i havet.
Den mængde, der ikke passer andre steder i modellen, placeres som udvaskning. Men den stemmer ikke
med den målte virkelighed.
Samtidig ved vi fra danske universitetsforsøg, at den reelle målte udvaskning er langt mindre end beregnet.
Bl.a. Jammerbugt Kommune har taget konsekvensen og vil meddele miljøgodkendelse i en husdyrbrugssag
på baggrund af målinger i stedet for efter modelberegninger.
Aarhus Universitet har i en periode foretaget målinger af drænvand i kommunen. På stedet angiver
modelberegningerne en gennemsnitsudvaskning på bedriften på 63,3 kilo N (kvælstof) per hektar per år. Til
sammenligning viser målingerne en gennemsnitsudvaskning på 10,36 kilo N per hektar per år. Med andre
ord giver modelberegningerne altså et helt misvisende billede og demonstrerer, hvor farligt og fejlagtigt det
er at knytte retsvirkninger til modeller.
Fokus 3, målinger de rigtige steder
Der skal måles de rigtige steder og muligheden for at måle på bedriftsniveau, altså ved drænudløb i
bedriftens ”afsluttende” vandløbsstrækning er mulig og statsligt anerkendt siden 1990 hos dambrug.
Ved dambrug udtages objektive døgnprøver ved en prøvestation. Det akkrediterede/autoriserede
laboratorium opstiller apparatet, som i 24 timer automatisk suger en lille vandmængde op i en
plasticbeholder i intervaller på et antal minutter. Efter 24 timer afhenter laboratoriet apparatet og
foranlediger undersøgelse af døgnprøven. Resultatet sendes i løbet af få dage til myndighederne og
dambrugeren.
Dette har været tilfældet for alle dambrug siden 1990, altså ca. 25 år. Alle prøveresultater ligger fra 1990
hos Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og i dag Naturstyrelsen.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571448_0010.png
Gennemsnit for Total N i perioden: 4,06 mg/l Grænseværdi for Total N i vandløb: 11,3 mg/l
I forbindelse med at dambrugerne blev reguleret efter dambrugsbekendtgørelsen i 1989, har Erhvervet
systematisk indsamlet data fra dambrugernes egenkontrol. I forbindelse med den pålagte egenkontrol er
der analyseret for organisk stof (Bi5), suspenderet stof (SS) Kvælstof (N) Ammonium N (AN) og Fosfor (P)
samt målt temperatur og iltindholdet i indløbsvandet.
Analyserne er udført i sommerhalvåret i perioden maj – oktober. Derudover er der oplyst vand- og
foderforbrug i det pågældende analysedøgn. Allerede i 1991 viste prøverne, at dambrugserhvervet mere
end overholdt kravene til erhvervet i VMP 1, hvilket tilsyneladende ikke passede ind i Miljøministeriets
egen virkelighedsopfattelse. Muligvis derfor blev disse resultater gemt af vejen for politikere og
offentlighed.
Prøverne er repræsentative for alle jyske vandløb, hvor der ligger dambrug. Kendte resultater gennem de
sidste mange år, viser, at landbruget, så godt som ikke har noget problem med N eller for den sags skyld
andre stoffer.
Danske myndigheder, Naturstyrelsen, har derimod et problem. De har undladt at tage prøver af
miljøfremmede stoffer mv.
Der bør fremadrettet også tages prøver af miljøfremmede stoffer sammen med kvælstof og fosfor.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571448_0011.png
Forslag til tilføjelse til lovforslaget
Det foreslås, at lovforslaget fastlægges i overensstemmelse med nitratdirektivet, og dets præceptive krav
om brug af ligevægtsprincippet. Vi anmoder derfor om, at nedenstående bliver en del af lovforslaget og
dets bemærkninger:
”Med lovforslaget forudsættes, at miljø- og fødevareministeren i vandområdeplanerne fastlægger en
tærskelværdi for nitrat-N koncentrationen i alle målsatte vandløb. Tærskelværdien der gælder for alle
målsatte vandløb fastlægges i overensstemmelse med EU's nitratdirektiv til 11,3 mg nitrat-N/liter.
Hensigten med at benytte tærskelværdien i nitratdirektivet er at undgå overimplementering af
bestemmelserne i EU-direktivet.
Med henblik på at sikre, at tærskelværdien på de 11,3 mg nitrat-N bliver overholdt i vandløbene oprettes på
miljø- og fødevareministerens foranledning det antal fastliggende målestationer, der anses for at være
nødvendige i de pågældende vandløb. Resultaterne fra målestationerne indgår i det nationale
overvågningsprogram (NOVANA). Målestationerne måler ud over kvælstof og fosfor også miljøfremmede
stoffer.
Målestationerne bliver placeret i vandløbene så analyseresultaterne i videst muligt omfang giver
repræsentative oplysninger om nitrat-N koncentrationen i vand, der tilføres vandløbene fra
landbrugsarealet i oplandet til målestationen i det pågældende vandløb. Retningslinjer for driften og
vedligeholdelsen af målestationerne samt for prøvetagningen og de kemiske analyser fastlægges af miljø og
fødevareministeren.
Koncentrationen af nitrat-N i vandløbene fastlægges på grundlag af vandprøver, der analyseres på et
autoriseret laboratorium.
I de tilfælde, hvor nitrat-N analyserne i 2 på hinanden følgende år viser, at tærskelværdien på de 11,3 mg
nitrat-N/liter er overskredet iværksættes der i oplandet til målestationen i vandløbet en nærmere
undersøgelse med henblik på at finde årsagen og kilden til, at tærskelværdien er overskredet i vandløbet.
Miljø- og Fødevareministeren bemyndiges til i samarbejde med kommunen at lade NaturErhvervstyrelsen
forestå denne undersøgelse, fx ved mobile måleenheder på samme vis som bruges i kontrollen af dambrug.
Såfremt det konstateres, at overskridelsen af tærskelværdien ikke er begrundet i naturbetingede årsager,
men at et eller flere landbrug er kilde og årsag til, at landbrugsbidraget er årsag til, at tærskelværdien i
vandløbet er overskredet, vil de pågældende landbrug blive pålagt foranstaltninger, der bringer nitrat-N
koncentrationen i vand fra de pågældende landbrugs landbrugsarealer i overensstemmelse med
nitratdirektivets tærskelværdi på de 11.3 mg nitrat-N/liter målt i vandløbet.
Miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastlægge retningslinjer, der betyder, at de kommunale
forvaltninger ved miljøgodkendelse af husdyrbrugene i kommunen kan anvende konkrete måleresultater
som grundlag frem for modelberegnede kvælstoftab.
Miljø- og fødevareministeren fastlægger de administrative retningslinjer for etableringen og driften af
målestationerne samt for kontrollen af bestemmelserne.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571448_0012.png
I det omfang landbrugene er pålagt dyrknings- og driftsmæssige foranstaltninger, der anses for
unødvendige til sikring af, at tærskelværdien på de 11,3 mg nitrat-N/liter kan overholdes i de målsatte
vandløb som helhed, vil disse foranstaltninger blive ophævet. I den forbindelse tilstræbes at fastlægge
gødningsnormer i overensstemmelse med bestemmelserne i EU's nitratdirektiv (ligevægtsprincippet) samt
de tilsvarende direktivfastlagte harmonibestemmelser for husdyrbedrifterne.
I det omfang den fastlagte tærskelværdi på de 11,3 mg nitrat-N/liter i vandløbene anses for ikke at være
tilstrækkelig til, at der i medfør af vandrammedirektivet kan sikres "god tilstand" i marine vandområder og i
søer, vil der for disse områder blive taget skridt til at fastlægge supplerende ikke landbrugsrelaterede
indsatskrav med en dokumenteret effekt”.
Fokus 4, gødning efter ligevægtsprincippet
Lovforslaget:
”… En del af indholdet i handlingsplanen er fastlagt direkte i direktivet i form af bestemmelser, der skal gennemføres
i alle medlemsstater. Som eksempel kan nævnes, at nitrathandlingsplanen ifølge bilag III, 1, 3, ii, skal indeholde
bestemmelser om en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, som sikrer en kvælstofbalance, hvor den samlede
kvælstoftilførsel fra jord og gødskning skal modsvare afgrødens forventede kvælstofbehov (ligevægtsprincippet). …”
Hvordan kan ministeriet juridisk fastholde økonomisk optimum, når embedsværket fremfører, at EU-retten
forlanger, at ligevægtsprincippet anvendes af alle medlemsstater?
Flere juridiske eksperter har også fastslået, at der gælder ligevægtsprincip.
Dr. jur. Helle Tegner Anker formulerer følgende i en artikel:
”… I EU’s nitratdirektiv findes ganske specifikke krav, som skal gennemføres i national lovgivning. Det gælder blandt
andet det såkaldte ligevægtskrav, hvor der skal fastsættes regler, som begrænser tilførslen af gødning til de enkelte
arealer baseret på ligevægt mellem afgrødens forventede kvælstofbehov og kvælstoftilførslen til afgrøden. …”
Endvidere har prof. dr. jur. Peter Pagh konkluderet, at de danske nuværende regler og økonomisk optimum
ikke stemmer overens med ligevægtsprincippet. Se link til artikel, hvor der er i artiklen er link til Peter Paghs
notat i PDF-format
1
.
Peter Pagh har forholdt sig til den af BL anlagte retssag vedrørende nitratdirektivet, og skriver bl.a.:
”… Såfremt landsretten hermed har ment, at det økonomiske optimum for gødningstilførsel er tilstrækkeligt til at
opfylde nitratdirektivet, er det efter min opfattelse tale om en væsentlig misforståelse, da det må afvises, at det
økonomiske optimum modsvarer direktivets ligevægtsprincip. …”
Fokus 5, ingen saglig begrundelse for faseopdeling af normreduktionen.
Veldokumenterede svenske forsøg viser, at tildeling af gødning efter ligevægt ikke medfører øget
udvaskning. Det ved vi fra konceptet ”Greppa
Näringen”,
www.greppa.nu.
1
http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2015/09/notatet/
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571448_0013.png
”Greppa
Näringen”
kan oversættes i retningen af ”Grib
næringsstofferne”.
Greppa Näringen tilbyder gratis
rådgivning, som både landmænd og miljøet har fordel af. Målet er at reducere emissionen af klimagasser,
mindske overgødskning og at sikre anvendelsen af planteværn. Greppa Näringen drives i samarbejde med
Jordbruksverket, LRF, de lokale myndigheder samt et stort antal virksomheder i landbrugsbranchen.
Projektet har igennem 13 år bevist, at der ikke sker en øget udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet,
ved at tildele planterne gødning efter planternes og jordens ydeevne.
Tværtimod viser resultaterne af 13 års forskning lavet med baggrund i cirka 50.000 gårdbesøg i årene 2000
til 2013, at man med gødningsmængder tilpasset planternes behov opnår en mindre belastning af miljøet,
end hvis man, som tilfældet er i Danmark, begrænser tilførslen med gødning.
I en rapport fra september 2015 konkluderer Greppa Näringen, at man ved hjælp af en række nøgletal for
jordens frugtbarhed og potentiale kan optimere gødskningen og dermed bidrage til at sænke
omkostningerne, øge lønsomheden og mindske tabet af næringsstoffer til miljøet, og med en massiv
forskningsdatabase i ryggen skriver Greppa Näringen den 22. september, at tiltagene gavner miljøet.
Helt konkret fokuserer man i Sverige mest på forbruget og udledning af fosfor i landbruget, og her har den
målrettede indsats betydet, at overskuddet af fosfor ifølge, Greppa Näringen, er blevet halveret samtidig
med at udbytterne på markerne er steget. Ifølge rapporten har planteavlerne i projektet i gennemsnit
formindsket udvaskningen med kvælstof med 17 procent, svineproducenterne med 13 procent og
kvægbesætningerne med 6 procent. Når det kommer til fosforudledningen, er resultatet af den målrettede
indsats meget mærkbare, og fosforoverskuddet på de tre typer gårde har været et fald på 4 kg pr. hektar
hos planteavlerne, 6,7 kg hos svineproducenterne og 2 kg pr hektar hos kvægbesætningerne, hvilket ifølge
Greppa Näringens resultater samlet betyder ca. en halvering af den udledte mængde fosfor.
Beregninger og afstemninger af resultater gennemføres løbende på en række landbrug tilknyttet projektet.
Det sker via en række vækst-nærings-balancer. I rapporten tages der direkte udgangspunkt i 2.850 svenske
konventionelle gårde, hvor der har været rådgivning mindst fire gange på mindst to parametre.
Samtidig ved vi fra danske universitetsforsøg, at den reelle målte udvaskning er langt mindre end beregnet.
Bl.a. Jammerbugt Kommune har taget konsekvensen og har tildelt husdyrtilladelser efter målinger i stedet
for efter modelberegninger.
Aarhus Universitet har i en periode foretaget målinger af drænvand i kommunen. På stedet angiver
modelberegningerne en gennemsnitsudvaskning på bedriften på 63,3 kilo N (kvælstof) per hektar per år. Til
sammenligning viser målingerne en gennemsnitsudvaskning på 10,36 kilo N per hektar per år. Med andre
ord giver modelberegningerne altså et helt misvisende billede og demonstrerer, hvor farligt og fejlagtigt det
er at knytte retsvirkninger til modeller.
Konkrete bemærkninger
Her ud over har vi følgende konkrete bemærkninger til lovudkastet.
Af lovforslagets indledning fremgår det:
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571448_0014.png
”Reducerede kvælstofnormer indgår i opfyldelsen af målsætningerne i en række af natur- og miljødirektiverne,
særligt nitratdirektivet og vandrammedirektivet. Grundlaget for den danske vandindsats er under revision. I
forbindelse med vandområdeplanerne for 2016-2021 vil der blive taget stilling til kompenserende foranstaltninger,
nødvendiggjort af ophævelse af reducerede normer.”
Det er ikke korrekt, at ”reducerede
kvælstofnormer indgår i opfyldelsen af målsætningerne i en række af
natur- og miljødirektiverne, særligt nitratdirektivet og vandrammedirektivet”.
De reducerede normer
bygger derimod på danske miljømyndigheders misfortolkning af nævnte direktiver. Nitratdirektivet angiver
en grænse på 11,3 mg NO3-N/liter, som ikke giver problemer, hvis grundvandsmålingerne gennemføres
korrekt.
Vandrammedirektivet angiver i øvrigt ikke noget om kvælstof.
Nederst side 6, fremgår det bl.a.:
”[…]Det er en forudsætning for udfasning af kvælstofnormerne inden for rammerne af bemyndigelsen, at tilførsel af
den ekstra mængde kvælstof holdes inden for Danmarks EU- retlige forpligtelser i forhold til miljø, natur,
overfladevand og grundvand.[…]”
Det er helt uklart, hvad der menes med denne formulering. Det er en generel forpligtelse, uanset udfasning
eller ej, at Danmark overholder sine ”EU-retlige
forpligtelser i forhold til miljø, natur, overfladevand og
grundvand”.
Sætningen er derfor overflødig.
Side 7:
” […]I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, vil der kunne være knyttet
offentlige udgifter til at gennemføre en kompenserende miljøindsats samt yderligere reduktion af
kvælstofudledningen for at sikre målopfyldelse af direktiverne i de berørte vandområder.[…]”
Hvad menes der med ”…yderligere
reduktion af kvælstofudledningen for at sikre målopfyldelse af
direktiverne i de berørte vandområder”?
Hvilke bestemmelser i hvilke direktiver tænkes der på?
Side 7:
“[...]Københavns Universitet har i 2013 opgjort de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved reducerede
kvælstofnormer til 331-848 mio. kr. årligt. Med de senere års stigende kornpriser kan det ikke udelukkes, at
omkostningerne for erhvervet er større end hidtil antaget.[...]”
Der findes efter vores opfattelse nyere og bedre tal, bl.a. de tal som kom frem under vidneforklaringerne
under forårets retssag vedrørende opsættende virkning i Vestre Landsret i den såkaldte gødningssag.
Side 8:
“[…]De reducerede gødskningsnormer har en positiv klimaeffekt. […]”
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571448_0015.png
Dette er notorisk forkert. Virkeligheden er helt modsat. Reducerede gødskningsnormer medfører forøget
CO2-emmission, fordi jorden udpines for næringsstoffer, hvorved humus nedbrydes. Desuden medfører
reducerede gødskningsnormer reduceret CO2-binding i landbrugsjordens humuslag, fordi afgrøderne
udbytte reduceres.
Større tilførsel af kvælstof vil forøge afgrødernes udbytte, herunder forøge mængden af planterester til
nedmuldning og mængden af underjordiske plantedele (rodnet mv.). Begge dele forøger jordbundens
kulstofbinding til fordel for CO2-regnskabet.
Ved optimal forsyning med næringsstoffer - herunder kvælstof (N) - anses det for realistisk, at øge
humusindholdet med 0,8% pr. år, svarende til 0,02 %-point pr. år. Det betyder, at der kan bindes ekstra ca.
1,8 t CO2 pr. ha. pr. år.
På Danmarks 2,5 mio. ha dyrkede landbrugsareal kan der således bindes ekstra ca. 4,5 mio. t CO2 pr. år -
eller omkring 25 mio. t CO2 frem til 2020.
Side 7, økonomiske vurderinger
Følgende fremgår af lovforslaget:
” I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, vil der kunne være knyttet offentlige
udgifter til at gennemføre en kompenserende miljøindsatser samt yderligere reduktion af kvælstofudledningen for at
sikre målopfyldelse af direktiverne i de berørte vandområder.”
Det er forudindtaget, at mere gødning vil resultere i, at der skal gennemføres andre tiltag et andet sted.
Desuden er spekulativt, at dette vil være en merudgift. Slutteligt er det normalt sådan, at disse spekulative
tanker, der ikke snævert fokuserer på selve lovforslaget er overflødige, og helt bør udelades.
Hvis ministeriet ønsker at overveje og analysere økonomiske konsekvenser om kommende tiltag, der måske
sker på grund af en bemyndigelse, der ikke er brugt endnu, så foreslås det, at der dannes et fuldt og helt
billede, så ministeriets tanker skrives ud, så det er tydeligt, hvad ministeriet forestiller sig.
Med venlig hilsen
Nikolaj Schulz
Chefjurist
Bæredygtigt Landbrug
mobil. +45 60 14 12 30
E-mail:
[email protected]
Web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984