Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 13
Offentligt
1601045_0001.png
Dato: 16. februar 2016
Til: NaturErhvervstyrelsen,
att.: Peter Byrial Dalsgaard,
[email protected]
Kopi til: [email protected]
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
Danmarks Naturfrednings høringssvar på miljøvurdering af plan om ændrede gødsk-
ningsnormer
Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsender hermed høringssvar på miljøvurdering af
plan om ændrede gødskningsnormer (miljørapporten), jf. NaturErhvervstyrelsens høringsbrev
af 22. december 2015 om offentlig høring om miljøvurdering af plan om ændrede gødnings-
normer, ad styrelsens sagsnr.: 15-4112-000010.
Sammenfatning
DNs opfattelse er, at der er større negativ påvirkning af natur og miljø ved at lempe de nuvæ-
rende kvælstofnormer, end det miljørapporten angiver. Foreningen ønsker derfor, at ændrin-
gen af de nuværende kvælstofnormer udskydes indtil, der er tilvejebragt tilstrækkelige virke-
midler til at reducere kvælstofudledningen.
Det skyldes, at:
-
-
-
Den løbende reduktion i kvælstofudledningen, der finder sted, og som opgøres med
baselineeffekten, sker ikke som følge af aftalen, men af andre årsager.
Licitationsmodellen, der især skal sikre tilstrækkelige arealer med efterafgrøder, er juri-
disk usikker. Den kan derfor ikke tages med i beregningerne af kompenserende tiltag.
Frivillige indsatser vil ikke give tilstrækkelig effekt. For det første er erfaringen med fri-
villige virkemidler, at de ikke opnår den forventede udbredelse. For det andet, at de ik-
ke med sikkerhed bliver placeret på de arealer, der er bedst for miljøet. Og, for det
tredje, fordi f.eks. skovrejsning de første år vil føre til en øget udvaskning af nitrat fra
de pågældende arealer og ikke det modsatte.
Drikkevandet vil blive påvirket negativt af de øgede kvælstofnormer. Desuden vil den
øgede forurening af drikkevandet og den forventede højere pris på jord medføre yderli-
gere omkostninger for vandforsyningen. Det er imod forureneren-betaler-princippet, og
strider dermed imod flere direktiver.
En øget kvælstoftildeling vil medføre et øget behov for sprøjtegift. Der står intet om
denne negative påvirkning af hverken natur eller miljø, og der er ikke foreslået tiltag,
der reducerer denne negative konsekvens.
Der vil være kystvandområder, hvor det er usikkert om miljømålene kan opnås. Miljø-
rapporten redegør ikke for, hvilke kystvande, der i særlig grad bliver negativt påvirket
af landbrugspakken.
Som en konsekvens af ovenstående, vil der blive tale om en større merudledning til de
marine Natura 2000-områder end angivet i miljørapporten. Det betyder, at pakken
medfører en stor negativ påvirkning af Natura 2000-områderne.
-
-
-
-
Indledning
DN skal indledningsvis understrege, at med forslaget til plan om ændring ad gødningsnormer-
ne, vil der ske en øget udledning af nitrat til grundvandet og en mertilførsel af kvælstof til
overfladevandet fra landbruget. Det fremgår af miljørapporten.
L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
Miljørapporten redegør imidlertid ikke for den reelle indvirkning på natur, vandmiljø og grund-
vand, som den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer vil medføre. Dermed tje-
ner miljørapporten ikke i tilstrækkeligt omfang til, at offentligheden og Folketinget har mulig-
hed for at få et overblik over miljøkonsekvenserne af den påtænkte ændring af de nuværende
kvælstofnormer, således som det er formålet med en sådan miljøvurdering.
Der vil være en større indvirkning på natur og miljø ved den planlagte ændring af de nuvæ-
rende kvælstofnormer, end det anføres i miljørapporten. Det skyldes flere forskellige forhold.
DN redegør nedenfor nærmere om de forhold, der i særlig grad bevirker, at der vil komme en
større indvirkning på natur og miljø, hvis de nuværende kvælstofnormer udfases, end det er
anført i miljørapporten.
Baseline
Det fremgår af miljørapporten, at baselineeffekten 2013-21 er lagt til grund for opgørelsen af
effekten i forhold til belastningen 2016-2018 ved den påtænkte ændring af de nuværende
kvælstofnormer. Det fremgår ikke af miljørapporten, hvorledes baselineeffekten nærmere er
indregnet, og lagt til grund for vurderingen i rapporten.
I forbindelse med aftalen, som regeringen (Venstre) indgik 22. december 2015 med konserva-
tive, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en landbrugspakke, er baselineeffekten indregnet
i det miljøregnskab, der er lagt til grund for aftalen.
DN finder, at baselineeffekten ikke kan indregnes som en effekt, der bidrager til at modvirke
den øgede udledning af kvælstof til grundvandet og vandmiljøet som følge af de påtænkte æn-
dringer af de nuværende kvælstofnormer, der ligger i aftalen. Det skyldes, at den løbende re-
duktion i kvælstofudledningen, der finder sted og som opgøres med baselineeffekten, ikke sker
som følge af aftalen, men af andre årsager.
På den baggrund finder DN, at baselineeffekten 2013-21, heller ikke kan lægges til grund for
miljørapportens vurdering. Det er derfor DNs vurdering, at miljørapporten ikke reelt redegør
for effekten på natur og miljø, som den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer
vil medføre.
Beregning af kvælstofudvaskningen
Miljørapporten antages at hvile på de beregninger af den forventede medudvaskning af kvæl-
stof ved en ændring af de nuværende kvælstofnormer, der er lagt til grund for ovennævnte
aftale om en landbrugspakke, jf. notat af 30. september 2015 om tilbagerulning af tre generel-
le krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning.
Disse beregninger af kvælstofudvaskningen er gennemført på grundlag af en række antagelser
om ændring i afgrødernes kvælstofoptagelse og marginaludvaskningen samt at en meget stor
andel af mertildelingen ikke vil blive udvasket, men vil fordampe. Disse beregninger resulterer
i en betydelig lavere marginaludvaskning, end hidtil antaget.
Imidlertid er de antagelser, der er lagt grund for disse beregninger af marginaludvaskningen
meget optimistiske. Denne vurdering understøttes også af, at ovennævnte rapport understre-
ger, at marginaludvaskningen både i hidtidige afrapporteringer, og i afrapporteringer, der er
på vej, er langt større end den marginaludvaskning, der er lagt til grund for vurdering af den
påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer.
DN finder på den baggrund, at miljørapporten ikke i tilstrækkeligt omfang redegør for, at den
opgjorte effekt på kvælstofudvaskningen ved den påtænkte ændring af de nuværende kvæl-
stofnormer er baseret på den bedst tænkelige situation.
2
L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
Nye fremadrettede initiativer
Det fremgår af miljørapporten, at for at gennemføre planens hovedformål om at udfase de
nuværende kvælstofnormer agtes der iværksat en række nye fremadrettede initiativer i form
af en Licitationsmodel, frivillige kollektive indsatser og ændrede MFO-regler.
Licitationsmodel
For så vidt angår initiativet om en licitationsmodel fremgår det af miljørapporten, at Miljø- og
Fødevareministeriet er ved at afdække mulighederne for inden for rammerne af statsstøttereg-
lerne at sikre, at der på nærmere identificerede arealer anvendes konkrete kvælstofreduceren-
de virkemidler.
Miljørapportens vurdering af påvirkning på natur og miljø hviler således ikke på en licitations-
model, hvor der er sikkerhed for, at den kan gennemføres som forudsat.
DN finder på den baggrund, at miljørapporten ikke kan inddrage effekten af en licitationsmodel
som grundlag for en vurdering af den påvirkning på natur og miljø, som den påtænkte æn-
dring af de nuværende kvælstofnormer vil medføre.
Miljørapporten angiver, at hvis der ikke kan gennemføres en licitationsmodel inden for ram-
merne af statsstøttereglerne, vil der blive søgt gennemført en forpagtningsmodel. Miljørappor-
ten angiver ikke, hvorledes en sådan model vil blive gennemført inden for en tidsramme, der
sikrer, at den kan gennemføres og administreres, så den kan få den tilsigtede effekt.
DN finder på den baggrund, at miljørapporten derfor heller ikke kan inddrage effekten af en
forpagtningsmodel.
Frivillige kollektive indsatser
Der vil blive søgt at igangsætte frivillige kollektive kvælstofreducerende indsatser i form af
vådområder, minivådområder og skovrejsning. Det antages, at disse initiativer vil få en effekt
allerede fra 2017 med henblik på at imødegå en del af den øgede kvælstofudledning ved de
fremtidige kvælstofnormer.
DN finder, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at disse frivillige kollektive indsatser vil
kunne gennemføres på en sådan måde, at de allerede fra 2017 kan bidrage til at reducere
kvælstofudledningen.
For det første er det erfaringen, at denne type af frivillige indsatser ikke gennemføres, fordi en
eller flere lodsejere ikke ønsker at deltage, eller det tager flere år, før de bliver gennemført. I
tilgift må vi betvivle, om det rent praktisk er muligt at gennemføre sådanne kollektive indsat-
ser i løbet af blot ét år, selvom der skulle være opbakning blandt de lodsejere, de konkrete
indsatser berører.
For det andet vil effekten af disse kollektive indsatser i meget stort omfang afhænge af, hvor
de konkret bliver placeret.
For det tredje vil deres effekt ikke nødvendigvis komme fra dag ét. DN skal i den sammen-
hæng henvise til, at ved skovrejsning vil der i de første år ske en øget kvælstofudvaskning.
Når det gælder minivådområder skal DN understrege, at en teoretisk beregnet effekt på kvæl-
stofudvaskningen fra markerne ved minivådområder er behæftet med meget store usikkerhe-
der. Det skyldes, at det er de helt specifikke lokale forhold, der afgør disse minivådområders
effekt. Det er derfor reelt ikke muligt, at miljøvurdere en ændring af de nuværende kvælstof-
normer, hvor etablering af minivådområder lægges til grund som et kompenserende tiltag.
3
L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
Endelig skal der henvises til, at miljørapportens bilag 2 opregner merbelastningen med kvæl-
stof til kystvandområder. Der er tale om en opregning, der omfatter ændring af de nuværende
kvælstofnormer, samt ophævelse af randzoner og delvis ophør af forbud mod jordbearbejdning
fratrukket tidligere og kommende planlagte initiativer. Det er ikke anført i miljørapporten eller i
dette bilag, hvorvidt de indregnede effekter af de kollektive virkemidler vil blive sikret placeret
inden for de enkelte kystvandområder på en sådan måde, at de får den effekt, de er indregnet
i bilaget med.
DN finder samlet på baggrund af ovenstående, at miljørapporten ikke kan inddrage effekten af
kommende frivillige kollektive indsatser som grundlag for en vurdering af den påvirkning på
natur og miljø, som de påtænkte fremtidige kvælstofnormer vil medføre.
Hvis de nuværende kvælstofnormer skal ændres mod at der indføres frivillige indsatser, finder
DN, at det må forudsætte, at disse frivillige indsatser gennemføres, før der påbegyndes en
ændring af de nuværende normer.
Der skal i øvrigt henvises til, at der i det kvælstofregnskab, der er fremlagt i forbindelse med
landbrugspakken (regeringens aftale af 22. december 2015 med Konservative, Dansk Folke-
parti og Liberal Alliance) anviser, at der er en effekt af de kollektive indsatser fra i år (2016).
Det fremgår imidlertid af miljørapporten, at disse indsatser først forventes at få effekt fra
2017. DN skal således påpege, at der ikke er overensstemmelse mellem miljøregnskabet, der
er lagt til grund for aftalen, og miljøregnskabet, der er lagt til grund for miljørapporten. Det er
ikke klart, hvilke af de to miljøregnskaber, der skal gælde for planen om ændring af kvælstof-
normerne.
Ændrede MFO-regler
Miljørapporten anfører, at landmænd fra 2016 skal afskæres fra at anvende brak og randzoner
som alternativer til at anvende pligtige efterafgrøder, hvis arealerne også anvendes som miljø-
fokusområder (MFO). De nye regler skal bidrage med en reduktion i kvælstofudledningen i
kystvande i perioden 2016-18. Miljørapporten angiver ikke, hvornår disse regler vil blive æn-
dret, så de kan få den tilsigtede virkning fra og med 2016.
DN vurderer, at det er tvivlsomt, at reglerne vil kunne være på plads så betids, at det vil kun-
ne få den tilsigtede effekt for 2016. Det fremgår af miljørapporten, at reglerne gennemføres
ved en revidering af plantedækkebekendtgørelsen med virkning fra august 2016.
På baggrund af ovenstående finder DN, at miljøvurderingsrapporten ikke redegør for den mil-
jøpåvirkning, som den påtænkte ændring af de nuværende gødningsnormer vil medføre, idet
effekten af såvel den fremtidige licitationsmodel, de kommende frivillige kollektive indsatser
som de fremadrettede ændrede MFO-regler ikke kan inddrages og lægges til grund for rappor-
tens vurdering af indvirkningen på natur og miljø.
Grundvand
I modsætning til de fleste andre lande er det i dag muligt næsten overalt i Danmark at dække
drikkevandsforsyningen fra grundvand Den øgede udledning af nitrat til grundvand ved den
påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer vil derfor få overordentlig store negative
konsekvenser for den danske drikkevandsforsyning. Da grundvand samtidig indgår i et kreds-
løb med vandet i naturen, vil den øgede nitratudledning til grundvandet også føre til en væ-
sentlig miljøpåvirkning på naturen.
Det anerkendes i miljørapporten, at den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer,
vil få miljøkonsekvenser for grundvandet, og som følge af vandkredsløbet også vil få miljøkon-
sekvenser for naturen.
4
L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
Imidlertid er der ikke foretaget nogen miljøvurdering af, om den danske drikkevandsforsyning
også fremover vil kunne baseres på grundvand, eller der vil være områder i landet, hvor dette
ikke længere vil kunne finde sted. Der er heller ikke foretaget en vurdering af, om drikke-
vandsforsyningen vil kunne opretholdes på samme niveau som i dag alene gennem en simpel
behandling af grundvand (filtrering og iltning), eller om der vil være områder i landet, hvor det
vil være nødvendigt at behandle grundvandet yderligere for at kunne anvende det til drikke-
vand.
Som grundlag for den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer sigter regeringen
som nævnt på at iværksætte en række nye frivillige initiativer. Idet der således ikke er tale om
initiativer, hvor det på forhånd er sikret, at de skal finde sted i områder, hvor de nye påtænkte
kvælstofnormer vil øge udledningen til grundvandet, vil det betyde, at der vil være områder i
landet, hvor drikkevandsforsyningen på sigt enten vil skulle baseres på rensning af grundvan-
det, eller der vil skulle findes andre områder, hvor der kan hentes drikkevand fra grundvandet.
Alternativt vil der skulle finde en yderligere indsats sted til at modvirke den øgede nitratudled-
ning.
Miljørapporten vurderer ikke disse aspekter. Rapporten vurderer således ikke, om de frivillige
initiativer faktisk vil blive iværksat, og heller ikke om de bliver iværksat, i de områder, hvor
der vil komme en øget udledning af nitrat til grundvandet.
Det er DNs vurdering, at miljørapporten således ikke i tilstrækkeligt omfang foretager en mil-
jøvurdering af påvirkningen af grundvandet og sikringen af den fremtidige drikkevandsforsy-
ning i Danmark.
På det grundlag kan det således heller ikke vurderes, som angivet i miljørapporten, at planen
ikke medfører negativ indvirkning på befolkningen eller nogen væsentlig indvirkning på men-
neskers sundhed uden yderligere redegørelse. Det vil således være nødvendigt, at miljørappor-
ten nærmere redegør for, om det kan vurderes, at den påtænkte ændring af de nuværende
kvælstofnormer, ikke vil medføre negativ indvirkning på befolkningen eller have nogen væ-
sentlig indvirkning på menneskers sundhed.
DN skal endvidere henvise til, at den hidtidige beskyttelse af grundvandet mod forurening har
sigtet mod, at forebygge en øget forurening af grundvandet, for at sikre både tilstrækkelig
mængde drikkevand og af sundhedsmæssig god kvalitet, samt at naturinteresserne tilgodeses.
Med den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer vil denne forebyggelsesindsats
blive tilsidesat.
Klima
Miljørapporten angiver, at der vil ske en ekstraudledning af drivhusgasser, hvis de nuværende
kvælstofnormer ændres som påtænkt. Rapporten henviser til, at landdistriktsprogrammet
2016-2018 har fokus på tiltag med blandt andet en klimaeffekt.
Den ekstra udledning af klimagasser, som den påtænkte ændring af de nuværende kvælstof-
normer vil medføre, vil kun i et vist omfang kunne imødegås af tiltag under landdistriktspro-
grammet. Det fremgår af miljørapporten.
Det betyder, at der med landdistriktsprogrammet ikke vil kunne ske en indsats til at nedbringe
landbrugets udledning af klimagasser. Det er DNs vurdering, at det ikke er i overensstemmelse
med intentionen bag landdistriktsprogrammet. Derfor bør miljørapporten redegøre for i hvilken
udstrækning landdistriktsprogrammet vil og kan blive anvendt til at imødegå en ekstraudled-
ning af drivhusgasser, hvis de nuværende kvælstofnormer ændres.
Flora, fauna og biologisk mangfoldighed
Miljørapporten konstaterer, at efter omstændighederne vil der være en væsentlig indvirkning
på den eksisterende natur. DN har noteret sig, at miljørapporten henviser til, at de fremadret-
5
L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
tede initiativer vil kunne imødegå en negativ effekt på den eksisterende natur efter omstæn-
dighederne.
Med henvisning til ovenstående vedr. usikkerheden af, om de fremadrettede initiativer vil kun-
ne gennemføres, finder DN, at miljørapporten ikke i tilstrækkeligt omfang redegør for de væ-
sentlig indvirkning den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer vil medføre på
flora, fauna og biodiversitet.
Husdyrgodkendelser
Miljørapporten henviser til den kommunale sagsbehandling af husdyrgodkendelser, og at en
forøgelse af kvælstofnormerne i nødvendigt omfang skal modsvares af afværgende foranstalt-
ning.
DN skal understrege, at husdyrgodkendelsesloven fastlægger et beskyttelsesniveau med hen-
syn til kvælstofudledning til grundvand og vandmiljøet. Dette beskyttelsesniveau må forudsæt-
tes fasthold uændret, således at godkendelsespligtige husdyrbrug ikke kan godkendes med en
øget udledning af kvælstof fra husdyrgødning som følge af en ændring af de nuværende kvæl-
stofnormer.
Drikkevandsdirektivet
Miljørapporten henviser til, at drikkevandsdirektivet i Danmark er gennemført, så vandforsy-
ningen er baseret på indvinding af grundvand, som er så rent, at det kan anvendes til drikke-
vand efter en simpel vandbehandling. Med henvisning til ovenstående under overskriften
’Grundvand’ redegør miljørapporten ikke for, hvorvidt drikkevandsdirektivet fremadrettet fort-
sat vil blive gennemført i Danmark som hidtil.
DN skal i den sammenhæng henvise til, at ved den påtænkte ændring af de nuværende kvæl-
stofnormer, vil der ske en øget anvendelse af pesticider, såfremt det skal være muligt at ud-
nytte den øgede mængde tilladelige kvælstof til at øge udbytterne. Der er ikke i miljørapporten
redegjort for, hvorledes den øgede anvendelse af pesticider vil påvirke mulighederne for frem-
adrettet at anvende grundvand til drikkevand efter en simpel vandbehandling.
Vandrammedirektivet
Miljørapporten henviser til, at en forringelse af tilstand eller manglende opnåelse af miljømål
som følge af den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer vil være i strid med
vandrammedirektivet. En ændring af de nuværende kvælstofnormer må således ikke medføre,
at kvælstofbelastningen til kystvande øges, så miljømålene for kystområderne ikke kan opnås.
Det er DNs vurdering, at den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer, vil indebæ-
re, at der vil være kystvandområder, hvor det vil være usikkert, om miljømålene kan opnås.
Miljørapporten redegør ikke for hvilke kystvande, der i særlig grad vil få en øget udledning,
som kan gøre det vanskeligt at opfylde miljømålene, og i hvilken udstrækning det vil få ind-
virkning på den tidshorisont, der må påregnes for at kunne opfylde disse miljømål med henblik
på at sikre overholdelse af direktivforpligtelserne.
På det grundlag og henset til den hidtidige vandplanindsats, finder DN ikke, at miljørapporten
ikke i tilstrækkeligt omfang vurderer, hvilke kystvande, hvor der må forventes en endnu større
indsats end hidtil opgjort for at sikre målopfyldelse.
Nitratdirektivet
Miljørapporten henviser til, at nitratdirektivet forpligter medlemsstaterne og således også
Danmark til, at fastsætte afværgende foranstaltninger for at imødegå en ekstra merudledning
af kvælstof til vandmiljøet – både overfladevand og grundvand – ved en ændring af de nuvæ-
rende kvælstofnormer.
6
L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
Idet miljørapporten som også nævnt i indledningen angiver, at den påtænkte ændring af de
nuværende kvælstofnormer vil medføre en øget kvælstofudledning, finder DN, at reglerne ikke
kan gennemføres uden at komme i strid med direktivforpligtelserne.
Der ses således ikke at være fastsat afværgende foranstaltninger, der vil imødegå den ekstra
merudledning, som følge af en ændring af de nuværende kvælstofnormer. DN skal i den sam-
menhæng endvidere anføre, at selvom de fremadrettede initiativer, som der redegøres for i
miljørapporten gennemføres med fuld effekt inden for den angiven tidshorisont, vil det heller
ikke være tilstrækkeligt til, at overholde nitratdirektivet, jf. at miljørapporten angiver, at selv
med disse initiativer vil det medføre en øget udledning.
DN skal endvidere henvise til at nitratdirektivet hviler på forureneren-betaler-princippet. I det
miljørapporten understreger, at planen vil indebære øgede omkostninger til kommuner og
vandforbrugere med henblik på, at beskytte grundvand og drikkevand, forlades dette princip i
dansk miljøbeskyttelse i forhold til landbrugets udledning af kvælstof. DN finder, at dette også
vil være en overtrædelse af forpligtelserne i nitratdirektivet, såvel som i de øvrige miljødirekti-
ver, der hviler på dette princip.
Habitatdirektivet
Miljørapporten henviser til EU's naturdirektiver, herunder til direktivforpligtelsen om at be-
grænse forureningen med næringsstoffer, såfremt det vurderes at udledningen af næringsstof-
fer hindrer at gunstig bevaringsstatus kan opnås eller opretholdes.
En øget udledning af kvælstof vil kunne hindre, at gunstig bevaringsstatus kan opnås eller op-
retholdes. Idet de fremadrettede initiativer, der påtænkes gennemført, ikke kan dokumenteres
med hensyn til deres effekt vil den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer være i
strid med disse direktivforpligtelser.
Miljørapporten henviser til, at der vil komme en merudledning til ca. 20 marine Natura 2000-
områder, men at der ifølge rapporten er tale om midlertidige merudledninger, hvor størstede-
len vil være på under 1 pct. merudledning.
Som også anført ovenfor kan de fremadrettede initiativer ikke lægges til grund for en vurde-
ring af merudledningen ved en ændring af de nuværende kvælstofnormer. DN skal på det
grundlag derfor påpege, at der vil blive tale om en større merudledning til de marine Natura
2000-områder end angivet i miljørapporten.
Det betyder, at der vil blive tale om en væsentlig indvirkning på Natura 2000-områderne, som
i strid med direktivforpligtelserne kan hindre at gunstig bevaringsstatus kan opnås eller opret-
holdes.
Det er DNs vurdering, at hvis de nuværende kvælstofnormer skal ændres under overholdelse
af habitatdirektivet, vil det kunne ske, når der foreligger tilstrækkelige indsatser i forhold til de
enkelte Natura 2000-områder, der imødegår den øgede kvælstofudledning som følge af en
ændring af kvælstofnormerne.
Afsluttende bemærkninger
DN finder, at en ændring af de nuværende kvælstofnormer skal udskydes, indtil der er sikker-
hed for, at der er iværksat virkemidler, der sikrer et stadigt fald i udledningen af kvælstof.
Med venlig hilsen
Lisbet Ogstrup, landbrugspolitisk seniorrådgiver
Telefon: 31 19 32 09
Mail: [email protected]
7