Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 14
Offentligt
1601599_0001.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til Miljørapport for forslag til plan om ændrede gødskningsnormer_DOC… --
#BREVFLET#
Click here to enter text.
Dokument: Neutral titel
Aalborg Kommune, Miljø- og Energiplanlægning
Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby
Naturerhvervstyrelsen
Att.: Peter Byrial Dalsgaard
[email protected]
03-02-2016
Miljø- og Energiplanlægning
Miljø- og Energiforvaltningen
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
9931 9400
Sagsnr.:
2016-004088
Dok.nr.:
2016-004088-4
Init.: BA/LL
Høringssvar til Miljørapport for forslag til plan om æn-
drede gødskningsnormer
Aalborg Kommune har modtaget Miljø- og Fødevareministeriets ”Miljørapport for
Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, og har følgende bemærkninger til
rapporten”. Aalborg Kommune mener, at ”Miljørapport for forslag til plan for ændring
af gødskningsnormerne” skal være mere målrettet og konkret mht. beskyttelsen af
grundvandsressourcen.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til Miljø- og Fødevareministeren til at fast-
sætte afgrødernes kvælstofnormer. Aalborg Kommune mener, at hvis Miljø- og Fø-
devareministeren ændre i kvælstofnormerne bør ændringerne sendes i offentlig hø-
ring, da en sådan ændring får betydning for kommunernes planlægning inden for
grundvandsområdet.
Af side 4 i miljørapporten fremgår det, at kvælstofnormen fremadrettet vil blive fast-
lagt årligt. De årlige normer fastlægges bl.a. på baggrund af den på landsplan årlige
gødningssammensætning og det samlede årlige areal med dyrkning af afgrøder. En
årlig landsdækkende ændring af kvælstofnormen vil gøre det vanskeligere for kom-
munerne, at håndtere beskyttelsen af grundvandet i indsatsplanerne, da forudsæt-
ningerne for planerne fremadrettet vil ændre sig årligt. For at sikre den fremadrettede
beskyttelse af den anvendte del af grundvandsressourcen (indvindingsoplande til
almene vandværker), samt den fremtidige ressource inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser (OSD), bør der i disse områder i stedet anvendes en fast
kvælstofnorm, der er tilpasset områdets sårbarhed. Dette forslag kan indskrives i
miljørapporten, som et initiativ der sikrer, at den anvendte del af grundvandsressour-
cen og den fremtidige drikkevandsressource ikke udsættes for en ændring i miljøbe-
lastning på baggrund af kvælstofnormen.
Kvælstofreducerende indsatser og grundvandsbeskyttelse
I Forslag til plan om ændring af gødskningsnormer fremgår det, at den reducerede
kvælstofnorm i forhold til det økonomiske optimale (ca. 20,34%) udfases. Det vil sige,
at det generelt skal være muligt, at anvende mere kvælstof på markerne. Udfasnin-
gen afsluttes i vækstsæsonen 2016/2017. Miljø- og Fødevareministeriet vil fra 2018
indføre en mere målrettet regulering af landbruget. Reguleringen skal baseres på
lokale behov for indsatser. Der lægges i forslaget op til, at reguleringen skal foregår
på deloplandsniveau. Det vil sige, at der ikke forventes gennemført en differentieret
regulering i forhold til sårbare grundvandsforekomster. Aalborg Kommunes mener, at
der i den målrettede regulering bør tages højde for nitratfølsomme indvindingsområ-
der (NFI), således at der igennem den målrettede regulering sikres en grundlæggen-
de beskyttelse af disse områder.
For at håndtere merbelastningen til bl.a. grundvandet iværksættes nye initiativer
igennem frivillige kollektive kvælstofreducerende indsatser som fx skovrejsning.
Iværksættelsen af disse kollektive virkemidler vil ske frem mod 2021. Idet indsatser-
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0002.png
ne er frivillige vurderer Aalborg Kommune, at man ikke opnår målrette beskyttelsen i
de områder, hvor grundvandet er vurderet særligt sårbart, altså inden for nitratføl-
somme indvindingsområder (NFI). Derfor vil Aalborg Kommune opfordre til, at der
ved gennemførelsen af indsatserne er fokus på beskyttelsen af indvindingsoplande til
almene vandværker og nitratfølsomme indvindingsområder, så den ønskede miljøtil-
stand i forhold til grundvandet kan opnås.
Et anden initiativ er pålæg af kvælstofreducerende dyrkningsrestriktioner på nærme-
re identificerede arealer gennem 2-årige forpagtningsordninger. Det fremgår af rap-
porten at arealerne, der skal pålægges kvælstofreducerende dyrkningsrestriktioner,
vælges ud fra, hvor landmanden har tilbudt at udføre ydelsen til laveste pris. Det
fremgår derudover, at forpagtningsordningen vil blive dimensioneret på baggrund af
data fra GEUS, således at den hindrer tilbagegang i miljøtilstanden for bl.a. grund-
vand. Aalborg Kommune stiller sig undrende overfor hvordan frivillige initiativer, der
gennemføres på de arealer, hvor det er mest økonomisk fordelagtigt, kan sikre tilba-
gegangen i miljøtilstanden for grundvand. Hvis der vurderes på et meget overordnet
billede af grundvandsforekomsterne, hvor der ikke er taget hensyn til hvilke dele af
grundvandsforekomsterne, der skal beskyttes af drikkevandshensyn, kan der måske
argumenteres for, at der samlet set ikke sker en tilbagegang i miljøtilstanden for
grundvandet. Det vurderes dog, at der bør ligge en konkret vurdering i forhold til
sikring af miljøtilstanden i de dele af grundvandsforekomsterne, der anvendes til
drikkevand. Her fremgår det af rapporten, at de eksisterende regler om udarbejdelse
af kommunale indsatsplaner, vil bidrage til at imødegå midlertidige forringelser af
grundvandsforekomsterne.
Aalborg Kommune udarbejder målrettede indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse,
der tager udgangspunkt i nitratudvaskningen i indvindingsoplandene, og på den bag-
grund fastlægges de indsatser, som vandværkerne skal gennemføre. I Aalborg
Kommune er der allerede vedtaget en række indsatsplaner. I disse indsatsplaner har
det selvsagt ikke været muligt, at tage højde for det ændrede kvælstofudvasknings-
niveau. Der er derfor behov for at revidere disse indsatsplaner, således at drikke-
vandsforekomsterne også beskyttes fremadrettet. Det fremgår af miljørapporten, at
indsatsplanerne skal justeres efter behov. Aalborg Kommune mener, at kommuner-
nes udgifter til revision af indsatsplanerne bør fremgår af miljørapporten. Aalborg
Kommune har en klar forventning om, at de økonomiske rammer til revisionerne af
indsatsplanerne sikres via DUT-midler. Samtidig bør kommunerne inddrages i arbej-
det med at vurdere behovet for revision af indsatsplanerne.
Betydning for vandværkernes gennemførelse af indsatser til beskyttelse af
drikkevandet
En generel ændring i gødskningsforholdene på landbrugsarealer betyder sandsynlig-
vis, at der skal gennemføres dyrkningsrestriktioner på flere arealer for at fastholde
den nuværende og fremtidige beskyttelse af vores drikkevand. Muligheden for at
anvende mere kvælstof på markerne ændrer som tidligere nævnt på forudsætnin-
gerne for de indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, som kommunerne har vedta-
get eller er i gang med at udarbejde. Det vil betyde, at flere lodsejere bliver omfattet
af dyrkningsrestriktioner, og de lodsejere, der allerede i dag er berørt, kan få pålagt
dyrkningsrestriktioner på yderligere arealer.
Ændringerne vil ligeledes betyde, at vandværkerne vil få en forøget udgift til at gen-
nemføre de ekstra indsatser til beskyttelse af drikkevandet, og denne regning vil
havne hos forbrugerne. Dette fremgår også af miljørapporten, men der er dog ikke
gennemført en konkret beregning af den økonomiske betydning.
Er der spørgsmål til ovenstående kan Birgitte A. Hollænder kontaktes på tlf.: 9931
9464 eller miljø[email protected].
2/3
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0003.png
Venlig hilsen
Jane Stampe
Afdelingschef
Birgitte A. Hollænder
Civilingeniør
Kopi til:
[email protected]
3/3
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0004.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 2 -- [ 2016 02 15 DI's bidrag om miljøvurdering af plan om ændrede gødningsnormer - FI… --
12. februar 2016
MOLO
Deres sagsnr.: 15-4112-000010
NaturErhvervsstyrelsen
Att.: Peter Byrial Dalsgaard
Nyropsgade 30
DK-1780 København V
DI's bidrag til høring af NaturErhvervsstyrelsens Miljørapport for Forslag til
plan om ændrede gødskningsnormer
DI har ultimo 2015 modtaget NaturErhvervsstyrelsens Miljørapport for Forslag til plan
om ændrede gødskningsnormer og sender hermed sine kommentarer til materialet. DI
skal indledningsvist anføre, at vi overordnet støtter landbugsaftalen, idet den vil øge den
animalske og vegetabilske råvareproduktion samt forbedre kvaliteten af dansk korn til
brød og malt.
Danmark har gennem en række europæiske direktiver og internationale aftaler, forplig-
tet sig til at overholde mål for miljøkvaliteten. Planens punkt 1.1 opregner et antal af dis-
se. Disse regler er i vid udstrækning kendetegnet ved at være bruttorammer for Dan-
marks udledninger til f.eks. luft eller indeholde krav om, at Danmark overholder lokali-
tetsspecifikke miljømål for eksempel for vand- og naturområderne.
Rapporten angiver, at planen om at ændre gødningsnormer kan påvirke naturtilstanden
i negativ retning. Det vil derfor påvirke andre sektorers råderum inden for den samlede
ramme af miljømål og miljøkvalitetsmål. Hvis afstrømningen til en recipient øges fra
landbruget, kan det få betydning for muligheden for udledning fra rensningsanlæg i den
fælles spildevandsforsyning og på øvrig afledning af renset spildevand fra f.eks. industri.
I miljørapporten anslås, at kommunale indsatsplaner i områder, hvor grundvandet er
sårbart over for nitratudvaskning kan beløbe sig til omkring 1 kr./m
3
. Såfremt dette
værktøj bringes i anvendelse vil omkostningen blive pålignet øvrige vandforbrugere og
virksomheder i vandforsyningens opland.
DI har derfor en forventning om, at de kompenserende foranstaltninger, som landbrugs-
aftalen indeholder, vil blive bragt i anvendelse, såfremt disse problemer opstår.
Rapporten angiver, at Naturstyrelsen har igangsat en undersøgelser for at vurdere ind-
virkningen af øget gødskning for hver enkelt grundvandsforekomst og, at resultatet først
vil foreligge i juni 2016. DI vil opfordre til, at der i eventuelle tiltag tages hensyn til at
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
yderligere omkostninger ikke belaster vandforbrugende virksomheders konkurrenceev-
ne.
I underafsnittet om menneskets sundhed i afsnit 1.3 noterer DI sig, at konsekvensen af
en øget partikelforurening som følge af en øget ammoniakudledning, vil blive imødegået
af kompenserende tiltag, der sikrer, at den samlede emission fortsat falder, jævnfør de
gældende målsætninger på området. DI bemærker hertil, at dette bør ske således, at der
ikke sker en svækkelse af konkurrenceevnen for erhvervslivet som helhed.
Med venlig hilsen
Morten Løber
Chefkonsulent
2
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0006.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 3 -- [ VS: Miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected] (Peter Byrial Dalsgaard (NaturErhvervstyrelsen))
Center for Landbrug (NaturErhvervstyrelsen) ([email protected])
VS: Miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer
15-02-2016 09:18:02
Venlig hilsen
Tina Sørensen
Overassistent | Arealtilskud, Produktion | Center for Landbrug
+45 61 88 79 53 | [email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
| Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 |
[email protected]
|
www.naturerhverv.dk
Fra:
Knud Loftlund [mailto:[email protected]]
Sendt:
12. februar 2016 17:01
Til:
[email protected]
Cc:
Center for Landbrug (NaturErhvervstyrelsen) <[email protected]>
Emne:
Miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer
Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
Att.: Peter Byrial Dalsgaard ([email protected])
C.c.:
[email protected]
Vedr.: Høring om miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer.
Bryggeriforeningens bemærkninger til miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer, jf. NaturErhvervstyrelsens høringsbrev af 22. december
2015 med j.nr. 15-4112-000010, kan sammenfattes således:
1) Det er meget positivt, at planen kan øge råvaregrundlaget, der vil styrke erhvervslivets konkurrenceevne og skabe vækst og arbejdspladser, samtidig
med, at der ikke forventes en øget påvirkning af miljøet på lang sigt, med de vedtagne kompenserende foranstaltninger.
2) Rapporten kommer desuden frem til, at der dog på kort sigt kan være en mindre og midlertidig mértilførsel af kvælstof i 2016, men at det er på et
lavt niveau og under 1% af den samlede belastning, samt at den forventede mérudledning næppe får en målbar effekt. For at tage højde for denne –
ifølge rapporten næppe målbare – negative effekt, planlægges yderligere kompenserende kvælstofreducerende virkemidler, hvilket er positivt.
3) Det bør dog samtidig sikres, at en mérbelastning på ét område ikke fører til en øget reduktionsforpligtelse på et andet område, herunder påføres
øgede omkostninger som følge af øget gødskning. Derfor er det bekymrende, at rapporten nævner, at planen vil kunne indebære øgede
omkostninger for kommuner og vandforbrugere (og at den forventede takstforhøjelse ikke kan fastsættes præcist), jf. side 19 - 20. Hvis et vandværk
eller et spildevandsselskab pålægges yderligere omkostninger til rensning eller andre reduktionsforpligtelser, for at kompensere for en øget
mérbelastning som følge af de øgede gødskningsnormer, så bør vandværkets eller spildevandsselskabets méromkostninger hertil ikke pålægges de
vandforbrugende fødevarevirksomheder. Da rapporten vurderer, at udledningen på lang sigt vil falde, må det forudsætningsvist også føre til, at
vandselskaberne og spildevandsselskabernes omkostninger på sigt vil falde.
Med venlig hilsen
BRYGGERIFORENINGEN
Til:
Knud Loftlund
Afdelingschef
BRYGGERIFORENINGEN
Danish Brewers’ Association
Faxehus, Gamle Carlsberg Vej 16
1799 København V, Denmark
Tel. (+45) 7216 2426
Mobil tel. (+45) 2339 5325
[email protected]
www.bryggeriforeningen.dk
Denne mail er blevet scannet af
http://www.comendo.com
og indeholder ikke virus!
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0007.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 4 -- [ 2016.02.12_Høring af miljørapport om ændrede gødskningsnormer [DOK11898248] ] --
DANVA
Dansk Vand- og
Spildevandsforening
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturerhvervstyrelsen
Skanderborg, den 11. februar 2016
CV
Høring af miljørapport om ændrede gødskningsnormer
Det er DANVAs opfattelse, at den foreliggende miljørapport på flere områder ikke lever op til kravene i Lov
om Miljøvurdering. Først og fremmest foreligger der ingen vurdering af effekten på grundvandet, og der op-
stilles ikke et sammenligneligt nul-scenarie. Konsekvenserne af loven er derfor ikke belyst, og Folketinget
har følgelig ikke mulighed for at vedtage loven på et fagligt funderet grundlag.
I det følgende vil vi uddybe dette og komme med yderligere kommentarer til miljørapportens indhold.
Lov om Miljøvurdering foreskriver, at der skal foretages miljøvurderinger af planer og programmer, hvis gen-
nemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven retter sig til de statslige, regionale eller kommuna-
le myndigheder, som i henhold til lovgivningen er forpligtigede til at udarbejde en plan eller et program, som
kan få væsentlig indvirkning på miljøet. I dette tilfælde de foreslåede ændringer af gødskningsnormerne.
I rapporten opgøres den øgede påvirkning af kystvandene til 4725 t i 2021 med et yderligere tillæg på 725 t
fra ophævelsen af de obligatoriske randzoner. Dertil kommer en øget merudledning af ammoniak på mindst
2700 t plus dels et ukendt antal t pga. mindre incitament til anvendelse af ammoniakreducerende miljøtekno-
logi dels øget N-udskillelse som følge af øget proteinindhold i korn.
Det bemærkes, at der vil være en effekt på grundvandet – men dette er ikke kvantificeret, hverken i mæng-
de, areal eller i økonomiske konsekvenser. Dette er efter vores opfattelse stærkt kritisabelt.
I forhold til pesticidanvendelsen forventes et uændret forbrug. Baggrunden for denne vurdering er ikke kendt,
men umiddelbart virker det ikke realistisk at øgede udbytteniveauer ikke skulle påvirke anvendelsen af pesti-
cider. Med en mere værdifuld afgrøde vil det oftere kunne betale sig at sprøjte og samtidig vil en øget kvæl-
stofanvendelse føre til en tilsvarende vækst af ukrudt og deraf følgende behov for bekæmpelse. Vi mener
derfor, at rapporten burde have højde for disse forhold i vurderingen.
I regeringens plan er der taget initiativer, der skal modvirke den forøgede påvirkning af vandmiljøet. Det er
dog meget svært at kvantificere disse tiltag, da flere af dem er baseret på frivillighed. Licitationsordningen er
et eksempel på dette, idet man beder landmænd om at fremsætte tilbud om, hvilken pris de skal have for at
Side 1 af 2
Vandhuset
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
Tlf.nr.: 7021 0055
Fax: 7021 0056
[email protected]
www.danva.dk
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0008.png
reducere udvaskningen. Dette virkemiddel fungerer kun, hvis det sikres, at der indkommer et tilstrækkeligt
antal tilbud, og at disse afspejler de reelle omkostninger.
Ligeledes iværksættes frivillige kollektive kvælstofreducerende indsatser - vådområder, minivådområder og
skovrejsning. Den hidtidige erfaring siger, at det er meget vanskeligt at indgå frivillige aftaler om disse tiltag,
hvilket sætter meget store spørgsmålstegn ved den reelle effekt.
Der opstilles ikke et egentligt 0-scenarie – i stedet opstilles et regnestykke, hvor man trækker den såkaldte
baseline-fremskrivning fra den forventede udvaskning som følge af normændringerne minus kompenserende
tiltag. Dette er ikke det reelle 0-scenarie, da den skal vise, hvordan situationen havde set ud, hvis man ikke
ændrer den eksisterende regulering. Vi mener derfor ikke, at man kan trække baselineændringerne fra, da
de indtræffer uafhængigt af ændringen af normerne. Konsekvenserne af normændringerne må derfor blot
være den øgede udvaskning – minus de kompenserende tiltag.
Desuden er det nødvendigt også at indregne den øgede belastning som følge af dels ændringerne på am-
moniakområdet og ikke mindst udvaskningen til grundvandet, der som nævnt ikke er kvantificeret. Denne
udvaskning har i øvrigt ikke blot betydning i forhold til grundvandet – men denne kvælstofmængde ender og-
så til sidst i vore kystvande.
Overordnet mener vi derfor ikke, at denne rapport lever op til de krav, som miljøvurderingsloven stiller til at
beskrive konsekvenserne af normændringerne.
DANVA står meget gerne til rådighed for videre drøftelser af ovenstående.
Carl-Emil Larsen
Claus Vangsgård
Side 2 af 2
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0009.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 5 -- [ SEA Germany signed [DOK11898482] ] --
Schleswig-Holstein
Schleswig-Holstein
Der echte Norden
Ministerium für Energie­
wende, Landwirtschaft,
Umwelt und ländliche Räume
Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt
und ländliche Räume | Postfach 71 51 | 24171 Kiel
Harley Bundgaard Madsen &
Peter Byrial Dalsgaard
[email protected]
[email protected]
Ihr Zeichen:
Ihre Nachricht vom: 23.12.2015
Mein Zeichen: V 443 - 12017/2016
Meine Nachricht vom: /
Michael Trepel
[email protected]
Telefon: +49 431 988-7041
Telefax: +49-431-988-6-157041
15.01.2016
Strategie Environmental Assessment (SEA) for a bill amending the agricultural use
of fertilizers
Dear Peter Byrial Dalsgaard and Harley Bundgaard Madsen,
Thank you for informing us on the public hearing process on changes in the Danish
fertilizer legislation. We are aware, that yield rates from Danish farms decreased by 20 %
in the last years as a consequence of the previous fertilizer legislation. In Germany, the
fertilizer ordinance is still under review. With the expected new German legislation, stricter
Standards for fertilizer planning and application will come into force.
Regarding the material made available for the public hearing on the Danish fertilizer
legislation, we have to admit that it does not allow for finding out which concrete
(quantitative) changes are planned. To be able to estimate what will be the follow up of
the planned changes for our transboundary as well as the German waters, we would be
very grateful if you could provide additional information in the documents.
We are slightly concerned, that the new Danish regulations will affect the assessment
results of ecölogical water quality of transboundary Coastal water bodies and the Chemical
water quality of transboundary groundwater bodies negatively. For the transboundary
Coastal water bodies, it is assumed, that the planned changes in fertilizer application in
Denmark will be compensated by the described nutrient reduction measures in the
catchment areas. Therefore, we welcome these measures to minimize the effect of higher
fertilizer application rates and consequently higher losses to the aquatic environment.
Nonetheless, quantitative information needed to be provided - on both - , the new inputs
and the effects of the planned compensation measures. For the transboundary Coastal
waters and rivers in the catchment of Flensburg Fjord we think, setting up a common
monitoring strategy for evaluating changes in fertilizer input and the effect of measures on
both sides of the Fjord would be a good idea. A first report could be delivered to the public
together with the interim report for the Water Framework Directive at the end of 2018.
Referring to the Chemical Status of groundwater bodies in the transboundary regions, we
were not able to calculate possible effect as well. In Schleswig-Holstein, groundwater
Dienstgebäude: Mercatorstraße 3, 5, 7, 24106 Kiel | Adolf-Westphal-Str. 4, 24143 Kiel | Telefon 0431 988-0 | Telefax 0431 988-7239 |
[email protected] I www.melur.schleswiq-holstein.de | E-Mail-Adressen: Kein Zugang für elektronisch verschlüsselte
Dokumente.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0010.png
bodies in the sandy areas formed after the Weichselian glaciation as sandy outwash
plains are often in a bad Chemical quality due to nitrate concentrations above 50 mg 1-1.
We were not able to find any Information in the documents provided on the assumed
effects of the planned changes in Danish fertilizer legislation regarding the water quality in
the upper groundwater bodies especially in the transboundary region. Does the new
Danish fertilizer legislation distinguish between different natural (soil) regions?
We suggest, including these Information into the Strategie environmental assessment on
the future Danish fertilizer legislation.
Regards
V
Michael Trepel
Verfügungen:
Stufe
Kategorie
Erlassen von
Erlassen für
Fällig am
erledigt
Aufgabe
Vermerk
Wiedervorlaaen:
WV für
WV durch
Fällig am
erledigt
Aufgabe
Vermerk
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0011.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar til Miljørapport for forslag til plan om ændrede gødskningsnormer DOC… --
#BREVFLET#
Click here to enter text.
Dokument: Neutral titel
Aalborg Kommune, Miljø- og Energiplanlægning
Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby
Naturerhvervstyrelsen
Att.: Peter Byrial Dalsgaard
[email protected]
03-02-2016
Miljø- og Energiplanlægning
Miljø- og Energiforvaltningen
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
9931 9400
Sagsnr.:
2016-004088
Dok.nr.:
2016-004088-4
Init.: BA/LL
Høringssvar til Miljørapport for forslag til plan om æn-
drede gødskningsnormer
Aalborg Kommune har modtaget Miljø- og Fødevareministeriets ”Miljørapport for
Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, og har følgende bemærkninger til
rapporten”. Aalborg Kommune mener, at ”Miljørapport for forslag til plan for ændring
af gødskningsnormerne” skal være mere målrettet og konkret mht. beskyttelsen af
grundvandsressourcen.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til Miljø- og Fødevareministeren til at fast-
sætte afgrødernes kvælstofnormer. Aalborg Kommune mener, at hvis Miljø- og Fø-
devareministeren ændre i kvælstofnormerne bør ændringerne sendes i offentlig hø-
ring, da en sådan ændring får betydning for kommunernes planlægning inden for
grundvandsområdet.
Af side 4 i miljørapporten fremgår det, at kvælstofnormen fremadrettet vil blive fast-
lagt årligt. De årlige normer fastlægges bl.a. på baggrund af den på landsplan årlige
gødningssammensætning og det samlede årlige areal med dyrkning af afgrøder. En
årlig landsdækkende ændring af kvælstofnormen vil gøre det vanskeligere for kom-
munerne, at håndtere beskyttelsen af grundvandet i indsatsplanerne, da forudsæt-
ningerne for planerne fremadrettet vil ændre sig årligt. For at sikre den fremadrettede
beskyttelse af den anvendte del af grundvandsressourcen (indvindingsoplande til
almene vandværker), samt den fremtidige ressource inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser (OSD), bør der i disse områder i stedet anvendes en fast
kvælstofnorm, der er tilpasset områdets sårbarhed. Dette forslag kan indskrives i
miljørapporten, som et initiativ der sikrer, at den anvendte del af grundvandsressour-
cen og den fremtidige drikkevandsressource ikke udsættes for en ændring i miljøbe-
lastning på baggrund af kvælstofnormen.
Kvælstofreducerende indsatser og grundvandsbeskyttelse
I Forslag til plan om ændring af gødskningsnormer fremgår det, at den reducerede
kvælstofnorm i forhold til det økonomiske optimale (ca. 20,34%) udfases. Det vil sige,
at det generelt skal være muligt, at anvende mere kvælstof på markerne. Udfasnin-
gen afsluttes i vækstsæsonen 2016/2017. Miljø- og Fødevareministeriet vil fra 2018
indføre en mere målrettet regulering af landbruget. Reguleringen skal baseres på
lokale behov for indsatser. Der lægges i forslaget op til, at reguleringen skal foregår
på deloplandsniveau. Det vil sige, at der ikke forventes gennemført en differentieret
regulering i forhold til sårbare grundvandsforekomster. Aalborg Kommunes mener, at
der i den målrettede regulering bør tages højde for nitratfølsomme indvindingsområ-
der (NFI), således at der igennem den målrettede regulering sikres en grundlæggen-
de beskyttelse af disse områder.
For at håndtere merbelastningen til bl.a. grundvandet iværksættes nye initiativer
igennem frivillige kollektive kvælstofreducerende indsatser som fx skovrejsning.
Iværksættelsen af disse kollektive virkemidler vil ske frem mod 2021. Idet indsatser-
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0012.png
ne er frivillige vurderer Aalborg Kommune, at man ikke opnår målrette beskyttelsen i
de områder, hvor grundvandet er vurderet særligt sårbart, altså inden for nitratføl-
somme indvindingsområder (NFI). Derfor vil Aalborg Kommune opfordre til, at der
ved gennemførelsen af indsatserne er fokus på beskyttelsen af indvindingsoplande til
almene vandværker og nitratfølsomme indvindingsområder, så den ønskede miljøtil-
stand i forhold til grundvandet kan opnås.
Et anden initiativ er pålæg af kvælstofreducerende dyrkningsrestriktioner på nærme-
re identificerede arealer gennem 2-årige forpagtningsordninger. Det fremgår af rap-
porten at arealerne, der skal pålægges kvælstofreducerende dyrkningsrestriktioner,
vælges ud fra, hvor landmanden har tilbudt at udføre ydelsen til laveste pris. Det
fremgår derudover, at forpagtningsordningen vil blive dimensioneret på baggrund af
data fra GEUS, således at den hindrer tilbagegang i miljøtilstanden for bl.a. grund-
vand. Aalborg Kommune stiller sig undrende overfor hvordan frivillige initiativer, der
gennemføres på de arealer, hvor det er mest økonomisk fordelagtigt, kan sikre tilba-
gegangen i miljøtilstanden for grundvand. Hvis der vurderes på et meget overordnet
billede af grundvandsforekomsterne, hvor der ikke er taget hensyn til hvilke dele af
grundvandsforekomsterne, der skal beskyttes af drikkevandshensyn, kan der måske
argumenteres for, at der samlet set ikke sker en tilbagegang i miljøtilstanden for
grundvandet. Det vurderes dog, at der bør ligge en konkret vurdering i forhold til
sikring af miljøtilstanden i de dele af grundvandsforekomsterne, der anvendes til
drikkevand. Her fremgår det af rapporten, at de eksisterende regler om udarbejdelse
af kommunale indsatsplaner, vil bidrage til at imødegå midlertidige forringelser af
grundvandsforekomsterne.
Aalborg Kommune udarbejder målrettede indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse,
der tager udgangspunkt i nitratudvaskningen i indvindingsoplandene, og på den bag-
grund fastlægges de indsatser, som vandværkerne skal gennemføre. I Aalborg
Kommune er der allerede vedtaget en række indsatsplaner. I disse indsatsplaner har
det selvsagt ikke været muligt, at tage højde for det ændrede kvælstofudvasknings-
niveau. Der er derfor behov for at revidere disse indsatsplaner, således at drikke-
vandsforekomsterne også beskyttes fremadrettet. Det fremgår af miljørapporten, at
indsatsplanerne skal justeres efter behov. Aalborg Kommune mener, at kommuner-
nes udgifter til revision af indsatsplanerne bør fremgår af miljørapporten. Aalborg
Kommune har en klar forventning om, at de økonomiske rammer til revisionerne af
indsatsplanerne sikres via DUT-midler. Samtidig bør kommunerne inddrages i arbej-
det med at vurdere behovet for revision af indsatsplanerne.
Betydning for vandværkernes gennemførelse af indsatser til beskyttelse af
drikkevandet
En generel ændring i gødskningsforholdene på landbrugsarealer betyder sandsynlig-
vis, at der skal gennemføres dyrkningsrestriktioner på flere arealer for at fastholde
den nuværende og fremtidige beskyttelse af vores drikkevand. Muligheden for at
anvende mere kvælstof på markerne ændrer som tidligere nævnt på forudsætnin-
gerne for de indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, som kommunerne har vedta-
get eller er i gang med at udarbejde. Det vil betyde, at flere lodsejere bliver omfattet
af dyrkningsrestriktioner, og de lodsejere, der allerede i dag er berørt, kan få pålagt
dyrkningsrestriktioner på yderligere arealer.
Ændringerne vil ligeledes betyde, at vandværkerne vil få en forøget udgift til at gen-
nemføre de ekstra indsatser til beskyttelse af drikkevandet, og denne regning vil
havne hos forbrugerne. Dette fremgår også af miljørapporten, men der er dog ikke
gennemført en konkret beregning af den økonomiske betydning.
Er der spørgsmål til ovenstående kan Birgitte A. Hollænder kontaktes på tlf.: 9931
9464 eller miljø[email protected].
2/3
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0013.png
Venlig hilsen
Jane Stampe
Afdelingschef
Birgitte A. Hollænder
Civilingeniør
Kopi til:
[email protected]
3/3
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0014.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 7 -- [ Svar på høring om miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer [DOK1189… --
Til:
Cc:
[email protected] (Peter Byrial Dalsgaard (NaturErhvervstyrelsen))
[email protected] (Center for Landbrug (NaturErhvervstyrelsen)), [email protected] (Flemming Larsen), [email protected] (Jens Heslop),
[email protected] (Gitte Bjørnholdt Brok)
Fra:
Keld Rasmussen ([email protected])
Titel:
Svar på høring om miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer
Sendt:
01-02-2016 14:51:11
Att. Peter Byrial Dalsgaard
Svar på offentlig høring om miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer ( NaturErhverstyrelsens sagsnr. 15-4112-000010)
På baggrund af den udarbejdede miljørapport skal der bemærkes følgende.
I miljørapporten modregnes de forventede baselineeffekter af de i vandplanen allerede vedtagne miljøtiltag i forhold til de forringelser, som de ændrede
gødningsnormer m.v. medfører.
Dette er i klar modstrid med den gældende vejledning om miljøvurdering af planer og programmer, hvoraf det fremgår, at 0-alternativet skal fremskrive
den udvikling, som må forventes uden den foreslåede ændring af gødningsnorm mv.
Det betyder, at i det samlede regnestykke bliver ulemperne i form af øget belastning af vore vandområder langt større end det fremgår af
miljørapporten. Rapporten bør derfor ændres, så dette klart fremgår.
Det var som bekendt hensigten med tiltagene i vandplanen, at disse skulle komme vandmiljøet til gode, således at målet om god tilstand i vores
vandområder kan nås.
Det bør desuden fremgå mere tydeligt af rapporten, at en række af de miljøforbedrende tiltag, der nævnes i rapporten, alene er ukonkrete ideer,
herunder den målrettede regulering og at kommunerne i nødvendigt omfang vil justere deres indsatsplaner for at håndtere drikkevandsbeskyttelsen
tilfredsstillende.
Med venlig hilsen
Keld Rasmussen
Seniorkonsulent
Telefon direkte: 76292506
Mobil: 30167218
Mail: [email protected]
Teknik og Miljø
Natur og Miljø
Rådhustorvet 4
8700 Horsens
www.horsenskom.dk
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0015.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar [DOK11899267] ] --
Dato: 16. februar 2016
Til: NaturErhvevstyrelsen, Att: Peter Byrial Dalsgaard
____________________________________________________________________
Til:
NaturErhvervstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
(Sendt til: [email protected])
Bemærkninger til offentlig høring af strategisk miljøvurdering vedr. ændrede
gødskningsnormer
Det er alment kendt, at landbrugets udledning af næringsstoffer har en effekt på
vandmiljøet. For at opnå god økologisk tilstand, ikke alene i kystnære vande, men
også i de ferske vande er regulering af landbrugets næringsstofudledninger
nødvendige.
Et af initiativerne går på at lempe kvælstofreguleringen, således at landmændene kan
øge gødningstildelingen på markerne. DCE’s tekniske rapport ”Revurdering af
baseline” konkluderer, at vi med regeringens fødevare- og landbrugspakke i 2021 vil
stå med et behov for at opsamle en øget forurening i størrelsesordenen 3800 tons
kvælstof.
I udregningen af forureningens størrelsesorden, fører man mange økologiske
forbrugere bag lyset. At økologisk areal indgår som et virkemiddel til at reducere
kvælstofudledningen, og ikke en reel sikring mod forurening med kvælstof, er
misvisende for økologiske forbrugere. Man kan sige det så klart, at for hvert kilo
kvælstof (N) og fosfor (P), der spares af økologerne, får de konventionelle landmænd
lov til at forurene gratis med et ekstra kilo gødning. Herved fratager man også
forbrugernes argument for at købe økologisk.
En målrettet regulering med virkemidler til reducering af udledningen vil først indfases
fra 2018. Der er altså en latensperiode på 2 år, hvor de kompenserende tiltage ikke
kan stå mål med den katastrofalt store merudledning til vandmiljøet. Konsekvenserne
for miljøet af denne merudledning ikke til fulde vil kunne måles i 2021, som en
ændring i økologisk tilstand, og effekterne af mer-udledningen vil være ”forsinkede”,
og mange års indsats for vandmiljøet vil være tabt.
På det milljøretlige område gælder EU’s standardprincip om ”ikke-forringelse”. En
standardbestemmelse, der skal hindre forringelser i medlemsstater, der på det
tidspunkt, hvor direktivet vedtages, har et højere beskyttelsesniveau end det, der
sikres ifølge aftalen. En forøget udledning af kvælstof vil medføre en forringelse, når
det indledningsvis ikke følges op af kompenserende foranstaltninger. Denne
regeringens tiltag går stik imod ikke-forringelses-princippet. Alene på den baggrund
kan en merudledning ikke retligt godtgøres, uden forudgående
afværgeforanstaltninger.
Fødevare- og landbrugspakken er en omfattende ændring af dansk miljøregulering og
får vidtrækkende konsekvenser, hvis der ikke bliver taget de nødvendige
foranstaltninger. At en bestilt rapport, som skal fastlægge det faglige grundlag for
effekterne af tiltagene, er citat “gennemført på meget kort tid” samt at det beskrives
at det kun “i begrænset omfang har det været muligt at udarbejde nye beregninger”
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
Dato: 16. februar 2016
Til: NaturErhvevstyrelsen, Att: Peter Byrial Dalsgaard
____________________________________________________________________
er kritisabelt. Det faglige grundlag kan herved betvivles. Dette understøttes af, at
usikkerheden på estimaterne ikke engang er forsøgt at kvantificeret. Her bør
forsigtighedsprincippet komme miljøet, og ikke industrien, til gode.
Der lægges i rapporten vægt på det økonomiske konsekvenser for landbrugssektorer
ved ændrede gødskningsnormer. For at give et retvisende billede bør økonomiske
analyser af andre sektorer end landbruget inddrages for at belyses de
samfundsmæssige konsekvenser, herunder for vandforsyning, turisme med videre.
Hidtil har ”forureneren betaler-princippet” været gældende for landbrugssektoren
såvel som for øvrige industrisektorer. Dette bør fortsat være gældende, også når det
gælder mer-udgifter til afværgeforanstaltninger i forbindelse med
drikkevandsboringer. Derfor bør det ikke være forbrugeren, som skal betale for
landbrugets lempelser.
Med venlig hilsen
Ditte Marie Christiansen og Simone Møller Mortensen
BA i biologi
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0017.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 9 -- [ Høring vedr. gødskningsnormer_februar 2016 [DOK11899281] ] --
Vedbæk 16. februar 2016
Høringssvar til Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSK er en fiskeriforening der repræsentere danske kystfiskere
der fisker med naturskånsomme redskaber som eksempelvis garn og snurrevod.
Kystfiskere er som alle Danmarks fiskere meget afhængig af at fiskene trives, men især er vi
afhængige af at fiskene trives tæt på kysten idet vores fiskeri foregår på kortere fangstrejser oftest
under et døgn.
Fiskerne har i en længere årrække oplevet stadig færre fisk ved de danske kyster. En oplevelse DTU
Aqua i en rapport fra 2014 kunne bakke op med officielle data.
1
DTU rapporten kunne ikke direkte
konkludere at nedgangen skyldes at de kystnære habitater er blevet ødelagt og generelt forringet
på grund af eutrofiering, men det er et faktum at eutrofiering i dag er den største trussel imod det
marine miljø
2
. Fiskerne oplever år efter år en dårlig rekruttering for torsk i den østlige Østersø,
blandt andet på grund af dårlige iltforhold, og farvandet omkring Fyn er år efter år udsat for
voldsomme iltsvind
3
. Også i fjordene oplever fiskerne problemer med iltsvind og iltfattige forhold.
Ifølge DCE er der sket en reduktion i næringssaltindholdet i de marine områder siden 90erne, og
som følge heraf kan en positiv udvikling spores i visse områder
2
. Det er meget positivt for fisk og
fiskeri – da fisk selvsagt er afhængige af den natur, der omgiver dem.
FSK ser derfor med stor alvorlighed på forslaget om at landmændene skal kunne øge
gødningstildelingen på markerne, idet den bebudede øgning af næringsstoftilførslen til de marine
områder risikerer at stoppe den positive udvikling i vores havområder inden den overhovedet er
kommet ordentlig i gang.
1
KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande. Slutrapport. DTU Aqua-rapport nr. 281-2014. Josianne G. Støttrup, Henrik S.
Lund, Peter Munk, Jørg Dutz, Lotte Kindt-Larsen, Josefine Egekvist, Claus Stenberg og Torkel Gissel Nielsen
2
Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Hansen, J.W.,
Nygaard, B., Søgaard, B., Holm, T.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. 2015. Vandmiljø og Natur 2014. NOVANA. Tilstand og
udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 92 s. - Videnskabelig rapport fra
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 170. http://dce2.au.dk/pub/SR170.pdf
3
Iltsvind i de danske farvande i august – september 2015 Rapporteringsperiode: 20. august –16. september Notat fra DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi 25. september 2015.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0018.png
Det er store komplicerede regnestykker, der lægges frem i miljørapporten. Nogle af disse
udregninger og beregninger har forfattere fra Århus Universitet allerede taget afstand fra
4
, idet de
ikke kan genkende tallene til trods for at det fremgår af miljørapporten, at tallene netop skulle
stamme fra samme forskeres egen rapport (’Revurdering
af baseline 2021’).
Det faktum sår tvivl om de endelige konklusioner i Miljørapporten, om at lovforslaget vil betyde en
mertilførsel af kvælstof til kystvandområderne på samlet set ca. 220 tons i 2016, ca. 660 tons i 2017
og 430 tons i 2018 i forhold til belastningsniveauet i 2012. Det kan måske så faktisk være tale om en
endnu større belastning. Den samme usikkerhedsfaktor gør sig gældende for de mere lokale
beregninger i bilag 2. FSK tager kraftigt afstand fra enhver merbelastning med næringssalte af vores
havmiljø.
Det fremgår af høringsbrevet at de nye gødskningsnormer skal ”ruste landbrugserhvervet til at øge
råvaregrundlaget og eksporten samt skabe job og beskæftigelse i hele Danmark”.
FSK har ikke kunne finde nogle direkte beregninger på hvad de øgede mængder af næringssalte
direkte betyder for produktion og arbejdspladser. Det er et stort problem.
Hvad vi dog ved, er at der i det danske naturskånsomme kystfiskeri ligger mange arbejdspladser
allerede i dag
5
, og med den rette førte fiskeripolitik, fx flere kvoter til det naturskånsomme fiskeri,
en særskilt forvaltning af det naturskånsomme fiskeri samt et mærke for naturskånsomt fiskeri ville
man kunne sikre yderligere vigtige arbejdspladser i landområderne. Modsat det fremlagte forslag
uden at belaste naturen yderligere.
Tværtimod vil en satsning på det naturskånsomme fiskeri ikke blot sikre flere arbejdspladser, det vil
også sikre et mere bæredygtigt fiskeri idet det naturskånsomme kystfiskeri foregår på en måde der
sikre fisk og fiskepladser for fremtiden
6
.
Udledning fra landbruget betyder et forringet marint miljø, og dermed en negativ indflydelse på
fiskernes muligheder for at drive vores erhverv. Der er ingen entydige svar, men en række
sammentræf bør tages i betragtning med tilladelse til at øge udledningen.
I den vestlige del af Østersøen, også kaldet område 22, har torsken i en lang årrække ifølge Det
Internationale Havundersøgelsesråd været i en dårlig forfatning
7
. Dette har medført en række
begrænsninger for fiskerne, blandt andet faldene kvoter og siden 2007 lukning af fiskeriet i en 6
ugers periode. I år er fiskerne i området igen fraskåret fra at gå på arbejde i 6 uger, denne gang fra
den 15 februar til og med den 31 marts. Gydeområderne for torsk i område 22 ligger oftest i de
dybere områder under 20 meter. DCE har i en årrække målt kraftige iltsvind i det Sydfynske Øhav,
4
5
http://www.forskeren.dk/au-fralaegger-sig-ansvar-for-miljoeministers-mystiske-data/
Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi. IFRO Udredning 2013 / 1. ax Nielsen, Erling Larsen, Josefine Egekvist, Tenaw Gedefaw
Abate, Rasmus Nielsen, Hans Frost, John Kjærsgaard.
6
Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri DTU Aqua-rapport nr. 279-2014. Henrik Gislason, Jørgen Dalskov,
Grete E. Dinesen, Josefine Egekvist, Ole Eigaard, Niels Jepsen, Finn Larsen, Louise K. Poulsen, Thomas Kirk Sørensen og Erik
Hoffmann.
7
ICES Advice on fishing opportunities, catch and effort Baltic Sea Ecoregion. ICES 2015.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0019.png
samt målt meget lave iltniveauer i farvandsområderne syd for Sjælland. Det store pres på naturen
som et sådant iltsvind kan forvolde kan i FSKs optik ikke andet end influere negativt på
torskebestandens rekruttering, en rekruttering der ifølge det internationale Havundersøgelsesråd
har været ringe i over 15 år. Kvoterne i den vestlige del af Østersøen er reduceret markant siden
midten af 90erne
7
. I 1999 var landingsværdien for torsk fra den vestlige Østersø og Bælthavet på
123 millioner
8
, i 2014 lå den på 65 millioner
9
, altså næsten en halvering. Det betyder tabte
arbejdsplader, havne uden den nødvendige omsætning og i kombination med det naturskånsomme
kystfiskeries massive tilbagegang på grund af den førte kvoteforvaltning, et tab af en af de mest
bæredygtige måder at få animalsk og sund protein på. Der er lignende eksempler andre steder i
Danmark.
Der tegner sig et billede af at man med det aktuelle forslag vælger et erhverv over et andet. FSK
støtter ikke det nærværende forslag, og mener man bør se på om ikke arbejdspladser i kyst- og
landregionerne sikres og bibeholdes bedre ved at satse på et sund marint miljø og et naturskånsomt
kystfiskeri.
Med venlig hilsen
Max Christensen
Formand Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.
8
9
Fiskeristatistisk. Årbog 1999. Fiskeridirektoratet. September 2000 (side 42)
Fiskeristatistisk Årbog 2014. NaturErhvervstyrelsen 2015. (side 56)
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0020.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar vedr. miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer [DOK118… --
Roskilde, den 16. februar 2016
Høringssvar vedr. miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til miljøvurdering af plan om ændrede
gødskningsnormer, Jeres Sagsnr. 15-4112-000010. Hermed vores bemærkninger.
Konklusion
Vi ser frem til at de reducerede normer helt bortfalder. Det er en afgørende forudsætning for at komme et
voldsomt presset landbrug til undsætning. Det bør dog afklares, hvorvidt det er tanken at sætte andre
politisk fastsatte normer i stedet for. Vi ser samtidig frem til at være en del af processen, der skal lede frem
til et paradigmeskifte i landbrugets regulering, der er baseret på faglighed og målinger.
Opsummering
Paradigmeskiftet i reguleringen af dansk vandmiljø er nødvendigt og skal have stor ros fra Bæredygtigt
Landbrug. Vores opfattelse er, at fremtidens regulering skal bero på faglighed og målinger. Det er også
sådan vi forstår tankerne. Paradigmeskiftet indebærer naturligvis også, at danske landmænd skal måles på
bl.a. dræn, så det er entydigt og klart, hvor meget nitrat, der kommer fra de danske marker. Vi ser frem til
paradigmeskiftet og vi håber på, at vi aktivt kan bidrage i denne proces, så vi en gang for alle kan få en
faglig korrekt regulering, der er baseret på målinger. Det nye paradigme bør imidlertid også sikre, at der
måles på bl.a. spildevand, anden diffus udledning og for fx miljøfremmede og farlige stoffer.
Fjernelsen af normreduktionen er en afgørende forudsætning for at styrke danske landmænd, der i disse
tider er voldsomt pressede økonomisk. Det står dog bl.a. ikke helt klart, hvorvidt normreduktionen helt
bortfalder eller erstattes med en politisk fastsat normreduktion.
Bemærkninger
Udfordringen i vandmiljøet
Der er fortsat mange henvisninger til mængder af nitrat (tons) og meget lidt fokus på, hvor problemet
faktisk er. Der savnes også en klar angivelse af, hvilken grænseværdi, der vurderes at være tilstrækkelig for
at opnå en tilstrækkelig god kvalitet i de pågældende recipienter. Det er vores opfattelse, at disse
grænseværdier reelt omregnes til mængde (tons) og det er på denne baggrund, at der fastlægges
virkemidler og tiltag. Mængden må altså i virkeligheden afspejle en koncentration? Det er afgørende, at vi
får en langt mere præcis angivelse af de enkelte fjorde, så der kan laves fokuseret og omkostningseffektive
tiltag marint og om nødvendigt i oplandet til de områderne.
En fokuseret indsats baseret på målinger og fastlæggelsen af beskyttelsesniveauer er nødvendigt og vil
samtidig bidrage til at få udfordringerne ned i øjenhøjde, så der kan iværksættes proportionale virkemidler.
Vi tror på, at vi med målinger, tilskud til miljøteknologi (fx minivådområder) kan nå meget langt i
fællesskab, og vi imødeser med stor entusiasme det nye paradigme.
Grundvandet
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0021.png
Danske landmænd ønsker rent grundvand og det er vores klare opfattelse, at dyrkningsmetoderne og
korrekt anvendelse af lovlige og godkendte sprøjtemidler er en del af en aktiv grundvandsbeskyttelse.
Der er dog efter vores opfattelse en systemisk fejl. I dag har regionerne et særligt ansvar for jordforurening,
mens kommunerne har ansvar for nitrat og pesticider. Dvs. kommunernes eneste mulighed for at gribe ind
er ift. landbruget. Det er et problem, fordi man på denne vis overser punktkildeforurening, fx fra nedlagte
lossepladser, m.v. Resultatet bliver, at der sker alt for store indgreb ift. nitrat og pesticider, mens der ikke
gøres tilstrækkeligt ift. at rense op efter fortidens synder.
Ammoniakreduktionen
Danmark har som bekendt fået stillet et meget voldsomt reduktionskrav i udsigt hvad angår ammoniak på
24 %. Hvis danske landmænd skal bidrage til løsningen af dette, så er det helt afgørende, at man kan lægge
målinger til grund. Vi opfordrer derfor ministeriet til at undersøge om konventionen fastlægger særlige
beregningsmetoder eller det er Danmark frit stillet til at foretage målinger og lægge disse til grund ift.
målopfyldelse. Dette bør indgå som en aktiv del af en kommende ændring af relevante regler, herunder
husdyrgodkendelsesloven med tilhørende bekendtgørelse.
Udvalgte tekstnære bemærkninger
Bemærkninger til: ”Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer”
Side 1: ”[...]erstattes af en politisk fastsat reduktion af de økonomisk optimale normer, som er mindre end den
nuværende på 20,34 %[...]”.
Det er vores opfattelse, at normreduktionen bortfalder. Ovenstående uddrag synes imidlertid sprogligt at
erstatte den nuværende normreduktion med en ny politisk fastsat reduktion. Vi håber naturligvis ikke, at
dette er hensigten, og anmoder venligst om en uddybende forklaring.
Side 3, pkt. 1: ”Landmændene afskæres fra 2016 fra at anvende brak og randzoner som alternativer til pligtige
efterafgrøder, hvis arealerne også anvendes som miljøfokusområder (MFO) som en del af de grønne krav i reglerne
om direkte betalinger til landbrugere (Grundbetalingsordningen). For at sikre effekten reguleres landbruget
fremover således, at udlægning af frivillige randzoner, brak og lavskov ikke kan anvendes som alternativ til de
pligtige efterafgrøder.[...]”
I dag er det sådan, at det er muligt at bruge forskellige virkemidler til at opfylde de almindelige krav om
efterafgrøder. Dvs. i stedet for normale efterafgrøder kan landmanden opfylde kravet ved fx at bruge
frivillige randzoner, brak og lavskov. Det er formentlig ikke det normale, men dog alligevel en mulighed. Der
er landmænd, der har disponeret efter de nuværende regler, fx ved forpagtningsaftaler løbende over
måske 5, 10 og 20 år. Disse landmænd indretter sig ud fra en berettiget forventning om, at den forpagtede
lavskov eller brak kan anvendes til at opfylde begge krav. Disse landmænd stilles nu væsentligt ringere og
de lider et økonomisk tab. Det er ikke rimeligt og muligvis også retsstridigt. Denne udfordring skal og bør
løses.
Det skal samtidig understreges, at MFO-kravene og efterafgrødekravene har to forskellige formål og
forskellige juridiske ophæng. Efterafgrødekravene har til formål at begrænse udvaskning af nitrat, mens
MFO-kravene har til hovedformål at sikre diversitet i landskabet. Dette er så blevet overimplementeret i
Danmark så MFO-virkemidlerne alene har fokus på nitratudvaskningen.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0022.png
På denne baggrund virker det ulogisk, at frivillige randzoner, brak og lavskov, ikke også fremover kan
anvendes som alternativer til efterafgrøder. Man ville dog formentligt problemet foruden, hvis man ikke
havde overimplementeret MFO-reglerne i Danmark.
På vegne af Bæredygtigt landbrug og med venlig hilsen
Nikolaj Schulz
Chefjurist
Bæredygtigt Landbrug
mobil. +45 60 14 12 30
E-mail:
[email protected]
Web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0023.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar fra Science 16 februar [DOK11899569] ] --
 
Høringssvar  
Strategisk  miljøvurdering  vedr.  ændrede  gødskningsnormer  
Udarbejdet  af  
Professor  Kaj  Sand-­‐Jensen,  Lektor  Jens  Borum  og  Lektor  Hans  Henrik  Bruun  
Biologisk  Institut,  Københavns  Universitet  
Resume  
Landbrugspakken  vil  få  negative  miljøeffekter.  Ifølge  vores  beregninger  vil  Landbrugspakken  medføre  en  
merbelastning  af  grundvand,  søer,  fjorde  og  kystnære  farvande  med  kvælstof  i  hele  perioden  2016-­‐2021.  
Denne  merbelastning  vil  forringe  miljøtilstanden  og  bringe  den  endnu  længere  væk  fra  målene  om  god  
økologisk  tilstand,  som  Danmark  har  forpligtet  sig  til  via  sin  tilslutning  til  Vandrammedirektivet.  
Landbrugspakken  vil  endvidere  være  en  overtrædelse  af  beskyttelsen  af  Natura  2000  områder,  idet  der  vil  
være  risiko  for  negative  effekter  på  adskillige  Natura  2000  områder.    
Merbelastningen  af  vandområderne  med  fosfor  er  ikke  indregnet  i  baggrundsmaterialet,  men  
Landbrugspakken  vil  forventeligt  øge  fosforbelastningen  og  bidrage  til  yderligere  at  reducere  
miljøkvaliteten  i  søer,  fjorde  og  kystnære  farvande.    Heller  ikke  den  øgede  kvælstofbelastning  af  
grundvandet  er  vurderet  men  kan  vise  sig  at  blive  uhyre  kostbar  for  drikkevandsforsyningen.  
Generelt  og  baggrund  
Miljørapporten,  som  ligger  til  grund  for  høringen,  er  løst  formuleret,  præget  af  teknikaliteter,  svært  læselig  
og  tallene  er  svære  at  gennemskue.  Selv  om  vi  er  trænede  i  at  læse  tal,  har  det  været  svært  at  tjekke  det  
faglige  grundlag  for  tallene  og  deres  validitet.      
Vores  opgørelse  af  kvælstofeffekten  på  vandmiljøet  tager  udgangspunkt  i  udkastet  til  vandplaner  samt  et  
’konsolideret’  budget  givet  i  
Teknisk  notat  om  kvælstofudvalgets  korrektioner  
af  16.  december  2015  
(udarbejdet  af  Udvalget  For  Kvælstofregulering).  Også  dette  notat  er  vanskeligt  gennemskueligt,  men  vi  
betragter  umiddelbart  de  nævnte  korrektioner  som  vel  optimistiske  og  har  kun  medtaget  de  korrektioner  
som  forekommer  bedst  underbyggede,  omend  stadig  optimistiske.  Vores  beregninger  vedrører  året  2021,  
hvor  ministeriet  har  opgjort  de  negative  effekter  af  landbrugspakken  til  at  være  mindst.    Den  negative  
effekt  af  pakken  i  årene  fra  2016  til  2021  vil  således  være  betydeligt  større  end  den  nedenfor  beregnede.  
Overordnet  vurdering  af  kvælstofbelastningen  
Med  aftalen  og  den  såkaldte  16-­‐punktsplan  vil  man  her  og  nu  øge  forureningen  af  vandmiljøet  allerede  fra  
2016  og  2017  ved  at:  
 
1.
2.
3.
4.
Udfase  de  reducerede  kvælstofnormer  
Afskaffe  krav  om  60.000  hektar  efterafgrøder  
Ophæve  kravet  om  randzoner  
Lempe  gødskningsforbud  i  §  3-­‐områder  
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0024.png
5. Lempe  forbud  mod  jordbearbejdning  
6. Give  flere  tilladelser  til  havdambrug  
 
Ifølge  beregningerne  baseret  på  de  seneste  vandplaner  og  de  konsoliderede  tal  i  oplægget  til  
landbrugspakken  kan  disse  lempelser  i  2021  forventes  at  øge  belastningen  af  havet  med  mellem  9.900  og  
6.800  tons  kvælstof  per  år  (Se  nedenstående  Tabel  1).  
 
I  ministeriets  gennemgang  af  Landbrugspakken  modvirkes  de  øgede  udledninger  delvist  ved  en  såkaldt  
udvikling  i  ”baseline”,  der  påstås  at  give  en  strukturelt  betinget  reduktion  i  kvælstofudledningerne.  I  de  
seneste  6  år  (2009-­‐2014)  har  den  målte  kvælstofudledning  til  havet  varieret  mellem  55.300  og  59.200  tons  
kvælstof  per  år  uden  hverken  positiv  eller  negativ  tendens.  Der  er  
ingen  
tegn  på,  at  udviklingen  i  baseline  
målt  forud  for  ovennævnte  periode  kan  anvendes  til  fremskrivning  eller  i  øvrigt  tilskrives  2016  tallene.  
Baseline  er  derudover  ikke  en  del  af  Landbrugspakken,  og  den  empiriske  udvikling  de  seneste  6  år  
retfærdiggør  ikke  en  fremtidig  opskrivning.  Vi  har  derfor  ikke  medtaget  baseline-­‐effekten  i  vores  beregning.  
 
Med  ovennævnte  merudledning  af  kvælstof  til  havet  pga.  de  seks  lempelser  vil  Danmarks  overskridelser  af  
udledningerne  i  forhold  til  miljømålene  blive  endnu  større,  end  de  allerede  er  i  dag.  Den  gennemsnitlige  
kvælstofudledning  fra  Danmark  til  havet  har  i  de  seneste  år  ligget  på  omkring  57.000  tons  kvælstof  per  år.  
Da  miljømålet  for  opnåelse  af  god  økologisk  tilstand  i  havet  er  vurderet  til  mellem  42.000  tons  (vandplaner)  
og  44.500  tons  (konsoliderede  tal),  mangler  vi  før  implementeringen  af  Landbrugspakken  at  reducere  
udledningen  med  12.200  -­‐  14.900  tons  N  per  år.  Merudledningen  som  følge  af  de  i  tabellen  oplistede  
initiativer  (øget  udledning  som  følge  af  16-­‐punktsplanen  i  alt)  vil  være  mellem  6.800  og  9.900  tons  N  per  år,  
hvilket  betyder,  at  indsatsbehovet  for  opfyldelse  af  målsætningerne  i  Vandrammedirektivet  umiddelbart  vil  
øges  med  mellem  56  og  67  %  (Tabel  1).  
 
Medudledningerne  skal  kompenseres  af  de  fremtidige  virkemidler  til  nedbringelse  af  N-­‐udledningen.  Vi  
tillader  os  at  betragte  effekterne  som  optimistisk  vurderet,  da  de  delvist  beror  på  frivillighed  og  på  en  
målrettet  regulering,  der  forskelsbehandler  landbrugere  alt  efter  landbrugets  beliggenhed.  Men  hvis  
ministeriets  vurderinger  accepteres,  vil  det  positive  bidrag  fra  Landbrugspakken  til  reduktion  af  
udledningen  være  6.100  tons  N  per  år.  Det  betyder,  at  netto-­‐effekten  af  Landbrugspakken  vil  være  en  
forøget  udledning  på  700  -­‐  3.900  tons  N  i  2021.  Det  bemærkes  samtidig,  at  merudledningen  i  perioden  
2016-­‐2020  vil  være  markant  højere.  
 
Tabel  1.  Opgørelse  af  N-­‐belastning  og  indsatsbehov  i  danske  havområder  med  og  uden  implementering  af  
Landbrugspakken  i  et  2021  scenarie.  Data  er  fra  Teknisk  notat  om  kvælstofudvalgets  korrektioner  af  16.  
december.    
Belastning  i  vandmiljøet  
(tons  kvælstof  per  år)  
Nuværende  belastning  
Miljømål  for  opfyldelse  af  Vandrammedirektiv  
Indsatsbehov  før  Landbrugspakken  
 
Øget  N-­‐udledning  som  følge  af  16-­‐punktsplanen  
         Udfasning  af  gødningsnormer  
         Afskaffelse  af  60.000  ha  efterafgrøder  
         Ophævelse  af  randzoneloven  
         Lempelse  af  gødskningsforbud  i  §  3-­‐arealer  
         Lempelse  af  forbud  mod  jordbearbejdning  
         Vækstplan  for  akvakultur  
Øget  udledning  som  følge  af  16-­‐punktsplanen  i  alt  
Ifølge  udkast  til  
vandplaner  
56.949  
42.015  
14.934  
 
 
7.700  
680  
1.100  
205  
51  
243  
9.979  
Ifølge  ”konsolideret  
opgørelse”  
56.760  
44.542  
12.218  
 
 
4.726  
680  
728  
205  
51  
423  
6.813  
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0025.png
Indsatsbehov  efter  Landbrugspakkens  negative  effekter  
         %-­‐vis  forøgelse  af  indsatsbehov  
 
Reduceret  udledning  som  følge  af  16-­‐punktsplanen  
         Miljøfokusområder  
         Frivillige  indsatser  
         Målrettet  regulering  
Reduceret  udledning  som  følge  af  16-­‐punktsplanen  i  alt  
 
Nettoeffekt  af  16-­‐punktsplanen  –  merudledning  
 
Indsatsbehov  efter  Landbrugspakken  
24.913  
67  %  
 
 
867  
1.435  
3.800  
6.102  
 
3.877  
 
18.811  
19.031  
56  %  
 
 
867  
1.435  
3.800  
6.102  
 
711  
 
12.929  
 
Det  fremgår  af  Tabel  1,  at  Landbrugspakken  sammenholdt  med  i  dag  netto  øger  indsatsbehovet  for  
opnåelse  af  Vandrammedirektivets  målsætning,  hvilket  ifølge  planerne  skal  være  sket  senest  i  2027.  Der  vil  
således  være  en  endog  meget  kort  periode  fra  2021  til  2027  til  at  gennemføre  meget  store  reduktioner  i  
udledningerne  for  målopfyldelse.  Baseret  på  den  historiske  erfaring  siden  år  2000  betragter  vi  det  som  
urealistisk  at  nå  målsætningen  for  udledningerne  i  2027.    
 
Fosforbelastningen  
Påvirkningen  af  fosforudledningerne  indgår  ikke  i  Miljørapporten.  Alle  fem  lempelser  kan  imidlertid  
forventes  at  føre  til  en  forøgelse  af  fosfortilførslen  til  søer,  fjorde  og  kystnære  farvande
.  
Den  øgede  
fosforudledning  vil  forværre  tilstanden  i  vandmiljøet,  da  algevæksten  især  om  foråret  er  fosforbegrænset.  
En  øget  tilførsel  af  både  kvælstof  og  fosfor  giver  derfor  en  yderligere  forøgelse  af  algevæksten  og  en  
yderligere  forværring  af  miljøtilstanden.    
 
Effekter  på  grundvand  og  våde  naturområder  på  land  
De  fem  førstnævnte  lempelser  i  Landbrugspakken  vil  forøge  næringspåvirkningen  af  grundvandet  og  de  
våde  naturområder  på  land.  For  en  helhedsbetragtning  er  det  påkrævet,  at  disse  effekter  inddrages  og  
vurderes.  
 
Vi  gør  opmærksom  på,  at  en  mertilførsel  af  nitrat  til  grundvandet  kan  øge  nødvendigheden  af  at  etablere  
nye  boringer  efter  grundvand  til  drikkevand,  som  holder  sig  under  de  vedtagne  grænseværdier.  For  
kommunernes  drikkevandsforsyning  vil  det  føre  til  øgede  udgifter.  Vi  efterlyser  en  analyse  af  merudgifterne  
for  drikkevandsforsyningen.  
 
Med  et  større  næringsindhold  i  grundvandet  vil  naturen  i  de  grundvandsfødte  kær  blive  stillet  over  for  en  
øget  trussel.  Effekten  er  reduceret  biodiversitet  og  tab  af  sjældne  rødlistede  arter  af  planter  og  dyr.  Dette  
forhold  er  ikke  vurderet  i  miljørapporten.    
 
Påvirkning  af  Natura  2000  områder.    
Som  også  anført  i  miljørapporten  vil  Landbrugspakken  øge  næringsstoftilførslen  til  Natura  2000  områder  
både  på  land  og  i  vand  med  negative  effekter  på  udpegningsgrundlaget  til  følge.  Det  nævnes,  at  effekterne  
vil  være  små  og  formentlig  ikke  målbare.  Dette  argument  er  imidlertid  ikke  validt.  Som  det  fremgår  af  
nedenstående  citat  hentet  fra  ministeriets  hjemmeside,  må  tiltag  der  blot  kan  risikere  at  påvirke  de  
udpegede  områder  negativt  ikke  iværksættes.  Landbrugspakken  er  således  et  krystalklart  brud  på  
Habitatdirektivet.  Citat:  
 
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0026.png
En hovedhjørnesten i Natura 2000-beskyttelsen er, at myndighederne i deres administration ikke må
gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er
udpeget for at beskytte.
Myndighederne skal vurdere alle planer og projekter, som kan påvirke et Natura 2000-område. Hvis
planen eller projektet kan skade området, eller der er tvivl herom, kan planen eller projektet ikke
vedtages.
Dette krav fremgår for Miljøministeriets lovgivning (naturbeskyttelsesloven, skovloven m.fl.) af
habitatbekendtgørelsen. Andre ministerier, f.eks. Transport- og Energiministeriet og
Fødevareministeriet har indføjet tilsvarende krav til tilladelser og planer efter deres lovgivning.
 
Samlet  vurdering  
Det  er  vores  klare  opfattelse,  at  Landbrugspakken  vil  øge  udledningerne  af  såvel  kvælstof  som  fosfor  i  
perioden  fra  2016  til  2021.  Den  øgede  udledning  vil  have  negative  konsekvenser  for  især  vandmiljøet  men  
også  for  sårbare  naturtyper  på  land.  Det  står  ligeledes  klart,  at  Natura  2000  områder  på  land  og  i  vand  vil  
blive  udsat  for  øget  belastning  med  risiko  for  negative  miljøeffekter.  Vi  opfordrer  derfor  til,  at  pakken  tages  
op  til  revurdering,  så  implementering  af  et  ændret  koncept  for  miljøregulering  af  landbruget  kan  ske  
miljømæssigt  forsvarligt  og  i  overensstemmelse  med  de  EU-­‐direktiver,  Danmark  har  tilsluttet  sig.  
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0027.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar_Aarhus Kommune_Ændret gødskningsnormrev [DOK11899599] ] --
Aarhus Kommune, Vandmiljø og landbrug
Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J
NaturErhvervstyrelsen, att.: Peter Byrial Dalsgaard
E-mail: [email protected]
Med kopi til: [email protected]
J.nr. 16/007617
20. februar 2016
Aarhus Kommunes høringssvar i forbindelse med offentlig høring vedr.
ændring af gødskningsnormen
Samlet giver høringsmaterialet et billede af et hastigt forløb, hvor omkostningerne for borgerne og skader
på miljøet i nogle tilfælde enten ikke er beskrevne eller hvor de er undervurderede, ligesom der
tilsyneladende mangler koordinering med love og formål indenfor vandsektoren.
Grundlaget for høringen har tilsyneladende ikke været på plads ved høringsperiodens officielle start, og en
anmodning om aktindsigt har været forgæves langt ind i høringsperioden, så myndigheder og andre parter
har været afskåret fra det nødvendige materiale. Dette til trods for, at en enkelt interesseorganisation har
haft materialet i hele perioden. Der er således to demokratiske problemer heri. Høringen bør gå om eller
forlænges.
Forslaget om en ændret gødningsnorm vil skabe store problemer for miljøet. Effekten af den ændrede
gødskningsnorm estimeres i landbrugsaftalen ved en seriekobling af udelukkende optimistiske skøn.
Aarhus Kommunes gennemgang af høringsmaterialet viser, at den anførte merbelastning med kvælstof er
undervurderet. Dette betyder, at forslaget er til mere skade for vandmiljøet i Danmark end angivet. Dette
har vi i detaljer redegjort for sidst i dette høringssvar.
Aarhus Kommune har på den korte tid, som den amputerede høringsperiode har tilladt, lavet beregninger
over konsekvenserne alene i forhold til beskyttelse af vores grundvand. For Aarhus Kommune samt for
Samsø Kommune, som vi bistår som led i det forpligtigende samarbejde efter kommunalreformen, er
konsekvenserne overraskende store. En varig rådighedsindskrænkning i form af en engangserstatning, vil
således kunne løbe op i mellem 27,5 – 95,0 millioner kr. for borgere i Aarhus Kommune og 7,5 - 25,0
millioner for Samsø Kommune (beregnet som 25 års erstatning).
Merudgifter til vandforbrugerne kan stige markant. Ikke mindst i de tilfælde, hvor et stort indsatsbehov
kombineres med et lille antal forbrugere, som f.eks. på Samsø. Rulles disse konsekvenser ud over de dele af
Danmark, der rammes af mere gødning, vil der skulle overføres milliardbeløb fra borgerne til landbruget
pga. denne ændring. Desuden rammer de forøgede omkostninger socialt skævt i samfundet, da alle
husstande uanset indkomst har behov for vandet.
Den betragtelige stigning af vandprisen for de mange borgere, der er så ”uheldige” at bo i sårbare
indvindingsområder, indgår ikke umiddelbart af høringsmaterialet. Aarhus Kommune ser ingen grund til at
udelade merudgiften for vandforbrugeren fra den politiske behandling af lovforslaget til gødskningslov, der
bemyndiger Ministeren til at indlede afviklingen af de reducerede kvælstofnormer, som det gøres netop nu.
1
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0028.png
Merudgiften for vandforbrugerne via vandtaksten hænger sammen med Lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold (Lov nr. 469 af 12. juni 2009), samt ændringer til loven, hvoraf de
sidste er vedtaget af Folketinget d. 11. februar 2016. Aarhus Kommune savner koordinering og samspil med
vandsektoren. Dels er der et loft for, hvor meget taksten kan sættes op under den gældende
indtægtsramme, og dels lægges der et effektiviseringskrav på både drifts- og anlægsomkostninger. Dette
medfører alt andet lige en forsinkelse og/eller en forringelse af miljøindsatsen, hvilket er i modstrid med
lovens formål, nemlig at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet,
som tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.
Hertil kommer, at der er en række miljømål, som det ganske enkelt ikke giver mening at underlægge
effektiviseringskrav, det gælder f.eks. jordkøb til skovrejsning og grundvandsbeskyttelse eller udgifter til
varig rådighedsindskrænkning i form af engangserstatning . Såfremt der skal effektiviseres på sådanne
områder, vil det være i modstrid med lovens formål om, at vand- og spildevandsforsyningen skal drives på
en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne og giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne.
Høringsperioden bør gå om – eller forlænges
NaturErhvervstyrelsen sendte den 22. december 2015, som et led i regeringens landbrugspakke, plan og
miljørapport for ændring af gødskningsnormerne i otte ugers offentlig høring. Høringsfristen er fastsat til
den 16. februar 2016.
Den centrale del af høringsmaterialet er ”Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer”,
som er baseret på en teknisk rapport (Revurdering af Baseline) fra Aarhus Universitet, DCE - Nationalt
Center Miljø og Energi
1
. Denne baggrundsrapport blev først offentliggjort den 8. januar 2016, dvs. mere end
to uger inde i høringsfasen.
Øvrige relevante baggrundsnotater blev først offentliggjort på Aarhus Universitets hjemmeside
(http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/nyt-paradigme-for-miljoeregulering-af-landbruget/) under
overskriften ”Nyt paradigme for miljøregulering af landbruget” den 14. januar 2016, altså mere end tre
uger inde i høringsfasen.
Aarhus Kommune anmodede den 8. januar 2016 NaturErhvervstyrelsen om det beregningsgrundlag, som
ligger til grund for hhv. plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer og Miljørapport
for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer incl. bilag. Aarhus Kommune har den 2. februar 2016
modtaget notat med titlen ”Beregningsgrundlag for miljørapport for ændrede gødskningsnormer” som svar
på forespørgslen. Notatet henviser til rapporten ”Revurdering af baseline”.
Aarhus Kommune finder det problematisk, at ovennævnte baggrundsnotater og tekniske rapporter ikke var
offentligt tilgængelige, da NaturErhvervstyrelsen sendte materialet i offentlighøring. De første uger af
høringsperioden har dermed været forgæves, og Aarhus Kommune opfordrer til, at høringen går om eller i
det mindske forlænges.
Derudover undrer det, at SEGES forud for færdiggørelsen af rapporten ”Revurdering af baseline” har haft
lejlighed til at kommentere på et udkast, hvilket stiller SEGES markant anderledes end de øvrige
høringsberettigede parter.
1
Jensen et al. 2016. Revurdering af baseline. DCE, Teknisk rapport nr. 67
2
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0029.png
Tilbagerulning af normreduktionen: effekt på tab af kvælstof til vandmiljøet
I notaterne bag høringsmaterialet antages det, at tilbagerulningen af normreduktionen efter fuld indfasning
vil medføre en øget tildeling af handelsgødning svarende til 69,5 tusinde tons N. Dette tal baseres på
afgrødesammensætningen og landbrugsarealet i 2011, hvor der er korrigeret for arealer under økologisk
drift. Effekten af tilbagerulningen af normreduktionen på udvaskningen af kvælstof fra rodzonen og
udledningen til havmiljøet er beskrevet i et notat fra Aarhus Universitet (DCA/DCE).
2
Udvaskningsniveauer
er beregnet under anvendelse af NLES4 i forskellige opsætninger. I det følgende refereres til resultater fra
modelkørsler i ”GV-opsætningen” af NLES4 (Grøn Vækst-opsætning
3
).
Styrende for ændringer i udvaskningsniveauet er antagelserne omkring udbytterespons og
marginaludvaskningen. Udbytteresponsen beskriver andelen af ”mertildelingen”, som forventes optaget i
afgrøden, og marginaludvaskningen beskriver andelen af ”mertildelingen” som kan forventes at blive
udvasket. Stigningen i udvaskningsniveauet gengivet i høringsmaterialet, er beregnet under anvendelse af
meget optimistiske værdier for begge disse parametre. Helt overordnet fastsættes marginaludvaskningen
til
1
/
5
(dvs. 20% af mertildelingen) og stigningen i kvælstofudbyttet fastsættes til 60% af mertildelingen.
Disse værdier anvendes under henvisning til en forbedret model (NLES4) samt indenlandske og
udenlandske forsøg. I baggrundsnotatet
(
2
)
gøres der dog også opmærksom på, at værdien for
marginaludvaskningen er ”markant
lavere”
end den hidtil anvendte værdi (=
1
/
3
) rapporteret fra andre
forsøg samt at marginaludvaskningens størrelse stadigvæk er genstand for igangværende undersøgelser.
Om end en udbytterespons på 60% rapporteres fra de i høringsmaterialet anførte forsøg, burde de endelige
vurderinger af udvaskningsniveauer tage højde for langt lavere værdier for udbytteresponsen, som
rapporteres fra anden side. Landbrugets egne data gennem mange år (landsforsøgene) viser f.eks. en
markant lavere udbytterespons. Forsøg for 2014
4
viser, at udbytteresponsen for vinterhvede ligger under
50% og væsentlig lavere for f.eks. vårbyg. Udbytteresponsen for f.eks. majs ligger ligeledes på et væsentlig
lavere niveau. Tyske forsøg viser f.eks. at udbytteresponsen for majs ved tildelinger over 100 kg N/ha
(lavere end nuværende norm) er tæt på 0%, mens udvaskningstabet stiger eksplosivt
5
.
Med en forventet udbytterespons på 60% og en marginaludvaskning på 20%, antages de resterende 20% af
mertildelingen at blive fjernet i form af ”gasformige tab”
(
1
)
. Rapporter fra Landovervågningen og den
meget anvendte Farm-N model, anslår fordampningstabet for N i handelsgødning til 2%. De resterende
18% skulle således tabes gasformigt gennem denitrifikation. Omfanget af et gasformigt tab ved
denitrifikation beregnes med SIMDEM-modellen
6
udviklet af DCA. Et gasformigt tab på 18% (20% minus
fordampningstab) af den ekstra tilførte mængde kvælstof kan ikke reproduceres ved kørsler i modellen.
Afhængigt af jordbundstype, næringsstofstatus og inden for spændet for tildelingsnormerne, vil
denitrifikationen kun øges med 0,5 – 10% af mertilførslen. En landsdækkende kørsel af SIMDEN-modellen
på baggrund af landbrugsdata fra 2014 viser, at kun ca. 4% af den øgede kvælstofmængde fjernes ved
denitrifikation. Herved efterlades en væsentlig større del af det tilførte kvælstof til potentiel udvaskning
end antaget i høringsmaterialet.
2
Børgesen et al. 2015. Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og
Forbud mod jordbearbejdning i efteråret.
3
Børgesen et al. 2013. Udvikling i kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden 2007-
2011. DCA-rapport nr. 31.
4
Landbrug og Fødevarer, 2014. Oversigt over Landsforsøgene 2014.
5
Fier et .al. 2009. Stickstoffdüngung und Grundwasserschutz – Ergebnisse aus dem Feldversuch Thülsfelde.
Landwirtschaftskammer Niedersachsen.
6
http://agro.au.dk/forskning/sektioner/jordbiologi-og-naeringsstoffer/fpv/simden/
3
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
De beregnede ændringer i udvaskningsniveauet tager således afsæt i en seriekobling af de mest
optimistiske forsøgsresultater (”best case”), hvor effekten på høstudbyttet og gasformigt tab sættes højt og
effekten på marginaludvaskningen tilsvarende lavt. Den selektive tilgang mht. de anvendte
beregningsforudsætninger resulterer i en forventet merudvaskning fra rodzonen på 12600 tusinde tons N
eller blot 18,1% af mertilførslen på forventet 69500 tusinde tons
(
2
)
. Fordelt på landbrugsarealet svarer
dette til en øget tildeling på ca. 26 kg N/ha og en øget udvaskning på 4,7 kg N/ha fra rodzonen.
Underestimeret udvaskningsniveau
Taget forbeholdene i de faglige notater og det store spænd i forsøgsresultaterne i betragtning, burde
resultater præsenteres som et spænd, som gengiver usikkerheden i de anvendte
beregningsforudsætninger. En genberegning af merudvaskningen under anvendelse af alternative, men
ligeledes dokumenterede, beregningsforudsætninger er foretaget i form af en nettobalance. En oversigt er
givet i bilag 1.
Sammenligninger på tværs af beregningsmodeller skal altid fortages med forbehold. Udgangspunktet for
både NLES4 og nettobalancen er dog grundlæggende den samme, dvs. landbrugsregistrene med
oplysninger over afgrødevalg, jordbundsforhold, gødningsnormer og gødningsanvendelse. I begge
beregninger er det nuværende niveau for tab af kvælstof fra rodzonen beregnet til 165 tusinde tons og
mertildelingen af kvælstof ved fuld tilbagerulning af normreduktionen til ca. 70 tusinde tons. Lige så vigtigt
er det, at der med en nettobalance beregnes samme merudvaskning som med NLES, når
beregningsforudsætningerne fra høringsmaterialet anvendes (bilag 1, tabel 3).
Ved at benytte data for udbytterespons fra Landsforsøgene (bilag 1, tabel 2) og ved at genberegne
ændringer i gasformigt tab (denitrifikation) med modellen SIMDEN, viser det sig, at der potentielt set er
langt større mængder kvælstof, som kan udvaskes. Det samlede gasformige tab beregnes således til kun 6%
af mertildelingen (bilag 1, tabel1) i stedet for 20%
(
1
)
. Som et landsdækkende gennemsnit beregnes
udbytteresponsen til 42% af mertildelingen (bilag 1, tal 1) i stedet for 60%
(
2
)
. Da nettobalancen ikke er låst
til en forudbestemt marginaludvaskning, giver genberegningen et billede af et langt større
udvaskningspotentiale. Som det fremgår af tabel 3 (bilag 1), vil rodzonetabet efter disse beregninger kunne
øges med 36,8 tusinde tons og tabet til havmiljøet med 10,5 tusinde tons.
Stigningerne i udvaskningsniveauet beregnet med nettobalancen kan kategoriseres som værende ”worst
case”. Her tages der udgangspunkt i de lave rapporterede værdier for udbytterespons og gasformigt tab.
Omvendt vil den meget lave marginaludvaskning (18,1%) i høringsmaterialet koblet med en høj
udbytterespons og et uforståelig stort gasformigt tab, kunne betragtes som ”best case”. Med de meget
store usikkerheder i mente, stiller vi os derfor undrende over for den meget selektive tilgang, der afspejles i
høringsmaterialet. I notaterne bag høringsmaterialet
(
2
)
gøres der eksplicit opmærksom på, at
marginaludvaskningen i tidligere og igangværende afrapporteringer er markant højere. Anvendelsen af de
af DCA/DCE hidtil benyttede værdi for marginaludvaskning (33%), ville give en stigning på
udvaskningsniveauet, som ligger mellem de i tabel 3 anførte værdier for ”best case” hhv. ”worst case”.
Konklusioner i ”Landbrugspakken” mht. kvælstofudvaskningen baseres således på en håndfuld nye
forsøgsresulter og ”modelstrukturelle forskelle”, som stadigvæk er under validering.
Sammenfattende er Aarhus Kommune af den opfattelse, at det i høringsmaterialet anførte merbelastning
med kvælstof er undervurderet. En marginaludvaskning på under 20% målt i forsøg, vil ikke nødvendigvis
kunne reproduceres af jordbrugerne, som ofte opererer under suboptimale forhold.
4
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0031.png
Vandforbrugerne får en ekstraregning
Som det fremgår af høringsmaterialet, så vil en øget tilførsel af nitrat inden for nitratfølsomme områder
kunne øge kravet til kompenserende foranstaltninger, for at vandforsyninger kan overholde
drikkevandsdirektivet
7
. Disse foranstaltninger vil typisk omfatte rådighedsindskrænkninger for jordbrugere i
området. Jordbrugets kompensationskrav vil herefter skulle betales af vandforsyningens brugere. Løfter om
at kunne gøde mere på markerne til jordbrugserhvervet i forbindelse med tilbagerulningen af den
reducerede normtildeling, vil derfor betyde et højere afgiftsniveau for andre.
Med udgangspunkt i de ovenfor anførte ”best case” og ”worst case” opsætninger af nettobalancen, er
merudvaskningen for nitratsårbare arealer i Aarhus og Samsø kommuner beregnet. Aarhus Kommune
varetager myndighedsområdet herunder indsatsplanlægningen for Samsø Kommune i henhold til lov om
forpligtende kommunale samarbejder. Med mindre tiltag til reduktion af kvælstoftab til havmiljøet
tilfældigvis placeres i disse områder, vil en merudvaskning over miljømålet pga. en større kvælstoftildeling
skulle afbalanceres af dyrkningsrestriktioner. I tabel 4 (bilag 1) er det nuværende udvaskningsniveau for
nitratsårbare områder i Aarhus og Samsø kommuner beregnet. Dette sammenholdes med stigninger i
kvælstoftabet estimeret med nettobalancen i ”best case” (opsætning som i høringsmaterialet) og ”worst
case” (opsætning som vist i tabel 1, bilag 1). Det samlede tab fra rodzonen vil afhængigt af opsætning stige
med mellem 10 til 35 tons N for områder i Aarhus Kommune og mellem 4 og 11 tons N i Samsø Kommune
(tabel 4, bilag 1). For en stribe områder vil udvaskningsniveauet uanset opsætning forblive under
miljømålet på 50 mg nitrat/l og vil derfor ikke have et indsatsbehov. For andre områder gælder det, at et
nuværende indsatsbehov øges, eller at et indsatsbehov opstår.
I tabel 4 (bilag 1) gives der et skøn over omkostninger til indsatser, som vandforbrugerne vil blive pålagt
pga. at stigende indsatsbehov. Indsatser defineret som rådighedsindskrænkninger kan udformes på mange
måder helt afhængigt af område og indsatsbehov. Som eksempel er omkostninger dels beregnet som
erstatninger for krav om yderligere efterafgrøder og dels som erstatning for et tilbagekøb af den nye
kvælstofnorm. Der regnes således kun på ekstraudgifter pga. en stigende kvælstoftilførsel.
De årlige udgifter til merindsatsen for områder i Aarhus Kommune er beregnet til mellem 1,1 - 3,8 millioner
kr. og for Samsø til mellem 0,3 - 1,0 millioner kr. (”best case” hhv. ”worst case” i tabel 4, bilag 1). En varig
rådighedsindskrænkning i form af en engangserstatning, vil således kunne løbe op i mellem 27,5 – 95,0
millioner kr. for Aarhus Kommune og 7,5 - 25,0 millioner for Samsø Kommune (beregnet som 25 års
erstatning).
Ud over, at princippet om, at forureneren betaler, kortsluttes, så kan merudgifter til vandforbrugerne stige
markant. Ikke mindst i de tilfælde hvor et stort indsatsbehov kombineres med et lille antal forbrugere, som
f.eks. på Samsø.
Dertil kommer ændringer i kommunernes målrettede beskyttelsesindsats, som vil øge de
økonomiske/administrative omkostninger for kommunerne. De øgede økonomiske omkostninger for
kommunerne skal naturligvis kompenseres med DUT-midler.
Øvrige bemærkninger til høringsmaterialet
Den ”Reviderede baseline” indeholder, på linje med de tidligere versioner, udelukkende vurderinger af
strukturelle ændringer, som menes at kunne medføre et fald i kvælstoftabet fra landbrugsproduktionen.
Baseline-rapporterne må derfor anses som et ensidigt bud på udviklingen, hvor fremtidige ændringer i
7
Miljø og Fødevareministeriet, 2015. Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer.
5
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0032.png
produktionsbetingelserne som kunne betinge et stigende kvælstoftab pr. definition udelukkes. F.eks.
estimeres udviklingen i arealet med græs til slæt på bekostning af græs til afgræsning. Dette skift ville
medføre lavere kvælstofudvaskning. Ser vi på afgrødesammensætningen gennem de seneste 10-15 års, er
en af de mest iøjefaldende udviklinger den eksplosive vækst i arealet med majs. Udvaskningstabet fra majs
er blandt det højeste for alle afgrøder. En fortsat stigning i majsarealet på bekostning af græsmarker ville
øge udvaskningstabet betragteligt. Dette skal blot tages som et eksempel på, hvilke alternative
udviklingsscenarier der kunne regnes på.
I den Reviderede baseline forventes kvælstofudvaskningen at blive reduceret på baggrund af, at en
stigende del af husdyrgødningen sendes til biogasanlæg. Afgørende for bioforgasningens indflydelse på
udvaskningsniveauet er, om den dokumenterede højere udnyttelsesprocent af afgasset biomasse bliver
medtaget i gødningsplanlægningen, dvs. om stigningen i udnyttelsesprocenten modregnes i mængden af
udbragt handelsgødning. Denne forudsætning understreges tydeligt i den reviderede baseline. Under den
nuværende praksis modregnes en højere udnyttelsesprocent dog sjældent i handelsgødningstildelingen. I
gødningsregnskaberne angives udnyttelsesprocenten for den afgassede biomasse som regel med en lavere
værdi end den gældende for husdyrgødningen der sendes til forgasning. Med mindre der stilles krav om, at
de reelt opnåelige udnyttelsesprocenter skal anvendes i gødningsplanlægningen, er der intet der
sandsynliggør, at den i baseline
(
1
)
forventede reduktion i udvaskning fra rodzonen på 1100 – 1300 tons N
kan realiseres. Herudover er den forholdsvis store effekt af bioforgasningen, som indregnes i den
Reviderede baseline betinget af ændrede beregningsforudsætninger. Modsat tidligere, regnes der nu med
en ”langsigtet virkning” mht. påvirkningen af jordens organiske stof. I andre sammenhænge (f.eks.
udvaskningsberegninger ved ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug) regnes der derimod med
korttidsvirkninger. Derved mindskes effekten på vandmiljøet i den sammenhæng. Alt efter hvilke
beregningsforudsætninger der måtte være opportunt, ændres disse således åbenbart efter behov.
I plandokumentet opføres en del målrettede tiltag, som skal modvirke et stigende kvælstoftab på baggrund
en øget gødningstildeling. Herunder ”frivillige kollektive kvælstofreducerende indsatser”. Det er uforståeligt
hvorledes effekten af ”frivillige indsatser” kan kvantificeres forud for implementeringen og endda
indregnes i et kvælstofbudget. Netop aftaler om frivillige indsatser er hidtil altid kuldsejlet og effekten er
derved erfaringsmæssigt lig nul. Herudover er virkningsgraden af de ovennævnte indsatser (vådområder,
minivådområder) særdeles usikre.
Aarhus den 15. februar 2016
Mogens Bjørn Nielsen
Afdelingschef, Teknik og Miljø
Rikke Warberg Becker
Biolog, Teknik og Miljø
6
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
7
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0034.png
Bilag1. Forudsætninger og resultater for genberegning af
udvaskningsniveauet ved fuld udfasning af normreduktionen
Overordnet /beregningsforudsætninger.
Ændringer i udvaskningsniveauet er beregnet med nettobalancemodellen CTzoom. Beregninger er dels
foretaget på baggrund af de i høringsmaterialet anvendte værdier for udbytterespons, gasformigt tab og
marginaludvaskning (”Best case” i tabel 1) og under anvendelse af genberegninger med SIMDEN og data for
udbytterespons taget fra ”Landsforsøgene” (”Worst case” i tabel 1). Marginaludvaskningen beregnes i
”Worst case”, som den del af mertildelingen, der ikke fjernes med afgrøden eller gasformigt tab. Værdien
for udbytterespons for ”Worst case” er en afgrødevægtet gennemsnitsværdi baseret på afgrødespecifikke
værdier givet i tabel 2.
Tabel 1. Beregningsforudsætninger anvendt under genberegningen med nettobalancen (Worst case) sammenholdt med værdier fra
høringsmaterialet (Best case). Alle værdier vist som % af mertildelt kvælstof.
Delpost
Denitrifikation
N-fordampning
Udbytterespons
Marginaludvaskning
4
2
42
52
Nettobalance
Worst case
Høringsmateriale
Best case
SIMDEN-beregning
Normtal
Afgrøde vægtet gennemsnit for værdier i
”landsforsøgene”
Rest
20
60
20
Udbytterespons i ”Worst case”
I tabel 2 vises værdier for udbytterespons beregnet efter data fra ”Landsforsøgene”. I figur 1 vises et
eksempel på en graf over data for vinterhvede taget fra Landforsøgene 2014, som er benyttet til at beregne
udbytteresponsen gengivet i tabel 1. For alle andre afgrøder end de i tabel 1 nævnte, er der i ”Worst case”
beregningerne anvendt gennemsnitsværdien for værdier i tabel 1. For kornafgrøder antages 50% af halmen
høstet.
8
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0035.png
Tabel 2. Afgrøderespons (andel af mertildeling som fjernes
ved høst) beregnet ud fra data i "Landsforsøgene".
For korn antages 50% af halmen høstet.
Afgrøde
Vinterkorn
Vårkorn
Majs
Græs
Udbytterespons %
49
38
25
48
Figur 1. Data for sammenhænge mellem tilført kvælstof og høstet kvælstof (vinterhvede). Udarbejdet efter data taget fra
( )
Landforsøgene 2014. 4
9
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0036.png
Landsdækkende beregninger af merudvaskningen
Beregninger er gennemført som nettobalancer med udgangspunkt i landbrugsdata for 2014.
Udvaskningsniveauet for dette år sammenholdes med udvaskningsniveauet under antagelse af fuld
tilbagerulning af normreduktionen. Øget tab af kvælstof beregnes med beregningsforudsætninger for ”Best
case” hhv. ”Worst case” (tabel 1). Til sammenligning er data for 2011-tab af kvælstof fra rodzonen og til
havmiljøet, fra høringsmaterialet medtaget.
Tabel 3. Gengivelse af landsdækkende beregningsresultater for NLES4 (høringsmaterialet), sammenholdt med resultater beregnet
som nettobalance. Nettobalancens resultater for ”øget tab” af kvælstof, er dels beregnet med de i høringsmaterialet refererede
værdier for udbytterespons, marginaludvaskning og gasformigt tab (”Best case”) og dels med ”Worst case” værdier for samme
parametre. ”n.d.” = no data.
Alle værdier vist i tusinde tons N.
Øget tab
Beregningsmetode
Udgangspunkt
Rodzonetab/status
Øget
tildeling
Best case
Worst case
Rodzone Havmiljø Rodzone Havmiljø
NLES4/Høringsmateriale
Landbrugsdata 2011
165
69,5
12,6
3,6
n.d.
n.d.
Nettobalance
Landbrugsdata 2014
165
70,7
14,1*
4,0*
36,8
10,5
*Marginaludvaskningen ved "Best case" for nettobalancen er sat til 20%. Merudvaskningen i høringsmaterialet er dog kun 18,1 %.
Betydning for indsatsplanlægning i Aarhus og Samsø kommuner
Beregninger er gennemført som nettobalancer med udgangspunkt i landbrugsdata for 2014.
Udvaskningsniveauet for dette år sammenholdes med udvaskningsniveauet under antagelse af fuld
tilbagerulning af normreduktionen. Sidstnævnte beregnes med beregningsforudsætninger for ”Best case”
hhv. ”Worst case”. I tabel 4 ses, at en stribe områder med udgangspunkt i 2014-data har et
udvaskningsniveau over miljømålet på 50 mg nitrat/l. For disse områder gælder, at enhver form for forhøjet
udvaskning vil medføre et øget indsatsbehov. Andre områder forbliver på et udvaskningsniveau under
miljømålet uanset hvilke beregningsforudsætningerne der lægges til grund af scenarieberegningen. For de
øvrige områder gælder, at udvaskningen er under miljømålet under nuværende driftsforhold, men over
miljømålet i en eller begge beregninger med ”Best case” hhv. Worst case”. Udvaskningsniveauer i tabel 4
(mg NO
3
/l) er beregnet for alle arealtyper i området, hvor N-tab for ikke landbrugsarealer er sat til
gennemsnitlig 10 kg N/ha. Indsatsbehovet for udgangssituationen (2014-data) i tabel 4 er defineret som det
antal kg N udvaskningstabet fra rodzonen skal sænkes med for, at nitratkoncentrationen for hele området
kommer under miljømålet på 50 mg/l. Bemærk, at indsatsbehovet for ”Best case” hhv. ”Worst case” er vist
som stigning i forhold til udgangssituationen (2014-data).
I det omfang, at tilbagerulningen af normreduktionen giver årsag til en udvidet indsats, gives der i tabel 4 et
overslag herfor. Øgede omkostninger opstået gennem tilbagerulningen af normreduktionen, er beregnet på
et meget overordnet niveau.
Et stigende udvaskningsniveau kan nulstilles gennem flere efterafgrøder i sædskiftet. Effekten af
efterafgrøder er afhængige af jordbundstype og husdyrtryk. Arealet med ekstra efterafgrøder er beregnet
ved at dividere indsatsbehovet med efterafgrødens gennemsnitlige effekt for området. Omkostninger
forbundet med krav om yderligere efterafgrøder er meget varierende og afhænger af bl.a. af om bedriften
herved bliver presset til sædskifteændringer. Der er taget afsæt i omsætningstab ved etablering
10
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0037.png
efterafgrøder beregnet af Videnscenter for Landbrug
8
. Data for indtægtstab heri er beregnet i 2010 og
derfor ikke korrigeret til de nye kvælstofnormer eller nuværende kornpriser. Alt efter om yderligere
efterafgrøder f.eks. betyder sædskifteændringer eller øger behovet for indkøb af foder, er indtægtstabet
sat til mellem ca. 500 og 4.000 kr/ha. I tabel 4 er udgifter til erstatninger for kravet om yderligere
efterafgrøder baseret på et beløb på 2.500 kr/ha.
Alternativt er der regnet på, hvor meget et tilbagekøb af de nye N-normer ville koste. Det vil sige, at de
nuværende reducerede kvælstofnormer også fremover skulle være gældende. Landbruget anslår, at en
tilbagerulning af kravet om reducerede kvælstofnormer har en værdi på 2,2 milliarder kr årligt eller ca.
1.000 kr/ha. Det anses som en rimelig antagelse, at en indsats baseret på et tilbagekøb af
gødningsrettigheden vil omfatte alle arealer i et givet område. Det vil sige at alle lodsejere, også dem med
et nuværende udvaskningsniveau under 50 mg nitrat/l, vil se deres fremtidige råderet indskrænket og
dermed være omfattet en erstatningsordning. Erstatningsbeløbet for tilbagekøbet i tabel 4
(”Normreduktion”) er beregnet som antal ha landbrugsareal i området x 1000 kr.
Tabel 4. Opgørelser for beregninger af kvælstofudvaskningen for nitratsårbare områder i Århus og Samsø kommuner. Beregninger
er gennemført som nettobalancer hvor værdier for marginaludvaskning, udbytterespons og gasformigt tab fastsat som vist i tabel 1.
”Udvaskning” er beregnet for hele området. Indsatsbehov er viser for ”2014-data” det nuværende behov for reduktion af
kvælstofudvaskning fra rodzonen. For ”Best” hhv. ”Worst” viser ”Indsatsbehov” stigningen N-tabet og dermed ændringen i
indsatsbehovet. Et indsatsbehov = 0, betyder, at nitratkoncentrationen for området er under 50 mg/l. ”Ekstra omkostninger”
gengiver merudgifter til grundvandsindsatser betinget af et stigende udvaskningsniveau. Omkostninger er beregnet for de 2
scenarier (”BesT” hhv. ”Worst”) og givet som værdier ved krav om ekstra efterafgrøder hhv. krav om fastholdelse af
normreduktionen.
Udvaskning
Område ID
ha
1
10
12
13
14
15
2
3
4
5
6
7
8
9
Ålsted
Ajstrup
Ajstrup
%
44
53
30
31
42
28
55
32
34
33
35
21
31
37
34
30
45
mg NO3/l
48
55
33
34
48
32
60
34
39
35
38
21
35
42
38
36
48
53
58
36
39
57
38
69
38
48
37
43
21
42
50
43
44
52
0
560
0
0
0
0
690
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Indsatsbehov
Best
kg N
0
473
0
0
0
0
712
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
324
1102
0
0
1292
0
1949
0
0
0
0
0
0
0
0
0
6
Worst
Best
0
42184
0
0
0
0
105627
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Ekstra omkostninger kr/år
Efterafgrøder
Worst
27571
98343
0
0
126290
0
289188
0
0
0
0
0
0
0
0
0
588
Normreduktion
Best
0
161474
0
0
0
0
111672
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Worst
72448
161474
0
0
188113
0
111672
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2539
Areal GLR 2014-data Min Max 2014-data
152,5 47,5
285,9 56,5
589,3 33,2
96,9
29,8
68,8
45,1
34,4
35,1
245,5 76,6
178,8 62,5
186,3 79,9
206,3 22,3
57,5
76,6
143,4 21,3
369,2 57,9
423,5 63,4
6,1
4,2
88,5
60,0
348,3 75,2
8
Kolind, S.H. 2010. Efterafgrøder og randzoner. Videnscenter for Landbrug.
11
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0038.png
Udvaskning
Område ID
ha
Baskær
Beder
Beder
Borum
Ejsvadbro
Elev
Elsted
Følle
Hørslevbol
Hjortshøj
Kasted
Løgten
Løjenkær
Labing
Langballe1
Langballe2
Lisbjerg
Lisbjerg Skov
Lyngby
Lyngbyværket
Mårslet1
Mårslet2
Malling1
Malling2
Mejlby
Moesgaard
Mundelstrup
Pannerup
Ravnholt
Rigtrup
Ristrup
Sabro
Skovby
Solbjerg
Spørring
Stjær
Thomasminde
Tilst
Tiset
68,8
%
83,8
52
34
43
44
52
38
53
38
38
41
33
53
44
52
34
48
39
39
34
42
36
58
43
37
50
34
39
35
47
37
73
45
42
19
30
61
48
68
29
41
mg NO3/l
58
39
50
49
58
46
59
46
41
46
37
60
50
59
37
56
41
41
37
45
39
65
47
42
53
36
43
39
54
45
81
47
45
19
34
67
52
74
30
47
67
46
60
56
66
54
67
64
45
54
45
70
59
70
41
71
46
45
41
47
44
75
53
49
59
39
49
45
65
55
104
51
50
19
42
75
57
85
32
54
Indsatsbehov
Best
kg N
148
0
0
0
248
0
165
0
0
0
0
179
0
135
0
0
0
0
0
0
0
1001
0
0
0
0
0
0
0
0
187
0
0
0
0
2163
0
4830
0
0
342
0
0
0
695
0
402
0
0
0
0
511
45
437
0
0
0
0
0
0
0
914
0
0
29
0
0
0
617
0
73
0
0
0
0
1078
6
1713
0
0
836
0
745
965
1743
77
977
150
0
416
0
1252
913
1126
0
0
0
0
0
0
0
2290
583
0
76
0
0
0
2425
983
258
184
0
0
0
2642
19
4598
0
1262
Worst
Best
Ekstra omkostninger kr/år
Efterafgrøder
Worst
48369
0
78765
94360
118809
12040
88233
15360
0
54198
0
139791
88644
156435
0
466916
0
0
0
0
0
193543
53879
0
4148
0
0
0
314851
99746
15681
19949
0
0
0
166729
1296
340810
0
158050
Normreduktion
Best
57687
0
0
0
146058
0
67566
0
0
0
0
87988
122441
67208
0
0
0
0
0
0
0
149574
0
0
5688
0
0
0
188021
0
10330
0
0
0
0
173304
2780
289642
0
0
Worst
57687
0
77695
135796
146058
20288
67566
14715
0
132806
0
87988
122441
67208
0
0
0
0
0
0
0
149574
142087
0
5688
0
0
0
188021
255857
10330
115578
0
0
0
173304
2780
289642
0
298837
Areal GLR 2014-data Min Max 2014-data
19785
0
0
0
47365
0
36348
0
0
0
0
57085
4322
60651
0
139014
0
0
0
0
0
77231
0
0
1583
0
0
0
80073
0
4433
0
0
0
0
68038
376
127000
0
0
267,6 44,0
109,0 71,3
207,7 65,4
165,6 88,2
25,5
95,2
15,4
0,4
79,5
71,0
95,4
54,1
167,0 79,5
254,6 63,1
110,8 79,4
162,1 75,5
78,0
98,1
23,6
86,2
33,3
36,3
336,9 35,1
170,3 48,0
421,2 30,1
12,9
30,4
313,6 47,1
186,0 80,4
309,2 46,0
487,5 50,0
11,6
71,0
48,9
18,6
177,0 76,0
235,6 79,8
301,8 84,8
10,5
98,6
209,2 55,3
207,3 49,1
12,1
0,1
327,1 61,0
263,1 65,9
2,9
96,2
358,8 80,7
379,9 21,1
425,3 70,3
Mundelstrup stby 287,1 59,1
12
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0039.png
Udvaskning
Område ID
ha
Todbjerg
TranbjergØst
Trige
Samlet Århus
Samsø Syd NFI
Samsø Nord NFI
Samlet Samsø
564,8 79,3
724,9 79,4
77
68
86
72
101
81
%
55
28
49
mg NO3/l
62
34
54
73
41
61
Indsatsbehov
Best
kg N
590
0
0
10895
7049
6502
13551
838
0
1206
2203
0
3599
Worst
Best
Ekstra omkostninger kr/år
Efterafgrøder
Worst
171874
0
368029
Normreduktion
Best
129438
0
239251
Worst
129438
0
239251
Areal GLR 2014-data Min Max 2014-data
174,8 74,1
81,9
79,7
65399
0
123288
490,8 48,7
10090 34995 1059802 3812486 2010121 3466881
2499
1839
4338
6359
4960
11319
186405
126865
313270
474434
342111
816545
448070
575224
448070
575224
1023293 1023293
13
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0040.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 13 -- [ Aarhus Kommunes Høringssvar i forbindelse med offentlig høring om ændring af g… --
Ledelsessekretariatet
Rådhuset, 8100 Aarhus C
Til NaturErhvervsstyrelsen
16. februar 2016
Side 1 af 3
Vedlagt er Aarhus Kommunes høringssvar i forbindelse med ændring af
gødningsnormen.
Det er Aarhus Kommunes opfattelse, at det foreliggende materiale for hørin-
gen ikke er fyldestgørende, så konsekvenser for miljø og for borgernes øko-
nomi ikke er klare. Inden der på Christiansborg træffes endelig politisk be-
slutning er det herfra anbefalingen, at kvalitetssikre oplysningerne samt
medtage de overvejelser, vi herfra peger på i høringssvaret. Her har vi ek-
sempelvis beskrevet konsekvenserne i forhold til beskyttelse af vores grund-
vand. For Aarhus Kommune samt for Samsø Kommune, som vi bistår som
led i det forpligtende samarbejde efter kommunalreformen, er såvel de mil-
jømæssige som de økonomiske konsekvenser overraskende negative.
Aarhus Kommune er for det første bekymret for de miljømæssige konse-
kvenser. Effekten af den ændrede gødskningsnorm estimeres i landbrugsaf-
talen ved en seriekobling af udelukkende optimistiske skøn. Aarhus Kom-
munes gennemgang af høringsmaterialet viser, at den anførte merbelastning
med kvælstof er undervurderet. Dette betyder, at forslaget er til mere skade
for vandmiljøet i Danmark end angivet. Dette har vi i detaljer redegjort for
sidst i høringssvaret. Desuden er det et miljømæssigt problem, at land-
brugsaftalen lægger op til, at grundvandet i nitratfølsomme områder udsæt-
tes for mere gødning. Vi har i Danmark netop gennemført en kortlægning af,
hvor grundvandet er sårbart for nitrat. Kortlægningen mv. for 2,7 milliarder
kr. er finansieret af vandforbrugerne. Denne viden skal vi naturligvis anven-
de i den aktuelle situation i stedet for her og nu at tillade yderligere gødsk-
ning i disse områder. Det er under alle omstændigheder et problem, at den
nødvendige beskyttelse skal ske via indsatsplaner, fordi den praktiske erfa-
ring med disse er, at de tager meget lang tid at implementere. Desuden kan
man forvente, at man i nogle sårbare områder ikke ser et aktuelt behov for at
gennemføre den nødvendige beskyttelse eller ganske enkelt ikke har øko-
nomi til det, jævnfør næste afsnit. Grundvandet i de nitratfølsomme områder,
hvor der på sigt kommer en indsatsplan med beskyttelse mod nitrat, udsæt-
tes derfor i en længere årrække for en for høj nitratbelastning. I de øvrige
sårbare områder risikerer vi, at der slet ikke sker en beskyttelse mod mere
nitrat, hvorved grundvandsressourcen tager varig skade til ulempe for kom-
mende generationer.
Aarhus Kommune ønsker for det andet at pege på vigtige økonomiske kon-
sekvenser af den ændrede gødskningsnorm – konsekvenser der ikke er
TEKNIK OG MILJØ
Ledelsessekretariatet
Aarhus Kommune
Ledelsessekretariatet
Rådhuset
8100 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Direkte telefon: 20 45 23 37
E-mail:
[email protected]
Direkte e-mail:
[email protected]
www.aarhus.dk
Sag: 16/009369-3
Sagsbehandler:
Frede Markussen
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0041.png
redegjort for i høringsmaterialet. Merudgifter til vandforbrugerne vil i nogle
dele af Danmark stige markant. Borgerne i Aarhus og i mange andre kom-
muner vil opleve stigende vandpriser. Dette fordi nogle landmænd skal have
erstatning for at undlade den merbelastning af vandmiljøet, som den ændre-
de gødskningsnorm åbner mulighed for. Det vil sige, at kommunerne må via
vandselskaberne kompensere landmændene økonomisk for at sikre, at de
fremover ikke gøder
mere
(altså ikke mindre) end de gør i dag. Ikke mindst i
de dele af landet, hvor nitratfølsomme områder kombineres med et lille antal
forbrugere, kan det blive meget dyrt for de pågældende - som f.eks. på
Samsø. Rulles disse konsekvenser ud over de dele af Danmark, der ram-
mes af mere gødning, vil der skulle overføres meget store pengebeløb fra
borgerne til landbruget pga. denne ændring. Når udgiften lægges over på
vandforbrugerne, skal finansieringen ikke hentes på finansloven. Det bety-
der, at det ser ud som om, at lovændringen ikke koster noget at gennemfø-
re. Men da forbrugere skal betale, bliver der tale om en indirekte skat. Vel at
mærke en skat, som rammer socialt skævt, fordi alle betaler det samme for
vandet uafhængig af indtægt, modsat almindelig skat, som er reguleret efter
indkomsternes størrelse. De lavtlønnede kommer til at betale forholdsvis
mest for denne lov. Aarhus Kommune ser ingen grund til at udelade merud-
giften for vandforbrugeren fra den politiske behandling af forslaget om mere
gødskning.
For det tredje finder Aarhus Kommune det problematisk, at baggrundsnota-
ter og tekniske rapporter til høringen ikke var tilgængelige, da NaturErhverv-
styrelsen sendte materialet i offentlig høring. De første uger af høringsperio-
den har dermed været forgæves, og Aarhus Kommune opfordrer til, at hø-
ringen går om eller i det mindske forlænges. Manglerne i høringsmaterialet
og den øjensynligt ulige adgang til materialet udgør et demokratisk problem,
og gør naturligvis, at vi og andre høringsberettigede har haft ringere betin-
gelser end ønskeligt for at kunne indgive kvalificerede høringsbidrag.
Med venlig hilsen
Kristian Würtz
Rådmand for Teknik og Miljø
Tlf.: 8940 2331 / 4043 1213
E-mail:
[email protected]
16. februar 2016
Side 2 af 3
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
16. februar 2016
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0043.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 14 -- [ NOAHs høringssvar til strategisk miljøvurdering vedr ændrede gødskningsnormer f… --
NOAH - Friends of the Earth Denmark
16. februar 2016
Miljøbevægelsen NOAH
Nørrebrogade 39, 1
2200 København N
Tlf. 35 36 12 12
[email protected]
www.noah.dk
NOAHs bemærkninger til:
Strategisk miljøvurdering vedr. ændrede gødskningsnormer
; j. nr.
15-4112-00010
I det udsendte høringsmateriale står:
“Med den nyligt indgåede aftale mellem regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og
Liberal Alliance om en Fødevare- og landbrugspakke er der opnået enighed om at gennem-føre en
række konkrete initiativer, der skal ruste landbrugserhvervet til at øge råvaregrundlaget og
eksporten samt skabe job og beskæftigelse i hele Danmark. Et af initiativerne går på at ændre
kvælstofreguleringen, således at landmændene kan øge gødningstildelingen på markerne.
Forslaget til plan om ændrede gødskningsnormer, som udgør en ændring af den gældende
nitrathandlingsplankan, kan påvirke vandmiljøet. Der er derfor foretaget en miljøvurdering af
planen i vedhæftede miljørapport, jf. § 7 i lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10, december 2015 om
miljøvurdering af planer og programmer. I medfør af § 8 i miljøvurderingsloven offentliggøres
forslaget til plan og miljørapporten hermed med henblik på eventuelle bemærkninger fra
myndigheder og offentligheden indenfor en høringsfrist på 8 uger.”
Helt overordnet, vil vi protestere imod den øgede udledning af kvælstof til omgivelserne, som det
fremsatte lovforslag vil medføre. Det fremgår tydeligt af Miljørapporten, at dette vil påvirke
vandmiljø, biodiversitet og klima i negativ retning.
Vi vil endvidere protestere imod, at man fra Miljø- og Fødevareministeriets side forsøger at
nedtone disse negative påvirkninger ved at indregne modsatrettede tendenser, der er et resultat
af lovgivning, der har til formå at nedbringe kvælstofforureningen markant. Denne lovgivning er jo
netop sat i verden, fordi kvælstofforureningen er alt for stor på nuværende tidspunkt.
Det er helt uacceptabelt, at man tillader sig at misbruge denne lovgivning til – ved hjælp af
vildledende beregninger, hvor man modregner det man kalder ‛baseline-effekten’ – at bilde
offentligheden ind, at afviklingen af kvælstofnormerne ikke vil føre til (ret meget) øget udledning
af kvælstof til omgivelserne. På den måde lander miljøvurderingen på det besynderlige resultat, at
det kun er en ganske lille del af de øgede udledninger, der er behov for at imødegå ved hjælp af
såkaldte ‛afværgeforanstaltninger’ – nemlig kun den lille del, der er tilbage, når man har trukket
‛baseline-effekten’ fra.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
Det er jo ikke tilstrækkeligt at bevare status quo i forhold til udledninger – de skal nedbringes!
Oven i købet er afværgeforanstaltningerne formuleret som hensigtserklæringer – og det gentages
igen og igen i miljøvurderingen, at “Merudledning
af kvælstof […] vil blive søgt imødegået af
afværgeforanstaltningerne”
(eller tilsvarende formuleringer). Det skal først undersøges nærmere,
forstås. Så der er ikke nogen sikkerhed for at selv disse forholdsvis begrænsede
afværgeforanstaltninger vil virke efter hensigten.
NOAH indgav 21. oktober høringssvar til: Udkast til Lov om ændring af lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af reglerne om kvælstofnormer); det er
dette udkast der nu har udmøntet til i det foreliggende “Plandokument vedrørende forslag til
ændring af gødskningsnormer”, der omhandler det fremsatte lovforslag om ændring af
jordbrugets anvendelse af gødning). Lovforslaget indeholder (ligesom udkastet fra oktober sidste
år) en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer.
Hensigten er, at ministeren i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen ved
bekendtgørelse kan påbegynde en udfasning af de reducerede kvælstofnormer. Planen for
udnyttelse af lovens bemyndigelse indeholder en beskrivelse af nye regler for, hvor meget
kvælstof landmændene må anvende på deres landbrugsarealer, og det er således denne plan, der
er genstand for den miljørapport, der er udsendt til kommentering.
I forhold til udkastet fra oktober sidste år er der ikke sket forbedringer. Det, der i udkastet blev
omtalt som “andre foranstaltninger” (der skal gennemføres med henblik på at overholde EU-
lovgivning, når der nu skal kunne udledes langt mere kvælstof end det ellers var planlagt) hedder
nu “afværgeforanstaltninger”, men det er ikke blevet meget mere konkret hvori de består.
Vi kan dog læse at:
“Miljø- og Fødevareministeriet er ved at afdække mulighederne for inden for rammerne af
statsstøttereglerne at sikre, at der på nærmere identificerede arealer anvendes konkrete
kvælstofreducerende virkemidler. Som udgangspunkt arbejdes der for at etablere en
licitationsmodel, hvorefter staten indhenter tilbud fra landbrugerne på, hvilket beløb de skal have i
kompensation/betaling for at levere virkemidler (fx efterafgrøder) i større omfang end det, de er
retligt forpligtet til efter lovgivningen. Staten vil herefter udvælge de arealer, hvor landbrugerne
har tilbudt at udføre ydelsen til den laveste pris.”
På grundlag heraf kan vi konkludere, at mens landmændene skal have friere rammer til at
forurene med kvælstof, så skal de have penge for at anlægge de omtalte afværgeforanstaltninger
– betalt af skatteyderne.
Vi kan også læse at:
“Inden for nitratfølsomme områder udarbejder kommunerne aktuelt indsatsplaner efter
vandforsyningslovens § 13 på baggrund af grundvandskortlægningen, der gennemføres for
områder med særlig drikkevandsbeskyttelse (OSD) og indvindingsoplande til almene
2
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0045.png
vandforsyninger udenfor OSD. Indsatsplanerne indeholder den supplerende, målrettede
grundvandsbeskyttelse, som er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne mod forurening.
Omkostninger til gennemførelse af rådighedsindskrænkninger (typisk dyrkningsaftaler) i medfør af
indsatsplanerne bliver typisk betalt af vandforbrugerne (herunder borgerne) over vandprisen. Øget
nitrattilførsel kan medføre, at kommunerne skal gennemføre yderligere kompenserende
foranstaltninger, for at vandforsyninger kan overholde drikkevandsdirektivets krav til
nitratindholdet i grundvand på 50 mg/l.”
På grundlag heraf kan vi konkludere, at mens landmændene skal have friere rammer til at
forurene grundvandet med kvælstof, så forventes de rådighedsindskrænkninger, der bliver
nødvendige som resultat af den forøgede gødskning, at skulle betales af vandbrugerne.
Klimapåvirkningen negligeres
Miljøvurderingen med hensyn til lovforslagets betydning for klimaet er ligeså ukonkret som i
lovudkastet fra oktober. Vi tillader os derfor at gentage dele af vores høringssvar fra dengang vedr.
forslagets mulige betydning for klimaet. I forhold til dansk landbrugs klimapåvirkning, vil de
foreslåede ændringer nemlig trække i den forkerte retning.
Fra 1990 til 2012 faldt landbrugets emissioner (fra lattergas og metan som defineret når Danmark
skal indberette emissioner til UNFCCC) fra ca. 12,5 mio. tons CO
2
e til ca. 9,6 mio. tons CO
2
e (ekskl.
LULUCF), hvilket er et fald på ca. 23 %.
Næsten hele reduktionen er sket som et fald i emissionen
af lattergas (N
2
O).
N
2
O-emissioner fra landbruget var 17.400 ton i 2012, hvilket udgør ca. 90 % af den samlede
udledning af N
2
O. Dette kan omregnes til 5,4 mio. ton CO
2
e, hvilket svarede til ca. 11 % af
Danmarks samlede emissioner af klimagasser.
De største lattergasemissioner stammer fra landbrugsjorderne. Det er især tilført gødning
(kunstgødning og husdyrgødning) samt den dertil knyttede kvælstofudvaskning, der har givet – og
stadig giver – anledning til de største emissioner (DCE48).
De historiske reduktioner siden 1990 frem til i dag i udledningen af lattergas er sket sideløbende
med de tiltag, der har fundet sted for at mindske kvælstofforureningen.
Reduktionerne er især
sket i forbindelse med, at kvælstofnormerne blev sat ned samt forbedret kvælstofudnyttelse i
husdyrgødningen, der har resulteret i mindsket behov for kunstgødning.
Begge dele er en følge
af en række handlingsplaner, hvis primære formål har været at nedbringe kvælstofudledningerne.
I fremtiden forventes de største reduktioner af klimagasser (ifølge Bussiness As Usual-scenariet i
DCE48) at blive opnået ved fortsatte forbedringer i gødningshåndtering og dermed øget/forbedret
tilførsel af husdyrgødning, sideløbende med fortsat fald i brugen af kunstgødning, der samtidig
mindsker emissioner forbundet til N-udvaskning. Den hidtidige tendens ift. reduktion af
landbrugsarealet forventes at fortsætte, bl.a. udtages flere organiske jorde fra produktionen.
Der
3
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0046.png
forudsættes i dette scenarie ikke ændringer i kvælstofnormerne.
Faldet i N
2
O-emissioner 1990-
2010 forventes i scenariet (DCE48) at fortsætte, men i et langsommere tempo end hidtil. Det
forventede resultat af de projicerede tiltag vil samlet reducere N
2
O-emissionerne ca. 13 %, nemlig
et fald fra 5,4 mio. tons CO
2
e i 2012 til 4,6 mio. tons CO
2
e i 2030.
Dette vil regeringen og dens støttepartier nu sætte over styr.
Set i lyset af at regeringen sideløbende med denne ændring i forhold til gødskning også vil fjerne
kravet om randzoner og efterafgrøder – begge dele tiltag, der ellers har potentiale til at
nedbringe emissionerne, er det endnu mere uacceptabelt at fjerne restriktionerne på
kvælstoftilførslen.
Klimaaspektet kommer oveni det uacceptable i at tillade øget kvælstofforurening med alle de
negative konsekvenser det vil have for vandkvalitet og biodiversitet.
Venlig hilsen, på vegne af NOAH
Bente Hessellund Andersen
4
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0047.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar til landbrugspakken endelig version[1] [DOK11899789] ] --
Høringssvar til Strategisk miljøvurdering vedr. ændrede gødskningsnormer
Indsendt af landsforeningen Frie Bønder - Levende Land
Indledning
NaturErhvervstyrelsen har sendt strategisk miljøvurdering vedr. ændrede gødskningsnormer i høring frem til
17. februar 2016. Det sker på baggrund af den indgåede aftale mellem regeringen (Venstre) og Konservative,
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en Fødevare- og landbrugspakke. I Landsforeningen
Frie Bønder
– Levende Land
har vi valgt at koncentrere os om de ændrede gødskning normers betydning for de åbne
havområder, vores fælles drikkevand samt de økonomiske perspektiver for landbruget i dette høringssvar.
Det bemærkes, at Frie Bønder Levende Land d. 22. januar d.å. til Miljø- og Fødevareministeriet har klaget
over ministeriets forvaltning af “høring af strategisk miljøvurdering vedrørende ændrede gødskningsnormer”
(Natur- og Miljøklagenævnets sagsnr. NMK-41-00372).
Tilstanden for de åbne havområder – 1 sømil fra basislinjen og omfattet af
vandrammedirektivet:
Udpegningsgrundlaget
Frie Bønder - Levende Land
betvivler meget stærkt. at udpegningen af arealer, som indgår eller ikke indgår
i den målrettede regulering, vil blive gennemført på et solidt fagligt grundlag. Miljøregnskabet i aftalen
henviser til, at en målrettet regulering vil blive gennemført hvor behovet viser sig at være til stede efter en
tilladelse til ca. 14% mere kvælstoftilførsel i 2016 og yderligere ca. 7% i 2017 op til det beregnede
økonomiske optimum på 20,34% mere kvælstof. For arealer, der indgår, er der tale om større eller mindre
regulering i forhold til i dag. Det giver anledning til bekymring, at mange områder kan se frem til at have
mindre regulering end i dag, da 90% af vores fjorde og nære kystområder allerede er overbelastet af
kvælstoftilførsel i forhold til at kunne leve op til miljømålet om god økologisk tilstand. Adskillige Natura
2000 områder vil kunne se frem til en mindre regulering og man vil derved komme i konflikt med
habitatdirektivet, da mere end 85% af landarealet afvander til Natura 2000 områder.
Frie Bønder - Levende
Land
mener ikke, der ligger tilstrækkelig med dokumentation for, at netop disse arealer er robuste nok til at
modstå øget kvælstofudvaskning, da vi frygter, at det giver anledning til øget algebiomasse med iltsvind til
følge, da der kan være tale om farvande med ofte stillestående vand. Vi ved, at landbrugsaktiviteter er den
dominerende kvælstof-påvirkningskilde til natur- og vandmiljø, både når man taler om vandbårne tilførsler
og luftbårne tilførsler. Således bidrager landbruget med et opland på ca. 63 % med hovedparten af den
vandbårne kvælstoftilførsel til overfladevande, og halvdelen eller mere af den luftbårne afsætning af
kvælstof på vand- og naturområder stammer fra landbrugsaktiviteter.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
Øget belastningsniveau
I forslaget er der lagt op til at landmænd i høstår 2016 afskæres fra at anvende brak og randzoner som
alternativ til pligtige efterafgrøder. Således skal der i stedet udlægges efterafgrøder, hvis arealerne også
anvendes som miljøfokusområder (MFO). På trods af de ændrede tiltag, tilbagestår der ifølge miljørapporten
en mertilførsel af kvælstof til kystvandområderne på samlet set ca. 220 tons i 2016 og hhv. ca. 660 tons og
430 tons i 2017 og 2018 i forhold til belastningsniveauet i 2012.
Frie Bønder – Levende Land
finder disse
tal bekymrende høje. Endvidere findes det stærkt kritisabelt, at miljørapporten medtager effekter fra årene
2013, 2014 og 2015 i regnskabet for miljøvurderingen af de ændrede gødskningsnormer, der først
påbegyndes i 2016. Følgelig bør udregningen derfor også have 2016 som basisår.
Frie Bønder - Levende
Land
finder det uvederhæftigt, at det derved skjules, at landbrugspakken medfører en øget
kvælstofbelastning af vandmiljøet.
Endvidere findes det både usikkert og uærligt, at en fremskrivning af udviklingen i det økologiske areal
medtages i kvælstofbesparelsen og derved pynter på regnskabet og derefter udnyttes af andre. Efter
Frie
Bønder - Levende Lands
opfattelse er en sådan udnyttelse af det økologiske areal med til at undergrave
værdien af produktionsformen for fremtidige økologiske landmænd og kundernes tiltro til, at denne
produktionsform er skånsom mod natur og miljø.
Frie Bønder – Levende Land
finder det desuden stærkt bekymrende og kritisabelt, at miljørapporten ikke
medtager, at øget kvælstoftildeling medfører en øget anvendelse af pesticider til vækstregulering (de såkaldte
stråforkortere). Mere kvælstof giver større vækst, mere kernefylde og dermed svagere stråstivhed, som
medfører større risiko for lejesæd (korn der ligger ned på marken). I øjeblikket orienteres danske landmænd
via deres planteavlskonsulenter om, at man skal huske vækstregulering i forbindelse med de nye
gødskningsnormer.
Regulering
Forslaget opererer med flere fremtidige frivillige indsatser til regulering af den øgede kvælstofmængde,
herunder vådområder, minivådområder og skovrejsning. Opmærksomheden henledes på, at disse tiltag
næppe gennemføres, da de beror på landmændenes vilje til disse tiltag, som endvidere skal gennemføres i de
rigtige vandoplande for at opnå den ønskede effekt. Landmænd med husdyr, vil ikke gennemføre
skovrejsning, da de er afhængige af arealer til foder og spredning af husdyrgødning. Ligeledes mener vi ikke,
at virkningen af stenrev er tilstrækkeligt belyst, og vi betvivler om stenrev overhovedet har nogen gavnlig -
eller tilstrækkelig - effekt.
Frie Bønder - Levende Land
anbefaler af hensyn til vores kystmiljø derfor, at der først åbnes op for øget
kvælstoftilførsel når skovene er plantet, vådområder fundet og udlagt, minivådområder etableret med
plejeplan og en plan for tilsyn og kontrol med disse samt stenrev udlagt med en dokumenteret målbar effekt.
Endvidere skal det tilføjes, at skov først bliver rigtig effektiv som kvælstofopsamler efter ca. ti års vækst.
Statsstøtte
Miljø- og Fødevareministeriet er ved at afdække mulighederne for inden for rammerne af statsstøttereglerne
at sikre, at der på nærmere identificerede arealer anvendes konkrete kvælstofreducerende virkemidler.
Frie
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
Bønder – Levende Land
mener ikke, at det skal være en statslig opgave – først at give industrilandbruget
mulighed for øget tildeling af kvælstof og en mulig gevinst, for derefter at sende regningen til skatteyderne.
Drikkevand fra grundvandsforekomster omfattet af nitratdirektivet, grundvandsdirektivet og
drikkevandsdirektivet:
Drikkevand fra grundvandsforekomster:
Det findes yderst betænkeligt, at miljøvurderingen præciserer, at grundvandsforekomsterne kan blive
forværret af en øget kvælstofbelastning som følge af øget gødskning. Specielt set i lyset af, at en række
grundvandsforekomster allerede i forvejen er påvirket i en sådan grad, at de ikke lever op til
grundvandsdirektivets krav til god tilstand - herunder et krav om et kvalitetskrav på mindre end 50 mg/l
nitrat, hvilket ikke lever op til nitratdirektivet. Især er det meget bekymrende, at 37 grundvandsforekomster i
særligt sårbare områder, der tilsammen dækker 45% af landets areal, ikke aktuelt lever op til
grundvandsdirektivets krav om god kemisk tilstand.
Frie Bønder - Levende Land
anbefaler derfor øget
regulering i disse områder, men finder ikke, at det er tilfældet i forslaget om landbrugspakken. Endvidere er
det stærkt kritisabelt, at afværgeforanstaltninger mod øget nitratudvaskning til grundvandet først finder sted
senere end tilladelsen til øget gødskning. Som et minimum bør afværgeforanstaltningerne finde sted samtidig
med tilladelsen til øget gødskning og helst allerede være på plads, før en øget gødskning kan komme på tale.
I forhold til beskyttelsen af grundvandet er det som tidligere nævnt endvidere værd at bemærke
problematikken i, at en øget kvælstoftilførsel tillige medfører et øget behov for sprøjtning.
Det findes derfor meget betænkeligt, at de kommunale indsatsplaner omkring særligt nitratfølsomme
områder på nuværende tidspunkt ikke allerede er udarbejdet og effektueret for områder med særlig
drikkevandsbeskyttelse (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD. Særligt
bekymrende findes det, at afværgeforanstaltninger skal betales af forbrugerne over vandprisen, hvilket er et
klart brud på princippet om at forureneren betaler.
Frie Bønder - Levende Land
opfatter dette brud på et
fornuftigt princip, som et voldsomt anslag mod erhvervets renommé i den almene befolkning, som på sigt på
ingen måde kan komme erhvervet til gode.
Økonomiske perspektiver:
Perspektiv for landmanden - og samfundet
Vi mener ikke, det er tilstrækkeligt belyst, hvilken samfundsmæssig gevinst den øgede kvælstoftildeling vil
have. Vi bemærker, at der ikke tages højde for de globalt faldende priser på konventionel mælk, svinekød og
korn på verdensmarkedet, og hvilken indflydelse det har på det samlede regnskab. Vi har derfor selv valgt, at
gøre os nogen betragtninger/analyser.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
Konventionel svineproduktion:
Frie Bønder – Levende Land
bemærker, at antallet af dyreenheder pr. ha. for slagtesvin er ændret fra 1,4 til
1,7. Herved skabes grundlag for ca. 1. mio. flere slagtesvin end i dag uden at det kræver større
gyllespredningsarealer. Der er i aftalen ikke nogen krav om ændringer i svinenes opdræt, fodring,
gyllehåndtering, staldforhold eller andet, der kan berettige denne ændring.
Frie Bønder - Levende land
finder, at blot fordi at vores harmonikrav harmonerer med det øvrige EU, er det ikke et argument i sig selv,
da Danmark er det land i EU med flest svin i forhold til befolkning og areal. Desuden har vi mange vandløb
og indre farvande vi bør tage hensyn til. Desuden forudsættes det, at de producerede slagtesvin opdrættes og
slagtes i Danmark, hvilket er særdeles tvivlsomt, da der fortsat vil eksporteres mange 30 kg’s smågrise ud af
landet som følge af bedre afregningspriser og lavere omkostninger i udlandet. Derfor vil beskæftigelsen på
slagterierne med stor sandsynlighed enten falde eller være status quo trods en forøgelse af produktionen.
Afsætningssituationen for svin tilsiger bestemt heller ikke, at der på nuværende tidspunkt bør åbnes op for
øget produktion. Fra den 1. Januar 2016 har EU ydet tilskud til privat oplagring af svinekød for at støtte op
om noteringen. Det til trods, har det ikke givet bedre en bedre notering, der i skrivende stund er på kr. 8,70
pr. kg hos Danish Crown. Som det fremgår af
Bilag 1
har noteringen kun i år 2001, 2012 og 2013 været over
kr. 10,50, som for mange svineproduktioner er breakeven eller nulpunktsomsætning (Nulpunktsomsætning =
(Kapacitetsomkostninger + Finansiering) / Dækningsgrad) /100.). Det er forklaringen på mange
svineproducenters truende konkurs, da nulpunktet ikke kan flyttes væsentligt. Trods øget produktivitet, en
lavere rente og en smule faldende variable omkostninger (foder, da både korn og soja er faldet i pris) er
svineproducenterne låst fast i en økonomisk klemme.
Da flere lande både i og uden for EU pt. øger produktionen, forventer
Frie Bønder – Levende Land
ikke en
bedring i noteringen foreløbig. Vi kan derfor ikke anbefale at regeringen tilskynder en øget konventionel
svineproduktion – heller ikke selvom det ikke kræver yderligere jordtilliggende.
Konventionel mælkeproduktion:
Mælkeproducenterne bliver ikke direkte påvirket af den øgede kvælstoftildeling, men kan måske frembringe
flere foderenheder pr. hektar iform af højere græsudbytte og dermed mulighed for at øge produktionen.
Frie
Bønder – Levende Land
mener ikke, at danske, konventionelle mælkeproducenter bør øge produktionen ud
fra følgende betragtninger:
Efter 31 år afskaffede EU mælkekvoterne den 1. april 2015. Begrundelsen var, at reguleringen var for dyr for
EU at administrere og at den betød store begrænsninger og omkostninger for mælkeproducenterne. Fra 1997
blev mælkekvoterne kapitaliseret og omsættelige. Det betød, at mælkeproducenterne havde ca. 11 mia.
bundet i mælkekvoter som et omsætteligt aktiv, som desuden satte skub i yderligere afvikling af især mindre
og mellemstore malkekvægsbesætninger, ligesom det øgede gældsætningen for de i forvejen trængte
mælkeproducenter.
Siden mælkekvoternes afskaffelse den 1. April 2015 er produktionen i hele EU kraftigt forøget, og som det
fremgår af
bilag 2
er priserne faldende. Desuden fremgår det af
bilag 3,
at prisen på skummetmælkspulver
globalt set er stærkt faldende, hvilket indikerer en global overproduktion. I år med overproduktion af mælk,
fremstilles der mere mælkepulver med længere holdbarhed end konsummælk, der muliggør oplagring. I flere
år har prisbilligt mælkepulver fra EU været dumpet til spotpriser i visse u-lande og derved smadret den
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0051.png
lokale mælkeproduktion.
Frie Bønder – Levende Land
kan derfor ikke på nuværende tidspunkt anbefale en
øget konventionel mælkeproduktion i Danmark.
Konventionel planteavl i forhold til udbytte, protein og foderværdi.
Konventionelle planteavlerne er dem, der skønsmæssigt vil få mest ud af de nye gødningsnormer. En af
begrundelserne har været, at det danske korn var uomsætteligt pga. for lidt råprotein. Der har været et stort
politisk pres fra de store landbrugsorganisationer til at få en forøgelse af kvælstoftildelingen.
Frie Bønder –
Levende Land
deler ikke dette ønske, idet vi mener, at det lave indhold af råprotein skyldes, at man gennem
et intenst forædlingsarbejde har øget udbytterne markant. Til gengæld har man i forædlingsarbejdet ikke haft
fokus på proteinindholdet. Vi finder det påfaldende, at landbruget trods de lave gødskningsnormer kunne
holde udbytter visse steder på 10-12 tons pr. hektar i vinterhvede og 7 tons i vårbyg i høst 2015, hvilket må
betragtes som særdeles høje.
Derfor deler
Frie Bønder – Levende Land
opfattelse med DCA – Nationalt Center for Jordbrug og
Fødevarer som på bestilling fra NaturErhverv den 16. September 2014 har skrevet følgende notat:
Notat vedr. Udviklingen af kvaliteten af dansk korn (uddrag):
Opsummering
De danske kvælstofnormer har bevirket, at proteinindholdet i korn er faldet i de senere år. Det er alene
faldets størrelse, der kan herske tvivl om. Det faldende proteinindhold er bl.a. en konsekvens af, at man via
forædling har kunnet fastholde kerneudbyttet under faldende kvælstofnormer. Hvis man modsat ønskede
at fokusere på at øge proteinindholdet, kunne dette til en vis grad ske ved at skifte til sorter, der er
forædlet med henblik på at opnå en høj proteinkoncentration. Til gengæld ville landmændene så under den
nuværende kvælstofregulering skulle acceptere et lavere udbytte.
Den samlede fraførsel af kvælstof i korndyrkningen (kerne, halm, udvaskning og luftformige tab) vil ofte
overstige den tilførte kvælstofmængde med handelsgødning og tørstoffattig svinegylle, hvilket tærer på
jordens kvælstofpulje.
En øget tilførsel af kvælstof i handelsgødning vil dog kun have meget begrænset
indflydelse på jordens kvælstofpulje
(men vil alt andet lige have effekt på det aktuelle års udbytte og
proteinindhold). Vil man sikre, at dansk kornavl generelt ikke tærer på jordens ressourcer, bør man
fokusere på et bedre sædskifte og sikre, at der tilbageføres organisk materiale i form af f.eks. afgrøderester
og efterafgrøder.
Det er meget forsimplet, at vurdere foderkorns ernæringsmæssige værdi som proteinkilde ud fra indholdet
af protein, idet svin ikke som sådan har brug for protein. Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det
derfor mere fagligt korrekt at fokusere på indholdet af aminosyrer, primært de essentielle aminosyrer i
kornet. Der er sket ændringer i indholdet af disse aminosyrer i foderkorn over årene, men disse ændringer
kan ikke alene tilskrives ændringer i kornets proteinindhold. Ud fra en alt-andet-lige betragtning skønnes
det, at der til produktionen af 20 mio. slagtesvin/år er et øget behov for proteinfodermidler svarende til en
øget import på 20.000 tons sojaskrå, idet det øgede behov vurderes at blive tilgodeset dels gennem
sojaskrå og dels gennem andre proteinkilder som rapsskrå.
Frie Bønder – Levende Land
fremhæver, at den store usikkerhed omkring det skønnede øgede behov for
mere soja i foderblandingerne ved mindre råprotein i korndelen, skyldes at 1 pct. manglende råprotein i
foderhvede, ikke svarer til 1 pct. råprotein i sojaskrå. Det hænger sammen med at aminosyrefordelingen
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
mellem de to fodermidler er meget forskellig.
Frie Bønder – Levende Land
mener, at selvom korn-andelen
i foderblandingerne øges og soja-andelen mindskes som følge af mere protein i kornet, kan det betyde et øget
behov for syntetiske aminosyrer som threonin og tryptophan, hvilket vil betyde højere foderpriser.
Økonomien i planteavl
Priserne på korn er under pres. International Grains Council (IGC) skønner en produktion på 1992 mio. tons
korn på verdensplan i 2015/2016, hvilket er ca. 14% højere end i 2012/2013, men dog lidt lavere end i
2014/2015: Dette giver et stort pres på verdensmarkedspriserne på korn. På
bilag 4
er det dokumenteret at
prisen på maltbyg og foderbyg er under pres. Det samme gør sig gældende for hvede. På
bilag 5
fremgår
det, at prisen på handelsgødning er steget med ca. 40% siden 2005.
Frie Bønder – Levende Land
skønner,
at gødningspriserne også ud i fremtiden vil være høje. Det skyldes at gødningsvirksomheden YARA sidder
på en betydelig del af markedet i Europa, og tilpasser udbuddet, så de høje priser på gødning kan
opretholdes. Derfor vil den konventionelle planteavl fortsat være presset på dækningsbidraget pr. hektar, da
gødning er den største variable omkostning i regnskabet.
Frie Bønder – Levende Land
mener, at de begrænsede merudbytter som det fremgår af
bilag 6
viser
minimale merudbytter. Disse merudbytter er afhængig af udbringningstidspunktet. Så det fremgår, har
forkert udbringsningstidspunkt og forkert mængde ligefrem negativ effekt på merudbytte. Det betyder, at
blot en lille ændring i kornpriserne i nedadgående retning, fjerner gevinsten ved øget gødskning. Det fremgår
af
bilag 7,
at der er stor spredning på nettomerudbytte afhængig af, hvilket proteinniveau kornet ligger på.
Dvs. gevinsten er størst ved et proteinindhold i f.eks hvede på under 9% og mindst hvis det ligger over 11%.
Frie Bønder - Levende Land
mener derfor, at dansk landbrug ikke skal tilskyndes til øget kornproduktion
gennem øget tildeling af kvælstof, men i stedet satse på andre afgrøder, der dels kan sikre en hjemmedyrket
proteinforsyning til den animalske produktion (lucerne, ærter og hestebønner), så import af sojaskrå,
solsikkeskrå og andre proteinfodermidler kan minimeres, og dels kan bidrage til øget dannelse af kulstof og
humus i jordlagene. Derfor anbefaler
Frie Bønder – Levende Land
at dansk landbrug tilskyndes til et bedre
og alsidigt sædskifte, dyrkning af mere græs, nedmuldning af halm og i det hele taget sikre større tilførsel af
organisk materiale på markerne under skyldig hensyntagen til natur og miljø.
Fødevareforsyningen generelt:
Forholdene på verdensplan omkring fødevarer giver bestemt heller ikke nogen god begrundelse for en øget
belastning af havmiljø og grundvand til fordel for en forøgelse af fødevareproduktionen i Danmark. FAO
vurderer, at der globalt produceres fødevarer til omkring dobbelt så mange mennesker, som bebor planeten.
Det er således ikke et spørgsmål om fødevaremangel, der begrunder landbrugspakken, men et snævert ønske
om en håndsrækning til de dele af landbrugserhvervet, der er belastet af en alt for omfattende gældsbyrde og
vigende priser på salgsafgrøder og animalske produkter.
Frie Bønder - Levende Land
betragter denne
håndsrækning i bedste fald som yderst tvivlsom, men til gengæld er den negative samfundsnyttige værdi i
form af forringelser af havmiljø og grundvand helt sikker.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0053.png
BILAG 1:
Kilde: Egen tilvirkning efter Statistikbanken (Danmarks Statistik)
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0054.png
Bilag 2.
Udvikling i mælkeprisen 2014 – 2015 angivet i ører pr. kg.
Kilde: SEGES -
Foreløbig budgetanbefaling for mælkeprisen i 2016
https://projekter.vfl.dk/projekter/promilleafgiftsfonden/2015/oekonomiskeanalyser_9739/sider/forel
oebig-budgetanbefaling-for-maelkeprisen-i-2016_9739.aspx
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0055.png
Bilag 3
Uge 4 Kopi af International Weekly Prices.pdf
Kilde: Landbrug og Fødevarer/Mejeri
file:///Users/imac20-2/Downloads/Uge%204%20Kopi%20af%20International%20Weekly%20Prices.pdf
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0056.png
Bilag 4
Kilde: Kornbasen.dk
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0057.png
Bilag 5
Kilde: Egen tilvirkning efter Statistikbanken (Danmarks Statistik)
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0058.png
Bilag 6
Kilde: Østdansk Landboforening
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0059.png
Bilag 7
Kilde: Østdansk Landboforening
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0060.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 16 -- [ 160216 høringssvar til miljøvurdering af ændrede gødskningsnormer [DOK118997… --
Dato: 16. februar 2016
Til: NaturErhvervstyrelsen,
att.: Peter Byrial Dalsgaard,
[email protected]
Kopi til: [email protected]
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
Danmarks Naturfrednings høringssvar på miljøvurdering af plan om ændrede gødsk-
ningsnormer
Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsender hermed høringssvar på miljøvurdering af
plan om ændrede gødskningsnormer (miljørapporten), jf. NaturErhvervstyrelsens høringsbrev
af 22. december 2015 om offentlig høring om miljøvurdering af plan om ændrede gødnings-
normer, ad styrelsens sagsnr.: 15-4112-000010.
Sammenfatning
DNs opfattelse er, at der er større negativ påvirkning af natur og miljø ved at lempe de nuvæ-
rende kvælstofnormer, end det miljørapporten angiver. Foreningen ønsker derfor, at ændrin-
gen af de nuværende kvælstofnormer udskydes indtil, der er tilvejebragt tilstrækkelige virke-
midler til at reducere kvælstofudledningen.
Det skyldes, at:
-
-
-
Den løbende reduktion i kvælstofudledningen, der finder sted, og som opgøres med
baselineeffekten, sker ikke som følge af aftalen, men af andre årsager.
Licitationsmodellen, der især skal sikre tilstrækkelige arealer med efterafgrøder, er juri-
disk usikker. Den kan derfor ikke tages med i beregningerne af kompenserende tiltag.
Frivillige indsatser vil ikke give tilstrækkelig effekt. For det første er erfaringen med fri-
villige virkemidler, at de ikke opnår den forventede udbredelse. For det andet, at de ik-
ke med sikkerhed bliver placeret på de arealer, der er bedst for miljøet. Og, for det
tredje, fordi f.eks. skovrejsning de første år vil føre til en øget udvaskning af nitrat fra
de pågældende arealer og ikke det modsatte.
Drikkevandet vil blive påvirket negativt af de øgede kvælstofnormer. Desuden vil den
øgede forurening af drikkevandet og den forventede højere pris på jord medføre yderli-
gere omkostninger for vandforsyningen. Det er imod forureneren-betaler-princippet, og
strider dermed imod flere direktiver.
En øget kvælstoftildeling vil medføre et øget behov for sprøjtegift. Der står intet om
denne negative påvirkning af hverken natur eller miljø, og der er ikke foreslået tiltag,
der reducerer denne negative konsekvens.
Der vil være kystvandområder, hvor det er usikkert om miljømålene kan opnås. Miljø-
rapporten redegør ikke for, hvilke kystvande, der i særlig grad bliver negativt påvirket
af landbrugspakken.
Som en konsekvens af ovenstående, vil der blive tale om en større merudledning til de
marine Natura 2000-områder end angivet i miljørapporten. Det betyder, at pakken
medfører en stor negativ påvirkning af Natura 2000-områderne.
-
-
-
-
Indledning
DN skal indledningsvis understrege, at med forslaget til plan om ændring ad gødningsnormer-
ne, vil der ske en øget udledning af nitrat til grundvandet og en mertilførsel af kvælstof til
overfladevandet fra landbruget. Det fremgår af miljørapporten.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
Miljørapporten redegør imidlertid ikke for den reelle indvirkning på natur, vandmiljø og grund-
vand, som den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer vil medføre. Dermed tje-
ner miljørapporten ikke i tilstrækkeligt omfang til, at offentligheden og Folketinget har mulig-
hed for at få et overblik over miljøkonsekvenserne af den påtænkte ændring af de nuværende
kvælstofnormer, således som det er formålet med en sådan miljøvurdering.
Der vil være en større indvirkning på natur og miljø ved den planlagte ændring af de nuvæ-
rende kvælstofnormer, end det anføres i miljørapporten. Det skyldes flere forskellige forhold.
DN redegør nedenfor nærmere om de forhold, der i særlig grad bevirker, at der vil komme en
større indvirkning på natur og miljø, hvis de nuværende kvælstofnormer udfases, end det er
anført i miljørapporten.
Baseline
Det fremgår af miljørapporten, at baselineeffekten 2013-21 er lagt til grund for opgørelsen af
effekten i forhold til belastningen 2016-2018 ved den påtænkte ændring af de nuværende
kvælstofnormer. Det fremgår ikke af miljørapporten, hvorledes baselineeffekten nærmere er
indregnet, og lagt til grund for vurderingen i rapporten.
I forbindelse med aftalen, som regeringen (Venstre) indgik 22. december 2015 med konserva-
tive, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en landbrugspakke, er baselineeffekten indregnet
i det miljøregnskab, der er lagt til grund for aftalen.
DN finder, at baselineeffekten ikke kan indregnes som en effekt, der bidrager til at modvirke
den øgede udledning af kvælstof til grundvandet og vandmiljøet som følge af de påtænkte æn-
dringer af de nuværende kvælstofnormer, der ligger i aftalen. Det skyldes, at den løbende re-
duktion i kvælstofudledningen, der finder sted og som opgøres med baselineeffekten, ikke sker
som følge af aftalen, men af andre årsager.
På den baggrund finder DN, at baselineeffekten 2013-21, heller ikke kan lægges til grund for
miljørapportens vurdering. Det er derfor DNs vurdering, at miljørapporten ikke reelt redegør
for effekten på natur og miljø, som den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer
vil medføre.
Beregning af kvælstofudvaskningen
Miljørapporten antages at hvile på de beregninger af den forventede medudvaskning af kvæl-
stof ved en ændring af de nuværende kvælstofnormer, der er lagt til grund for ovennævnte
aftale om en landbrugspakke, jf. notat af 30. september 2015 om tilbagerulning af tre generel-
le krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning.
Disse beregninger af kvælstofudvaskningen er gennemført på grundlag af en række antagelser
om ændring i afgrødernes kvælstofoptagelse og marginaludvaskningen samt at en meget stor
andel af mertildelingen ikke vil blive udvasket, men vil fordampe. Disse beregninger resulterer
i en betydelig lavere marginaludvaskning, end hidtil antaget.
Imidlertid er de antagelser, der er lagt grund for disse beregninger af marginaludvaskningen
meget optimistiske. Denne vurdering understøttes også af, at ovennævnte rapport understre-
ger, at marginaludvaskningen både i hidtidige afrapporteringer, og i afrapporteringer, der er
på vej, er langt større end den marginaludvaskning, der er lagt til grund for vurdering af den
påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer.
DN finder på den baggrund, at miljørapporten ikke i tilstrækkeligt omfang redegør for, at den
opgjorte effekt på kvælstofudvaskningen ved den påtænkte ændring af de nuværende kvæl-
stofnormer er baseret på den bedst tænkelige situation.
2
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
Nye fremadrettede initiativer
Det fremgår af miljørapporten, at for at gennemføre planens hovedformål om at udfase de
nuværende kvælstofnormer agtes der iværksat en række nye fremadrettede initiativer i form
af en Licitationsmodel, frivillige kollektive indsatser og ændrede MFO-regler.
Licitationsmodel
For så vidt angår initiativet om en licitationsmodel fremgår det af miljørapporten, at Miljø- og
Fødevareministeriet er ved at afdække mulighederne for inden for rammerne af statsstøttereg-
lerne at sikre, at der på nærmere identificerede arealer anvendes konkrete kvælstofreduceren-
de virkemidler.
Miljørapportens vurdering af påvirkning på natur og miljø hviler således ikke på en licitations-
model, hvor der er sikkerhed for, at den kan gennemføres som forudsat.
DN finder på den baggrund, at miljørapporten ikke kan inddrage effekten af en licitationsmodel
som grundlag for en vurdering af den påvirkning på natur og miljø, som den påtænkte æn-
dring af de nuværende kvælstofnormer vil medføre.
Miljørapporten angiver, at hvis der ikke kan gennemføres en licitationsmodel inden for ram-
merne af statsstøttereglerne, vil der blive søgt gennemført en forpagtningsmodel. Miljørappor-
ten angiver ikke, hvorledes en sådan model vil blive gennemført inden for en tidsramme, der
sikrer, at den kan gennemføres og administreres, så den kan få den tilsigtede effekt.
DN finder på den baggrund, at miljørapporten derfor heller ikke kan inddrage effekten af en
forpagtningsmodel.
Frivillige kollektive indsatser
Der vil blive søgt at igangsætte frivillige kollektive kvælstofreducerende indsatser i form af
vådområder, minivådområder og skovrejsning. Det antages, at disse initiativer vil få en effekt
allerede fra 2017 med henblik på at imødegå en del af den øgede kvælstofudledning ved de
fremtidige kvælstofnormer.
DN finder, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at disse frivillige kollektive indsatser vil
kunne gennemføres på en sådan måde, at de allerede fra 2017 kan bidrage til at reducere
kvælstofudledningen.
For det første er det erfaringen, at denne type af frivillige indsatser ikke gennemføres, fordi en
eller flere lodsejere ikke ønsker at deltage, eller det tager flere år, før de bliver gennemført. I
tilgift må vi betvivle, om det rent praktisk er muligt at gennemføre sådanne kollektive indsat-
ser i løbet af blot ét år, selvom der skulle være opbakning blandt de lodsejere, de konkrete
indsatser berører.
For det andet vil effekten af disse kollektive indsatser i meget stort omfang afhænge af, hvor
de konkret bliver placeret.
For det tredje vil deres effekt ikke nødvendigvis komme fra dag ét. DN skal i den sammen-
hæng henvise til, at ved skovrejsning vil der i de første år ske en øget kvælstofudvaskning.
Når det gælder minivådområder skal DN understrege, at en teoretisk beregnet effekt på kvæl-
stofudvaskningen fra markerne ved minivådområder er behæftet med meget store usikkerhe-
der. Det skyldes, at det er de helt specifikke lokale forhold, der afgør disse minivådområders
effekt. Det er derfor reelt ikke muligt, at miljøvurdere en ændring af de nuværende kvælstof-
normer, hvor etablering af minivådområder lægges til grund som et kompenserende tiltag.
3
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
Endelig skal der henvises til, at miljørapportens bilag 2 opregner merbelastningen med kvæl-
stof til kystvandområder. Der er tale om en opregning, der omfatter ændring af de nuværende
kvælstofnormer, samt ophævelse af randzoner og delvis ophør af forbud mod jordbearbejdning
fratrukket tidligere og kommende planlagte initiativer. Det er ikke anført i miljørapporten eller i
dette bilag, hvorvidt de indregnede effekter af de kollektive virkemidler vil blive sikret placeret
inden for de enkelte kystvandområder på en sådan måde, at de får den effekt, de er indregnet
i bilaget med.
DN finder samlet på baggrund af ovenstående, at miljørapporten ikke kan inddrage effekten af
kommende frivillige kollektive indsatser som grundlag for en vurdering af den påvirkning på
natur og miljø, som de påtænkte fremtidige kvælstofnormer vil medføre.
Hvis de nuværende kvælstofnormer skal ændres mod at der indføres frivillige indsatser, finder
DN, at det må forudsætte, at disse frivillige indsatser gennemføres, før der påbegyndes en
ændring af de nuværende normer.
Der skal i øvrigt henvises til, at der i det kvælstofregnskab, der er fremlagt i forbindelse med
landbrugspakken (regeringens aftale af 22. december 2015 med Konservative, Dansk Folke-
parti og Liberal Alliance) anviser, at der er en effekt af de kollektive indsatser fra i år (2016).
Det fremgår imidlertid af miljørapporten, at disse indsatser først forventes at få effekt fra
2017. DN skal således påpege, at der ikke er overensstemmelse mellem miljøregnskabet, der
er lagt til grund for aftalen, og miljøregnskabet, der er lagt til grund for miljørapporten. Det er
ikke klart, hvilke af de to miljøregnskaber, der skal gælde for planen om ændring af kvælstof-
normerne.
Ændrede MFO-regler
Miljørapporten anfører, at landmænd fra 2016 skal afskæres fra at anvende brak og randzoner
som alternativer til at anvende pligtige efterafgrøder, hvis arealerne også anvendes som miljø-
fokusområder (MFO). De nye regler skal bidrage med en reduktion i kvælstofudledningen i
kystvande i perioden 2016-18. Miljørapporten angiver ikke, hvornår disse regler vil blive æn-
dret, så de kan få den tilsigtede virkning fra og med 2016.
DN vurderer, at det er tvivlsomt, at reglerne vil kunne være på plads så betids, at det vil kun-
ne få den tilsigtede effekt for 2016. Det fremgår af miljørapporten, at reglerne gennemføres
ved en revidering af plantedækkebekendtgørelsen med virkning fra august 2016.
På baggrund af ovenstående finder DN, at miljøvurderingsrapporten ikke redegør for den mil-
jøpåvirkning, som den påtænkte ændring af de nuværende gødningsnormer vil medføre, idet
effekten af såvel den fremtidige licitationsmodel, de kommende frivillige kollektive indsatser
som de fremadrettede ændrede MFO-regler ikke kan inddrages og lægges til grund for rappor-
tens vurdering af indvirkningen på natur og miljø.
Grundvand
I modsætning til de fleste andre lande er det i dag muligt næsten overalt i Danmark at dække
drikkevandsforsyningen fra grundvand Den øgede udledning af nitrat til grundvand ved den
påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer vil derfor få overordentlig store negative
konsekvenser for den danske drikkevandsforsyning. Da grundvand samtidig indgår i et kreds-
løb med vandet i naturen, vil den øgede nitratudledning til grundvandet også føre til en væ-
sentlig miljøpåvirkning på naturen.
Det anerkendes i miljørapporten, at den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer,
vil få miljøkonsekvenser for grundvandet, og som følge af vandkredsløbet også vil få miljøkon-
sekvenser for naturen.
4
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
Imidlertid er der ikke foretaget nogen miljøvurdering af, om den danske drikkevandsforsyning
også fremover vil kunne baseres på grundvand, eller der vil være områder i landet, hvor dette
ikke længere vil kunne finde sted. Der er heller ikke foretaget en vurdering af, om drikke-
vandsforsyningen vil kunne opretholdes på samme niveau som i dag alene gennem en simpel
behandling af grundvand (filtrering og iltning), eller om der vil være områder i landet, hvor det
vil være nødvendigt at behandle grundvandet yderligere for at kunne anvende det til drikke-
vand.
Som grundlag for den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer sigter regeringen
som nævnt på at iværksætte en række nye frivillige initiativer. Idet der således ikke er tale om
initiativer, hvor det på forhånd er sikret, at de skal finde sted i områder, hvor de nye påtænkte
kvælstofnormer vil øge udledningen til grundvandet, vil det betyde, at der vil være områder i
landet, hvor drikkevandsforsyningen på sigt enten vil skulle baseres på rensning af grundvan-
det, eller der vil skulle findes andre områder, hvor der kan hentes drikkevand fra grundvandet.
Alternativt vil der skulle finde en yderligere indsats sted til at modvirke den øgede nitratudled-
ning.
Miljørapporten vurderer ikke disse aspekter. Rapporten vurderer således ikke, om de frivillige
initiativer faktisk vil blive iværksat, og heller ikke om de bliver iværksat, i de områder, hvor
der vil komme en øget udledning af nitrat til grundvandet.
Det er DNs vurdering, at miljørapporten således ikke i tilstrækkeligt omfang foretager en mil-
jøvurdering af påvirkningen af grundvandet og sikringen af den fremtidige drikkevandsforsy-
ning i Danmark.
På det grundlag kan det således heller ikke vurderes, som angivet i miljørapporten, at planen
ikke medfører negativ indvirkning på befolkningen eller nogen væsentlig indvirkning på men-
neskers sundhed uden yderligere redegørelse. Det vil således være nødvendigt, at miljørappor-
ten nærmere redegør for, om det kan vurderes, at den påtænkte ændring af de nuværende
kvælstofnormer, ikke vil medføre negativ indvirkning på befolkningen eller have nogen væ-
sentlig indvirkning på menneskers sundhed.
DN skal endvidere henvise til, at den hidtidige beskyttelse af grundvandet mod forurening har
sigtet mod, at forebygge en øget forurening af grundvandet, for at sikre både tilstrækkelig
mængde drikkevand og af sundhedsmæssig god kvalitet, samt at naturinteresserne tilgodeses.
Med den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer vil denne forebyggelsesindsats
blive tilsidesat.
Klima
Miljørapporten angiver, at der vil ske en ekstraudledning af drivhusgasser, hvis de nuværende
kvælstofnormer ændres som påtænkt. Rapporten henviser til, at landdistriktsprogrammet
2016-2018 har fokus på tiltag med blandt andet en klimaeffekt.
Den ekstra udledning af klimagasser, som den påtænkte ændring af de nuværende kvælstof-
normer vil medføre, vil kun i et vist omfang kunne imødegås af tiltag under landdistriktspro-
grammet. Det fremgår af miljørapporten.
Det betyder, at der med landdistriktsprogrammet ikke vil kunne ske en indsats til at nedbringe
landbrugets udledning af klimagasser. Det er DNs vurdering, at det ikke er i overensstemmelse
med intentionen bag landdistriktsprogrammet. Derfor bør miljørapporten redegøre for i hvilken
udstrækning landdistriktsprogrammet vil og kan blive anvendt til at imødegå en ekstraudled-
ning af drivhusgasser, hvis de nuværende kvælstofnormer ændres.
Flora, fauna og biologisk mangfoldighed
Miljørapporten konstaterer, at efter omstændighederne vil der være en væsentlig indvirkning
på den eksisterende natur. DN har noteret sig, at miljørapporten henviser til, at de fremadret-
5
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
tede initiativer vil kunne imødegå en negativ effekt på den eksisterende natur efter omstæn-
dighederne.
Med henvisning til ovenstående vedr. usikkerheden af, om de fremadrettede initiativer vil kun-
ne gennemføres, finder DN, at miljørapporten ikke i tilstrækkeligt omfang redegør for de væ-
sentlig indvirkning den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer vil medføre på
flora, fauna og biodiversitet.
Husdyrgodkendelser
Miljørapporten henviser til den kommunale sagsbehandling af husdyrgodkendelser, og at en
forøgelse af kvælstofnormerne i nødvendigt omfang skal modsvares af afværgende foranstalt-
ning.
DN skal understrege, at husdyrgodkendelsesloven fastlægger et beskyttelsesniveau med hen-
syn til kvælstofudledning til grundvand og vandmiljøet. Dette beskyttelsesniveau må forudsæt-
tes fasthold uændret, således at godkendelsespligtige husdyrbrug ikke kan godkendes med en
øget udledning af kvælstof fra husdyrgødning som følge af en ændring af de nuværende kvæl-
stofnormer.
Drikkevandsdirektivet
Miljørapporten henviser til, at drikkevandsdirektivet i Danmark er gennemført, så vandforsy-
ningen er baseret på indvinding af grundvand, som er så rent, at det kan anvendes til drikke-
vand efter en simpel vandbehandling. Med henvisning til ovenstående under overskriften
’Grundvand’ redegør miljørapporten ikke for, hvorvidt drikkevandsdirektivet fremadrettet fort-
sat vil blive gennemført i Danmark som hidtil.
DN skal i den sammenhæng henvise til, at ved den påtænkte ændring af de nuværende kvæl-
stofnormer, vil der ske en øget anvendelse af pesticider, såfremt det skal være muligt at ud-
nytte den øgede mængde tilladelige kvælstof til at øge udbytterne. Der er ikke i miljørapporten
redegjort for, hvorledes den øgede anvendelse af pesticider vil påvirke mulighederne for frem-
adrettet at anvende grundvand til drikkevand efter en simpel vandbehandling.
Vandrammedirektivet
Miljørapporten henviser til, at en forringelse af tilstand eller manglende opnåelse af miljømål
som følge af den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer vil være i strid med
vandrammedirektivet. En ændring af de nuværende kvælstofnormer må således ikke medføre,
at kvælstofbelastningen til kystvande øges, så miljømålene for kystområderne ikke kan opnås.
Det er DNs vurdering, at den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer, vil indebæ-
re, at der vil være kystvandområder, hvor det vil være usikkert, om miljømålene kan opnås.
Miljørapporten redegør ikke for hvilke kystvande, der i særlig grad vil få en øget udledning,
som kan gøre det vanskeligt at opfylde miljømålene, og i hvilken udstrækning det vil få ind-
virkning på den tidshorisont, der må påregnes for at kunne opfylde disse miljømål med henblik
på at sikre overholdelse af direktivforpligtelserne.
På det grundlag og henset til den hidtidige vandplanindsats, finder DN ikke, at miljørapporten
ikke i tilstrækkeligt omfang vurderer, hvilke kystvande, hvor der må forventes en endnu større
indsats end hidtil opgjort for at sikre målopfyldelse.
Nitratdirektivet
Miljørapporten henviser til, at nitratdirektivet forpligter medlemsstaterne og således også
Danmark til, at fastsætte afværgende foranstaltninger for at imødegå en ekstra merudledning
af kvælstof til vandmiljøet – både overfladevand og grundvand – ved en ændring af de nuvæ-
rende kvælstofnormer.
6
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
Idet miljørapporten som også nævnt i indledningen angiver, at den påtænkte ændring af de
nuværende kvælstofnormer vil medføre en øget kvælstofudledning, finder DN, at reglerne ikke
kan gennemføres uden at komme i strid med direktivforpligtelserne.
Der ses således ikke at være fastsat afværgende foranstaltninger, der vil imødegå den ekstra
merudledning, som følge af en ændring af de nuværende kvælstofnormer. DN skal i den sam-
menhæng endvidere anføre, at selvom de fremadrettede initiativer, som der redegøres for i
miljørapporten gennemføres med fuld effekt inden for den angiven tidshorisont, vil det heller
ikke være tilstrækkeligt til, at overholde nitratdirektivet, jf. at miljørapporten angiver, at selv
med disse initiativer vil det medføre en øget udledning.
DN skal endvidere henvise til at nitratdirektivet hviler på forureneren-betaler-princippet. I det
miljørapporten understreger, at planen vil indebære øgede omkostninger til kommuner og
vandforbrugere med henblik på, at beskytte grundvand og drikkevand, forlades dette princip i
dansk miljøbeskyttelse i forhold til landbrugets udledning af kvælstof. DN finder, at dette også
vil være en overtrædelse af forpligtelserne i nitratdirektivet, såvel som i de øvrige miljødirekti-
ver, der hviler på dette princip.
Habitatdirektivet
Miljørapporten henviser til EU's naturdirektiver, herunder til direktivforpligtelsen om at be-
grænse forureningen med næringsstoffer, såfremt det vurderes at udledningen af næringsstof-
fer hindrer at gunstig bevaringsstatus kan opnås eller opretholdes.
En øget udledning af kvælstof vil kunne hindre, at gunstig bevaringsstatus kan opnås eller op-
retholdes. Idet de fremadrettede initiativer, der påtænkes gennemført, ikke kan dokumenteres
med hensyn til deres effekt vil den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer være i
strid med disse direktivforpligtelser.
Miljørapporten henviser til, at der vil komme en merudledning til ca. 20 marine Natura 2000-
områder, men at der ifølge rapporten er tale om midlertidige merudledninger, hvor størstede-
len vil være på under 1 pct. merudledning.
Som også anført ovenfor kan de fremadrettede initiativer ikke lægges til grund for en vurde-
ring af merudledningen ved en ændring af de nuværende kvælstofnormer. DN skal på det
grundlag derfor påpege, at der vil blive tale om en større merudledning til de marine Natura
2000-områder end angivet i miljørapporten.
Det betyder, at der vil blive tale om en væsentlig indvirkning på Natura 2000-områderne, som
i strid med direktivforpligtelserne kan hindre at gunstig bevaringsstatus kan opnås eller opret-
holdes.
Det er DNs vurdering, at hvis de nuværende kvælstofnormer skal ændres under overholdelse
af habitatdirektivet, vil det kunne ske, når der foreligger tilstrækkelige indsatser i forhold til de
enkelte Natura 2000-områder, der imødegår den øgede kvælstofudledning som følge af en
ændring af kvælstofnormerne.
Afsluttende bemærkninger
DN finder, at en ændring af de nuværende kvælstofnormer skal udskydes, indtil der er sikker-
hed for, at der er iværksat virkemidler, der sikrer et stadigt fald i udledningen af kvælstof.
Med venlig hilsen
Lisbet Ogstrup, landbrugspolitisk seniorrådgiver
Telefon: 31 19 32 09
Mail: [email protected]
7
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0067.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 17 -- [ L 68 Miljørapport DN kommentarer marine N2000 [DOK11899793] ] --
Dato: 16. februar 2016
Skrevet af: Bo Håkansson [email protected]
DNs kommentarer til "Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødsk-
ningsnormer" i relation til marine natura 2000 områder og habitatdirektivets
artikel 6
Konklusion
Miljørapporten bygger på
forventninger
om realisering af kompenserende tiltag igennem mulig
indgåelse af aftaler med lodsejere. Der foreligger dermed ikke dokumentation for realisering af
de påtænkte kompenserende indsatser.
Indsatserne er endvidere i juridisk forstand, i forhold til habitatdirektivet, "kompenserende" og
ikke "afværgende".
Der er derfor ikke med Miljørapporten grundlag for at vedtage lovforslaget om ændrede gød-
skningsnormer, indenfor rammerne af habitatdirektivets artikel 6.3.
DN henviser til EU Kommissionens dom i sag C-521/12, jf. afsnit nedenfor.
DNs vurderinger
Som grundlag for vores konklusion ligger følgende 3 vurderinger:
1. De såkaldte "afværgeforanstaltninger" er i forhold til habitatdirektivet "kompen-
serende foranstaltninger"
Den øgede næringsstofbelastning, som følger af ændringen af gødskningsnormen, forudsættes
"modsvaret" af indsatser på andre områder. Det fremgår gennemgående af hele rapporten,
herunder disse afsnit;
"I regeringens plan indgår, at den isolerede miljøpåvirkning som følge af øget gødskning til dels imødegås af en
række modsatrettede effekter, herunder væsentligst effekten fra andre, allerede vedtagne initiativer såsom øko-
logi, vådområdeindsatser, udvikling i landbrugsarealet"
"Miljøvurderingen i forhold til natur er baseret på forudsætningen om, at effekterne af ændrede kvælstofnor-
mer i form af evt. øget udvaskning til overfladevand og grundvand, herunder til Natura 2000-områder,
vil
blive modsvaret
af afværgeforanstaltninger i forbindelse med udmøntning af ændringen".
"Mertilførslen af kvælstof til kystvande og nitrat til grundvand håndteres fra 2017 igennem igangsættelse af
frivillige
kollektive kvælstofreducerende indsatser i form af yderligere vådområder, minivådområder og skov-
rejsning. Indsatserne rettes mod de kystområder, hvor der er risiko for tilbagegang i vandmiljøet, samt hvor
der er et indsatsbehov efter 2021. Etableringen af kollektive virkemidler vil ske løbende frem mod 2021. Rege-
ringen vil søge at målrette den del af den kollektive indsats, der iværksættes allerede i 2016, på de vandområ-
der, hvor der efter modregning af baseline og MFO vil ske en mertilførsel"
Flere relevante afsnit fremgår markeret i bilag nedenfor.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0068.png
Ved at planlægge indsatser i form af vådområde-projekter, skovrejsning og spildevandsindsat-
ser m.m., er der åbenlyst tale om "kompenserende foranstaltninger", ikke "afværgeforanstalt-
ninger".
Afværgeforanstaltninger ville således være rettede mod at begrænse følgerne af tiltag inde-
holdt i den specifikke plan (her reduktion af de specifikke kvælstof-merbelastninger, som følge
af øget gødskning på en given mark).
EU Domstolen har i en sag C-521/12 ("Briels
dommen")
truffet en principiel afgørelse der in-
debærer, at "kompenserende foranstaltninger" skal anses som en del af en eventuel "fravigel-
se" under direktivets artikel 6.4.
Vi henviser her til afsnittene 28. - 34. i "Briels dommen", gengivet i bilag nedenfor. Vi vil dog
særligt fremhæve afsnittene
29
Derimod kan beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i et projekt med henblik på at kom-
pensere for de negative virkninger af det pågældende projekt på en Natura 2000-lokalitet, ikke
tages i betragtning i forbindelse med den vurdering af virkningerne af det omhandlede pro-
jekt, som er foreskrevet i den nævnte artikel 6, stk. 3.
For det andet tilsigter den effektive virkning af de i habitatdirektivets artikel 6 omhandlede
beskyttelsesforanstaltninger, således som Kommissionen med rette har anført i sine skriftlige
bemærkninger, at undgå, at den kompetente nationale myndighed ved såkaldt »afhjælpende«
foranstaltninger, der imidlertid reelt svarer til kompensationsforanstaltninger, omgår de speci-
fikke procedurer, der er foreskrevet i denne artikel, og i medfør af dennes stk. 3 meddeler til-
ladelse til projekter, der skader den pågældende lokalitets integritet.
33
Det vil sige, at anvendelse af kompenserende ("modsvarende") foranstaltninger ikke kan indgå i forbindelse
med artikel 6.3.
Det er vores vurdering, at lovforslaget som "plan" indebærer meget væsentlige negative kon-
sekvenser for natura 2000 områderne, i form af ændringerne af gødskningsnormerne. Dette
fremgår således direkte af rapporten.
Disse væsentlige negative konsekvenser søges så "modsvaret" igennem kompenserende for-
anstaltninger. Derfor må lovforslaget som en "plan" anses som en "fravigelse" af beskyttelsen.
På det foreliggende grundlag er der derfor efter DNs vurdering ikke mulighed for at vedtage
lovforslaget indenfor rammerne af habitatdirektivets artikel 6.3.
Der foreligger ikke de nødvendige vurderinger, som måtte kunne berettige en "fravigelse" i
henhold til direktivets artikel 6.4.
2. Forventninger om gennemførelse af tiltag kan ikke lægges til grund
De såkaldte "afværgeforanstaltninger"
forudsætter
indgåelse af frivillige aftaler. Før aftalerne
er indgået, er der således ikke dokumentation for, at den planlagte modsvarende indsats reali-
seres.
Der er dermed ikke garanti for at der kan gennemføres indsatser, der kompenserer for den
merbelastning med næringsstoffer, der vil følge af de ændrede gødningsnormer.
Forventninger om positive effekter af planer, der ikke er realiserede, kan imidlertid ikke læg-
ges til grund for en tilladelse efter direktivets artikel 6.3.
2
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
Vi henviser igen til Briels dommen:
32
Herudover bemærkes, at eventuelle positive virkninger af en fremtidig udvikling af et nyt ha-
bitat, hvormed det tilsigtes at kompensere for tabet af areal og kvalitet af den samme naturty-
pe på en beskyttet lokalitet, også selv om dette har en større udstrækning og er af højere kvali-
tet, i almindelighed kun vanskeligt kan forudses og under alle omstændigheder først vil vise
sig i løbet af nogle år, således som det fremgår af præmis 87 i forelæggelsesafgørelsen. De
kan derfor ikke tages i betragtning inden for rammerne af den procedure, der er foreskrevet i
denne bestemmelse [
artikel 6.3
].
Det følger således af "Briels dommen" afsnit 32, at der også i den sammenhæng savnes
hjemmel til at vedtage lovforslaget på det foreliggende grundlag.
3. Anvendelse af 1 % kriteriet
Miljørapporten angiver, at for størstedelen af de marine områder vil merbelastningen være
under 1 %.
Selvom de kompenserende (såkaldte afværge-) foranstaltninger måtte blive gennemført, kan
man ikke se bort fra en merbelastning på 1 %.
Negative effekter skal ses i sammenhæng med andre effekter, jf. direktivets artikel 6 om vur-
dering af kumulative effekter.
Sammenfatning
Det er med henvisning til disse 3 vurderinger sammenfattende DNs konklusion, at Miljørappor-
ten ikke kan danne grundlag for en vedtagelse af lovforslaget indenfor rammerne af habitatdi-
rektivets artikel 6.3, i relation til den påvirkning, som den øgede kvælstofbelastning vil inde-
bære af de marine natura 2000 områder.
Lovforslaget vil skulle anses som en fravigelse jf. direktivets artikel 6.4. Såfremt det politisk
ønskes at søge lovforslaget vedtaget som en fravigelse, vil lovforslaget skulle ledsages af den
dokumentation, som angives i denne bestemmelse.
3
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0070.png
Bilag
Briels dommen
26
Der skal således for det første henvises til, at myndigheden skal afvise at give tilladelse til en
plan eller et projekt, når der er usikkerhed om, hvorvidt der vil være virkninger, der skader
den pågældende lokalitets integritet, idet det kriterium for at give tilladelse, der er fastsat i ha-
bitatdirektivets artikel 6, stk. 3, andet punktum, integrerer forsigtighedsprincippet og gør det
muligt effektivt at forebygge, at beskyttede lokaliteters integritet skades som følge af påtænk-
te planer eller projekter. Et mindre strengt kriterium for at give tilladelse ville ikke lige så ef-
fektivt kunne sikre realiseringen af målsætningen om beskyttelse af de lokaliteter, som be-
stemmelsen vedrører (domme Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging, C-
127/02, EU:C:2004:482, præmis 57 og 58, samt Sweetman m.fl., EU:C:2013:220, præmis
41).
Vurderingen i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, må ikke medføre lakuner og skal
indeholde fuldstændige, præcise og endelige konstateringer og konklusioner, der kan fjerne
enhver rimelig videnskabelig tvivl for så vidt angår virkningerne af de arbejder, som var på-
tænkt i den pågældende beskyttede lokalitet (jf. i denne retning dom Sweetman m.fl.,
EU:C:2013:220, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis).
Anvendelsen af forsigtighedsprincippet i forbindelse med gennemførelsen af habitatdirekti-
vets artikel 6, stk. 3, kræver derfor af den kompetente nationale myndighed, at den vurderer
projektets virkninger på den omhandlede Natura 2000-lokalitet i betragtning af bevaringsmål-
sætningen for denne lokalitet og under hensyntagen til de beskyttelsesforanstaltninger, som er
integreret i det pågældende projekt, med henblik på at undgå eller reducere eventuelle skade-
lige virkninger, der direkte er forårsaget af dette, for at sikre, at det ikke skader den nævnte
lokalitets integritet.
Derimod kan beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i et projekt med henblik på at kom-
pensere for de negative virkninger af det pågældende projekt på en Natura 2000-lokalitet, ikke
tages i betragtning i forbindelse med den vurdering af virkningerne af det omhandlede pro-
jekt, som er foreskrevet i den nævnte artikel 6, stk. 3.
Dette vil imidlertid være tilfældet for så vidt angår de i hovedsagen omhandlede foranstalt-
ninger, der, i en situation, hvor den kompetente nationale myndighed faktisk har konstateret,
at A2-motorvejsprojektet sandsynligvis vil få betydelige, eventuelt varige, negative virkninger
på den beskyttede naturtype på den omhandlede Natura 2000-lokalitet, indbefatter fremtidig
udvikling af et nyt areal med denne naturtype af tilsvarende eller større udstrækning på en an-
den del af denne lokalitet, der ikke vil blive direkte påvirket af projektet.
Det må således fastslås, at disse foranstaltninger hverken tilsigter at undgå eller at reducere
de betydelige negative virkninger på denne naturtype, som direkte forårsages af A2-
motorvejsprojektet, men har til formål efterfølgende at kompensere for dets virkninger. Under
disse omstændigheder kan de ikke sikre, at projektet ikke vil skade den nævnte lokalitets inte-
gritet som omhandlet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Herudover bemærkes, at eventuelle positive virkninger af en fremtidig udvikling af et nyt
habitat, hvormed det tilsigtes at kompensere for tabet af areal og kvalitet af den samme natur-
type på en beskyttet lokalitet, også selv om dette har en større udstrækning og er af højere
kvalitet, i almindelighed kun vanskeligt kan forudses og under alle omstændigheder først vil
4
27
28
29
30
31
32
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
vise sig i løbet af nogle år, således som det fremgår af præmis 87 i forelæggelsesafgørelsen.
De kan derfor ikke tages i betragtning inden for rammerne af den procedure, der er foreskre-
vet i denne bestemmelse.
33
For det andet tilsigter den effektive virkning af de i habitatdirektivets artikel 6 omhandlede
beskyttelsesforanstaltninger, således som Kommissionen med rette har anført i sine skriftlige
bemærkninger, at undgå, at den kompetente nationale myndighed ved såkaldt »afhjælpende«
foranstaltninger, der imidlertid reelt svarer til kompensationsforanstaltninger, omgår de speci-
fikke procedurer, der er foreskrevet i denne artikel, og i medfør af dennes stk. 3 meddeler til-
ladelse til projekter, der skader den pågældende lokalitets integritet.
Det er imidlertid kun, når en plan eller et projekt trods negative konklusioner i den vurdering,
der er gennemført i overensstemmelse med det nævnte direktivs artikel 6, stk. 3, første punk-
tum, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinte-
resser, herunder af social eller økonomisk art, og fordi der ikke findes nogen alternativ løs-
ning, at medlemsstaten træffer de kompensationsforanstaltninger, der er nødvendige for at sik-
re, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes inden for rammerne af habitatdirekti-
vets artikel 6, stk. 4 (jf. domme Kommissionen mod Italien, C-304/05, EU:C:2007:532, præ-
mis 81, Solvay m.fl., C-182/10, EU:C:2012:82, præmis 72, og Sweetman m.fl.,
EU:C:2013:220, præmis 34).
I denne henseende må habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, eftersom denne bestemmelse er en
undtagelse til det i denne artikels stk. 3, andet punktum, nævnte kriterium for at meddele tilla-
delse, kun finde anvendelse, efter at virkningerne af en plan eller et projekt er blevet under-
søgt i henhold til bestemmelserne i det nævnte stk. 3 (domme Kommissionen mod Portugal,
C-239/04, EU:C:2006:665, præmis 35, og Sweetman m.fl., EU:C:2013:220, præmis 35).
Kendskab til disse virkninger i betragtning af bevaringsmålsætningen for den pågældende
lokalitet er en nødvendig forudsætning for, at nævnte artikel 6, stk. 4, kan finde anvendelse,
eftersom man i mangel heraf ikke kan vurdere forudsætningerne for at anvende denne undta-
gelsesbestemmelse. Undersøgelsen af eventuelle bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser og spørgsmålet om mindre skadelige alternativer kræver nemlig en afvej-
ning i forhold til den påtænkte plans eller det påtænkte projekts påvirkning af lokaliteten.
Endvidere skal virkningerne på lokaliteten identificeres præcist, for at eventuelle kompensati-
onsforanstaltninger kan fastlægges (dom Kommissionen mod Spanien, C-404/09,
EU:C:2011:768, præmis 109).
De kompetente nationale myndigheder kan i denne sammenhæng udstede en tilladelse i med-
før af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, for så vidt som de betingelser, der er fastsat i be-
stemmelsen, er opfyldt (jf. i denne retning dom Sweetman m.fl., EU:C:2013:220, præmis 47).
Det må i denne henseende fremhæves, at i forbindelse med anvendelsen af denne bestemmel-
se har den omstændighed, at de påtænkte foranstaltninger bliver gennemført på den omhand-
lede Natura 2000-lokalitet, ingen indflydelse på den eventuelle kvalificering som »kompensa-
tionsforanstaltninger« som omhandlet i den nævnte bestemmelse. Af de grunde, der er anført
af generaladvokaten i punkt 46 i forslaget til afgørelse, omfatter habitatdirektivets artikel 6,
stk. 4, alle kompensationsforanstaltninger, der er egnede til at beskytte den globale sammen-
hæng i Natura 2000-nettet, uanset om de bliver gennemført på den påvirkede lokalitet eller på
en anden lokalitet i dette net.
Det følger dermed af de forudgående betragtninger, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal
fortolkes således, at en plan eller et projekt, som ikke er direkte forbundet med eller nødven-
dig for forvaltningen af et område af fællesskabsbetydning, som har negative virkninger på en
5
34
35
36
37
38
39
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
naturtype, der findes på dette område, og som indbefatter foranstaltninger med henblik på ud-
vikling af et areal af tilsvarende eller større udstrækning med samme naturtype på denne loka-
litet, påvirker den nævnte lokalitets integritet. Sådanne foranstaltninger kan i givet fald kun
kvalificeres som »kompensationsforanstaltninger« som omhandlet i denne artikels stk. 4, for
så vidt som de heri fastsatte betingelser er opfyldt
6
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
BILAG
Uddrag af miljørapporten, DNs fremhævelser
1.3
Mere end 85 % af landarealet afvander til marine Natura 2000-områder, ligesom der ligger et antal
søer i Natura 2000-områder. Øget kvælstoftilførsel kan dermed medføre negativ indvirkning på
naturtyper og levesteder for visse arter på udpegningsgrundlaget i områderne.
En ændring af udledningen af kvælstof kan påvirke de fleste marine Natura 2000-områder samt
visse søer og vandafhængige naturtyper og levesteder for visse arter, ligesom næringsfattige
terrestriske naturtyper kan blive påvirket indirekte via øget udvaskning til grundvand eller via
overfladeafstrømning med højere indhold af kvælstof.
1.6
Planens indvirkning på miljøet
Miljøeffekten af planen om at udfase de reducerede gødskningsnormer skal ses i lyset af indsatserne
for at forhindre, at ændringerne af miljøreguleringen fører til en negativ indvirkning på
vandmiljøets tilstand. Med de afværgende foranstaltninger samt den kommende indførelse af en
målrettet regulering vurderes de øgede gødskningsnormer ikke at ville indebære en langsigtet
påvirkning af vandmiljøet. På kortere sigt vil der dog kunne være en indvirkning på overfladevand
og grundvand særligt i 2016, som vil blive søgt håndteret gennem anvendelse af
afværgeforanstaltninger jf. afsnit 1.1.
En udfasning af kvælstofnormreduktionen vil som indledningsvist beskrevet isoleret set bl.a.
indebære en mertilførsel af kvælstof til overfladevand og nitrat til grundvand, men denne
mertilførsel vil til dels blive imødegået af en række modsatrettede effekter fra baseline 2013-21,
MFO samt yderligere afværgende foranstaltninger. Valget af afværgeforanstaltninger kan få
betydning for, hvornår effekten slår igennem. Særligt kan der i 2016 – uden eventuelle yderligere
afværgende foranstaltninger herunder eventuelt målretning af kollektive virkemidler, jf. afsnit 1.1 –
opstå risiko for en forøget udledning af kvælstof til overfladevandmiljøet og nitrat til grundvandet.
Hertil kommer en midlertidig, øget udledning af CO2 og ammoniak
Flora, fauna og biologisk mangfoldighed
Merudledning af kvælstof som følge af normreduktionen indebærer en risiko for negativ påvirkning
af natur inden for og uden for Natura 2000-områder, og denne risiko vil blive søgt imødegået af
afværgeforanstaltningerne.
Der kan herunder i 2016 visse steder være behov for målrettede
virkemidler, mens afværgeforanstaltningerne fra 2017 mere generelt vil begrænse risikoen.
Hvad angår de marine områder vurderes det på baggrund af de beregninger, der er foretaget af evt.
påvirkning af vandområder under habitatdirektivet, at der i 2016 kan ske midlertidig merudledning
i ca. 20 Natura 2000-områder fordelt i hele landet.
Langt størstedelen af disse midlertidige
merudledninger ligger dog på et niveau under 1 % af den samlede belastning, og disse udledninger
vurderes næppe at kunne få en målbar effekt på arter eller naturtyper. I Vadehavet kan der i 2016
være en merudledning op til 2,5 %, men denne udledning forventes heller ikke at få en målbar effekt
som følge af stor vandudskiftning i området. I et enkelt område Holsteinborg Nor (del af Natura
2000-område Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø), som også bliver
belastet af bl.a. spildevand, kan merudledningen blive op til 6 %, hvilket potentielt kan have en
negativ effekt, og denne vil blive søgt modvirket gennem målrettede afværgeforanstaltninger. I den
forbindelse vil yderligere omkostningseffektive virkemidler herunder også i relation til
spildevandstilførsel kunne indgå. I bilag 1 er angivet de 2 Natura 2000-områder, hvor disse marine
områder indgår, og hvor der i 2016 kan ske merudledning på over 1 %
Det tages endvidere som forudsætning, at afværgeforanstaltninger udformes, så de ikke i sig selv
påvirker naturtyper eller arters levesteder. F.eks. forventes det, at minivådområder ikke placeres i
terrestriske naturtyper eller levesteder for arter, evt. ved at fastsætte retningslinjer for, at sådanne
afværgeforanstaltninger ikke må lokaliseres på kortlagte naturtyper eller kendte levesteder for arter
i Natura 2000-områder.
Forbuddet mod tilstandsændringer i § 3 betyder desuden, at
afværgeforanstaltninger i form af minivådområder vil kunne kræve dispensation.
Det forudsættes,
at spørgsmålet om eventuel dispensation, afklares med kommunen i forbindelse med indgåelse af
eventuel aftale om afværgeforanstaltning.
7
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
Vand
Samlet set vil planen for udfasning af normreduktionen samt de afværgende foranstaltninger i den
overvejende del af overfladevandområderne kunne gennemføres, uden at dette indebærer en
merbelastning i forhold til belastningsniveauet i udkast til vandområdeplaner 2015-21. I 2021, når
den samlede kvælstofreducerende indsats er implementeret,
forventes
det, at den samlede
belastning af vandmiljøet er reduceret. Det forventes desuden, at den eksisterende regulering
vedrørende kommunal indsatsplanlægning, som indebærer, at kommunerne som følge af en
udfasning af normreduktionen i nødvendigt omfang vil skulle justere deres indsatsplaner, vil
håndtere drikkevandsbeskyttelsen tilfredsstillende.
Planen for ændret gødskningsnorm vil således kunne medføre – såfremt der ikke bliver iværksat
tilstrækkelige afværgende foranstaltninger i 2016 – en mertilførsel af kvælstof til kystvande,
havmiljø, søer og grundvand
1.7
Miljøvurderingen i forhold til natur er baseret på forudsætningen om, at effekterne af ændrede
kvælstofnormer i form af evt. øget udvaskning til overfladevand og grundvand, herunder til Natura
2000-områder,
vil blive modsvaret
af afværgeforanstaltninger i forbindelse med udmøntning af
ændringen.
8
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0075.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 18 -- [ 2016-02-11_nlu_høringssvar om miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsno… --
Dato
Side
16. oktober 2015
1 af 10
NaturErhvervstyrelsen
Att: Peter Byrial Dalsgaard, [email protected]
Cc: [email protected]
Høring om miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer
Landbrug & Fødevarer har modtaget høringsmaterialet vedrørende miljøvurdering af plan om
ændrede gødskningsnormer. Nedenfor følger vores bemærkninger til miljøvurderingsrapporten.
Indledningsvist er vi i Landbrug & Fødevarer særdeles tilfredse med det paradigmeskifte, som
miljø- og fødevareministeren har taget initiativ til med ophævelse af undergødskningen.
Undergødskningen har været en omkostningsfuld og særdeles ineffektiv regulering, som i stigende
grad har været ødelæggende for det danske landbrugserhvervs konkurrencemuligheder.
Nedenfor følger vores overordnede kommentarer til afskaffelsen af undergødskningen til fordel for
mere omkostningseffektive virkemidler. Dernæst følger kommentarer til de beregninger som
miljørapporten bygger på, specielt at man ikke har indregnet realistiske niveauer for den øgede
mængde anvendt gødning, og at man ikke har taget højde for den kvælstoftransporttid der er fra
mark til vandmiljø. Disse to forhold er afgørende for at give et retvisende billede af udledningen af
kvælstof ved gennemførsel af Fødevare- og Landbrugspakken.
Landbrug & Fødevarer finder, at selv hvis man ser bort fra baseline, vil der være balance i
udledning af kvælstof ved at ændre reguleringen til anvendelse af mere omkostningseffektive
virkemidler. Ved indførsel af en målrettet regulering vil der yderligere være en betydelig reduktion i
udledningen af kvælstof. Ved sammenholdning af strukturudviklingen i landbrugssektoren
(indregning af baseline) vil der være yderligere en markant reduktion i udledningen af kvælstof.
Baggrund
Det noteres, at den strategiske miljøvurdering gennemføres, fordi justering af reglerne om kvælstof-
normer udgør en ændring af den gældende nitrathandlingsplan, idet den danske regel om 10 %
kvælstofnormreduktion udgør en foranstaltning i den gældende nitrathandlingsplan.
Krav om omkostningseffektive virkemidler
Af nitratdirektivet fremgår, at medlemsstaterne inden for rammerne af handlingsprogrammerne
iværksætter de supplerende eller skærpede foranstaltninger, som de anser for nødvendige med
henblik på at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra
landbruget, og at forebygge yderligere forurening af denne art. Det fremgår desuden, at ved
udvælgelsen af disse foranstaltninger skal medlemsstaterne tage hensyn til, om de er effektive og
rentable i forhold til andre mulige forebyggende foranstaltninger, jf. Art. 5.
Ud over, at det er åbenlyst meningsfuldt, ligger der altså en klar direktivforpligtigelse i forhold til at
anvende omkostningseffektive foranstaltninger. I Landbrug & Fødevarer finder vi det derfor positivt,
at man endelig vælger at skifte de eksisterende ineffektive kvælstofvirkemidler, som
undergødsknings- og randzonekrav, ud med omkostningseffektive virkemidler. Det er heri vigtigt at
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0076.png
Side 2 af 10
notere sig, at der er meget store omkostninger forbundet med at begrænse produktions-
mulighederne på inputsiden, og når man kan opnå den samme miljøeffekt ved en billigere og mere
moderne regulering, finder vi det helt naturligt, at man omlægger reguleringen til en så
omkostningseffektiv regulering som muligt. Dermed opretholder vi også overholdelse af vores
direktivforpligtigelser.
Det skal her nævnes, at omkostningsniveauet ved en normreduktion på det nuværende niveau på
20 % er estimeret til 275-640 kr./kg N (SEGES), mens omkostningerne ved minivådområder og
vådområder er estimeret til henholdsvis 21-173 kr./kg N og 31-33 kr./kg N (Virkemiddelkatalog AU,
2014). Man skal hertil lægge, at både minivådområder og vådområder er tiltag med varig virkning.
Omkostningseffektivitet
700
600
500
Kr. /kg N
400
300
200
100
0
Reduceret
kvælstofnorm
Efterafgrøde (uden Minivådområde
sædskifteændring)
Vådområde
Maks
Min
Figur 1. Omkostningseffektivitet for udvalgte virkemidler til reducering af kvælstof. For reduceret kvælstofnorm
er der taget udgangspunkt i en effekt på 3.600 tons N/1,3-2,2 mia kr. Øvrige virkemidler er refereret fra
virkemiddelrapporten (Virkemiddelkatalog AU, 2014).
Som det ses af figuren ovenfor, er der stor forskel på virkemidlernes generelle
omkostningseffektivitet. Figuren uddrager gennemsnitstal over danske bedrifter, hvor der er stor
variation bedrifterne imellem, ligesom mange bedrifter vil opnå omkostningsminimering ved et mix
af virkemidler. Det er derfor, at stor valgfrihed af virkemidler, i stedet for bundne krav, minimerer
bedrifternes omkostninger ved samme miljøeffekt. Af figuren fremgår tydeligt, at
undergødskningskravet (de reducerede kvælstofnormer) har givet anledning til uforholdsmæssigt
store udgifter for danske landbrug.
Ikke-forringelse er mere end sikret i Fødevare- og Landbrugspakken
I Landbrug & Fødevarer er vi meget beviste om værdien af et rent vandmiljø. Som
landbrugserhverv er vi afhængige af rigelige mængder rent grundvand og et rent vandmiljø i øvrigt,
hvilket i øvrigt er en forudsætning for alle dele af vores velfærdssamfund. Vi er derfor også helt
enige i, at man skal undgå forringelse og opnå god tilstand i vores vandmiljø – både grundvand og
overfladevand som det også er sikret ved Fødevare- og Landbrugspakken.
Landbrug & Fødevarer er enige i det fornuftige i, at man sikrer vandmiljøet fremadrettet, og skaber
vished for hvilke aktiviteter landmænd og øvrige aktører kan forvente sig fremadrettet. Vi finder det
ganske fornuftigt, at man sætter retning og handling for årene frem til 2021 i en politisk aftale.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0077.png
Side 3 af 10
Aftalen indeholder en beslutning om implementering af en målrettet regulering fra 2018, og at man
inden da har gennemført en større international evaluering af kvælstofindsatsen i forhold til de
konkrete kystoplande. En målrettet tilgang vil alt andet lige højne omkostningseffektiviteten
yderligere, idet man alene igangsætter foranstaltninger, hvor der er et konkret behov. Man undgår
dermed regulering, hvis omkostningerne ikke opvejes af nogen værdifuld effekt. I den internationale
evaluering forventer Landbrug & Fødevarer desuden, at man vil se nærmere på de alle forskellige
presfaktorer, der er, ud over kvælstof.
Som beskrevet ovenfor, indgår ophævelse af undergødskningen som et element i Fødevare- og
Landbrugspakken. I aftalen har man beskrevet et miljøregnskab for kvælstof til
overfladevandmiljøet, hvoraf det fremgår, at afskaffelse af undergødskningen og kompenserende
indsatser ikke alene balancerer, men også giver en betydende reduktion i mængden af udledt
kvælstof til vandmiljøet.
Udvikling ved afskaffelse
af undergødskning
Udvikling for samlet
Fødevare- og landbrugspakke
Figur 2. Udvikling i kvælstofudledning fra 1990 til 2014
(grøn graf).
Tallene er normaliseret fra 2008. Fra 2016 er
grafen fremskrevet med udviklingen ved afskaffelse af undergødskning uden kompenserende tiltag
(rød graf)
og
fremskrivning af udviklingen ved gennemførsel af Fødevare- og Landbrugspakke
(blå graf).
(SEGES 2016)
Som det fremgår af figuren ovenfor, vil der være en marginal mer-udledning, når man fremskriver
udfasning af undergødskningen sammen med strukturudvikling og øvrige relevante allerede trufne
beslutninger (baselineeffekten) uden Fødevare- og Landbrugspakkens øvrige tiltag.
Lægger man effekten af så de kompenserende tiltag til, opnås en markant reduktion i
kvælstofudledningen (blå graf). Alt i alt må man konkludere, at der ikke alene er forhindres en
forringelse af miljøtilstanden, men at der også sker en betydelig reduktion af kvælstofudledningen
som følge af Fødevare- og Landbrugspakken.
Det skal bemærkes, at der er en stor naturlig variation i kvælstofudledningen, der har svinget med
næsten 9.000 ton i de sidste tre år, selvom reguleringen ikke er ændret. Det giver derfor ikke
mening at se på kvælstofudledningen på enkeltårsniveau, men i stedet bør der ses på udviklingen
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0078.png
Side 4 af 10
over tid. Det er derudover vigtigt at vurdere, om en evt. merudledning vil være af en størrelses-
orden, der er statistisk signifikant forskellig fra årene før, og om den vil føre til en væsentlig
miljøpåvirkning, så det er tydeligt, om der er et problem ved en merudledning.
I Landbrug & Fødevarer mener vi helt overordnet, at der ikke nødvendigvis er lighedstegn mellem
kvælstofudledning og miljøpåvirkning, således at en lille merudledning automatisk svarer til en lille
miljøforringelse. Fx blev kvælstofudledningen halveret fra 1989 til nu, men vandet er ikke blevet
klarere ifølge Novana rapporten ”Marine
områder 2014”.
Grundlæggende bør det fremgå af denne
miljøvurdering, at marginale mer-udledninger ikke nødvendigvis medfører forringelser af
vandmiljøet, idet der i forvejen er stor naturlig variation på udledningen, og idet der er andre
presfaktorer end kvælstof, som er afgørende for vandets kvalitet.
Grundvandshensynet
I forbindelse med en omlægning af landbrugsreguleringen – herunder tiltag som udfasning af
undergødskningen, skal det sikres, at der ikke sker en merudvaskning til grundvandet, som
forringer grundvandets kvalitet.
Grundlæggende set er udvaskningen af nitrat er nedadgående, hvilket ses i figuren nedenfor. Den
udvikling vil fortsætte – uanset ophævelse af undergødskning.
Figur 3. Den nationale nitrattrend i dansk iltet grundvand. Tidsserier af det årlige gennemsnitlige N overskud i
landbruget er sammenstillet med nitratkoncentrationen i indtag med iltet CFC-dateret grundvand. Tidspunktet
for tiltag og forskellige miljøhandlingsplaner i Danmark.
1
1
Carl Åge Pedersen, Birgitte Hansen, Lærke Thorling, Tommy Dalgaard: Hvorfor stoppede stigningen i nitratindholdet i det
nydannede grundvand før vandmiljøplanerne blev vedtaget? (s 184). Vand & Jord - Nr. 4 - December 2014
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0079.png
Side 5 af 10
Figuren viser, at udvaskningen faldt i en periode efter 1980’erne hvor man blev markant mere
effektiv på kvælstofudnyttelsen især fra husdyrgødning. Og det er vandet fra den periode vi
indvinder i dag. Mere end 99 % af det vand vi indvinder i dag (som altså er dannet for 20-50 år
siden) overholder grænseværdien for drikkevand mht nitrat (GEUS 2015). Siden 1990’erne er man
blevet endnu bedre til at udnytte kvælstof effektivt i marken.
Det er vigtigt at understrege, at figuren viser nitrat i det iltede grundvand. I det reducerede
grundvand vil nitrat som hovedregel omdannes og forsvinde. Kravet om undergødskning blev
indført i 1999 og efterfølgende justeret yderligere, og der er ikke data fra denne periode. Det er
derfor ikke kravet om undergødskning, som generelt set har bragt udviklingen i grundvandets
kvalitet på rette kurs – det skete nemlig langt inden, at dette krav blev iværksat. Det, som har været
afgørende for denne positive tendens, har været en væsentlig bedre udnyttelse af
husdyrgødningen, som har været resultatet af en adfærdsændring: væk fra efterårsudbringning og
hen til en langt mere målrettet og bevidst udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødning. Og
denne adfærdsændring startede længe før vandmiljøplanerne. Hverken Fødevare- og
Landbrugspakken eller andre forhold vil medfører, at denne indsats bliver svækket.
Landbrug & Fødevarer noterer endvidere, at man fra politisk side agter at indfører en forpagtnings-
eller licitationsordning, hvorfra der skal etableres arealer med efterafgrøder, der sikrer en eventuelt
merudvaskning til grundvandet, såfremt en sådan merudvaskning alligevel skønnes stedvis at
kunne inducere for høje indhold af nitrat i drikkevandet.
Der vil ud over dette ikke være et særligt behov for en ekstraordinær indsats i forhold til
grundvandet på baggrund af Fødevare- og Landbrugspakken.
Beregningerne vedr. udledning af kvælstof
Landbrug & Fødevarer har gennemgået beregningsgrundlaget, som Miljø- og Fødevareministeriet
har brugt til opgørelse af udledningen af kvælstof ved ophævelse af undergødskningen.
Vi har nedenfor anført følgende væsentlige punkter, som bør afspejles i den endelige miljørapport.
Antagelse om at kvælstofforbruget stiger med 92.000 tons er for høj.
N-les4 beregninger med en femtedel marginaludvaskning er for høj
Forsinkelse i udvaskningen fra rodzonen og videre til kysterne er ikke inddraget
Antagelse om kvælstofforbruget stiger med 92.000 tons
Miljørapporten bygger på en antaget stigning i kvælstofforbruget på 92.000 ton. Dette estimat
bygger på, at alle landbrug, bortset fra økologer, vil udnytte hele den ekstra kvælstofkvote. Der er
imidlertid nogle ikke økologiske landbrug, der af forskellige årsager ikke anvender hele kvoten i
dag. Det vil de heller ikke gøre i fremtiden, og andelen af disse brug vil stige, når kvoten stiger. Ved
optimal gødskning vil halvdelen af bedrifterne fortsat have en for lav kvote, og resten en for høj
kvote. Bedrifter med for lav kvote har ikke adgang til at anvende mere kvælstof end kvoten.
Ejendomme med for høj kvote vil derimod undlade at udnytte hele kvoten. Det er ikke umiddelbart
data til at forudsige den præcise stigning, men en stigning på 92.000 ton er den absolut maksimale
stigning, og må betegnes som en teoretisk mulig opnåelig størrelse givet at alle bedrifter er
konventionelle og udnytter hele deres kvote, selvom det ikke ville være økonomisk optimalt for alle.
SEGES vurderer, at stigningen vil være i niveauet 70.000 ton, men det kan vise sig at være i
overkanten.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0080.png
Side 6 af 10
SEGES beregner derfor, at den samlede stigning i udledningen vil blive 3.400 tons N. Dette bygger
på N-les4 beregninger med en marginaludvaskning på 18 pct., som efter SEGES opfattelse er sat
for høj. Det bygger ligeledes på en retentionsprocent på 71 pct. i gennemsnit. En mindre del af
merudledningen er ikke slået igennem efter 5 år.
Forsinkelse i udvaskningen fra rodzonen og videre til kysterne er ikke inddraget
I forbindelse med afskaffelse af undergødskningskravet kan merudvaskningen af kvælstof
estimeres på baggrund af beregninger af udvaskningen fra rodzonen med udvaskningsmodellen N-
les4. SEGES har gennemført beregninger, hvor merudvaskningen fra rodzonen er beregnet ved at
øge tilførslen af kvælstof med 25 pct. i forhold til kvælstofnormerne for 2015. Beregningerne er
foretaget ud fra den nuværende arealfordeling, areal med efterafgrøder mv., og viser, at N-les4
efter 5 år med en mertilførsel af kvælstof giver en merudvaskning i niveauet 18 pct. af mertilførslen
af kvælstof. Det første år er merudvaskningen kun 7-9 pct. af mertilførslen af kvælstof, hvorefter
merudvaskningen ifølge modellen gradvist stiger til ca. 18 pct. af mertilførslen af kvælstof i løbet af
5 år. Den gradvise stigning skyldes, at kvælstofniveauet 5 år tilbage indgår i modellen. Det er først
efter 5 år, at udvaskningsberegningen ikke er påvirket af den nuværende undergødskning, og
jordens organiske kvælstofpuljer samler sig omkring en ny ligevægtssituation. Beregningerne i
miljørapporten bør afspejle disse forhold.
Transporttiden for nitrat, fra det tidspunkt hvor det udvaskes fra rodzonen og til det når vandmiljøet,
afhænger af transportvejen. Transporten går hurtigt i dræn og langsommere ved grundvands-
strømning. GEUS har i forbindelse med de oplandsmodelberegninger, der er foretaget ved
udarbejdelsen af kvælstofretentionskortet, beregnet transporttiderne for det iltede grundvand fra det
forlader rodzonen til det når et vandløb (Højberg, 2015). Det er det iltede grundvand, der
transporterer det nitrat, der ender med at blive udledt til vandmiljøet. GEUS har beregnet
transporttiderne for en række percentiler, hvilket man bør have med i miljøvurderingen.
Samlet opgørelse vedr. kvælstofudledning
SEGES er af den opfattelse, at stigningen i udledningen i begyndelsen af perioden er overvurderet i
miljørapporten. Af tabellen nedenfor fremgår det, at Miljø- og Fødevareministeriet allerede i 2016
beregner en stigning i udledningen på 2.741 ton som følge af normstigningen, dvs. 58 pct. af den
samlede udledning. SEGES har overfor argumenteret for, at udledningen første år efter afskaffelse
af undergødskningen alene er på ca. 34 pct., når både forsinkelsen i udvaskningen i rodzonen (N-
les4) og forsinkelsen i transport fra rodzone til kystvandene inddrages. Dette bud er endog
konservativt sat, idet SEGES finder, at N-les4 regner med for høj marginaludvaskning og idet den
forøgede tildeling af kvælstof er estimeret højt.
Tabel 1. Forøget kvælstofmængde ved ophævelse af undergødskning og beregnet merudledning
Udledningsperiode
2016/17 2017/18 2018/19 2019/20 2020/21
Ton kvælstof pr. år
70.000
70.000
70.000
92.000
1.662
4.206
92.000
2.244
4.348
92.000
2.865
4.490
Forøget tildeling af kvælstof,
SEGES
Forøget tildeling af kvælstof
MFVM
Merudledning, SEGES
Merudledning, MFVM
46.666
?
823
2.741
70.000
92.000
3.439
4.632
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0081.png
Side 7 af 10
Landbrug & Fødevarer finder, at specielt forhold omkring mængden af forøget tildelt kvælstof og
transporttiden af kvælstof fra mark til vandmiljø er helt afgørende for et retvisende billede af
udledningen af kvælstof ved ophævelse af undergødskningskravet. Landbrug & Fødevarer vil på
det kraftigste opfordre til at disse forhold inddrages i den endelige miljørapport.
Såfremt mængden af forøget tildelt kvælstof nuanceres til det praktisk realisable niveau og man
indregner den naturgivne forsinkelse i transporttider, som gjort i tabellen ovenfor, vil
udvaskningsbilledet forskydes således, at nettoeffekten
før baseline
er som afbilledet i grafen
nedenfor (figur 4).
8.000
6.000
4.000
2.000
-
2016
-2.000
-4.000
-6.000
-8.000
Figur 4. Sum af lempelser (ophævelse af krav om randzoner, reduceret kvælstofnormer, forbud mod
jordbearbejdning, vækstplan for akvakultur) og sum af indsatser (forpagtningsordning, miljøfokusområder,
kollektive indsatser og målrettet regulering) med anvendelse af tal fra Fødevare- og Landbrugspakken, dog er
ophævelse af reduceret kvælstofnormer justeret med værdier fra Tabel 1, hvor der er taget hensyn til et
realistisk niveau for øget kvælstoftilførsel og taget højde for transporttid af kvælstof fra mark til vandmiljø (se
bilag 1, Tabel 3).
Sum af lempelser
2017
2018
2019
2020
2021
Sum af indsatser
Som det ses af figuren ovenfor, er der balance mellem merudledningen af kvælstof fra de samlede
lempelser (Ophævelse af krav om randzoner, reduceret kvælstofnormer, forbud mod
jordbearbejdning, vækstplan for akvakultur), og de samlede kompenserende foranstaltninger før
baseline. Til sammenligning vises grafen for de samme poster, men hvor der ikke er taget hensyn
til et realistisk niveau for øget kvælstoftilførsel og heller ikke taget højde for transporttid af kvælstof
fra mark til vandmiljø. I dette tilfælde opnås en ubalance i de første år.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0082.png
Side 8 af 10
8.000
6.000
4.000
2.000
-
2016
-2.000
-4.000
-6.000
-8.000
Figur 5. Sum af lempelser (ophævelse af krav om randzoner, reduceret kvælstofnormer, forbud mod
jordbearbejdning, vækstplan for akvakultur) og sum af indsatser (forpagtningsordning, miljøfokusområder,
kollektive indsatser og målrettet regulering) med anvendelse af tal fra Fødevare- og Landbrugspakken (se bilag
1, Tabel 2).
Sum af lempelser
2017
2018
2019
2020
2021
Sum af indsatser
I begge grafer opnås en netto reduceret kvælstofudledning ved implementering af målrettet
regulering.
Indregner man dernæst baselineeffekter (effekten af strukturudviklingen i landbrugssektoren på
baggrund af udvikling og allerede trufne beslutninger), som er normal praksis, fås en reduceret
kvælstofudledning i begge scenarier, hvilket er vist i grafen nedenfor (figur 6).
0
2016
-1000
-2000
-3000
-4000
-5000
-6000
-7000
-8000
Figur 6. Reduceret kvælstofudledning (tons N) som beregnet i Fødevare- og landbrugspakken (rød graf)
sammenholdt med en justeret beregning, hvor der er taget hensyn til et realistisk niveau for øget
kvælstoftilførsel og taget højde for transporttid af kvælstof fra mark til vandmiljø (se bilag 1).
2017
2018
2019
2020
2021
Koor. Gødning og
transporttid
Fødevare- og
Landbrugspakke
I Landbrug & Fødevarer noterer vi os, at til trods for, at man ikke tager hensyn til et realistisk niveau
for øget kvælstoftilførsel der tager højde for en forsinket transporttid af kvælstof fra mark til
vandmiljø, vil den samlede Fødevare- og Landbrugspakke, sammenholdt med den naturlige
strukturudvikling, give anledning til en reduceret kvælstofudvikling. Selv hvis man se bort fra
strukturudviklingen, vil der være balance ved at ændre reguleringen til anvendelse af mere
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0083.png
Side 9 af 10
omkostningseffektive virkemidler i de første tre år og dernæst vil der være en reduceret
kvælstofudledning.
Særligt vedrørende ammoniakfordampning
Det anføres i miljørapporten, at øgede kvælstofnormer vil føre til en øget kvælstofudskillelse i
husdyrgødning. Dette vil efter SEGES opfattelse være helt marginalt og ikke dokumenteret. Ved
fodring af svin vil det øgede proteinindhold i korn blive fuldt udnyttet, fordi foderrationen vil blive helt
afbalanceret af tilsætning af syntetiske aminosyrer. Også ved kvægfodring vil det ekstra
proteinindhold blive fuldt udnyttet og substituere indkøbt protein.
Beregningen af stigningen i ammoniakfordampning på 2.700 ton, på grund af øget tilførsel af
handelsgødning er for højt. For det første er beregningen baseret på en stigning i
handelsgødningsforbruget på 92.000 ton og for det andet en emissionsfaktor på 3 pct. SEGES
vurderer, at stigningen i ammoniakfordampningen maksimalt vil være 1.400 ton baseret på et
merforbrug af handelsgødning på 70.000 ton og en emissionsfaktor på 2 pct., idet størstedelen af
handelsgødningsforbruget sker i form af ammoniumnitrat, hvor ammoniakfordampningen er lav.
Det bør også omtales, at det alene har marginal betydning, at højere normer kan føre til mindre
nedfældning og forsuring. Den nuværende nedfældning og forsuring sker næsten udelukkende på
arealer, hvor det er påbudt i lovgivningen.
Særligt vedrørende CO2 udledning
I rapporten er angivet, at den ekstra kvælstoftilførsel vil betyde en merudledning af 348.500 tons
CO2-ækvivalenter. I denne beregning er ikke indregnet CO2 bindingen af den ekstra produktion.
Det ekstra tilførsel af kvælstof forventes at forøge produktionen med 0,6 ton tørstof pr. ha på godt 2
millioner ha. Dette giver en kulstofbinding på ca. 1,7 mill. Ton, hvilket er langt større end den
beregnede merudledning.
Det er muligt, at beregningerne i rapporten følger den officielle beregningsmetode for opgørelse af
emission af klimagasser på nationalt niveau, men ikke desto mindre er det nødvendigt at se
opgørelsen i et globalt perspektiv. Og gøres dette, vil kulstofbindingen i afgrøden skulle regnes ind.
Ligeledes mangler rapporten at beskrive det forhold, at højere udbytter i Danmark vil frigøre arealer
til produktion af bl.a. soja i andre lande. Denne effekt (”indirect landuse effect”) bør som minimum
beskrives i den endelige miljørapport.
Med venlig hilsen
Nikolaj Ludvigsen
Chefkonsulent
Vand & Natur
D +45 3339 4458
M +45 5118 3318
E [email protected]
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0084.png
Side 10 af 10
Bilag 1
Tabel 2. Miljøregnskab fra Fødevare- og Landbrugspakken.
Kvælstof (i tons)
Randzoner
Kvælstofnormer
Forbud mod jordbearbejdning
Vækstplan for akvakultur
Sum af lempelser
Forpagtningsordning
Miljøfokusområder
Kollektive indsatser(samlet)
Målrettet regulering
Sum af indsatser
Difference
Baselineeffekt
Ændring i tilførsel
2016
728
2.741
51
-
3.520
(x)
1.197
382
-
1.579
1.941
2.467
-526
2017
728
4.206
51
-
4.985
818
867
843
-
2.528
2.457
3.084
-627
2018
728
4.348
51
143
5.270
693
867
1.451
-
3.011
2.259
3.701
-1.442
2019
728
4.490
51
263
5.532
-
867
2.059
1.267
4.193
1.339
4.317
-2.978
2020
728
4.632
51
363
5.774
-
867
2.668
2.533
6.068
-294
4.934
-5.228
2021
728
4.726
51
423
5.928
-
867
2.907
3.800
7.574
-1.646
5.551
-7.197
Tabel 3. Miljøregnskab fra Fødevare- og Landbrugspakken, hvor ”Kvælstofnormer” er korrigeret med
værdier fra Tabel 1 udført af SEGES (i kursiv), hvor der er taget hensyn til et realistisk niveau for øget
kvælstoftilførsel og taget højde for transporttid af kvælstof fra mark til vandmiljø, jf. Tabel 1.
Kvælstof (i tons)
Randzoner
Kvælstofnormer
Forbud mod jordbearbejdning
Vækstplan for akvakultur
Sum af lempelser
Forpagtningsordning
Miljøfokusområder
Kollektive indsatser(samlet)
Målrettet regulering
Sum af indsatser
Difference
Baselineeffekt
Ændring i tilførsel
2016
728
823
51
-
1.602
(x)
1.197
382
-
1.579
23
2.467
-2.444
2017
728
1.662
51
-
2.441
818
867
843
-
2.528
-87
3.084
-3.171
2018
728
2.244
51
143
3.166
693
867
1.451
-
3.011
155
3.701
-3.546
2019
728
2.865
51
263
3.907
-
867
2.059
1.267
4.193
-286
4.317
-4.603
2020
728
2.865
51
363
4.581
-
867
2.668
2.533
6.068
-1.487
4.934
-6.421
2021
728
4.726
51
423
5.928
-
867
2.907
3.800
7.574
-1.646
5.551
-7.197
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0085.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 19 -- [ 15-4112-000010 [DOK11901718] ] --
Til NaturErhvervstyrelsen
16. februar 2016.
Høringssvar vedrørende miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer.
Sagsnr. 15-4112-000010.
Naturbeskyttelse.dk finder ikke, at de afværgeforanstaltninger som er beskrevet i miljøvurderingen,
vil være tilstrækkelige til at beskyttede de naturbeskyttede §3 arealer, samt andre arealer omfatte af
national og international beskyttelse. Det videnskabelige udgangspunkt viser, at der fortsat er behov
for en væsentlig reduktion af næringsstoftabet til land- og vandbaseret natur. Øget gødskning vil
overordnet trække i en for naturen negativ retning, hvilket vil kunne forværre den ugunstige
bevaringsstatus 90 % af vores naturområder og 39 % af vores arterne desværre er i. Derfor er øget
gødskning kun en mulighed, hvis gødskningen som minimum ikke øger belastningen af den
eksisterende natur. Dette finder vi kun er muligt, hvis gødskning og markdrift ophøre tættest på
naturen.
På den baggrund foreslås en model, hvor øget gødskning på bedrift- og markniveau kun må finde
sted, hvis der samtidig tages jord ud af drift, med udgangspunkt i den beskyttede natur på den
enkelte ejendommen. Og hvor der ikke er beskytte natur, op til skov eller natuarealer.
Forslag til hvordan øget gødskning kan ske, samtidig med at der tages hensyn til naturen.
Forslaget her giver mulighed for at kunne gødske mere på bedriftsniveau, med lav risiko for, at
forurening af naturen øges.
Eksempel på hvordan fordelingen mellen udtagning og øget gødskning kunne se ud.
Eksempel: Mark 20 hektar.
Landmanden har en mark på 20 ha, som svinger i kvalitet. Nogle dele er våde og andre tørre og
sandede, de giver et dårligt udbytte. Dele af marken ligger op til beskyttet natur. Landmanden kunne
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0086.png
godt tænke sig at bruge noget mere gødning på noget af marken, men er begrænset af den øvre
grænse for tildeling. Så nu dyrker han det hele med samme gødningstildeling, nogle dele med tab og
andre med overskud. Landmanden vil gerne slippe for at dyrke de dele, som giver tab, men kun hvis
han kan bruge kvoten fra de dele på resten af marken, og det ikke påvirker antallet af dyreenheder.
Med forslaget bliver det muligt at øge gødskningen med op til 20 %, hvis der samtidig tages jord ud af
drift op til den beskyttede natur. Landmanden benytter muligheden, og på de næste markplaner
markerer han de områder, som udtages, og gødningskvoterne fra disse flyttes til den resterende del
af marken. Det ene område på 3 ha ligger ned til en eng og å, som ofte er våd, og det kan være svært
at få høsten i hus, fordi afgrøden står dårligt, da jorden er for våd. Det andet på 1 ha ligger op til et
overdrev på en bakketop, som er meget tørt og sandet. Afgrøden står tynd, og ofte slår den helt fejl.
Landmanden har vurderet følgende:
1.
2.
3.
4.
I den våde del er der ofte risiko for at sidde fast, og flere gange er det ikke lykkedes at få
høstet inden efteråret.
Den tørre del er rent tab, da den ofte rammes af sandflugt, og afgrøden tørrer ud.
Ved ikke at dyrke de dele spares der slid på maskiner og brændstof.
Kunstgødning og udbringning af gylle kan flyttes til de resterende 16 ha. Udgiften til og
mængden af pesticider reduceres også.
Sammenfattet spares der arbejdstid, og udgiften til at dyrke 4 ha dårlig jord ophører, men uden at det
påvirker, hvor mange dyr der må være på ejendommen, og der kan modtages det samme i
hektarstøtte. Landmanden vurderer altså, at det driftsmæssigt og økonomisk er et aktiv.
Landmanden vælger selv om han vil fortsætte med de nuværende normere, eller benytte muligheden
for at udtage og gødske mere på nogle arealer, og hvor mange procent jord han udtager. 5 % ud af
drift, 5% øget gødskning op til loftet på 20 %.
Fordele for samfundet: Gødskningen kan øges, samtidig med, at der bliver mere plads til naturen, og
markdriften flyttes længere væk fra de arealer, hvor næringsstofferne kan gøre skade. De dårligste
jorde taber mest gødning, da afgrøderne ikke kan udnytte den tildelte gødning når de ikke vokser
optimalt. Brugen af pesticider reduceres nationalt. Sekundært, vil der ske en Co2-opsparing i de
udtagne jorde, samt et mindre forbrug af brændstof.
Følgende supplerende tiltag kan overvejes: Vælger landmanden at have græssende dyr på det
udtagne areal, gives der et tillæg på eks. 500 kr pr. hektar, udover hektarstøtten. Udtagningen kan
også forbedre økonomien i afgræsning, da det bliver muligt at have dyr på større sammenhængende
arealer.
Med venlig hilsen
Peder Størup
NATURBESKYTTELSE.DK
Kystvejen 59 4. th
8000 Aarhus C
tlf 40534445
[email protected]
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0088.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 20 -- [ Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til miljøvurdering af Landbrugspakken … --
Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
att.: Peter Byrial Dalsgaard
Sendt elektronisk til:
[email protected].
& [email protected]
Vingsted, den 16. februar 2016.
Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til miljøvurdering af plan om ændrede
gødskningsnormer Sagsnr. 15-4112-000010
Indledningsvis vil vi bemærke at høringsfristen ved udsendelse af høringsbrev er fastsat til den 17.
februar 2016. Men det var ikke alle materieler der blev udsendt ved høringsperiodens start. I hø-
ringsmaterialet indgår ”Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer”, som er
baseret på en teknisk rapport fra Aarhus Universitets Nationalt Center Miljø og Energi ”Revurde-
ring af Baseline”.
Miljørapporten blev offentliggjort den 8. januar 2016, hvilket er mere end to uger inde i høringsfa-
sen. Dette finder vi kritisabelt ligesom det forhold at SEGES under Landbrug og Fødevarer, fik mu-
lighed for at se og kommentere på høringsmaterialet før alle andre. Vi finder det bekymrende, og
mod normale høringsprincipper at enkelte høringsberettigede får en sådan fortrinsstilling.
Landbrugspakken vil i perioden 2016-21 medføre negative påvirkninger af natur- og miljø
samt være i strid med flere EU-Direktiver
Danmarks Sportsfiskerforbund er ikke i tvivl om at Landbrugspakken vil påvirke Danmarks vand-
miljø negativt. Vi bygger primært denne vurdering på mange ekspert vurderinger og udsagn samt
egen viden på området. I miljørapporten fremgår det, uagtet den er svært læselig og med et ret
svært forståeligt talmateriale, at der vil være en negativ påvirkning i de første år, men en positiv
effekt i slutningen af 2021.
DSF er uenig i denne vurdering. Vi mener faktisk der vil være en negativ påvirkning i hele perioden
2016-21, samt betydelig usikkerhed på de indsatser, der skal opveje de negative natur- og miljøef-
fekter
Som anbefalet fra Natur- og Landbrugskommissionen i 2013 ser vi også store perspektiver i den
målrettede regulering af Danmarks landbrug. Vi vil dog præcisere at Kommissionens anbefalinger
skal ses som en samlet pakke der både skulle tilgodese natur og landbrug. Dette fremgår også af
forordet til rapporten, hvor formanden skriver:
Kommissionens samlede anbefalinger sikrer en ba-
lance mellem hensyn til erhverv, vækst, miljø, klima og natur. Og derfor opfordrer vi til, at anbe-
falingerne vurderes og anvendes samlet.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0089.png
Da Landbrugspakken ”plukker” i anbefalingerne og alene i de anbefalinger, der tilgodeser land-
brugsinteresser lider naturen nødvendigvis skade, da de samlede anbefalinger skulle tilgodese na-
tur- og landbrugsinteresser.
Uenige med miljørapportens konklusioner
Vi er uenige miljørapportens konklusioner og af den overbevisning, som også forskere udtrykker,
så vil ”Pakken” medføre en merbelastning af søer, fjorde og kystvande i hele perioden frem til
2021. Det kan undre at rapporten ikke har vurderet på den forøgede fosforpåvirkning, som jo må
være en naturlig konsekvens af en øget brug af natur- og kunstgødning. Et øget fosfor- og kvælstof-
bidrag fra marker og fra en 4 dobling af produktionen i akvakulturen vil øge udvaskningen og be-
tyde en uhensigtsmæssig større vækst af alger og dermed en forøget risiko for forringelser i miljø-
tilstanden i vore søer, fjorde, langs kysterne samt i havet. Søer, fjorde og kystvandene er omfattet
af vandrammedirektivet og dermed vandområdeplanerne, mens de åbne havområder blandt andet
er beskyttet i med havstrategidirektivet.
De forringelser som Pakken medfører er i klar strid med Vandrammedirektivets bestemmelser om
at de enkelte lande skal sikre vandmiljøet mod forringelser. Men vi vurderer desuden at andre di-
rektiver vil blive overtrådt med initiativerne i pakken.
En speciel bekymring for 4 initiativer
Danmarks Sportsfiskerforbund er specielt bekymret for 4 af de initiativer der indgår i pakken. Det
er ophævelse af kravet om randzoner, lempelse af gødningsforbud på § 3 arealer (der ofte er sår-
bare og nitratfølsomme arealer tæt på vandløb og søer), udfasning af de reducerede kvælstofnor-
mer samt voldsom vækst i akvakulturproduktionen, herunder beslutningen om at meddele flere
tilladelser til yderligere havbrug (en produktion uden nogen former for spildevandsrensning).
De lovpligtige randzoner, som beskyttede vandløb og åer, er blevet fjernet den 23. januar i år, og
de var meldt ind som en indsats i den første generation af vandplaner, som stadig er gældende.
Randzonerne er desuden meldt ind som en del af Danmarks opfyldelse af EU's direktiv for bære-
dygtig pesticidanvendelse, fordi de beskyttede vandløbene mod sprøjtegift. Da randzonerne ikke
længere er lovpligtige, så kan Danmark også blive udfordret på opfyldelse af dette direktiv.
En øget udledning af næringsstoffer til vandmiljøet kan udgøre en trussel mod arter omfattet af
EU's habitatdirektiv. Det er konkluderet i Miljørapporten at der vil ske en større udledning til Na-
tura 2000 områderne. Rapporten konkluderer at påvirkningerne er minimale.
De indsatser for natur og miljø der skal opveje Pakkens negative påvirkninger har primært ophæng
på frivillige aftaler. Vi mener vi at der er en meget stor usikkerhed om de påtænkte afværgeforan-
staltninger vil blive gennemført i det åbenlyse store nødvendige omfang, hvilket tidligere indsatser
også dokumenterer.
En ny vækstplan for dansk akvakulturproduktion er et af de elementer i landbrugspakken, der vil
medføre store miljømæssige problemer og hvor der i miljøvurdering er en del uklarheder.
Ifølge aftalen får havbrug tildelt en yderlige kvælstofudledning på 843 tons, mens ferskvandsdam-
brug får tildelt en yderligere kvælstofudledning på 380 tons. Altså en samlet merudledning på
1.223 tons kvælstof direkte i vandmiljøet. Dertil kommer miljøproblemerne i forhold til fosfor, me-
dicin og hjælpestoffer samt store mængder slam omkring havbrug. Forhold som slet ikke er nævnt i
vurderingen. Hvor og hvordan det såkaldte miljømæssige råderum for denne merudledning skal
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0090.png
findes, fortoner sig i det uvisse. Men hvis det eksempelvis skulle kompenseres med vådområdeind-
satser, så kan skatteyderne se frem til en regning på 1,2 milliarder kroner. Og vi skal altså ikke læn-
gere tilbage end til november 2015, hvor Miljøstyrelsen måtte stille fire ansøgninger om miljøgod-
kendelser af nye havbrug i bero, fordi Naturstyrelsen vurderede, at der ikke var miljømæssigt råde-
rum til merudledning af kvælstof og fosfor i forhold til vandplanerne og i forhold til havstrategidi-
rektivet. Men uagtet dette er et flertal i folketinget nu ved at vedtage en Fødevarepakke med en
voldsom vækst i akvakulturproduktionen.
Ifølge Dansk Akvakultur indebærer aftalen, at havbrugsproduktionen kan øges med 35.000 tons,
mens produktionen i ferskvandsdambrug kan øges med 15.000 tons, hvoraf 10.000 tons er produk-
tion af sættefisk til havbrug. For havbrug vil der være tale om mere end en firedobling af den nu-
værende produktion. Det er simpelthen helt ude af trit med såvel hensyn til vandmiljø som med
hensyn til en lang række andre samfundsmæssige hensyn og interesser.
En lille merudledning kan være i strid med flere EU-Direktiver
Danmarks Sportsfiskerforbund vurdere at selv en ganske lille merudledning af næringsstoffer kan
være i strid med Vandrammedirektivet. Vi vil henlede til en EU-dom C-461/13, hvor EU-Domstolen
fandt, at de miljømål, som medlemsstaterne fastsætter i medfør af vandrammedirektivet, er bin-
dende for medlemsstaterne også når projekter som f.eks. Landbrugspakken skal godkendes eller
afvises. Medlemsstaterne må ikke give tilladelse til projekter, der forringer tilstanden af et vand-
område. Vedrørende begrebet "forringelse af tilstanden", som ikke er defineret i vandrammedirek-
tivet, fandt EU-Domstolen i ovenfornævnte afgørelse, hvis det pågældende kvalitetselement som
omhandlet i bilaget allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette ele-
ment imidlertid en »forringelse af tilstanden« for et overfladevandområde i den forstand, hvori
dette udtryk er anvendt i artikel 4. Ved vurderingen af forringelsen ses udelukkende på kriterierne i
vandrammedirektivets bilag V som er biologiske, Hydro morfologiske og fysisk-kemiske kriterier.
Økonomiske kriterier inddrages ikke i dommen.
Da en lang række danske søer og fjordområder i gældende vandplaner har en nuværende økologisk
tilstand svarende til dårlig eller ringe, er dette naturligvis ikke i trit med miljøvurderingen.
I Miljøvurderingen konkluderes følgende omkring en øget udledning af kvælstof:
En ændring af udledningen af kvælstof kan påvirke de fleste marine Natura 2000-områder samt
visse søer og vandafhængige naturtyper og levesteder for visse arter, ligesom næringsfattige ter-
restriske naturtyper kan blive påvirket indirekte via øget udvaskning til grundvand eller via over-
fladeafstrømning med højere indhold af kvælstof. Det er ikke på det foreliggende grundlag været
muligt mere præcist at vurdere omfanget af behovet for afværgeforanstaltninger, men det er
forudsat, at afværgeforanstaltningerne vil imødegå evt. effekter af naturtyper og levesteder for
arter i overensstemmelse med naturdirektiverne og at afværgeforanstaltninger udformes, så de
ikke har effekter på Natura 2000-områders udpegningsgrundlag.
Uanset gode intentioner om efterfølgende afværgeforanstaltninger der ”udformes” så der ikke er
negative påvirkning på Natura 2000 områders udpegningsgrundlag, mener vi at en øget udledning
er i strid med habitat- og vandrammedirektivet, hvilket vi mener underbygges i ovennævnte dom
fra EU-Domstolen.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0091.png
Desuden er forsigtighedsprincippet anvendt i fornødent omfang som foreskrevet i vejledning til
EU-Direktiverne og som desuden er præciseret i afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet NMK-10-
00361 og NMK-34-00074.
Fra afgørelsen:
Om anvendelsen af forsigtighedsprincippet fremgår af Habitatvejledningen bl.a., at princippet
indebærer, at hvis der er videnskabelig tvivl om skadevirkninger, dvs. at skade ikke kan udeluk-
kes, skal denne tvivl komme Natura 2000-området til gode. Hensynet til de udpegede områder
skal vægtes højest. Videre fremgår, at forsigtighedsprincippet f.eks. anvendes i tilfælde, hvor vi-
denskabelige oplysninger er ufuldstændige, foreløbige eller usikre samt i tilfælde, hvor en forelø-
big videnskabelig vurdering viser, at der er risiko for eventuelle skadelige indvirkninger på arter
eller naturtyper.
Til høringsmaterialet er til miljøvurderingen medsendt et Bilag 1A, hvoraf det fremgår at en øget
næringsstoftilførsel kan have en potentiel negativ effekt på bevaringsmålsætningerne i flere Na-
tura 2000 områder for flere arter og naturtyper, hvilket vi mener burde have medført en konse-
kvensvurdering.
Vedtagelse af Landbrugspakken i den nuværende form er klart i modstrid med flere EU-
Direktiver – ingen klimaændring medtaget og meget store usikkerheder i grunddata
Med henvisning til ovenstående mener vi at hele grundlaget for at vedtage Landbrugspakken ikke
er foreneligt med Danmarks forpligtigelser i forhold til flere EU-Direktiver.
De beregningerne der skal legitimere Landbrugspakken bygger ikke på et sikkert fagligt grundlag,
og derfor finder vi at tolkninger af det videnskabelige input til retfærdiggørelse af Pakken samt den
proces der ligger forud for en eventuel vedtagelse, er meget kritisabel.
Der er foretaget en revurdering af baseline, hvor de videnskabelige forfattere selv gør opmærksom
på en udgivelse med meget store usikkerheder, som endda ikke er forsøgt kvantificeret. Efterføl-
gende har flere endda givet udtryk for at de ikke kan genkende data.
Vi vil citere fra REVURDERING AF BASELINE, Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi 2016. Fremhævelse af passager er forhold, der efter Danmarks Sportsfiskerforbund øger de
ikke beregnede usikkerheder.
”Opgaven er bestilt gennemført på meget kort tid.
Det har derfor grundlæggende været nødven-
digt at anvende eksisterende data, beregninger mm., og kun i begrænset omfang har det været
muligt at udarbejde nye beregninger.
Det kan give en
øget usikkerhed på estimaterne
(bl.a. fordi der er gået
et par år siden Baselinebe-
regningerne blev lavet)
en usikkerhed, der dog ikke er forsøgt kvantificeret.
Endvidere indeholder den reviderede baseline alene estimater i forhold til kvælstofudvaskning i
rodzonen og ikke de afledte effekter (klima, natur fosfor m.m.), som også indgik i Jensen et. al
2014.
En
fremskrivning på 6-7 år
af udviklinger m.m.
kan for visse elementer være behæftet med en væ-
sentlig usikkerhed
– en usikkerhed der hidrører bl.a. fra kommende politiske initiativer (både dan-
ske og internationale) eller markedsændringer.
Det betyder, at der kan være behov for en revurdering af effekterne i perioden frem til 2021, så-
fremt de forudsætninger, der er lagt til grund for denne revurderede baseline 2021, ændres væsent-
ligt.
Der er desuden nogle forventede indsatser i de kommende år, som ikke er indregnet, idet
omfang m.m. ikke er kendt.
Det drejer sig om f.eks. Naturfonden (opkøb af landbrugsarealer til na-
turformål) ”.
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0092.png
Politisk beslutninger ligger til grund – blandt andet endnu ikke aftalte byrdefordelinger
mellem nabolande
Danmark udleder årligt omtrent 57.000 ton kvælstof til vandmiljøet og som ender i havet. Der var
oprindelig en målsætning om at bringe tallet ned på 42.000 ton primært for at overholde EU-for-
pligtelserne.
Under en præsentation for deltagere i ”Koordineringsgruppe i Partnerskabet om videnopbygning
om virkemidler og arealregulering” den 27. januar i år redegjorde en medarbejder fra MFVM om
arbejdet og afrapportering fra Kvælstofudvalget, herunder konsekvenser for natur og miljø med
vedtagelse af Landbrugspakken.
Her blev argumenteret med at bruge blandt andet den ændrede regnemetode med, at Danmark
siden 1997-2001 har nedbragt kvælstofudledningen mere end Sverige og Tyskland, der derfor
fremadrettet ifølge Danmark bør løfte mere. Den nye beregning betyder derfor ikke, at den sam-
lede indsats i vandmiljøet bliver mindre, blot et politisk ønske om en ændre byrdefordeling mellem
landene omkring os. Dette må nødvendigvis betyde, at lande som Tyskland og Sverige skal mindske
deres kvælstofudledning med de mange ton ekstra kvælstof om året, som Danmark nu vil udlede
mere. Vi ved ikke om dette er forhandlet på plads. Hvis dette ikke er tilfældet er vi meget i tvivl om
de 2 lande vil acceptere en ændret byrdefordeling.
Forligspartierne har med indgåelse af aftalen besluttet at Danmark selv afgør, at vores nabolande
skal bære en større del af indsatsen. Det er da interessant, at følge hvordan disse lande og EU-
Kommissionen vil forholde sig til dette.
Danmarks Sportsfiskerforbund mener at denne politiske tilgang om byrdefordeling bygger på den
forkerte opfattelse, at alle lande har udledt lige meget kvælstof. Men Danmark havde en relativt
større udledning af kvælstof – vi havde faktisk verdensrekord i 1990erne og vor landbrugsproduk-
tion og Danmarks geografi med meget korte vandløb, gør at det er naturligt, at vi også har en
større reduktion af udledningerne end vore nabolande.
Miljø- og Fødevareministeren har flere gange henvist til, at Danmark har leveret en større historisk
indsats end flere af vores nabolande, men det holder ikke.
Afslutningsvis er det Danmarks Sportsfiskerforbund vurdering, at hvis de nuværende gødningsnor-
mer og andre initiativer i Pakken skal ændres under overholdelse af flere EU-Direktiver, vil dette
først kunne ske, når der foreligger tilstrækkelige sikring for at der er foretaget indsatser i forhold til
de enkelte Natura 2000- og vandområder der imødegår den øgede kvælstof- og fosforudledning
som følge af Landbrugspakken.
Danmarks Sportsfiskerforbund vil derfor anbefale at vedtagelse af Landbrugspakken udskydes ind-
til der uden videnskabelig tvivl er sikkerhed for at der ikke påføres vandmiljøet forringelser, samt
at der ikke sker en negativ påvirkning af Natura 2000 områderne og deres udpegningsgrundlag.
Alene det forhold at der i grunddata i Revideret baseline ikke er taget hensyn til klimaændringer og
forfatterne advarer om betydelige usikkerheder, må afklares inden en vedtagelse af lempelser som
angivet i Landbrugspakken.
Med venlig hilsen
Lars Brinch Thygesen
Miljøkonsulent
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0093.png
-- AKT 2160781 -- BILAG 21 -- [ Strategisk miljøvurdering vedr. ændrede gødskningsnormer [DOK11902663] ] --
[email protected]
[email protected]
Høringssvar vedr. strategisk miljøvurdering vedr. ændrede
gødskningsnormer
Sammenfatning
Miljørapporten fokuserer på de landsdækkende og dermed
gennemsnitlige effekter og tager ikke konkret stilling til, om lokale søer,
fjorde og naturområder vil blive mere forurenet som følge af øget
gødskning.
Miljørapporten tager heller ikke stilling til, om der vil ske forurening af
grundvandsressourcen som følge af ændringen af gødskningsreglerne.
En ukendt regning for den øgede belastning af grundvandet overlades til
vandværkerne.
Der er ikke foretaget en konsekvensvurdering af lovændringens
betydning for alle Natura 2000-områder samt de bilag IV arter, som
potentielt oplever forringelse af deres naturtilstand eller levesteder.
For nogle områder fremgår det direkte, at man ikke ved, om der sker
negative påvirkninger, men at man håber på at finde ud af det. Et
eksempel: ”Naturstyrelsen har igangsat et arbejde for at vurdere
indvirkningen af øget gødskning for hver enkelt grundvandsforekomst. På
baggrund af dette arbejde kan det vurderes, hvorvidt planen for øget
gødskning medfører negativ indvirkning på grundvandet. Resultatet af
dette arbejde forventes at foreligge i juni 2016.”
Tilsvarende arbejdes der på at afdække mulighederne inden for
statsstøttereglerne til bidrag til afværgende foranstaltninger. Men dermed
kan man jo heller ikke vurdere konsekvenserne på det foreliggende
grundlag.
På denne baggrund burde konklusionen i miljørapporten blandt andet
være, at der ikke er sikkerhed mod forringelser af den økologiske tilstand
af de habitatområder, naturområder og grundvandsforekomster, som vil
blive påvirket af planen om øget gødskning.
Uddybning af de konkrete emner
1. Husdyrgodkendelseslovgivningen
Det er svært at gennemskue, hvad der egentlig menes med sidste
sætning på side 10:
Dato: 17. februar 2016
Sags ID: SAG-2016-01098
Dok. ID: 2158771
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3170
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0094.png
”En forøgelse af kvælstofnormerne vil i nødvendigt omfang skulle
modsvares af afværgende foranstaltninger, med henblik på at fastholde
lave sagsbehandlingstider.”
Det bør klarlægges, hvad der menes. Er ”fastholdelse af lave
sagsbehandlingstider” en del af miljøkonsekvensvurderingen?
2. Manglende konkret vurdering af de enkelte vandområder
I Sag ”C-461/13” fandt EU-Domstolen at de miljømål, som
medlemsstaterne fastsætter i medfør af vandrammedirektivet, er
bindende for medlemsstaterne, når projekter skal godkendes eller
afvises. Medlemsstaterne må derfor ikke give tilladelse til projekter, der
forringer tilstanden af et vandområde. Se Naturstyrelsens brev af 13.
marts 2015 til kommunerne, som danner grundlag for Natur- og
Miljøklagenævnets afgørelse i sag ”NMK-43-00583”.
Vedrørende begrebet "forringelse af tilstanden", som ikke er defineret i
vandrammedirektivet, fandt EU-Domstolen, at hvis det pågældende
kvalitetselement (jf. direktivets bilag) allerede befinder sig i den laveste
klasse, udgør enhver forringelse af dette element en ”forringelse af
tilstanden” i den forstand dette udtryk er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra a),
nr. i).
Endvidere afgjorde EU-domstolen, at begrebet ”forringelse af tilstanden” i
artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 2000/60 skal fortolkes således, at
der foreligger en forringelse, når mindst et af kvalitetselementerne som
omhandlet i direktivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse
ikke fører til, at hele området rykker en klasse ned.
Vurdering af forringelse af et vandområde skal ske gennem de kriterier,
der fremgår af Vandrammedirektivets bilag V; biologiske,
hydromorfologiske og fysisk-kemiske kriterier. En økonomisk vurdering
skal således ikke bruges i vurderingen.
Naturerhvervsstyrelsen har i ”Miljørapport for Forslag til plan om
ændrede gødskningsnormer” ikke foretaget konkrete vurderinger af
effekterne på selvstændige vandområder såsom fjorde og søer samt for
de enkelte grundvandsforekomster. Det fremgår af bilaget til
miljørapporten, at mange vandoplande puljes i opgørelsen, hvorved
belastningsprofilen af de respektive vandoplande gøres uigennemskuelig.
I den gældende vandplan har en række søer og fjordområder økologisk
tilstand svarende til dårlig eller ringe potentiale. For disse recipienter skal
udarbejdes specifikke indsatsprogrammer, som kan afhjælpe den
forringelse, som en ændret gødskningsnorm, samt ophør af
randzoneloven vil medføre for disse områder, jf. EU-domstolens
afgørelse C-461/13, 2).
Som eksempel vil planen om øget gødskning give en høj merbelastning
til habitatområderne i de nordlige dyb i Vadehavet (bilag 2, side 2) i
forhold til resten af landets vandområder. Merbelastningen er efter
fradrag af allerede og fremtidigt gennemførte virkemidler mv.
Dato: 17. februar 2016
Sags ID: SAG-2016-01098
Dok. ID: 2158771
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3170
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0095.png
Habitatdirektivet fordrer en konsekvensvurdering af de enkelte
habitatområder. I miljørapporten er der opsat en overordnet betragtning,
som ikke udelukker risiko for væsentlige påvirkninger af de enkelte
habitatområder, herunder søer. Særligt kvælstoffølsomme søer har
generelt små oplande, hvor kvalitet af vand og natur står i højere grad
end for fjorde og kystvande er afhængig af aktiviteterne i oplandet. For
de søer, som er følsomme overfor tilførsel af kvælstof, er det vigtigt, at de
mulige afværgeforanstaltninger, der nævnes i rapporten, konkret placeres
indenfor søoplandet, for at det kan udelukkes, at planen om øget
gødskning ikke påvirker bevaringsmålsætningen væsentligt.
Det fremgår ikke tydeligt af miljørapporten, hvordan sådanne
merbelastninger konkret skal håndteres i oplandene til de enkelte
vandområder.
3. Forringelse af miljøtilstanden i en række søer
Naturerhvervsstyrelsen vurderer, at kvælstof ikke har en betydende rolle
for miljøtilstanden i ferskvandssøer og brakvandssøer. Men flere
publikationer fra DCE (tidligere DMU) har understreget, at tilledningen af
kvælstof kan have negative effekter på de biologiske kvalitetselementer
såsom undervands-vegetation og planktonniveauer i søer.
Naturstyrelsens data viser, at algevæksten i sommerperioden i visse søer
er begrænset af næringsstoffer i vandet. Øget næringsstofbelastning af
disse søer vil medføre en forringelse i den allerede dårlige økologiske
tilstand, hvilket vil være i strid med EU-domstolen praksis, jvf.
ovennævnte sag ”C-461/13”.
Dette bør fremgå af Miljørapporten.
Som eksempel kan nævnes Nipgård Sø i Silkeborg Kommune (Natura
2000 område nr. 36, Nipgård Sø). Udpegningsgrundlaget for søen er sø-
naturtype 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller
store vandaks. I 2010 genfandt Silkeborg Kommune de to arter strandbo
og brasenføde, der sammen med den nu forsvundne lobelie er
karakteristiske arter af grundskudsplanter for søtypen lobeliesø. Søen
har et lille oplandsareal på 3,26 km², hvoraf 85 % er dyrket.
Selvom Nipgård Sø opfylder miljømålet, vurderes i Vandplan 2009-2015
for Limfjorden, at målopfyldelsen er truet. ”Det er derfor vigtigt, at der
ikke ved aktiviteter ved søen eller i oplandet sker en øget tilførsel af
næringsstoffer…”.
Prognosen for naturtyper og arter i Natura 2000-plan 2010-2015 Nipgård
Sø er ugunstig eller vurderet ugunstig for sø-naturtyperne på grund af
”næringsstofbelastning fra overfladevand samt overskridelse af den
højeste ende af tålegrænseintervallet for luftbåren kvælstofbelastning for
naturtyperne søbred med småurter, brunvandet sø samt
kvælstofbegrænsede forekomster af næringsrig sø.” I afsnittet ”Trusler
mod områdets naturværdier” er beskrevet, at ”Udvaskning af
næringssalte fra intensivt dyrkede marker i søens opland udgør en
trussel, idet belastning med både kvælstof og fosfor er forhøjet”.
Dato: 17. februar 2016
Sags ID: SAG-2016-01098
Dok. ID: 2158771
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3170
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0096.png
Det fremgår af de generelle retningslinjer i Naturplanen, at ”Areal og
tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke
gå tilbage eller forringes”, og at ”For større søer og vandløb reguleres
tilførslen af næringsstoffer via vandplanlægningen.”
Der er ikke fastlagt konkrete indsatser for Nipgård Sø med henblik på at
nedbringe belastningen med kvælstof. Det vurderes derfor, at en
opjustering af kvælstofnormerne kan medføre en væsentligt øget risiko
for negativ påvirkning af vandkvaliteten og naturtyperne. Trusselsbilledet
forværres af den store andel af dyrkede arealer i oplandet.
4. Grundvand/drikkevand
Planen om øget gødskning vil som anført i miljørapporten øge nitrat-
koncentrationerne og dermed risikoen for øget nitratudvaskning til grund-
vandet og dermed drikkevandsmagasinerne.
Gennem de seneste 17 år er der foretaget kortlægning af grundvands-
ressourcen med henblik på at udpege de arealer, hvor der ikke er en
naturlig beskyttelse af grundvandet – de nitratfølsomme
indvindingsområder (NFI). Kortlægningen er finansieret af vandværkerne
via statslig afgift.
Grundvandsbeskyttelsen skal, som anført i miljørapporten, ske gennem
rådighedsindskrænkninger og tiltag fastsat i indsatsplaner. Det er
vandværkerne, der skal finansiere disse grundvandsbeskyttende tiltag.
Indfases planen om øget gødskning uden hensynstagen til den allerede
eksisterende kortlægning, vil det betyde, at vandværkerne kan komme til
at betale en højere pris for tilstrækkelige rådighedsindskrænkninger.
Som grundvandsbeskyttende tiltag anfører miljørapporten skovrejsning
og minivådområder.
På grund af lav grundvandsdannelse i lavbundsområder, hvor det er
hensigtsmæssigt at lave vådområder, er vådområder uegnede til at
beskytte grundvand mod nitratforurening. Skovrejsning uden brug af
gødning og pesticider er derimod et godt grundvandsbeskyttende tiltag,
men skovrejsning kan ikke gøre det alene. Nitratfølsomme
indvindingsområder og områderne, hvor grundvandsdannelsen sker,
ligger ofte på de høje jorde, hvor landbrugsinteresserne også er. Her kan
det være vanskeligt at lave skovrejsningsaftaler i et omfang, der fører til
reel grundvandsbeskyttelse.
Der er alt i alt mangel på konkret kompensation de steder, hvor planen
om øget gødskning giver øget belastning af grundvandet.
5. Ammoniak
Det anføres i miljørapporten, at ”ammoniakemissionen vil skulle
elimineres i henhold til internationale forpligtigelser”, hvorfor påvirkningen
af den øgede ammoniakpåvirkning ikke vurderes i miljørapporten.
Det er ikke i miljørapporten påvist, at de nationale virkemidler vil afværge
lokale påvirkninger. Miljørapporten konkluderer, at tilskyndelsen til at
anvende de eksisterende teknologiske løsninger i form af nedfældning,
Dato: 17. februar 2016
Sags ID: SAG-2016-01098
Dok. ID: 2158771
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3170
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
L 68 - 2015-16 - Bilag 14: Sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, fra miljø- og fødevareministeren
1601599_0097.png
forsuring etc. vil reduceres. Dette vil sammen med udbringningen af mere
kvælstof medføre en øget ammoniakafdrift fra markdrift. Dette vil alt
andet lige påvirke de mange små naturområder, der er beskyttet af
naturbeskyttelseslovens § 3 og i nogle tilfælde habitatdirektivet.
Miljørapporten anfører, at der ikke findes repræsentative data for
naturtilstanden i de § 3-beskyttede naturtyper. Dette vurderes ikke at
være korrekt, da øget ammoniakafdrift kan påvirke den aktuelle
bevaringsstatus for naturtyper beskyttet af habitatdirektivet.
Miljørapporten bør derfor som absolut minimum adressere påvirkningen
af de respektive naturområder omfattet af habitatdirektivet, og som er
omhandlet af naturplanerne § 3 – områder omfattet af naturplanerne.
I miljørapportens afsnit om Göteborg-protokollen og NEC-direktivet
fremgår, at der skal laves en vurdering af, om det er nødvendigt at
iværksætte tiltag. Det antyder, at det øgede tab af ammoniak ikke med
sikkerhed skal elimineres.
Alt i alt er det ikke sikkert, at centrale eller landsdækkende tiltag for at
begrænse tabet af ammoniak redder specifikke landbrugsnære
naturområder fra eutrofiering.
Dato: 17. februar 2016
Sags ID: SAG-2016-01098
Dok. ID: 2158771
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3170
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5
Med venlig hilsen
Eske Groes